Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigheder til social sikring. i Norge"

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Norge

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 8 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 8 Kapitel IV: Ydelser ved barsel... 9 Hvornår har du ret til barselsydelser?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...11 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...13 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...14 Hvornår har du ret til aldersydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...17 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til ydelser?...20 Kapitel IX: Familieydelser...21 Hvornår har du ret til familieydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...21 Hvordan får du adgang til familieydelser?...21 Kapitel X: Arbejdsløshed...22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...23 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...24 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...25 Kapitel XII: Langtidspleje...26 Hvornår har du ret til langtidspleje?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...26 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...28 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning De sociale sikringsordninger i Norge består den generelle sociale sikringsordning af den nationale sygesikring, børnetilskudsordningen og ordningen for kontantydelser til familier med små børn. Hvem er dækket af den sociale sikring i Norge? Genrelt er enhver, der er bosiddende eller arbejder i Norge eller på faste eller flytbare installationer på den norske kontinentalsokkel, automatisk omfattet af den offentlige sociale sikringsordning (forsikret). Visse kategorier af norske statsborgere, der arbejder i udlandet (offentligt ansatte, osv.), er også obligatorisk forsikret. EØS-sømænd, som arbejder om bord på skibe, der sejler under norsk flag, er omfattet af den offentlige sociale sikringsordning på alle områder uafhængigt af deres bopæl. Personer, der opfylder visse betingelser vedrørende tidligere forsikringsperioder mv., kan hvad enten de er bosiddende i Norge eller ej ansøge om frivillig forsikring. Grundbeløbet Størstedelen af ydelserne under den nationale sygesikring beregnes ud fra et grundbeløb. Dette beløb reguleres den 1. maj hvert år ved lovdekret for at inkludere ændringer i det generelle lønniveau. Den 1. maj 2012 udgjorde grundbeløbet NOK ( EUR). Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse De sociale sikringsydelser (inkl. børnetilskud og kontantstøtte til småbørnsfamilier) med undtagelse af sygehjælp administreres af arbejds- og velfærdsstyrelsen (Arbeidsog velferdsetaten NAV), der er en statslig myndighed under arbejds- og velfærdsdirektoratet (Arbeids- og velferdsdirektoratet). Arbejds- og velfærdsstyrelsen er også ansvarlig for udbetaling af børnebidrag. Der findes 19 regionale NAV-kontorer (NAV fylkeskontorer) foruden en række arbejdslivscentre (NAV Arbeidslivssentre), der har til formål at mindske sygefravær og forbedre ældres og handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. På lokalt plan tilbyder NAV-kontoret (457 enheder), der er et ekspeditionskontor, hele paletten af integrerede sociale sikringsydelser og også økonomisk bistand. NAV's internationale kontor (NAV Internasjonalt) behandler individuelle sager, hvor de forsikrede eller ydelsesmodtagerne opholder sig i udlandet. Sundhedsdirektoratet (Helsedirektoratet), der hører under sundhedsministeriet (Helse- og Omsorgsdepartementet), står for refusion af udgifter til sygehjælp. Sundhedsforvaltningen (Helseøkonomiforvaltningen HELFO) behandler individuelle sager på sundhedsområdet. HELFO består af et hovedkontor og seks regionale kontorer. Kontoret i Oslo har en særlig afdeling (HELFO Utland), der tager sig af sager af international karakter, bortset fra individuelle tilfælde i forbindelse med alderspension og efterladtepension, som NAV pension Oslo (NAV Pensjon Oslo) administrerer. Juli

5 Arbejdsministeriet (Arbeidsdepartementet) er ansvarligt for arbejds- og velfærdsstyrelsens daglige drift og for de fleste områder af den sociale sikring, sundhedsministeriet (Helse- og omsorgsdepartementet) er ansvarligt for sundhedsydelser, og ministeriet for børn, ligestilling og social inddragelse (Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet) er ansvarligt for børnetilskud, kontantstøtte til småbørnsfamilier, barselsdagpenge og udbetaling af børnebidrag (men ikke inddrivelse af ydelser). Uden for sygehusene ydes sygehjælpen overvejende i kommunalt regi, hvorimod sygehusene hører under staten og forvaltes af fire sundhedsregioner. Sygehjælpen og sygehusene finansieres primært over skatten. Der ydes ikke social bistand som led i den offentlige socialsikring. Bistanden administreres centralt af arbejdsministeriet, men betales af kommunerne. Underholdshjælpen (stønad til livsopphold) hører til de ydelser, der tilbydes af NAVkontorerne. Finansiering Den offentlige social sikringsordning finansieres dels af socialsikringsbidrag fra arbejdsgiverne og de forsikrede, dels af skatterne. Bidrag fra arbejdstagere og selvstændige beregnes på grundlag af bruttoarbejdsindkomsten. Bidragssatsen for lønmodtagere udgør 7,8 % af den pensionsgivende løn (bruttolønnen). For selvstændige erhvervsdrivende udgør bidragssatsen 11,0 % af det pensionsgivende overskud (af den selvstændige erhvervsvirksomhed). For anden personlig indkomst (pensioner osv.) er bidragssatsen på 4,7 %. Arbejdsgiverens bidrag beregnes som en procentdel af den udbetalte løn. Arbejdsgiverens bidrag svarer som regel til 14,1 %. Bidragene kan dog være lavere alt efter, hvor i landet virksomheden ligger, og hvilken branche der er tale om. Den sociale bistand er skattefinansieret. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle borgere i landet har ret til sygehjælp. Der er ingen karenstid. Hvad dækker ordningen? Hospitalsbehandling Patienterne betaler ikke for at være indlagt på et sygehus. Medicin er også gratis. På sygehusenes ambulatorier skal patienterne betale en andel af udgifterne (se "Andre former for lægehjælp" nedenfor). Hvis patienten lader sig behandle på en privat klinik, der ikke har indgået en aftale med sygesikringen, skal den pågældende selv betale alle udgifter. Andre former for lægehjælp Besøg hos lægen Patienten betaler 136 NOK (18 EUR) for at konsultere en alment praktiserende læge og 307 NOK (41 EUR) for at konsultere en speciallæge. Lægemidler Almindelig medicin betales af patienten, selvom den ordineres af en læge. Det er på visse betingelser muligt at få refunderet 90 % af de årlige udgifter, der overstiger NOK (216 EUR). For receptpligtig medicin, der er opført på en liste over vigtige lægemidler, betaler patienten 38 % af udgifterne, dog højst 520 NOK (69 EUR) for køb af medicin til tre måneders forbrug. Tandlægebehandling Børn på under 20 år har ret til behandling under den offentlige tandplejeordning. Børn behandles gratis, indtil de fylder 18 år, og betaler et lavere honorar de efterfølgende to år. Udgifter til tandregulering dækkes helt eller delvis afhængigt af, hvor stort behovet er. De fleste voksne skal selv betale for tandlægebehandling. Øvre grænser for patientandelen og undtagelser Parlamentet fastsætter en øvre grænse for patientandelen en gang om året (1 980 NOK (261 EUR) i 2012). Patientandelen vedrører alle udgifter til behandling hos læger og psykologer, receptmedicin og transport i tilknytning til en undersøgelse eller en behandling. Når den øvre grænse er nået, udstedes der et kort, som giver ret til gratis behandling og andre sundhedsydelser for resten af kalenderåret. Der er også blevet indført en anden øvre grænse i forbindelse med fysioterapi, tandbehandlinger, hvor en del af udgifterne refunderes, ophold i genoptræningscentre og behandlinger i udlandet. Denne grænse, der også fastsættes af parlamentet en gang årligt, lå i 2012 på NOK (338 EUR). Juli

7 Børn under 16 år har ret til gratis sygehjælp. Et mindre antal sygdomme og visse patientgrupper er undtaget fra kravet om egenbetaling. Der er ingen egenbetaling i forbindelse med arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Alle borgere har en fast læge, som de så vidt muligt selv vælger. Man kan skifte læge to gange om året. Du skal have en henvisning fra din alment praktiserende læge for at kunne konsultere en speciallæge. Hvis du henvender dig direkte til en speciallæge, skal du betale en højere patientandel, og speciallægen får i visse tilfælde refunderet et mindre beløb. Patienten betaler sin andel af udgifterne direkte til lægen. Privatpraktiserende læger modtager automatisk den andel, der betales af den offentlige socialsikring. Juli

8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hele den erhvervsaktive befolkning (lønmodtagere og selvstændige) er dækket af sygedagpengeordningen. En forsikret med en årlig indkomst på mindst halvdelen af grundbeløbet ( NOK (5 421 EUR)) er berettiget til sygedagpenge, hvis han/hun er uarbejdsdygtig som følge af sygdom (indkomstgrænsen gælder ikke for den periode, hvor dagpengene udbetales af arbejdsgiveren). Som hovedregel skal den forsikrede have været beskæftiget i mindst 4 uger. Revalideringsydelser er nærmere beskrevet i afsnittet om invaliditet. Hvad dækker ordningen? Hvis du er arbejdstager, beregnes sygedagpengene på basis af den sidste løn, du fik udbetalt, inden du blev syg. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, beregnes sygedagpengene på basis af indkomsten som selvstændig. For lønmodtagere udgør sygedagpengene 100 % af den pensionsgivende løn. Der udbetales sygedagpenge i en periode på 260 dage (52 uger) regnet fra den første sygedag. Indkomst, der overstiger 6 x grundbeløbet ( NOK ( EUR)), tages ikke i betragtning. Sygedagpenge udbetales af arbejdsgiveren i de første 16 dage og derefter af den offentlige socialsikring. I den periode, hvor dagpengene udbetales af arbejdsgiveren, er der intet krav om en minimumsindkomst. Selvstændige erhvervsdrivende modtager sygedagpenge svarende til 65 % af den pensionsgivende indkomst i en periode på 248 dage regnet fra den 17. sygedag. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at indbetale et højere bidrag, hvorefter de får 65 % af den pensionsgivende indkomst fra den første sygedag, 100 % fra den 17. sygedag eller 100 % fra den første sygedag. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal indgive en ansøgning til din egen arbejdsgiver, som er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (sykepenger) i op til 16 dage. Hvis du modtager løn fra din arbejdsgiver efter udløbet af denne periode, udbetales sygedagpengene til arbejdsgiveren. Hvis du er uarbejdsdygtig, skal du sygemeldes af en læge. Du kan selv meddele din arbejdsgiver, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når fraværet ikke strækker sig over mere end tre kalenderdage. Juli

9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Naturalydelser Alle borgere har ret til gratis barselsydelser og sygehusbehandling, der er ingen egenbetaling: se afsnittet om sygehjælp. Der er ingen karenstid. Forældreorlovsydelse Forældre, der har haft arbejde i seks ud af de 10 måneder, der går forud for barselsorloven, har ret til barselsdagpenge. Dagpenge under svangerskabet En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der efter loven er nødsaget til at afbryde sit arbejde inden fødslen på grund af et farligt arbejdsmiljø, har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor hun afbryder sit arbejde, uden at dette fratager hende retten til barselsdagpenge efter fødslen. Moderskabsydelse Kvinder, der bor i Norge og ikke er erhvervsaktive, har ret til en barselsydelse. Adoptionsydelser Forældre, der adopterer et barn, har ret til ydelser, der svarer til barselsdagpengene og -ydelsen. Hvad dækker ordningen? Forældreorlovsydelse Barselsdagpengene svarer til sygedagpengene (den fulde dagpengesats) og udbetales i 47 uger. Hvis moderen ønsker det, kan hun forlænge orlovsperioden til 57 uger til en lavere sats (80 % af dagpengesatsen). Den gravide skal anvende de 3 uger af barselsdagpengeperioden inden fødslen. Dagpengene kan udbetales fra 12 uger inden fødslen. Moderen har pligt til at holde orlov i mindst seks uger umiddelbart efter fødslen. Hvis moderen genoptager arbejdet, inden perioden er gået, har faderen ret til barselsdagpenge for den resterende periode. Af den samlede dagpengeperiode er 12 uger forbeholdt faderen. Betingelsen for at udbetale barselsdagpenge til faderen er, at han bliver hjemme og tager sig af barnet. Kravet om en forudgående arbejdsperiode skal i disse tilfælde også opfyldes af faderen. Hvis faderen er forsikret, har han ret til barselsdagpenge, beregnet på grundlag af husstandens indkomst, uanset om moderen er ydelsesberettiget, hvis hun efter fødslen går i arbejde eller tager en uddannelse, og faderen overtager den daglige pasning af barnet, eller moderen af helbredsmæssige Juli

10 årsager ikke er i stand til at passe barnet. I sådanne tilfælde er barselsdagpengeperioden henholdsvis 38 og 48 uger. Hvis moderen modtager invalideydelse, har faderen ret til 12 ugers dagpenge, uanset moderens helbred, arbejde eller uddannelsessituation. Hvis kvinden nedkommer med mere end 1 barn, har hun ret til barselsdagpenge i yderligere 5 uger (7 uger med reduceret takst) for hvert barn ud over det første. Dagpenge under svangerskabet Dagpenge under svangerskabet (svangerskapspenger) svarer beløbsmæssigt til sygedagpenge. Moderskabsydelse Barselsydelsen (engangsstønad ved fødsel) er på NOK (4 655 EUR) og udbetales på én gang. Hvis de samlede barselsdagpenge er lavere end barselsydelsen, forhøjes barselsdagpengene med forskellen. Adoption I tilfælde af adoption af et barn under 15 år har adoptivforældrene i 44 uger ret til dagpenge af samme størrelse og på samme betingelser som ved sygedagpenge. Perioden kan forlænges til 54 uger til en lavere sats (80 % af dagpengesatsen). Adoptionsydelsen (engangsstønad ved adopsjon) er af samme størrelse som barselsydelsen. Kombineret arbejde og barselsorlov Lønmodtagere, der nedkommer med eller adopterer børn, har mulighed for at modtage lavere barsels-/adoptionsydelser, samtidig med at de arbejder på nedsat tid. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Ansøgning om ydelser indgives til NAV-kontoret der, hvor du bor, opholder dig eller arbejder. Naturalydelser er beskrevet i afsnittet om sygehjælp. Juli

11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invalidepension Invalidepensionen består ligesom alderspensionen (gamle regler) af en grundpension og en tillægspension og/eller et særligt tillæg (Særtillegg), som gives, hvis du er forsikret, men ikke har nogen eller en meget lille tillægspension. En person i alderen mellem 18 og 67 år, hvis indtægtsevne er vedvarende nedsat med mindst 50 % på grund af sygdom, skade eller handicap, er berettiget til en invalidepension, hvis den pågældende har været forsikret i mindst tre år umiddelbart før det tidspunkt, hvor han/hun blev uarbejdsdygtig. Under visse omstændigheder gælder karenstiden på tre år ikke, f.eks. kan en forsikret person, der er uarbejdsdygtig, opnå ret til pension et år efter, at den pågældende har tegnet forsikringen, forudsat at han/hun ikke har stået uden for ordningen i mere end fem år i alt, efter han/hun fyldte 16 år. Tillægspensionen er desuden betinget af, at man har optjent pensionspoint i tre år. Arbejdsvurderingsydelse Arbejdsvurderingsydelsen (arbeidsavklaringspenger) (der har erstattet rehabiliteringsydelsen, hjælpen til erhvervsmæssig genoptræning og den midlertidige invaliditetsydelse) tildeles forsikrede, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst 50 % på grund af sygdom, skade eller funktionsnedsættelse. En forsikret person, der er mellem 18 og 67 år, har ret til arbejdsvurderingsydelse, hvis han/hun er bosiddende i Norge og har været forsikret i tre år, umiddelbart inden der ansøges om denne ydelse. En forsikringsperiode på 1 år er tilstrækkelig, hvis ansøgeren har været fysisk og mentalt i stand til at varetage et normalt arbejde i løbet af det år. Arbejdsvurderingsydelsen har til formål at sikre den pågældende en indkomst under rehabiliteringsperioden, efter at sygedagpengeperioden er udløbet. Ydelsen udbetales, hvis den forsikrede er under aktiv behandling eller erhvervsmæssig genoptræning eller har været det, stadig anses for bekæftigelsesegnet og følges af NAV-kontoret. Den udbetales også i venteperioder, inden behandlingen/rerehabiliteringen kommer i gang og efter gennemført behandling/rerehabilitering, indtil den pågældende har fundet et passende arbejde. Hvis ydelsen er nødvendig for, at den pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan den tildeles i op til fire år. Den kan i visse tilfælde forlænges. Der udbetales tillægsydelser (tilleggsstønader) til hel eller delvis dækning af udgifterne i forbindelse med de erhvervsmæssige foranstaltninger. Juli

12 Grundydelser Grundydelsen (grunnstønad) skal dække de ekstraudgifter, der er forbundet med varig sygdom, skade eller funktionsnedsættelse. Plejetillæg Plejetillægget (hjelpestønad) skal dække udgifterne til en personlig hjælper, hvis der er behov for særligt opsyn eller pleje. Hvad dækker ordningen? Invalidepension Der medregnes fremtidige forsikringsperioder og fremtidige pensionspoint indtil det år, hvor den pågældende fylder 66 år. Der gælder visse begrænsninger, hvis den pågældende tidligere i perioder har opholdt sig i udlandet. De fremtidige pensionspoint beregnes på grundlag af indkomsten, inden invaliditeten opstod. Ellers beregnes grundog tillægspensioner på samme måde som alderspensioner under de gamle regler. For ugifte pensionister eller pensionister, hvis ægtefælle ikke modtager alderspension under den nationale sociale sikringsordning, svarer det særlige tillæg til grundbeløbet. Der gælder særlige regler for beregning af tillægspensioner for personer, der er født invalide eller som bliver invalide, inden de er fyldt 26 år. Der skal ikke betales bidrag for at få ret til disse ydelser, som finansieres af statslige tilskud. Ved delvis invaliditet nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 50 % af grundpensionen, hvis invalidepensionisten forsørger en ægtefælle. Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 40 % af grundpensionen for hvert barn under 18 år, som invalidepensionisten forsørger. Arbejdsvurderingsydelse Arbejdsvurderingsydelsen udgør mindst det dobbelte af grundbeløbet eller 66 % af arbejdsindkomsten og højst seks gange grundbeløbet for det foregående år. Hvis det giver et bedre resultat, anvendes gennemsnittet af de sidste tre års indkomst i stedet for. Hvis man forsørger børn på under 18 år, ydes der desuden et børnetillæg på 27 NOK (3,56 EUR) pr. barn. Grundydelser Grundydelsen udbetales efter seks forskellige satser afhængigt af de pågældende ekstraudgifter. Satserne går fra NOK (1 000 EUR) til NOK (4 998 EUR) pr. år. Plejetillæg Det almindelige plejetillæg er på NOK (1 792 EUR). For handicappede børn under 18 år er satserne højere. Der findes tre forskellige satser, hvoraf den højeste er på NOK ( EUR). Juli

13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Ansøgning om ydelser indgives til NAV-kontoret der, hvor du bor, opholder dig eller arbejder. Juli

14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Reglerne for alderspension er blevet revideret. Der er indført en fleksibel ordning for hævning af alderspension fra det fyldte 62. år (betinget af, at ens pensionsopsparing har en vis størrelse), og den gennemsnitlige levetid er blevet reguleret for alle nye pensionister fra og med 1. januar 2011 (uanset om de gamle eller nye regler anvendes). Pensionen kan hæves helt eller delvist (20 %, 40 %, 50 %, 60 % eller 80 %) og kan kombineres med en lønindtægt, der ikke fratrækkes pensionen. Alderspensionen består af en grundpension, der afhænger af bopælen, en tillægspension, der afhænger af indtægten, en minimumspension (gamle regler for personer født før 1954), en indkomstreguleret pension og en garantipension (nye regler for personer født i 1963 eller senere). Personer, der er født mellem 1954 og 1962 modtager en pension, som beregnes på grundlag af både de nye og de gamle regler. Grundpension Personer, der har optjent en samlet forsikringsperiode på 3 år i alderen mellem 16 år og det år, de fylder 66 år, er berettigede til at modtage grundpension. Grundpensionen (grunnpensjon) afhænger ikke af din tidligere indkomst og indbetalte bidrag. Det er imidlertid en betingelse for at få udbetalt den fulde grundpension, at der foreligger en forsikringsperiode på 40 år (optjent ved f. eks. at have været bosiddende i landet), og pensionen nedsættes i forhold til perioden, hvis den har været kortere. Supplerende pension Man har ret til tillægspension (tilleggspensjon), hvis man har optjent pensionspoint i tre kalenderår, og der tilkendes fuld tillægspension, hvis man har optjent pensionspoint i 40 kalenderår. Hvis der er færre end 40 pensionsgivende år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Der optjenes pensionspoint fra det år, hvor den forsikrede fylder 17 år, til det år, hvor han/hun fylder 75 år. Der optjenes ikke pensionspoint, hvis årsindkomsten er mindre end grundbeløbet på NOK ( EUR). Minimumspension Hvis du er forsikret, men ikke modtager tillægspension eller kun medtager en mindre tillægspension, har du ret til en minimumspension (Minste pensjonsnivå) fra den offentlige sociale sikringsordning. Der ydes fuld minimumspension, hvis forsikringsperioden er på mindst 40 år. Minimumspensionen reduceres i forhold til perioden, hvis denne har været kortere. Indkomstreguleret pension Den indkomstregulerede pension (Inntektspensjon) er baseret på en akkumuleret pensionsopsparing, der afspejler livsindkomsten. Juli

15 Garantipension Personer, der har været forsikret i tre år i alt mellem det fyldte 16. år og det år, hvor de fylder 66, er berettiget til garantipension. En pensionist, som har været forsikret i 40 år, er berettiget til fuld garantipension. Garantipensionen reduceres i forhold til perioden, hvis denne har været kortere. Hvad dækker ordningen? Grundpension For en ugift pensionist eller en pensionist, hvis ægtefælle ikke modtager alderspension under den nationale sociale sikringsordning, svarer den fulde grundpension til grundbeløbet for det pågældende år ( NOK ( EUR) pr. 1. maj 2012). Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 20 % af minimumspensionen, hvis pensionisten forsørger en ægtefælle. Der ydes på visse betingelser et tillæg på op til 25 % af minimumspensionen for hvert barn under 18 år, som pensionisten forsørger. Hvis begge ægtefæller er pensionister, svarer den fulde grundpension til 85 % af grundbeløbet for hver ægtefælle. Det samme gælder for samlevere, der tidligere har været gift med hinanden, eller som har børn sammen. Supplerende pension Beregningen af pensionstillægget sker på grundlag af de 20 år, som gav flest pensionspoint. Beløbet afhænger af antallet af pensionsgivende år og de årlige pensionspoint. Den højeste pension til en enlig pensionist på 67 år, hvis beskæftigelsesperioder er registreret under den ordning, der blev indført i 1992, var på NOK ( EUR) pr. år før reguleringen af den forventede levetid (baseret på grundbeløbet pr. 1. maj 2012). Minimumspension For en ugift pensionist, som har været forsikret i mindst 40 år (baseret udelukkende på bopæl), er den årlige minimumspension NOK ( EUR) pr. 1. maj Der findes forskellige satser for minimumspensionen, afhængig af civilstand og ægtefællens/samleverens indkomst. Indkomstreguleret pension Pensionsopsparingen opbygges med 18,1 % af den årlige pensionsgivende indkomst op til maksimalt 7,1 gange det gennemsnitlige grundbeløb fra det år, hvor den forsikrede fylder 13, og indtil det år, hvor den pågældende fylder 75. Den indkomstregulerede pension fastsættes på basis af pensionsopsparingen på udbetalingstidspunktet samt personens alder og forventede restlevetid på udbetalingstidspunktet. Garantipension Garantipensionen ydes i form af to forskellige satser, afhængig af civilstand og ægtefællens/samleverens indkomst. Garantipensionen fastsættes på basis af forsikringsperioden og er uafhængig af både tidligere indkomst og indbetalte bidrag. Juli

16 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgning om ydelser indgives til NAV-kontoret der, hvor du bor, opholder dig eller arbejder. Juli

17 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension En efterlevende ægtefælle (eller samlever, der tidligere har været gift med eller har børn med den afdøde, eller efterlevende registreret partner) under 67 år er berettiget til efterladtepension (gjenlevendepensjon), såfremt den pågældende er forsikret, og den afdøde også var forsikret og var i stand til at arbejde i mindst tre år umiddelbart før sin død. Den efterlevende ægtefælle har også ret til pension, hvis den afdøde havde tegnet en pensionsforsikring mindst 3 år inden sin død. Hvis den afdøde havde optjent en tillægspension, stilles der ikke krav om, at den efterlevende ægtefælle er forsikret. I et sådant tilfælde bevilges der også en tilsvarende grundpension. Den betingelse, at den efterlevende ægtefælle skal være forsikret for at opnå en grundpension, bortfalder endvidere, hvis den efterlevende eller den afdøde har været bosiddende i Norge i mindst 20 år. Ægtefællepensionen bevilges til en efterlevende ægtefælle osv., hvis ægteskabet har varet i 5 år, eller den efterlevende har eller tidligere har haft børn med den afdøde eller forsørger den afdødes børn, og forsørgelsesperioden efter dødsfaldet er mindst 5 år. En fraskilt ægtefælle osv., som ikke har giftet sig igen på tidspunktet for den tidligere ægtefælles død, er berettiget til ægtefællepension ifølge de samme regler, forudsat at den tidligere ægtefælles død indtræder senest 5 år efter skilsmissen, og at ægteskabet har varet i mindst 25 år eller 15 år, hvis der var børn i ægteskabet. Retten til ægtefællepensionen bortfalder, hvis den pågældende gifter sig igen. Børnepension Et barn under 18 år, som er forsikret og berettiget til pensionsydelser, tilkendes børnepension (barnepensjon), hvis en af forældrene eller begge forældre dør, og den/de afdøde var i stand til at arbejde og var forsikret i de tre år, der gik umiddelbart forud for dødsfaldet. Det efterlevende barn er også berettiget til ydelser, hvis den afdøde havde modtaget pension i en periode på mindst 3 år umiddelbart inden dødsfaldet. Forsikringsbetingelsen bortfalder, såfremt den afdøde havde opnået ret til en tillægspension, eller såfremt en af forældrene eller begge havde været bosiddende i Norge i 20 år. Børn under uddannelse modtager pension, til de fylder 20 år, hvis begge forældre er døde. Hvad dækker ordningen? Efterladtepension Ægtefællepensionen består af en grundpension og en tillægspension. Tillægspensionen svarer til 55 % af den tillægspension, som afdøde kunne have modtaget ud over alders- eller invalidepensionen. Der bevilges et særligt tillæg ligesom for invalidepensioner. Juli

18 Såfremt den afdøde som følge af forsikringsperiodens længde ville have modtaget eller modtog en reduceret grundpension, reduceres den efterlevende ægtefælles grundpension tilsvarende. Ægtefællepensionen formuereguleres. Hvis den efterlevende ægtefælle mv. allerede har eller må forventes at få en årsindkomst, der overstiger grundbeløbet med 50 %, svarer pensionen til forskellen mellem en fuld pension og 40 % af den overskydende indkomst. Der bevilges en overgangsydelse til en efterlevende ægtefælle osv., der ikke har ret til en ægtefællepension, og som midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv ved at arbejde. Overgangsydelsens størrelse fastsættes efter de samme regler som for ægtefællepensionen. Den efterlevende ægtefælle kan også søge om børnepasningsydelse (stønad til barnetilsyn). En efterlevende ægtefælle, der er nødt til at flytte for at få arbejde, kan få tilskud til dækning af flytteudgifterne. Der kan bevilges en ydelse til uddannelse, børnepasning og flytning, selv om den afdøde ikke opfyldte betingelsen om 3 års forsikring umiddelbart inden dødsfaldet, forudsat at den efterlevende ægtefælle er forsikret med ret til pensionsydelser. Børnepension Hvis en af forældrene dør, udgør den fulde årlige børnepension for det første barn 40 % af grundbeløbet og 25 % af grundbeløbet for hvert yderligere barn. Hvis begge forældrene dør, modtager det første barn en børnepension svarende til den ægtefællepension, der ville være blevet udbetalt til den af forældrene, der var berettiget til den højeste pension. Den fulde børnepension for det andet barn udgør 40 % af grundbeløbet og 25 % af grundbeløbet for hvert yderligere barn. Når der er to eller flere børn, lægges pensionsbeløbene sammen og fordeles ligeligt mellem børnene. Børnepensionen reduceres på samme måde som grundpensionen til en efterlevende ægtefælle, hvis afdødes forsikringsperiode ikke var tilstrækkelig lang. Begravelseshjælp Den offentlige socialforsikring yder et indtægtsafhængigt beløb på op til NOK (2 727 EUR) til dækning af begravelsesudgifterne (gravferdsstønad). For afdøde under 18 år udbetales hele beløbet altid. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgning om ydelser indgives til NAV-kontoret der, hvor du bor, opholder dig eller arbejder. Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser? Alle lønmodtagere har ret til fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter gennem to ordninger: hele den offentlige sociale sikringsordning (folketrygden) og i visse tilfælde på gunstigere vilkår. Denne ordning gælder også for fiskere (uanset om de er selvstændige), værnepligtige, studerende og lærlinge en lovpligtig arbejdsskadeforsikring (yrkesskadeforsikring), som administreres af private forsikringsselskaber, og som giver ret til individuelle ydelser og/eller engangsbeløb til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter, der ikke godtgøres af den offentlige socialsikring. Begge ordninger omfatter erstatning for ikke-økonomisk skade (ménerstatning). Selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har pligt til at lade sig forsikre i henhold til de bestemmelser, der gælder for visse grupper af selvstændige erhvervsdrivende, kan tegne en frivillig forsikring. Hvad dækker ordningen? Den offentlige sociale sikringsordning De generelle regler for sygebehandling, sygedagpenge, invaliditetsydelser, invalidepension og efterladteydelser/-pension osv. finder også anvendelse. Den forsikrede er berettiget til disse ydelser, men muligvis på mere gunstige betingelser som angivet nedenfor. Pensionsydelser nedsættes ikke som følge af manglende forsikringsperioder (utilstrækkelig indtjening eller manglende opfyldelse af karensperioder), men ydes altid til den fulde sats. Der kan i visse tilfælde bevilges invalidepension, selvom erhvervsevnen kun er nedsat med 30 % (dispensation fra reglen om, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst 50 %). Der bevilges efterladtepension uafhængigt af ægteskabets varighed, og der kan også bevilges efterladtepension til en person, som ikke var gift eller levede sammen med den afdøde, forudsat at den pågældende blev forsørget af den afdøde og tager sig af den afdødes børn. Der kan udbetales børnepension, indtil barnet fylder 21 år, hvis det stadig er under uddannelse (normalt udbetales pensionen, indtil barnet fylder 18 år eller 20 år, hvis det mister begge forældre). Herudover dækkes alle udgifter til sygehjælp, medicin og hjælpemidler. Juli

20 Retten til sygedagpenge indskrænkes ikke af en venteperiode i tilfælde af en arbejdsskade. Ydelsen skal endvidere normalt beregnes så gunstigt som muligt, således at den mindst svarer til den skadelidtes indkomstniveau på det tidspunkt, skaden indtraf. Den skadelidte kan også tildeles menerstatning på højst 75 % af grundbeløbet pr. år. Den skadelidte kan vælge at få denne erstatning udbetalt som et engangsbeløb. Arbejdsskadeforsikring Ved midlertidig og varig uarbejdsdygtighed supplerer arbejdsskadeforsikringen de offentlige socialsikringsydelser med det beløb, der er nødvendigt for at sikre fuld kompensation. Hvis arbejdsskaden var årsag til, at den forsikrede afgik ved døden, udbetales et engangsbeløb til den efterlevende ægtefælle/samlever og til efterlevende børn afhængigt af afdødes og barnets alder. Hvordan får du adgang til ydelser? Under den offentlige sociale sikringsordning skal arbejdsgiveren hurtigst muligt underrette arbejds- og velfærdsstyrelsen om hændelser, der muligvis er arbejdsskader. Arbejds- og velfærdsstyrelsen skal anerkende, at skaden er opstået som følge af arbejdet. Krav om erstatning fra arbejdsskadeforsikringen (yrkesskadeforsikring) skal fremsættes over for forsikringsselskabet inden for tre år efter udgangen af det kalenderår, hvor den forsikrede blev opmærksom på kravet og i stand til at fremsætte det. Juli

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 10. maj 2004 J.nr. 96-00006-04 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Sundhedskartellet 08.13 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING... 4 Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 5 1. Hvem er omfattet af aftalen... 5

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien Dine rettigheder til social sikring i Spanien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien Dine rettigherder til social sikring i Rumænien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig Dine rettigheder til social sikring i Østrig Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009 13. november 2009. Nr. 1084. Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) 1) Herved bekendtgøres lov nr. 566 af 9. juni 2006

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere