Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien"

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Slovenien

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 7 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 7 Kapitel IV: Ydelser ved barsel... 9 Hvornår har du ret til barselsydelser?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...11 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...12 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...14 Hvornår har du ret til aldersydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...15 Kapitel VII: Efterladteydelser...16 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Kapitel IX: Familieydelser...21 Hvornår har du ret til familieydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...22 Kapitel X: Arbejdsløshed...24 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...25 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...26 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...27 Kapitel XII: Langtidspleje...28 Hvornår har du ret til langtidspleje?...28 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...29 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...31 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Det slovenske socialsikringssystem omfatter socialforsikring, familieydelser og socialhjælp. Socialforsikringsordningerne omfatter obligatorisk pensions- og invalideforsikring, obligatorisk sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og forældrebeskyttelsesforsikring. Forsikringerne er obligatoriske for alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Forsikringerne finansieres via socialsikringsbidrag, som indbetales af arbejdsgivere og arbejdstagere. Obligatorisk pensions- og invalideforsikring Den obligatoriske pensions- og invalideforsikring dækker ydelser ved alderdom, invaliditet, pleje og bistand, fysiske handicap og død. Den er obligatorisk for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, landmænd og visse andre kategorier, der udfører arbejdsaktiviteter, som er omfattet af den obligatoriske forsikring. Den forvaltes af ét institut, pensions- og invalideforsikringsinstituttet (Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje Slovenije), som har hovedkontor i Ljubljana samt regionale og lokale kontorer i resten af landet. Forsikringsinstituttets bestyrelse består af repræsentanter for myndigheder, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og pensionister, repræsentanten for arbejdsinvalider samt ansatte i selve forsikringsinstituttet. Obligatorisk sygeforsikring Personer, der er forsikret under den obligatoriske sygeforsikring, har ret til naturalydelser i form af sygehjælp og kontantydelser, herunder lønkompensation ved sygdom, engangsydelse ved dødsfald, (delvis) godtgørelse af begravelsesudgifter og godtgørelse af udgifter til lægebehandling uden for Slovenien. Ordningen dækker lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, landbrugere, kontantydelsesmodtagere (herunder pensionister) og andre personer, der bor i Republikken Slovenien. Socialforsikringsinstituttet (Zavod za zdravstveno zavarovanje Slovenije) er den eneste udbyder af obligatorisk sygeforsikring. Det har regionale og lokale kontorer i hele landet. Bestyrelsen består af repræsentanter for de forsikrede og arbejdsgiverne. Der kan tegnes frivillig supplerende sygeforsikring (forsikring for egenbetaling) for sygehjælp, der ikke fuldt ud dækkes af den obligatoriske forsikring. Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsløshedsforsikringen udbetaler arbejdsløshedsunderstøttelse. Den slovenske arbejdsløshedsforsikring (Zavod Republike Slovenije za zaposlovanje) har regionale og lokale kontorer i hele landet. Bestyrelsen består af repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, medarbejdere i arbejdsformidlingen og myndighederne. Arbejdsløshedsforsikringen godtgør også udgifter til transport og flytning og giver ret til sundhedsydelser samt pensions- og invalideforsikring. Disse rettigheder gennemføres på grundlag af lovgivningen på de forskellige områder. Juli

5 Forældrebeskyttelsesforsikring Forældrebeskyttelsesforsikringen dækker forældreorlov (barsels-, børnepasnings-, fædre- og adoptionsorlov) og forældreydelser (barsels-, børnepasnings-, fædre- og adoptionsydelser) til arbejdstagere, selvstændige, landbrugere og visse andre persongrupper i Republikken Slovenien. Systemet omfatter 62 regionale socialcentre (centri za socialno delo). Familieydelser Familieydelser er kontantydelser, der omfatter forældreydelse, barselsydelse, børnetillæg, flerbørnsydelse, børnepasningsydelse samt delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Bistandshjælp Den slovenske sociale sikringsordning omfatter sammen med generel socialbistand en række socialbistandsydelser til forskellige kategorier. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Arbejds-, familie- og socialministeriet (Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve) fører tilsyn med Sloveniens pensions- og invalideforsikringsinstitut, Sloveniens arbejdsformidling og socialcentrene. Familieydelser, socialhjælp og sociale ydelser tilkendes af de regionale socialcentre. Arbejds-, familie- og socialministeriet er ansvarligt for tilsynet. Sundhedsydelser til forsikrede fastlægges af sundhedsministeriet (Ministrstvo za zdravje) i samarbejde med sygeforsikringsinstituttet. Finansiering De slovenske socialforsikringsordninger finansieres via socialsikringsbidrag fra forsikrede og arbejdsgivere. Staten er forfatningsmæssigt forpligtet til at dække socialforsikringsordningernes evt. tab. Arbejdsløshedsforsikring og forældrebeskyttelsesforsikring finansieres primært via statsbudgettet. Familieydelser og socialhjælp finansieres alene via statsbudgettet. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Hvis du er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, landbruger, modtager af en socialsikringsydelse (alders-, invalide- eller efterladtepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, permanent socialhjælp), eller hvis du er en person med permanent bopæl, som ikke er forsikret under en anden gruppe, er sygeforsikring obligatorisk. Forsørgede familiemedlemmer, herunder ægtefæller eller samlevere, børn og stedbørn, samt visse andre personer, der har brug for hjælp, har også ret til sygehjælp. Retten til sygehjælp forudsætter ingen forudgående forsikringsperiode. Der er visse undtagelser med hensyn til ortopædisk udstyr, briller, høreapparater, proteser og andre hjælpemidler. Hvad dækker ordningen? Under denne forsikring har du adgang til læger eller primære sundhedscentre, der har indgået aftale med det slovenske sygeforsikringsinstitut. Personer, der ikke har tegnet tillægsforsikring mod egenbetaling, skal under den obligatoriske forsikringsordning betale en del af udgifterne til sygehjælp. Patientandelen varierer fra 10 % til 90 %. For visse sundhedsydelser er der ingen egenbetaling. Der er f.eks. ingen egenbetaling i forbindelse med forebyggende sundhedsydelser, behandling og genoptræning af børn (herunder lægemidler på den positive og foreløbige liste), studerende, konsulenttjeneste for familieplanlægning, prævention, graviditet og fødsel og i forbindelse med visse alvorlige sygdomme, hjælp på skadestuer og andre ydelser. Sygehjælp, der ikke er lægeligt nødvendig, f.eks. kosmetisk kirurgi og lægemidler, som ikke er anført på den positive eller foreløbige liste, og alternativ behandling, som f.eks. homøopati, er ikke dækket af den obligatoriske sygeforsikring. Patienten skal selv betale for disse ydelser. Du har ret til godtgørelse af transportudgifter, hvis du f.eks. skal til læge uden for dit område, eller hvis du henvises dertil af den ansvarlige læge. Hvis rejsen varer længere end 12 timer, godtgøres også udgifter til logi op til et vist loft. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte, dvs. alment praktiserende læge, gynækolog, børnelæge og tandlæge. De fungerer også som såkaldte "portvagter", og du kan kun komme til en speciallæge efter henvisning fra en alment praktiserende læge. Når du er blevet henvist, kan du frit vælge lægebehandling, speciallæge, offentlige hospitaler og godkendte private hospitaler. Navne og adresser på de offentlige og private læger, der leverer sygehjælp, findes på sygeforsikringsinstituttets websted: Izvajalci zdravstvenih storitev. Juli

7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Lønkompensation ved sygdom betales af den obligatoriske sygeforsikring for at kompensere erhvervsaktive forsikrede for midlertidigt tab af indtjeningsevne. Den udbetales til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, ejere af private virksomheder, eliteidrætsudøvere, skakspillere og landbrugere. Hvad dækker ordningen? Lønkompensation ved sygdom udbetales normalt af arbejdsgiveren i de første 30 fraværsdage. Der er intet krav om forudgående forsikring, og ydelsens størrelse afhænger af årsagen til fraværet. Fra den 31. fraværsdag udbetales lønkompensationen af sygeforsikringsinstituttet. I visse tilfælde betales den allerede fra den første fraværsdag. Dette gælder f.eks. ved donation af væv, organ eller blod. og ved pleje af et nært familiemedlem, isolation eller lægeordineret sygeledsagelse, og erhvervssygdom eller arbejdsulykke. Lønkompensation ved sygdom udbetales som regel i op til ét år. Perioden kan undtagelsesvis forlænges, hvis lægebehandling ikke er afsluttet inden for denne periode. Lønkompensation udbetales i nogle tilfælde også i 30 dage efter en ansættelsesaftales ophør. Varigheden er begrænset ved pleje af et nært familiemedlem, f.eks. et barn eller en ægtefælle. Den er begrænset til syv arbejdsdage og 15 arbejdsdage, hvis det drejer sig om børn under syv år eller handicappede børn. Forlængelse er mulig i f.eks. de alvorligste tilfælde, indtil barnet bliver ældre. Lønkompensationen beregnes på grundlag af den gennemsnitlige månedsløn eller det gennemsnitlige bidragsbeløb (f.eks. for selvstændige erhvervsdrivende) indbetalt i det sidste kalenderår forud for det år, hvor fraværet indtræder. Lønkompensationen udgør mellem 70 og 100 % af beregningsgrundlaget. Den udgør f.eks. 70 % ved uarbejdsdygtighed på grund af skader opstået andre steder end på arbejdspladsen, i de første 90 dage, 80 % ved uarbejdsdygtighed på grund af ikkeerhvervsbetinget sygdom og 100 % ved uarbejdsdygtighed på grund af erhvervssygdomme eller arbejdsulykker, vævs-, organ- eller bloddonation eller lægeordineret isolation. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Lønkompensation udbetales i de første 30 dage på grundlag af en vurdering af uarbejdsdygtigheden eller behovet for at pleje et familiemedlem, der foretages af den valgte læge. Derefter kræves der en afgørelse fra en udpeget læge. Dette gælder også, når lønkompensation betales af den obligatoriske sygeforsikring fra den første Juli

8 fraværsdag. I det tilfælde kan der klages til sygeforsikringsinstituttets sundhedsudvalg. Lønkompensation udbetales teknisk set også af arbejdsgiveren fra og med den 31. fraværsdag. Forsikringsinstituttet tilbagebetaler disse beløb til arbejdsgiveren, når det har modtaget en anmodning fra arbejdsgiveren, der er ledsaget af den gyldige erklæring og alle oplysninger om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt korrekt udfyldte og relevante lønudskrifter. Juli

9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder har ret til sundhedsydelser under den obligatoriske sygeforsikring før, under og efter fødslen. Ret til forældreorlov og kontantydelser er baseret på forældrebeskyttelsesforsikringen. For at have ret til barsels- eller faderskabsydelse skal du være forsikret, inden orloven påbegyndes, eller mindst 12 måneder i de foregående tre år. Barselsorlov og -ydelse tildeles normalt barnets moder. Kun undtagelsesvis kan den tildeles barnets fader eller en anden forsikret person, der passer barnet, eller en adoptivforælder, hvis moderen er død, har forladt barnet eller ikke kan klare sig selv. Fædre og adoptionsforældre har ret til særlige ydelser. Hvis du ikke opfylder forsikringsbetingelserne, har du muligvis ret til forældreydelse under familieydelsesordningen. Hvad dækker ordningen? Forældrebeskyttelsesforsikringens ydelser omfatter forældreorlov (barselsorlov, fædreorlov, adoptionsorlov og orlov til børnepasning og -pleje), forældreydelser (barselsydelse, fædreydelse, adoptionsydelse og ydelse ved børnepasning og -pleje) og ret til deltidsarbejde på grund af forældreskab. Barselsorlov Barselsorloven varer i 105 kalenderdage, som begynder 28 dage inden terminsdatoen og slutter 77 dage efter denne dato. Den er obligatorisk efter fødslen, og orlovsdage, der ikke er anvendt før fødslen, kan ikke overføres til perioden efter barnets fødsel. Fædreorlov Faderen har ret til fædreorlov i 90 dage. 15 af disse dage skal bruges i løbet af barnets første seks levemåneder. De resterende 75 dage (kun indbetalte bidrag) skal bruges, inden barnet fylder tre år. Orlov til børnepasning og -pleje Efter barselsorloven har en af forældrene ret til orlov til børnepasning og -pleje. Den varer i 260 kalenderdage og kan forlænges under visse omstændigheder. Den kan f.eks. forlænges med yderligere 90 dage i tilfælde af flerbørnsfødsel (for hvert yderligere barn), eller hvis barnet kræver særlig pleje og pasning. Den kan også forlænges, hvis forældrene i forvejen har ansvar for mindst to børn på under otte år, eller hvis barnet fødes for tidligt. Adoptionsorlov Orlov ved adoption gives til en eller begge adoptanter, således at de og barnet kan være sammen hele tiden efter adoptionen. Adoptionsorloven er på 150 dage for børn på 1-4 år og 120 dage for børn på 4-10 år. Hvis begge forældre afholder Juli

10 adoptionsorlov sammen, begrænses den samlede varighed til henholdsvis 150 eller 120 dage. Forældreydelse (barselsydelse, fædreydelse, ydelse ved børnepasning og -pleje samt adoptionsydelse) Forældreydelse betales under forældreorloven. Forsikring på dagen inden forældreorloven giver ret til forældreydelser. Hvis du ikke har ret til forældreorlov, har du ret til forældreydelse, hvis du har været forsikret i mindst 12 måneder i løbet af de foregående tre år. Barselsydelsen udgør 100 % af gennemsnitslønnen (eller andet beregningsgrundlag) for de sidste 12 måneder før indgivelsen af den første ansøgning om forældreorlov. Ydelse til børnepasning, fædreydelse og adoptionsydelse udgør 90 % af lønnen eller andre individuelle grundlag i de sidste 12 måneder (100 % hvis grundlaget ikke overskrider 763,06 EUR). Hvis antallet af måneder ikke er tilstrækkeligt, tages 55 % af mindstelønnen i betragtning. Der er loft over størrelsen af forældreydelsen (med undtagelse af barselsorloven). Forældreydelse betales normalt under forældreorloven. Dette gælder dog ikke ydelsen til faderen. Den udbetales kun for de første 15 dage. For de resterende 75 dage betales der kun socialsikringsbidrag baseret på mindstelønnen til barnets fader. En af forældrene har ret til at gå på deltidsarbejde (ikke mindre end halvtid), indtil barnet fylder tre år. Denne periode forlænges, indtil det yngste barn fylder seks år, hvis der er to eller tre børn i familien. Hvis der er fire eller flere børn, kan en af forældrene forlade arbejdsmarkedet. Hvis et barn er handicappet, kan retten til deltidsarbejde forlænges, indtil barnet bliver voksent. I alle disse tilfælde sikrer arbejdsgiveren arbejdstageren retten til at modtage løn for reelt udført arbejde, og socialsikringsbidrag betales af forældrebeskyttelsesforsikringen, som om den pågældende havde fuldtidsarbejde. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du skal ansøge om forældreorlov og -ydelser hos det regionale socialcenter (normalt det sted, hvor moderen har permanent bopæl). Ydelsesberettigede skal underrette deres arbejdsgiver om den planlagte forældreorlov senest 30 dage før orloven. Hvis det ikke er muligt, skal arbejdsgiveren underrettes senest tre dage efter barnets fødsel. Juli

11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Du har ret til invalidepension og invaliditetsydelser eller invalideforsikring, hvis der er konstateret invaliditet. Invaliditet forekommer, hvis erhvervsevnen nedsættes eller mistes på grund af ændring i helbredstilstanden (som følge af tilskadekomst eller sygdom), som ikke kan afhjælpes ved lægebehandling eller rehabilitering. Invaliditetsudvalget under pensions- og invalideforsikringsinstituttet registrerer den forsikrede på baggrund af dennes invaliditet i en af følgende tre grupper, der bestemmes af den pågældendes erhvervsevne: Gruppe 1: Den forsikrede kan ikke længere deltage i et organiseret produktionsforløb. Gruppe 2: Den forsikredes evne til at udføre sit arbejde er reduceret med 50 % eller derover. Gruppe 3: Den forsikrede er ikke længere i stand til at udføre et fuldtidsarbejde, men kan dog udføre bestemte former for halvtidsarbejde, eller den forsikredes evne til at udføre et arbejde inden for sin profession er reduceret med under 50 %, eller den forsikrede kan have et fuldtidsarbejde inden for sin profession, men kan ikke længere udføre det arbejde, han/hun har fået tildelt. Personer, der har fået ret til ydelse på grund af invaliditet inden det fyldte 45. år, skal lægeundersøges hvert femte år. Der kan også kræves lægeundersøgelse efter denne alder eller inden udløbet af den femårige periode afhængigt af de konkrete forhold. Det er også muligt, at lægeundersøgelser ikke kræves for personer, som er under 45 år. Hvad dækker ordningen? Invalidepension Du har ret til invalidepension, hvis du er: invalid i gruppe 1 invalid i gruppe 2, og du ikke er i stand til at udføre passende arbejde uden rehabilitering, og denne ikke tilbydes alene af den grund, at du er over 50 år invalid i gruppe 2 eller 3, men ikke tilbydes arbejde eller passende beskæftigelse, fordi du er fyldt 63 år (for mænd) eller 61 år (for kvinder). Hvis invaliditeten skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har du ret til invalidepension uden forudgående forsikring. Ellers har du kun ret til invalidepension, hvis der er tale om såkaldt "forsikringstæthed" som forklaret i det følgende. Forsikring skal f.eks. dække mindst én tredjedel af perioden mellem det fyldte 20. år (eller det fyldte 23. eller 26. år efter højere eller videregående uddannelse) og invaliditetens indtræden. Hvis den handicappede er over 21 år, men endnu ikke er fyldt 30 år, kræves der kun en fjerdedel af perioden mellem det fyldte 21. år og invaliditetens indtræden. Der gælder lempeligere betingelser, hvis invaliditeten i Juli

12 gruppe 1 opstod inden det fyldte 21. år. I det tilfælde kræves der forsikring på invaliditetstidspunktet eller mindst tre måneders forsikring. Størrelsen af invalidepensionen beregnes ud fra samme grundlag som alderspension (gennemsnitsløn i de 18 bedste sammenhængende år siden 1970). Beregningsgrundlaget fastsættes ud fra den faktiske karenstid for pensionen og den tilføjede (teoretiske) karenstid for en forsikret person, der ikke nåede den fulde pensionsalder (63 år for mænd og 61 år for kvinder). Ydelser fra invalideforsikringen Invaliditetsydelse Invaliditetsydelse (nadomestilo za invalidnost) betales til forsikrede i gruppe 2, der er fyldt 50 år, eller i gruppe 3. Delvis invalidepension En forsikret person med invaliditet i gruppe 3 har lov til at arbejde i deltid og modtage delvis invalidepension, hvis han/hun ikke kan arbejde fuld tid, eller ikke kan udføre fuldtidsarbejde uden omskoling. Den delvise invalidepension reguleres i forhold til de timer, den forsikrede person stadig kan arbejde. Det betyder, at hvis en person arbejder 4 timer om dagen, har han/hun ret til 50 % af invalidepensionen, hvis den forsikrede arbejder 5 timer om dagen, har han/hun ret til 37,5 %, hvis den forsikrede arbejder 6 timer om dagen, har han/hun ret til 25 %, og hvis han/hun arbejder 7 timer om dagen, har han/hun ret til 12,5 %. Den invalidepension, som den forsikrede ville have ret til den dag invaliditeten indtrådte, danner grundlag for reguleringen. Handicapydelse Handicapydelsen (invalidnina) er en månedlig kontantydelse, som kan udbetales til en forsikret person eller en pensionist, der får et fysisk handicap i forsikrings- eller pensionsperioden. Det kræves ikke, at handicappet forårsager invaliditet. Størrelsen af handicapydelsen afhænger af årsagen til og graden af det fysiske handicap (der er otte grader). Hvis det skyldes ikke-erhvervsbetinget sygdom eller tilskadekomst, skal handicapgraden være mindst 50 % for at give ret til handicapydelse. Der kræves samme forsikringsperiode som for invalidepension. Erhvervsrehabilitering Erhvervsrehabilitering tilrettelægges af arbejdsgiveren i samarbejde med det slovenske pensions- og invalideforsikringsinstitut, som også betaler udgifterne. Omskolingsydelse (nadomestilo za čas poklicne rehabilitacije) udbetales for perioden fra erhvervelsen af retten til omskolingen og til omskolingens fuldførelse. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Tab af erhvervsevne og resterende erhvervsevne, fysisk handicap og behovet for andre invaliditetsydelser vurderes af speciallæger eller invaliditetsudvalget i første og Juli

13 anden instans. Individuelle eksperter og invaliditetsudvalg er pensions- og invalideforsikringsinstituttets ekspertorganer. Juli

14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspension Retten til alderspension afhænger af den forsikredes alder, køn og faktiske forsikringsperiode opnået gennem bidrag. Den forsikrede har ret til alderspension, når følgende betingelser er opfyldt: den forsikrede er 58 år og har betalt pensionsbidrag i 40 år (for mænd) eller 38 år (for kvinder) (disse minimumsbetingelser for kvinder gælder efter en overgangsperiode, der udløber i 2014), eller den forsikrede er 63 år (for mænd) eller 61 år (for kvinder) og har betalt pensionsbidrag i 20 år, eller den forsikrede er 65 år (for mænd) eller 63 år (for kvinder) og har betalt pensionsbidrag i mindst 15 år. Karenstiden for pension omfatter godskrevne ikke-bidragspligtige perioder, f.eks. videreuddannelse, militærtjeneste, hjemmeværnstræning eller perioder med tilmelding til arbejdsformidlingen. Ud over sådanne perioder dækker forsikringsperioden kun perioder, der er betalt bidrag for. Den laveste pensionsalder kan nedsættes i visse tilfælde. Den kan f.eks. nedsættes i forbindelse med en vis børnepasningsperiode eller for kvinder, der er ansat som årige. Den laveste pensionsalder er derfor 55 år for kvinder og 58 år for mænd. Hvad dækker ordningen? Alderspension Alderspensionen beregnes som en procentdel af beregningsgrundlaget for pension. Sidstnævnte er de 18 bedste sammenhængende år siden Der er fastsat både højeste og laveste beregningsgrundlag for pensionen. Procentdelen varierer efter køn, idet den er lidt højere for kvinder end for mænd, og efter pensionsperiodens længde. For personer, der har en karenstid på 40 år (mænd) eller 38 år (kvinder), udgør alderspensionen f.eks. 72,5 % af beregningsgrundlaget. Der er ingen øvre procentdel. Forsikrede tilskyndes faktisk til at arbejde i længere tid og udskyde pensioneringen. Hvis en forsikret person arbejder i længere tid end den fulde arbejdsperiode (40 eller 38 år) eller går på pension efter at have nået den fulde pensionsalder (63 år for mænd og 61 år for kvinder), tildeles den pågældende en beregningsbonus (en vis ekstra procentdel). Nedsættelse er også mulig, hvis personen går på pension inden den fulde pensionsalder. Delpension Hvis du allerede er berettiget til alderspension, har du ret til delpension. Du må højst udføre lønnet eller selvstændigt arbejde i halvdelen af fuld arbejdstid. Uanset Juli

15 nedsættelsen udgør en delpension altid halvdelen af den alderspension, du ville have haft ret til, hvis du var gået på fuld pension. Årligt tillæg Pensionister har ret til et årligt engangstillæg (letni dodatek), der tilkendes i to forskellige størrelser afhængigt af pensionens størrelse. Det er lidt højere for personer med lavere pensioner. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgninger indgives til den lokale afdeling af pensions- og invalideforsikringsinstituttet på det sted, hvor du sidst var forsikret. Juli

16 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Forskellige almindelige og specifikke betingelser skal være opfyldt, før du har ret til at modtage efterladtepension. De almindelige betingelser vedrører den afdøde forsikrede, og de specifikke betingelser vedrører enken, enkemanden eller andre familiemedlemmer. Almindelige betingelser vedrørende afdøde Efterlevende familiemedlemmer har ret til efterladtepension, hvis den afdøde: har indbetalt forsikringsbidrag i mindst fem år eller har mindst 10 års karenstid (herunder godskrevne ikke-bidragspligtige perioder) opfylder betingelserne for at være berettiget til en alderspension eller invalidepension, eller allerede modtog alderspension, invalidepension eller andre ydelser på grund af invaliditet. Særlige betingelser vedrørende enke- eller enkemandspension Følgende familiemedlemmer kan have ret til enke- eller enkemandspension (vdovska pokojnina): den efterlevende ægtefælle, samleveren (hvis forholdet har varet i mindst tre år eller i mindst ét år, hvis der er et fælles barn) og en fraskilt ægtefælle, der modtog underholdsbidrag. De er berettigede, hvis de har nået en vis alder, f.eks. 53 år (hvis den pågældende kun er 48 år, udskydes betalingen, indtil det fyldte 53. år (alderen nedsættes, hvis enken eller enkemanden ikke er forsikret ved den forsikredes dødsfald) de er fuldstændig uarbejdsdygtige eller bliver uarbejdsdygtige inden for et år efter dødsfaldet (uanset alder), eller de efterlades med et barn, der har ret til familiepension (družinska pokojnina), og de har pligt til at forsørge barnet, eller et sådant barn fødes inden for 300 dage efter dødsfaldet. Særlig betingelse for familiepension Personer, der har ret til familiepension (družinska pokojnina) efter en forsikret persons dødsfald, er den pågældendes: børn (født i eller uden for ægteskab eller adopterede) stedbørn, børnebørn eller forældreløse børn, der blev forsørget af den afdøde forældre (fader og moder, stedfader og stedmoder) og adoptivforældre, hvis de blev forsørget af den afdøde på dødstidspunktet brødre og søstre, som den forsikrede forsørgede indtil sin død, og som ikke har andre midler. Et barn har ret til efterladtepension indtil det fyldte 15. år eller indtil det fyldte 18. år, hvis det er registreret som ledigt, eller indtil det har afsluttet sine studier Juli

17 (studietilmelding skal dokumenteres), dog senest indtil det fyldte 26. år. Et barn, som bliver 100 % uarbejdsdygtigt, mens det stadig har ret til efterladtepension, har ret til denne pension, så længe uarbejdsdygtigheden varer ved. Forældre, som den forsikrede forsørgede indtil sin død, har ret til familiepension, hvis de var 58 år, da den forsikrede afgik ved døden, eller hvis de er 100 % uarbejdsdygtige. Søskende til afdøde forsikrede, som denne forsørgede indtil sin død, har ret til familiepension, hvis de opfylder de betingelser, som gælder for børn eller forældre. Ydelser ved dødsfald og begravelseshjælp Begge er rettigheder under den obligatoriske sygeforsikring og er betinget af en vis forudgående forsikringsperiode. Der skal indgives ansøgning om disse ydelser senest seks måneder efter den forsikredes død. Familiemedlemmer, som den forsikrede havde forsørgerpligt over for indtil sin død, har ret til ydelser ved dødsfald (posmrtnina) i form af et engangsbeløb. Det betragtes som fastslået, at den afdøde forsikrede har forsørget modtageren, hvis denne var forsikret som forsikredes familiemedlem. Begravelseshjælp (pogrebnina) udbetales (delvist) til den person, der har afholdt udgifter til begravelsen af den afdøde forsikrede. Hvad dækker ordningen? Enke- og enkemandspension Enke- eller enkemandspensionen udgør 70 % af den afdødes pension (alders- eller invalidepension) eller den pension, som den afdøde ville have haft ret til ved sin død. En enke eller enkemand, der selv har ret til pension, har endvidere ret til 15 % af enke- eller enkemandspensionen op til en vis grænse. Størrelsen af begge pensioner kan ikke overstige den alderspension, der beregnes for en mand ud fra det højeste beregningsgrundlag for en karenstid på 40 år. Hvis en enke eller enkemand har ret til flere forskellige pensioner, kan den pågældende vælge den gunstigste (dvs. den højeste) pension. De samme regler gælder for en fraskilt ægtefælle, der havde ret til underholdsbidrag fra den afdøde ved dennes død. Hvis den afdøde havde giftet sig igen, men stadig betalte underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, behandles den seneste ægtefælle og alle tidligere ægtefæller som samtidig berettigede. Familiepension Procentdelen for familiepensionen afhænger af antallet af berettigede personer: for én person udgør den 70 % af afdødes pension for to personer udgør den 80 % for tre personer udgør den 90 % for fire eller flere personer udgør familiepensionen 100 % af afdødes pension på dødstidspunktet. Juli

18 Hvert barn, der har mistet begge forældre, har i tillæg til familiepension fra en af forældrene ret til 30 % af beregningsgrundlaget for den anden forælders pension (op til en vis grænse). Det samlede beløb for tillæg til alle børn kan dog ikke overstige 100 % af beregningsgrundlaget for den anden forælders pension. Kompensation En enke eller enkemand, der ikke opfylder betingelserne for en enke- eller enkemandspension, og som ikke er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og dermed ikke obligatorisk forsikret, har ret til en kompensation (odpravnina) i seks måneder svarende til det beløb, den pågældende ville have modtaget, hvis han eller hun havde haft ret til enke- eller enkemandspension. Underholdstillæg Der kan ansøges om underholdstillæg (oskrbnina) for at sikre en minimumsindkomst, når retten til kompensation bortfalder. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgninger indgives til den lokale afdeling af det slovenske pensions- og invalideforsikringsinstitut på det sted, hvor den afdøde sidst var forsikret. Ansøgning om ydelse ved dødsfald og begravelseshjælp skal indgives til den lokale afdeling af det slovenske sygeforsikringsinstitut. Der kan også ansøges om begravelseshjælp af det offentlige institut, der håndterer begravelsen, hvis der er indgået aftale med sygeforsikringsinstituttet. Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Der findes ikke nogen særskilt forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Slovenien. Disse risici er omfattet af den obligatoriske sygeforsikring i tilfælde af kortvarig uarbejdsdygtighed og den obligatoriske pensions- og invalideforsikring i tilfælde af den forsikredes invaliditet eller død. Arbejdsulykker defineres som ulykker, der opstår som følge af arbejde og under arbejde, herunder under transport mellem bopæl og arbejdsplads. Der findes en liste over erhvervssygdomme, og hvis en sygdom ikke findes på listen, anerkendes den ikke som en erhvervssygdom. Hvad dækker ordningen? I tilfælde af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom dækkes alle udgifter til akut lægebehandling og rehabilitering af den obligatoriske sygeforsikring. Der er ingen egenbetaling for den forsikrede. Hvis kortvarig uarbejdsdygtighed skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, udgør lønkompensationen ved sygdom, som først betales af arbejdsgiveren og efterfølgende af sygeforsikringsinstituttet, 100 % af beregningsgrundlaget. Den forsikrede modtager endvidere fortsat ydelsen, selvom ansættelsesaftalen er udløbet, indtil den pågældende igen er blevet arbejdsdygtig. I tilfælde af invaliditet, der er forårsaget af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, kræves der ingen forudgående forsikring for at få udbetalt invalidepension eller handicapydelse. Endvidere giver en lavere handicapgrad (30 %) ret til handicapydelse. Det er ikke kun adgangen, som er mere gunstig, men også ydelsernes omfang. Invalidepensionen beregnes f.eks. som for den fulde arbejdsperiode (40 år for mænd og 38 år for kvinder), og handicapydelsen er højere. I tilfælde af dødsfald som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom er retten til efterladtepension ikke betinget af den karenstid, som den afdøde ellers skulle have haft. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Lægebehandling gives af den valgte læge eller en anden læge, hvis der er behov for akut lægehjælp. Lønkompensation ved sygdom betales af arbejdsgiveren. Hvis den skal ydes for en periode ud over 30 dage, godtgøres den af sygeforsikringsinstituttet. Ansøgning om ydelser i tilfælde af den forsikredes invaliditet og død indgives til den lokale afdeling af pensions- og invalideforsikringsinstituttet på det sted, hvor den Juli

20 forsikrede eller afdøde sidst var forsikret. Invaliditets- eller handicapgraden vurderes af det kompetente invaliditetsudvalg. Juli

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Polen

Dine rettigheder til social sikring. i Polen Dine rettigheder til social sikring i Polen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien Dine rettigheder til social sikring i Spanien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig

Dine rettigheder til social sikring. i Østrig Dine rettigheder til social sikring i Østrig Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 07.07.2008 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland Dine rettigheder til social sikring i Tyskland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Sundhedskartellet 08.13 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING... 4 Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 5 1. Hvem er omfattet af aftalen... 5

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien Dine rettigherder til social sikring i Rumænien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger 2004R0883 DA 28.06.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers)

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) Cirkulære om Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) 2006 Cirkulære af 28. september 2006 Perst. nr. 050-06 PKAT nr. J.nr. 06-341-17

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Layout: Morten Andresen København, september 2007 Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

11.09.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.09.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM FRAVÆR AF FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale Aftalen

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 10. maj 2004 J.nr. 96-00006-04 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår kommunalt/ regionalt ansattes smuligheder

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Ungarn

Dine rettigheder til social sikring. i Ungarn ² Dine rettigheder til social sikring i Ungarn Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000 For forsikringen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed samt grønlandsk rets almindelige

Læs mere

REGLER FOR PENSION UDLAND

REGLER FOR PENSION UDLAND 1 REGLER FOR PENSION UDLAND Indhold 2 Forord 6 Bilag 1 8 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Forord Bestyrelsen

Læs mere