Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet"

Transkript

1 Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Juni

2

3 Indhold Denne rapport beskriver de forudsætninger, som antages at ligge til grund for investorernes beslutninger om investeringer i ny elproduktionskapacitet. På baggrund af det opstillede forudsætningsgrundlag præsenteres sandsynlige forløb for udbygningen med ny el- og fjernvarmekapacitet i Danmark og Norden i perioden for fire forskellige scenarier. Disse forløb reflekteres for hvert af scenarierne i forhold til den øvrige (sandsynlige) udvikling i energisektoren som rammebetingelserne afføder, ligesom betydningen af ændringer i rammebetingelser illustreres ved sammenligninger med basisfremskrivningen

4 Indholdsfortegnelse INDHOLD 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 RESUME 6 TVÆRGÅENDE BETRAGTNINGER 6 METODE 10 SCENARIER 10 KAPITEL 1. METODE OG FORUDSÆTNINGER FRA SAMFUNDSØKONOMI TIL INVESTERINGER PÅ MARKEDSVILKÅR ENERGIPRISER BRÆNDSELSPRISER PRISTILLÆG TIL ELPRODUCENTER KRAFTVARME REGULERKRAFT OG SYSTEMYDELSER CO ØVRIGE MILJØEFFEKTER INVESTERINGSBESLUTNINGER: RENTE OG LEVETID INVESTERINGER I NY ELPRODUKTIONSKAPACITET PÅ MARKEDSVILKÅR BETRAGTEDE TEKNOLOGIER 24 KAPITEL 2: SCENARIER FOR INVESTERINGER SCENARIO 1: HØJ OLIE- OG CO2-PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 2: LAV OLIE- OG CO2 -PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V

5 2.2.8 ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 3: LAV OLIEPRIS HØJ CO2 -PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 4: HØJ OLIEPRIS LAV CO2 -PRIS ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING 98 KAPITEL 3: SAMMENFATNING AF SCENARIEANALYSERNE INVESTERING I NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD ELPRIS FORSYNINGSSIKKERHED FORDELING AF ELPRODUKTIONEN MULIGHEDER FOR FORBEDRET MARKEDSFUNKTION RESSOURCER VE-EL I DANMARK MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER USIKKERHED 114 BILAG: SCENARIERS ROBUSTHED VED (PLUDSELIGE) ÆNDRINGER I RAMMEBETINGELSER

6 Resume Scenariefremskrivningerne er som basisfremskrivningen udarbejdet efter fugle i hånden princippet, dvs. med gældende regler og sikre beslutninger kombineret med markedsmæssige overvejelser og beregningerne er foretaget på modellen, Ramses6 1. Som det er tilfældet med basisfremskrivningen bygger scenariefremskrivningerne på et meget stort antal antagelser og er i sagens natur behæftet med væsentlig usikkerhed. Mens basisforløbet 2 viste et udbygningsforløb med hovedvægt på gasfyret kapacitet suppleret med en række havvindmølleparker, ses der i en række af de alternative udviklingsspor en større diversificering mellem investeringerne. De anvendte prisspænd for olie- og CO 2 -pris giver således anledning til investeringsforløb med store individuelle forskelle. Scenarierne repræsenterer såvel forløb, hvor udbygningen med havvindmøller bliver meget begrænset som forløb med en markant forøgelse af vindmøllekapaciteten. På samme måde dækker scenarierne forløb, hvor der ensidigt fokuseres på fossile brændsler såvel som forløb, hvor størstedelen af den opførte termiske kapacitet baseres på biomasse. Scenarierne viser dermed, at udviklingen af det Nordiske elsystem frem mod år 2025 i høj grad vil afhænge af udviklingen i de to væsentlige udefrakommende rammebetingelser: oliepris og CO 2 -kvotepris. I det følgende fremhæves en række af de væsentlige forhold som scenarieberegningerne har belyst. Efterfølgende gives en kort beskrivelse af metoden samt et kort resume af de enkelte scenarier: Tværgående betragtninger Udbygning med kapacitet på kommercielle vilkår Indførelse af konkurrence i elproduktionen betyder i princippet, at nye elproduktionsanlæg opføres efter privatøkonomiske kriterier. Elprisen på Nordpools spotmarked er i dag for lav til, at det uanset rammebetingelser er privatøkonomisk rentabelt at opføre ny elproduktionskapacitet. Det må derfor ventes, at reserveeffekten i de nordiske lande falder, i takt med at ældre anlæg skrottes. Når reservekapaciteten falder stiger elprisen (spotprisen) på Nordpool. Denne stigning fortsætter i alle scenarier frem til ca Omkring eller lige før dette tidspunkt bliver det attraktivt at opføre ny kapacitet på markedsvilkår I scenarierne med høje elpriser vil investeringer i havvindmøller blive rentable noget tidligere (2011). 1 Beskrivelse af modellen findes i separat papir af 19. august 2004, SLP, Energistyrelsen. 2 Beskrevet i Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen SLP, Energistyrelsen, juni

7 I takt med, at elprisen stiger, vil der forekomme flere prisspidser. Når elprisen når op på det niveau, hvor det bliver rentabelt at investere, stabiliserer reserveeffekten sig men på et væsentligt lavere niveau end i dag. De for investorerne økonomisk mest attraktive termiske produktionsanlæg varierer fra gasfyrede combined cycle anlæg i scenarierne med lave priser på fossile brændsler, over kulfyrede værker i scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave CO 2 -priser til biomassefyrede værker i scenariet med høje priser på såvel fossile brændsler som CO 2. Med et fortsat eltilskud på 10 øre/kwh bliver havvindmøller attraktive i alle scenarier. Tidspunktet for markedsindtrængningen og antallet af havvindmøller der (som følge af prispres fra samtidig produktion) kan give investorerne overskud varierer dog meget. Udbygningen med havvindmøller i Danmark i perioden varierer således fra 800 MW til 4200 MW. Nye Teknologier I scenarierne med høje priser på fossile brændsler bliver bølgekraftanlæggene i henhold til teknologiforventningerne kommercielle under forudsætning af samme afregningsforhold som for havvindmøller. De to teknologiers sammenlignelighed vil dog sandsynligvis gøre at investorer i stort omfang vil foretrække vindmøller. En tidsforskydning i produktionen kan gøre at enkelte bølgekraftanlæg bliver interessante. Brændselsceller kan blive et interessant alternativ til andre gasbaserede teknologier, særligt i decentrale kraftvarmeenheder. Med høje CO 2 -kvotepriser kan forskellige teknologier til udskillelse af CO 2 i kraftværksprocessen blive interessante; især hvis CO 2 kan sælges, eksempelvis til brug ved olieudvindelse. Koncepter til en øget integration med transportsektoren, eks. med samproduktion af el/varme og transportbrændstoffer, kan også blive interessante særlig med høje oliepriser. Usikkerhed Der er usikkerhed på investorbeslutninger om ny kapacitet. Usikkerhederne vedrører bl.a. forrentningskravet, mulighed for varmeafsætning, mulighed for gratis CO 2 -kvoter, hyppighed af tørår/vådår samt værdisætning af brændselsfleksibilitet. Omfanget af tildeling af gratis CO 2 -kvoter kan have væsentlig betydning for beslutninger om opførelse af ny kapacitet og skrotning af ældre kapacitet. Desuden kan de forvride konkurrenceforholdet mellem fossil og vedvarende energi og mellem investeringer i Danmark og i udlandet. For at undgå konkurrenceforvridning og uheldige lokaliseringsincitamenter er der derfor behov for en international koordinering på dette område. Afgifter på brændsler anvendt til (kraft)varmeproduktion har ligesom varmeafregningsprisen stor betydning ved placering af kraftvarmekapacitet. Størrelsen af betalingen for de såkaldte systemydelser til elproducenterne har væsentlig betydning for konkurrenceforholdet mellem regulerbar og uregulerbar kapacitet. Forsyningssikkerheden - 7 -

8 Den reducerede reservekapacitet som følge af investorernes forventede tilbageholdenhed med at opføre ny kapacitet medfører reduceret forsyningssikkerhed. Et af de vigtige spørgsmål er, om forsyningssikkerheden når ned under niveauet for, hvad der er acceptabelt. Dette spørgsmål kan ikke entydigt besvares. Beregningerne indikerer imidlertid, at antallet af situationer med afbrydelser af større eller mindre dele af elforsyningen i alle scenarier vil være målbart større omkring 2015 end i dag. Der er derfor behov for analyser af driften af et fremtidigt elsystem med færre reserver. Der er desuden behov for et system til løbende måling af forsyningssikkerheden. Der er forskellige muligheder til rådighed, som kan forbedre forsyningssikkerheden. F.eks. flere elforbindelser og mere fleksibelt elforbrug. Disse muligheder bør analyseres nærmere i kommende analyser. Forbedring af markedsfunktionen En storebæltsforbindelse fremviser en positiv økonomisk driftsnytte. Storebæltsforbindelsen vil også mindske problemerne med effektmangel i systemet. Desuden vil forstærkede forbindelser mellem elområderne mindske risikoen for monopoldannelse og dermed kunne medvirke til en forbedret markedsfunktion. En forøget overførselskapacitet kan også forbedre infrastrukturens muligheder for håndtering af større vindmøllekapacitet, og dermed skabe rammerne for at markedet (investorerne) kan reagere (fornuftigt) på ændringer i brændselspriser og CO 2 - kvotepriser. Prisforskellene fra time til time øges i scenarier med stor vindmølleeffekt. Dette øger rentabiliteten i fleksibelt elforbrug. Elsystemets udvikling Norden inkl. Danmark Det nordiske elsystem vil i hele perioden være domineret af kernekraft og vandkraft. Svensk kernekraft udfases dog sidst i perioden. Vindkraft vil bortset fra scenariet med lave olie- og CO 2 -priser efterhånden levere et betydeligt bidrag. I scenarier med lave priser på fossile brændsler vil gaskraft levere betydelige bidrag. I scenariet med høje priser på fossile brændsler og CO 2 leverer biomasse efterhånden betydelige bidrag. I scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave CO 2 -priser falder kulforbruget lidt først i perioden, for derefter at stige efterhånden som den svenske kernekraft udfases. I de øvrige scenarier reduceres brugen af kul gradvist frem mod Danmark - 8 -

9 Brændselssammensætningen i den danske el- og fjernvarmeproduktion varierer ikke væsentligt fra 2004 til 2012 scenarierne i mellem. Høje priser på fossile brændsler fører i perioden til et større kulforbrug til gengæld for et lavere forbrug af naturgas. I perioden begynder antagelsen om en jævnt stigende kvotepris i scenarierne med høj kvotepris at kunne aflæses på et faldende kulforbrug i Danmark relativt til scenarier med lavere kvotepris. Til gengæld falder eleksporten som følge af at mindre CO 2 -intensiv elektricitet fra de øvrige nordiske lande bliver mere konkurrencedygtigt. Andelen af vedvarende energi i elforsyningen er frem til 2012 nogenlunde identisk uanset rammebetingelserne. Vindkraften udgør i 2004 omkring 18% af elforbruget ab værk i Danmark, stigende til 20% i Omlægningen af brændslerne tager fart fra omkring 2015, hvor det bliver økonomisk attraktivt at opføre ny termisk elkapacitet. I scenarier med lave priser på fossile brændsler sker der en omlægning fra kul til gas, i scenariet med høje priser på både fossile brændsler og CO 2 sker der en omlægning fra kul til biomasse, mens der i scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave priser på CO 2 ikke sker nogen dramatisk omlægning af brændselsforbruget, dog dækker biomasse en stigende andel af brændselsforbruget til kraftvarmeproduktion (bl.a. som følge af afgiftsforhold). Udbygningen med havvindmøller bliver kommercielt interessant i perioden , afhængig af rammebetingelser. I perioden 2011 til 2030 bygges der mellem 800 MW og 4200 MW ny havmøllekapacitet. Såvel høje priser på fossile brændsler som høje CO 2 -priser fremmer rentabiliteten og øger dermed udbygningstakten. Andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning øges i scenariet med høje priser på både fossile brændsler og CO 2 til godt 80 procent i 2025 mod ca. 30 procent i dag. Kombinationen af høje brændselspriser og lave CO 2 -priser giver en VE-andel på lidt over 50 procent i 2025, mens lave brændselspriser og høje CO 2 - priser giver en VE andel på små 43 procent, hvilket stadig er højere end basisfremskrivningens godt 36 procent. I scenariet med lave brændselspriser såvel som CO 2 -priser udgør VE nogenlunde konstant omkring 30 procent af elforsyningen. Andelen af varmebundet elproduktion og vindkraft udgør i dag mere end halvdelen af den danske elproduktion. Denne andel stiger over beregningsperioden og udgør i 2025 mellem 65 og 82 procent af elproduktionen. Høje kvotepriser synes at mindske kondensproduktionen. Miljøforhold CO 2 -udledningen i Norden var i basisfremskrivningen nogenlunde konstant. o I scenariet med lave brændselspriser og høje CO 2 -priser er billedet nogenlunde det samme: Udledningen øges som følge af stigende elforbrug men reduceres som følge af idriftsættelse af nye gas- og vindkraftanlæg og sidst i perioden stiger CO 2 -udledningen på grund af svensk kernekraftafvikling. Dog er niveauet lidt lavere end i basisfremskrivningen som følge af en større andel af vindkraft

10 o For scenariet med lave brændselspriser og lave CO 2 -priser er emissionerne derimod højere som følge af et større forbrug og færre vindmøller. o For scenariet med høje brændselspriser og lave CO 2 -priser er emissionerne også højere end i basisfremskrivningen da forholdet i brændselssammensætningen mellem kul og biomasse resulterer i en højere emission per MWh end for gasscenarierne. o I scenariet med høje brændselspriser og CO 2 -priser falder CO 2 -emissionen i Norden dramatisk og er i 2025 blot på 20 mio. ton mod ca. 55 mio. ton i SO 2 - og NOx-udledningen fra elsystemet i Danmark varierer ikke i samme grad scenarierne i mellem. Der synes ikke ud fra analyserne at kunne peges på store forskelle i udfordringerne i forhold til disse miljøforhold uanset udviklingen i rammebetingelserne. Metode Usikkerheden for hhv. olieprisen og prisen på CO2-kvoter er blevet vurderet i en global kontekst. Olieprisen forventes at holde sig mellem 20 $/td. og 50 $/td. i den betragtede periode. På tilsvarende vis forudsættes prisen for CO2-kvoter at ligge i intervallet 50 til 300 kr. per ton CO2 i De anvendete scenarieforudsætninger er givet ved et kryds mellem yderpunkterne i disse intervaller. Med det opstillede forudsætningsgrundlag sammenlignes de markedsmæssige vilkår for at investere i store termiske værker med varierende brændsler (kul, gas og biomasse) med investeringer i vindmøller, der viser sig som den eneste VE-teknologi der kan forventes at blive investeret i på markedsvilkår. Efterfølgende opstilles på dette grundlag de sandsynlige udviklingsspor for den nordiske elproduktionskapacitet i hvert af de fire scenariospor baseret på de beslutninger som investorer i Danmark og Norden kan forventes at ville tage med scenariernes CO2- og energipriser. Disse udbygningsplaner analyseres i RAMSES og det resulterende energisystem og de resulterende elpriser skal ses som alternative udviklingsspor til basisscenariet såfremt energipriser og CO2-kvotepriser udvikler sig anderledes end det er forudsat i dette. De endeligt fastlagte investeringsforløb indeholder kun investeringer som viser sig rentable. Dette udelukker dog ikke at andre investeringer i praksis kunne blive foretaget. Scenarier Høj oliepris/ høj CO 2 -kvotepris Med høje priser på fossile brændsler såvel som på CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført biomassefyret kraftvarmekapacitet, at havvindmøller vil blive opført i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet, mens der kun i begrænset omfang vil blive opført gasfyret kondenskapacitet

11 Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el biomassefyret kraftvarmekapacitet og 4200 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 26 øre/kwh i 2005 stiger til ca. 38 øre/kwh i 2017 og derefter falder og stabiliserer sig omkring 36 øre/kwh. Høje brændselspriser og kvotepriser medfører en der er rentabilitet i relativ mange investeringer, hvilket gør at reservekapaciteten falder lidt langsommere end i basisfremskrivningen. Såfremt gamle værker holdes i reserve i hele deres tekniske levetid er der således tilsyneladende et større kapacitetsoverskud i systemet. Vindmøllerne bidrager dog ikke i samme grad til forsyningssikkerheden, og der er således relativt til basisfremskrivningen en mindre stigning af antallet af timer med utilstrækkelig elkapacitet i Danmark. Dette vil til dels kunne afhjælpes ved forstærkede forbindelser mellem områderne. Samfundsøkonomien for en Storebæltsforbindelse ser lene vurderet på driftsnytten rimelig ud i dette scenario, den mindsker problemer med områdeafgrænset prisdannelse, med deraf følgende risiko for udøvelse af monopolmagt og medvirker til en øget forsyningssikkerhed. Den danske CO 2 -udledning fra elsektoren vil i dette scenario være reduceret til mindre end 10 mio. tons i 2025, mens udledningen af NO x og SO 2 vil falde mindre markant og vil nogenlunde som i basisfremskrivningen ligge på omkring hhv tons i Den store reduktion i CO 2 -udledningen fra el- og varmesektoren vil gavne samfundsøkonomien i og med der skal købes færre kvoter i udlandet når det samlede regnskab gøres op. Der er heller ikke som i de øvrige scenarier forudsat en væsentlig uddeling af gratiskvoter til ny kapacitet. Udbygningsplanen forudsætter bl.a. at der findes egnede lokaliteter til 4200 MW havvindmøller i Danmark. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. Desuden skal et årligt forbrug på 50 TWH biomasse (2025) dækkes. Scenariet nødvendiggør således en rimelig stor import af biomasse, hvorimod olie- og gasforbruget er væsentligt mindre end i basisfremskrivningen. Den markante udbygning med biomassefyrede kraftvarmeværker er følsom overfor ændringer i rammebetingelserne. En lavere CO 2 -pris kan føre til en udbygning med kulkraftværker som scenariet med høje oliepriser kombineret med lave CO 2 -priser illustrerer (Scenario 4). Det samme billede vil tegne sig såfremt kulprisen stiger mindre end forudsat relativt til olieprisen og/eller såfremt biomasseprisen stiger som følge af den øgede efterspørgsel. En mindre afgiftsfordel til biomassen ved kraftvarmeproduktion vil ligeledes gøre brændslet mindre attraktivt. På den anden side vil en beslutning om også at tildele gratis CO 2 -kvoter til biomassefyrede værker stille dem bedre i konkurrencen. Lav oliepris/ lav CO 2 -kvotepris Med lave priser på fossile brændsler kombineret med lave CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført gasfyret kraftvarmekapacitet

12 og kondenskapacitet og at havvindmøller kun vil blive opført i et begrænset omfang mod slutningen af perioden. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el gasfyret kraftvarmekapacitet og 1000 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 17 øre/kwh i 2005 stiger til øre/kwh i 2017 og derefter stabiliserer sig. Udbygningsplanen adskiller sig fra basisfremskrivningen i det at der opføres færre havvindmøller, mens der opføres lidt mere kondenskapacitet. Mulige systemkomplikationer er i rimelig grad behandlet ved gennemgangen af basisfremskrivningen. De lave elpriser, der følger af rammebetingelserne kan gøre at investeringerne bliver foretaget sent og at forsyningssikkerheden dermed forringes. Beregningerne af sandsynligheden for effektmangel indikerer dog ikke en yderligere forringelse af forsyningssikkerheden i forhold til basisfremskrivningen. Miljøbelastningen er noget anderledes end i basis. De lavere energipriser fører til et højere forbrug, hvilket giver sig udslag i en større CO 2 -emission. En del af den ekstra elproduktion indpasses som kraftvarmeproduktion (naturgas), hvilket reducerer olieforbruget i spidslastkedler og samtidig reducerer SO 2 -emissionen. Til gengæld øges NO x -emissionen som følge af et større brændselsforbrug på decentrale enheder med en relativ dårlig deno x - teknologi. (Dette kunne sandsynligvis undgås med skærpede miljøkrav). Det samlede brændselsforbrug er i perioden gennemsnitligt 11 TWh/år højere end i basisfremskrivningen. Dette skyldes særligt et højere kul- og naturgasforbrug. Presset på naturgasinfrastrukturen kan blive markant såfremt det skitserede investeringsforløb realiseres, og dette kan i sig selv føre til stigende gaspriser, hvilket kan bevirke en større diversitet i brændselsforbruget. Lav oliepris/ høj CO 2 -kvotepris Med lave priser på fossile brændsler kombineret med høje CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført gasfyret kraftvarmekapacitet og kondenskapacitet og at havvindmøller vil blive konkurrencedygtige omkring 2015 og der dermed vil ske en vis udbygning i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el gasfyret kraftvarmekapacitet og 3000 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 17 øre/kwh i 2005 stiger til ca. 30 øre/kwh i 2016 og derefter stabiliserer sig omkring øre/kwh. Udbygningsplanen adskiller sig fra basisfremskrivningen i det at der opføres flere havvindmøller, til gengæld for en lidt lavere termisk kapacitet. Dog tager udbygningen med vindmøller først rigtig fart når CO 2 -prisen har nået et højt niveau. Miljøbelastningen er lidt anderledes end i basisfremskrivningen. Den større vindmøllekapacitet bidrager til at CO 2 -udledningen reduceres mere end i basisfremskrivningen. Dette er mest markant tidligt i perioden idet de eksisterende kulkraftværker producerer mindre pga. højere marginalomkostninger end den gasfyrede kapacitet. En del af den kulfyrede kraftvarmeproduktion erstattes af oliefyrede

13 spidslastkedler, hvilket gør at svovludledningen samlet set øges. Udledningen af NO x reduceres til gengæld lidt i forhold til basisfremskrivningen. Det skyldes især at der ikke foretages levetidsforlængelser af kulfyrede værker. Det samlede brændselsforbrug er lidt lavere end i basisfremskrivningen som følge af den større mængde vindkraft. Det er primært kulforbruget der reduceres yderligere, mens naturgasforbruget til gengæld er en del større end i basisfremskrivningen. Der vil således i dette scenario kunne opstå et behov for en styrket infrastruktur til gastransmission. Udbygningsplanen forudsætter yderligere at der findes egnede lokaliteter til 3000 MW havvindmøllekapacitet. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. Høj oliepris/ lav CO 2 -kvotepris Med høje priser på fossile brændsler kombineret med lave CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der primært vil blive opført kulfyret kraftvarmekapacitet, dog vil der være god økonomi i et mindre antal biomasseværker i Danmark og Sverige som følge af afgiftsforhold. I Norge betyder antagelsen om en lavere naturgaspris, at der opføres naturgasfyret kondenskapacitet. Havvindmøller vil blive opført i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet, hvilket resulterer i en lidt mindre massiv udbygning end i scenariet med høje CO 2 -priser. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el kulfyret kraftvarmekapacitet, 1100 MW el biomassefyret kraftvarmekapacitet og 3400 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 26 øre/kwh i 2005 stiger til små 35 øre/kwh i 2017 og derefter stabiliserer sig omkring øre/kwh. De høje brændselspriser medfører, at der investeres i mange havvindmøller hvilket gør at reservekapaciteten falder lidt langsommere end i basisfremskrivningen. Såfremt gamle værker holdes i reserve i hele deres tekniske levetid er der således tilsyneladende et større kapacitetsoverskud i systemet. Den danske CO 2 -udledning fra elsektoren vil i dette scenario være godt 2 mio. tons højere end i basisfremskrivningen for perioden , mens udledningen af NO x og SO 2 er nogenlunde som i basisfremskrivningen. Udbygningsplanen forudsætter bl.a. at der findes egnede lokaliteter til 3400 MW havvindmøllekapacitet. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. De biomassefyrede kraftvarmeværker der opføres i scenariet er ret følsomme overfor ændringer i rammebetingelserne. Størst betydning har afgiftsforholden og en mindre afgiftsfordel til biomassen ved kraftvarmeproduktion vil kunne føre til en udbygning alene med kulkraftværker. Det samme vil gælde såfremt der ses en lidt lavere kul- eller CO 2 -pris. På den anden side vil en beslutning om også at tildele gratiskvoter til biomassefyrede værker stille dem lidt bedre i konkurrencen, om end betydningen pga. den lave kvotepris er begrænset

14 Kapitel 1. Metode og forudsætninger I dette kapitel gennemgås metoden og de anvendte forudsætninger bag fremskrivningerne. Der er lagt særlig vægt på forudsætninger der varieres scenarierne i mellem samt antagelser der giver anledning til diskussion for visse scenarier. Desuden gives der indledningsvis en beskrivelse af forskellene mellem en samfundsøkonomisk vurdering og privatøkonomien for en investor. I øvrigt henvises der til beskrivelsen af forudsætninger i Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktion Fra samfundsøkonomi til investeringer på markedsvilkår Med henblik på at vurdere perspektiver for de fremtidige energiforsyningsmuligheder er der gennemført beregninger af forventede samfundsøkonomiske omkostninger i 2025 for en række forskellige teknologier til el- og varmeproduktion. Omkostningerne er beregnet for varierende antagelser om oliepris og værdien af CO 2 -reduktioner. Disse beregninger er præsenteret i Energiteknologier tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver 4. De samfundsøkonomiske omkostninger er et udtryk for, hvilke omkostninger samfundet påføres ved energiproduktion på en given teknologi, når der er taget højde for miljøomkostninger, tilbageførsel af evt. afgifter m.v.. I en energisektor på markedsvilkår er det dog ikke samfundsøkonomien, der bestemmer hvad der investeres i, men derimod privatøkonomien for den enkelte investor. I det tilfælde, hvor alle markedets investorer foretager beslutninger ud fra et ønske om forrentning, der svarer til samfundets diskonteringsfaktor, vil der ved fuldkommen konkurrence, såfremt der ikke er andre skævvridende faktorer (jf. efterfølgende), blive foretaget de investeringer der er samfundsøkonomisk optimale. I praksis ønsker de fleste markedsaktører dog en højere forrentning af deres investeringer, ligesom de ønsker at få afskrevet investeringen indenfor et kortere tidsrum end den tekniske levetid af investeringen. Den højere rente er udtryk for at energimarkedet er præget af høje transaktionsomkostninger, asymmetrisk information og usikkerhed for investorerne. I energiprisen vil der for visse energiprodukter (primært gas, el og fjernvarme) indgå afskrivninger af meget langsigtede investeringer i distributionsnet. Disse investeringer er irreversible og er derfor fra en samfundsøkonomisk synsvinkel at betragte som sunk costs : hvad enten den etablerede kapacitet udnyttes eller ej skal investeringerne afskrives. I markedet kan afgifter, kvoter og andre mekanismer gøre, at den energipris, der møder beslutningstagerne, afspejler den fulde omkostning inklusive eksternaliteter. En del energiafgifter er dog af fiskal karakter, og ubalance mellem markedspris og samfundsomkostninger, kan gøre at det økonomiske potentiale for effektivisering ikke udnyttes. 3 Energistyrelsen, juni Energistyrelsen,

15 Da det er investorernes beslutning, der afgør, hvilken kapacitet der vil blive bygget hvornår, er det relevant at beregne den pris, som det er nødvendigt at (kunne forvente at) få for den producerede elektricitet, før end investoren vil foretage en investering. Dette vil med andre ord være den langsigtede produktionsomkostning. Analysen begrænses ved at anvende et fast forrentningskrav for alle investeringer. Et ønske om en større risikospredning og/eller en bedre risikodækning mod ændringer i rammevilkårene (som i scenarierne antages statiske) må være den primære indvending mod de udbygningsforløb der præsenteres efterfølgende. Det skal samtidig understreges at udbygningsforløbene kun er et af mange billeder på, hvordan det kunne gå med de antagne rammebetingelser. Specielt kan den geografiske fordeling af værker varieres i et utal af realistiske investeringsscenarier, hvilket specielt vil have betydning for forsyningssikkerheden i de enkelte områder og prisforskelle områderne i mellem. Planmæssige forhold som adgang til kraftværkspladser og muligheder for placering af havvindmølleparker vil have stor betydning for hvor kapaciteten opføres. Desuden vil muligheden for at tjene på systemtjenester i praksis blive begrænset i tilfælde af overkapacitet i ét område. Varmeprisen er også en væsentlig faktor for kraftvarmeværkernes økonomi. Denne er antaget identisk i alle områder indenfor hvert land. I praksis vil varmeprisen og dermed værkernes indtjeningsmulighed på varmesalg variere fra område til område og dette kan have væsentlig betydning for, hvor investorer vælger at placere ny kapacitet. I tabel 1 opsummeres investoranalysens forudsætninger, og disse sammenholdes med de samfundsøkonomiske forudsætninger 5. Investorbetragtning Samfundsøkonomi Rente 10 % p.a. (inkl. risiko) 6 % p.a. Økonomisk levetid Et ønske om tilbagebetaling Den tekniske levetid på kortere tid (der regnes med maks. 20-årig afskrivning) Energipris Markedspris, inkl. afgifter og sunk costs Markedspris, ekskl. afgifter og sunk costs Miljø CO 2 ((udledning tildelte kvoter)*kvotepris), Svovlafgift, NO x -krav CO 2 (kvotepris), NO x og SO 2 Andre omkostninger/indtægter El/varme Afgifter (på brændsel til varmeproduktion) Evt. tilskud Salg af systemtjenester Varmen afsættes til fjernvarmeselskabet. Prisen er fastsat i aftaler/på Alle omkostninger fordeles i forholdet 2,5/1 mellem el og varmeproduktion 1 5 Anvendt i Energiteknologier tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver, Energistyrelsen

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi 2010. Forsyningssektorfremskrivningen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Ea Energianalyse a/s Juni 2007 Udarbejdet af: Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, 1. 1220 København K Tel: 88 70 70 83 Fax: 33

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere