Diskussionspapir 17. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionspapir 17. november 2014"

Transkript

1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration af byggetilladelser og kvalitet af skoler kan have betydning for kommunernes evne til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Det er et grundvilkår for mange kommuner uden for de store byområder, at de unge vil rejse mod byerne og mange vil blive der efter uddannelsen. Nogle steder må man også regne med, at befolkningstallet vil falde og at befolkningssammensætningen skifter kraftigt i retning af flere ældre borgere. Det må planlægningen i de pågældende kommuner afstemmes efter. Dette papir ser nærmere på forskelle i rammevilkår mellem by- og landkommuner og diskuterer effekten af forskellige tiltag, der sigter mod at forbedre de lokale rammevilkår. Konklusioner Virksomheder på landet er overordnet set mere tilfredse med den lokale erhvervspolitik end virksomheder i byområderne. Virksomhederne på landet er særligt tilfredse med afgifts- og skatteniveauet samt rigeligheden af erhvervsgrunde. De er mindre tilfredse med kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, hvilket dog også kan afspejle mere strukturelle forhold, som kommunerne ikke har så meget kontrol over. Virksomheder vurderer, at et effektivt vejnet, hurtig sagsbehandling, og lave skatter og afgifter er blandt de vigtigste rammevilkår. Derudover er kvaliteten af skoler og pasningstilbud vigtige. Kommunens iværksætterpolitik, eller om kommunen specifikt har valgt at etablere et erhvervskontor, er isoleret set af mindre betydning ifølge virksomhederne. Forskning tyder på, at virksomheders placering påvirkes af skatteforskelle. Lavere ejendomsskatter kan være et redskab, som kan tiltrække flere virksomheder og mere arbejdskraft til landkommunerne. I dag er dækningsafgiften dog i forvejen lavere på landet end i byerne, og grundskyld er et mindre forvridende skatteinstrument end f.eks. indkomstskatter. Den effektive ejendomsværdiskat varierer meget på tværs af landet som følge af ejendomsværdiskattestoppet, og kan potentielt øge fraflytning fra nogle landkommuner. Lavere indkomstskat i en kommune kan betyde øget tilflytning, men gevinsterne herved skal ses i FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 sammenhæng med, at de udgiftspolitiske muligheder dermed bliver mindre, og at det kan svække skattegrundlaget i andre kommuner. Lokale rammevilkår og industrien Kommunerne har en lang række ansvarsområder som både direkte og indirekte er med til at sætte rammelvilkårerne for virksomheder. Mulighed for at få byggetilladelser, vejnet og sagsbehandlingstider kan have direkte indflydelse på eksisterende virksomheders trivsel og beslutningen om at starte nye virksomheder. Derudover har f.eks. den kommunale beskæftigelsesindsats, personskatter og kvaliteten af folkeskolerne betydning for, hvem der bor i kommunen, og dermed det lokale udbud af arbejdskraft. Forskel på rammevilkår i by og på land I Dansk Industris årlige undersøgelser besvarer virksomheder spørgsmål om kvaliteten af de lokale rammebetingelser. Der spørges bl.a. ind til, hvor tilfredse virksomhederne overordnet set er med kommunens indsats over for erhvervslivet. Svarmulighederne er Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, og tillægges point fra 1 til 5. Det gennemsnitlige antal point kan herefter benyttes som et indeks for den generelle erhvervsvenlighed i hver kommune. I 2013 er gennemsnittet af dette indeks 3,4 på tværs af kommuner svarende til et sted mellem Hverken/Eller og Tilfreds. Kommunen med mindst tilfredshed er Vordingborg (2,5), og den højeste tilfredshed findes i Ikast-Brande (4,2). Afstanden fra den 10. lavest rangerede til den 10. højest rangerede kommune er 0,6, hvilket svarer til virkningen af, at 60 pct. af respondenterne rykker en kategori op i tilfredshed. Virksomheder i Jylland er i gennemsnit mere tilfredse med de lokale rammevilkår end virksomheder på øerne, jf. Figur 1. Der er også lidt større gennemsnitlig tilfredshed blandt landkommuner end blandt bykommuner. 2

3 Figur 1: Kommunernes erhversvenlighed ifølge virksomhederne, 2013 Anm.: Kortet viser virksomhedslederes tilfredshed med kommunens tiltag for erhvervsvilkårene generelt. Indekset er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Landkommuner scorer bl.a. højere end bykommuner når det gælder spørgsmål om, hvorvidt der er nok erhvervsgrunde og tilfredsheden med den lokale planlægning. Det kan skyldes, at der er mere plads på landet og illustrerer således en af fordelene ved at placere industri væk fra byen, jf. Figur 2. Derudover har landkommuner ifølge virksomhederne bedre skatteforhold og bedre sagsbehandling, mens deres vejnet og evnen til at fastholde og tiltrække nye borgere vurderes at være ringere. De sidstnævnte forhold skal ses i sammenhæng med den underliggende og stærke tendens til, at unge flytter mod storbyerne for at få uddannelse og få fuldt udbytte af deres kompetencer. Det kan kommunernes egen indsats ikke ændre afgørende på. Hvis man alene ser på de forhold, som kommunerne selv har indflydelse på, er det typiske billede, at erhvervsindsatsen i landområderne vurderes at være bedre end i byerne. Et andet rammevilkår, som kan have betydning for virksomheders trivsel, er adgangen til finansiering. En spørgeskemaundersøgelse fra Eurostat viser, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande har oplevet et stort fald i acceptraten for låneansøgninger 3

4 fra små og mellemstore virksomheder under krisen. 1 Samtidig peger en analyse fra Krakas Finanskrisekommission på, at små virksomheder i yderområder, har haft særlige udfordringer i 2009/2010, som ikke kan tilskrives virksomhedernes soliditet. 2 Figur 2: Forskel mellem by land Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Overordnet erhvervsvenlighed Formidling af information Land By Lokal planlægning Nok erhvervsgrunde Afgifter og gebyrer Erhvervsskatter Sagsbehandling på miljøområdet Vejnet Anm.: Figuren viser tilfredsheden med kommunernes tiltag på en række områder, der kan tænkes at påvirke rammevilkår for erhvervslivet. Hvert indeks er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Hvor vigtige er lokale rammevilkår? Det er vanskeligt at komme med et kvantitativt bud på, hvor vigtige de lokale rammevilkår er for virksomheders trivsel og tiltrækningen af arbejdspladser. Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem væksten i industribeskæftigelsen fra 2010 til 2013 på tværs af kommuner, og den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsrammer. Men det kan skyldes andre forhold, som der ikke er kontrolleret for. Når der ikke er en målbar virkning kan forklaringen f.eks. være, at de kommuner, der er presset af mere strukturelle udviklingstræk (eksempelvis vigende befolkningstal og at de unge vandrer mod byerne), har en tendens til at sætte mere erhvervsvenlige rammer. 1 Eurostat (2011). 2 Analysen vil blive offentliggjort i løbet af sommeren

5 Dansk Industri gennemfører også spørgeskemaundersøgelser, hvor betydningen af forskellige kommunale rammevilkår afdækkes. 3 Kommunale funktioner, der har en direkte effekt på virksomhedernes omkostninger, såsom vejnet, effektiv sagsbehandling, og relativt lave skatter og afgifter er ifølge virksomhedsejerne vigtigst. Gode pasningstilbud og skoler er også relativt højt på listen over vigtige rammevilkår. Disse institutioner kan som nævnt have betydning for, hvorvidt personer med længere uddannelser ønsker at søge og påtage sig et job i kommunen. Tilstedeværelsen af et erhvervskontor, som giver rådgivning i forbindelse med opstart af virksomhed og anden iværksætterpolitik, anses ikke i sig selv for at være vigtigt. Tabel 1: De vigtigste lokale rammevilkår ifølge virksomheder Prioritet Rammevilkår 1 Et velfungerende vejnet 2 Hurtig og effektiv sagsbehandling 3 Lave kommunale skatter og afgifter 4 Gode pasningstilbud for børn 5 Gode folkeskoler 6 Velfungerende kollektive transportmuligheder 7 Effektiv jobformidling 8 Effektiv inddragelse af private i løsningen af off. opgaver 9 Et erhvervskontor 10 Iværksætterpolitik Anm.: Rangeringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Kilde: Dansk Industri (2009). I Dansk Industri (2011a) spørges ind til, hvilke områder virksomhederne mener kommunen først bør tage fat på at forbedre. Her kommer infrastruktur og transport ind på førstepladsen, skatter og afgifter er på andenpladsen, og tiltrækning af kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft er på tredjepladsen. 4 Uden for Sjælland og Hovedstaden lægges særlig vægt på tiltrækning af arbejdskraft, hvilket kan afspejle, at det er et særligt problem i yderområderne. Skatteforhold har også betydning for virksomheders beslutning om, hvor de skal placere sig. I et metastudie af litteraturen omhandlende virksomheders placering af investeringer på tværs af lande er effekten af en stigning i skatten på virksomheder på 1 pct. et fald i udenlandske investeringer på 3,3 pct. 5 Når det kommer til lokale skatter viser et studie af 3 Se f.eks. Dansk Industri (2009, 2011a, 2011b). 4 I undersøgelsen er bruttolisten med rammevilkår, som den adspurgte kan pege på, lidt anderledes end i undersøgelsen i tabel 1, og de to kan derfor ikke sammenlignes direkte. 5 De Mooij og Ederveen (2003). 5

6 schweiziske delstater, at større virksomhedsbeskatning medfører færre nye virksomheder. 6 Det peger på, at virksomheder reagerer på skatteincitamenter. I Danmark er der ikke forskelle i selskabsskattesatsen på tværs af kommuner, men der kan være forskel på, hvordan afskrivningsreglerne påvirker forskellige typer af virksomheder. Som udgangspunkt er der dog ikke grundlag for at sige, at afskrivningsreglerne virker til ugunst for industrien, måske tværtimod. Der er desuden forskelle i virksomhedernes betaling af ejendomsskatter, som udgøres af grundskyldspromille og dækningsafgift. Effekten af lavere ejendomsskatter kan afhænge af, hvor let det er at skaffe nye grunde til erhverv. I byerne, hvor pladsen er trang, er det muligt, at lavere ejendomsskatter ikke resulterer i flere virksomheder, men snarere i højere før-skat ejendomspriser. På landet er der mere plads. Derfor kan det være nemmere at skaffe nye grunde til bygninger, hvilket kan betyde, at en skattesænktning har større positiv effekt på antallet af nye virksomheder. Lavere grundskyldspromille og især lavere dækningsafgift, som er mere målrettet mod erhvervene, kan derfor være ét instrument til at sikre bedre rammevilkår for virksomheder på landet. I byerne er den gennemsnitlige dækningsafgift 6,6 promille mod 0,7 på landet. For de fleste landkommuner er dækningsafgiften således allerede i bund. Grundskyldspromillen er i gennemsnit ca. 25 på landet såvel som i byen, og minimumssatsen er 16. Generelt er grundskylden dog mindre skadelig for økonomien end f.eks. indkomstskatterne. Ejendomsværdiskatten har også betydning for bosætningsmønstrene, og der er stor forskel på, hvor hårdt private boliger beskattes i forskellige dele af landet. Det skyldes bl.a. ejendomsværdiskattestoppet, som fastlåser ejendomsværdiskatten på samme niveau, som i 2001/2002 samt, at prisudviklingen på boliger har været meget forskellig rundt om i landet. I København og Frederiksberg var 25 pct. af boligerne kendetegnet ved, at grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat lå under 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering (i 2011). I den anden ende af skalaen finder man det tidligere Sønderjyllands Amt. Her var skattegrundlaget over 95 pct. af den offentlige vurdering for en fjerdedel af boligerne. 7 Endelig kan kommunerne sætte indkomstskatten ned, hvilket potentielt kan øge tilflytningen af arbejdskraft. Men hvis tilflytningen øges i en kommune vil den falde i en anden med lavere skattegrundlag til følge. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent er 26 blandt bykommunerne og 25 blandt landkommunerne. Procenten varierer mellem 22,5 (Rudersdal) og 27,8 (Langeland). 6 Brulhart et al (2012). 7 Kraka (2014a). 6

7 Når skatten sættes ned, betyder det færre penge til service. Derfor skal de positive effekter af skattesænkninger vejes op imod de negative effekter ved færre penge til veje, skoler mv. Et studie af virksomheder i Maine i USA konkluderer f.eks., at større offentlige udgifter til lokale serviceydelser øger antallet af nye virksomheder også selvom det er finansieret af en skattestigning. 8 I de danske udkantskommuner bliver en relativt stor del af udgifterne dog finansieret over bloktilskuddet eller via udligningsordninger. Udfordringer i forbindelse med kommunernes indtægter og udgifter Kommunerne står for hovedparten af den individuelle offentlige service til borgerne, og står derfor med en vanskelig prioriteringsopgave. På den ene side er det nødvendigt at sikre kontrol med det samlede kommunale udgiftsniveau. Der er indført udgiftslofter for kommunerne under et, og der er fortsat skattestop for den kommunale indkomstskat, som også gælder for kommunerne under et. Der er indført forskellige sanktioner hvis udgiftsrammerne overskrides. Samtidig er der et underliggende udgiftspres blandt andet som følge af, at andelen af ældre øges i løbet af de næste årtier. Dette kan være en særlig udfordring for landkommuner, idet de har udsigt til en ekstra kraftig forøgelse i andelen af ældre og dermed et fald af personer i den arbejdsdygtige alder, jf. Figur 3. Ifølge befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik har landkommunerne udsigt til en stigning i andelen af personer, som er ældre end 65 år, på 8,5 pct.-point frem mod 2035, mens befolkningsantallet stagnerer eller falder. For bykommunerne ventes ældreandelen kun at stige 4,8 pct.-point, mens befolkningen ventes at vokse med op mod ½ mio. mennesker. På indtægtssiden vil flytningen af arbejdspladser og virksomheder fra land til by betyde lavere skatteprovenue for landkommunerne. Oven i disse problemstillinger kommer en række generelle udfordringer for kommunernes økonomi, hvor nogle af de centrale er nævnt i boks 1. 8 Bell og Gabe (2004). 7

8 Figur 3: Ændring i andelen af befolkningen som er over 65 år, Anm.: Kilde: Tallene bygger på en befolkningsprognose foretaget af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, FRKM114, FOLK1, og egne beregninger. Boks 1: Generelle udfordringer for kommunernes økonomi Offentlig service stilles typisk gratis til rådighed finansieret over skatten. Det er en central del af den danske velfærdsmodel. Det betyder imidlertid, at borgerne ofte ikke oplever en direkte sammenhæng mellem det de betaler til det offentlige og deres forbrug af offentlig service. Borgernes efterspørgsel efter mere og bedre service bliver således ikke begrænset af en tilsvarende højere pris. Desuden er der en tendens til, at efterspørgslen efter nogle typer offentlig service vil stige mere end indkomsterne efterhånden som samfundet bliver rigere. Offentlig service er arbejdskraftintensiv. Ældrepleje, sociale institutioner mv. er specielt i Danmark klassiske velfærdsområder, og på disse områder er den personlige pleje ofte i centrum. Produktivitetsudviklingen kan derfor være begrænset og med en lønudvikling, som er kædet sammen med lønudviklingen i den private sektor, kan udgifterne have en tendens til at blive trukket op relativt til indkomsterne. Nye teknologiske muligheder kan i nogle tilfælde virke udgiftsdrivende. Inden for visse områder af den offentlige service trækker den teknologiske udvikling selvstændigt efterspørgslen. Et eksempel på dette er sundhedssektoren, hvor fremkomsten af ny medicin og nye behandlingsmuligheder er med til at trække udgifterne op. På andre områder kan ny teknologi være udgiftsbesparende. Mere komplekse succeskriterier: I en privat virksomhed er succeskriteriet generelt set størst mulig 8

9 profit. I den offentlige sektor er succeskriteriet vanskeligere at afgrænse og måle på, hvilket gør det sværere at vurdere værdien af forskellige institutioner. 9

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Konferenceoplæg 17. november 2014

Konferenceoplæg 17. november 2014 Konferenceoplæg 17. november 2014 Læsevejledning og sammenfatning Udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Konferenceoplægget udtrykker ikke ministeriets

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Fire små kommuner gør det godt

Fire små kommuner gør det godt Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers Notat Forvaltning: Erhverv & Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. september 2011 Udf rdiget af: Hanne Lykke Thonsgaard og Pernille Bouteloup Kofoed Vedrłrende: Resultater for Randers Kommune i DI erhvervsklima

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os

SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, 2328 9685 Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent tqch@di.dk, 3377 3316 JANUAR 2017 SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os De små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Analyse 10. oktober 2013

Analyse 10. oktober 2013 10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere