Dine rettigheder til social sikring. i Letland

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Letland

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 4 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 7 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 8 Kapitel IV: Ydelser ved barsel... 9 Hvornår har du ret til barselsydelser?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...11 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...11 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...12 Hvornår har du ret til aldersydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...13 Kapitel VII: Efterladteydelser...14 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...15 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...16 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...16 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...17 Kapitel IX: Familieydelser...18 Hvornår har du ret til familieydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til familieydelser?...19 Kapitel X: Arbejdsløshed...20 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...21 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...22 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...22 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...23 Kapitel XII: Langtidspleje...25 Hvornår har du ret til langtidspleje?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...26 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...27 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning De sociale sikringsordninger i Letland omfatter: sygebehandling, sygesikring og ydelser ved barsel ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme begravelseshjælp invalidepension alders- og efterladtepensioner, arbejdsløshedsforsikring familietillæg Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den sociale sikringsordning i Letland tilrettelægges af socialministeriet (Labklājības ministrija), hvis vigtigste opgave på socialsikringsområdet er at udarbejde og gennemføre statens socialpolitik og de offentlige sociale ydelser. Sundhedsministeriet (Veselības ministrija), som udformer politikken og udarbejder lovgivningen på sundhedsområdet, har siden 2003 været det centrale statslige organ på dette område. Det nationale center for social sikring (Valsts sociālās apdrošināšanas aģentūra) og dets lokalkontorer forvalter de offentlige sociale ydelser og den sociale sikring vedrørende sygdom, arbejdsløshed, faderskab, moderskab, alderdom, efterladte, invaliditet, arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den offentlige arbejdsformidling (Nodarbinātības valsts aģentūra) er ansvarlig for registrering af arbejdsløse, anvisning af arbejde og omskolingsprogrammer, mens det nationale center for social sikring udbetaler arbejdsløshedsunderstøttelse. De sociale ydelser forvaltes af socialministeriet (Labklājības ministrija), de ministerielle organer (den statslige styrelse for social integration (Sociālās integrācijas valsts aģentūras)), ngo'erne og kommunerne, og den sociale bistand forvaltes af kommunerne. Kommunerne er ikke underlagt ministeriernes kontrol. Sundhedsbudgettet administreres af den nationale sundhedstjeneste (Nacionālais veselības dienests). Den nationale sundhedstjenesten indgår årlige aftaler med leverandører af sundhedsydelser og dækker tjenesteydernes udgifter til lægehjælp til de forsikrede i henhold til disse aftaler. Det er også muligt at få refunderet udgifterne til visse lægemidler under den statslige sygeforsikring. Finansiering Skattevæsenet (Valsts ieņēmumu dienests) opkræver socialsikringsbidragene (og den personlige indkomstskat). Juli

5 Bidragene til den tvungne sociale sikring udgør 35,09 % af bruttoindkomsten. Heraf betales 24,09 % af arbejdsgiveren og 11 % af arbejdstageren. Arbejdsgiveren er ansvarlig for indbetalingen af bidragene og fratrækker automatisk den i lovgivningen fastsatte procentdel fra arbejdstagerens løn. For selvstændige erhvervsdrivende beregnes bidragene til den tvungne sociale sikring på grundlag af indtægter fra produktion, anlægsarbejde, tjenesteydelser, ekstraordinære og erhvervsmæssige aktiviteter samt anden indkomst. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Følgende personer har ret til sygehjælp: lettiske borgere og deres børn ikke-lettiske borgere og deres børn borgere fra EU's medlemsstater, EØS-landene og Den Schweiziske Konføderation, som bor i Letland i forbindelse med lønarbejde eller selvstændig virksomhed, samt deres familie udlændinge, som har fast opholdstilladelse i Letland og deres børn flygtninge og personer, der har en anden status (subsidiær beskyttelse) og deres børn personer, der tilbageholdes, anholdes og idømmes fængselsstraf og deres børn. Gravide kvinder som er ægtefæller til lettiske borgere og ikke-lettiske borgere, med midlertidig opholdstilladelse i Letland, har ret til at modtage gratis behandling og hjælp i forbindelse med fødsel fra det statslige grundbudget. Hvad dækker ordningen? Konsultationer hos alment praktiserende læger og indlæggelse på sygehus eller anden speciallægebehandling, der sker efter lægehenvisning, er omfattet af den nationale ordning. Patienter, bortset dem, der er under 18, gravide kvinder, trængende personer og andre, som opfylder nærmere specificerede betingelser, betaler for lægekonsultationer og sygehusindlæggelse. Beløbet afhænger af sygehuset og behandlingen. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du skal først bestille en tid hos en praktiserende læge. Der er kun adgang til sygebehandling dækket af staten i de institutioner, der har indgået en aftale med den nationale sundhedstjeneste. Før man henvender sig til en læge for at få adgang til gratis sygebehandling, bør patienten undersøge om: om lægen eller sundhedsinstitutionen er en godkendt tjenesteudbyder, og om den pågældende behandling dækkes af staten. Alle, der modtager statsgaranteret sygebehandling, skal betale den skat, der er fastsat af staten (se "Hvad dækker ordningen" ovenfor). Juli

7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygedagpenge udbetales, hvis personen ikke møder op på sit arbejde og derfor mister sin løn, eller hvis en selvstændig erhvervsdrivende mister sin indtjening af en af nedenstående grunde: sygdom eller ulykke medicinsk eller forebyggende behandling karantæne behandling på et medicinsk rekreationshjem efter henvisning fra en læge, indtil patienten kan genoptage sit arbejde pasning af syge børn på under 14 år sygehusophold med henblik på påsætning af proteser eller ortoser. Socialt forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til sygedagpenge. Hvad dækker ordningen? Hvis du bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom, udbetales der ydelser fra og med den 11. sygedag, og indtil arbejdet kan genoptages: i en sammenhængende periode på 26 uger fra den første dag, hvor du er uarbejdsdygtig i en usammenhængende periode på i alt 52 uger inden for tre år. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at fortsætte med den lægelige behandling, kan sygedagpengeperioden ved vedvarende uarbejdsdygtighed forlænges ud over de fastsatte 26 uger, men ikke til mere end 52 uger regnet fra den første dag, hvor du er uarbejdsdygtig. De første 10 dage betales af arbejdsgiveren. Hvis du er uarbejdsdygtig, fordi du tager dig af et sygt barn under 14 år, udbetales der sygedagpenge fra den første til den 14. sygedag, hvis barnet passes hjemme, og fra den 15. til den 21. sygedag, hvis barnet er indlagt på et hospital. Sygedagpengene udgør 80 % af den forsikredes bidragspligtige indkomst, der beregnet på grundlag af indkomsten i en periode på 12 måneder har tjent som beregningsgrundlag for bidragene til den sociale sikring. I perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2014 udbetales der halv sats for den andel af ydelsen, som overstiger 11,51 LVL (17 EUR) pr. dag. Der gives begravelseshjælp (Apbedīšanas pabalsts), hvis den forsikrede eller et familiemedlem, som forsørges af den forsikrede, dør. Juli

8 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Ansøgningen om sygedagpenge skal indsendes til det nationale center for social sikring (VSAA) og vedlægges en erklæring fra din arbejdsgiver om, at du ikke har arbejdet i sygeperioden. Selvstændige erhvervsdrivende skal selv erklære, at de ikke har haft nogen indkomst i sygeperioden. Ansøgningen kan afleveres i en hvilken som helst afdeling af VSAA enten af ansøgeren selv eller af en befuldmægtiget person mod forevisning af ID. Den kan også sendes pr. brev eller elektronisk. Ansøgningen om sygedagpenge skal indsendes senest 12 måneder efter den første sygedag. Juli

9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Socialt forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til disse ydelser. Barselsdagpenge til moderen Der udbetales barselsdagpenge til moderen (maternitātes pabalsts) under hele barselsorloven før og efter fødslen, hvis moderen ikke genoptager sit arbejde og af denne grund mister sin løn, eller hvis moderen er selvstændig erhvervsdrivende og derfor mister sin indkomst. Barselsdagpenge til faderen Der udbetales barselsdagpenge til faderen (paternitātes pabalsts) ved barnets fødsel (10 dages barselsorlov). Forældreorlovsydelse Forældreorlovsydelse udbetales til personer, der er på forældreorlov og passer børn på under et år, hvis disse personer er i beskæftigelse den dag, hvor ydelsen bevilges. Ydelsen gives til den ene af forældrene eller til den person, der er ansvarlig for barnet, enten som værge, adoptivforælder eller plejeforælder. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpenge til moderen Barselsydelserne udbetales under barselsorloven, som er på 56 dage før fødslen og 56 dage efter fødslen. Der kan altså modtages barselsdagpenge i en periode på i alt 112 kalenderdage. Hvis kvinden er registreret hos sin læge før graviditetens 12. uge og skal være under opsyn i resten af graviditeten, lægges der yderligere 14 dage til den lovbestemte barselsorlov. Der udbetales i så fald dagpenge for alle 70 sygedage. Hvis der opstår komplikationer ved eller efter fødslen, eller hvis kvinden føder mere end et barn, lægges der yderligere 14 dage til den lovbestemte barselsorlov. I dette tilfælde udbetales ydelserne i alle 70 sygedage. Barselsdagpengene udgør 80 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst, der beregnet på grundlag af indkomsten i en periode på 12 måneder har tjent som beregningsgrundlag for bidragene til den sociale sikring. Fra den 3. november 2010 til den 31. december 2014 udbetales den del af ydelsen, der overstiger LVL 11,51 (17EUR) pr. dag, reduceret med 50 %. Juli

10 Barselsdagpenge til faderen Barselsdagpengene udgør 80 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst, der beregnet på grundlag af indkomsten i en periode på 12 måneder har tjent som beregningsgrundlag for bidragene til den sociale forsikring. Fra den 3. november 2010 til den 31. december 2014 reduceres barselsdagpengene til 80 % af faderens gennemsnitlige bidragspligtige indkomst, og den del af ydelsen, der overstiger LVL 11,51 (17 EUR) pr. dag, reduceres med 50 %. Forældreorlovsydelse Forældreorlovsydelsen (vecāku pabalsts) udgør 70 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst, der beregnet på grundlag af indkomsten i en periode på 12 måneder har tjent som beregningsgrundlag for bidragene til den sociale sikring, men ikke mindre end 63 LVL (91 EUR) om måneden. Indtil 31. december 2014 reduceres den del af ydelsen, der overstiger LVL (17 EUR) pr. dag, med 50 % for personer, der har ansvar for et barn født efter 2. november 2010,. Forældreorlovsydelsen inddrages, hvis den pågældende modtager arbejdsløshedsunderstøttelse i den samme periode. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsdagpenge til moderen For at opnå barselsdagpenge skal moderen indsende en ansøgning om dagpenge til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges en graviditetsattest og en erklæring fra arbejdsgiveren om, at moderen ikke har arbejdet under barselsorloven. Hvis hun er selvstændig erhvervsdrivende, erklærer hun selv, at hun ikke har haft nogen indkomst under barselsorloven. Barselsdagpenge til faderen For at opnå barselsdagpenge skal faderen indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges en erklæring fra arbejdsgiveren om, at faderen har barselsorlov. Forældreorlovsydelse For at opnå forældreorlovsydelse skal en af forældrene eller den person, der er ansvarlig for barnet, enten som værge, adoptivforælder eller plejeforælder, indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen afleveres til en af VSAA's afdelinger, enten af faderen eller moderen selv eller af en befuldmægtiget person mod forevisning af ID. Den kan også sendes pr. brev eller elektronisk. Moderen og faderen kan søge om barselsdagpenge og forældreorlovsydelse i op til 12 måneder efter fødslen. Juli

11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Enhver, der har været forsikret i mindst 3 år, der ikke har nået pensionsalderen (62 år), og som erklæres invalid, kan opnå invalidepension. Graden og varigheden af invaliditeten fastsættes af kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK). Invalidepensionen udbetales, indtil den pågældende når pensionsalderen. Hvad dækker ordningen? For personer i invalidegruppe I og II afhænger invalidepensionens størrelse af: den forsikredes gennemsnitlige bidragspligtige indkomst, der beregnes på basis af en periode på 36 sammenhængende måneder i de fem år, der går forud for tildelingen af invalidepension den forsikredes forsikringsperiode den længste forsikringsperiode, som det er muligt at opnå mellem 15-års-alderen og pensionsalderen. For gruppe III svarer invalidepensionens størrelse til den offentlige sociale sikringsydelse. Hvis ansøgeren ikke har været omfattet af en invaliditetsforsikring i de fem år, der går forud for invalidepensionens tildeling, tilkendes den laveste invalidepension. Invalidepensionister, der fik tildelt pensionen før 1. januar 2012, har krav på et månedligt tillæg for forsikringsperioder, der er tilbagelagt inden den 31. december 1995, og som blev taget i betragtning, da pensionen blev tildelt (eller omberegnet). Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? For at opnå invalidepension skal den forsikrede indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for den forsikredes anciennitet. Juli

12 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Kvinder og mænd, som er fyldt 62 år, og som har tilbagelagt en forsikringsperiode på mindst 10 år, er berettiget til alderspension. Forsikrede, der har en forsikringsperiode på mindst 30 års, og som har forsørget mindst 5 børn eller 1 handicappet barn indtil 8-års alderen, kan anmode om pension 5 år før den lovbestemte pensionsalder. Der kan ikke opnås førtidspension, hvis den forsikrede er under værgemål. Efterløn Mænd og kvinder, der har været forsikret i mindst 30 år, kan gå på efterløn to år før den almindelige pensionsalder. Supplerende pension Den bidragsbaserede tillægspensionsordning under den anden søjle er obligatorisk for alle forsikrede, der var under 30 år den 1. juli Personer, der var mellem 30 og 49 år på den dato, kan selv vælge, om de vil tilslutte sig pensionsordningen under den anden søjle. Hvad dækker ordningen? Alderspensionens størrelse afhænger af bidragyderens forsikringsanciennitet (indtil 1996), bidragenes størrelse (efter 1996) og den pågældendes alder. Ved beregningen af alderspensionens størrelse tages der i overgangsperioden ikke kun hensyn til den opsparede kapital i form af de bidrag, der er indbetalt af eller for den forsikrede siden den 1. januar 1996, men også til startkapitalen svarende til forsikringsperioden op til den 31. december Det oprindelige startbeløb afhænger af den forsikredes forsikringsperiode og den gennemsnitlige bidragspligtige løn i perioden fra 1996 til 1999 (i fire år). Alderspensionister, der fik tildelt pensionen før 1. januar 2012, har krav på et månedligt tillæg for forsikringsperioder, der er tilbagelagt inden den 31. december 1995, og som blev taget i betragtning, da pensionen blev tildelt (eller omberegnet). Efterløn Personer, der går på efterløn efter den 1. juli 2009, modtager 50 % af den almindelige alderspension, og personer, der er gået på efterløn inden den 30. juni 2009, modtager 80 % af den almindelige alderspension. Juli

13 Hvordan får du adgang til aldersydelser? For at få alderspension skal du indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges dit arbejdshæfte samt anden relevant dokumentation for dit lønarbejde. Juli

14 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension Den afdøde bidragyders familiemedlemmer er berettiget til efterladtepension, hvis disse er uarbejdsdygtige og blev forsørget af bidragyderen. Den afdøde bidragyders børn har ret til efterladtepension, hvad enten de blev forsørget af bidragyderen eller ej. Uarbejdsudygtige familiemedlemmer er: børn under 18 år samt myndige børn, der blev handicappede, før de fyldte 18 år søskende og børnebørn under 18 år, hvis de ikke har arbejdsdygtige forældre, eller hvis de, såfremt de er myndige, blev invalide før de fyldte 18 år. Ovennævnte personer mellem 18 og 24 år er berettiget til efterladtepension, hvis de studerer på fuld tid. Adoptivbørn er berettigede til efterladtepension på de samme vilkår som biologiske børn. Ydelser ved dødsfald Begravelseshjælp ydes til: den forsikredes familie eller den person, der reelt har arrangeret den forsikredes begravelse den forsikredes familie eller den person, der reelt har arrangeret den forsikredes begravelse, hvis denne modtog arbejdsløshedsydelse eller har indbetalt bidrag i mindst 12 måneder i løbet af de sidste 36 måneder, før den pågældende blev arbejdsløs den forsikrede, hvis et medlem af dennes familie dør familien til den person, der modtog den statslige pension eller den nationale sociale sikringsydelse, eller den person, der reelt har arrangeret begravelsen. Der ydes også begravelseshjælp, når den forsikrede eller et medlem af dennes familie dør inden for én måned efter, at indbetalingen af socialsikringsbidrag er stoppet. Hvad dækker ordningen? Efterladtepension Efterladtepensionens størrelse beregnes på grundlag af den afdøde forsørgers alderspension. Efterladtepensionen må ikke være lavere end 65 % af den nationale sociale sikringsydelse for hvert barn. Størrelsen af efterladtepensionen til forældreløse børn beregnes ud den alderspension, som den afdøde ville have været berettiget til: for ét barn: 50 % af pensionen for to børn: 75 % af pensionen Juli

15 for tre eller flere børn: 90 % af pensionen. Efterladtepensionen tildeles fra den dag, familieforsørgeren dør, såfremt den påkrævede dokumentation indsendes senest 12 måneder efter forsørgerens død. Ydelser ved dødsfald Begravelseshjælpen udgør det dobbelte af den forsikredes gennemsnitlige månedlige indkomst. Hvis den afdøde ikke var i beskæftigelse, udgør begravelseshjælpen det tredobbelte af den nationale sociale sikringsydelse, som den ledige modtog hver måned på tidspunktet for dødsfaldet. Hvis den afdøde var et familiemedlem, der blev forsørget af den forsikrede, udgør begravelseshjælpen det tredobbelte af den nationale sociale sikringsydelse, som den ledige modtog hver måned på tidspunktet for dødsfaldet. Hvis den afdøde modtog statslig pension, udgør begravelseshjælpen to måneders pension. Ægtefællen til den afdøde modtager af statslig pension er også berettiget til en ekstraordinær ydelse svarende til to måneder af den afdødes pension, hvis han/hun modtager alderspension, invalide- eller tjenestepension. Hvis den afdøde modtog den nationale sociale sikringsydelse, svarer begravelseshjælpen til det dobbelte af den månedlige sociale sikringsydelse. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Efterladtepension For at opnå efterladtepension skal du indsende følgende til en hvilken som helst afdeling af det nationale center for social sikring (VSAA) mod forevisning af ID: en ansøgning om pension dødsattesten børnenes fødselsattester (hvis aktuelt) dokumentation for afdødes anciennitet dokumentation for slægtskab dokumentation for barnets handicap (hvis aktuelt) dokumentation for den afdødes forsørgerpligt en attest fra uddannelsesinstitutionen, der bekræfter, at barnet er fyldt 18 år. Ydelser ved dødsfald For at opnå begravelsesydelser skal den ydelsesberettigede indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Hvis døden indtræffer i forbindelse med en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, skal ansøgeren også indsende dokumentation for arbejdsulykken eller konklusionen fra den specialist, der har diagnosticeret erhvervssygdommen. Ansøgningen og relevante dokumenter kan afleveres i en af VSAA's afdelinger mod forevisning af ID. Den kan også sendes med posten til en afdeling af VSAA eller sendes elektronisk. Der kan ansøges om begravelseshjælp i op til 12 måneder efter tidspunktet for dødsfaldet. Juli

16 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Enhver forsikringstager, der er midlertidig uarbejdsdygtig eller er død som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, er berettiget til ydelserne. For at opnå ydelser ved erhvervssygdomme skal den forsikrede have været forsikret mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i mindst 3 år. Hvis forsikringstageren dør som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, er de pårørende berettiget til kompensation for tab af forsørger og begravelseshjælp. Hvad dækker ordningen? Der findes forskellige typer af ydelser: sygedagpenge invaliditetsydelse (erstatning for tabt erhvervsevne, hvis tabet af erhvervsevnen ikke er mindre end 25 %) refusion af ekstraudgifter til sygebehandling og omskoling, personlig pleje, køb og reparation af tekniske hjælpemidler, transportomkostninger og lægebesøg. Størrelsen af sygedagpengene og invaliditetsydelsen afhænger af den forsikredes gennemsnitlige bidragspligtige indkomst i de seneste 12 måneder med undtagelse af de sidste to måneder umiddelbart forud for den måned, hvor arbejdsulykken skete, eller hvor erhvervssygdommen blev konstateret. Den samlede refusion af ekstraudgifter pr. forsikringssag må ikke overstige 25 gange den nationale sociale sikringsydelse. Sygedagpenge Sygedagpengene udgør 80 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst og udbetales fra den 11. sygedag i tilfælde af arbejdsulykker (fra den første dag og indtil den 10. dag betales sygedagpengene af arbejdsgiveren) og fra den første sygedag i tilfælde af erhvervssygdomme. I perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2014 udbetales der halv sats for den andel af ydelsen, som overstiger 11,51 LVL (17 EUR) pr. dag. Invaliditetsydelse Ved uarbejdsdygtighed beregnes ydelsernes størrelse på grundlag af invaliditetsgraden og den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst. Juli

17 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? For at opnå disse ydelser skal du indsende en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges et dokument, der bekræfter arbejdsulykken eller den konklusion, som kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK) har draget. For at opnå specifikke ydelser skal ansøgningen endvidere vedlægges: for sygedagpenge: en uarbejdsdygtighedsattest (blanket) for invaliditetsydelse: uddrag fra diagnosen fra VDEAVK med oplysninger om uarbejdsdygtighedsgraden for refusion af ekstraudgifter: dokumentation for udgifternes størrelse og berettigelse for kompensation for tab af forsørger: dokumentation fra den pågældende sundhedsinstitution om, at dødsfaldet skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom og dokumentation for slægtskab, uarbejdsdygtighed eller forsørgerpligt. Ansøgningen kan afleveres i en af VSAA's afdelinger mod forevisning af ID. Erstatning for tab af forsørger Hvis den forsikrede dør som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, udbetales der erstatning for tab af forsørger til medlemmer af den afdødes familie, som ikke er i stand til at arbejde, og som blev forsørget helt eller delvist af den afdøde. Størrelsen af erstatningen beregnes på baggrund af den afdødes gennemsnitlige bidragspligtige løn pr. måned. Erstatningen for tab af forsørger udbetales til den afdødes børn, indtil de fylder 18 år eller 24 år, hvis de studerer på fuld tid på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Hvis den afdødes børn bliver invalide, før de fylder 18 år, er de berettiget til erstatning uanset alder. Juli

18 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Lettiske og ikke-lettiske borgere, udlændinge og statsløse personer, der har fået tildelt et personnummer, og som er permanent bosiddende i Letland, kan opnå familieydelser. Der gælder særlige betingelser for tildelingen af de forskellige familieydelser (se "Hvad dækker ordningen" nedenfor). Hvad dækker ordningen? Barselsydelse Fødselsydelser gives til en af forældrene eller til den person, der påtager sig forsørgerpligten af et barn, inden det fylder 1 år. Retten til fødselsydelse begynder på barnets 8. levedag eller adoptionsdag eller fra værgemålets oprettelse. Fødselsydelsen er fast beløb på 296 LVL (425 EUR). Børnepasningsydelse Der udbetales børnepasningsydelse til den person, der passer barnet, indtil det fylder to år. Der tildeles ikke børnepasningsydelse for et barn, hvis fødsel gør det muligt for moderen eller faderen at opnå barselsdagpenge i samme periode. Ydelsens størrelse fastsættes på følgende måde: for en forælder, der ikke er i lønnet beskæftigelse, indtil barnet fylder et år: den månedlige ydelse udgør 50 LVL (72 EUR) for en forælder, hvis barn er mellem et og to år: den månedlige ydelse udgør 30 LVL (43 EUR). Hvis der modtages børnepasningsydelse eller forældreorlovsydelse for en flerbarnsfødsel (tvillinger eller flere børn), gives der en tillægsydelse for hvert ekstra barn. Tillægget udgør 50 LVL (72 EUR) pr. måned indtil barnet fylder 1 år og derefter 30 LVL (43 EUR) pr. måned indtil barnet fylder 2 år. Tilskud til handicappede børn Tilskuddet til handicappede børn gives til en person, der tager sig af et barn, hvis handicap er anerkendt af kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK). Kommissionen skal desuden levere en attest, hvoraf det fremgår, at barnet har behov for særlig pleje på grund af svære fysiske og funktionelle lidelser. Der opnås ret til tilskud for et handicappet barn fra det øjeblik, hvor kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK) attesterer, at Juli

19 barnet har brug for særlig pleje. Tilskuddet udbetales indtil ophøret af den fastlagte invaliditetsperiode og den særlige forsørgelsespligt, eller når barnet fylder 18 år. Det månedlige tilskud til handicappede børn udgør 150 LVL (216 EUR). Det nationale børnetilskud Det nationale børnetilskud ydes til en person (en af forældrene, barnets værge eller den faktiske forsørger), der opfostrer et barn: som er under 15 år som er over 15 år, men studerer eller er under erhvervsuddannelse og ikke er gift I dette tilfælde udbetales ydelsen, mens barnet er under uddannelse, og indtil det fylder 19 år eller indgår ægteskab. Det månedlige tilskud er på 8,00 LVL (11 EUR). Beløbet er ens uanset antallet af børn eller familiens indtægt. Tilskuddet gives ikke til forældre, hvis barn er anbragt på institution. Hvis der modtages børnetilskud for et handicappet barn, som er under 18 år, forhøjes tilskuddet med et fast tillæg 75 LVL (108 EUR). Retten til dette tillæg, som udbetales til en person, der opfostrer et handicappet barn, bevares uafhængigt af det nationale børnetilskud, indtil det handicappede barn fylder 18 år. Der findes andre ydelser rettet mod personer, som opfostrer, adopterer eller på anden måde tager sig af børn (f.eks. værger). Disse ydelser er nærmere beskrevet i MISSOC-tabellerne. Hvordan får du adgang til familieydelser? Du skal sende din ansøgning pr. brev eller elektronisk til det nationale center for social sikring (VSAA). Juli

20 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? For at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse skal du være registret som ledig hos den offentlige arbejdsformidling (NVA). Du skal have været i beskæftigelse i mindst et år, før du blev arbejdsløs, og du skal have betalt bidrag i mere end ni måneder inden for de seneste 12 måneder, før du blev tilmeldt som ledig. Arbejdsløse, som ikke har betalt bidrag, eller som har betalt bidrag i mindre end ni måneder i løbet af 12 måneder, før de blev ledige, men i denne periode blev erklæret arbejdsdygtige efter en periode med uarbejdsdygtighed, eller som har passet et handicappet barn under 16 år, har ligeledes ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. I disse tilfælde tildeles arbejdsløshedsunderstøttelsen på betingelse af, at den ledige er blevet registreret på den offentlige arbejdsformidling (NVA) senest en måned efter sin restitution eller efter, at det handicappede barn er fyldt 16 år (eller et handicappet barn under 16 år er afgået ved døden). Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsydelsen beregnes ud fra den indkomst, der har dannet beregningsgrundlag for de sociale bidrag. Beløbets størrelse og den maksimale udbetalingsperiode varierer i forhold til længden af forsikringsperioden: for personer, der har været forsikret i 1-9 år (inkl.): 50 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst (maksimale udbetalingsperiode: 4 måneder) for personer, der har været forsikret i år (inkl.): 55 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst (maksimale udbetalingsperiode: 6 måneder) for personer, der har været forsikret i år (inkl.): 60 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst (maksimale udbetalingsperiode: 9 måneder) for personer, der har været forsikret i mere end 30 år: 65 % af den gennemsnitlige bidragspligtige indkomst (maksimale udbetalingsperiode: 9 måneder). Det fulde beløb af disse takster ( faste ydelser ) udbetales kun den første måned af arbejdsløsheden. Hvis arbejdsløsheden varer længere, nedsættes de: for personer, der har været forsikret i 1-9 år: for de første 2 måneders arbejdsløshed: den fulde understøttelse for 3-4 måneders arbejdsløshed: 75 % af understøttelsen for personer, der har været forsikret i år: for de første 2 måneders arbejdsløshed: den fulde understøttelse for 3-4 måneders arbejdsløshed: 75 % af understøttelsen for 5-6 måneders arbejdsløshed: 50 % af understøttelsen for personer, der har været forsikret i mere end 20 år: for de første 3 måneders arbejdsløshed: den fulde understøttelse for 4-6 måneders arbejdsløshed: 75 % af understøttelsen Juli

21 for 7-9 måneders arbejdsløshed: 50 % af understøttelsen. Ydermere, mellem 1. januar 2010 og 31. december 2014 udbetales kun det halve af ydelsen som overstiger 11,51 LVL (17 EUR) pr. dag. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? For at få arbejdsløshedsunderstøttelse skal du, efter at du har tilmeldt dig den offentlige arbejdsformidling som jobsøgende, aflevere en ansøgning til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for din forsikringsanciennitet (dit arbejdshæfte, diverse attester, ansættelseskontrakter og dokumentation for ansættelsens ophør), hvis det nationale center for social sikring ikke er i besiddelse af oplysninger om denne anciennitet. Hvis ansøgningen indgives af en person, der, før den pågældende blev registreret som ledig, passede et handicappet barn under 16 år, eller hvis ansøgeren er blevet arbejdsdygtig efter periode med uarbejdsdygtighed, skal kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK) attestere barnets handicap eller perioden med uarbejdsdygtighed ved at sende yderligere oplysninger til det nationale center for social sikring (VSAA). Ansøgningen om understøttelse afleveres personligt til en afdeling af det nationale center for social sikring (VSAA) eller sendes pr. post eller elektronisk. Juli

22 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Garanteret mindsteindtægt Hensigten med ordningen er at sikre medlemmer af økonomisk trængte familier og husstande en mindsteindtægt. En person (eller familie) betragtes som økonomisk trængt, hvis indkomsten (pr. familiemedlem) i de seneste tre måneder ikke overstiger 90 LVL (129 EUR), og hvis personen eller familien opfylder de indtægtsmæssige betingelser. Hjælpen gives til: lettiske borgere statsløse og udenlandske statsborgere, der har et personligt socialsikringsnummer, dog ikke personer med midlertidig opholdstilladelse flygtninge og personer, der har en anden status (subsidiær beskyttelse), samt deres familie. Der stilles ingen nationalitets- eller aldersmæssige krav, men man skal have fast bopæl i det område, der administreres af den pågældende lokale myndighed. National social sikringsydelse Den nationale sociale sikringsydelse tildeles personer, der hverken har ret til en statslig person (med undtagelse af efterladtepension til invalide) eller til forsikringsydelser som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, og som: ikke er arbejdstager, og hvis alder overstiger pensionsalderen med fem år. Denne ydelse er livsvarig. er handicappet og over 18 år. Denne ydelse gives i invaliditetsperioden. er mindreårig, har mistet en eller begge forældre (eller værger) og er ugift. I dette tilfælde udbetales ydelsen, indtil personen bliver myndig. Derefter udbetales ydelsen indtil personen fylder 20 år, hvis den pågældende er under almen eller erhvervsmæssig uddannelse, eller indtil personen fylder 24 år, hvis den pågældende følger en universitetsuddannelse på fuld tid. Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (mobilitetsstøtte) Dette tilskud gives til personer, der selv er handicappede eller har forsørgerpligt over for handicappede børn i tilfælde, hvor der kan forevises en lægeattest, der bekræfter, at det er nødvendigt at anskaffe et specialindrettet køretøj og at modtage befordringstilskud. Invalide personer er berettiget til denne ydelse fra den dag, attesten udleveres af kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK). Juli

23 Hvad dækker ordningen? Garanteret mindsteindtægt Den garanterede mindsteindtægt (Pabalsts garantētā minimālā ienākuma līmeņa nodrošināšanai) beregnes som forskellen mellem det beløb, der er fastsat af ministerkabinettet, (40 LVL (57 EUR) for voksne og 45 LVL (65 EUR) for børn = GMI) og personens eller husstandens indkomst. Den garanterede mindsteindtægt udbetales i en periode på 6 eller 12 måneder. Perioden kan forlænges. Der findes en særlig lokal boligydelse. Ydelsens størrelse afhænger af kommunen og de tilgængelige ressourcer. Hvis en person, der anses for økonomisk trængt, har udtrykt ønske om at bo i en almennyttig lejlighed (bolig), kan den pågældende leje en lejlighed i et almennyttigt byggeri til en lavere husleje og med lavere løbende udgifter. National social sikringsydelse Den nationale sociale sikringsydelse udbetales som et fast månedligt beløb. Den udgør øjeblikket 45 LVL (65 EUR) pr. måned, undtagen for en invaliditet, der er blevet anerkendt i barndommen. I så fald udgør ydelsen 75 LVL (108 EUR) pr. måned. Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (mobilitetsstøtte) Denne ydelse udbetales hvert halve år fra den dag, hvor der opnås ret til den. Udbetalingen af ydelsen ophører ved invaliditetsperiodens ophør. Befordringstilskuddet er et fast beløb. Dette beløb udgør 56 LVL (80 EUR) pr. kvartal. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Garanteret mindsteindtægt Kommunens socialkontor (pašvaldības sociālais dienests) vurderer, om en person eller en familie har behov for hjælp. Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om subsistensmidler og hvis de nødvendige oplysninger ikke findes i det kommunale eller statslige dataregister en indkomstopgørelse, for at kommunens socialkontor kan vurdere den pågældendes eller husstandens indkomst og materielle ressourcer. Socialkontorets afgørelse kan ankes til kommunalrådet. Familien eller den pågældende kan indbringe kommunalrådets afgørelse for domstolene i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forvaltningsloven. National social sikringsydelse For at opnå den nationale sociale sikringsydelse skal du indgive en ansøgning til en afdeling af det nationale center for social sikring (VSAA) (personligt, pr. post eller elektronisk). Juli

24 Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (mobilitetsstøtte) For at opnå et befordringstilskud skal du indgive en ansøgning til en afdeling af det nationale center for social sikring (VSAA) (personligt, pr. post eller elektronisk). Juli

25 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Hjælpen gives til: lettiske borgere statsløse og udlændinge, der har et personligt socialsikringsnummer (dog ikke personer med midlertidig opholdstilladelse). Der ydes hjælp til personer, som ikke kan tage vare på sig selv og klare almindelige daglige gøremål som følge af deres alder eller helbredsmæssige problemer, samt til forældreløse og børn, der ikke forsørges af forældrene. Ældre og handicappede børn eller voksne, der er ramt af fysiske eller psykiske lidelser som følge af deres alder eller helbredsmæssige problemer, har også krav på hjælp (hvis deres familie ikke er i stand til at yde den nødvendige pleje). Det samme gælder for børn, der ikke forsørges af forældrene, såfremt de ikke kan blive hos deres egen familie, og det er nødvendigt at finde en plejefamilie. Patienter, der lider af bestemte sygdomme, har ret til sygehjælp i hjemmet. Hvad dækker ordningen? Langtidsplejen tilpasses den pågældendes individuelle behov og ressourcer (vurderingen foretages af en sagsbehandler). Ydelserne til personer med behov for langtidspleje leveres på personens bopæl eller så tæt på dennes bopæl som muligt (pleje i hjemmet eller på dagcentre). Personer, der har brug for særlige ydelser, tilbydes en plads på en døgninstitution. Der findes tre former for pleje: pleje i hjemmet: pleje, der ydes af uddannet personale, eller hjemmehjælp og gratis madudbringning. Hvis plejen i hjemmet ydes af familiemedlemmer, får de hjælp af kommunen i form af uddannelse, rådgivning og efter behov kontantydelser pleje på dagcentre: tilbydes forskellige grupper, heriblandt ældre, handicappede med fysiske lidelser, personer med psykiske lidelser og rekonvalescenter efter alvorlig og langvarig sygdom. Kommunen afgør, hvor mange timer den pågældende må være på institutionen, og hvilke særlige ydelser der skal tilbydes, i henhold til de aftaler, der er indgået med plejeinstitutionerne ophold på døgninstitutioner: langtidspleje til: forældreløse og børn, der ikke forsørges af forældrene, pensionister, fysisk handicappede og blinde, børn med alvorlige psykiske lidelser og voksne med alvorlige psykiske lidelser. Kommunen kan tildele andre ydelser, herunder kontantydelser. Betingelserne for opnåelse af kontantydelser og deres størrelse afhænger af kommunen og dens interne regulativer. Juli

26 Hvordan får du adgang til langtidspleje? Du skal sende din ansøgning til kommunens socialkontor. Juli

27 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Letland kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, der forvalter ordningen for social beskyttelse. Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Socialministeriet: Labklājības Ministrija 28 Skolas Str. RIGA, LV Tlf.: Fax: lm@lm.gov.lv Det nationale center for social sikring: Valsts Sociālās Apdrošināšanas Aģentūra 70a Lacplesa Str. RIGA, LV Tlf.: Fax: vsaa@vsaa.lv Den nationale styrelse for social integration: Sociālās Integrācijas Valsts Aģentūra 71 Dubultu avenue JURMALA, LV Den nationale skattemyndighed: Valsts Ieņēmumu Dienests 1 Smilsu Str. RIGA, LV Tlf.: Fax: vid@vid.gov.lv Juli

28 Den offentlige arbejdsformidling: Nodarbinātības Valsts Aģentūra 38 Kr. Valdemara Str. RIGA, LV Tlf.: Frikaldsnummer: Tlf Fax: Sundhedsministeriet: Veselības Ministrija 72 Brivibas Str. RIGA, LV Tlf.: Fax: Nationale sundhedstjeneste: Nacionālais veselības dienests 31 Cēsu Str. RIGA, LV Kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne (VDEAVK): Kommissionen af læger med speciale inden for sundhed og erhvervsevne udtaler sig om invaliditet. 53 Ventspils Str. RIGA, LV-1002 Tlf.: Fax: Juli