Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet"

Transkript

1 Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Juni

2

3 Indhold Denne rapport beskriver de forudsætninger, som antages at ligge til grund for investorernes beslutninger om investeringer i ny elproduktionskapacitet. På baggrund af det opstillede forudsætningsgrundlag præsenteres sandsynlige forløb for udbygningen med ny el- og fjernvarmekapacitet i Danmark og Norden i perioden for fire forskellige scenarier. Disse forløb reflekteres for hvert af scenarierne i forhold til den øvrige (sandsynlige) udvikling i energisektoren som rammebetingelserne afføder, ligesom betydningen af ændringer i rammebetingelser illustreres ved sammenligninger med basisfremskrivningen

4 Indholdsfortegnelse INDHOLD 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 RESUME 6 TVÆRGÅENDE BETRAGTNINGER 6 METODE 10 SCENARIER 10 KAPITEL 1. METODE OG FORUDSÆTNINGER FRA SAMFUNDSØKONOMI TIL INVESTERINGER PÅ MARKEDSVILKÅR ENERGIPRISER BRÆNDSELSPRISER PRISTILLÆG TIL ELPRODUCENTER KRAFTVARME REGULERKRAFT OG SYSTEMYDELSER CO ØVRIGE MILJØEFFEKTER INVESTERINGSBESLUTNINGER: RENTE OG LEVETID INVESTERINGER I NY ELPRODUKTIONSKAPACITET PÅ MARKEDSVILKÅR BETRAGTEDE TEKNOLOGIER 24 KAPITEL 2: SCENARIER FOR INVESTERINGER SCENARIO 1: HØJ OLIE- OG CO2-PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 2: LAV OLIE- OG CO2 -PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V

5 2.2.8 ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 3: LAV OLIEPRIS HØJ CO2 -PRIS INTRODUKTION NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING SCENARIO 4: HØJ OLIEPRIS LAV CO2 -PRIS ELMARKEDET FREM MOD VARMEMARKEDET FREM MOD RESSOURCER MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER OPSUMMERING 98 KAPITEL 3: SAMMENFATNING AF SCENARIEANALYSERNE INVESTERING I NY KAPACITET ELMARKEDET FREM MOD ELPRIS FORSYNINGSSIKKERHED FORDELING AF ELPRODUKTIONEN MULIGHEDER FOR FORBEDRET MARKEDSFUNKTION RESSOURCER VE-EL I DANMARK MILJØ INFRASTRUKTUR M.V ØKONOMISKE BETRAGTNINGER USIKKERHED 114 BILAG: SCENARIERS ROBUSTHED VED (PLUDSELIGE) ÆNDRINGER I RAMMEBETINGELSER

6 Resume Scenariefremskrivningerne er som basisfremskrivningen udarbejdet efter fugle i hånden princippet, dvs. med gældende regler og sikre beslutninger kombineret med markedsmæssige overvejelser og beregningerne er foretaget på modellen, Ramses6 1. Som det er tilfældet med basisfremskrivningen bygger scenariefremskrivningerne på et meget stort antal antagelser og er i sagens natur behæftet med væsentlig usikkerhed. Mens basisforløbet 2 viste et udbygningsforløb med hovedvægt på gasfyret kapacitet suppleret med en række havvindmølleparker, ses der i en række af de alternative udviklingsspor en større diversificering mellem investeringerne. De anvendte prisspænd for olie- og CO 2 -pris giver således anledning til investeringsforløb med store individuelle forskelle. Scenarierne repræsenterer såvel forløb, hvor udbygningen med havvindmøller bliver meget begrænset som forløb med en markant forøgelse af vindmøllekapaciteten. På samme måde dækker scenarierne forløb, hvor der ensidigt fokuseres på fossile brændsler såvel som forløb, hvor størstedelen af den opførte termiske kapacitet baseres på biomasse. Scenarierne viser dermed, at udviklingen af det Nordiske elsystem frem mod år 2025 i høj grad vil afhænge af udviklingen i de to væsentlige udefrakommende rammebetingelser: oliepris og CO 2 -kvotepris. I det følgende fremhæves en række af de væsentlige forhold som scenarieberegningerne har belyst. Efterfølgende gives en kort beskrivelse af metoden samt et kort resume af de enkelte scenarier: Tværgående betragtninger Udbygning med kapacitet på kommercielle vilkår Indførelse af konkurrence i elproduktionen betyder i princippet, at nye elproduktionsanlæg opføres efter privatøkonomiske kriterier. Elprisen på Nordpools spotmarked er i dag for lav til, at det uanset rammebetingelser er privatøkonomisk rentabelt at opføre ny elproduktionskapacitet. Det må derfor ventes, at reserveeffekten i de nordiske lande falder, i takt med at ældre anlæg skrottes. Når reservekapaciteten falder stiger elprisen (spotprisen) på Nordpool. Denne stigning fortsætter i alle scenarier frem til ca Omkring eller lige før dette tidspunkt bliver det attraktivt at opføre ny kapacitet på markedsvilkår I scenarierne med høje elpriser vil investeringer i havvindmøller blive rentable noget tidligere (2011). 1 Beskrivelse af modellen findes i separat papir af 19. august 2004, SLP, Energistyrelsen. 2 Beskrevet i Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen SLP, Energistyrelsen, juni

7 I takt med, at elprisen stiger, vil der forekomme flere prisspidser. Når elprisen når op på det niveau, hvor det bliver rentabelt at investere, stabiliserer reserveeffekten sig men på et væsentligt lavere niveau end i dag. De for investorerne økonomisk mest attraktive termiske produktionsanlæg varierer fra gasfyrede combined cycle anlæg i scenarierne med lave priser på fossile brændsler, over kulfyrede værker i scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave CO 2 -priser til biomassefyrede værker i scenariet med høje priser på såvel fossile brændsler som CO 2. Med et fortsat eltilskud på 10 øre/kwh bliver havvindmøller attraktive i alle scenarier. Tidspunktet for markedsindtrængningen og antallet af havvindmøller der (som følge af prispres fra samtidig produktion) kan give investorerne overskud varierer dog meget. Udbygningen med havvindmøller i Danmark i perioden varierer således fra 800 MW til 4200 MW. Nye Teknologier I scenarierne med høje priser på fossile brændsler bliver bølgekraftanlæggene i henhold til teknologiforventningerne kommercielle under forudsætning af samme afregningsforhold som for havvindmøller. De to teknologiers sammenlignelighed vil dog sandsynligvis gøre at investorer i stort omfang vil foretrække vindmøller. En tidsforskydning i produktionen kan gøre at enkelte bølgekraftanlæg bliver interessante. Brændselsceller kan blive et interessant alternativ til andre gasbaserede teknologier, særligt i decentrale kraftvarmeenheder. Med høje CO 2 -kvotepriser kan forskellige teknologier til udskillelse af CO 2 i kraftværksprocessen blive interessante; især hvis CO 2 kan sælges, eksempelvis til brug ved olieudvindelse. Koncepter til en øget integration med transportsektoren, eks. med samproduktion af el/varme og transportbrændstoffer, kan også blive interessante særlig med høje oliepriser. Usikkerhed Der er usikkerhed på investorbeslutninger om ny kapacitet. Usikkerhederne vedrører bl.a. forrentningskravet, mulighed for varmeafsætning, mulighed for gratis CO 2 -kvoter, hyppighed af tørår/vådår samt værdisætning af brændselsfleksibilitet. Omfanget af tildeling af gratis CO 2 -kvoter kan have væsentlig betydning for beslutninger om opførelse af ny kapacitet og skrotning af ældre kapacitet. Desuden kan de forvride konkurrenceforholdet mellem fossil og vedvarende energi og mellem investeringer i Danmark og i udlandet. For at undgå konkurrenceforvridning og uheldige lokaliseringsincitamenter er der derfor behov for en international koordinering på dette område. Afgifter på brændsler anvendt til (kraft)varmeproduktion har ligesom varmeafregningsprisen stor betydning ved placering af kraftvarmekapacitet. Størrelsen af betalingen for de såkaldte systemydelser til elproducenterne har væsentlig betydning for konkurrenceforholdet mellem regulerbar og uregulerbar kapacitet. Forsyningssikkerheden - 7 -

8 Den reducerede reservekapacitet som følge af investorernes forventede tilbageholdenhed med at opføre ny kapacitet medfører reduceret forsyningssikkerhed. Et af de vigtige spørgsmål er, om forsyningssikkerheden når ned under niveauet for, hvad der er acceptabelt. Dette spørgsmål kan ikke entydigt besvares. Beregningerne indikerer imidlertid, at antallet af situationer med afbrydelser af større eller mindre dele af elforsyningen i alle scenarier vil være målbart større omkring 2015 end i dag. Der er derfor behov for analyser af driften af et fremtidigt elsystem med færre reserver. Der er desuden behov for et system til løbende måling af forsyningssikkerheden. Der er forskellige muligheder til rådighed, som kan forbedre forsyningssikkerheden. F.eks. flere elforbindelser og mere fleksibelt elforbrug. Disse muligheder bør analyseres nærmere i kommende analyser. Forbedring af markedsfunktionen En storebæltsforbindelse fremviser en positiv økonomisk driftsnytte. Storebæltsforbindelsen vil også mindske problemerne med effektmangel i systemet. Desuden vil forstærkede forbindelser mellem elområderne mindske risikoen for monopoldannelse og dermed kunne medvirke til en forbedret markedsfunktion. En forøget overførselskapacitet kan også forbedre infrastrukturens muligheder for håndtering af større vindmøllekapacitet, og dermed skabe rammerne for at markedet (investorerne) kan reagere (fornuftigt) på ændringer i brændselspriser og CO 2 - kvotepriser. Prisforskellene fra time til time øges i scenarier med stor vindmølleeffekt. Dette øger rentabiliteten i fleksibelt elforbrug. Elsystemets udvikling Norden inkl. Danmark Det nordiske elsystem vil i hele perioden være domineret af kernekraft og vandkraft. Svensk kernekraft udfases dog sidst i perioden. Vindkraft vil bortset fra scenariet med lave olie- og CO 2 -priser efterhånden levere et betydeligt bidrag. I scenarier med lave priser på fossile brændsler vil gaskraft levere betydelige bidrag. I scenariet med høje priser på fossile brændsler og CO 2 leverer biomasse efterhånden betydelige bidrag. I scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave CO 2 -priser falder kulforbruget lidt først i perioden, for derefter at stige efterhånden som den svenske kernekraft udfases. I de øvrige scenarier reduceres brugen af kul gradvist frem mod Danmark - 8 -

9 Brændselssammensætningen i den danske el- og fjernvarmeproduktion varierer ikke væsentligt fra 2004 til 2012 scenarierne i mellem. Høje priser på fossile brændsler fører i perioden til et større kulforbrug til gengæld for et lavere forbrug af naturgas. I perioden begynder antagelsen om en jævnt stigende kvotepris i scenarierne med høj kvotepris at kunne aflæses på et faldende kulforbrug i Danmark relativt til scenarier med lavere kvotepris. Til gengæld falder eleksporten som følge af at mindre CO 2 -intensiv elektricitet fra de øvrige nordiske lande bliver mere konkurrencedygtigt. Andelen af vedvarende energi i elforsyningen er frem til 2012 nogenlunde identisk uanset rammebetingelserne. Vindkraften udgør i 2004 omkring 18% af elforbruget ab værk i Danmark, stigende til 20% i Omlægningen af brændslerne tager fart fra omkring 2015, hvor det bliver økonomisk attraktivt at opføre ny termisk elkapacitet. I scenarier med lave priser på fossile brændsler sker der en omlægning fra kul til gas, i scenariet med høje priser på både fossile brændsler og CO 2 sker der en omlægning fra kul til biomasse, mens der i scenariet med høje priser på fossile brændsler og lave priser på CO 2 ikke sker nogen dramatisk omlægning af brændselsforbruget, dog dækker biomasse en stigende andel af brændselsforbruget til kraftvarmeproduktion (bl.a. som følge af afgiftsforhold). Udbygningen med havvindmøller bliver kommercielt interessant i perioden , afhængig af rammebetingelser. I perioden 2011 til 2030 bygges der mellem 800 MW og 4200 MW ny havmøllekapacitet. Såvel høje priser på fossile brændsler som høje CO 2 -priser fremmer rentabiliteten og øger dermed udbygningstakten. Andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning øges i scenariet med høje priser på både fossile brændsler og CO 2 til godt 80 procent i 2025 mod ca. 30 procent i dag. Kombinationen af høje brændselspriser og lave CO 2 -priser giver en VE-andel på lidt over 50 procent i 2025, mens lave brændselspriser og høje CO 2 - priser giver en VE andel på små 43 procent, hvilket stadig er højere end basisfremskrivningens godt 36 procent. I scenariet med lave brændselspriser såvel som CO 2 -priser udgør VE nogenlunde konstant omkring 30 procent af elforsyningen. Andelen af varmebundet elproduktion og vindkraft udgør i dag mere end halvdelen af den danske elproduktion. Denne andel stiger over beregningsperioden og udgør i 2025 mellem 65 og 82 procent af elproduktionen. Høje kvotepriser synes at mindske kondensproduktionen. Miljøforhold CO 2 -udledningen i Norden var i basisfremskrivningen nogenlunde konstant. o I scenariet med lave brændselspriser og høje CO 2 -priser er billedet nogenlunde det samme: Udledningen øges som følge af stigende elforbrug men reduceres som følge af idriftsættelse af nye gas- og vindkraftanlæg og sidst i perioden stiger CO 2 -udledningen på grund af svensk kernekraftafvikling. Dog er niveauet lidt lavere end i basisfremskrivningen som følge af en større andel af vindkraft

10 o For scenariet med lave brændselspriser og lave CO 2 -priser er emissionerne derimod højere som følge af et større forbrug og færre vindmøller. o For scenariet med høje brændselspriser og lave CO 2 -priser er emissionerne også højere end i basisfremskrivningen da forholdet i brændselssammensætningen mellem kul og biomasse resulterer i en højere emission per MWh end for gasscenarierne. o I scenariet med høje brændselspriser og CO 2 -priser falder CO 2 -emissionen i Norden dramatisk og er i 2025 blot på 20 mio. ton mod ca. 55 mio. ton i SO 2 - og NOx-udledningen fra elsystemet i Danmark varierer ikke i samme grad scenarierne i mellem. Der synes ikke ud fra analyserne at kunne peges på store forskelle i udfordringerne i forhold til disse miljøforhold uanset udviklingen i rammebetingelserne. Metode Usikkerheden for hhv. olieprisen og prisen på CO2-kvoter er blevet vurderet i en global kontekst. Olieprisen forventes at holde sig mellem 20 $/td. og 50 $/td. i den betragtede periode. På tilsvarende vis forudsættes prisen for CO2-kvoter at ligge i intervallet 50 til 300 kr. per ton CO2 i De anvendete scenarieforudsætninger er givet ved et kryds mellem yderpunkterne i disse intervaller. Med det opstillede forudsætningsgrundlag sammenlignes de markedsmæssige vilkår for at investere i store termiske værker med varierende brændsler (kul, gas og biomasse) med investeringer i vindmøller, der viser sig som den eneste VE-teknologi der kan forventes at blive investeret i på markedsvilkår. Efterfølgende opstilles på dette grundlag de sandsynlige udviklingsspor for den nordiske elproduktionskapacitet i hvert af de fire scenariospor baseret på de beslutninger som investorer i Danmark og Norden kan forventes at ville tage med scenariernes CO2- og energipriser. Disse udbygningsplaner analyseres i RAMSES og det resulterende energisystem og de resulterende elpriser skal ses som alternative udviklingsspor til basisscenariet såfremt energipriser og CO2-kvotepriser udvikler sig anderledes end det er forudsat i dette. De endeligt fastlagte investeringsforløb indeholder kun investeringer som viser sig rentable. Dette udelukker dog ikke at andre investeringer i praksis kunne blive foretaget. Scenarier Høj oliepris/ høj CO 2 -kvotepris Med høje priser på fossile brændsler såvel som på CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført biomassefyret kraftvarmekapacitet, at havvindmøller vil blive opført i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet, mens der kun i begrænset omfang vil blive opført gasfyret kondenskapacitet

11 Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el biomassefyret kraftvarmekapacitet og 4200 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 26 øre/kwh i 2005 stiger til ca. 38 øre/kwh i 2017 og derefter falder og stabiliserer sig omkring 36 øre/kwh. Høje brændselspriser og kvotepriser medfører en der er rentabilitet i relativ mange investeringer, hvilket gør at reservekapaciteten falder lidt langsommere end i basisfremskrivningen. Såfremt gamle værker holdes i reserve i hele deres tekniske levetid er der således tilsyneladende et større kapacitetsoverskud i systemet. Vindmøllerne bidrager dog ikke i samme grad til forsyningssikkerheden, og der er således relativt til basisfremskrivningen en mindre stigning af antallet af timer med utilstrækkelig elkapacitet i Danmark. Dette vil til dels kunne afhjælpes ved forstærkede forbindelser mellem områderne. Samfundsøkonomien for en Storebæltsforbindelse ser lene vurderet på driftsnytten rimelig ud i dette scenario, den mindsker problemer med områdeafgrænset prisdannelse, med deraf følgende risiko for udøvelse af monopolmagt og medvirker til en øget forsyningssikkerhed. Den danske CO 2 -udledning fra elsektoren vil i dette scenario være reduceret til mindre end 10 mio. tons i 2025, mens udledningen af NO x og SO 2 vil falde mindre markant og vil nogenlunde som i basisfremskrivningen ligge på omkring hhv tons i Den store reduktion i CO 2 -udledningen fra el- og varmesektoren vil gavne samfundsøkonomien i og med der skal købes færre kvoter i udlandet når det samlede regnskab gøres op. Der er heller ikke som i de øvrige scenarier forudsat en væsentlig uddeling af gratiskvoter til ny kapacitet. Udbygningsplanen forudsætter bl.a. at der findes egnede lokaliteter til 4200 MW havvindmøller i Danmark. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. Desuden skal et årligt forbrug på 50 TWH biomasse (2025) dækkes. Scenariet nødvendiggør således en rimelig stor import af biomasse, hvorimod olie- og gasforbruget er væsentligt mindre end i basisfremskrivningen. Den markante udbygning med biomassefyrede kraftvarmeværker er følsom overfor ændringer i rammebetingelserne. En lavere CO 2 -pris kan føre til en udbygning med kulkraftværker som scenariet med høje oliepriser kombineret med lave CO 2 -priser illustrerer (Scenario 4). Det samme billede vil tegne sig såfremt kulprisen stiger mindre end forudsat relativt til olieprisen og/eller såfremt biomasseprisen stiger som følge af den øgede efterspørgsel. En mindre afgiftsfordel til biomassen ved kraftvarmeproduktion vil ligeledes gøre brændslet mindre attraktivt. På den anden side vil en beslutning om også at tildele gratis CO 2 -kvoter til biomassefyrede værker stille dem bedre i konkurrencen. Lav oliepris/ lav CO 2 -kvotepris Med lave priser på fossile brændsler kombineret med lave CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført gasfyret kraftvarmekapacitet

12 og kondenskapacitet og at havvindmøller kun vil blive opført i et begrænset omfang mod slutningen af perioden. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el gasfyret kraftvarmekapacitet og 1000 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 17 øre/kwh i 2005 stiger til øre/kwh i 2017 og derefter stabiliserer sig. Udbygningsplanen adskiller sig fra basisfremskrivningen i det at der opføres færre havvindmøller, mens der opføres lidt mere kondenskapacitet. Mulige systemkomplikationer er i rimelig grad behandlet ved gennemgangen af basisfremskrivningen. De lave elpriser, der følger af rammebetingelserne kan gøre at investeringerne bliver foretaget sent og at forsyningssikkerheden dermed forringes. Beregningerne af sandsynligheden for effektmangel indikerer dog ikke en yderligere forringelse af forsyningssikkerheden i forhold til basisfremskrivningen. Miljøbelastningen er noget anderledes end i basis. De lavere energipriser fører til et højere forbrug, hvilket giver sig udslag i en større CO 2 -emission. En del af den ekstra elproduktion indpasses som kraftvarmeproduktion (naturgas), hvilket reducerer olieforbruget i spidslastkedler og samtidig reducerer SO 2 -emissionen. Til gengæld øges NO x -emissionen som følge af et større brændselsforbrug på decentrale enheder med en relativ dårlig deno x - teknologi. (Dette kunne sandsynligvis undgås med skærpede miljøkrav). Det samlede brændselsforbrug er i perioden gennemsnitligt 11 TWh/år højere end i basisfremskrivningen. Dette skyldes særligt et højere kul- og naturgasforbrug. Presset på naturgasinfrastrukturen kan blive markant såfremt det skitserede investeringsforløb realiseres, og dette kan i sig selv føre til stigende gaspriser, hvilket kan bevirke en større diversitet i brændselsforbruget. Lav oliepris/ høj CO 2 -kvotepris Med lave priser på fossile brændsler kombineret med høje CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der vil blive opført gasfyret kraftvarmekapacitet og kondenskapacitet og at havvindmøller vil blive konkurrencedygtige omkring 2015 og der dermed vil ske en vis udbygning i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el gasfyret kraftvarmekapacitet og 3000 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 17 øre/kwh i 2005 stiger til ca. 30 øre/kwh i 2016 og derefter stabiliserer sig omkring øre/kwh. Udbygningsplanen adskiller sig fra basisfremskrivningen i det at der opføres flere havvindmøller, til gengæld for en lidt lavere termisk kapacitet. Dog tager udbygningen med vindmøller først rigtig fart når CO 2 -prisen har nået et højt niveau. Miljøbelastningen er lidt anderledes end i basisfremskrivningen. Den større vindmøllekapacitet bidrager til at CO 2 -udledningen reduceres mere end i basisfremskrivningen. Dette er mest markant tidligt i perioden idet de eksisterende kulkraftværker producerer mindre pga. højere marginalomkostninger end den gasfyrede kapacitet. En del af den kulfyrede kraftvarmeproduktion erstattes af oliefyrede

13 spidslastkedler, hvilket gør at svovludledningen samlet set øges. Udledningen af NO x reduceres til gengæld lidt i forhold til basisfremskrivningen. Det skyldes især at der ikke foretages levetidsforlængelser af kulfyrede værker. Det samlede brændselsforbrug er lidt lavere end i basisfremskrivningen som følge af den større mængde vindkraft. Det er primært kulforbruget der reduceres yderligere, mens naturgasforbruget til gengæld er en del større end i basisfremskrivningen. Der vil således i dette scenario kunne opstå et behov for en styrket infrastruktur til gastransmission. Udbygningsplanen forudsætter yderligere at der findes egnede lokaliteter til 3000 MW havvindmøllekapacitet. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. Høj oliepris/ lav CO 2 -kvotepris Med høje priser på fossile brændsler kombineret med lave CO 2 -priser, tyder analyserne af de forskellige investeringsmuligheder på, at der primært vil blive opført kulfyret kraftvarmekapacitet, dog vil der være god økonomi i et mindre antal biomasseværker i Danmark og Sverige som følge af afgiftsforhold. I Norge betyder antagelsen om en lavere naturgaspris, at der opføres naturgasfyret kondenskapacitet. Havvindmøller vil blive opført i det omfang de teknisk-økonomisk kan indpasses i elsystemet, hvilket resulterer i en lidt mindre massiv udbygning end i scenariet med høje CO 2 -priser. Et sandsynligt udbygningsforløb, viser at der i perioden i Danmark bliver opført ca MW el kulfyret kraftvarmekapacitet, 1100 MW el biomassefyret kraftvarmekapacitet og 3400 MW havvindmøller. Udbygningsforløbet og rammebetingelserne resulterer i elpriser på Nordpool der fra et niveau omkring 26 øre/kwh i 2005 stiger til små 35 øre/kwh i 2017 og derefter stabiliserer sig omkring øre/kwh. De høje brændselspriser medfører, at der investeres i mange havvindmøller hvilket gør at reservekapaciteten falder lidt langsommere end i basisfremskrivningen. Såfremt gamle værker holdes i reserve i hele deres tekniske levetid er der således tilsyneladende et større kapacitetsoverskud i systemet. Den danske CO 2 -udledning fra elsektoren vil i dette scenario være godt 2 mio. tons højere end i basisfremskrivningen for perioden , mens udledningen af NO x og SO 2 er nogenlunde som i basisfremskrivningen. Udbygningsplanen forudsætter bl.a. at der findes egnede lokaliteter til 3400 MW havvindmøllekapacitet. Elinfrastrukturen skal indenfor hvert område udbygges således at vindkraften kan indpasses. Dette vil nødvendiggøre investeringer i infrastruktur. De biomassefyrede kraftvarmeværker der opføres i scenariet er ret følsomme overfor ændringer i rammebetingelserne. Størst betydning har afgiftsforholden og en mindre afgiftsfordel til biomassen ved kraftvarmeproduktion vil kunne føre til en udbygning alene med kulkraftværker. Det samme vil gælde såfremt der ses en lidt lavere kul- eller CO 2 -pris. På den anden side vil en beslutning om også at tildele gratiskvoter til biomassefyrede værker stille dem lidt bedre i konkurrencen, om end betydningen pga. den lave kvotepris er begrænset

14 Kapitel 1. Metode og forudsætninger I dette kapitel gennemgås metoden og de anvendte forudsætninger bag fremskrivningerne. Der er lagt særlig vægt på forudsætninger der varieres scenarierne i mellem samt antagelser der giver anledning til diskussion for visse scenarier. Desuden gives der indledningsvis en beskrivelse af forskellene mellem en samfundsøkonomisk vurdering og privatøkonomien for en investor. I øvrigt henvises der til beskrivelsen af forudsætninger i Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktion Fra samfundsøkonomi til investeringer på markedsvilkår Med henblik på at vurdere perspektiver for de fremtidige energiforsyningsmuligheder er der gennemført beregninger af forventede samfundsøkonomiske omkostninger i 2025 for en række forskellige teknologier til el- og varmeproduktion. Omkostningerne er beregnet for varierende antagelser om oliepris og værdien af CO 2 -reduktioner. Disse beregninger er præsenteret i Energiteknologier tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver 4. De samfundsøkonomiske omkostninger er et udtryk for, hvilke omkostninger samfundet påføres ved energiproduktion på en given teknologi, når der er taget højde for miljøomkostninger, tilbageførsel af evt. afgifter m.v.. I en energisektor på markedsvilkår er det dog ikke samfundsøkonomien, der bestemmer hvad der investeres i, men derimod privatøkonomien for den enkelte investor. I det tilfælde, hvor alle markedets investorer foretager beslutninger ud fra et ønske om forrentning, der svarer til samfundets diskonteringsfaktor, vil der ved fuldkommen konkurrence, såfremt der ikke er andre skævvridende faktorer (jf. efterfølgende), blive foretaget de investeringer der er samfundsøkonomisk optimale. I praksis ønsker de fleste markedsaktører dog en højere forrentning af deres investeringer, ligesom de ønsker at få afskrevet investeringen indenfor et kortere tidsrum end den tekniske levetid af investeringen. Den højere rente er udtryk for at energimarkedet er præget af høje transaktionsomkostninger, asymmetrisk information og usikkerhed for investorerne. I energiprisen vil der for visse energiprodukter (primært gas, el og fjernvarme) indgå afskrivninger af meget langsigtede investeringer i distributionsnet. Disse investeringer er irreversible og er derfor fra en samfundsøkonomisk synsvinkel at betragte som sunk costs : hvad enten den etablerede kapacitet udnyttes eller ej skal investeringerne afskrives. I markedet kan afgifter, kvoter og andre mekanismer gøre, at den energipris, der møder beslutningstagerne, afspejler den fulde omkostning inklusive eksternaliteter. En del energiafgifter er dog af fiskal karakter, og ubalance mellem markedspris og samfundsomkostninger, kan gøre at det økonomiske potentiale for effektivisering ikke udnyttes. 3 Energistyrelsen, juni Energistyrelsen,

15 Da det er investorernes beslutning, der afgør, hvilken kapacitet der vil blive bygget hvornår, er det relevant at beregne den pris, som det er nødvendigt at (kunne forvente at) få for den producerede elektricitet, før end investoren vil foretage en investering. Dette vil med andre ord være den langsigtede produktionsomkostning. Analysen begrænses ved at anvende et fast forrentningskrav for alle investeringer. Et ønske om en større risikospredning og/eller en bedre risikodækning mod ændringer i rammevilkårene (som i scenarierne antages statiske) må være den primære indvending mod de udbygningsforløb der præsenteres efterfølgende. Det skal samtidig understreges at udbygningsforløbene kun er et af mange billeder på, hvordan det kunne gå med de antagne rammebetingelser. Specielt kan den geografiske fordeling af værker varieres i et utal af realistiske investeringsscenarier, hvilket specielt vil have betydning for forsyningssikkerheden i de enkelte områder og prisforskelle områderne i mellem. Planmæssige forhold som adgang til kraftværkspladser og muligheder for placering af havvindmølleparker vil have stor betydning for hvor kapaciteten opføres. Desuden vil muligheden for at tjene på systemtjenester i praksis blive begrænset i tilfælde af overkapacitet i ét område. Varmeprisen er også en væsentlig faktor for kraftvarmeværkernes økonomi. Denne er antaget identisk i alle områder indenfor hvert land. I praksis vil varmeprisen og dermed værkernes indtjeningsmulighed på varmesalg variere fra område til område og dette kan have væsentlig betydning for, hvor investorer vælger at placere ny kapacitet. I tabel 1 opsummeres investoranalysens forudsætninger, og disse sammenholdes med de samfundsøkonomiske forudsætninger 5. Investorbetragtning Samfundsøkonomi Rente 10 % p.a. (inkl. risiko) 6 % p.a. Økonomisk levetid Et ønske om tilbagebetaling Den tekniske levetid på kortere tid (der regnes med maks. 20-årig afskrivning) Energipris Markedspris, inkl. afgifter og sunk costs Markedspris, ekskl. afgifter og sunk costs Miljø CO 2 ((udledning tildelte kvoter)*kvotepris), Svovlafgift, NO x -krav CO 2 (kvotepris), NO x og SO 2 Andre omkostninger/indtægter El/varme Afgifter (på brændsel til varmeproduktion) Evt. tilskud Salg af systemtjenester Varmen afsættes til fjernvarmeselskabet. Prisen er fastsat i aftaler/på Alle omkostninger fordeles i forholdet 2,5/1 mellem el og varmeproduktion 1 5 Anvendt i Energiteknologier tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver, Energistyrelsen

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Scenarier til kraftvarmeundersøgelse

Scenarier til kraftvarmeundersøgelse Scenarier til kraftvarmeundersøgelse Grøn Energi har afdækket sammensætning af elproduktion og de decentrale kraftvarmeværkers rolle i el- og varmesystemet i 4 fremtidsscenarier. De 4 scenarier er Europæisk

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere