Dine rettigheder til social sikring. i Island

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Island

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...13 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...14 Hvornår har du ret til aldersydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...15 Kapitel VII: Efterladteydelser...16 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...16 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...18 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Kapitel IX: Familieydelser...20 Hvornår har du ret til familieydelser?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til familieydelser?...21 Kapitel X: Arbejdsløshed...22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...23 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...24 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...25 Kapitel XII: Langtidspleje...26 Hvornår har du ret til langtidspleje?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...26 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...28 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Socialsikringssystemet i Island er primært baseret på bopælskriteriet og dækker hele befolkningen. Lovlig bopæl skal derfor være registreret i Island. Andre betingelser skal også være opfyldt i forbindelse med særlige ydelser. Socialsikringssystemet dækker følgende: den statslige pensionsordning (alders-, invalide- og efterladtepension) den obligatoriske erhvervspensionsordning (hvor pensionskasser udbetaler alderspension til personer i alderen år, invalidepension og pension til efterlevende ægtefæller og/eller børn) sundheds- og sygesikringsordningen ordningen for familieydelser ordningen for ydelser ved moderskab og faderskab arbejdsløshedsforsikringsordningen. Der kan gives socialhjælp til personer, der har behov for det, eller som er i specielle situationer. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den statslige socialpensionsordning forvaltes af statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) under tilsyn af velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið). Erhvervspensionsordningen, som er en fuldt bidragsfinansieret ordning, forvaltes af de enkelte arbejdsmarkedspensionskasser i henhold til finansministeriets (fjármálaráðuneytið) regler, men under tilsyn af finanstilsynet (Fjármálaeftirlitið). Sundhedspleje forvaltes af sundhedscentre, hospitaler og læger med privat praksis. Sygesikringsordningen forvaltes af den islandske sygesikring (Sjúkratryggingar Íslands). velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið) fører tilsyn med både sundhedspleje og sygesikringsordningen. Almene familieydelser (børnetilskud) sorterer under skattedirektoratet (Ríkisskattstjóri) under tilsyn af finansministeriet (Fjármálaráðuneytið). Begge forældre har ret til ydelser ved moderskab/faderskab i forbindelse med fødsel, adoption eller permanent plejeforhold. Forvaltningen af forældreydelser varetages af arbejdsdirektoratet (Vinnumálastofnun) under tilsyn af velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið). Arbejdsløshedsydelser udbetales af arbejdsløshedsfonden, som forvaltes af arbejdsdirektoratet (Vinnumálastofnun). Velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið) fører tilsyn med arbejdsdirektoratet. Den sociale bistand i Island er tostrenget og omfatter både statslig social bistand (som ydes til særlige grupper af personer i visse situationer, dvs. pensionister) og lokal almen social bistand. Sidstnævnte ydes til alle borgere, idet den tilvejebringer de primære ydelser og udgør sikkerhedsnettet i den sociale sikringsordning. Den statslige Juli

5 sociale bistand sorterer under statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun Ríkisins). Almen social bistand forvaltes af de lokale myndigheder. Velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið) fører tilsyn med den sociale bistand på statsligt og lokalt plan. Finansiering Den offentlige statslige pensionsordning finansieres ved socialsikringsbidrag (tryggingagjald), som indbetales af arbejdsgivere (og selvstændige erhvervsdrivende), og via skatter. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har endvidere pligt til at indbetale bidrag til deres obligatoriske arbejdsmarkedspension. Bidraget skal udgøre mindst 12 % af bruttolønnen, hvoraf 8 % generelt betales af arbejdsgiveren, og 4 % betales af arbejdstageren. Dette er minimumssatserne. Højere bidrag kan aftales mellem arbejdsmarkedets parter i de kollektive overenskomster. Sygesikringsordningen og de almene familieydelser finansieres over skatten. Ydelser ved moderskab og faderskab i forbindelse med fødsel, adoption eller permanent plejeforhold til forældre på arbejdsmarkedet finansieres via socialsikringsbidraget (tryggingagjald), som arbejdsgiverne betaler. Ydelser til forældre, der ikke arbejder, finansieres derimod over skatten. Arbejdsløshedsydelser finansieres via socialsikringsbidraget (tryggingagjald), som arbejdsgiverne betaler. Social bistand på statsligt niveau finansieres af staten. Almen social bistand finansieres af de lokale myndigheder. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Sundhedspleje og lægebehandling leveres til alle indbyggere under den offentlige sygesikring. Personer, der har fast bopæl i Island og har haft det gennem de seneste seks måneder (inkl. registreringsdatoen), er omfattet. Ved fast bopæl forstås lovligt ophold i henhold til lov om lovligt ophold. Hvad dækker ordningen? Den offentlige sygesikring omfatter følgende typer ydelser: lægebehandling hos en alment praktiserende læge, der har indgået aftale med statens sociale sikringsinstitut alle nødvendige undersøgelser og behandlinger hos speciallæger og speciallægehuse, som har indgået en aftale med statens sociale sikringsinstitut hospitalsbehandling (efter behov og sammen med lægebehandling, medicin og andre hospitalsydelser), herunder på fødeklinik jordemoderbistand hospitalsbehandling i udlandet medicin røntgenundersøgelser og strålebehandlinger tandpleje og -regulering for børn og personer, der modtager en pension transport- og rejseudgifter hjemmepleje hjælpemidler fysioterapi plejehjem for ældre. Medicin Lægemidler er opdelt i fire hovedkategorier. Sygesikringens dækning afhænger af både typen og kategorien af medicin. Sygesikringen dækker samtlige udgifter til livsnødvendig medicin, der skal tages regelmæssigt. Drejer det sig om andre udgifter til nødvendig medicin, skal den forsikrede betale en vis andel eller afholde hele udgiften selv. Tandpleje og -regulering Sygesikringen dækker tandpleje efter en sats, som fastsættes af den kompetente minister eller sygesikringen. Sygesikringen dækker en del af udgifterne til tandpleje for børn og unge under 18 år. Forsikringen dækker ikke for personer i alderen år, medmindre der er tale om medfødte misdannelser, ulykker eller sygdomme, eller hvis de pågældende er invalidepensionister. Juli

7 Tandpleje godtgøres delvist for alders- og invalidepensionister. Hjælpemidler Sygesikringen yder tilskud til anskaffelsen af hjælpemidler, der er nødvendige som følge af psykisk handicap eller manglende lemmer. I nogle tilfælde udbetales der et bestemt beløb, og i andre tilfælde udbetales der en procentdel af udgiften. Transport- og rejseudgifter Transport- og rejseudgifter refunderes delvist i visse tilfælde. Der ydes også delvis refusion af udgifter, hvis forældrene må opholde sig væk fra hjemmet for at passe deres hospitalsindlagte barn. Udgifter til fysioterapi refunderes helt eller delvist ved henvisning fra læge. Hjemmepleje er også gratis, hvis den ydes efter henvisning fra læge. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Der kan frit vælges alment praktiserende læge inden for den offentlige sygesikring og uafhængige alment praktiserende læger og speciallæger, som har indgået aftale med den islandske sygesikring (IHI) (Sjúkratryggingar Íslands). Du har direkte adgang til specialister, men hospitalsindlæggelse kan kun ske efter henvisning fra en læge. Ydelser leveres som naturalydelser, og udgifterne dækkes af sygesikringen. Der kræves dog normalt egenbetaling (patientandel) fra patientens side. En forsikret person skal f.eks. betale mellem ISK (6,35 EUR) og ISK (17 EUR) pr. besøg på et sundhedscenter eller hos en alment praktiserende læge. Patientens andel afhænger af ydelsens art. Der kræves ingen egenbetaling i forbindelse med børn under 18 år, og der gælder særlige regler for pensionister. For behandling ved speciallæge udgør patientandelen ISK (27 EUR) + 40 % af de resterede udgifter (op til højst ISK (187 EUR)). Der gælder særlige regler for pensionister og børn under 18 år. Der er et loft over de årlige udgifter for alle forsikrede. Det er ISK (187 EUR) for én person, ISK (57 EUR) for børn i samme familie og ISK (47 EUR) for en pensionist. Personer, som i løbet af et kalenderår har nået dette loft, kan få et rabatkort (afsláttarkort), der kan bruges resten af året. Sygehusbehandling Forsikrede har ret til gratis hospitalsbehandling, også på en fødeklinik, hvis det ordineres af en læge. Hvis en forsikret har et trængende behov for hospitalsbehandling i udlandet, fordi den pågældende ikke kan få den nødvendige behandling på et hospital i Island, betaler sygeforsikringen omkostningerne. Din læge skal indsende en ansøgning til den Islandske sygeforsikring (IHI). IHI vurderer, om behandlingen i udlandet er nødvendig, og om betingelserne er opfyldt, og beslutter, hvor behandlingen skal foregå. Juli

8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Den islandske sygesikring (IHI) betaler sygedagpenge (sjúkradagpeningar) til alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende (der gælder særlige regler for hjemmegående og studerende), der er over 18 år, og som ikke modtager alders- eller invalidepension. Arbejdstagerne skal være ude af stand til at arbejde, være ophørt med at arbejde på grund af sygdom og ikke længere modtage løn. Der gælder særlige regler i forbindelse med organdonation. For personer, der er flyttet til Island, kræves der generelt to måneders arbejde og seks måneders lovlig bopæl inden sygdommens indtræden. For organdonorer kræves der aktiv deltagelse på det islandske arbejdsmarked i seks sammenhængende måneder inden uarbejdsdygtighed som følge af deres donation. Beskæftigelsesgraden skal være mindst 25 % i hver måned. Hvad dækker ordningen? Den forsikrede modtager sygedagpenge fra og med den femtende sygedag, forudsat uarbejdsdygtigheden varer mindst 21 dage. Venteperioden på 14 dage starter den dag, hvor uarbejdsdygtigheden bekræftes af en læge. Arbejdsgiveren er forpligtet til at fortsætte lønudbetalingen i mindst én måned efter 12 måneders uafbrudt ansættelse. Kollektive overenskomster giver ret til fortsat at få udbetalt løn i en bestemt periode, hvis længde varierer fra overenskomst til overenskomst. I den periode udbetales der ikke sygedagpenge, og der udbetales ingen særlig ydelse til organdonorer. Sygedagpenge, der udbetales efter at lønnen er ophørt, er ikke indtægtsbestemte, men udbetales som en fast ydelse. Sygedagpenge til fuld takst udbetales til personer, der har måttet opgive et fuldtidsarbejde (1 275 ISK (8,10 EUR)). Sygedagpenge til halv takst udbetales til personer, der har måttet opgive et arbejde, som ikke er fuld tid, men som mindst svarer til et arbejde på halv tid. I tilfælde af organdonation udbetales en ydelse i op til tre måneder svarende til 80 % af gennemsnitslønnen eller den beregnede indtægt i det sidste indkomstår forud for det år, hvor uarbejdsdygtigheden indtrådte. Denne ydelse er dog underlagt et bestemt loft. Der ydes et tilskud på 349 ISK (2,22 EUR) for hvert barn under 18 år, der forsørges. Desuden betales op til 80 % af de opholdsudgifter, forældre pådrager sig, når et barn under 18 år hospitalsindlægges langt fra hjemmet. Sygedagpenge kan udbetales i 52 uger i alt inden for en periode på 24 måneder. Juli

9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? En læge skal udstede en erklæring om, at du er uarbejdsdygtig, for at du har ret til sygedagpenge. Ved ansøgning om sygedagpenge skal der indsendes en standardblanket til sygesikringen. Sygedagpenge udbetales højst 2 måneder bagud med tilbagevirkende kraft. Juli

10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder med fast bopæl i Island har ret til gratis barselspleje fra den offentlige sygesikring. For personer, der er flyttet til landet, kræves der mindst seks måneders bopæl i Island. Begge forældre har ret til at modtage ydelser ved moderskab/faderskab (greiðslur úr fæðingarorlofssjóði), hvis de har været aktive på det islandske arbejdsmarked i seks sammenhængende måneder forud for barnets fødsel (med en beskæftigelsesgrad på mindst 25 % i hver måned). Forældreydelse (fæðingarstyrkur) tildeles begge forældre, som ikke er erhvervsaktive, eller som er studerende, hvis de kan dokumentere mindst 12 måneders bopæl forud for barnets fødsel. Adoptionsydelse (ættleiðingarstyrkur) udbetales til adoptivforældre, der adopterer et barn fra udlandet, hvis de har en tilladelse til udenlandsk adoption udstedt i Island. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Hospitalsbehandling, sygebehandling, medicin og andre hospitalsydelser betales, så længe det er nødvendigt. Barselsorlov og -ydelse Både faderen og moderen har en uafhængig ret til forældreorlov i op til tre måneder i forbindelse med fødsel, adoption eller permanent plejeforhold. Begge forældre kan påbegynde barselsorloven op til én måned før terminsdatoen. Moderen skal tage barselsorlov i mindst de første to uger efter fødslen. Desuden har forældrene en fælles ret til 3 ekstra måneder, som enten kan udnyttes samlet af en af forældrene eller deles mellem dem. Forældrene kan vælge at tage orloven, når det passer dem, inden for et tidsrum på 36 måneder efter fødslen. Forældreorlovsydelsen udgør 80 % af den gennemsnitlige indtægt op til ISK (1 270 EUR) og 75 % af den samlede indtægt, der overstiger dette beløb. Referenceperioden er i den forbindelse den sammenhængende periode på 12 måneder, der slutter seks måneder før barnets fødsel eller før datoen for barnets modtagelse i husstanden i tilfælde af adoption eller permanent plejeforhold. For selvstændige erhvervsdrivende baseres den beregnede indkomst på indkomståret forud for det år, som barnet fødes i, eller forud for det år, hvor barnet modtages i husstanden, i tilfælde af adoption eller permanent plejeforhold. Der er fastsat minimums- og maksimumsydelser (på grundlag af beskæftigelsesgraden). Maksimumydelsen er ISK (1 905 EUR). Juli

11 Forældreydelse til forældre, som har deltidsbeskæftigelse (under 25 %) eller ikke er erhvervsaktive, beløber sig til ISK (353 EUR) om måneden. Ydelserne til forældre, der er fuldtidsstuderende, er højere: ISK (809 EUR) om måneden. Forældreydelse tilkendes for en periode på ni måneder. Adoptionsydelse udgør ISK (3 611 EUR). Hvordan får du adgang til barselsydelser? Ved ansøgning om forældreydelser skal der indsendes en standardblanket til sygesikringen. Ansøgningen skal vedlægges forskellige attester. Du kan klage, hvis der opstår uenighed i forbindelse med en afgørelse. Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Statslig pension Alle i alderen fra 18 til 67 år, der har fast bopæl i Island og har haft det i mindst tre år umiddelbart inden ansøgningsdatoen, har ret til en statslig pension (lífeyrir almannatrygginga). Personens invaliditet skal vurderes til at være nedsat på længere sigt med mindst 75 % som følge af lægeligt anerkendt sygdom eller invaliditet, og personens indtægt skal være under et vist niveau. Der kan udbetales en invaliditetsydelse (örorkustyrkur) til personer, hvis invaliditet vurderes at være nedsat med %, og som ellers opfylder betingelserne for at opnå en statslig pension bortset fra betingelserne vedrørende invaliditetsgrad. Den kan også udbetales til en person, som har fuldtidsarbejde, men som har store udgifter på grund af sin invaliditet. Erhvervspension Erhvervsaktive personer, der har bidraget til og været obligatorisk dækket af en arbejdsmarkedspensionskasse, kan have ret til en erhvervspension (lögbundnir lífeyrissjóðir) i tilfælde af invaliditet. Deres uarbejdsdygtighed, som forårsager indtægtsreduktion, skal være mindst 50 %. De skal endvidere have været tilknyttet en pensionskasse (og betalt bidrag) i mindst to år. Hvad dækker ordningen? Statslig pension Beregningen af den statslige invalidepension baseres på graden af nedsat erhvervsevne, den alder, hvor en nedsat erhvervsevne på mindst 75 % første gang diagnosticeres, bopælsperioden i Island og den berettigedes indtægt. Personer, der i alderen 18 til 67 år har haft fast bopæl i Island i mindst 40 år, har ret til fuld invalidepension (40/40). Har man boet i Island i kortere tid, beregnes invalidepensionen forholdsmæssigt afhængigt af længden af den periode, man har boet i Island. Pensionen tildeles som et fast beløb, der nedsættes, hvis der er indtægter fra andre sider, og den bortfalder, hvis den årlige indkomst overstiger et vist beløb. Invalidepensionister har ret til et aldersbestemt pensionstillæg (aldurstengd örorkuuppbót). Dette tillægs størrelse afhænger af invalidepensionistens alder på det tidspunkt, hvor den pågældende bliver berettiget til invalidepension. Et fuldt pensionstillæg (tekjutrygging) kan også tildeles, hvis indtægten er under et vist beløb. Juli

13 Børnetillæg Invalidepensionister har ret til et pensionstillæg for hvert barn, de forsørger. Der udbetales en børnepension (barnalífeyrir) for hvert barn under 18 år. Barnet eller en af forældrene skal have haft bopæl i Island i mindst tre år umiddelbart inden ansøgningsdatoen. Hvis begge forældre er invalidepensionister, udbetales der dobbelt børnepension. Andre tillæg I overensstemmelse med loven om social bistand kan der udbetales forskellige sociale bistandsydelser ud over den islandske pension, enten hvis særlige forhold gør sig gældende, eller en invalidepensionist, som bor i Island kan dække sine behov uden disse tillæg. Det drejer sig f.eks. om husstandstillæg for en enlig (heimilisuppbót), det særlige støttetillæg (sérstök uppbót til framfærslu) og yderligere tilskud (frekari uppbætur). Rehabiliteringsforanstaltninger Rehabilitering tilskyndes. Til det formål tildeles der en rehabiliteringsydelse (endurhæfingarlífeyrir), når det ikke anses for muligt at fastsætte omfanget af varig invaliditet. Statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) kan også indgå aftaler med virksomheder, som tilskynder til ansættelse af handicappede. Erhvervspension Beregningen af erhvervspensionen baseres på graden af nedsat erhvervsevne og den optjente pension i henhold til de optjente pensionspoint. Den kan øges med yderligere optjeningsår, der krediteres indtil pensionsalderen. Den statslige arbejdstagerordning er dog en ydelsesbaseret ordning. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Ansøgeren indsender en ansøgning på en standardblanket til statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins), og den pågældendes læge udfylder en lægeerklæring og indsender den til administrationen. Ansøgeren vil også blive bedt om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om sine færdigheder og skal oplyse om sine indtægter, dvs. en selvangivelse. Overlægen vurderer ansøgerens invaliditetsgrad ifølge en standardnorm på baggrund af følgerne af lægeligt anerkendte sygdomme og handicap. Før invaliditetsgraden vurderes, kan ansøgerens udsigter til rehabilitering vurderes, og han/hun kan blive pålagt at følge et revalideringsprogram. Grundlaget for tildeling af ydelser kan til enhver tid revideres, og ydelserne kan blive reguleret i forhold til opståede ændringer. Ydelserne udbetales forud den første dag i hver måned. Du skal ansøge om erhvervspension hos den relevante obligatoriske erhvervspensionskasse. Juli

14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Statslig pension Personer på 67 år og derover, som har haft fast bopæl i Island i mindst tre kalenderår i alderen mellem 16 og 67 år, har ret til en statslig pension (lífeyrir almannatrygginga), hvis deres indtægter er under et vist niveau. Der gælder særlige regler for sømænds ret til alderspension, som kan tildeles fra det fyldte 60. år (under særlige betingelser). Erhvervspension Generelt kan forsikrede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende have ret til en erhvervspension fra de obligatoriske erhvervspensionskasser (lögbundnir lífeyrissjóðir), når de er fyldt 65 år, hvis de var dækket af erhvervspensionsordningen i alderen år. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Hvad dækker ordningen? Statslig pension Beregningen af den statslige alderspension baseres på bopælsperioden i Island og den berettigedes indkomst. Personer, der i alderen 16 til 67 år har haft fast bopæl i Island i mindst 40 kalenderår, har ret til fuld alderspension (40/40). Har man boet i Island i kortere tid, beregnes alderspensionen forholdsmæssigt afhængigt af længden af den periode, man har boet i Island. Pensionen tildeles som et fast beløb, der nedsættes, hvis den pågældende har andre indtægter, og den tildeles ikke, hvis den årlige indkomst overstiger et vist beløb. Et fuldt pensionstillæg (tekjutrygging) kan også tildeles hvis indtægten er under et vist beløb. Grundpensionen og pensionstillægget kan udskydes (dvs. der kan ansøges om dem senere) indtil det fyldte 72. år. I det tilfælde forhøjes ydelserne med 0,5 % for hver yderligere måned. Stigningen kan højst være på 30 %. Statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) kan tildele en barnepension (barnalífeyrir) for hvert barn, der forsørges af en alderspensionist. I overensstemmelse med loven om social bistand kan der udbetales forskellige sociale bistandsydelser ud over den islandske pension, hvis særlige forhold gør sig gældende, eller en invalidepensionist, som bor i Island og ikke kan dække sine behov uden disse tillæg. Det drejer sig f.eks. om husstandstillæg for en enlig (heimilisuppbót), det Juli

15 særlige støttetillæg (sérstök uppbót til framfærslu) og yderligere tilskud (frekari uppbætur). Erhvervspension Erhvervspensionen beregnes i overensstemmelse med den enkelte erhvervspensionskasses detaljerede regler. Generelt beregnes pensionen ud fra de optjente pensionspoint. En minimumspension baseret på 40 års bidrag beløber sig til 56 % af de månedlige lønninger, der er betalt bidrag for. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Hvis du vil ansøge om statslig alderspension, skal du indsende en ansøgning til statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) på en standardblanket med alle de nødvendige oplysninger til Du skal angive oplysninger om din indkomst. Ydelserne udbetales forud den første dag i hver måned. Du skal ansøge om erhvervspension hos den relevante obligatoriske erhvervspensionskasse. Juli

16 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Statslig pension I Island er der ingen statslig lovpligtig efterladtepension, men der udbetales en børnepension (barnalífeyrir) til forældreløse børn (biologiske børn, adoptivbørn eller stedbørn) under 18 år. Den afdøde forsikrede, den efterlevende ægtefælle eller det efterlevende barn skal dokumentere, at de har været bosiddende i Island i mindst tre år umiddelbart inden ansøgningen om børnepension. Erhvervspension Der udbetales en erhvervspension fra de obligatoriske erhvervspensionskasser (lögbundnir lífeyrissjóðir) i en begrænset periode til ægtefælle, partner (af andet eller samme køn) i registreret partnerskab og børn under 18 år samt i visse tilfælde til plejepersoner. Det kræves, at den afdøde modtog pension fra pensionskassen ved sin død eller havde betalt bidrag i en vis periode inden sin død. Hvad dækker ordningen? Statslig pension Børnepensionen (barnalífeyrir) udbetales som et fast månedligt beløb. Dette beløb fordobles, hvis barnet har mistet begge forældre. En efterlevende ægtefælle eller partner, som endnu ikke er fyldt 67 år, kan have ret til en ydelse ved dødsfald (dánarbætur) i seks måneder. Dette kan forlænges til 12 måneder, hvis modtageren forsørger et barn under 18 år, eller under særlige omstændigheder. Erhvervspension Børnepension udbetales på månedlig basis for børn af en afdød person op til 18 år. Beløbets størrelse afhænger af pensionskassen. Pensionen fordobles, hvis begge forældre, der begge var medlemmer af pensionskassen, er døde. Den efterlevende ægtefælles eller partners ydelser beregnes som en procentdel af den afdødes pension i henhold til hver pensionskasses regler. Ydelser udbetales kun i en begrænset periode. Hvis den afdøde og den efterlevende ægtefælle eller partner havde børn, udbetales ydelsen, indtil barnet fylder 19 år. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Der skal indsendes en ansøgning på en standardblanket til statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins). Juli

17 Du skal ansøge om erhvervspension hos den relevante obligatoriske erhvervspensionskasse. Juli

18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdsulykkesforsikringen dækker arbejdstagere, der arbejder i Island, med undtagelse af udenlandske statsborgere, som har en officiel stilling i en fremmed stats tjeneste, og udenlandsk personale ansat hos disse embedsmænd. Arbejde ombord på islandske skibe eller fly eller fly eller skibe, der ejes eller drives af en islandsk part, sidestilles med arbejde i Island. Selvstændige erhvervsdrivende er også forsikrede. Hjemmegående kan også modtage ydelser som følge af arbejdsulykker, hvis de ansøger om det på selvangivelsen i begyndelsen af året. Arbejdsulykkesforsikringen dækker ulykker, der forårsages af en pludselig hændelse under arbejde, lærlingearbejde, redningsarbejde og alle former for sport, såsom træning, opvisning og konkurrence, der organiseres af en anerkendt sportsklub under træneropsyn. En person anses for at være på arbejdspladsen på tidspunkter, hvor den pågældende forventes at arbejde, samt i spise- og kaffepauser, og når den pågældende udfører ærinder på vegne af virksomheden eller under transporten til og fra arbejdet. Forsikringen dækker også sygdom som følge af skadelige virkninger af visse stoffer, stråling eller lignende forhold, som højst varer et par dage, og som kan tilskrives arbejdet. Hvad dækker ordningen? Sygehjælp og kortfristede kontantydelser Hvis en arbejdsulykke eller erhvervssygdom kræver lægebehandling, er den dækket af sygesikringen. Den forsikredes egenbetaling refunderes af sygesikringen. Dagpenge (slysadagpeningar) udbetales fra og med den 8. dag efter skaden, hvis den pågældende har været uarbejdsdygtig i mindst 10 dage. Det er en fast ydelse på ISK (9,89 EUR), og der ydes et tillæg på 349 ISK (2,22 EUR) for hvert forsørget barn under 18 år. Kollektive overenskomster giver i nogle tilfælde ret til fortsat løn i en vis periode, hvor der ikke udbetales sygedagpenge til den skadelidte. Dagpengene udbetales, indtil den pågældende kan genoptage arbejdet, erklæres vedvarende invalid eller dør, men højst i 52 uger. Ydelser ved invaliditet Hvis arbejdsulykken eller erhvervssygdommen resulterer i varig invaliditet (75 % eller derover), har skadelidte ret til fuld invalidepension. Er tabet af arbejdsevne under 75 %, står ydelsen i forhold til invaliditetsprocenten. Hvis tabet af arbejdsevne er på under 50 %, kan statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) udbetale den pågældende en invaliditetsydelse i form af et engangsbeløb, der svarer til den Juli

19 pension, den pågældende ville få udbetalt i et bestemt antal år. Rehabilitering tilskyndes også. Vurderes invaliditetsgraden til at være over 50 %, kan der på visse betingelser ydes en tillægspension til en ægtefælle og/eller børn under 18 år, som modtageren har forsørgerpligt over for på det tidspunkt, hvor skaden opstår. Efterladteydelser Hvis arbejdsulykken eller erhvervssygdommen medfører døden inden for en periode på to år efter dens opståen, udbetales der en månedlig ydelse ved dødsfald (dánarbætur vegna slysa), som beløber sig til ISK (229 EUR), til enken eller enkemanden i en periode på otte år. Børnepension (barnalífeyrir) udbetales for hvert barn. Børnepensionen fordobles, hvis begge forældre er døde. Ydelser betales også for handicappede børn over 16 år, som blev forsørget af den afdøde, da skaden opstod, på en skala fra ISK (2 867 EUR) til ISK EUR), som afhænger af det omfang, hvori barnet blev underholdt af den afdøde. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Sker der en arbejdsulykke, som formodes at udløse ydelser under arbejdsulykkesforsikringen, skal arbejdsgiveren eller hvis der ikke er en arbejdsgiver den forsikrede øjeblikkeligt anmelde ulykken til politimesteren eller dennes repræsentant i det format, som statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) har fastlagt. Politimesteren videresender anmeldelsen til SSI sammen med alle nødvendige oplysninger. Hvis ulykken ikke anmeldes, er den skadelidte eller dennes efterlevende pårørende ikke afskåret fra at gøre krav på ydelser. Anmeldelse skal dog ske senest ét år efter ulykken. Der kan endog udbetales ydelser i tilfælde, hvor der er gået mere end 1 år, hvis omstændighederne er så klare, at forsinkelsen ikke er til hinder for indsamlingen af beviser. Juli

20 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Der findes forskellige former for ydelser til familier med børn, både på statsligt og lokalt plan. Børnetilskud udbetales til forældre eller personer, der er ansvarlige for underhold af børn op til 18 år. Der udbetales fuldt børnetilskud i det år, barnet bliver født, men ingenting i det år, hvor barnet bliver 18. Det kræves ikke, at barnet har bopæl i Island. Barnet skal dog underholdes af personer, som er fuldt skattepligtige i Island i henhold til skattelovgivningen. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Børnetilskuddet er indtægtsreguleret, og beløbet afhænger af begge forældres indtægt, eller for en enlig forsørger, kun af denne forælders indtægt. Et særligt tillæg, som også er indtægtsreguleret, udbetales til børn under 7 år. Tilskuddet beregnes i forbindelse med skatten året efter indtægtsåret, og betalingen er delt op i to udbetalinger. Første del udbetales d. 1. august, og den anden del d. 1. november. Det er muligt at bede skattekontoret om en forskudsbetaling, som udbetales d. 1. februar og d. 1. maj. Andre ydelser Ydelser til enlige forældre Der ydes et børnetilskud til enlige forældre (mæðralaun), hvis den pågældende forsørger to eller flere børn under 18 år med bopæl i Island. Dagplejetilskud Lokale myndigheder kan give tilskud til udgifterne til børnepasning i private hjem, f.eks. til enlige forældre. Størstedelen af de lokale myndigheder yder tilskud til enlige forældre, og derfor svarer det økonomiske tilskud til privat dagpleje til det beløb, der betales til børnehaver, som drives af de lokale myndigheder. Særlig ydelse i tilfælde af handicappede eller kronisk syge børn Ydelse til pleje i hjemmet (umönnunargreiðslur) tildeles personer, der er ansvarlige for underhold af handicappede eller kronisk syge børn, som opholder sig hjemme eller på hospitalet. Kontantydelser til personer, der plejer svært handicappede eller syge børn Forældre, der har arbejdet på det islandske arbejdsmarked i seks måneder, og studerende kan modtage ydelser, hvis de tager sig af et svært handicappet barn eller et barn med en langvarig sygdom (greiðslur til foreldra langveikra eða alvarlega fatlaðra barna). Det kræves, at de ophører med at arbejde som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende for at passe deres barn. Juli

21 Børnepension til unge studerende Der tildeles i visse tilfælde en månedlig fast børnepension i forbindelse med uddannelse (barnalífeyrir vegna skólanáms) til unge i alderen år, som studerer eller er under erhvervsuddannelse. Den tildeles, hvis en af forældrene eller begge forældre er døde eller modtager alders- eller invalidepension. Hvordan får du adgang til familieydelser? Børnetilskud Ansøgning om børnetilskud (barnabætur) sendes til skattemyndighederne. Børnetilskuddet beregnes og udbetales på grundlag af oplysningerne om ansøgerens familie og indtægt. Andre ydelser Børnepension, særlige ydelser og kontantydelser i tilfælde af handicappede eller syge børn og ydelser til enlige forældre forvaltes af statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins), som ansøgningen skal sendes til. De supplerende arbejdsløshedsydelser forvaltes af arbejdsdirektoratet (Vinnumálastofnun). I tilfælde af ydelser, der udbetales af de lokale myndigheder, skal ansøgningen sendes til dem. Juli

22 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Hvis du er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende med bopæl i Island, har du ret til arbejdsløshedsdagpenge (atvinnuleysisdagpeningar), hvis du bliver arbejdsløs. Det kræves bl.a. at du er tilmeldt arbejdsformidlingen, er aktivt arbejdssøgende, står til rådighed for arbejdsmarkedet og er i alderen år. Du skal også have været aktiv på det islandske arbejdsmarked i mindst 12 sammenhængende måneder inden ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge. Hvis du kun har været erhvervsaktiv i tre måneder i løbet af de sidste 12 måneder, har du kun ret til ydelse på laveste niveau. For at opnå fuld understøttelse skal selvstændige erhvervsdrivende have betalt månedlige fradragsberettigede bidrag af deres beregnede indtægt svarende til mindst den referenceløn, som finansministeriet har fastlagt som den beregnede indtægt for tilsvarende arbejde. De skal endvidere have betalt socialsikringsbidrag (tryggingagjald) i de sidste 12 sammenhængende måneder inden ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge til arbejdsdirektoratet, hvis de øvrige betingelser opfyldes. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsydelser består af en fast dagpengesats og indtægtsbestemte ydelser. De fastlægges på baggrund af perioderne med beskæftigelse i de sidste 12 måneder inden arbejdsløsheden, tidligere indtægter og evt. nuværende indtægter. Faste ydelser Faste ydelser udbetales til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende i de første to uger efter arbejdsløshedens indtrædelse. Maksimumbeløbet er et fast månedligt beløb på ISK (1 061 EUR). Indtægtsbestemte ydelser Efter de første to uger kan den ledige modtage indtægtsbestemte ydelser i op til tre måneder. Disse ydelser udgør op til 70 % af den gennemsnitlige indtægt i en periode på seks måneder, der slutter to måneder før arbejdsløsheden. For selvstændige erhvervsdrivende udgør indtægten i det sidste indkomstår referenceperioden. Der er et loft over ydelsen ( ISK (1 674 EUR)). Når ledige har modtaget indtægtsbestemte ydelser i maksimumsperioden på tre måneder, har de ret til løbende udbetaling af faste ydelser. Ydelser udbetales i højst tre år for hver dagpengeperiode. Når en person, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, begynder at arbejde igen inden for tre år, forlænges dagpengeperioden i overensstemmelse hermed. Når en ledig har modtaget ydelser i tre år, kan en ny dagpengeperiode først indledes efter 24 måneder, såfremt den pågældende har arbejdet på det islandske arbejdsmarked i mindst seks måneder efter ophøret af den foregående periode og har mistet sit arbejde af gyldige grunde. Juli

23 Der er ingen karensperiode, når ledigheden ikke skyldes en fejl begået af arbejdstageren. Hvis arbejdsforholdet derimod afbrydes af arbejdstageren selv eller på grund af en fejl begået af arbejdstageren, er der en venteperiode på to måneder første gang. Dagpengeperioden reduceres tilsvarende. Deltidsarbejde reducerer understøttelsen forholdsmæssigt. Der kan også udbetales et dagligt tillæg for forsørgede børn under 18 år. Det udgør 4 % af den fulde grundsats for dagpenge for hvert forsørget barn. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Hvis du mister dit arbejde, skal du melde dig arbejdsløs hos arbejdsdirektoratet (Vinnumálastofnun) og søge om arbejdsløshedsunderstøttelse. Juli

24 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Kommunernes sociale ydelser Familier og personer over 18 år har i særlige tilfælde ret til sociale ydelser fra de lokale myndigheder. Lov om de lokale myndigheders sociale ydelser (Lög um félagsþjónustu sveitarfélaga) omhandler behovene for børn, unge, ældre og handicappede. Der kræves lovlig bopæl i det pågældende område, og der kræves en vis bopælsperiode for visse ydelser. Undtagelsen er bistand i nødstilfælde. Statslig social bistand Alders- og invalidepensionister, efterladte, personer i rehabilitering, enlige forældre, forældre til handicappede eller kronisk syge børn, unge studerende og sundhedsforsikrede personer med betydelige medicinudgifter har alle ret til statslig social bistand. Social bistand udbetales kun til personer, som bor og opholder sig legalt i Island. Der kan være andre betingelser i henhold til lovgivning og bekendtgørelser. Hvad dækker ordningen? Kommunernes sociale ydelser De lokale myndigheder fastsætter deres egne regler for økonomisk bistand, som derfor kan variere. De fleste lokale myndigheder yder dog økonomisk bistand i henhold til de retningslinjer, der er fastlagt af velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið). Indtægt, der medregnes ved vurderingen af behov for økonomisk bistand, omfatter løn, alle socialsikringsydelser og statslig bistand, herunder pensioner, arbejdsløshedsdagpenge (atvinnuleysisdagpeningar) og sygedagpenge fra fagforeningernes sygekasser. Generelt medtages den bolig, ansøgeren bor i, og ansøgerens egen bil ikke i beregningen. Familieydelser for børn indregnes heller ikke ved ansøgning om økonomisk bistand. Familien beholder disse. Bistand beregnes efter husstanden, der defineres som ansøgeren, dennes ægtefælle og børn op til 18 år. De lokale myndigheder har pligt til at vedtage regler om økonomisk bistand og fastlægge mindstebistanden. I henhold til velfærdsministeriets anbefalinger må de månedlige beløb, ekskl. boligstøtte (húsaleigubætur), ikke være lavere end den månedlige arbejdsløshedsydelse. De lokale myndigheder kan også yde økonomisk bistand i tilfælde af særlige sundhedsmæssige behov. Bistanden er indtægtsbestemt og underlagt et maksimumsbeløb. Dette gælder også for tandpleje og rådgivning fra psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Juli

25 Statslig social bistand Staten yder ikke-bidragspligtig bistand i forbindelse med behov for specifik yderligere bistand (enten et differentieret eller fast beløb), inden for de grænser, der er fastlagt ved lov, til specifikke befolkningsgrupper i særlige situationer. Bistanden kan i visse tilfælde være afhængig af indkomsten (ekskl. boligstøtte), og normalt regnes alle indtægter med. Generelt indregnes ejendom ikke, men indtægt fra ejendom indregnes i nogle tilfælde. Lovgivningen fastsætter den laveste og højeste bistand samt refusion af omkostninger til den berettigede. Ydelserne udbetales, så længe omstændighederne ikke ændres, og betingelserne opfyldes. Betydelige udgifter til lægehjælp og medicin refunderes også helt eller delvist under visse omstændigheder, og i så fald indregnes den berettigedes årlige indkomst. Supplerende ydelser De lokale myndigheder udbetaler indtægtsbestemt boligydelse (húsaleigubætur) på op til ISK (292 EUR) om måneden afhængigt af husstandens størrelse, indkomst og boligudgifter. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Enhver person har pligt til at underholde sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Du skal udtømme alle andre muligheder for ydelser (også socialsikringsydelse), inden der ansøges om socialbistand, og du skal dokumentere, at du er aktivt arbejdssøgende. Økonomisk bistand ydes efter de lokale myndigheders vurdering. De tilskyndes dog til at følge velfærdsministeriets retningslinjer. De lokale myndigheders socialmedarbejdere undersøger og vurderer ansøgernes behov. Du skal indgive en skriftlig ansøgning og vedlægge alle nødvendige dokumenter vedrørende din indkomst (dvs. selvangivelse og lønsedler for de seneste måneder) og lægejournal, hvis det er relevant. De fleste lokale myndigheder har en særlig tidsramme for behandlingen af bistandsansøgninger. Statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) træffer afgørelse om statslig social bistand. Du skal indgive en skriftlig ansøgning og vedlægge alle relevante dokumenter (dvs. selvangivelse, indkomsterklæring, lægejournal, hvis det er relevant, og dokumenter vedrørende specifikke udgifter). Juli

26 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? I tilfælde af vedvarende behov for langtidspleje, sygehjælp eller anden hjælp har alle med bopæl i Island ret til ydelser i forbindelse med langtidspleje. Berettigelse afhænger ikke af alder. Der kræves dog seks måneders bopæl for personer, som flytter til Island, regnet fra tilmeldingsdatoen og et konstateret behov for specifik pleje. For pleje på plejehjem og sygehjælp i hjemmet kræves der sygesikringsdækning. Der findes ingen særlige behovskategorier. Hvad dækker ordningen? Ydelser i forbindelse med langtidspleje leveres under den almene sociale sikringsordning, og socialbistand leveres af de lokale myndigheder. Ydelser leveres som naturalydelser, og der er ingen specifikke kontantydelser i forbindelse med langtidspleje. Der findes tre typer ydelser i forbindelse med langtidspleje: ydelser i hjemmet, herunder hjemmepleje, på ældrehjem og på plejehjem. Pleje og sociale ydelser i hjemmet kan omfatte mad, rengøring, personlig hjælp og lignende aktiviteter. De leveres af sundhedsmyndighederne og de lokale myndigheder. Dagcentre kan benyttes 8-10 timer om dagen fem dage om ugen. Lægehjælp og personlig hjælp og rådgivning tilbydes sammen med fritidsaktiviteter. Den berettigede skal i nogle tilfælde betale et vist beløb pr. dag for dagcenterydelser (925 ISK (5,87 EUR)) og også et vist beløb, afhængigt af den pågældendes indkomst, pr. måned for ophold på plejehjem og ældrehjem. Dette beløb må ikke overstige ISK (1 980 EUR) om måneden. Pleje i hjemmet ydes gratis. Betalingen for sociale ydelser i hjemmet afhænger af den berettigedes indkomst. Andre ydelser omfatter telekommunikation, tekniske hjælpemidler, hjælp til forbedringer af boligen, transport osv. Ydelser leveres, så længe der er tale om et behov for langtidspleje. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Behovet for langtidspleje vurderes formelt af særligt udpegede grupper af specialister inden for hvert sundhedsdistrikt. En person kan f.eks. ikke få en plejehjemsplads uden forudgående formel vurdering af behovet for en sådan plads. Vurderingen revideres regelmæssigt. Plejepersoner kan være uformelle plejepersoner, f.eks. familiemedlemmer (ægtefælleydelse, makabætur, kan ydes til en pensionists ægtefælle i særlige tilfælde), eller professionelle leverandører. Sidstnævnte forvalter plejeydelser og Juli

27 sociale ydelser i hjemmet, i dagcentre, plejehjem og ældrehjem. Kvaliteten af ydelser på plejehjem vurderes tre gange om året. Juli

28 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Sverige kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, der forvalter ordningen for social beskyttelse. Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Velfærdsministeriet (Velferðarráðuneytið) Hafnarhúsinu V/Tryggvagötu 150 Reykjavík Tlf.: Fax: postur@vel.is Finansministeriet (Fjármálaráðuneytið) Arnarhvoli vid Lindargötu 150 Reykjavík Tlf.: Fax: postur@fjr.stjr.is Islands sygesikring (Sjúkratryggingar Íslands) Laugavegur Reykjavík Tlf.: Fax: sjukra@sjukra.is Statens sociale sikringsinstitut (Tryggingastofnun ríkisins) Laugavegur Reykjavík Tlf.: Fax: tr@tr.is Juli

29 Arbejdsdirektoratet (Vinnumálastofnun) Kringlunni Reykjavík Tlf.: Fax: postur@vmst.is Skattedirektoratet (Ríkisskattstjóri) Laugavegur Reykjavík Tlf.: Fax: rsk@rsk.is Juli