nr. 10 Oktober 2004 Ildsjæl i sikkerhedsarbejdet Side Klare regler for forsømt tid Afslører spionkamera

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 10 Oktober 2004 Ildsjæl i sikkerhedsarbejdet Side 12-13 Klare regler for forsømt tid Afslører spionkamera"

Transkript

1 245770_CO-mag_okt04 10/13/04 10:27 AM Side 1 nr. 10 Oktober 2004 Ildsjæl i sikkerhedsarbejdet Side Klare regler for forsømt tid Side 15 Afslører spionkamera Side 24

2 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Leder Her går det godt Det går ufatteligt godt i Danmark. Der har været råd til skattelettelser. Der er blevet mere velfærd og flere offentligt ansatte. Og samtidig er ledigheden begyndt at falde og beskæftigelsen vil næste år være højere end nogensinde før. Og optimismen blomstrer, fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han indledte den folketingssamling, der formentlig bliver den sidste før det kommende folketingsvalg. Og netop det forestående valg prægede statsministerens skønmaleri af situationen i dagens Danmark. Ikke et ord om de massive problemer på f.eks. uddannelsesområdet, ældreplejen, sygehusene og børnepasningen, som regeringens nedskæringer og skattestop fører med sig. Der var heller ingen svar til de flere arbejdsløse i den private sektor, der er kommet til siden VK-regeringen overtog magten. De måtte endnu en gang nøjes med statsministerens løfter om, at ledigheden er på vej ned og at beskæftigelsen stiger næste år. Alt imens ledigheden stiger med omkring 30 nye ledige hver eneste dag som den har gjort det uafbrudt, siden Anders Fogh Rasmussen rykkede ind i Statsministeriet. Fjernt fra virkeligheden Samtidig viste åbningstalen, at Anders Fogh Rasmussen forsøger at tegne et billede, der er milevidt fra den virkelighed, flertallet af befolkningen oplever til daglig. Regeringens forårspakke gav i hvert fald på papiret en skattelettelse til de mest velstillede på adskillige milliarder kroner. Målet var, at skattelettelsen skulle være med til at sætte skub i økonomien og give flere arbejdspladser. Den har vi også hørt før, og som tallene for arbejdsløsheden viser holder den heller ikke denne gang. Arbejdsløsheden er fortsat alt, alt for høj, og langtidsledigheden er steget markant de seneste år. Samtidig viser tallene, at det er de ældre og de dårligst uddannede på arbejdsmarkedet, der betaler prisen. Heller ikke her er der meget hjælp at hente. Ganske vist taler statsministeren om bedre muligheder for omskoling og efteruddannelse. Der er også indledt 3-parts drøftelser med arbejdsmarkedets parter om et markant løft af voksen- og efteruddannelserne. Men også her er det svært at tage løfterne alvorligt, når kendsgerningen er, at VK-regeringen har gennemført markante forringelser netop på voksen- og efteruddannelsesområdet. Og lur os om ikke målet med hele manøvren netop er, at lønmodtagerne selv skal betale for efteruddannelsen endnu en gang. Rammer de unge Det er også svært at fæstne lid til en statsminister, der taler om regeringens reform af erhvervsuddannelserne som en forbedring, når kendsgerningerne er, at tusinder af unge er blevet ramt af besparelserne på ungdomsuddannelserne. Prøv blot at spørge de unge i gymnasierne, handelsskolerne, de tekniske skoler og alle øvrige erhvervsuddannelser. Uddannelsesgarantien for de unge er væk og skolepraktikken er skåret ned til det rene ingenting. Med endnu større risiko for, at tusinder af unge aldrig får gennemført den erhvervsuddannelse, alle ellers siger der er så hårdt brug for, hvis vi skal klare os i den stigende internationale konkurrence. Samler trådene - på o tværs af alle fagskel Den fremtidige faglige struktur i Vestas efter opkøb af NEG Micon vil stadig bestå af koordinerende tillidsrepræsentanter fra de enkelte fabrikker Det bliver Vestas-modellen - med en fællestillidsrepræsentant for Vestas i Danmark og med en koordinerende tillidsrepræsentant for hver fabriksenhed i Danmark - der overlever i den fremtidige faglige struktur efter Vestas opkøb af NEG Micon. Det blev konklusionen efter en tillidsrepræsentantkonference i Odense Congress Center, arrangeret i samarbejde med COindustri, hvor 62 tillidsrepræsentanter fra Vestas fabrikker i Danmark deltog. Den faglige struktur i Vestas lægger op til sam-arbejde på tværs af alle fagskel og mellem alle fagforbund tilsluttet CO-industri. Samarbejdet foregår på samme måde som i Vestas-koncernen. Meget projektorienteret. - Hvordan vil vi organisere os i virksomheden? Hvordan ønsker vi det faglige arbejde skal fungere? Hvordan skal de tillidsvalgte samarbejde? Det havde vi på forhånd bedt de tillidsvalgte om at diskutere lokalt på fabrikkerne før konferencen. For det er vanskeligt at debattere i et forum med 62 tillidsvalgte. - Det blev besluttet at holde fast i det hidtidige koncept med koordinerende tillidsfolk, fortæller fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, Vestas. Vindmøllekoncernen Vestas - med mellem og ansatte i Danmark - har måske været den hurtigst voksende virksomhed i Danmark. Men medarbejderne i produktionen er ikke medlemmer af eller organiseret i en Fællesklub. Og der er ingen planer om at etablere en Fællesklub, som det ellers er normalt i de fleste virksomheder af den størrelse. Samler trådene Men uanset om tillidsfolkene kommer fra SiD (snart Fagligt Fælles Forbund: 3F), HK, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund eller Dansk Metal, så foregår der - på tværs af fagskel og fagforeninger - et tæt fagligt samarbejde. - Indtil nu er det lykkedes at holde trådene samlet ved hjælp af koordinerende tillidsrepræsentanter fra de enkelte fabrikker, fortæller Kim Hvid Thomsen, mangeårig fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S-bestyrelsen i Vestas. De koordinerende tillidsrepræsentanter fungerer i princippet som fællestillidsrepræsentanter, idet vedkommende repræsenterer alle CO-industri-kolleger fra den enkelte fabrik. Kompetencen blandt koordinerende tillidsrepræsentanter svarer til den kompetence, som resten af de tillidsvalgte på fabrikkerne giver dem. Antallet af koordinerende tillidsrepræsentanter svarer nogenlunde til antallet af fabriksenheder. Hertil kommer koordinerende tillidsrepræsentanter fra henholdsvis Teknisk Landsforbund og HK. Kommunikationen mellem de mange tillidsfolk ved Vestas i Danmark foregår meget via og mobiltelefon. Det har været overvejet at benytte video i det faglige samarbejde. De fleste af Vestas tillidsfolk arbejder på skiftehold og på 12 timers vagter. Fortsætter på næste side indhold Samler trådene på tværs af fagskel 2 Europæisk samarbejdsudvalg på Vestas 4 Fra vrede til dialog 6 Investering i sundhed 8 Større interesse for helbredstjek 11 Ildsjæl i sikkerhedsarbejdet har udsigt til nyt job efter lukning 14 Klare regler for forsømt tid 15 International fagbevægelse 18 Faglig orientering 20 Noter 22 Afslører spionkamera 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN CO-Magasinet side 2-3

3 fortsat fra side 3 Ny koncernstruktur Det var første gang, alle tillidsfolk havde mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om fagligt arbejde og resultater før og efter fusionen. Men hvis det står til Kim Thomsen bliver det ikke sidste gang, alle tillidsfolk mødes. Han synes, det største udbytte er, at de tillidsvalgte lærer hinanden at kende på en anden måde end blot ved at mødes to timer. Harmonisering Ledelsen ved Vestas har meddelt tillidsfolkene, at de gerne vil have harmoniseret løn- og arbejdsvilkår efter fusionen med NEG Micon, idet der p.t. eksisterer mange - og forskellige - lokalaftaler. I første omgang har medarbejderne vedtaget at nedsætte en styregruppe, så alle fabriksafsnit er repræsenteret. På konferencen blev der valgt en suppleant for fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen. Nyvalgt til posten som stedfortrædende fællestillidsrepræsentant blev John Markwardsen fra vingefabrikken i Nakskov. Souschef Henrik Kjærgaard og konsulent Peter Dragsbæk, begge fra CO-industri, deltog i Vestas-konferencen. Fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel fra Coloplast A/S fortalte om de erfaringer, tillidsfolk ved Coloplast har gjort med netværkssamarbejde. Hun lagde op til gruppearbejde og debat om netværkssamarbejde. NEG-direktør fratrådte Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, der sidder som medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen for Vestas, har ingen kommentarer til, at bestyrelsesformand Bent Carlsen fra Vestas Wind Systems A/S benyttede tillidsrepræsentantkonferencen til at offentliggøre, at bestyrelsen og vice-administrerende direktør Torben Bjerre-Madsen efter gensidig overenskomst har valgt at slutte samarbejdet med virkning fra udgangen af september Indtil fusionen var Torben Bjerre-Madsen administrerende direktør i NEG Micon. Direktionen i Vestas Wind Systems A/S består nu af administrerende direktør Svend Sigaard, økonomidirektør Henrik Nørremark, teknologidirektør Mogens Filtenborg, produktionsdirektør Knud Andersen og salgsdirektør Jens Anders Jensen. Fællestillidsrepræsentanten henviser til, at Vestas er i gang med at omstrukturere produktionen i koncernen til fire holdingselskaber. Det medfører, at der bliver ansat mange nye medarbejdere - navnlig funktionærer og administrative medarbejdere - for når der oprettes et holdingselskab for en række danske og udenlandske fabrikker, er det nødvendigt at etablere nye stabsfunktioner, påpeger Kim Hvid Thomsen. Den ny koncernstruktur medfører, at produktionen bliver opdelt i fire holdingselskaber. Og så vil der være en række danske og udenlandske virksomheder i selskabet. Nacelles A/S - med hovedsæde i Lem - skal stå for produktion af naceller til vindmøller samt montage. Firmaet vil blandt andet omfatte montagefabrikker i Randers, Ringkøbing og Viborg og maskinfabrikker i Lem og Skagen. Blades A/S - med hovedsæde i Lem ved Ringkøbing - skal stå for produktion af vindmøllevinger. Firmaet vil blandt andet Europæisk samarbejdsudvalg på vej i Vestas omfatte vingefabrikker i Lem og Nakskov. Towers A/S - med uafklaret placering af hovedsæde - skal stå for produktion af vindmølletårne. Firmaet vil blandt andet omfatte tårnfabrikker i Varde, Svendborg og Rudkøbing. Controlls A/S - med hovedsæde i Hammel ved Århus - skal stå for produktion af styringer til vindmøller. Firmaet vil blandt andet omfatte styringsfabrikker i Hammel, Århus og Lem. Vestas har fabriksanlæg i fem lande i EU - Danmark, Tyskland, Italien, Spanien og England - og medarbejderne vil have et europæisk samarbejdsudvalg Det ny Vestas tæt på ansatte Medarbejderstaben voksede netto med 261 medarbejdere det første halve år - Ny koncernstruktur betyder flere funktionærer og flere administrative medarbejdere Medarbejder nummer er - eller bliver - snart ansat i Vestas Wind Systems A/S. Medarbejderstaben er, netto, vokset med 261 medarbejdere - fra ansatte 31. december til medarbejdere ved udgangen af juni. Det fremgår af den første halvårsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S efter opkøb af vindmøllekoncernen NEG Micon. Selv om der blev afskediget ca. 500 medarbejdere på koncernplan på grund af fusionen, fortsætter antallet af medarbejdere med at vokse. Det skal ses i forhold til vækstrater på ca. 25 procent årligt i vindmølleindustrien. Vestas Wind Systems A/S, der er verdens største vindmølleproducent, har efter eget udsagn erobret markedsandele på det globale vindmøllemarked i første halvår. I år budgetterer koncernen med en omsætning på ca. 20 milliarder kroner. Næsten hele produktionen går til eksport. - Er der udsigt til nedskæringer i organisationen? - Det tror jeg ikke, siger mangeårig fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S Kim Hvid Thomsen. På en tillidsrepræsentantkonference, arrangeret af CO-industri i Odense Congress Center for 62 tillidsrepræsentanter fra Vestas Wind Systems A/S, orienterede konsulent Peter Dragsbæk fra CO-industri om mulighed for oprettelse af europæisk samarbejdsudvalg, ESU. Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen fra Vestas oplyser, at der er planer om at oprette et europæisk samarbejdsudvalg ved Vestas, der vil komme til at bestå af repræsentanter for lønmodtagere i Danmark og fra de øvrige EU-lande, hvor Vestas har fabriksanlæg, og det er Tyskland, Italien, Spanien og England. På nuværende tidspunkt er processen sat i gang, idet de formelle ansøgninger for at komme i gang med forhandlinger om oprettelse af europæisk samarbejdsudvalg er indsendt. Ledelsen behøver i princippet ikke tage stilling til, om de synes det er en god idé med et europæisk samarbejdsudvalg, for et EUdirektiv giver medarbejderne ret til at etablere ESU. Når der er indsendt ansøgninger fra mindst to lande, skal der nedsættes et udvalg til at udarbejde et oplæg til en ESU-aftale og til en valghandling. Et europæisk samarbejdsudvalg kan have fra 3 til 30 repræsentanter. 16 koordinerende tillidsrepræsentanter I begyndelsen af det nye år vil medarbejderne ved Vestas i samarbejde med COindustri arrangere et kursus, så kommende medlemmer af europæisk samarbejdsudvalg kan blive klædt på til at løse opgaven tilfredsstillende. De koordinerende tillidsrepræsentanter ved Vestas Wind Systems A/S i Danmark består af 16 tillidsfolk fra SiD, HK, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund og Dansk Metal: Kim Hvid Thomsen, Lem Maskinfabrik, Jacob Jepsen, Skagen Maskinfabrik, Martin Henriksen, montagen Viborg, Lene Q. Berggren, Teknisk Landsforbund, Jan Preetzmann, montagen Randers, Knud Svovlgård, montagen Ringkøbing, Jesper K. Hansen, tårnfabrik Varde, Ove Pedersen, tårnfabrik Svendborg, Hans Chr. Hansen, tårnfabrik Rudkøbing, Børge Conradsen, styring Lem, Ruth Neumeister, styring Århus, Ole Jørgensen, styring Hammel, Bjarne Meldgård, vingefabrik Lem, John Markwardsen, vingefabrik Nakskov, Benny N. Albertsen, service Videbæk (Nordeuropa), og Vivi B. Christensen, Lem Maskinfabrik. Kim Hvid Thomsen CO-Magasinet side 4-5

4 til Fra vrede og frustration til dialog Tillidsfolkene på Alfa Laval Copenhagen arbejder målrettet med konfliktløsning, når det brænder på på arbejdspladsen Af Jette Møller Nielsen Foto: Nina Lemvigh-Müller Værkfører Henrik Jensen: - Johns konfliktløsningsmetode er god, men den kræver menneskekundskab, uddannelse i konfliktløsning og engagement. Hvad gør man, hvis det hele er ved at gå op i en spids på arbejdspladsen? Hvis en konflikt er kørt så langt ud, at folk bare skælder ud på hinanden i vrede og frustration? Svaret er: Få en dialog i gang, forsøg at få opklaret, hvad konflikten bunder i, og hvordan parterne kan nå frem til det fælles mål - at få arbejdspladsen til at fungere godt. Det er hovedelementerne i den opskrift, de timelønnedes tillidsmænd på Alfa Laval Copenhagens fabrik i Søborg er begyndt at bruge, når de medvirker til at løse konflikter på arbejdspladsen. Opskriften lyder enkel, men det kræver øvelse at udføre den i praksis. Som tillidsmand skal man ikke blot selv forsøge at se en sag fra to sider, men også prøve at få de stridende parter til det. Og man skal hjælpe dem på en måde, så de selv løser konflikten og selv laver retningslinjer for, hvordan arbejdet og samarbejdet skal forløbe fremover. Fællestillidsmand Bjarne Jørgensen og SiDernes tillidsmand John Pedersen er ikke sjældent ude for at blive tilkaldt, hvis der opstår en konflikt i en af afdelingerne på fabrikken, hvor de timelønnede i fem-seks år har arbejdet i selvstyrende grupper. - Det er typisk udformningen af selvstyret, der giver anledning til konflikter. Nogle mellemledere har svært ved at afgive kompetence til grupperne. Samtidig er medarbejderne mere engageret i arbejdet end før selvstyret. De vil ikke bare lave dippedutter, men være med i processerne fra start til slut, siger John Pedersen, der har været ansat på fabrikken i 15 år. Han ser det også som et problem, at der ikke generelt er fulgt op på de moralske og arbejdsmæssige normer og spilleregler, som blev formuleret, da de selvstyrende grupper blev indført. Efter nogle år glemmer folk at følge dem eller udvikler dem til egen fordel. - Vi mangler desuden generelle regler for, hvad der skal ske, hvis folk ikke går ind for selvstyrende grupper eller ikke egner sig til at arbejde på den måde. Skærmydsler John Pedersen har det seneste par år specialiseret sig i konfliktløsning og er ved at fuldføre en uddannelse som master i konfliktløsning efter NLP-systemet (NLP står for Neuro Linguistic Programming). - NLP giver nogle teknikker til at kommunikere med andre på en god måde. En af grundtankerne er, at vi hver især har vores kort over verden og skal respektere hinandens kort over verden i stedet for at trumfe vores eget kort igennem, siger han. Teknikkerne fik han brug for, da en konflikt i foråret brød ud i lys lue i fabrikkens kvalitetsafdeling. Tre afdelinger - kontrol, varemodtagelse og lager, i alt ti mand - var kort forinden slået sammen til én, og en ny værkfører var ansat. Sammenlægningen af de tre afdelinger var i sig selv en udfordring. Nu skulle medarbejderne både samarbejde på en ny måde og udføre andre opgaver, end de var vant til. Den ny værkfører fik samlet de tre gamle afdelinger fysisk og opfyldte dermed et ønske hos medarbejderne. Men han havde en noget anden og mere kontant stil end sin forgænger og var fra sin tidligere arbejdsplads vant til et højt tempo. Medarbejderne følte, at han kontrollerede dem og blandede sig for meget, og der opstod flere skærmydsler. Eksplosion - En dag eksploderede det. Så måtte jeg på banen. Jeg foreslog at kalde alle sammen til et møde. Det gjaldt om at få en dialog i gang. Begge parter ønskede jo at få afdelingen til at fungere, om end på forskellig måde, siger John Pedersen. - I starten skældte folk bare ud, og min opgave var i første omgang at få dem til at snakke ordentligt sammen. Jeg arbejdede efter en metode, hvor jeg først forsøgte at leve mig ind i de to parters standpunkter og derpå se på den ene og den anden part med modpartens øjne. - Samtidig skulle jeg være den neutrale iagttager, fluen på væggen, der kan komme med gode råd til parterne om, hvordan de kan komme videre. Fra denne position kunne jeg også guide folk til at se på sig selv med modpartens øjne, så de dels fik en større forståelse for modpartens synspunkter, dels en fornemmelse af, hvordan de virkede på andre. Dialog - Hvis man ser sig selv stå og skabe sig, kan man måske forstå, at andre opfatter én på en bestemt måde. Så kan man få skrællet det ubehagelige af og begynde at snakke sammen på en ordentlig måde - og så er man allerede på vej til at løse konflikten. Nu er vejen nemlig banet for at spørge: Hvad er vigtigt her, hvad er problemets kerne, hvad er det fælles mål, og hvordan kan vi opnå det? - Når parterne taler om selve konflikten, er det vigtigt, at den enkelte siger, hvad der generer ham, og at han bliver hørt. Derefter kan gruppen begynde at bruge erfaringerne fra konflikten til at ændre tingene og sætte sig et nyt mål, siger han. Gruppens løsning Det er en vigtig pointe, at det er gruppen selv, der løser konflikten og sætter nye rammer og mål, som alle føler sig forpligtede overfor. Det hører også med, at den laver et fremtidscheck, dvs. finder ud af, hvad den gør, hvis der opstår nye konflikter. - Det ny mål her blev at holde møde hver morgen, så længe det er nødvendigt. På mødet aftaler man, hvem der gør hvad i løbet af dagen, taler om eventuelle problemer og kommer med ros og ris. Morgenmøde-modellen er desuden med til at guide værkføreren over i den rolle som vejleder for gruppen, som ligger i ideen med selvstyrende grupper, siger John Pedersen. - Så skete det lykkelige, at folk gav sig til at holde morgenmøder og begyndte at få mere gensidig tillid og forståelse for hinanden. Så nu går det den rigtige vej i afdelingen. Værkfører Henrik Jensen, maskinarbejder Jimmie Thomsen og specialarbejder Kenneth Christiansen fra kvalitetsafdelingen er enige med ham. De to sidstnævnte er henholdsvis tidligere og nuværende gruppeformand. Denne position mellem top og bund har alle gruppemedlemmer på skift i seks måneder ad gangen som led i selvstyret. Værkføreren Henrik Jensen, ansat på fabrikken fra januar 2004: - Jeg kom fra et job som projektleder hos en lille jysk underleverandør, hvor det gjaldt om at køre med 180 km i timen for at overleve. Alfa Laval har overlevet over 100 år, og tempoet er et andet. I afdelingen var de ikke vant til en synlig leder, og jeg er både meget synlig og nysgerrig. Medarbejderne følte, det blev til kontrol og indblanding, og så gik tingene op i en spids. - Jeg henvendte mig til John, og der blev indkaldt til møde - timeout - for alle. John er god, fordi han prøver at se tingene fra begge sider og få andre til også at gøre det. Han bragte emner op, som folk skulle forholde sig til. Det var en stor hjælp, at vi kunne bruge ham, når tingene var ved at gå i hårdknude. - Fremgangsmåden er god, men den kræver, at tillidsmanden har menneskekundskab, er uddannet i konfliktløsning og brænder for det. - Personligt synes jeg det går rigtig godt nu i afdelingen. Det tager tid at oparbejde tillid, men vi har alle sammen flyttet os. Maskinarbejderen Jimmie Thomsen, ansat på fabrikken i ti år: - Førhen havde vi en værkfører, der ikke blandede sig. Da så Henrik kom, oplevede vi, at han spillede bussemand. Vi overreagerede måske nok og fokuserede for meget på det negative. Nu er han blevet bedre, og vi går også på kompromis. - Morgenmødet er OK. Det er med til at give et bedre klima. Mens problemerne tidligere mere blev ordnet mand til mand, sætter vi os nu alle sammen sammen og snakker om tingene. Man kan ikke ændre alting på 14 dage, men det går den rigtige vej nu. Specialarbejderen Kenneth Christiansen, ansat på fabrikken i otte år: - Folk var gået skævt af hinanden fra starten. På det møde, John indkaldte til, da det hele gik op i en spids, fik vi problemerne på bordet. Folk kom af med deres utilfredshed, og vi fik lavet retningslinjer, vi alle skulle forholde os til. John var en god mægler. - Man skal indkalde til møde i sådan en situation. Det er utrolig vigtigt at snakke sammen, hvis man skal have det optimalt. - Nu går det bedre. Vi er godt på vej til enighed om, hvordan tingene skal køre, og morgenmøderne er med til at drive processen i den rigtige retning. Selvfølgelig vil der altid mangle noget, men det kommer hen ad vejen. - Jeg har selv rykket mig, efter vi fik tingene på bordet. Jeg er mere engageret i arbejdet nu og har lyst til at tage et større ansvar. Henrik har vist sig fra den gode side, og det smitter af. - I dag tager jeg generelt tingene mere stille og roligt i stedet for at ryge op i en spids, som jeg gjorde før. Det er spild af energi. John SiD-tillidsmand John Pedersen: - Min rolle er at forsøge at sætte mig i parternes sted og at komme med gode råd. Men det er gruppen selv, der skal løse konflikten og sætte nye rammer og mål,som alle føler sig forpligtede overfor. Kenneth Specialarbejder Kenneth Christiansen: - Når tingene går op i en spids, skal man indkalde til møde. Det er utrolig vigtigt at snakke sammen og få problemerne på bordet. SID-tillidsmand John Pedersen (yderst t.v.) var mellemmand,da en voldsom konflikt i kvalitetsafdelingen skulle løses. De timelønnede,her repræsenteret af specialarbejder Kenneth Christiansen og maskinarbejder Jimmie Thomsen (nr. 2 og 4 f.v.),følte sig kontrolleret og overvåget af værkfører Henrik Jensen (yderst t.h.). I dag har parterne fået mere tillid til Jimmie Maskinarbejder Jimmie Thomsen: - Man kan ikke ændre alting på 14 dage,men det går den rigtige vej nu. Morgenmøderne er med til at give et bedre klima. John Kenneth Jimmie Henrik CO-Magasinet side 6-7

5 Af Erik Sandager Illustration Lise Trampedach Investering i sundhed g iver lavere sygefravær Mange virksomheder tilbyder medarbejderne gratis kiropraktik, fysioterapi, massage og zoneterapi Sundhedsordninger, hvor virksomheder betaler for behandling til de ansatte, er inde i et voldsomt boom. Antallet af virksomheder, som har en sundhedsordning for de ansatte, er fordoblet flere gange i løbet af tre år. Det store hit er massage, fysioterapi, zoneterapi og kiropraktisk behandling, og det betragtes ikke længere som et frynsegode, men som en investering i færre sygedage og tilfredse medarbejdere. Det viser en rundspørge, CO- Magasinet har gennemført til tillidsrepræsentanter i industrien og til aktører på sundhedsområdet. Ifølge tillidsrepræsentanter medfører behandling af medarbejdernes skavanker, der ofte skyldes belastninger på grund af ensidigt gentaget arbejde, en markant nedgang i sygefraværet på op til halvanden procent. Medarbejderne er tilfredse med, at deres helbredsskader bliver taget alvorligt. Ifølge driftschef Michael Bagge fra Falck Healthcare er antallet af virksomheder og ansatte, som er tilsluttet en sundhedsordning, fordoblet i løbet af det sidste år. Omkring ansatte har i dag mulighed for at få fysisk behandling via en sundhedsklinik oprettet af Falck Healthcare. - I 2003 gennemførte vi ca behandlinger fordelt på fire behandlingsformer: Kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og massage, oplyser Michael Bagge. I løbet af tre år har Falck etableret 34 sundhedscentre i Danmark, hvor virksomheder med 150 medarbejdere eller mindre er tilknyttet. Hertil kommer 55 sundhedscentre ved virksomheder med over 150 ansatte. Sygefraværet faldt Fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen fra Micro Matic i Odense oplyser, at virksomheden i tre år har haft en sundhedsordning omfattende en pakke med fire behandlingsformer: Kiropraktik, fysioterapi, massage og zoneterapi. Medarbejderne bestiller tid på virksomhedens hjemmeside eller via telefon. - Medarbejderne er meget glade for at kunne modtage fysisk behandling imod arbejdsskader på arbejdspladsen, i arbejdstiden - og med fuld løn, oplyser Mogens Madsen. Fællestillidsrepræsentanten påpeger, at det har haft en positiv effekt på sygefraværet, at virksomheden er begyndt at tage arbejdsskader alvorligt. Efter at de ansatte har fået mulighed for fysisk behandling af arbejdsskader i arbejdstiden, er sygefraværet faldet med halvanden procent - fra 5 til 3,5 procent - og det er meget, synes Mogens Madsen. Han oplyser, at der fra virksomhedens ledelse er tilfredshed med ordningen, der vil være udgiftsneutral, hvis blot sygefraværet falder 0,5 procent. Nedslidte hjælpes Alle medarbejdere ved Glud & Marstrand A/S i Odense kan få fysisk behandling på en nyoprettet sundhedsklinik på virksomheden, der er åben 22 om timer ugen fordelt på fire dage. Til klinikken er der knyttet en kiropraktor, en fysioterapeut, en zoneterapeut og en massør. De ansatte afspadserer, mens de ligger på briksen. - Ordningen har fungeret et halvt år, fortæller tillidsrepræsentant Kirsten Nielsen, Glud & Marstrand. Mine kolleger kan mærke, det hjælper på deres skavanker. Vi har meget manuelt arbejde. Og meget ensidigt gentaget arbejde. Vi har nogle afdelinger der er hårdt belastet. Vi er ikke så glade for, at folk bliver afskediget, når de er slidt op. Vi vil hellere hjælpe nedslidte kolleger, så de kan forblive i arbejde. Medarbejderne ved Glud & Marstrand har ikke betalt for ordningen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. - Vi har brugt det argument, at vi vil minimere følgerne af ensidigt gentaget arbejde, og det ser ud til at lykkes, fortæller Kirsten Nielsen. Ledelsen havde på forhånd en forventning om, at den forebyggende indsats ville medføre et fald i sygefraværet. Det er gået i opfyldelse, idet sygefraværet er reduceret med en halv procent - fra fem til 4,5 procent - siden ordningen blev indført. Tillidsrepræsentant Kirsten Nielsen mener, at hver femte medarbejder har benyttet sig af muligheden for at få fysisk behandling. Tilbagemeldingen fra hendes kolleger lyder på, at behandlingerne virker smertelindrende. Hun er ikke i tvivl om at de fysiske behandlinger har en positiv effekt på kollegernes helbredstilstand, arbejdsmiljø og trivsel. Tilskud til behandling På automatfabrikken Wittenborg i Odense har en sundhedsordning været tilbudt de ansatte, men det skulle være en del af en lokal lønforhandling, og det sagde medarbejderne nej til, oplyser tillidsrepræsentant Claus Jørgen Madsen. Medarbejderne har i stedet - via Fællesklubben og i lighed med en række andre virksomheder - oprettet en såkaldt hjælpekasse, som alle medlemmer betaler et beløb til per måned. Hjælpekassen yder tilskud til sygdomsramte medarbejdere. Det kan være tilskud til behandling ved fysioterapeut, kiropraktor, tilskud til briller, kontaktlinser og høreapparat. Wittenborg giver tilskud til fysisk behandling. Medarbejderne bliver ikke trukket i løn ved lægebesøg m.m. Danmarks største industrivirksomhed, Danfoss, har ikke indgået aftaler om sundhedsklinikker med Falck Healthcare eller andre aktører, men de produktionsansatte har mulighed for at få tilskud fra Hjælpekassen til fysisk behandling eller alternativ behandling, ligesom der er tilknyttet en livsforsikring med en præmie på ca kr. Rekreation på campingplads - Hvis man er syg ud over 60 dage, får vedkommende et rekreativt ophold på vor campingplads, oplyser fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen, Danfoss. Hvis man ikke får fuld løn under sygdom, ydes der også et tilskud fra Hjælpekassen som supplement til sygedagpenge. Hjælpekassen for de produktionsansatte ved Danfoss blev stiftet for ca. 61 år siden med det smukke formål at hjælpe og yde økonomisk tilskud til sygdomsramte kolleger, så de ikke måtte gå fra hus og hjem. Tidligere kunne der kun ydes tilskud til behandlinger, der var tilskudsberettigede fra Sygesikringen, men for ca. 10 år siden blev ordningen udvidet til også at omfatte alternative behandlinger. Kamp mod fedme er ikke skattefrit - Hallo - kan det være rigtigt, at vi skal beskattes af det forebyggende arbejde, men at det helbredende efterfølgende er skattefrit, spørger fællestillidsrepræsentant fra Coloplast Det er skattefrit, når en arbejdsgiver betaler medarbejderes behandling af en arbejdsrelateret lidelse, men forebyggende sundhedsfremme er ikke fradragsberettiget. Det erfarede fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel fra Coloplast på Sjælland, da virksomheden sidste år kontaktede Ligningsrådet for at få afklaret beskatningsspørgsmål i forbindelse med et pilotprojekt om sundhedsfremme, der blandt andet omfattede vægttab og rygeafvænning. Coloplast måtte stoppe et ellers succesrigt pilotprojekt om sundhedsfremme, som både ledelsen og medarbejderne gerne ville have udvidet til at omfatte alle medarbejdere, efter at have henvendt sig til Ligningsrådet for at høre om beskatningsreglerne. - Det viste sig, at vore kolleger ville blive beskattet af den hjælp, de fik, medmindre det var direkte lægeordineret, fortæller fællestillidsrepræsentanten. Og så måtte vi stoppe det projekt om helbredsservice, vi gerne ville have gennemført. Det skulle have været et tilbud om hjælp til medarbejdere, der gerne ville tabe sig, holde op med at ryge eller som havde ondt i selvværdet. - Det er mig uforståeligt, at regeringen på den ene side siger, de vil gøre en indsats for at forbedre sundheden og bekæmpe fedme, men på den anden side fastholder, at de vil beskatte det forebyggende arbejde. - At de beskatter det forebyggende arbejde, men at det helbredende efterfølgende er skattefrit - det kunne vi ikke få ind i vore hoveder. Derfor blev vi enige med ledelsen om, at de skulle henvende sig til regeringen og vi skulle kontakte oppositionen. Administrerende direktør Sten Scheibye fra Coloplast har skrevet til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tillidsfolkene på Coloplast har rettet henvendelse til oppositionen. - Men der er ikke kommet noget ud af henvendelserne. Vi er ikke kommet videre, konstaterer Lise Schachtschabel. Medarbejderne, der deltog i pilotprojektet på Coloplast (25 personer), vurderede, at Foto: Harry Nielsen deres livskvalitet var forbedret med 50 procent, ligesom sygefraværet faldt med hele 25 procent. CO-Magasinet side 8-9

6 Af Erik Sandager Ja Ja til helbredstjek Ud af 150 medarbejdere på skiftehold sagde ingen nej til tilbud om gratis helbredstjek Af Frank Lauridtsen Foto Palle Peter Skov Større interesse for helbredstjek Flere store virksomheder undersøger nu natarbejdernes helbred - Brdr. Hartmann ser det i dag som en integreret del af sikkerhedsarbejdet - Ud af 150 kolleger, der arbejder om natten, er der ikke én, der har sagt nej tak til at få deres helbred tjekket. - Det oplyser fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen fra kemikalievirksomheden Cheminova på Harboøre Tange vest for Lemvig. Efter pres fra tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har Cheminova fået sat helbredskontrol af natarbejdere i system et par år efter, at ordningen blev gennemført i Industriens Overenskomst. - Det er vigtigt, at vi har fået det i orden med helbredstjek af natarbejdere, for de første resultater viser, der er behov for ordningen, påpeger Gunnar Andersen. Medarbejderne på nathold er glade for den mulighed, overenskomsten giver for gratis at få tjekket helbredet. For så kan der sættes ind med forebyggelse. Uanset om der er behov for medicinsk/lægelig behandling eller ændring af livsstil. - To medarbejdere har fået konstateret sukkersyge og flere har fået konstateret forhøjet blodtryk, som de er kommet i medicinsk behandling for, oplyser Gunnar Andersen om resultaterne af de første helbredstjek, der er gennemført i samarbejde med Nordvestjysk BST. Hver 8. måske syg Læge Jan Schmidt fra AM-gruppen, der er en fusion mellem BST Esbjerg og Vestjysk BST, oplyser, at gruppen har foretaget helbredstjek af nat- og skifteholdsarbejdere på 7 produktionsvirksomheder med i alt 464 medarbejdere. - Hver 8. medarbejder - eller 12,7 procent - har vi anbefalet yderligere undersøgelse i sundhedssektoren. Og 2,8 procent er anbefalet omplacering eller anden aktivitet i forhold til deres natarbejde. - 1,4 procent af de undersøgte havde sukkersyge, og 4,4 procent havde forhøjet blodtryk eller var i behandling for forhøjet blodtryk. Resten har fået generelle råd eller vejledning, idet der ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt ikke skulle være noget der hindrer, at de fortsætter med at arbejde om natten eller på skiftehold, oplyser læge Jan Schmidt, AM-gruppen. Mavesår og stress - Nogle af dem, vi har snakket med, har forskellige former for symptomer - det kan være på sukkersyge, forhøjet blodtryk, mavesår eller en stress-tilstand - som vi har fået snakket igennem, og hvor vi anbefaler vedkommende at kontakte sundhedssystemet for at få afklaret symptomerne og eventuelt iværksat en behandling. På den måde har ordningen en værdi for de medarbejdere, der får afklaret eventuelle sygdomssymptomer. - Hvis der er nogle belastninger i arbejdsgangen der går igen, gør vi virksomhedens sikkerhedsorganisation opmærksom på det. Det er vigtigt, at sikkerhedsorganisationen får en tilbagemelding, der kan bruges til at forebygge og skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, siger Jan Schmidt. Niels Iversen og Charlotte Gieson, Brdr. Hartmann Maveproblemer, søvnmangel, forhøjet blodtryk og stress rammer en vis procentdel af mennesker med skifteholds- og natarbejde. Det er baggrunden for, at et EU-direktiv allerede tilbage i 1993 pålagde arbejdsgivere med ansatte på natarbejde at tilbyde et frivilligt helbredstjek. Direktivet er siden indarbejdet i såvel dansk lovgivning som industriens overenskomster, men på virksomhederne har lovgivning og den del af overenskomsten i adskillige år levet en ganske anonym tilværelse. Nu synes interessen for at efterleve reglerne også på dette område dog at være stigende. - Før årtusindskiftet var der ikke den store interesse for at tilbyde folk med natarbejde helbredstjek, men efter at CO-industri og Metal dengang besluttede sig for at sætte det på dagsordenen, har vi mærket en markant stigende interesse for at få lavet den slags undersøgelser - specielt fra store og mellemstore virksomheder, fortæller læge Jan Schmidt fra AM-gruppen i Esbjerg, som er en fusion mellem det tidligere BST- Esbjerg og Vestjysk BST. Direkte snak med lægen Emballagevirksomheden Brdr. Hartmann i Tønder er en af de virksomheder, som sidste år gennem AM-gruppen valgte at lave en spørgeskemaundersøgelse af natarbejdets indflydelse på de ansattes helbred. 320 ansatte med skifteholds- og natarbejde blev grundigt udspurgt om helbredstilstanden. 65% af dem valgte at besvare den anonyme helbredsundersøgelse, og ganske som ventet viste det sig, at der for nogles vedkommende var problemer, som kunne relateres til arbejdssituationen. 25 % af de spurgte blev efterfølgende anbefalet at tale med deres egen læge om sundhedstilstanden, mens man i fire tilfælde fandt problemerne så graverende, at man anbefalede de pågældende at skifte til dagarbejde. - Vi har efterfølgende opfordret til, at de fire kontaktede os, så vi kunne snakke om, hvordan vi kunne få dem placeret et andet sted. Ingen af dem har imidlertid reageret, og da undersøgelsen er både frivillig og anonym, er der ikke meget vi kan gøre ved det. Når jeg alligevel mener, at en sådan undersøgelse har værdi, skyldes det, at alle med både store og mindre problemer med natarbejdet er blevet direkte kontaktet af en læge og har fået en snak med ham om deres problemer og hvad der kan gøres ved dem. Vi har planlagt, at vi laver en opfølgende undersøgelse om tre år, og i det hele taget betragter vi i dag undersøgelsens resultater som en integreret del af vort sikkerhedsarbejde. Vi har snakket grundigt om resultatet, og på den måde bliver der sat lidt fokus på, at natarbejde for nogens vedkommende kan være et problem, fortæller sikkerheds- og servicechef Niels Iversen hos Brdr. Hartmann. Manglende søvn og dårlig mave - Jeg hører jævnligt kolleger fortælle om, at de næsten ikke har kunnet sove eller at de har problemer med maven. Selv har jeg ofte problemer med luft i maven omkring skifte til et andet hold, men jeg trives alligevel rigtigt godt med natarbejdet og ønsker bestemt ikke at skifte. Måske har jeg færre problemer end nogle af de andre, fordi jeg er relativt ung, fortæller 36-årige Charlotte Giesow, der har arbejdet på skiftehold i mere end 18 år og i øvrigt på 10. år er sikkerhedsrepræsentant for det, der tidligere hed KAD. - Selv om ingen af de fire, som ifølge undersøgelsen burde omplaceres, har meldt sig, mener jeg godt, vi kan bruge undersøgelsen til en hel del. Den fortæller os, hvilke ting der er galt, og når vi får snakket om tingene, vil nogle af generne kunne afhjælpes. F.eks. ved vi, at det i nogle tilfælde vil kunne hjælpe på maveproblemerne, hvis man indretter spisetiderne anderledes, siger Charlotte Giesow. Hun tror i øvrigt, at økonomi kan spille en rolle, når 4 ansatte af lægen er rådet til at skifte til dagarbejde på grund af klare helbredsproblemer - uden at reagere. - Man skal jo også have råd til det. Arbejdet på skiftehold betyder ca kr. ekstra om året, og det er jo en slags penge, siger hun. En proces er sat i gang Hos AM-gruppen i Esbjerg fortæller læge Jan Schmidt, at man indtil videre ikke kender den eksakte værdi af disse helbredstjek, men at man nu er gået i gang med at kortlægge det. - Vi er her hos os begyndt at lave en undersøgelse af, om man kan måle værdien af disse undersøgelser. Selv føler jeg mig overbevist om, at det nytter. Hos Brdr. Hartmann har man f.eks. efterfølgende haft en lang række diskussioner af undersøgelsens resultater, og det vil på sigt trække i den rigtige retning. Det er mit indtryk, at der efterhånden er sat gang i en proces omkring natarbejde-problemer, og jeg tror på en positiv udvikling på det område - også fordi vi som nævnt har mærket en stigende interesse for undersøgelserne specielt hos de store og mellemstore virksomheder, siger Jan Schmidt. CO-Magasinet side 10-11

7 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Antallet af arbejdsulykker og fravær er styrtdykket på Valdemar Birns Jernstøberi A/S i Holstebro sikkerhedsarbejdet Ildsjæl i sikkerhedsarbejdet - Mange af mine kolleger hostede og harkede. Jeg holdt op med at ryge, men jeg hostede og harkede stadig. Der var meget røg i støberiet. Og det var meget varmt. Op til 50 grader på varme sommerdage. Jeg syntes, det var uretfærdigt. Det kunne ikke passe, at gode kolleger skulle invalideres og nedslides før tiden. Noget skulle laves om. Sådan begrunder støberiarbejder Ole Bej, hvorfor han stillede op som sikkerhedsrepræsentant ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S i Holstebro, da Gamle Ove holdt som sikkerhedsmand. - Jeg havde arbejdet her på støberiet i tre år, da jeg i 1989 blev valgt som sikkerhedsrepræsentant. Dengang slæbte vi 250 kg jern i en ske, der hang i en talje. Og så støbte man. Nu er det en laserstyret automat, der automatisk udstøber. - Dengang var der kun tagudluftning. Efter at jeg var blevet valgt blev der sat luftningstank op på taget, og i dag kan vi have svært ved at finde rundt for ventilationsrør med udsugning og indblæsning af frisk luft. Ole Bej blev fagligt engageret, fordi han ikke kan tåle uretfærdighed. - Min stærke side - det er min klæbehjerne. Jeg kan huske det, jeg vil huske. Noget er jeg dog nødt til at skrive ned. Men jeg kan huske folk jeg har mødt på kurser og konferencer. Og det trækker jeg på i mit daglige arbejde. På den måde medvirker jeg til, at viden ikke går tabt. Bred almenviden Ole Bej har fået en bred almenviden om arbejdsmiljø. Han anslår, han i gennemsnit har været deltager i arbejdsmiljøkurser af forskellig art i 2 uger hvert år, siden han blev valgt som sikkerhedsrepræsentant for 15 år siden. Han har også været medarrangør af flere konferencer om arbejdsmiljø. - Jeg er med til at udvikle viden og erfaring gennem mine netværk. Jeg vil gerne ud og fortælle andre om vore erfaringer og har været oplægsholder på flere kurser på LO- Skolen. Folk er nogle gange bange for at engagere sig. Men jo større viden man får, jo mere mod får man på at engagere sig. Gnisten, der driver værket, er at få en bedre arbejdsplads. Tidkrævende Det er tidkrævende at arbejde med arbejdsmiljø, som Ole Bej har gjort i mange år. - Til gengæld har jeg har fået meget ny viden, og det er sjældent jeg bliver taget med bukserne nede, hvad angår ny viden. I perioder, hvor jeg har arbejdet med mangan, har det taget timer om ugen. Men i gennemsnit bruger jeg mellem 2 og 15 timer på tillidshvervet pr. uge. - Hvilke opgaver jeg prioriterer højest? Det er at gøre arbejdspladsen lige så sund som alle andre. Det er ikke meningen, at indsatsen skal medføre invalidering eller at vi skal ødelægges, fordi en fabrik skal køre. Arbejdet skal ikke være tidsrøvende eller stjæle helbredet. Det er i orden, man føler en vis træthed, men det skal også være tilfredsstillende at udføre et stykke arbejde. Luften forbedret - Det hele er en løbende proces. Og du bliver aldrig færdig. Vi startede med blybekendtgørelsen. Vi har fået renset luften og fået meget bedre udsugning. Der er blevet stillet krav til skrothandlerne. Vi kørte med blybekendtgørelsen i få år. Nu har vi fået meget bedre luft i støberiet. Det er ikke nær så varmt som før, hvor vi ofte var oppe på 50 grader celsius ved arbejdsstedet. Nu er varmen på sommerdage på grader i 2 meters højde. Der er øget udsugning og indblæsning af luft. Det skyldes en samlet indsats gennem en årrække. På Vald. Birn er der 14 sikkerhedsrepræsentanter, hvoraf 2 sidder i sikkerhedsudvalget, hvor de vigtigste beslutninger træffes. Ole Bej har været sikkerhedsrepræsentant i den længste periode. Sammen med det andet medlem af sikkerhedsudvalget Mads Pugholm fra Metal holder han et lille formøde før sikkerhedsudvalgets møder. Ulykker halveret Ole Bej kan nævne flere succeshistorier fra sit arbejde som sikkerhedsrepræsentant siden 1989 på Valdemar Birns Jernstøberi: I 1997 skete der 81 ulykker, og der var 528 fraværsdage på virksomheden. I 2003 skete der 34 arbejdsulykker, og der var 200 fraværsdage. Mere end en halvering af arbejdsulykker og fraværsdage på hele virksomheden. Årsagen til nedgangen er, at der er blevet sat fokus på arbejdsulykker. - Sikkerhedsorganisationen har haft fokus på arbejdsulykker, og det er derfor lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker væsentligt, fortæller Ole Bej. Succes i renseriet I renseriet blev 54 arbejdsulykker og 322 fraværsdage registreret i Tallet steg til 74 arbejdsulykker og 451 fraværsdage året efter. Men siden er antallet af ulykker i renseriet styrtdykket. Således blev der registreret 10 ulykker og 71 fraværsdage i afdelingen sidste år. Tidligere var der mange øjenskader i renseriet. Dengang blev godset kilet fra hinanden manuelt, nu bliver godset adskilt ved hjælp af en hydraulisk kile, og medarbejderne er begyndt at gå med airstream, der beskytter øjnene mod flyvende genstande og forurening. - Renseriet er en succeshistorie. Det er lykkedes at fjerne eller reducere ensidigt gentaget arbejde, blandt andet ved hjælp af robotter. - Det er det samlede arbejde i sikkerhedsorganisationen - det er ikke en enkelt mands præstationer - der er årsag til det markante fald i antallet af arbejdsulykker, understreger Ole Bej. Ledelsen havde som mål at opnå et arbejdsmiljøcertifikat, så derfor var ledelsen motiveret. Sikkerhed og arbejdsmiljø er efterhånden også et kundekrav. Ole Bej fik på SiD s kongres den alternative miljøpris for sit arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Navn: Ole Rømer Bej Fødested: Rønne på Bornholm. Alder: 47 år Bopæl: Gørding ved Vemb Arbejdsplads: Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro Uddannelse: Ufaglært. Fagforbund: SiD Tillidshverv: Sikkerhedsrepræsentant i 15 år og medlem af sikkerhedsudvalget i 7 år Familie: Gift med Else Marie. Parret har 5 børn: Morten, 12 år, Mette, 15 år, Pernille, 16 år, Kristine, 19 år, og Kaja, 26 år Fritidsinteresser: Strandjagt med haglgevær og fiskeri. Bor på nedlagt landbrugsejendom med 2 heste, 5 får og 2 lam CO-Magasinet side 12-13

8 Af Erik Sandager Foto Michael Bo Rasmussen Af Bjarne Kjær 150 har udsigt til nyt job efter Flextronics lukning Inden udgangen af denne måned forventer Orion Europe A/S at have ansat mellem 120 og 130 timelønnede medarbejdere Klare regler tid forsømt tid CO-industri får medhold ved faglig voldgift Alle timelønnede medarbejdere stoppede ved Flextronics i Pandrup den 30. september. Men allerede dagen efter, den 1. oktober, overtog den danske elektronikproducent Orion Europe A/S, Århus, virksomhedens lokaler i Pandrup og begyndte at nyansætte tidligere Flextronics-ansatte. - Med udgangen af oktober forventer vi at have ansat mellem 120 og 130 timelønnede medarbejdere. Næsten alle timelønnede vil være tidligere Flextronics-medarbejdere, oplyser produktionschef Michael Hejlesen, Orion Europe A/S, Pandrup. Hidtil har Orion Europe A/S købt fladskærme ved det tidligere Flextronics og haft produktion i Viby med ca. 20 ansatte samt vikarer. Efter købet af Flextronics i Pandrup flytter Orion hele produktionen fra Viby til Pandrup. Otte timelønnede fra Viby har taget imod et tilbud om at tage med til Pandrup. De skal efter planen køre frem og tilbage i en bus, som Orion stiller til rådighed - en tur der tager ca. to timer hver vej. Spørgsmålet er, hvor lang tid de har lyst til det. Nu får de muligheden. Måske får nogle senere lyst til at flytte herop, siger Michael Hejlesen. Stemningen heroppe er rigtig god. De fleste af os har jo gået i uvished i otte måneder, uden at vide om vi var købt eller solgt. Nu starter vi på en frisk, og vi ser lyst på fremtiden. Alle tror på, at markedet for fladskærme vil eksplodere. Efter de planer, vi kender nu, skal vi være oppe på 150 medarbejdere i løbet af en måned til halvanden. Tidligere fællestillidsrepræsentant ved Flextronics i Pandrup Helle Justesen oplyser, at ca. 55 timelønnede, der fratrådte Flextronics med udgangen af september, er blevet tilbudt ansættelse. Det samme gælder for 20 timelønnede, der stoppede ved Flextronics i begyndelsen af året. Desuden har mellem 30 og 35 funktionærer fået tilbudt ansættelse ved Orion. De tidligere tillidsrepræsentanter - fællestillidsrepræsentant Helle Justesen fra KAD, tillidsrepræsentant Jan Nielsen fra SiD og Mette Bodilsen fra Dansk Metal - har alle fravalgt at blive ansat ved Orion Europe. Ligesom øvrige ansatte kan tillidsrepræsentanter se frem til at modtage en aftrædelsesbonus, såfremt de forbliver i virksomheden i hele opsigelsesperioden. De tre tillidsfolk blev af Flextronics fritstillet - med løn i opsigelsesperioden - med virkning fra 7. oktober. Dagen efter blev der valgt tre nye tillidsrepræsentanter, der skal repræsentere medarbejderne i produktionen ved Orion Europe i Pandrup. Helle Justesen begrunder sin beslutning med, at hun har planer om at læse til socialrådgiver. Desuden har hun været vant til at arbejde sammen med administrerende direktør Peter Hinrup, der forsøgte at skaffe investorer til at overtage Flextronics. Men den plan lykkedes ikke. Det er fint og dejligt at Orion tager over. Det havde været forfærdeligt, hvis sådan en virksomhed skulle have stået tom, siger Helle Justesen. Indarbejdelse af forsømt tid er overarbejde og ikke almindelig arbejdstid. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl i en kendelse ved en faglig voldgift mellem COindustri og Dansk Industri. Afgørelsen lægger helt klare grænser for, hvordan de nye regler om forsømt tid skal fortolkes. Og kendelsen giver CO-industri medhold i alle påstande rejst af arbejdsgiverne i Dansk Industri. Med overenskomstfornyelsen i foråret 2004 blev indført en regel om, at de ansatte i op til 14 dage efter en overenskomststridig strejke kan sættes til at arbejde over for at indhente et produktionstab - uden overtidstillæg. Kendelsen fastslår, at det sædvanlige regelsæt om overarbejde finder anvendelse på arbejde, som det pålægges en arbejder at udføre. Det vil sige, at overarbejdet skal varsles efter sædvanlige regler, ligesom der skal betales sædvanlig tillæg for holddrift, weekendarbejde, forskudt tid, udearbejde m.v., mens alene overtidsbetalingen kan holdes tilbage. Det betyder også, at medarbejderne har ret til at sige nej til overarbejdet af personlige årsager. Desuden er overenskomstens regler om begrænsning af overarbejde, forpligtelsen til at underrette tillidsrepræsentanter og varsling af overarbejdet gældende. Desuden kan 14-dages perioden for forsømt tid ikke forlænges, hvis den pågældende bliver syg, afvikler aftalt ferie og afspadsering eller har andet lovligt fravær. Desuden vil en ny overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i 14 dages perioden alene få en suspenderende virkning. Derimod kan en virksomhed, der har været udsat for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, uden dokumentation for at have lidt et produktionstab bruge reglen om forsømt tid. Men afgørelsen siger samtidig, at medarbejderne har krav på sædvanlig overarbejdsbetaling for det antal timer, de har præsteret på forlangende, såfremt det efterfølgende kan godtgøres, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ikke medførte produktionstab, som det var nødvendigt at indhente ved overarbejde. DI har oversolgt reglen Næstformanden i CO-industri Børge Frederiksen er tilfreds med udfaldet af voldgiften, selv om han beklager, at det har været nødvendigt at tage en faglig voldgift så kort tid efter overenskomstforhandlingerne. Daglig leder af CO-industri Verner Elgaard siger, at opmanden i en skriftlig tilkendegivelse havde lagt op til et forlig mellem parterne, men det ønskede Dansk Industri ikke. - Dansk Industri ville have en kendelse, selv om de på forhånd vidste, den ville gå dem imod. Måske fordi arbejdsgiverne har oversolgt reglen om forsømt tid i deres bagland under overenskomstforhandlingerne i foråret, siger Verner Elgaard. Dansk Industri er tilsyneladende også tilfreds med afgørelsen ved den faglige voldgift. Personalejuridisk chef Anne Windfeldt Trolle DI. er ifølge Dansk Industris ugeblad DI Business tilfreds med, at kendelsen slår fast, at der ikke kan lægges yderligere begrænsninger ind i brugen af forsømt tids-bestemmelsen end det, der fremgår af selve aftalens ordlyd, der bygger på et time for time-princip. Hun er dog ærgerlig over, at virksomhedernes mulighed for at indhente et produktionstab går tabt, hvis den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse lægges umiddelbart før en ferie. 13 Overarbejde Det var den nye bestemmelse i Industriens Overenskomst 13 stk. 6, 4. afsnit om opgørelse af overarbejdstid, der var baggrunden for voldgiften. Det hedder i denne bestemmelse: Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid. Udførelsen af de manglende timer kan varsles af arbejdsgiveren efter reglen i stk. 2 til udførelse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. CO-Magasinet side 14-15

9 Af Bjarne Kjær Danmark og globaliseringen CO-industri holder konference for danske medlemmer af de europæiske samarbejdsudvalg Den accelererende internationalisering og globalisering betyder forandringer på mange danske arbejdspladser. Mange internationale koncerner har eller er i færd med at omlokalisere deres produktion til lande og områder med lavere lønomkostninger. Det giver en udfordring for medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalg. At stoppe udviklingen er nok ikke en mulighed. Men hvad gør vi så i Danmark? Hvilke strategier og muligheder er der for fastholdelse og udvikling af vore arbejdspladser i Danmark, hvilke strategier kan vi følge i vort arbejde som Danske ESU medlemmer? Dette er temaet for dette års ESU konference for danske medlemmer af de europæiske samarbejdsudvalg. Konferencen finder sted mandag den 1. november 2004 på Odense Congress Center På konferencen vil følgende temaer blive behandlet: Hvilke kriterier er i spil når virksomheder lokaliserer deres aktiviteter? Virksomhedernes adgang til at placere produktion i lande med lave løn- og driftsomkostninger er med globaliseringen blevet en mulighed for alle virksomheder. På længere sigt bliver det derfor en vigtig konkurrenceparameter for en virksomhed at placere sine aktiviteter der, hvor de rigtige menneskelige ressourcer og samfundsmæssige ressourcer er til stede. Temaet vil blive belyst af en forsker og gennem erfaringsudveksling mellem deltagerne. Hvilke udfordringer oplever danske tillidsfolk i globaliserede virksomheder? Når virksomhederne globaliseres og ledelsesstrukturen forandres, ændres tillidsmændenes arena for indflydelse, påvirkning af arbejdsforholdene og varetagelse af kollegernes interesser. Det giver tillidsfolkene nye udfordringer og roller i virksomhederne. Danske tillidsmænd, der er vokset op med den danske model, bliver udfordret af nye virksomhedskulturer, men har også meget at byde på i de globaliserede virksomheder. Temaet vil blive belyst af en forsker og gennem erfaringsudveksling mellem deltagerne. Hvilke udfordringer giver globaliseringen til det danske samfund? De udfordringer som globaliseringen giver det danske arbejdsmarked, er udfordringer som ikke kan håndteres inden for de enkelte koncerner eller på de enkelte arbejdspladser. Skal Danmark være et attraktivt land at lokalisere virksomheder i, og vel at mærke virksomheder, der kan danne baggrund for, at vi kan bevare vor velfærd, skal der være nogle samfundsmæssige forudsætninger til stede, som grundlæggende gør Danmark til et attraktivt sted at placere produktion med et højt værdiindhold. Temaet vil blive belyst af en folketingspolitiker. Hvilke udfordringer giver globaliseringen for det internationale faglige samarbejde? Globaliseringen udfordrer på mange måder det internationale faglige arbejde. Kampen for løn- og arbejdspladser og gode arbejdsforhold bliver international. Samtidig med at de nationale forskelle bliver mere og mere betydningsfulde. Udviklingen af levevilkårene for vore kolleger i mange af landene med lave lønninger er betinget at tilflytning af arbejdspladser. Og vor fortsatte udvikling i Danmark bliver betinget af, at der er en god og sund sammenhæng mellem den produktion, der bliver flyttet ud og den udvikling, der er i de aktiviteter, der er i Danmark. Det kunne se ud til, at det er nødvendigt at udvikle faglige strategier, der bygger på forskelligheden i ressourcerne mere end at skabe ensartethed. Temaet vil blive belyst af CO-industri og gennem erfaringsudveksling mellem deltagerne. Der er sendt invitationer ud til de ESUmedlemmer, der er registreret i CO-industri. Tilmelding til konferencen skal ske senest den 25. oktober 2004 til CO-industri, Vester Søgade 12, 2., 1790 København V eller pr. telefax Du kan også tilmelde dig direkte via CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Konferencer. Ved tilmelding skal du anføre navn crp-nummer, adresse, stilling, virksomhed, forbund og afdeling. Juristeri truer aftalesystemet Det er for dårligt, at vi hver anden måned har tre sager, hvor man skal spørge en højesteretsdommer om, hvad vi selv har aftalt, og hvordan det skal forstås, siger CO-industris næstformand Børge Frederiksen Juristeri er ved at undergrave hele den danske aftalemodel, mener næstformanden i CO-industri Børge Frederiksen. Han lagde på SiD s industrigruppekonference i forbindelse med SiD-kongressen hele ansvaret på arbejdsgiverne i Dansk Industri. - Der er modvilje hos DI til at løse problemerne ud fra et pragmatisk synspunkt, og en tendens til, at selv små sager skal gøres til uoverskuelige juridiske sager. Det er svært at løse sagerne ved mæglingsmøder. De forhandlere, DI sender ud, mangler i høj grad kompetence til at træffe afgørelser. Man prøver at indfortolke ændringer i overenskomsterne enten ved organisationsmøder eller ved voldgifter. Og vi oplever, at virksomheder af DI er vejledt på en sådan måde, at man styrer lige mod overenskomstbrud eller sådan, at det er umuligt at opnå lokal enighed på virksomhederne. Antallet af sager i Industrigruppen er nærmest eksploderet de seneste 18 måneder. I den periode er behandlet sager. Heraf er 917 afsluttet, mens 381 er under behandling. Af de sager er der 24, der er eller skal afgøres ved en faglig voldgift. - Det er simpelt hen for dårligt, at overenskomstparterne gennemsnitligt hver anden måned har tre sager, hvor man skal spørge en højesteretsdommer om, hvad vi selv har aftalt, og hvordan det skal forstås, sagde Børge Frederiksen. Endnu værre er tallene for sager, der indbringes til fællesmøder med henblik på evt. videreførelse til Arbejdsretten. Her er der i det seneste halvandet år indberettet 370 sager med påstand om brud på overenskomsten eller lokalaftaler. - En af de altafgørende årsager til, at det er kommet så vidt er, at DI i dag kun bruger jurister i deres sagsbehandling. Det gælder fra rådgivning af medlemsvirksomheder over mæglings- og organisationsmøder. Det betyder, at man ikke går efter at få et problem løst eksempelvis via mægling. Man går efter at få ret, sagde Børge Frederiksen. Nyt forbund på plads På kongresserne i SiD og KAD og den efterfølgende fælles kongres i Fagligt Fælles Forbund - 3 F - kom den samlede ledelse i det nye storforbund på plads. Det samme kom det politiske og administrative grundlag for det nye forbund, der er en realitet fra 1. januar Forbundsformand bliver Poul Erik Skov Christensen, SiD, næstformænd Steen Andersen, SiD, og Jane Korczak, KAD, mens Ulla Sørensen, KAD, og Per Christensen, SiD, bliver forbundssekretærer. 3 F bliver delt op i 6 branchegrupper, hvor Industrigruppen bliver langt den største med medlemmer. Heraf ventes omkring at blive tilsluttet COindustri. Formænd for de seks branchegrupper bliver: Industrigruppen: Børge Frederiksen, SiD Transportgruppen: Orla Petersen, SiD Den offentlige gruppe: Ellen Lykkegaard, KAD Bygge- og Anlægsgruppen: John Larsen, SiD Den grønne Gruppe: Arne Grevsen, SiD Den private Servicegruppe: Lillian Knudsen, KAD Flere fusioner Sammenlægningen af SiD og KAD i 3 F er kun den første i en række sammenlægninger af fagforbund. I 1946 var der 70 forbund i LO, i dag er der 19, og inden for de næste 10 år vil der være under 10, forudsagde SiD-formand Poul Erik Skov Christensen på SiD-kongressen. Der forhandles bl.a. om RBF s optagelse i 3 F, og FOA og PMF er langt fremme med planer om sammenslutning. CO-Magasinet side 16-17

10 International fagbevægelse International fagbe vægelse Skal tvinges til at betale til asbest-ofre Bakket op af de internationale faglige sammenslutninger kræver Australiens LO, at James Hardie-koncernen, der engang var Australiens største producent af asbest-produkter, betaler erstatning til koncernens mange tusinde asbest-ofre. For at slippe uden om sit lovmæssige og moralske ansvar for asbest-ofrene har virksomheden overflyttet værdier for godt 8 milliarder kroner fra Australien til Holland på en måde, så asbest-ofrene ikke har en chance for at kræve kompensation for deres lidelser. Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF arbejder sammen med metalforbundene i bl.a. Australien og Holland samt en række støtte-grupper for asbest-ofre på at sikre, at James Hardie sørger for erstatning til selskabets ofre. Kampagnen Make James Hardie Pay omfatter forbruger-boykot, industrielt forbud mod brug af selskabets produkter, protestmøder samt kampagner, der skal få aktionærerne til at få selskabet til at leve op til sit ansvar. De australske fagforbund kalder James Hardieaffæren for århundredets største virksomhedsskandale. Virksomheden fremstillede asbest-produkter i årevis selv om den vidste, at de var livsfarlige. Det har ramt ikke bare ansatte, men også deres ægtefæller og børn. Desuden afsatte den alt for få penge i en særlig kompensations-fond og flyttede resten af pengene til Holland, hvor asbest-ofrene ikke kan få andel i pengene. Det skønnes, at helt op mod vil dø af asbest-lidelser i perioden , fordi virksomheden og myndighederne ikke greb ind i tide. Du kan se mere om James Hardiekampagnen på campaigns/jameshardie.html Kræver undskyldning af Lidl Den tyske discountkæde Lidl nægter at give en undskyldning til polske og tjekkiske ansatte efter at det er kommet frem, at Lidl forlangte, at kvindelige ansatte skulle bære et særligt pandebånd under deres menstruation. Det skulle angiveligt sikre, at de kunne gå på toilettet i arbejdstiden, hvilket er forbudt uden for de ellers sparsomme pauser ved kasseapparatet. Det er den internationale sammenslutning af fagforbund i kontor- og servicesektoren UNI, der havde forlangt, at Lidl s tyske ejer Dieter Schwarz stod frem og gav en uforbeholden undskyldning til de polske og tjekkiske ansatte. UNI har også rejst sagen om Lidl s behandling af de ansatte på det seneste møde i EU's udvalg for social dialog inden for handel. Lidl nægter at undskylde noget og hævder, at de beskrevne episoder aldrig har fundet sted. Lidl s ledelse skriver i brevet til UNI, at man er enig med UNI i, at det vil være uacceptabelt at forlange, at de ansatte skal bære specielle pandebånd for at gå på toilettet i arbejdstiden. Men, siger selskabet, der er heller ikke tegn på, at den slags skal have fundet sted noget sted. Det var oprindeligt aviser i Tjekkiet og det store tyske erhvervsmagasin Lebensmittelzeitung, der fortalte historien. Bladet berettede samtidig om, at andre tyske virksomheder i Polen, Tjekkiet og andre østlande var vrede over Lidl s opførsel, der skader andre tyske firmaer i de pågældende lande. Protest mod lukning af bilfabrikker En række svenske og tyske fagforbund og den europæiske sammenslutning af metalarbejdere EMF protesterer mod General Motors planer om at samle bilproduktionen af Saabs 9-3 model og Opel Vectra på én fa-brik i Europa fra I øjeblikket foregår produktionen på Saabs bilfabrikker i Trollhättan i Sverige og på Opel-fabrikken i Rüsselheim i Tyskland. Ifølge General Motors vil den endelige beslutning om placeringen af produktionen blive taget i foråret De svenske og tyske fagforbund vil ikke acceptere lukningen af bilfabrikkerne og tager skarpt afstand fra, at General Motors spiller bilarbejderne i Sverige og Tyskland ud mod hinanden. Samtidig protesterer fagforbundene mod, at koncernen i strid med alle aftaler ikke har informeret virksomhedens Europæiske Samarbejdsudvalg om planerne. I en fælles erklæring kræver fagforbundene, at General Motors respekterer allerede underskrevne aftaler og ikke støtter nogen form for social dumping. Det Europæiske Samarbejdsudvalg hos General Motors har en aftale med GMs ledelse om, at de nuværende produk-tionssteder skal fastholdes. Derfor kræver de, at fabrikkerne i både Trollhättan og Rüsselheim opretholdes. De kræver desuden en gennemarbejdet analyse af koncernens planer og økonomi, inden den endelige beslutning træffes. Desuden kræver de, at General Motors indleder konstruktive forhandlinger med fagforbundene i begge lande i et forsøg på at finde acceptable løsninger for begge parter. Det omfatter drøftelser, samarbejde og aftale med Det Europæiske Samarbejdsudvalg. 129 faglige ledere dræbt 129 fagforeningsmedlemmer blev dræbt rundt om i verden i Samtidig bliver stadig flere udsat for dødstrusler, fængslinger og fysiske overgreb. Det viser den årlige rapport om overgreb på faglige rettigheder fra frie faglige internationale ICFTU. De 129 dræbte er lidt færre end året før, men tallet er fortsat en alvorlig påmindelse om de farer, fagforeningsmedlemmer dagligt må se i øjnene i kampen for deres fundamentale rettigheder. Årsrapporten gennemgår forholdene land for land og omfatter overgreb i hele 134 lande. Den sætter især søgelyset på mord, fysiske trusler, anholdelser, dødstrusler, fyringer for at danne eller melde sig ind i en fagforening eller for at rejse krav om kollektive overenskomster eller deltage i strejker. Overgrebene sker fra to sider: Fra virksomhederne og fra regeringerne. Rapporten viser samtidig, at den stigende globalisering er med til at udhule de ansattes rettigheder. Regeringer, der er ivrige efter at score kortsigtede gevinster, ser fagforeningerne som en hindring for deres økonomiske udvikling. F.eks. i Uganda og Venezuela. Opgjort efter kontinenter står det værst til i Asien. Her er mere end arbejdere fyret p.g.a. deres medlemskab af fagforeningen, og i virkeligheden er tallet formentlig dobbelt så stort. Colombia var også i 2003 det farligste land for fagforeningsmedlemmer. I alt blev 90 dræbt p.g.a. deres faglige aktiviteter i det latinamerikanske land, ligesom mange af deres familiemedlemmer blev myrdet med koldt blod. Også i Burma fortsætter undertrykkelsen. I november 2003 blev tre repræsentanter for Burmas LO dømt til døden. I Kina undertrykker myndighederne ethvert skridt mod frie fagforeninger og sender fortsat folk i fængsel for at deltage i faglige aktiviteter. Korea har rekorden med i alt anholdte fagforeningsmedlemmer. Mugabe-regimet i Zimbabwe fortsatte også i 2003 forfølgelsen af fagforeninger. Mere end arbejdere blev i 2003 fyret for at deltage i faglige aktiviteter. Også i andre afrikanske lande berettes om alvorlige overgreb. Mellemøsten er fortsat et af de mest restriktive områder, men der er dog sket mindre fremskridt. Bl.a. i Oman og i De Forenede Arabiske Emirater, ligesom der er ved at dukke fagforeninger op i Irak. Saudia Arabien opretholder derimod sit totale forbud mod fagforeninger. Ni af de nye EU-medlemsstater optræder i rapporten for krænkelser af faglige rettigheder, ligesom der sker overgreb i bl.a. Hviderusland, Moldavien og Georgien. Også USA og Canada InternationaltI n t nalt overtræder internationale aftaler. Blandt andet ved, at mange millioner offentligt og privat ansatte ikke har ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår. Du kan se hele rapporten på: Klip fra fagbladene Lønnedgang redder ikke job»vi skal bruge de midler, vi har. Vi vil ikke gå ned i løn, for det redder ikke arbejdspladser. Det gør fleksibilitet, kvalitet og en god, fast stab derimod. Vi stod over for enten at skulle fyre 200 kolleger eller prøve den ny ordning. Vi har et medansvar for at bevare arbejdspladser, og jeg vil hellere bevare arbejdspladser i Esbjerg end sende jobbene til Østen eller Østeuropa, hvor konkurrenterne står i kø for at lave det, vi gør.«tillidsrepræsentant på Vestfrost Irene Madsen i Kvindernes fagblad (KAD). Musearbejde kan ende i retssag»får folk smerter som følge af musearbejde, fordi de arbejder mere end 20 timer om ugen, risikerer virksomheden at blive stævnet med krav fra medlemmet, hvis man har sagt nej til at omorganisere arbejdet. Hvis arbejdsgiveren retter op på forholdene efter vores anmodning, stopper sagen indtil videre. Hvis arbejdsgiveren nægter at forbedre arbejdsforholdene, så kan et civilt søgsmål blive en nødvendighed.«arbejdsmiljøkonsulent Svend Erik Hermansen i hk privat (HK). Nu vil vi ikke finde os i det længere»nu er vi nødt til at bruge det arbejdsretlige system for at få problemerne bragt på plads i henhold til overenskomsten. Helt enkle ting - som f.eks. korrekt opsigelse af medarbejdere - kan man ikke finde ud af at håndtere fra regionernes side. Arbejdsmiljøproblemer, især på støjområdet, er også ofte forekommende. Fastlæggelse af pauser og arbejdstid generelt volder også problemer. Teknikernes gennemsnitlige sygefravær er på 12 dage om året. Et højt tal, som burde give anledning til selvransagelse på arbejdsmiljøområdet, men det sker ikke. Nu vil vi ikke finde os i det længere.«formanden for 550 tilsynsteknikere Svend Erik Sund i Service (Dansk Funktionærforbund). Menneskefjendsk holdning»efter flere afsæt lykkedes det endelig for Dansk Byggeri at få sat fokus på arbejdsmiljølovgivningen. Ikke for at værne om arbejdsmiljøet, eller profilere sig på det, men for at deres medlemmer kan smyge sig uden om ansvaret. Det er i den grad en menneskefjendsk, forældet holdning til arbejdsmiljø og personalepolitik og et direkte uanstændigt indlæg fra en branche, der er så belastet af dårligt arbejdsmiljø, så over halvdelen af arbejdsgiverne bliver fulgt med særlig opmærksomhed af Arbejdstilsynet efter første screening.«forbundsformand Jørn Erik Nielsen i Maleren (Malerforbundet). Åbenhed og tryghed»mine råd til beslutningstagerne er, at de sender signaler om tryghed ud. At der ikke skal ske fyringer. Det andet råd er, at der bliver større åbenhed, når det først er besluttet, hvem vi skal lægges sammen med. For der er mange ting, der skal ændres, når sammenlægningen føres ud i livet. Der er arbejdsopgaver og funktioner, der skal brydes op, og der er edb-systemer, der skal kunne tale sammen. Det vil kræve af den enkelte medarbejder, at han eller hun er åben og ikke opfatter alt dette her som en trussel. Derfor har ledelserne en forpligtelse til at gå foran og vise åbenhed.«teknisk assistent i Miljøafdelingen i Ringkøbing Kommune Birgit Riber i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) om kommunalreformen. Ledige får suppleret deres uddannelse»det er en gave at få lov til at udbygge sine kvalifikationer til et fagområde med beskæftigelse, mens man stadig får løn. At arbejde med PLCstyring og fejlfinding på automatiske maskiner er noget andet end at arbejde med elektronik, men det skal jeg nok lære. Jeg håber, at der er et arbejde til mig, men vil under alle omstændigheder have fået noget positivt ud af min ufrivillige ledighed.«elektronikmekaniker Henrik Juul Jensen i Metal (Dansk Metal). Han har sammen med 30 andre fyrede fra Flextronics fået mulighed for en supplerende uddannelse som automatikfagtekniker. CO-Magasinet side 18-19

11 Noter Penge i stedet for ferie Hver tredje ansatte får pengene udbetalt i stedet for at holde fri den 6. ferieuge. Det koster kommunerne dyrt, men medarbejderne tør ikke tage den ekstra uge fri, fordi bunkerne bare ligger der, når de kommer tilbage. Det er langtfra alle HK ere, der holder fri i den 6. ferieuge, og forklaringen lyder, at de ikke har tid. Det viser en undersøgelse foretaget af Kommunalbladet. Det overrasker mange kommuner, når der skal udbetales ekstra penge for de uafholdte feriedage. Af samme grund forsøger kommunerne at få medarbejderne til at holde fri, selv om arbejdspresset er stort, og selv om medarbejderne egentlig ikke har lyst. Og det er et problem, hvis man vil have en ordning med valgfrihed, siger faglig sekretær Steen V. Kristensen, HK/Kommunal. Ny næstformand i FOA Forbundet af Offentligt Ansatte FOA har fået ny næstformand. Det er formanden for FOA i Kolding, Mona Striib, 43 år. Efter tre afstemningsrunder på forbundets kongres for nylig blev hun valgt til posten blandt fire kandidater. Hun fik i sidste runde 312 stemmer mod 262 til næstformanden for FOA Aalborg, Pia Pedersen. Den nye næstformand afløser Margit Vognsen, der ikke genopstillede. Forbundsformand Dennis Kristensen og forbundssekretærerne Inger Bolwinkel og Lisa Dahl Christensen genvalgtes, mens Peter Kvist Jørgensen blev nyvalgt som forbundssekretær. Han har hidtil været formand for Trafikfunktionærernes Fagforening. Ny formand i NNF Forbundssekretær Ole Wehlast bliver den næste forbundsformand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet NNF. På forbundets kongres tidligere i denne måned blev han valgt til at efterfølge den nuværende formand, Henry Holt Jochumsen, når denne 1. juni 2005 overgår til posten som seniorkonsulent i forbundet. Ole Wehlast, der kommer fra NNF s bagerbranche, lovede de delegerede, at der nu vil komme nye boller på suppen og foran dringer i NNF. Vi skal have mere NNF og mindre fokus på brancherne, sagde han. Ny faglig næstformand er Jens Peter Bostrup. Kurt Jakobsen blev valgt til en ny post som organisatorisk næstformand. Ret til efteruddannelse for alle Alle danske lønmodtagere bør have en lovsikret ret til uddannelsesorlov i op til seks måneder hvert femte år. De skal have ret til mere uddannelsesvejledning, og på hver arbejdsplads skal der udpeges uddannelsesambassadører. Det er nogle af de forslag, LO har præsenteret i oplægget Verdens bedste voksenuddannelsessystem. LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger begrunder oplægget med, at ressourcerne til efteruddannelse er beskåret voldsomt i de senere år. Derfor er det afgørende, at den enkelte lønmodtager sikres nogle minimumsrettigheder. Hun er tilfreds med, at regeringen har sat gang i trepartsforhandlinger om en voksenog efteruddannelsesreform. Men efteruddannelse skal ikke alene være på virksomhedernes præmisser. Det skal også være muligt at efteruddanne sig for at kvalificere sig til fremtidige job, siger LO-næstformanden. Hele oplægget kan ses på 17 projekter skal holde på seniorer Arbejdsmarkedet skal blive bedre til at holde på seniorerne. Derfor støtter Beskæftigelsesministeriet 17 projekter, der skal forsøge at nedbryde fordomme om ældre medarbejdere og få ældre ledige tilbage til arbejdsmarkedet. - Vi kan få flere ældre i arbejde. Men vi skal ikke gøre det ved at lave særlige støtteordninger eller kunstige job, for på den måde signaliserer vi fejlagtigt, at der er et problem med den ældre arbejdskraft. I stedet skal vi satse på at få ændret holdningen til ældre medarbejdere og holdningen hos de ældre selv, siger Claus Hjort Frederiksen. - Man er ikke pr. definition udbrændt og ubrugelig blot fordi man har rundet de halvtreds. Mange virksomheder har erkendt det. Men jeg møder desværre fortsat personalechefer, som frejdigt fortæller, at de vender bunken med ansøgninger, indtil de finder en ansøger under 35! Jeg forstår ganske enkelt ikke den måde at tænke og lede en virksomhed på, siger ministeren. De 17 projekter, der er valgt ud mellem forslag fra 65 foreninger, organisationer, kommuner m.v., kan ses på _2_bilag_om_17_seniorprojekter.pdf Ældre ledige diskrimineres Ældre dagpengemodtagere skal ligestilles med yngre ledige, mener LO. I dag diskrimineres ledige over 60 år, idet de alene er berettiget til dagpenge i to og et halvt år, mens alle andre kan få dagpenge i op til fire år, påpeger LO. Hvis ikke uligheden stoppes, vil konsekvensen blive, at mange ældre ledige trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, mener LO. - Regeringen snakker så meget om at fjerne alle regler, der skubber ældre ud af arbejdsmarkedet. Derfor virker det helt barokt, at ældre ledige stadig diskrimineres, siger LOsekretær Harald Børsting. Kvinderne tager jobbene På ganske få år er antallet af kvinder med fremtidsrettede jobfunktioner steget dramatisk. Samtidig rammer den teknologiske udvikling og globaliseringen de ufaglærte i industrien. Det rammer i særlig grad mænd. Det viser en undersøgelse foretaget af Rambøll Management for LO s ugebrev A4 og DR Undervisning. Mændene har svært ved at søge over i sektorer, hvor der bliver skabt nye ufaglærte job, f. eks. inden for rengøring og omsorg. Samtidig er mændene ved at miste deres uddannelsesmæssige forspring. Andelen af piger i gymnasiet er steget fra 46 til 56 procent i perioden Og på universiteterne er op mod halvdelen af de studerende i dag kvinder. Også på ægteskabsmarkedet vil mændene blive presset. Der er i dag et overskud af veluddannede kvinder, der har utroligt svært ved at finde en ægtemand, fordi de søger en partner, der tjener mere end den selv. Kvinderne ønsker ifølge lektor ved Københavns Universitet Anders Holm groft sagt ikke at leve sammen med en mand, der er dummere end dem selv, skriver A4. Udflytning slår fejl En fjerdedel af de danske virksomheder, der flytter til lavtlønslande, opnår ikke de forventede besparelser. De danske firmaer er for dårligt forberedt og glemmer at tage højde for andre risici i forbindelse med udflytningen. Virksomhederne lader sig forblinde af lønbesparelser, men uforudsete udgifter forplumrer den reelle besparelse. Konsulentfirmaet PA Consulting Group har undersøgt 50 virksomheder, der har outsourcet. Den viser, at hver fjerde ikke har fået deres forventninger til besparelser opfyldt. 50 år Områdeleder Jørn Larsen, CO-industri, bliver 50 år tirsdag den 2. november Jørn Larsen er født i Holeby på Lolland. Efter hf-eksamen startede han som ufaglært specialarbejder på B & W Diesel i Holeby i Et par år efter blev han tillidsrepræsentant for de omkring 100 specialarbejdere på virksomheden. 1. marts 1983 blev han ansat som faglig sekretær i SiD-afdelingen i Holeby (nu Sydøstlolland) og virkede i nogle år som underviser på SiD s kurser for tillidsrepræsentanter. I efteråret 1983 blev han på SiD-kongressen valgt til forretningsfører i SiD s Fabriksgruppe, og 1. november 1988 blev han ansat som faglig sekretær i CO-Metal, forløberen for COindustri. I CO-Metal arbejdede Jørn Larsen i nogle år med de såkaldte CO-arbejdspladsforsøg. Det omfattede fra starten omkring en snes virksomheder, hvor målet var at Ufaglærte mænd uden efteruddannelse Ufaglærte mænd under 40 år, der arbejder i industrien, handel eller restaurationsbranchen, får ingen efteruddannelse. De arbejder i små virksomheder, som sjældent gennemfører omlægninger, og de bruger ikke og internettet så ofte som andre. Det viser en undersøgelse, som Institut for Konjunkturanalyse har lavet for LO. Undersøgelsen viser, at der bliver mindre og mindre efteruddannelse på arbejdspladserne. Mere end hver fjerde lønmodtager har ikke deltaget i efteruddannelse inden for de seneste 12 måneder. Ingen honorarer til topfolk FOA-topfolk, der er valgt på kongressen og af sektorerne, kan ikke længere modtage honorarer oven i den løn, de får fra forbundet. Et stort flertal på FOA s kongres støttede et forslag fra fem afdelinger i få faggrupperne til at samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser. Forsøget er siden blevet til et permanent samarbejde på en række virksomheder, ligesom CO-Fyn og CO-Esbjerg er en udløber af de oprindelige forsøg. I årene 1994 til 2002 stod Jørn Larsen for opbygningen af de europæiske samarbejdsudvalg under CO-industri. Siden foråret 2001 har han været områdeleder i CO-industri med ansvar for det fagretlige område. Det omfatter blandt andet den fagretlige behandling af sager på Industriens Overenskomst. Jørn Larsen var fra 1981 medlem af kommunalbestyrelsen i Holeby valgt for Socialdemokratiet, men opgav den lokalpolitiske karriere, da han skiftede jobbet i Holeby ud med jobbet som forretningsfører i SiD og senere CO-industri. Fritiden går først og fremmest med hus og have i Viby Sj., lystfiskeri, venner og familie. Jørn Larsen har to voksne børn København om, at lønnede kongres- og sektorvalgtes eventuelle honorarer fra lønnede hverv, der hænger sammen med tillidshvervet i FOA, skal modregnes i lønnen. 509 delegerede stemte for forslaget, mens 43 stemte imod. (20 og 25) og venter spændt på sit første barnebarn, der efter planen kommer til januar Der er reception i CO-industris mødelokale Vester Søgade 12,2. sal, København,tirsdag den 2. november 2004 kl CO-Magasinet side 20-21

12 Faglig orientering Faglig orientering Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Nye aftaler Ingen forskelsbehandling på grund af alder eller handicap CO-industri og Dansk Industri har indgået aftale om implementering af EU-direktivet om alder og handicap. Formålet med aftalen er at hindre usaglig forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse på grund af alder eller handicap. Aftalen omfatter alle ansatte, der er omfattet af de overenskomster, der er indgået mellem CO-industri og Dansk Industri. Hovedpunkterne i aftalen er: Der må ikke ske forskelsbehandling af ansatte eller ansøgere på grund af alder eller handicap til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår, adgang til erhvervsuddannelse og omskoling. Parterne er enige om, at der med forskelsbehandling forstås følgende: A) Direkte forskelsbehandling: Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder eller handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation. B) Indirekte forskelsbehandling: Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, betingelse eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder eller et bestemt handicap ringere end andre personer. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse er objektivt begrundet i et sagligt formål. C) Chikane: Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons alder eller handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt eller nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. D) Instruktion om forskelsbehandling: En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af alder eller handicap betragtes som forskelsbehandling. Der er mellem parterne enighed om, at der sker tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling af handicappede overholdes. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give handicappede adgang til beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Hvis denne byrde i tilstrækkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den danske handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor. Parterne er enige om, at ulige behandling på grund af alder ikke er ulige behandling efter aftalen, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet bl.a. ud fra beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og erhvervsuddannelsespolitiske mål, såfremt midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Der kan blandt andet være tale om følgende former for ulige behandling: a) tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser for afskedigelse og aflønning, Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem b) fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse c) fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling. Forskelsbehandling er legitim, hvor den følger fastsatte aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Hvis en person, der anser sig for krænket efter bestemmelserne i aftalen, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Uoverensstemmelser om forskelsbehandling som følge af alder og/eller handicap skal behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. Aftalen træder i kraft samtidig med ikrafttræden af den følgelov, som forventes vedtaget til gennemførelse af direktivets bestemmelser om alder og handicap. Ændrer en kommende implementeringslov afgørende ved forudsætningerne for eller opstiller krav og kriterier, der afviger fra tilsvarende bestemmelser i aftalen, drøfter CO-industri og Dansk Industri konsekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt. Pjecer og Tryksager Farlige kemikalier På hjemmesiden er beskrevet mere end 200 eksempler på, hvordan man kan erstatte farlige kemikalier med mindre farlige. Eksemplerne dækker et bredt spektrum af brancher og arbejdsområder. Over 60 forskellige virksomheder, bedriftssundhedstjenester, rådgivere, offentlige instanser og leverandører har beskrevet deres erfaringer med at skifte til mindre farlige produkter. Hjemmesiden er et brugervenligt værktøj, hvor virksomheder, sikkerhedsrepræsentanter og andre kan hente ideer og inspiration ved at se, hvad andre har gjort af erfaringer. Det er Arbejdstilsynet, Det Europæiske Miljøagentur og Miljøstyrelsen, der har betalt for oprettelsen og driften af hjemmesiden. BST Danmark a/s og bst sjælland har stået for udførelsen. Møder og konferencer Temadage om psykisk arbejdsmiljø TekSam holder i oktober, november og december temadage for samarbejdsudvalg om psykisk arbejdsmiljø. Den 20. og 21. oktober 2004 om Stress og stresshåndtering og om hvordan man undgår stress i virksomhedens forandringsprocesser. 20. oktober er det på hotel Koldingfjord i Kolding og 21. oktober på Comwell, Roskilde. Den 11. november og 9. december gælder det samspillet mellem ledere og medarbejdere og om uklare roller for både ledere og CO-Meddelelser De seneste meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2004/096 Direktiv om alder og handicap. 2004/094 CO-sekretariatskonference. 2004/097 Invitation til temadage om psykisk arbejdsmiljø. 2004/092 Fusion mellem GN ReSound Danmark A/S og GN Resound A/S Frasigelse af Funktionæroverenskomst for HKområdet. SU-årsrapport Personalepolitik fra værdier til handling er temaet i årsskriftet fra Samarbejdsnævnet. CO-industri har udsendt årsrapporten til medlemsforbundene og til industriens virksomheder med samarbejdsnævn. I rapporten beskrives en række eksempler fra Elsam, Rockwool, IKEA, Amcor Flexible og TDC på, hvordan virksomhederne har samarbejdet omkring problemer med bl.a. fælles personalepolitik, sygefravær, integration, psykisk arbejdsmiljø og pasning af syge børn. medarbejdere. 11. november foregår det på Comwell i Roskilde og 9. december på Scandic Hotel, Horsens. Alle temadage er fra kl og er vederlagsfri. En forudsætning for deltagelse er, at der tilmeldes mindst en repræsentant fra både ledelses- og medarbejdersiden. Tilmelding skal ske senest 7 dage før de respektive arrangementer. Tilmelding kan sendes eller faxes til COindustri, att. Lillian Bendixen, Vester Søgade 12, 2, 1790 København V, tlf , fax /091 Dansk Affald A/S, Meldgaard Miljø og Genbrug A/S/ Dagrenovation i Haderslev Kommune Virksomhedsovertagelse. 2004/093 Jupiter Metal A/S, Kostervej 2-4, 4780 Stege feriekonto. 2004/090 Samarbejdsnævnets Årsrapport /089 Afgørelse i faglig voldgift CO-industri mod Dansk Industri Industriens Overenskomst 13, stk. 6 Opgørelse af overarbejdstiden, forsømt tid. CO-Magasinet side 22-23

13 Afsenderadresse: Postboks Fredericia Maskinel Magasinpost ID nr.: Af Erik Sandager Illustration: Bob Katzenelson Smed afslører spionkamera Nassau Door i Rudkøbing betaler bod på kr. efter hemmelig video-overvågning En lokal smed, der skulle reparere en utæt vandbeholder, opdagede i september, at nogle medarbejdere i produktionen ved Nassau Door i Rudkøbing blev overvåget af et lille videokamera, der var forsøgt skjult i væggen. Medarbejderne følte sig utrygge og var vrede og oprørte over det skjulte kamera, og tillidsfolkene henvendte sig øjeblikkeligt til virksomheden. Ledelsen indrømmede blankt, at de havde taget initiativ til videoovervågning af en del af fabrikken, og at det havde stået på i en måned og to dage. Tillidsrepræsentanter for de ca. 90 medarbejdere på Nassau Door henvendte sig til henholdsvis Dansk Metal og SiD, og den første fagretslige sag i Danmark om videoovervågning blev behandlet ved et fællesmøde i København 6. oktober. Efter tre timers forhandling måtte Nassau Door erkende, at video-overvågningen var et brud på hovedaftalen mellem LO og DA om elektronisk overvågning og et brud på paragraf 2 i Industriens Overenskomst. Virksomheden har indgået et forlig og indbetalt kr. i bod for overenskomstbrud. Det er uklart, hvad formålet med videoovervågningen skulle være. Ledelsen påstår, at formålet var at afsløre, hvem der angiveligt chikanerede en operatør ved et valseværk ved at ændre på indstillingen, når operatøren ikke var til stede. Medarbejderne mener, at formålet med videoovervågningen var at få et billede af arbejdstempoet efter at medarbejderne i afdelingen var gået fra akkordarbejde til timeløn. Forinden havde to medarbejdere fået at vide, at de ikke arbejdede hurtigt nok. Parterne er ikke enige om, hvad videooptagelserne skulle bruges til. Men uanset ledelsens mål må video-overvågning ikke finde sted, uden at medarbejderne minimum er orienteret, eller uden orientering/forhandling med tillidsrepræsentanterne. Det, der har ophidset medarbejderne, er, at video-overvågningen er sket som hemmelig spionage. - Det er en virksomhed, som vi ellers har et godt samarbejde med, og vi har derfor svært ved at forstå virksomhedens handlemåde i denne sag, siger Tonni Hansen, formand for SiD i Rudkøbing. Han ønsker ikke at kommentere forliget, for parterne er blevet enige om ikke at kommentere afgørelsen. Tillidsrepræsentant Finn Bønnelykke, Nassau Door, Rudkøbing, ønsker heller ikke at kommentere forliget, men han siger generelt om video-overvågning: - Hvis vi havde været orienteret, havde vi ikke haft noget problem, for så kunne vi have snakket om det i kantinen og fundet en løsning, siger han. Efter smedens afsløring af det lille kamera på væggen har SiD Rudkøbing anmeldt virksomheden Nassau Door i Rudkøbing for ulovlig overvågning af medarbejderne, og selv om der nu er fundet en fagretslig løsning på problemet, er politianmeldelsen ikke trukket tilbage.

14 245770_CO-mag_okt04 10/13/04 10:31 AM Side 25 Afsenderadresse: Postboks Fredericia Maskinel Magasinpost ID nr.: Af Erik Sandager Niels Erik Olsen sprang over køen Det skønnes at ca. 1/3 af de ansatte ved Novo Nordisk i Danmark har tegnet en privat hospitalsforsikring, der administreres af firmaet Novo Nordisk A/S er et af de firmaer der tilbyder de ansatte at tegne en privat hospitalsforsikring ved forsikringsselskabet Skandia til 102 kroner per måned, som firmaet fratrækker lønnen. Til gengæld kan de ansatte, der har tegnet hospitalsforsikring, undgå ventelister til offentlig hospitalsbehandling og blive behandlet på privathospital i løbet af 14 dage. Det oplyser fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen, Novo Nordisk A/S, der har tegnet privat hospitalsforsikring - og afprøvet ordningen. Det skønnes, at ca af de ansatte ved Novo Nordisk A/S i Danmark har tegnet en privat hospitalsforsikring, der administreres af virksomheden. Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen har Novo Nordisk mistænkt for at lide af berøringsangst i forhold til aftalen, fordi Novo Nordisk i stort omfang lever af offentlige tilskud. Hospitalsforsikringen koster 102 kr. pr. måned. Og beløbet, der ikke er fradragsberettiget, bliver trukket over lønnen hver måned. Rabat til samboende Hvis et samboende par begge tegner en forsikring, slipper den ene med halv pris i op til 24 måneder. Hjemmeboende børn på mellem 1 og 21 år er gratis meddækket, hvis der er to betalende fra samme husstand. Ifølge policen dækker forsikringen behandling, herunder operation, på privathospital eller klinik i Norden. Forsikringen dækker forundersøgelse, medicin og forplejning under indlæggelse og efterfølgende genoptræning. Der er dækning for psykiatrisk behandling og ambulant fysioterapi og kiropraktik i begrænset omfang. Transport til og fra behandlingsstedet er omfattet, og der ydes tilskud til lægeordineret rekreation, hospice og hjemmehjælp. Forsikringen dækker blandt andet ikke akut behandling (ambulance-, vagtlæge og skadestue-situation), behandling i forbindelse med graviditet, fødsels eller barnløshed, kosmetiske behandlinger og alternative behandlingsformer. Prøvede systemet - Ja, jeg er selv medlem, fortæller Niels Erik Olsen. Og jeg har afprøvet systemet. For et lille års tid siden fik jeg et knæk i ryggen, og jeg kunne hverken krybe eller gå. Jeg ringede til Skandia Lifeline, der har døgnbemanding, klokken10 om aftenen. Fem dage senere blev jeg sendt til MR-scanning i Odense, hvor der ellers er 4-5 måneders ventetid. De konstaterede heldigvis, at jeg ikke havde diskusprolaps, så jeg slap billigt. Systemet fungerede 100 pct. - det var hurtigt og effektivt.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S Tvisten Tvisten angår fortolkningen af Protokollat nr. 14 Vikarregler til PROFOT overenskomst 2004. Påstande

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 30. september 2009 i Faglig voldgiftssag F.V. 2009.70: Dansk Journalistforbund som mandatar for A (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Danmarks Radio (advokat Malene

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE. meddelt tirsdag den 1. oktober 2013. i faglig voldgiftssag 2013.0041. Fagligt Fælles Forbund

PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE. meddelt tirsdag den 1. oktober 2013. i faglig voldgiftssag 2013.0041. Fagligt Fælles Forbund PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 1. oktober 2013 i faglig voldgiftssag 2013.0041 Fagligt Fælles Forbund (advokat Maria Rasmussen) mod Dansk Håndværk for HSR Tømrer & Partner ApS (jurist

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod 1 Kendelse af 11. november 2014 i faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri for Dansk Metal og Dansk El-Forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I ved DI for KONE A/S (advokat Lars

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere