Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Transkript

1 Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal uger for afsluttede sager for lønmodtagere

2 årsværk 20/80 Fordeling af sygefraværsdage Fraværsdage/år ,0 0,3 10,2 0,5 10,1 0,7 10,6 1,1 6,7 1,1 12,9 3,5 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent

3 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år

4 Er de offentligt ansatte mere syge end de privat ansatte?

5 JA!!! De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12,25 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7,98 dage Privatansatte i gennemsnitligt 7 dage Danmarks Statistik 2011 En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Fælles for alle sektorer er, at kvinder har mere sygefravær end mænd. Procentvise fordeling af medarbejder der er kvinder Kommunerne 77 % Staten 41 % Private virksomheder 35 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd.

6 -del af forklaringen ligger måske i arbejdsmiljøet. Mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren som for eksempel hjemmehjælpere eller pædagoger, hvor der traditionelt er højt sygefravær. Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

7 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K,Lund T.The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25. Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent

8 Fysisk arbejdsmiljøog forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent Fysisk arbejdsmiljøog forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent

9 Resultater: Kvinder havde en øget risiko på37% i forhold til mænd, når der korrigeres for alder, familiemæssig status og socioøkonomisk position. Fysiske arbejdsmiljøkunne ikke forklare denne forskel Forskelle i psykiske arbejdsmiljø i form af belønning i arbejdet ledelse kvalitet rolle konflikter Forklarede omkring 30% af kvindernes overskydende langvarige sygefravær Antages det at kvinder og mænd havde identiske arbejdsvilkår, ville den større del af kønsforskellen i langvarig sygefravær fra arbejdet være uforklarlig. Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Forskningen har ikke forklaringen påforskellen i sygefravær mellem mænd og kvinder Men nogle mere eller mindre kvalificerede bud Biologi Sundhedsadfærd, socialisering Arbejdsliv/familieliv Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø

10 Jydinden hun er stærk og sej eller hur - psykosomatiske symptomer blandt unge i vestjylland Organizational Gender Gap Index Arbejdsplads køns-ligestillings index Mande/Kvinde ratio, % af Fuldtids ansatte Uddannelseslængde Månedsløn Dage påforældreorlov Dage påmidlertidigt forældreorlov

11 Svensk studie: Sygefravær på køns-ligestillede arbejdspladser Fandt signifikant sammenhæng mellem kønsligestillede arbejdspladser og antal sygedage. Påkøns-ligestillede arbejdspladser, var risikoen for sygefravær OR 1,7 (95% CI 1,6-1,8) højere end på ikke køns-ligestillede arbejdspladser. Forskellene var større for mænd end for kvinder Konklusion: Medarbejderne påkøns-ligestillede arbejdspladser havde flere dage på sygedagpenge. Påkøns-ligestillede arbejdspladser ser det ud til at sundhedsadfærden ændres Forskellene i sygefravær hos mænd og kvinder var minder på køns-ligestillede arbejdspladser Sörlin A, Öhman A, Lindholm L.Sickness absence in gender-equal companies. A register study at organizational level. BMC Public Health. 2011; 11: 548.

12 Dansk studie: Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Fysisk aktivitet i arbejdet Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

13 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Mænd Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Risiko for langtidssygefravær Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet? Resultater fra: Christensen KB, Labriola M, Lund T, Kivimäki M. Explaining the social gradient in long-term sickness absence: a prospective study of Danish employees. J Epidemiol Community Health Feb;62(2):181-3.

14 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø W o m e n, m o d e l I W o m e n, m o d e l I I W o m e n, m o d e l I II M e n, m o d e l I M e n, m o d e l II M e n, m o d e l II I Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø W o m e n, m o d e l I W o m e n, m o d e l I I W o m e n, m o d e l I II M e n, m o d e l I M e n, m o d e l II M e n, m o d e l II I

15 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø W o m e n, m o d e l I W o m e n, m o d e l I I W o m e n, m o d e l I II M e n, m o d e l I M e n, m o d e l II M e n, m o d e l II I I arbejde

16 I arbejde Barndom I arbejde Personlighed Barndom

17 I arbejde Livsstil Personlighed Barndom I arbejde Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

18 I arbejde Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom I arbejde Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

19 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Mobning Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

20 Sygefravær/fravær Tilbage til arbejde

21 Et svensk eksempel Mulighed for ved sygdom at vælge mellem arbejdsopgaver udføre det mest nødvendige, og udsætte resten fåhjælp afkolleger arbejde langsommere holde længere pauser forkorte arbejdsdagen gåhjem,ogudføre arbejdet senere arbejde uden at blive forstyrret på arbejdspladsen arbejdehjemme (Johansson et al. 2004) Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % Antal tilpasningsmuligheder

22 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - mænd % Antal tilpasningsmuligheder Ute Bültmann, Professor, University Medical Center Groningen: I Nordeuropa skyldes en tredjedel af alle sygedagpenge udbetalinger dårligt psykisk helbred Omkostninger skyldes både sygefravær, indkomsterstattende ydelser og nedsat produktivitet, depression og angst koster meget længere sygefraværsperioder end stress Centrale problemer er at de sygemeldte har vanskeligt ved at vurdere hvornår de kan vende tilbage til arbejde og de har vanskeligt ved at finde løsninger der kan hjælpe dem med at forblive i arbejde. Fx har en undersøgelse vist at 20% får ny sygemelding efter de er vendt tilbage pågrund af samme helbredsproblem og en anden undersøgelse viste at den nedsatte produktivitet påarbejdet svarede til 4 timer om ugen

23 Ute Bültmann, Professor, University Medical Center Groningen: Konklusion: Bæredygtig tilbagevenden til arbejde er et vigtigt tema! Interventioner med kognitiv terapi og arbejdspladsinvolvering i forskellige varianter har vist delvist positive resultater. Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Forskning i tilbagevenden til arbejde 2. Nordiske Konference i Arbejdsrettet 13. september 2012, Grenå 46 Rehabilitering Folketinget 25. april

24 Forebyggelse fra festtale til realiteter på arbejdspladserne Sæt fokus påkoordinering hvornår, hvad og hvem Gør sygefraværspolitik til en del af personalepolitikken Vedvarende indsats løbende vedligeholdelse og udvikling af politik og praksis Og vær opmærksom på: At målsætningen er realistisk -one size does not fit all Tidlig indsats ved sygefravær -er ikke nødvendigvis ensbetydende med hurtig tilbagevenden til arbejde Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespild langt de fleste vender tilbage helt af sig selv 3 go home messages Individuel tilpasning af arbejdet er godt and it ain t rocket surgery Tænk bæredygtighed Succesen er ikke en succes før efter min. 6 mdr Der er videnskabelig evidens for, at man på arbejdspladsniveau gerne måbruge sin sunde fornuft 13. september 2012, Grenå Nordiske Konference i Arbejdsrettet Rehabilitering

25 Næstsidste dias!!! Det har længe været kendt, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. (Taylor 1968) Tak for jeres tålmodighed!