Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Slovenien

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 7 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 7 Kapitel IV: Ydelser ved barsel... 9 Hvornår har du ret til barselsydelser?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...11 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...12 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...14 Hvornår har du ret til aldersydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...15 Kapitel VII: Efterladteydelser...16 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Kapitel IX: Familieydelser...21 Hvornår har du ret til familieydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...22 Kapitel X: Arbejdsløshed...24 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...25 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...26 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...27 Kapitel XII: Langtidspleje...28 Hvornår har du ret til langtidspleje?...28 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...29 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...31 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Det slovenske socialsikringssystem omfatter socialforsikring, familieydelser og socialhjælp. Socialforsikringsordningerne omfatter obligatorisk pensions- og invalideforsikring, obligatorisk sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og forældrebeskyttelsesforsikring. Forsikringerne er obligatoriske for alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Forsikringerne finansieres via socialsikringsbidrag, som indbetales af arbejdsgivere og arbejdstagere. Obligatorisk pensions- og invalideforsikring Den obligatoriske pensions- og invalideforsikring dækker ydelser ved alderdom, invaliditet, pleje og bistand, fysiske handicap og død. Den er obligatorisk for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, landmænd og visse andre kategorier, der udfører arbejdsaktiviteter, som er omfattet af den obligatoriske forsikring. Den forvaltes af ét institut, pensions- og invalideforsikringsinstituttet (Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje Slovenije), som har hovedkontor i Ljubljana samt regionale og lokale kontorer i resten af landet. Forsikringsinstituttets bestyrelse består af repræsentanter for myndigheder, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og pensionister, repræsentanten for arbejdsinvalider samt ansatte i selve forsikringsinstituttet. Obligatorisk sygeforsikring Personer, der er forsikret under den obligatoriske sygeforsikring, har ret til naturalydelser i form af sygehjælp og kontantydelser, herunder lønkompensation ved sygdom, engangsydelse ved dødsfald, (delvis) godtgørelse af begravelsesudgifter og godtgørelse af udgifter til lægebehandling uden for Slovenien. Ordningen dækker lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, landbrugere, kontantydelsesmodtagere (herunder pensionister) og andre personer, der bor i Republikken Slovenien. Socialforsikringsinstituttet (Zavod za zdravstveno zavarovanje Slovenije) er den eneste udbyder af obligatorisk sygeforsikring. Det har regionale og lokale kontorer i hele landet. Bestyrelsen består af repræsentanter for de forsikrede og arbejdsgiverne. Der kan tegnes frivillig supplerende sygeforsikring (forsikring for egenbetaling) for sygehjælp, der ikke fuldt ud dækkes af den obligatoriske forsikring. Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsløshedsforsikringen udbetaler arbejdsløshedsunderstøttelse. Den slovenske arbejdsløshedsforsikring (Zavod Republike Slovenije za zaposlovanje) har regionale og lokale kontorer i hele landet. Bestyrelsen består af repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, medarbejdere i arbejdsformidlingen og myndighederne. Arbejdsløshedsforsikringen godtgør også udgifter til transport og flytning og giver ret til sundhedsydelser samt pensions- og invalideforsikring. Disse rettigheder gennemføres på grundlag af lovgivningen på de forskellige områder. Juli

5 Forældrebeskyttelsesforsikring Forældrebeskyttelsesforsikringen dækker forældreorlov (barsels-, børnepasnings-, fædre- og adoptionsorlov) og forældreydelser (barsels-, børnepasnings-, fædre- og adoptionsydelser) til arbejdstagere, selvstændige, landbrugere og visse andre persongrupper i Republikken Slovenien. Systemet omfatter 62 regionale socialcentre (centri za socialno delo). Familieydelser Familieydelser er kontantydelser, der omfatter forældreydelse, barselsydelse, børnetillæg, flerbørnsydelse, børnepasningsydelse samt delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Bistandshjælp Den slovenske sociale sikringsordning omfatter sammen med generel socialbistand en række socialbistandsydelser til forskellige kategorier. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Arbejds-, familie- og socialministeriet (Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve) fører tilsyn med Sloveniens pensions- og invalideforsikringsinstitut, Sloveniens arbejdsformidling og socialcentrene. Familieydelser, socialhjælp og sociale ydelser tilkendes af de regionale socialcentre. Arbejds-, familie- og socialministeriet er ansvarligt for tilsynet. Sundhedsydelser til forsikrede fastlægges af sundhedsministeriet (Ministrstvo za zdravje) i samarbejde med sygeforsikringsinstituttet. Finansiering De slovenske socialforsikringsordninger finansieres via socialsikringsbidrag fra forsikrede og arbejdsgivere. Staten er forfatningsmæssigt forpligtet til at dække socialforsikringsordningernes evt. tab. Arbejdsløshedsforsikring og forældrebeskyttelsesforsikring finansieres primært via statsbudgettet. Familieydelser og socialhjælp finansieres alene via statsbudgettet. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Hvis du er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, landbruger, modtager af en socialsikringsydelse (alders-, invalide- eller efterladtepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, permanent socialhjælp), eller hvis du er en person med permanent bopæl, som ikke er forsikret under en anden gruppe, er sygeforsikring obligatorisk. Forsørgede familiemedlemmer, herunder ægtefæller eller samlevere, børn og stedbørn, samt visse andre personer, der har brug for hjælp, har også ret til sygehjælp. Retten til sygehjælp forudsætter ingen forudgående forsikringsperiode. Der er visse undtagelser med hensyn til ortopædisk udstyr, briller, høreapparater, proteser og andre hjælpemidler. Hvad dækker ordningen? Under denne forsikring har du adgang til læger eller primære sundhedscentre, der har indgået aftale med det slovenske sygeforsikringsinstitut. Personer, der ikke har tegnet tillægsforsikring mod egenbetaling, skal under den obligatoriske forsikringsordning betale en del af udgifterne til sygehjælp. Patientandelen varierer fra 10 % til 90 %. For visse sundhedsydelser er der ingen egenbetaling. Der er f.eks. ingen egenbetaling i forbindelse med forebyggende sundhedsydelser, behandling og genoptræning af børn (herunder lægemidler på den positive og foreløbige liste), studerende, konsulenttjeneste for familieplanlægning, prævention, graviditet og fødsel og i forbindelse med visse alvorlige sygdomme, hjælp på skadestuer og andre ydelser. Sygehjælp, der ikke er lægeligt nødvendig, f.eks. kosmetisk kirurgi og lægemidler, som ikke er anført på den positive eller foreløbige liste, og alternativ behandling, som f.eks. homøopati, er ikke dækket af den obligatoriske sygeforsikring. Patienten skal selv betale for disse ydelser. Du har ret til godtgørelse af transportudgifter, hvis du f.eks. skal til læge uden for dit område, eller hvis du henvises dertil af den ansvarlige læge. Hvis rejsen varer længere end 12 timer, godtgøres også udgifter til logi op til et vist loft. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte, dvs. alment praktiserende læge, gynækolog, børnelæge og tandlæge. De fungerer også som såkaldte "portvagter", og du kan kun komme til en speciallæge efter henvisning fra en alment praktiserende læge. Når du er blevet henvist, kan du frit vælge lægebehandling, speciallæge, offentlige hospitaler og godkendte private hospitaler. Navne og adresser på de offentlige og private læger, der leverer sygehjælp, findes på sygeforsikringsinstituttets websted: Izvajalci zdravstvenih storitev. Juli

7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Lønkompensation ved sygdom betales af den obligatoriske sygeforsikring for at kompensere erhvervsaktive forsikrede for midlertidigt tab af indtjeningsevne. Den udbetales til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, ejere af private virksomheder, eliteidrætsudøvere, skakspillere og landbrugere. Hvad dækker ordningen? Lønkompensation ved sygdom udbetales normalt af arbejdsgiveren i de første 30 fraværsdage. Der er intet krav om forudgående forsikring, og ydelsens størrelse afhænger af årsagen til fraværet. Fra den 31. fraværsdag udbetales lønkompensationen af sygeforsikringsinstituttet. I visse tilfælde betales den allerede fra den første fraværsdag. Dette gælder f.eks. ved donation af væv, organ eller blod. og ved pleje af et nært familiemedlem, isolation eller lægeordineret sygeledsagelse, og erhvervssygdom eller arbejdsulykke. Lønkompensation ved sygdom udbetales som regel i op til ét år. Perioden kan undtagelsesvis forlænges, hvis lægebehandling ikke er afsluttet inden for denne periode. Lønkompensation udbetales i nogle tilfælde også i 30 dage efter en ansættelsesaftales ophør. Varigheden er begrænset ved pleje af et nært familiemedlem, f.eks. et barn eller en ægtefælle. Den er begrænset til syv arbejdsdage og 15 arbejdsdage, hvis det drejer sig om børn under syv år eller handicappede børn. Forlængelse er mulig i f.eks. de alvorligste tilfælde, indtil barnet bliver ældre. Lønkompensationen beregnes på grundlag af den gennemsnitlige månedsløn eller det gennemsnitlige bidragsbeløb (f.eks. for selvstændige erhvervsdrivende) indbetalt i det sidste kalenderår forud for det år, hvor fraværet indtræder. Lønkompensationen udgør mellem 70 og 100 % af beregningsgrundlaget. Den udgør f.eks. 70 % ved uarbejdsdygtighed på grund af skader opstået andre steder end på arbejdspladsen, i de første 90 dage, 80 % ved uarbejdsdygtighed på grund af ikkeerhvervsbetinget sygdom og 100 % ved uarbejdsdygtighed på grund af erhvervssygdomme eller arbejdsulykker, vævs-, organ- eller bloddonation eller lægeordineret isolation. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Lønkompensation udbetales i de første 30 dage på grundlag af en vurdering af uarbejdsdygtigheden eller behovet for at pleje et familiemedlem, der foretages af den valgte læge. Derefter kræves der en afgørelse fra en udpeget læge. Dette gælder også, når lønkompensation betales af den obligatoriske sygeforsikring fra den første Juli

8 fraværsdag. I det tilfælde kan der klages til sygeforsikringsinstituttets sundhedsudvalg. Lønkompensation udbetales teknisk set også af arbejdsgiveren fra og med den 31. fraværsdag. Forsikringsinstituttet tilbagebetaler disse beløb til arbejdsgiveren, når det har modtaget en anmodning fra arbejdsgiveren, der er ledsaget af den gyldige erklæring og alle oplysninger om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt korrekt udfyldte og relevante lønudskrifter. Juli

9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder har ret til sundhedsydelser under den obligatoriske sygeforsikring før, under og efter fødslen. Ret til forældreorlov og kontantydelser er baseret på forældrebeskyttelsesforsikringen. For at have ret til barsels- eller faderskabsydelse skal du være forsikret, inden orloven påbegyndes, eller mindst 12 måneder i de foregående tre år. Barselsorlov og -ydelse tildeles normalt barnets moder. Kun undtagelsesvis kan den tildeles barnets fader eller en anden forsikret person, der passer barnet, eller en adoptivforælder, hvis moderen er død, har forladt barnet eller ikke kan klare sig selv. Fædre og adoptionsforældre har ret til særlige ydelser. Hvis du ikke opfylder forsikringsbetingelserne, har du muligvis ret til forældreydelse under familieydelsesordningen. Hvad dækker ordningen? Forældrebeskyttelsesforsikringens ydelser omfatter forældreorlov (barselsorlov, fædreorlov, adoptionsorlov og orlov til børnepasning og -pleje), forældreydelser (barselsydelse, fædreydelse, adoptionsydelse og ydelse ved børnepasning og -pleje) og ret til deltidsarbejde på grund af forældreskab. Barselsorlov Barselsorloven varer i 105 kalenderdage, som begynder 28 dage inden terminsdatoen og slutter 77 dage efter denne dato. Den er obligatorisk efter fødslen, og orlovsdage, der ikke er anvendt før fødslen, kan ikke overføres til perioden efter barnets fødsel. Fædreorlov Faderen har ret til fædreorlov i 90 dage. 15 af disse dage skal bruges i løbet af barnets første seks levemåneder. De resterende 75 dage (kun indbetalte bidrag) skal bruges, inden barnet fylder tre år. Orlov til børnepasning og -pleje Efter barselsorloven har en af forældrene ret til orlov til børnepasning og -pleje. Den varer i 260 kalenderdage og kan forlænges under visse omstændigheder. Den kan f.eks. forlænges med yderligere 90 dage i tilfælde af flerbørnsfødsel (for hvert yderligere barn), eller hvis barnet kræver særlig pleje og pasning. Den kan også forlænges, hvis forældrene i forvejen har ansvar for mindst to børn på under otte år, eller hvis barnet fødes for tidligt. Adoptionsorlov Orlov ved adoption gives til en eller begge adoptanter, således at de og barnet kan være sammen hele tiden efter adoptionen. Adoptionsorloven er på 150 dage for børn på 1-4 år og 120 dage for børn på 4-10 år. Hvis begge forældre afholder Juli

10 adoptionsorlov sammen, begrænses den samlede varighed til henholdsvis 150 eller 120 dage. Forældreydelse (barselsydelse, fædreydelse, ydelse ved børnepasning og -pleje samt adoptionsydelse) Forældreydelse betales under forældreorloven. Forsikring på dagen inden forældreorloven giver ret til forældreydelser. Hvis du ikke har ret til forældreorlov, har du ret til forældreydelse, hvis du har været forsikret i mindst 12 måneder i løbet af de foregående tre år. Barselsydelsen udgør 100 % af gennemsnitslønnen (eller andet beregningsgrundlag) for de sidste 12 måneder før indgivelsen af den første ansøgning om forældreorlov. Ydelse til børnepasning, fædreydelse og adoptionsydelse udgør 90 % af lønnen eller andre individuelle grundlag i de sidste 12 måneder (100 % hvis grundlaget ikke overskrider 763,06 EUR). Hvis antallet af måneder ikke er tilstrækkeligt, tages 55 % af mindstelønnen i betragtning. Der er loft over størrelsen af forældreydelsen (med undtagelse af barselsorloven). Forældreydelse betales normalt under forældreorloven. Dette gælder dog ikke ydelsen til faderen. Den udbetales kun for de første 15 dage. For de resterende 75 dage betales der kun socialsikringsbidrag baseret på mindstelønnen til barnets fader. En af forældrene har ret til at gå på deltidsarbejde (ikke mindre end halvtid), indtil barnet fylder tre år. Denne periode forlænges, indtil det yngste barn fylder seks år, hvis der er to eller tre børn i familien. Hvis der er fire eller flere børn, kan en af forældrene forlade arbejdsmarkedet. Hvis et barn er handicappet, kan retten til deltidsarbejde forlænges, indtil barnet bliver voksent. I alle disse tilfælde sikrer arbejdsgiveren arbejdstageren retten til at modtage løn for reelt udført arbejde, og socialsikringsbidrag betales af forældrebeskyttelsesforsikringen, som om den pågældende havde fuldtidsarbejde. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du skal ansøge om forældreorlov og -ydelser hos det regionale socialcenter (normalt det sted, hvor moderen har permanent bopæl). Ydelsesberettigede skal underrette deres arbejdsgiver om den planlagte forældreorlov senest 30 dage før orloven. Hvis det ikke er muligt, skal arbejdsgiveren underrettes senest tre dage efter barnets fødsel. Juli

11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Du har ret til invalidepension og invaliditetsydelser eller invalideforsikring, hvis der er konstateret invaliditet. Invaliditet forekommer, hvis erhvervsevnen nedsættes eller mistes på grund af ændring i helbredstilstanden (som følge af tilskadekomst eller sygdom), som ikke kan afhjælpes ved lægebehandling eller rehabilitering. Invaliditetsudvalget under pensions- og invalideforsikringsinstituttet registrerer den forsikrede på baggrund af dennes invaliditet i en af følgende tre grupper, der bestemmes af den pågældendes erhvervsevne: Gruppe 1: Den forsikrede kan ikke længere deltage i et organiseret produktionsforløb. Gruppe 2: Den forsikredes evne til at udføre sit arbejde er reduceret med 50 % eller derover. Gruppe 3: Den forsikrede er ikke længere i stand til at udføre et fuldtidsarbejde, men kan dog udføre bestemte former for halvtidsarbejde, eller den forsikredes evne til at udføre et arbejde inden for sin profession er reduceret med under 50 %, eller den forsikrede kan have et fuldtidsarbejde inden for sin profession, men kan ikke længere udføre det arbejde, han/hun har fået tildelt. Personer, der har fået ret til ydelse på grund af invaliditet inden det fyldte 45. år, skal lægeundersøges hvert femte år. Der kan også kræves lægeundersøgelse efter denne alder eller inden udløbet af den femårige periode afhængigt af de konkrete forhold. Det er også muligt, at lægeundersøgelser ikke kræves for personer, som er under 45 år. Hvad dækker ordningen? Invalidepension Du har ret til invalidepension, hvis du er: invalid i gruppe 1 invalid i gruppe 2, og du ikke er i stand til at udføre passende arbejde uden rehabilitering, og denne ikke tilbydes alene af den grund, at du er over 50 år invalid i gruppe 2 eller 3, men ikke tilbydes arbejde eller passende beskæftigelse, fordi du er fyldt 63 år (for mænd) eller 61 år (for kvinder). Hvis invaliditeten skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har du ret til invalidepension uden forudgående forsikring. Ellers har du kun ret til invalidepension, hvis der er tale om såkaldt "forsikringstæthed" som forklaret i det følgende. Forsikring skal f.eks. dække mindst én tredjedel af perioden mellem det fyldte 20. år (eller det fyldte 23. eller 26. år efter højere eller videregående uddannelse) og invaliditetens indtræden. Hvis den handicappede er over 21 år, men endnu ikke er fyldt 30 år, kræves der kun en fjerdedel af perioden mellem det fyldte 21. år og invaliditetens indtræden. Der gælder lempeligere betingelser, hvis invaliditeten i Juli

12 gruppe 1 opstod inden det fyldte 21. år. I det tilfælde kræves der forsikring på invaliditetstidspunktet eller mindst tre måneders forsikring. Størrelsen af invalidepensionen beregnes ud fra samme grundlag som alderspension (gennemsnitsløn i de 18 bedste sammenhængende år siden 1970). Beregningsgrundlaget fastsættes ud fra den faktiske karenstid for pensionen og den tilføjede (teoretiske) karenstid for en forsikret person, der ikke nåede den fulde pensionsalder (63 år for mænd og 61 år for kvinder). Ydelser fra invalideforsikringen Invaliditetsydelse Invaliditetsydelse (nadomestilo za invalidnost) betales til forsikrede i gruppe 2, der er fyldt 50 år, eller i gruppe 3. Delvis invalidepension En forsikret person med invaliditet i gruppe 3 har lov til at arbejde i deltid og modtage delvis invalidepension, hvis han/hun ikke kan arbejde fuld tid, eller ikke kan udføre fuldtidsarbejde uden omskoling. Den delvise invalidepension reguleres i forhold til de timer, den forsikrede person stadig kan arbejde. Det betyder, at hvis en person arbejder 4 timer om dagen, har han/hun ret til 50 % af invalidepensionen, hvis den forsikrede arbejder 5 timer om dagen, har han/hun ret til 37,5 %, hvis den forsikrede arbejder 6 timer om dagen, har han/hun ret til 25 %, og hvis han/hun arbejder 7 timer om dagen, har han/hun ret til 12,5 %. Den invalidepension, som den forsikrede ville have ret til den dag invaliditeten indtrådte, danner grundlag for reguleringen. Handicapydelse Handicapydelsen (invalidnina) er en månedlig kontantydelse, som kan udbetales til en forsikret person eller en pensionist, der får et fysisk handicap i forsikrings- eller pensionsperioden. Det kræves ikke, at handicappet forårsager invaliditet. Størrelsen af handicapydelsen afhænger af årsagen til og graden af det fysiske handicap (der er otte grader). Hvis det skyldes ikke-erhvervsbetinget sygdom eller tilskadekomst, skal handicapgraden være mindst 50 % for at give ret til handicapydelse. Der kræves samme forsikringsperiode som for invalidepension. Erhvervsrehabilitering Erhvervsrehabilitering tilrettelægges af arbejdsgiveren i samarbejde med det slovenske pensions- og invalideforsikringsinstitut, som også betaler udgifterne. Omskolingsydelse (nadomestilo za čas poklicne rehabilitacije) udbetales for perioden fra erhvervelsen af retten til omskolingen og til omskolingens fuldførelse. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Tab af erhvervsevne og resterende erhvervsevne, fysisk handicap og behovet for andre invaliditetsydelser vurderes af speciallæger eller invaliditetsudvalget i første og Juli

13 anden instans. Individuelle eksperter og invaliditetsudvalg er pensions- og invalideforsikringsinstituttets ekspertorganer. Juli

14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspension Retten til alderspension afhænger af den forsikredes alder, køn og faktiske forsikringsperiode opnået gennem bidrag. Den forsikrede har ret til alderspension, når følgende betingelser er opfyldt: den forsikrede er 58 år og har betalt pensionsbidrag i 40 år (for mænd) eller 38 år (for kvinder) (disse minimumsbetingelser for kvinder gælder efter en overgangsperiode, der udløber i 2014), eller den forsikrede er 63 år (for mænd) eller 61 år (for kvinder) og har betalt pensionsbidrag i 20 år, eller den forsikrede er 65 år (for mænd) eller 63 år (for kvinder) og har betalt pensionsbidrag i mindst 15 år. Karenstiden for pension omfatter godskrevne ikke-bidragspligtige perioder, f.eks. videreuddannelse, militærtjeneste, hjemmeværnstræning eller perioder med tilmelding til arbejdsformidlingen. Ud over sådanne perioder dækker forsikringsperioden kun perioder, der er betalt bidrag for. Den laveste pensionsalder kan nedsættes i visse tilfælde. Den kan f.eks. nedsættes i forbindelse med en vis børnepasningsperiode eller for kvinder, der er ansat som årige. Den laveste pensionsalder er derfor 55 år for kvinder og 58 år for mænd. Hvad dækker ordningen? Alderspension Alderspensionen beregnes som en procentdel af beregningsgrundlaget for pension. Sidstnævnte er de 18 bedste sammenhængende år siden Der er fastsat både højeste og laveste beregningsgrundlag for pensionen. Procentdelen varierer efter køn, idet den er lidt højere for kvinder end for mænd, og efter pensionsperiodens længde. For personer, der har en karenstid på 40 år (mænd) eller 38 år (kvinder), udgør alderspensionen f.eks. 72,5 % af beregningsgrundlaget. Der er ingen øvre procentdel. Forsikrede tilskyndes faktisk til at arbejde i længere tid og udskyde pensioneringen. Hvis en forsikret person arbejder i længere tid end den fulde arbejdsperiode (40 eller 38 år) eller går på pension efter at have nået den fulde pensionsalder (63 år for mænd og 61 år for kvinder), tildeles den pågældende en beregningsbonus (en vis ekstra procentdel). Nedsættelse er også mulig, hvis personen går på pension inden den fulde pensionsalder. Delpension Hvis du allerede er berettiget til alderspension, har du ret til delpension. Du må højst udføre lønnet eller selvstændigt arbejde i halvdelen af fuld arbejdstid. Uanset Juli

15 nedsættelsen udgør en delpension altid halvdelen af den alderspension, du ville have haft ret til, hvis du var gået på fuld pension. Årligt tillæg Pensionister har ret til et årligt engangstillæg (letni dodatek), der tilkendes i to forskellige størrelser afhængigt af pensionens størrelse. Det er lidt højere for personer med lavere pensioner. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgninger indgives til den lokale afdeling af pensions- og invalideforsikringsinstituttet på det sted, hvor du sidst var forsikret. Juli

16 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Forskellige almindelige og specifikke betingelser skal være opfyldt, før du har ret til at modtage efterladtepension. De almindelige betingelser vedrører den afdøde forsikrede, og de specifikke betingelser vedrører enken, enkemanden eller andre familiemedlemmer. Almindelige betingelser vedrørende afdøde Efterlevende familiemedlemmer har ret til efterladtepension, hvis den afdøde: har indbetalt forsikringsbidrag i mindst fem år eller har mindst 10 års karenstid (herunder godskrevne ikke-bidragspligtige perioder) opfylder betingelserne for at være berettiget til en alderspension eller invalidepension, eller allerede modtog alderspension, invalidepension eller andre ydelser på grund af invaliditet. Særlige betingelser vedrørende enke- eller enkemandspension Følgende familiemedlemmer kan have ret til enke- eller enkemandspension (vdovska pokojnina): den efterlevende ægtefælle, samleveren (hvis forholdet har varet i mindst tre år eller i mindst ét år, hvis der er et fælles barn) og en fraskilt ægtefælle, der modtog underholdsbidrag. De er berettigede, hvis de har nået en vis alder, f.eks. 53 år (hvis den pågældende kun er 48 år, udskydes betalingen, indtil det fyldte 53. år (alderen nedsættes, hvis enken eller enkemanden ikke er forsikret ved den forsikredes dødsfald) de er fuldstændig uarbejdsdygtige eller bliver uarbejdsdygtige inden for et år efter dødsfaldet (uanset alder), eller de efterlades med et barn, der har ret til familiepension (družinska pokojnina), og de har pligt til at forsørge barnet, eller et sådant barn fødes inden for 300 dage efter dødsfaldet. Særlig betingelse for familiepension Personer, der har ret til familiepension (družinska pokojnina) efter en forsikret persons dødsfald, er den pågældendes: børn (født i eller uden for ægteskab eller adopterede) stedbørn, børnebørn eller forældreløse børn, der blev forsørget af den afdøde forældre (fader og moder, stedfader og stedmoder) og adoptivforældre, hvis de blev forsørget af den afdøde på dødstidspunktet brødre og søstre, som den forsikrede forsørgede indtil sin død, og som ikke har andre midler. Et barn har ret til efterladtepension indtil det fyldte 15. år eller indtil det fyldte 18. år, hvis det er registreret som ledigt, eller indtil det har afsluttet sine studier Juli

17 (studietilmelding skal dokumenteres), dog senest indtil det fyldte 26. år. Et barn, som bliver 100 % uarbejdsdygtigt, mens det stadig har ret til efterladtepension, har ret til denne pension, så længe uarbejdsdygtigheden varer ved. Forældre, som den forsikrede forsørgede indtil sin død, har ret til familiepension, hvis de var 58 år, da den forsikrede afgik ved døden, eller hvis de er 100 % uarbejdsdygtige. Søskende til afdøde forsikrede, som denne forsørgede indtil sin død, har ret til familiepension, hvis de opfylder de betingelser, som gælder for børn eller forældre. Ydelser ved dødsfald og begravelseshjælp Begge er rettigheder under den obligatoriske sygeforsikring og er betinget af en vis forudgående forsikringsperiode. Der skal indgives ansøgning om disse ydelser senest seks måneder efter den forsikredes død. Familiemedlemmer, som den forsikrede havde forsørgerpligt over for indtil sin død, har ret til ydelser ved dødsfald (posmrtnina) i form af et engangsbeløb. Det betragtes som fastslået, at den afdøde forsikrede har forsørget modtageren, hvis denne var forsikret som forsikredes familiemedlem. Begravelseshjælp (pogrebnina) udbetales (delvist) til den person, der har afholdt udgifter til begravelsen af den afdøde forsikrede. Hvad dækker ordningen? Enke- og enkemandspension Enke- eller enkemandspensionen udgør 70 % af den afdødes pension (alders- eller invalidepension) eller den pension, som den afdøde ville have haft ret til ved sin død. En enke eller enkemand, der selv har ret til pension, har endvidere ret til 15 % af enke- eller enkemandspensionen op til en vis grænse. Størrelsen af begge pensioner kan ikke overstige den alderspension, der beregnes for en mand ud fra det højeste beregningsgrundlag for en karenstid på 40 år. Hvis en enke eller enkemand har ret til flere forskellige pensioner, kan den pågældende vælge den gunstigste (dvs. den højeste) pension. De samme regler gælder for en fraskilt ægtefælle, der havde ret til underholdsbidrag fra den afdøde ved dennes død. Hvis den afdøde havde giftet sig igen, men stadig betalte underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, behandles den seneste ægtefælle og alle tidligere ægtefæller som samtidig berettigede. Familiepension Procentdelen for familiepensionen afhænger af antallet af berettigede personer: for én person udgør den 70 % af afdødes pension for to personer udgør den 80 % for tre personer udgør den 90 % for fire eller flere personer udgør familiepensionen 100 % af afdødes pension på dødstidspunktet. Juli

18 Hvert barn, der har mistet begge forældre, har i tillæg til familiepension fra en af forældrene ret til 30 % af beregningsgrundlaget for den anden forælders pension (op til en vis grænse). Det samlede beløb for tillæg til alle børn kan dog ikke overstige 100 % af beregningsgrundlaget for den anden forælders pension. Kompensation En enke eller enkemand, der ikke opfylder betingelserne for en enke- eller enkemandspension, og som ikke er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og dermed ikke obligatorisk forsikret, har ret til en kompensation (odpravnina) i seks måneder svarende til det beløb, den pågældende ville have modtaget, hvis han eller hun havde haft ret til enke- eller enkemandspension. Underholdstillæg Der kan ansøges om underholdstillæg (oskrbnina) for at sikre en minimumsindkomst, når retten til kompensation bortfalder. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgninger indgives til den lokale afdeling af det slovenske pensions- og invalideforsikringsinstitut på det sted, hvor den afdøde sidst var forsikret. Ansøgning om ydelse ved dødsfald og begravelseshjælp skal indgives til den lokale afdeling af det slovenske sygeforsikringsinstitut. Der kan også ansøges om begravelseshjælp af det offentlige institut, der håndterer begravelsen, hvis der er indgået aftale med sygeforsikringsinstituttet. Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Der findes ikke nogen særskilt forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Slovenien. Disse risici er omfattet af den obligatoriske sygeforsikring i tilfælde af kortvarig uarbejdsdygtighed og den obligatoriske pensions- og invalideforsikring i tilfælde af den forsikredes invaliditet eller død. Arbejdsulykker defineres som ulykker, der opstår som følge af arbejde og under arbejde, herunder under transport mellem bopæl og arbejdsplads. Der findes en liste over erhvervssygdomme, og hvis en sygdom ikke findes på listen, anerkendes den ikke som en erhvervssygdom. Hvad dækker ordningen? I tilfælde af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom dækkes alle udgifter til akut lægebehandling og rehabilitering af den obligatoriske sygeforsikring. Der er ingen egenbetaling for den forsikrede. Hvis kortvarig uarbejdsdygtighed skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, udgør lønkompensationen ved sygdom, som først betales af arbejdsgiveren og efterfølgende af sygeforsikringsinstituttet, 100 % af beregningsgrundlaget. Den forsikrede modtager endvidere fortsat ydelsen, selvom ansættelsesaftalen er udløbet, indtil den pågældende igen er blevet arbejdsdygtig. I tilfælde af invaliditet, der er forårsaget af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, kræves der ingen forudgående forsikring for at få udbetalt invalidepension eller handicapydelse. Endvidere giver en lavere handicapgrad (30 %) ret til handicapydelse. Det er ikke kun adgangen, som er mere gunstig, men også ydelsernes omfang. Invalidepensionen beregnes f.eks. som for den fulde arbejdsperiode (40 år for mænd og 38 år for kvinder), og handicapydelsen er højere. I tilfælde af dødsfald som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom er retten til efterladtepension ikke betinget af den karenstid, som den afdøde ellers skulle have haft. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Lægebehandling gives af den valgte læge eller en anden læge, hvis der er behov for akut lægehjælp. Lønkompensation ved sygdom betales af arbejdsgiveren. Hvis den skal ydes for en periode ud over 30 dage, godtgøres den af sygeforsikringsinstituttet. Ansøgning om ydelser i tilfælde af den forsikredes invaliditet og død indgives til den lokale afdeling af pensions- og invalideforsikringsinstituttet på det sted, hvor den Juli

20 forsikrede eller afdøde sidst var forsikret. Invaliditets- eller handicapgraden vurderes af det kompetente invaliditetsudvalg. Juli

21 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Familieydelser er kontantydelser, der ydes i forbindelse med et barns fødsel, børnetillæg og særlige ydelser til handicappede børn. Forældreydelse Forældreydelse (starševski dodatek) er en økonomisk støtte, som gives til forældre, der ikke har ret til ydelser fra forældrebeskyttelsesforsikringen. Forældreydelse udbetales i et år fra barnets fødsel. I de første 77 dage efter fødslen har moderen generelt ret til ydelsen. I særlige tilfælde kan faderen eller en anden person udøve retten til at modtage forældreydelse i de første 77 dage efter barnets fødsel. Efter 77 dage kan retten udøves af en af forældrene, moderen eller faderen, i henhold til indbyrdes skriftlig aftale. Det kræves, at begge personer dvs. den valgte forælder (eller den anden person, som forsørger barnet) og barnet selv er EU-borgere og har permanent bopæl i Slovenien. Der tillades desuden ingen overlapning med andre ydelser. Barselsydelse Barselsydelsen (pomoč ob rojstvu otroka) er et engangsbeløb, der skal bruges til at købe tøj og andet udstyr til en nyfødt, hvis moder eller fader har permanent bopæl i Slovenien. Børnetilskud Børnetillæg (otroški dodatek) udbetales for at hjælpe forældrene med at dække udgifterne til barnets underhold og uddannelse. Det kræves, at indtægten pr. husstandsmedlem er under 64 % af gennemsnitslønnen i Slovenien. Barnet skal endvidere have bopæl i Slovenien. Børnetillæg udbetales til en af forældrene for børn under 18 år. Flerbørnsydelse Flerbørnsydelse (dodatek za veliko družino) er en årlig ydelse til familier med tre eller flere børn under 18 år (eller 26 år, hvis de er under fuldtidsuddannelse) og den gennemsnitlige indtægt pr. person ikke overstiger 64 % af gennemsnitslønnen. Ydelsen udbetales til den ene forælder, hvis denne har fast bopæl sammen med børnene. Særlig børnepasningsydelse Den særlige børnepasningsydelse (dodatek za nego otroka, ki potrebuje posebno nego in varstvo) er en kontantydelse, der skal dække de øgede leveomkostninger for familier med børn, som kræver særlig pasning og pleje. Juli

22 Ydelsen betales til den ene forælder, hvis barnet er slovensk statsborger (eller EUborger) og har fast bopæl i Slovenien. Den tildeles på grundlag af sundhedsudvalgets erklæring og udbetales, indtil barnet fylder 18 år eller påbegynder fuldtidsuddannelse. Undtagelsesvis udbetales ydelsen for børn, der passes af andre, f.eks. når de er i skole eller bor hos en plejefamilie. Delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (delno plačilo za izgubljeni dohodek) udbetales til en forælder, der er ophørt med at arbejde eller arbejder på deltid for at passe et barn med et alvorligt fysisk eller mentalt handicap. Der kræves permanent bopæl i Slovenien og EU-borgerskab for barnet og forælderen. Hvad dækker ordningen? Forældreydelse er en månedlig fast kontantydelse, der udgør 55 % af mindstelønnen (dvs. 196,49 EUR). Barselsydelsen udgør 64 % af mindstelønnen (dvs. 280,75). I stedet for barselsydelsen kan forældrene vælge en barselspakke (pakke med babyudstyr) af tilsvarende værdi. Størrelsen af barselsydelsen afhænger af husstandsindkomsten (jo lavere indkomst, jo højere ydelse) og antallet af børn i familien. Beløbet hæves med yderligere 10 % for familier med enlige forsørgere og 20 % for førskolebørn, der ikke går i børnehave. Flerbørnsydelsen udgør 393,46 EUR for en familie med tre børn. Beløbet er højere for familier med fire eller flere børn (479,83 EUR). Børnepasningsydelsen betales som en månedlig ydelse, der udgør 101,05 EUR. Den fordobles (202,17 EUR) for børn med et alvorligt fysisk eller mentalt handicap. Den månedlige delvise kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarer til den nationale mindsteløn (748,10 EUR eller 572,27 EUR efter skat og bidrag). Hvis forælderen begynder at arbejde på deltid, modtager den pågældende en forholdsmæssig del af den delvise kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Hvordan får du adgang til familieydelser? Ansøgning om familieydelser indgives til det regionale socialcenter. Ansøgeren skal påberåbe sig sin ret 30 dage før den forventede termin eller senest 30 dage efter barnets fødsel. Der skal ansøges om barselsydelse senest 60 dage efter barnets fødsel. Ellers bortfalder retten. Barnet kan selv ansøge om børnetillæg, hvis han/hun er fyldt 18 år. I det tilfælde udbetales beløbet for det første barn uanset det faktiske antal børn i familien. Retten gives for et år ad gangen og skal udnyttes inden 90 dage efter barnets fødsel. Derefter kan der kun ansøges om ydelsen fra den første dag i den måned, der følger indgivelsen af ansøgningen. Hvis den pågældende ønsker at modtage tillægget uden afbrydelser, skal der indgives en ny ansøgning i løbet af den sidste måned, hvor beslutningen om tildelingen af børnetillægget er gyldig. Juli

23 Der skal ansøges om flerbørnsydelse senest den 15. juli hvert år. Derefter bortfalder retten. Den kan tilkendes administrativt af socialcentret, hvis familien har ret til børnetillæg. Der skal ansøges om børnepasningsydelse senest 90 dage efter barnets fødsel. Hvis det ikke sker, udbetales ydelsen fra den første dag i måneden efter ansøgningen. Juli

24 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsunderstøttelse (nadomestilo za primer brezposelnosti) kan udbetales til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med en obligatorisk arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsløsheden skal være ufrivillig. Den må ikke skyldes den forsikredes egen vilje eller fejl. Endvidere kræves det, at den forsikrede opfylder følgende betingelser: den pågældende har haft en arbejdskontrakt i mindst ni ud af de sidste 24 måneder accepterer passende beskæftigelse (hvis der er passende beskæftigelse, udbetales der ingen arbejdsløshedsunderstøttelse). Efter en vis periode skal ansættelse på et lavere udannelsestrin accepteres ud over passende beskæftigelse er blevet tilmeldt arbejdsformidlingen mindst 30 dage forud for arbejdsforholdets ophør er arbejdsdygtig er aktivt jobsøgende er mellem 15 år og 65 år. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelse beregnes på grundlag af den gennemsnitlige månedlige indtægt (uden loft og inklusive visse lønkompensationsydelser), den pågældende har haft i de seneste 12 måneder inden afbrydelsen af en ansættelseskontrakt. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udgør i de første tre måneder 80 % af beregningsgrundlaget. Mellem den fjerde og tolvte måned udgør den 60 % af beregningsgrundlaget, og derefter 50 %.. Understøttelsen kan ikke være under 350 EUR og ikke over 892,50 EUR. Varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen afhænger af den forudgående forsikringsperiode. Den udbetales i: 3 måneder, hvis forsikringsperioden er på mellem 9 måneder og 5 år 6 måneder, hvis forsikringsperioden er på 5-15 år 9 måneder, hvis forsikringsperioden er på år 12 måneder, hvis forsikringsperioden er på mere end 25 år 19 måneder for forsikrede personer over 50 år med en forsikringsperiode på over 25 år 25 måneder for forsikrede personer over 55 år med en forsikringsperiode på over 25 år. Arbejdsformidlingen betaler endvidere pensions- og invalideforsikringsbidrag for en periode på højst ét år, indtil betingelserne for pensionering er opfyldt. Juli

25 Personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, er dækket af socialforsikringsordningerne, dvs. obligatorisk pensions- og invalideforsikring, obligatorisk sygesikring, arbejdsløshedsforsikring og forældrebeskyttelsesforsikring. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelse indgives til arbejdsformidlingen. Den udbetales fra og med den første arbejdsløshedsdag. Hvis den arbejdsløse tilmelder sig efter den angivne frist, modtager han ikke understøttelse i et tidsrum, der svarer til forsinkelsen. Juli

26 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Alle med permanent bopæl, der ikke har tilstrækkelige midler (hvis formue og indtægt er under en vis grænse) som følge af objektive årsager, har ret til økonomisk socialhjælp (denarna socialna pomoč). Tryghedsydelse Tryghedsydelsen (varstveni dodatek) er en månedlig indtægtsafhængig kontantydelse under socialhjælpprogrammet. Den udbetales permanent til arbejdsløse (trajno nezaposljive osebe), personer som er uarbejdsdygtige (osebe, trajno nezmožne za delo), og til kvinder ældre end 63 år og mænd ældre end 65 år.. Underholdstillæg Der kan ansøges om underholdstillæg (oskrbnina), når retten til kompensation bortfalder. Enken eller enkemanden skal tilmelde sig arbejdsformidlingen senest 30 dage efter denne dato og opfylde betingelserne for udbetaling af tryghedsydelse. Underholdstillægget er dermed også en indtægtsafhængig ydelse. Hvad dækker ordningen? Økonomisk socialhjælp fastlægges ud fra eksistensminimum og er kædet sammen med mindsteindtægten (minimalni dohodek). Den nuværende mindsteindtægt er fastsat til 260 EUR. Mindsteindtægten for en husstand fastlægges ud fra husstandens sammensætning. Størrelsen af den økonomiske socialhjælp beregnes som forskellen mellem mindsteindtægten (for personen eller familien) og den faktiske indtægt (for personen eller familien). Ydelsen udbetales i højst tre måneder, første gang den tilkendes, men kan efterfølgende forlænges i seks måneder, hvis omstændighederne ikke ændres. I særlige tilfælde (personer over 63 år for kvinder og 65 år for mænd eller andre relevante omstændigheder) kan ydelsen tilkendes i op til 12 måneder. Permanent økonomisk socialhjælp tilkendes personer, der opfylder betingelserne for tryghedsydelsen. Tryghedsydelse beregnes på grundlag af forskellen mellem den økonomiske socialhjælp (eller den faktiske indtægt) og den fastsatte grænse. Grænsen beregnes ved at tilføje en vis procentsats (73 % for den første voksne og 36 % for den anden)til procentsatsen for den økonomiske socialhjælp. Underholdstillægget svarer til den enke- eller enkemandspension, den pågældende ville have modtaget, hvis han/hun havde været berettiget. Det kan ikke overstige et vist niveau eller en vis varighed (24 måneder). Juli

27 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Ansøgning om økonomisk socialhjælp og tryghedsydelsen indgives til socialcentret. Ansøgninger indgives ved hjælp af en særlig blanket. Centret samler information, selv den fortrolige information, direkte fra personen, fra kontorer og databaser hos autoriserede instanser og organisationer. Der indgives ansøgning om underholdstillæg til den lokale afdeling af pensions- og invalideforsikringsinstituttet i Slovenien. Underholdstillægget beregnes og udbetales på samme måde som pensioner. Juli

28 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Der findes ingen særlig langtidsplejeforsikring eller -ordning i Slovenien. En person, der er afhængig af pleje fra andre, og som permanent har behov for personlig hjælp eller tilsyn for at kunne klare hverdagen, har dog ret til visse ydelser fra forskellige sociale sikringsordninger. Der er f.eks. særlige rettigheder under den obligatoriske pensions- og invalideforsikring, den obligatoriske sygeforsikring, forældrebeskyttelsesforsikringen og socialhjælpsordningerne. Pleje- og bistandsydelse Modtagere af alderspension, invalidepension, enke- eller enkemandspension og familiepension og fængslede kan ansøge om pleje- og bistandsydelse og andre forsikrede personer i specifikke tilfælde, hvis de har permanent bopæl i Slovenien og har permanent behov for hjælp for at kunne opfylde deres basale behov. Den udbetales også til modtagere af økonomisk socialhjælp. Invalideydelse Invalideydelse (nadomestilo za invalidnost) er en social sikring af persons med handicap, som f.eks moderate, sværere eller seriøse mentale udviklingshæmmede og fysisk handicapped personer, som ikke er i stand til at bo og arbejde selvstændigt Tillæg til pleje og hjælp Handicappede, der modtager handicapydelse og ikke har ret til pension under den obligatoriske pensions- og invalideforsikring, kan ansøge om tillæg til pleje og hjælp (dodatek za tujo nego in pomoč). For at få ret til denne kontantydelse skal behovet for hjælp fra andre til alle (eller de fleste) daglige behov påvises. Særlig børnepasningsydelse Børnepasningsydelse (dodatek za nego otroka, ki potrebuje posebno nego in varstvo) er en af familieydelserne. Den har til formål at kompensere familier, der har børn med særlige behov, for deres ekstra udgifter. Delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (delno plačilo za izgubljeni dohodek) er en anden familieydelse. Den udbetales til forældre, der er ophørt med at arbejde for at passe et barn med særlige behov. Naturalydelser Langvarig hospitalsbehandling er en af de langvarige naturalydelser, der ydes under den obligatoriske sygeforsikring. Hjælpemidler (ortopædisk udstyr, høreapparater og udstyr til brug i forbindelse med hjemmepleje, som f.eks. specialsenge, sanitært udstyr osv.) er også tilgængelige. Udgifter til sygehjælp er dækket 100 % (uden Juli

29 egenbetaling fra den forsikrede) for handicappede børn, visse handicappede voksne og ældre over 75 år. Pleje på plejehjem er en social tjeneste, der f.eks. ydes til ældre. En person, der har ret til pleje på plejehjem, kan i stedet vælge en personlig hjælper (družinski pomočnik). Den personlige hjælper tilkendes af det lokale socialcenter til en handicappet, der har brug for hjælp til at udføre alle aktiviteter i hverdagen, og modtager delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Tjenester, der muliggør pleje i den pågældendes hjem (hjemmepleje), er også tilgængelige. Hvad dækker ordningen? Pleje- og bistandsydelse tilkendes blinde eller synshæmmede og personer med mindst 70 % nedsat mobilitet og personer, som kræver konstant overvågning, hvis de som følge af permanente ændringer i deres helbredstilstand ikke kan opfylde deres egne basale behov, ikke kan bevæge sig, spise uden hjælp, klæde sig af og på eller klare deres personlige hygiejne og udføre andre basale opgaver, som er nødvendige for at leve. Et tillæg til pleje og hjælp ydes til handicappede, der ikke kan udføre alle eller størstedelen af deres basale funktioner, og som skal have konstant hjælp fra andre. Børnepasningsydelse er en finansiel ydelse til børn, som har behov for speciel pleje og beskyttelse, og den skal dække de øgede leveomkostninger, som familien har, på grund af pleje og beskyttelse af barnet. Man får ret til denne ydelse på grundlag af en medicinsk kommissions vurdering. En månedlig udbetaling af delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kompenserer det indtægtstab, en af forældrene har på grund af den øgede deltagelse i pleje og beskyttelse af et barn med alvorligt mentalt eller fysisk handicap. Det gælder både når forælderen slutter med at arbejde og når han/hun fortsætter med at arbejde i deltid. Størrelsen af denne ydelse svarer til minimumslønnen. Hvis en af forældrene arbejder i deltid, har han/hun ret til en del af ydelsen, beregnet på grundlag af arbejdstimerne. Berettigede personer behandles ud fra deres individuelle behov ved tilkendelsen af naturalydelser. Typen af institutionsplejee (gruppe I, II, IIIA, IIIB eller IV) afhænger af en individuel vurdering. Gruppe I-pleje betyder f.eks., at personen har brug for hjælp i meget begrænset omfang (primært meget grundlæggende hjælp og sociale plejeydelser), mens gruppe IV-pleje kræves af personer med alvorlige og langvarige mentale problemer, f.eks. demens, som har brug for mere eller mindre konstant og særlig pleje. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Ydelser leveres, når behovet for pleje er konstateret. Vurderinger foretages af eksperter (invaliditetsudvalg, læger og andre eksperter). Invaliditetsudvalget er sammensat af læger og eksperter med kompetence inden for vurdering af plejebehov, navnlig inden for pleje, samt andre relevante socialsikringseksperter. Ydelserne leveres, så længe der er behov for pleje, og alle andre betingelser (f.eks. barnets alder) er opfyldt. Juli

30 Der indgives ansøgning om pleje- og bistandsydelse til den lokale afdeling af pensionsog invalideforsikringsinstituttet eller socialcentret, hvis der ansøges om ydelsen som et tillæg til den økonomiske socialhjælp. Der ansøges om de fleste andre ydelser hos det lokale socialcenter, f.eks. børnepasningsydelse, delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og personlig hjælper. Ret til langvarig hospitalsbehandling skal bekræftes af hospitalslægen, og retten til pleje på institution skal bekræftes af leverandøren af denne pleje (eller af socialcentret i visse tilfælde). Juli

31 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i fortegnelsen over institutionerne, som vedligeholdes af Europa-Kommissionen og findes på: Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Slovenien kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, som forvalter socialforsikringer, og de regionale socialcentre. Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Det slovenske sygeforsikringsinstitut (Zavod za zdravstveno zavarovanje Slovenije) Miklošičeva Ljubljana Tlf.: Fax: [email protected] Det slovenske pensions- og invalideforsikringsinstitut (Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje Slovenije) Kolodvorska Ljubljana Tlf.: Fax: [email protected] Sloveniens arbejdsformidling (Zavod Republike Slovenije za zaposlovanje) Rožna dolina, Cesta IX/ Ljubljana Tlf: Fax: [email protected] Socialcentret i Ljubljana Bežigrad (Center za socialno delo Ljubljana Bežigrad) Central unit for parental protection and family benefits Livarska Ljubljana Tlf.: Fax: [email protected] Juli

32 Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du henvende dig til en af følgende institutioner: Ministeriet for beskæftigelse, familie og sociale anliggender (Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve) Kotnikova Ljubljana Tlf.: Fax: [email protected] Sundhedsministeriet (Ministrstvo za zdravje) Štefanova Ljubljana Tlf.: Fax: [email protected] Juli