Diskussionspapir 17. november 2014
|
|
- Lucas Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration af byggetilladelser og kvalitet af skoler kan have betydning for kommunernes evne til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Det er et grundvilkår for mange kommuner uden for de store byområder, at de unge vil rejse mod byerne og mange vil blive der efter uddannelsen. Nogle steder må man også regne med, at befolkningstallet vil falde og at befolkningssammensætningen skifter kraftigt i retning af flere ældre borgere. Det må planlægningen i de pågældende kommuner afstemmes efter. Dette papir ser nærmere på forskelle i rammevilkår mellem by- og landkommuner og diskuterer effekten af forskellige tiltag, der sigter mod at forbedre de lokale rammevilkår. Konklusioner Virksomheder på landet er overordnet set mere tilfredse med den lokale erhvervspolitik end virksomheder i byområderne. Virksomhederne på landet er særligt tilfredse med afgifts- og skatteniveauet samt rigeligheden af erhvervsgrunde. De er mindre tilfredse med kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, hvilket dog også kan afspejle mere strukturelle forhold, som kommunerne ikke har så meget kontrol over. Virksomheder vurderer, at et effektivt vejnet, hurtig sagsbehandling, og lave skatter og afgifter er blandt de vigtigste rammevilkår. Derudover er kvaliteten af skoler og pasningstilbud vigtige. Kommunens iværksætterpolitik, eller om kommunen specifikt har valgt at etablere et erhvervskontor, er isoleret set af mindre betydning ifølge virksomhederne. Forskning tyder på, at virksomheders placering påvirkes af skatteforskelle. Lavere ejendomsskatter kan være et redskab, som kan tiltrække flere virksomheder og mere arbejdskraft til landkommunerne. I dag er dækningsafgiften dog i forvejen lavere på landet end i byerne, og grundskyld er et mindre forvridende skatteinstrument end f.eks. indkomstskatter. Den effektive ejendomsværdiskat varierer meget på tværs af landet som følge af ejendomsværdiskattestoppet, og kan potentielt øge fraflytning fra nogle landkommuner. Lavere indkomstskat i en kommune kan betyde øget tilflytning, men gevinsterne herved skal ses i FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K
2 sammenhæng med, at de udgiftspolitiske muligheder dermed bliver mindre, og at det kan svække skattegrundlaget i andre kommuner. Lokale rammevilkår og industrien Kommunerne har en lang række ansvarsområder som både direkte og indirekte er med til at sætte rammelvilkårerne for virksomheder. Mulighed for at få byggetilladelser, vejnet og sagsbehandlingstider kan have direkte indflydelse på eksisterende virksomheders trivsel og beslutningen om at starte nye virksomheder. Derudover har f.eks. den kommunale beskæftigelsesindsats, personskatter og kvaliteten af folkeskolerne betydning for, hvem der bor i kommunen, og dermed det lokale udbud af arbejdskraft. Forskel på rammevilkår i by og på land I Dansk Industris årlige undersøgelser besvarer virksomheder spørgsmål om kvaliteten af de lokale rammebetingelser. Der spørges bl.a. ind til, hvor tilfredse virksomhederne overordnet set er med kommunens indsats over for erhvervslivet. Svarmulighederne er Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, og tillægges point fra 1 til 5. Det gennemsnitlige antal point kan herefter benyttes som et indeks for den generelle erhvervsvenlighed i hver kommune. I 2013 er gennemsnittet af dette indeks 3,4 på tværs af kommuner svarende til et sted mellem Hverken/Eller og Tilfreds. Kommunen med mindst tilfredshed er Vordingborg (2,5), og den højeste tilfredshed findes i Ikast-Brande (4,2). Afstanden fra den 10. lavest rangerede til den 10. højest rangerede kommune er 0,6, hvilket svarer til virkningen af, at 60 pct. af respondenterne rykker en kategori op i tilfredshed. Virksomheder i Jylland er i gennemsnit mere tilfredse med de lokale rammevilkår end virksomheder på øerne, jf. Figur 1. Der er også lidt større gennemsnitlig tilfredshed blandt landkommuner end blandt bykommuner. 2
3 Figur 1: Kommunernes erhversvenlighed ifølge virksomhederne, 2013 Anm.: Kortet viser virksomhedslederes tilfredshed med kommunens tiltag for erhvervsvilkårene generelt. Indekset er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Landkommuner scorer bl.a. højere end bykommuner når det gælder spørgsmål om, hvorvidt der er nok erhvervsgrunde og tilfredsheden med den lokale planlægning. Det kan skyldes, at der er mere plads på landet og illustrerer således en af fordelene ved at placere industri væk fra byen, jf. Figur 2. Derudover har landkommuner ifølge virksomhederne bedre skatteforhold og bedre sagsbehandling, mens deres vejnet og evnen til at fastholde og tiltrække nye borgere vurderes at være ringere. De sidstnævnte forhold skal ses i sammenhæng med den underliggende og stærke tendens til, at unge flytter mod storbyerne for at få uddannelse og få fuldt udbytte af deres kompetencer. Det kan kommunernes egen indsats ikke ændre afgørende på. Hvis man alene ser på de forhold, som kommunerne selv har indflydelse på, er det typiske billede, at erhvervsindsatsen i landområderne vurderes at være bedre end i byerne. Et andet rammevilkår, som kan have betydning for virksomheders trivsel, er adgangen til finansiering. En spørgeskemaundersøgelse fra Eurostat viser, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande har oplevet et stort fald i acceptraten for låneansøgninger 3
4 fra små og mellemstore virksomheder under krisen. 1 Samtidig peger en analyse fra Krakas Finanskrisekommission på, at små virksomheder i yderområder, har haft særlige udfordringer i 2009/2010, som ikke kan tilskrives virksomhedernes soliditet. 2 Figur 2: Forskel mellem by land Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Overordnet erhvervsvenlighed Formidling af information Land By Lokal planlægning Nok erhvervsgrunde Afgifter og gebyrer Erhvervsskatter Sagsbehandling på miljøområdet Vejnet Anm.: Figuren viser tilfredsheden med kommunernes tiltag på en række områder, der kan tænkes at påvirke rammevilkår for erhvervslivet. Hvert indeks er beregnet på baggrund af de 5 kategorier Meget Utilfreds, Utilfreds, Hverken/Eller, Tilfreds og Meget Tilfreds, som tillægges værdier fra 1 til 5. Kilde: Dansk Industri (2013). Hvor vigtige er lokale rammevilkår? Det er vanskeligt at komme med et kvantitativt bud på, hvor vigtige de lokale rammevilkår er for virksomheders trivsel og tiltrækningen af arbejdspladser. Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem væksten i industribeskæftigelsen fra 2010 til 2013 på tværs af kommuner, og den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsrammer. Men det kan skyldes andre forhold, som der ikke er kontrolleret for. Når der ikke er en målbar virkning kan forklaringen f.eks. være, at de kommuner, der er presset af mere strukturelle udviklingstræk (eksempelvis vigende befolkningstal og at de unge vandrer mod byerne), har en tendens til at sætte mere erhvervsvenlige rammer. 1 Eurostat (2011). 2 Analysen vil blive offentliggjort i løbet af sommeren
5 Dansk Industri gennemfører også spørgeskemaundersøgelser, hvor betydningen af forskellige kommunale rammevilkår afdækkes. 3 Kommunale funktioner, der har en direkte effekt på virksomhedernes omkostninger, såsom vejnet, effektiv sagsbehandling, og relativt lave skatter og afgifter er ifølge virksomhedsejerne vigtigst. Gode pasningstilbud og skoler er også relativt højt på listen over vigtige rammevilkår. Disse institutioner kan som nævnt have betydning for, hvorvidt personer med længere uddannelser ønsker at søge og påtage sig et job i kommunen. Tilstedeværelsen af et erhvervskontor, som giver rådgivning i forbindelse med opstart af virksomhed og anden iværksætterpolitik, anses ikke i sig selv for at være vigtigt. Tabel 1: De vigtigste lokale rammevilkår ifølge virksomheder Prioritet Rammevilkår 1 Et velfungerende vejnet 2 Hurtig og effektiv sagsbehandling 3 Lave kommunale skatter og afgifter 4 Gode pasningstilbud for børn 5 Gode folkeskoler 6 Velfungerende kollektive transportmuligheder 7 Effektiv jobformidling 8 Effektiv inddragelse af private i løsningen af off. opgaver 9 Et erhvervskontor 10 Iværksætterpolitik Anm.: Rangeringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Kilde: Dansk Industri (2009). I Dansk Industri (2011a) spørges ind til, hvilke områder virksomhederne mener kommunen først bør tage fat på at forbedre. Her kommer infrastruktur og transport ind på førstepladsen, skatter og afgifter er på andenpladsen, og tiltrækning af kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft er på tredjepladsen. 4 Uden for Sjælland og Hovedstaden lægges særlig vægt på tiltrækning af arbejdskraft, hvilket kan afspejle, at det er et særligt problem i yderområderne. Skatteforhold har også betydning for virksomheders beslutning om, hvor de skal placere sig. I et metastudie af litteraturen omhandlende virksomheders placering af investeringer på tværs af lande er effekten af en stigning i skatten på virksomheder på 1 pct. et fald i udenlandske investeringer på 3,3 pct. 5 Når det kommer til lokale skatter viser et studie af 3 Se f.eks. Dansk Industri (2009, 2011a, 2011b). 4 I undersøgelsen er bruttolisten med rammevilkår, som den adspurgte kan pege på, lidt anderledes end i undersøgelsen i tabel 1, og de to kan derfor ikke sammenlignes direkte. 5 De Mooij og Ederveen (2003). 5
6 schweiziske delstater, at større virksomhedsbeskatning medfører færre nye virksomheder. 6 Det peger på, at virksomheder reagerer på skatteincitamenter. I Danmark er der ikke forskelle i selskabsskattesatsen på tværs af kommuner, men der kan være forskel på, hvordan afskrivningsreglerne påvirker forskellige typer af virksomheder. Som udgangspunkt er der dog ikke grundlag for at sige, at afskrivningsreglerne virker til ugunst for industrien, måske tværtimod. Der er desuden forskelle i virksomhedernes betaling af ejendomsskatter, som udgøres af grundskyldspromille og dækningsafgift. Effekten af lavere ejendomsskatter kan afhænge af, hvor let det er at skaffe nye grunde til erhverv. I byerne, hvor pladsen er trang, er det muligt, at lavere ejendomsskatter ikke resulterer i flere virksomheder, men snarere i højere før-skat ejendomspriser. På landet er der mere plads. Derfor kan det være nemmere at skaffe nye grunde til bygninger, hvilket kan betyde, at en skattesænktning har større positiv effekt på antallet af nye virksomheder. Lavere grundskyldspromille og især lavere dækningsafgift, som er mere målrettet mod erhvervene, kan derfor være ét instrument til at sikre bedre rammevilkår for virksomheder på landet. I byerne er den gennemsnitlige dækningsafgift 6,6 promille mod 0,7 på landet. For de fleste landkommuner er dækningsafgiften således allerede i bund. Grundskyldspromillen er i gennemsnit ca. 25 på landet såvel som i byen, og minimumssatsen er 16. Generelt er grundskylden dog mindre skadelig for økonomien end f.eks. indkomstskatterne. Ejendomsværdiskatten har også betydning for bosætningsmønstrene, og der er stor forskel på, hvor hårdt private boliger beskattes i forskellige dele af landet. Det skyldes bl.a. ejendomsværdiskattestoppet, som fastlåser ejendomsværdiskatten på samme niveau, som i 2001/2002 samt, at prisudviklingen på boliger har været meget forskellig rundt om i landet. I København og Frederiksberg var 25 pct. af boligerne kendetegnet ved, at grundlaget for betaling af ejendomsværdiskat lå under 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering (i 2011). I den anden ende af skalaen finder man det tidligere Sønderjyllands Amt. Her var skattegrundlaget over 95 pct. af den offentlige vurdering for en fjerdedel af boligerne. 7 Endelig kan kommunerne sætte indkomstskatten ned, hvilket potentielt kan øge tilflytningen af arbejdskraft. Men hvis tilflytningen øges i en kommune vil den falde i en anden med lavere skattegrundlag til følge. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent er 26 blandt bykommunerne og 25 blandt landkommunerne. Procenten varierer mellem 22,5 (Rudersdal) og 27,8 (Langeland). 6 Brulhart et al (2012). 7 Kraka (2014a). 6
7 Når skatten sættes ned, betyder det færre penge til service. Derfor skal de positive effekter af skattesænkninger vejes op imod de negative effekter ved færre penge til veje, skoler mv. Et studie af virksomheder i Maine i USA konkluderer f.eks., at større offentlige udgifter til lokale serviceydelser øger antallet af nye virksomheder også selvom det er finansieret af en skattestigning. 8 I de danske udkantskommuner bliver en relativt stor del af udgifterne dog finansieret over bloktilskuddet eller via udligningsordninger. Udfordringer i forbindelse med kommunernes indtægter og udgifter Kommunerne står for hovedparten af den individuelle offentlige service til borgerne, og står derfor med en vanskelig prioriteringsopgave. På den ene side er det nødvendigt at sikre kontrol med det samlede kommunale udgiftsniveau. Der er indført udgiftslofter for kommunerne under et, og der er fortsat skattestop for den kommunale indkomstskat, som også gælder for kommunerne under et. Der er indført forskellige sanktioner hvis udgiftsrammerne overskrides. Samtidig er der et underliggende udgiftspres blandt andet som følge af, at andelen af ældre øges i løbet af de næste årtier. Dette kan være en særlig udfordring for landkommuner, idet de har udsigt til en ekstra kraftig forøgelse i andelen af ældre og dermed et fald af personer i den arbejdsdygtige alder, jf. Figur 3. Ifølge befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik har landkommunerne udsigt til en stigning i andelen af personer, som er ældre end 65 år, på 8,5 pct.-point frem mod 2035, mens befolkningsantallet stagnerer eller falder. For bykommunerne ventes ældreandelen kun at stige 4,8 pct.-point, mens befolkningen ventes at vokse med op mod ½ mio. mennesker. På indtægtssiden vil flytningen af arbejdspladser og virksomheder fra land til by betyde lavere skatteprovenue for landkommunerne. Oven i disse problemstillinger kommer en række generelle udfordringer for kommunernes økonomi, hvor nogle af de centrale er nævnt i boks 1. 8 Bell og Gabe (2004). 7
8 Figur 3: Ændring i andelen af befolkningen som er over 65 år, Anm.: Kilde: Tallene bygger på en befolkningsprognose foretaget af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, FRKM114, FOLK1, og egne beregninger. Boks 1: Generelle udfordringer for kommunernes økonomi Offentlig service stilles typisk gratis til rådighed finansieret over skatten. Det er en central del af den danske velfærdsmodel. Det betyder imidlertid, at borgerne ofte ikke oplever en direkte sammenhæng mellem det de betaler til det offentlige og deres forbrug af offentlig service. Borgernes efterspørgsel efter mere og bedre service bliver således ikke begrænset af en tilsvarende højere pris. Desuden er der en tendens til, at efterspørgslen efter nogle typer offentlig service vil stige mere end indkomsterne efterhånden som samfundet bliver rigere. Offentlig service er arbejdskraftintensiv. Ældrepleje, sociale institutioner mv. er specielt i Danmark klassiske velfærdsområder, og på disse områder er den personlige pleje ofte i centrum. Produktivitetsudviklingen kan derfor være begrænset og med en lønudvikling, som er kædet sammen med lønudviklingen i den private sektor, kan udgifterne have en tendens til at blive trukket op relativt til indkomsterne. Nye teknologiske muligheder kan i nogle tilfælde virke udgiftsdrivende. Inden for visse områder af den offentlige service trækker den teknologiske udvikling selvstændigt efterspørgslen. Et eksempel på dette er sundhedssektoren, hvor fremkomsten af ny medicin og nye behandlingsmuligheder er med til at trække udgifterne op. På andre områder kan ny teknologi være udgiftsbesparende. Mere komplekse succeskriterier: I en privat virksomhed er succeskriteriet generelt set størst mulig 8
9 profit. I den offentlige sektor er succeskriteriet vanskeligere at afgrænse og måle på, hvilket gør det sværere at vurdere værdien af forskellige institutioner. 9
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereKOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE
September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen
Læs mereDe kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009
22. januar 2009 De kommunale erhvervsvilkår er afgørende for virksomhederne AF chefkonsulent SUNE K. JENSEN, SKJ@DI.DK Syv ud af ti mindre- og mellemstore virksomheder vurderer, at de kommunale rammer
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen
Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereStore virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima
September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereOdsherred som erhvervskommune
Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen
Læs mereKonferenceoplæg 17. november 2014
Konferenceoplæg 17. november 2014 Læsevejledning og sammenfatning Udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Konferenceoplægget udtrykker ikke ministeriets
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereKommunerne leverer historisk godt erhvervsklima
Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner
Læs mereLokalt Erhvervsklima
Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereFredericia - resultater
OVERSIGTSNOTAT Fredericia - resultater SAMLET 17 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 16 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 29 2. Arbejdskraft 29 3. Uddannelse 22 4. Kommunal sagsbehandling 28 5. Skatter,
Læs mereBallerup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ballerup - resultater SAMLET 43 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 33 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 17 2. Arbejdskraft 67 3. Uddannelse 53 4. Kommunal sagsbehandling 70 5. Skatter,
Læs mereGlostrup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Glostrup - resultater SAMLET 56 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 61 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 7 2. Arbejdskraft 61 3. Uddannelse 80 4. Kommunal sagsbehandling 56 5. Skatter,
Læs mereOdder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed
OVERSIGTSNOTAT Odder - resultater SAMLET 16 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 10 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 72 2. Arbejdskraft 5 3. Uddannelse 37 4. Kommunal sagsbehandling 67 5. Skatter,
Læs mereIkast-Brande - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ikast-Brande - resultater SAMLET 1 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 1 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 15 2. Arbejdskraft 2 3. Uddannelse 2 4. Kommunal sagsbehandling 8 5. Skatter,
Læs mereKOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER
September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private
Læs mereSAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Billund Samlet placering 26 SAMLET Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Billunds bedste placering er som nummer 1
Læs mereVirksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet
September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder
Læs mereDI's erhvervsklimaundersøgelse 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort
Læs mereSAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Nordfyns Samlet placering 12 SAMLET Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Nordfyns bedste placering er som nummer
Læs mereSAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Vordingborg Samlet placering 71 SAMLET Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Vordingborgs bedste placering er
Læs mereSAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Odder Samlet placering 18 SAMLET Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Odders bedste placering er som nummer 13 i kategorierne
Læs mereSamlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012
September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereErhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference
Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereIshøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer
Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder
Læs mereJylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, 2328 9685 SEPTEMBER 2018 Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner Vinderen af Lokalt Erhvervsklima 2018 er Ikast-Brande. Kommunen er på podiet i fire
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes
Læs mere2016 INDSATS- EVALUERING
2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...
Læs mereVisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne
VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,
Læs mereNÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL
1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereFire små kommuner gør det godt
Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima
Læs mereDET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN
Læs mereVirksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur
DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især
Læs mereVækstlaget i Syddanmark
Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereDenmark s politically independent think tank
Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereGodt erhvervsklima giver arbejdspladser
September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er
Læs mere1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
Læs mereFortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling
Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling Lars Rise and Shine Erhvervsklima? 2 Disposition Min baggrund Erhvervsklimaundersøgelser Skanderborg i front Strategisk arbejde med placering og/eller
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen
Læs mereDansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
Læs mereLokale politikere vil også gerne erhvervslivet
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 2128 6671 AUGUST 2018 Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Når virksomhederne i kommunen vinder, så vinder kommunen og borgerne i den også.
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereFire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima
Thorbjørn Baum thob@di.dk, 2328 9685 SEPTEMBER 2019 Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima I år er tiende år, DI gennemfører undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. På de ti år, er andelen af virksomheder,
Læs mereBedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne
September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne
Læs mereKommunal erhvervsvenlighed - baggrund og debatoplæg
» irh Kommunal erhvervsvenlighed - baggrund og debatoplæg Jacob Pedersen 09 12-2011 24.10.00-A00 5 11 [Version nr.] 1. Dansk Industris undersøgelse af den kommunale erhvervsvenlighed Dansk Industri har
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereGrundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,
Læs mereBUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE
BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE Indhold Baggrund... 2 Vejledning til læsning af rapporten... 3 Hovedkonklusion... 4 Kommunale rammevilkår... 5 Barrierer for vækst... 6 Image... 8 Kommunal sagsbehandling...
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE
2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 6 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014
ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mereMange kommuner sænker afgift på virksomheder
Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereHVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE
September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereGenerelle bemærkninger
Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDe oplagte kandidater
De oplagte kandidater De oversete kandidater 2 UD AF 5 VIRKSOMHEDER... er flyttet inden for de seneste 10 år Virksomhedernes ønskeseddel God digital infrastruktur Adgang til kvalificeret arbejdskraft God
Læs mere» METODE- OG DATAGRUNDLAG
» METODE- OG DATAGRUNDLAG 2019 INDHOLD METODEN KORT FORTALT... 3 DATAGRUNDLAG... 4 2.1 Spørgeskemaundersøgelse: Lokalt Erhvervsklima 2019...4 2.2 Officielle statistiske indikatorer...4 BEREGNING AF KOMMUNERNES
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereLokalt erhvervsklima Resultater for Randers
Notat Forvaltning: Erhverv & Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. september 2011 Udf rdiget af: Hanne Lykke Thonsgaard og Pernille Bouteloup Kofoed Vedrłrende: Resultater for Randers Kommune i DI erhvervsklima
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mere