Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur
|
|
|
- Thea Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejforum 2015, E9: Cykeltrafik, Nyborg, 3 december 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Thomas Sick Nielsen Jacob Senstius Søren Hasling Pedersen Hjalmar Christiansen
2 Indhold Hvorfor kortlægning af cykelinfrastrukturen? Fremgangsmåden Nettet Indikatorer på kommuneniveau Nye muligheder og manglende brikker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
3 Hvorfor kortlægning? Der mangler overblik over cykelinfrastrukturen forstået som den infrastruktur der er til rådighed for danskernes daglige cykling. Primært kommuneveje. Hidtidige forsøg på at skabe overblik har haft mange huller. Vi ved ret beset ikke hvor meget vi tilføjer når cykelstier financieres i gennem f.eks. cykelpuljen. Serviceniveauet for cyklister/cykling kan ikke opgøres og indgå som grundlag for beslutninger på transportområdet. Derfor... 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
4 Fremgangsmåden i 7 trin generalisering af servicetyper i Open Street Map (OSM) generalisering af servicetyper i FOT overførsel af OSM klassificeringen til FOT klassificering af servicetyper på baggrund af serviceklasser fra OSM og FOT klassificering af stityper på baggrund af arealanvendelsesdata sikring af ensartet klassificering af parallelle stier og veje bestemmelse af digitaliseringstal med henblik på opregning af længden af vej med cykelsti mv. De enkelte trin beskrives nærmere i det følgende. 4 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
5 Klasser fra FOT og OSM Attribut FOT: Vejtype_generel Værdier Cykelsti langs vej Gågade Attribut OSM_Type Værdier Vej uden cykelbane Vej med cykelbane Indkørselsvej Vej med cykelsti Motorvej Cykelsti i eget tracé Sti Ukendt Vej Cykel- og gangsti i eget tracé Gangsti i eget tracé Vej uden adgang for cyklende og gående Vej uden offentlig adgang +vejtype (residential), område (kirkegård, byområde) og overflade/befæstnings attributter 5 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
6 Veje med cykelstier og baner 6 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
7 Vej med cykelsti eller cykelbane Vejtype_generel = Cykelsti langs vej Vejtype_generel = Cykelsti langs vej 7 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vejtype_generel = Sti og OSM_Type = Vej med cykelbane
8 Kompensation for dobbeltdigitalisering Digitaliseringstal angiver antallet af parallelle vejsegmenter, der udgør den vejstrækning, som et givent vejsegment er del af. Værdierne er beregnet ud fra samme mange-til-mange-relation, som bruges til den supplerende bestemmelse af servicetype. Digitaliseringstallet gør det muligt at opgøre udbuddet af bl.a. Veje med cykelsti områdevis og dermed opgøre serviceniveaut for cyklister på en sammenlignelig måde fra område til område. 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
9 Servicetyper og beregnet netværkslængde Type_red Type klassifikation Samlet længde 11 Vej uden cykelbane km 12 Vej med cykelbane 212 km 13 Vej med cykelsti 4419 km 21 Cykel- og gangsti i eget tracé km 22 Gangsti i eget tracé 1465 km 23 Afstigning for cyklende 1 km 31 Vej uden adgang for cyklende og gående 1505 km 32 Vej uden offentlig adgang 60 km IALT km Opgørelse af netværkets længde og fordeling på typeklasser. Veje med cykelstier i parallelle forløb, men uden for vejens trace, er klassificeret som vej med cykelsti. 9 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
10 Veje med cykelsti eller bane 10 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
11 Veje med cykelsti eller bane if. 3 km 11 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
12 Vej m. cykelsti pr indbyggere 12 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
13 Vej m. cykelsti pr. kvadratkm by 13 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
14 Cykelkm pr. person pr. dag 14 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen, TU
15 Vej m. cykelsti pr cykelkm 15 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
16 Vej m. cykelsti og cykelkm/person 3,50 Vej m. cykelsti i km/kvadratkm byareal 3,00 2,50 3 km 2,00 1,50 1,00 ½ km 0,50 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 16 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vej m. cykelsti i km/1000 indbyggere
17 Byplan og cykelture... Parkering Kollektiv trafik Lokal bystruktur Cykelstier Regional rolle /struktur Terræn 17 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
18 Nye muligheder... Grundlag for at sammenligne kommuner på konsistent grundlag Mulighed for at vurdere cykel-serviceniveauet og betydningen for cykling, cyklisters, rutevalg og tilfredshed Forbedret grundlag for modellering/ex.ante vurdering Manglende brikker: Klare kriterier for cykelkvaliteten af stier i eget trace Der er mange stier i eget trace der alle potentielt er cykelbare, men de opleves ikke sådan (og vedligeholdes formentligt heller ikke sådan) 18 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Nielsen, Thomas Alexander Sick; Senstius, Jacob; Pedersen, Søren Hasling; Christiansen, Hjalmar Publication date:
Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.
Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af
Bystruktur og cyklisme fase I:
Bystruktur og cyklisme fase I: Betydningen af regional placering, detaljeret bystruktur, cykelstier, parkering og kollektiv trafik for cykelture til/fra boliger og arbejdspladser Afrapportering, juli 2015
F A X E K O M M U N E
F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV BILAG Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse BILAG A. VINTERVEJKLASSER, VEJTYPER, SERVICEMÅL OG METODER... 3 BILAG B. VINTERSTIKLASSER, STITYPER, SERVICEMÅL
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Bystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Vinterseminar 23 24. april 2015
Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter
UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,
Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner
Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21 Hvalsø Kulturhus, Hvalsø Danske cykelvaner Thomas Sick Nielsen; DTU, email: thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen, Københavns Universitet
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Københavns Universitet. Bystruktur og cyklisme fase I Skov-Petersen, Hans; Nielsen, Thomas Alexander Sick. Publication date: 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Bystruktur og cyklisme fase I Skov-Petersen, Hans; Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Skov-Petersen,
INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Vejklassificering differentierede vejnet
Vejklassificering differentierede vejnet Af Ole Thomsen, Nordjyllands Amt, og Frank Studstrup, COWI Introduktion Vejmyndighederne - staten, amterne og kommunerne - har på hver deres veje til opgave at
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013
Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F ISBN: 978-87-92488-06-0 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk
Benchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen
Benchmarking af Øresund som cykelregion Søren Fischer Jepsen Øresund som cykelregion Del af et større Interreg IVA projekt om cykelforhold i Øresundsregionen Målsætningen er at styrke cykling i et regionalt
Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Dobbeltrettede cykelstier
Dobbeltrettede cykelstier Vurdering af krav til stibredde Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund Dette notat er udarbejdet
Man kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.
Den lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t indenfor tættere bebygget område 80 km/t udenfor tættere bebygget område 80 km/t motortrafikvej 130 km/t motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål er med
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Trafikmodeller, kapacitet og cykling
Biografteatret Trafikmodeller, kapacitet og cykling Cykelkonferencen 2018 Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet og Henrik Paag, MOE Tetraplan Kapacitet på cykelsti, Trafitec 2015 Thomas Buch og Poul Greibe
NVF workshop om cykeltrafik
NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG
Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
for Vintervedligeholdelse og renholdelse i Furesø Kommune
Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vintervedligeholdelse kommuneveje, cykelstier, stier mv. 3. Snerydning 3.1 Kommunens opgaver 3.2
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Skrå- eller længdeparkering?
Skrå- eller længdeparkering? www.kk.dk Claus Rosenkilde Projektleder, Civilingeniør, Vej Center & Park for Trafik 27.-28. August 2007 Disposition Baggrund Metode Resultater Spørgsmål Baggrund Bilejerskab
Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark
Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti
Generelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Fremme af Cykeltrafik
Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Oktober 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2014 om
Udfordringerne ved cykelfremme i mindre byer
Trafikdage 2016, excecutive session, mandag den 22. august, 16:30-18:00 Udfordringerne ved cykelfremme i mindre byer Thomas A. S. Nielsen, Vejdirektoratet, tasn@vd.dk 1. 2. Byerne med 10-80000 indbyggere
AALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958
Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres
Cykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Cykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Odense 2016
1 ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Odense 2016 Velkommen til KMD 4:18:4 Odense! Det er os en stor glæde at byde dig velkommen som atlet til KMD 4:18:4 Odense. Velkommen til den femte udgave af KMD 4:18:4 Odense.
Hvor bevægelsesvenlig er din by?
Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.
Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Sygehusapotek Fyn
Arbejdsmiljøredegørelse for Sygehusapotek Fyn Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for er anden version af den årlige redegørelse
Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Resumé Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Aalborg trafikterminal består af både Aalborg Busterminal for regionalbusser og bybusser samt
Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.
Budgetafdelingen Sagsbehandler: Rune Skov Pode Poulsen Sagsnr. 00.30.00-S00-63-14 Dato:28.11.2014 Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. 1. Baggrund I 2013 lavede Dansk Industri en
Improsa-resultater Cases med cyklistuheld
Improsa-resultater Cases med cyklistuheld Thomas C. Jensen 30. marts 2016 Uheldsanalyserne To artikler om uheld cyklist vs. bil i Hovedstadsregionen Hver med en analyse med en Poisson-model 1. 269 zoner
Skoleveje Ullerup Bæk Skolen
Notat Skoleveje Ullerup Bæk Skolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Ullerup Bæk Skolen med undervisning på 3 skoler: Bredstrup-Pjedsted Fællesskole 0. 6. kl. fra eget tidligere
Viborg Kommune. Torben Guldmann 202
Viborg Kommune Allan Bjerregaard 2 Anna Margrethe Engbæk Scmidt 7 Arne Dyekjær 12 Arvid Nielsen 17 Birthe Hallund 22 Birthe Harritz 27 Britta Leth 32 Børge Knudsen 37 Claus Clausen 42 Eigil Jensen 47 Ejner
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014
Bilag til MTU sag 26. juni 2014 l Byg og Miljø Dato: 03.06.2014 Direkte telefon: 8959 4012 Reference: Heidi Jensen Sag nr.: 14/7314 Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde
Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Landstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
En samlet beskrivelse af den kollektive trafik. Carsten Jensen DTU Transport caj@transport.dtu.dk
Carsten Jensen DTU Transport caj@transport.dtu.dk Kollektivdata til LTM Data om kollektiv trafik skal dække flg. behov i version 1.0: Landsdækkende beskrivelse af kollektive trafikudbud på typisk hverdag
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Beregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen
Beregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen Projektleder, Transportvaneundersøgelsen Center for Transport Analytics, DTU Agenda Transportvaneundersøgelsen Principper
Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv