Diskussionspapir 17. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionspapir 17. november 2014"

Transkript

1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration af byggetilladelser og kvalitet af skoler kan have betydning for kommunernes evne til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Det er et grundvilkår for mange kommuner uden for de store byområder, at de unge vil rejse mod byerne og mange vil blive der efter uddannelsen. Nogle steder må man også regne med, at befolkningstallet vil falde og at befolkningssammensætningen skifter kraftigt i retning af flere ældre borgere. Det må planlægningen i de pågældende kommuner afstemmes efter. Dette papir ser nærmere på forskelle i rammevilkår mellem by- og landkommuner og diskuterer effekten af forskellige tiltag, der sigter mod at forbedre de lokale rammevilkår. Konklusioner Virksomheder på landet er overordnet set mere tilfredse med den lokale erhvervspolitik end virksomheder i byområderne. Virksomhederne på landet er særligt tilfredse med afgifts- og skatteniveauet samt rigeligheden af erhvervsgrunde. De er mindre tilfredse med kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, hvilket dog også kan afspejle mere strukturelle forhold, som kommunerne ikke har så meget kontrol over. Virksomheder vurderer, at et effektivt vejnet, hurtig sagsbehandling, og lave skatter og afgifter er blandt de vigtigste rammevilkår. Derudover er kvaliteten af skoler og pasningstilbud vigtige. Kommunens iværksætterpolitik, eller om kommunen specifikt har valgt at etablere et erhvervskontor, er isoleret set af mindre betydning ifølge virksomhederne. Forskning tyder på, at virksomheders placering påvirkes af skatteforskelle. Lavere ejendomsskatter kan være et redskab, som kan tiltrække flere virksomheder og mere arbejdskraft til landkommunerne. I dag er dækningsafgiften dog i forvejen lavere på landet end i byerne, og grundskyld er et mindre forvridende skatteinstrument end f.eks. indkomstskatter. Den effektive ejendomsværdiskat varierer meget på tværs af landet som følge af ejendomsværdiskattestoppet, og kan potentielt øge fraflytning fra nogle landkommuner. Lavere indkomstskat i en kommune kan betyde øget tilflytning, men gevinsterne herved skal ses i FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 sammenhæng med, at de udgiftspolitiske muligheder dermed bliver mindre, og at det kan svække skattegrundlaget i andre kommuner. Lokale rammevilkår og industrien Kommunerne har en lang række ansvarsområder som både direkte og indirekte er med til at sætte rammelvilkårerne for virksomheder. Mulighed for at få byggetilladelser, vejnet og sagsbehandlingstider kan have direkte indflydelse på eksisterende virksomheders trivsel og beslutningen om at starte nye virksomheder. Derudover har f.eks. den kommunale beskæftigelsesindsats, personskatter og kvaliteten af folkeskolerne betydning for, hvem der bor i kommunen, og dermed det lokale udbud af arbejdskraft. Forskel på rammevilkår i by og på land I Dansk Industris årlige undersøgelser besvarer virksomheder spørgsmål om kvaliteten af de lokale rammebetingelser. Der spørges bl.a. ind til, hvor tilfredse virksomhederne overordnet set er med kommunens indsats over for erhvervslivet. Svarmulighederne er Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, og tillægges point fra 1 til 5. Det gennemsnitlige antal point kan herefter benyttes som et indeks for den generelle erhvervsvenlighed i hver kommune. I 2013 er gennemsnittet af dette indeks 3,4 på tværs af kommuner svarende til et sted mellem Hverken/Eller og Tilfreds. Kommunen med mindst tilfredshed er Vordingborg (2,5), og den højeste tilfredshed findes i Ikast-Brande (4,2). Afstanden fra den 10. lavest rangerede til den 10. højest rangerede kommune er 0,6, hvilket svarer til virkningen af, at 60 pct. af respondenterne rykker en kategori op i tilfredshed. Virksomheder i Jylland er i gennemsnit mere tilfredse med de lokale rammevilkår end virksomheder på øerne, jf. Figur 1. Der er også lidt større gennemsnitlig tilfredshed blandt landkommuner end blandt bykommuner. 2

3 Figur 1: Kommunernes erhversvenlighed ifølge virksomhederne, 2013 Anm.: Kortet viser virksomhedslederes tilfredshed med kommunens tiltag for erhvervsvilkårene generelt. Indekset er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Landkommuner scorer bl.a. højere end bykommuner når det gælder spørgsmål om, hvorvidt der er nok erhvervsgrunde og tilfredsheden med den lokale planlægning. Det kan skyldes, at der er mere plads på landet og illustrerer således en af fordelene ved at placere industri væk fra byen, jf. Figur 2. Derudover har landkommuner ifølge virksomhederne bedre skatteforhold og bedre sagsbehandling, mens deres vejnet og evnen til at fastholde og tiltrække nye borgere vurderes at være ringere. De sidstnævnte forhold skal ses i sammenhæng med den underliggende og stærke tendens til, at unge flytter mod storbyerne for at få uddannelse og få fuldt udbytte af deres kompetencer. Det kan kommunernes egen indsats ikke ændre afgørende på. Hvis man alene ser på de forhold, som kommunerne selv har indflydelse på, er det typiske billede, at erhvervsindsatsen i landområderne vurderes at være bedre end i byerne. Et andet rammevilkår, som kan have betydning for virksomheders trivsel, er adgangen til finansiering. En spørgeskemaundersøgelse fra Eurostat viser, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande har oplevet et stort fald i acceptraten for låneansøgninger 3

4 fra små og mellemstore virksomheder under krisen. 1 Samtidig peger en analyse fra Krakas Finanskrisekommission på, at små virksomheder i yderområder, har haft særlige udfordringer i 2009/2010, som ikke kan tilskrives virksomhedernes soliditet. 2 Figur 2: Forskel mellem by land Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Overordnet erhvervsvenlighed Formidling af information Land By Lokal planlægning Nok erhvervsgrunde Afgifter og gebyrer Erhvervsskatter Sagsbehandling på miljøområdet Vejnet Anm.: Figuren viser tilfredsheden med kommunernes tiltag på en række områder, der kan tænkes at påvirke rammevilkår for erhvervslivet. Hvert indeks er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Hvor vigtige er lokale rammevilkår? Det er vanskeligt at komme med et kvantitativt bud på, hvor vigtige de lokale rammevilkår er for virksomheders trivsel og tiltrækningen af arbejdspladser. Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem væksten i industribeskæftigelsen fra 2010 til 2013 på tværs af kommuner, og den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsrammer. Men det kan skyldes andre forhold, som der ikke er kontrolleret for. Når der ikke er en målbar virkning kan forklaringen f.eks. være, at de kommuner, der er presset af mere strukturelle udviklingstræk (eksempelvis vigende befolkningstal og at de unge vandrer mod byerne), har en tendens til at sætte mere erhvervsvenlige rammer. 1 Eurostat (2011). 2 Analysen vil blive offentliggjort i løbet af sommeren

5 Dansk Industri gennemfører også spørgeskemaundersøgelser, hvor betydningen af forskellige kommunale rammevilkår afdækkes. 3 Kommunale funktioner, der har en direkte effekt på virksomhedernes omkostninger, såsom vejnet, effektiv sagsbehandling, og relativt lave skatter og afgifter er ifølge virksomhedsejerne vigtigst. Gode pasningstilbud og skoler er også relativt højt på listen over vigtige rammevilkår. Disse institutioner kan som nævnt have betydning for, hvorvidt personer med længere uddannelser ønsker at søge og påtage sig et job i kommunen. Tilstedeværelsen af et erhvervskontor, som giver rådgivning i forbindelse med opstart af virksomhed og anden iværksætterpolitik, anses ikke i sig selv for at være vigtigt. Tabel 1: De vigtigste lokale rammevilkår ifølge virksomheder Prioritet Rammevilkår 1 Et velfungerende vejnet 2 Hurtig og effektiv sagsbehandling 3 Lave kommunale skatter og afgifter 4 Gode pasningstilbud for børn 5 Gode folkeskoler 6 Velfungerende kollektive transportmuligheder 7 Effektiv jobformidling 8 Effektiv inddragelse af private i løsningen af off. opgaver 9 Et erhvervskontor 10 Iværksætterpolitik Anm.: Rangeringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Kilde: Dansk Industri (2009). I Dansk Industri (2011a) spørges ind til, hvilke områder virksomhederne mener kommunen først bør tage fat på at forbedre. Her kommer infrastruktur og transport ind på førstepladsen, skatter og afgifter er på andenpladsen, og tiltrækning af kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft er på tredjepladsen. 4 Uden for Sjælland og Hovedstaden lægges særlig vægt på tiltrækning af arbejdskraft, hvilket kan afspejle, at det er et særligt problem i yderområderne. Skatteforhold har også betydning for virksomheders beslutning om, hvor de skal placere sig. I et metastudie af litteraturen omhandlende virksomheders placering af investeringer på tværs af lande er effekten af en stigning i skatten på virksomheder på 1 pct. et fald i udenlandske investeringer på 3,3 pct. 5 Når det kommer til lokale skatter viser et studie af 3 Se f.eks. Dansk Industri (2009, 2011a, 2011b). 4 I undersøgelsen er bruttolisten med rammevilkår, som den adspurgte kan pege på, lidt anderledes end i undersøgelsen i tabel 1, og de to kan derfor ikke sammenlignes direkte. 5 De Mooij og Ederveen (2003). 5

6 schweiziske delstater, at større virksomhedsbeskatning medfører færre nye virksomheder. 6 Det peger på, at virksomheder reagerer på skatteincitamenter. I Danmark er der ikke forskelle i selskabsskattesatsen på tværs af kommuner, men der kan være forskel på, hvordan afskrivningsreglerne påvirker forskellige typer af virksomheder. Som udgangspunkt er der dog ikke grundlag for at sige, at afskrivningsreglerne virker til ugunst for industrien, måske tværtimod. Der er desuden forskelle i virksomhedernes betaling af ejendomsskatter, som udgøres af grundskyldspromille og dækningsafgift. Effekten af lavere ejendomsskatter kan afhænge af, hvor let det er at skaffe nye grunde til erhverv. I byerne, hvor pladsen er trang, er det muligt, at lavere ejendomsskatter ikke resulterer i flere virksomheder, men snarere i højere før-skat ejendomspriser. På landet er der mere plads. Derfor kan det være nemmere at skaffe nye grunde til bygninger, hvilket kan betyde, at en skattesænktning har større positiv effekt på antallet af nye virksomheder. Lavere grundskyldspromille og især lavere dækningsafgift, som er mere målrettet mod erhvervene, kan derfor være ét instrument til at sikre bedre rammevilkår for virksomheder på landet. I byerne er den gennemsnitlige dækningsafgift 6,6 promille mod 0,7 på landet. For de fleste landkommuner er dækningsafgiften således allerede i bund. Grundskyldspromillen er i gennemsnit ca. 25 på landet såvel som i byen, og minimumssatsen er 16. Generelt er grundskylden dog mindre skadelig for økonomien end f.eks. indkomstskatterne. Ejendomsværdiskatten har også betydning for bosætningsmønstrene, og der er stor forskel på, hvor hårdt private boliger beskattes i forskellige dele af landet. Det skyldes bl.a. ejendomsværdiskattestoppet, som fastlåser ejendomsværdiskatten på samme niveau, som i 2001/2002 samt, at prisudviklingen på boliger har været meget forskellig rundt om i landet. I København og Frederiksberg var 25 pct. af boligerne kendetegnet ved, at grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat lå under 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering (i 2011). I den anden ende af skalaen finder man det tidligere Sønderjyllands Amt. Her var skattegrundlaget over 95 pct. af den offentlige vurdering for en fjerdedel af boligerne. 7 Endelig kan kommunerne sætte indkomstskatten ned, hvilket potentielt kan øge tilflytningen af arbejdskraft. Men hvis tilflytningen øges i en kommune vil den falde i en anden med lavere skattegrundlag til følge. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent er 26 blandt bykommunerne og 25 blandt landkommunerne. Procenten varierer mellem 22,5 (Rudersdal) og 27,8 (Langeland). 6 Brulhart et al (2012). 7 Kraka (2014a). 6

7 Når skatten sættes ned, betyder det færre penge til service. Derfor skal de positive effekter af skattesænkninger vejes op imod de negative effekter ved færre penge til veje, skoler mv. Et studie af virksomheder i Maine i USA konkluderer f.eks., at større offentlige udgifter til lokale serviceydelser øger antallet af nye virksomheder også selvom det er finansieret af en skattestigning. 8 I de danske udkantskommuner bliver en relativt stor del af udgifterne dog finansieret over bloktilskuddet eller via udligningsordninger. Udfordringer i forbindelse med kommunernes indtægter og udgifter Kommunerne står for hovedparten af den individuelle offentlige service til borgerne, og står derfor med en vanskelig prioriteringsopgave. På den ene side er det nødvendigt at sikre kontrol med det samlede kommunale udgiftsniveau. Der er indført udgiftslofter for kommunerne under et, og der er fortsat skattestop for den kommunale indkomstskat, som også gælder for kommunerne under et. Der er indført forskellige sanktioner hvis udgiftsrammerne overskrides. Samtidig er der et underliggende udgiftspres blandt andet som følge af, at andelen af ældre øges i løbet af de næste årtier. Dette kan være en særlig udfordring for landkommuner, idet de har udsigt til en ekstra kraftig forøgelse i andelen af ældre og dermed et fald af personer i den arbejdsdygtige alder, jf. Figur 3. Ifølge befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik har landkommunerne udsigt til en stigning i andelen af personer, som er ældre end 65 år, på 8,5 pct.-point frem mod 2035, mens befolkningsantallet stagnerer eller falder. For bykommunerne ventes ældreandelen kun at stige 4,8 pct.-point, mens befolkningen ventes at vokse med op mod ½ mio. mennesker. På indtægtssiden vil flytningen af arbejdspladser og virksomheder fra land til by betyde lavere skatteprovenue for landkommunerne. Oven i disse problemstillinger kommer en række generelle udfordringer for kommunernes økonomi, hvor nogle af de centrale er nævnt i boks 1. 8 Bell og Gabe (2004). 7

8 Figur 3: Ændring i andelen af befolkningen som er over 65 år, Anm.: Kilde: Tallene bygger på en befolkningsprognose foretaget af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, FRKM114, FOLK1, og egne beregninger. Boks 1: Generelle udfordringer for kommunernes økonomi Offentlig service stilles typisk gratis til rådighed finansieret over skatten. Det er en central del af den danske velfærdsmodel. Det betyder imidlertid, at borgerne ofte ikke oplever en direkte sammenhæng mellem det de betaler til det offentlige og deres forbrug af offentlig service. Borgernes efterspørgsel efter mere og bedre service bliver således ikke begrænset af en tilsvarende højere pris. Desuden er der en tendens til, at efterspørgslen efter nogle typer offentlig service vil stige mere end indkomsterne efterhånden som samfundet bliver rigere. Offentlig service er arbejdskraftintensiv. Ældrepleje, sociale institutioner mv. er specielt i Danmark klassiske velfærdsområder, og på disse områder er den personlige pleje ofte i centrum. Produktivitetsudviklingen kan derfor være begrænset og med en lønudvikling, som er kædet sammen med lønudviklingen i den private sektor, kan udgifterne have en tendens til at blive trukket op relativt til indkomsterne. Nye teknologiske muligheder kan i nogle tilfælde virke udgiftsdrivende. Inden for visse områder af den offentlige service trækker den teknologiske udvikling selvstændigt efterspørgslen. Et eksempel på dette er sundhedssektoren, hvor fremkomsten af ny medicin og nye behandlingsmuligheder er med til at trække udgifterne op. På andre områder kan ny teknologi være udgiftsbesparende. Mere komplekse succeskriterier: I en privat virksomhed er succeskriteriet generelt set størst mulig 8

9 profit. I den offentlige sektor er succeskriteriet vanskeligere at afgrænse og måle på, hvilket gør det sværere at vurdere værdien af forskellige institutioner. 9

Konferenceoplæg 17. november 2014

Konferenceoplæg 17. november 2014 Konferenceoplæg 17. november 2014 Læsevejledning og sammenfatning Udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Konferenceoplægget udtrykker ikke ministeriets

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 2. Hvor tilfreds er du med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling? - og hvor vigtigt er det for dig? - På miljøområdet?

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere