Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger

Transkript

1 Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger April 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

2

3 Kolofon Denne instruks er udarbejdet af Plantedirektoratets Sektor for EU-kontrol april 2009 Bidragyder(e):FødevareErhverv, Tønder Fotograf(er): Skovdyrkerforeningen Vestjylland Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: Websted: ISBN (tryk) ISBN (web) Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Derfor kan der være internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan enkelte bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, der kun er tilgængelige for medarbejdere i Plantedirektoratet. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. =

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Formål Retsgrundlag Overordnede oplysninger Om tilskudsordningen Kontroladresser Tidsfrister Sikkerheds- og hygiejneforskrifter Gennemførelse af kontrollen Hvad skal medbringes ved kontrolbesøget? Hvordan udfyldes kontrolrapporten? G. Generel del K. Kontrol del Efter kontrollen Kontrollørens opgaver Registrering af kontrolrapporten Frist for indsendelse af rapporter Ikrafttræden Bilag 1 Kontrolrapport Bilag 2 Tilskudsberettigede plantearter Bilag 3 Høringsbrev-individuel Bilag 4 Høringsbrev-kollektiv Bilag 5 Eksempler på tilladte "max.-plantninger" for hegn og småplantninger Bilag 6 Vejledning =

6 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER 1. Formål Formålet med at give tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger er: at give læ for jordbrugsarealer, at virke som forbindelseslinierne i landskabet, at øge andelen af småbiotoper på jordbrugsbedrifter. Lægivende og biotopforbedrende beplantninger er en tilskudsordning indenfor Landdistriktsprogrammet Ejere eller forpagtere af jordbrugsarealer og plantningslaug kan søge tilskud til plantning af lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Ejere eller forpagtere af jordbrugsarealer kan få tilskud til individuelle plantningsprojekter, og plantningslaug kan få tilskud til kollektive plantningsprojekter. Tilskuddet udgør op til henholdsvis 40 % og 60 % af de støtteberettigede udgifter. EU finansierer 50 % af tilskuddet. 2. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996 om læhegn og tilskud til læplantning. Bekendtgørelse nr af 12. december 2002 om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Bekendtgørelse nr. 655 af 24. juni 2004 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Bekendtgørelse nr. 992 af 7. august 2007 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004 om støtte til udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsstøtteloven). Lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne. Genveje til lov, lovbekendtgørelser og bekendtgørelser er indbygget i teksten. 2

7 APRIL Overordnede oplysninger 3.1. Om tilskudsordningen Tilskudsordningen giver mulighed for etablering og udskiftning af både hegn og småplantninger, herunder beplantninger omkring tekniske anlæg. Hegn er sammenhængende beplantninger af træer og/eller buske, som indeholder op til 7 planterækker, og som ikke er over 10 m brede. Småplantninger er beplantninger på mindre end 0,5 ha. Hvis arealet overstiger 0,5 ha, må bredden ikke overstige 20 m. Hvor et hegn placeres parallelt med eksisterende hegn, skovbryn, vildtremisser og lignende, skal afstanden til disse som hovedregel være 50 m. Afstanden mellem småplantninger skal som hovedregel også være 50 m. Småplantning og hegn må gerne være placeret ved siden af hinanden. 53 plantearter er tilskudsberettigede. Se bilag 2. Mindst 75 % af de anvendte træ- og buskarter i beplantningerne skal være løvfældende. Betingelsen om 75 % løvfældende beplantninger kan i særlige tilfælde frafaldes, hvor kulturhistoriske og/eller landskabsmæssige hensyn tilsiger det. Beplantningerne skal vedligeholdes og må ikke ryddes inden for de første 15 år efter etableringen. Under det nye landdistriktsprogram er ordningen om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger afløst af en ny ordning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Formål med kontrollen og dennes indhold Plantedirektoratet udfører den fysiske kontrol, der har til formål at sikre: at beplantningerne er etableret i overensstemmelse med ansøgningen, tilsagnets betingelser og accepterede ændringer, at beplantningerne er anlagt med det formål at give læ for jordbrugsarealer og/eller virke som forbindelseslinier i landskabet og at øge andelen af småbiotoper på jordbrugsbedrifterne, herunder beplantninger omkring tekniske anlæg, at afstandskravene er overholdt, at der er anvendt tilskudsberettigede plantearter, og at minimum 75 % af planterne er løvfældende samt at beplantningerne vedligeholdes. Kontrollen udføres i de 3 første år efter beplantningernes etablering. Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, LDDP, har administreret ordningen. Fra 1. september 2007 overgik administrationen af ordningen til Direktoratet for FødevareErhverv, Miljøkontoret i Tønder. Direktoratet har pr. 16. juni 2008 skiftet navn til FødevareErhverv. 3

8 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger har pr. 1. september 2007 skiftet navn til Plantning & Landskab, Landsforeningen. Efterfølgende er foreningen nævnt som Landsforeningen Hvem er omfattet af ordningen? Ejere og, med accept fra ejeren, forpagtere af jordbrugsarealer, der har fået tilsagn om støtte til lægivende og biotopforbedrende beplantninger, er omfattet af ordningen. Ejere/forpagtere kan vælge at lade et plantningslaug/en plantningsforening foretage beplantningsprojektet som et kollektivt projekt. Ophører et forpagtningsforhold, hvor forpagteren har fået tilsagn om tilskud, indtræder ejeren i forpagterens rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Ændres ejerforholdene for det areal, der er omfattet af tilsagn og tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger, forbliver tilskudsmodtageren (lodsejer) ansvarlig for, at rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet overholdes. En ny ejer af arealet kan indtræde i rettigheder og forpligtelser. Forpligtelsen vil hyppigst fremgå af ejendommens skøde. For de individuelle projekter gælder, at lodsejerne er ansvarlige for, at ordningens krav, bestemmelser og begrænsninger overholdes i forpligtelsesperioden. I de kollektive projekter afholdes der efter de første 3 vækstsæsoner en afleveringsforretning mellem laug og entreprenør. Herefter er det den enkelte lodsejer, der i forpligtelsesperioden er ansvarlig for, at alle krav, bestemmelser og begrænsninger i forbindelse med beplantningen overholdes. Forpligtelsesperioden er 15 år for de projekter, vi skal kontrollere i Udsendte vejledninger mv. Bilag 6 viser vejledningen Vilkår og bestemmelser for ydelse af tilsagn om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger, der forelå, da der blev søgt tilsagn om støtte til de beplantninger, vi skal kontrollere med denne instruks. Den vejledning, der pt. findes på FødervareErhverv s hjemmeside er relateret til Bekendtgørelse nr. 972 af 19. juli 2007 om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Genveje til hjemmesider på Internettet er indbygget i teksten Kontroladresser Der skal udføres kontrol hos 5 % af alle lodsejere såvel for individuelle som for kollektive projekter - der har udestående tilskud (lodsejere, som endnu ikke har modtaget sidste rateudbetaling). Da projekterne ofte først medfører investering/plantningsaktivitet i anden og tredje vækstsæson efter tilsagnsåret, vil der kun blive udtaget til fysisk kontrol af projekter, som har modtaget første støttebetaling og dermed med sikkerhed har påbegyndt plantningen. Dermed øges sandsynligheden for at opdage mangler i plantningen. 4

9 APRIL 2009 Pr. 31. januar 2009 havde 70 individuelle projekter og 18 kollektive projekter med i alt lodsejere udestående tilsagn om tilskud. I 2009 skal vi kontrollere beplantningerne hos 57 lodsejere: 4 lodsejere, der har fået tilskud til individuelle projekter, samt 53 lodsejere i 3 laug, der har modtaget tilskud til kollektive projekter. Beplantningerne, der skal kontrolleres i de kollektive projekter, er der givet tilsagn til i efteråret Beplantningerne i de individuelle projekter er der givet tilsagn til i perioden oktober 2005 marts Plantningerne er etableret i plantningssæsonen Udvælgelse af kontroladresser FødevareErhverv har udvalgt kontroladresserne i samarbejde med Landsforeningen. For de individuelle projekter udgør kontrolpopulationen de lodsejere med udestående tilsagn pr. 31. januar % af kontroladresserne for de individuelle projekter er udtaget efter en risikoanalyse, hvori høje støttebeløb pr. år og store plantninger målt i forhold til areal indgår. Konstaterede tidligere uregelmæssigheder hos en planteleverandør/entreprenør indgår ligeledes som et risikoparameter. 25 % af kontroladresserne er tilfældigt udvalgt. For de kollektive projekter udgør kontrolpopulationen lodsejerne i de laug, som har udestående tilsagn pr. 31. januar Kontroladresserne i de kollektive projekter er udvalgt på en sådan måde, at det principielt er alle lodsejere i et udtaget laug, der er udtaget til kontrol. 75 % af kontroladresserne er udtaget efter en risikoanalyse for laugene, hvori vækstsæson og størrelse af det gennemsnitlige tilskud pr. lodsejer indgår. Konstaterede tidligere uregelmæssigheder i en lokalforening (laug) indgår ligeledes som en risikoparameter. 25 % af kontroladresserne er tilfældigt udvalgt. I det første laug, der er udtaget til kontrol efter risikoanalysen, skal beplantningerne hos alle lodsejere kontrolleres. I det andet laug, der er udtaget efter risikoanalysen, er det kun det nødvendige antal lodsejere (ca. hver niende), hvor beplantningerne skal kontrolleres. I det tilfældigt udvalgte laug er der udtaget det nødvendige antal lodsejere (ca. hver syvende) til kontrol for at nå det tilstrækkelige antal kontroleftersyn Varsling Som hovedregel skal kontroleftersynene aflægges uanmeldt. Kontroleftersyn hos lodsejerne i et laug indledes dog med, at laugsformanden kontaktes. Det søges afklaret, hvorvidt der er sket ændringer i forhold til de fremsendte sagsudskrifter. Herefter kan kontroleftersynene hos de enkelte lodsejere påbegyndes. Eftersynene hos laugets lodsejere foretages uanmeldt. Inden beplantningerne besigtiges, kontaktes lodsejer, så denne er bekendt med, hvem der færdes på jorderne. Kontroleftersynet foretages, selv om det ikke er muligt at få kontakt med lodsejer. Som beskrevet i Den generelle kontrolinstruks (april 2009), punkt 3.3.2, Uvarslet kontrol, skal der ifølge retssikkerhedsloven udleveres et brev på stedet ved kontrollens begyndelse. 5

10 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER Brevene udleveres til såvel laugsformænd, som til lodsejere i kollektive og individuelle projekter. I brevet skal sættes kryds ud for følgende tekst: og virksomheden er blevet udtaget til stikprøvekontrol EU-ordninger: Den lovgivning, kontrollen vedrører, er omtalt i det vejledningsmateriale, FødevareErhverv, Fødevarestyrelsen eller Mælkeudvalget har udsendt. Plantedirektoratets ret til at gennemføre kontrollen fremgår af 4 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), Lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april Koordinering med andre kontrolordninger Ved tilrettelæggelsen af kontrollen på en bedrift, hvor lodsejer er udtaget til kontrol med et individuelt projekt eller i forbindelse med et kollektivt projekt, skal kontrolløren undersøge, om bedriften er udtaget til kontrol i forbindelse med andre EU-ordninger og/eller nationale ordninger. I bekræftende fald skal der, så vidt det er muligt, gennemføres kontrol af samtlige ordninger ved samme kontroleftersyn Tidsfrister Kontrollen foretages i perioden 19. maj 28. august I efteråret 2009 afleverer entreprenøren beplantningerne fra 2006 til laugsformand og lodsejer. Ved afleveringsforretningen gennemgås beplantningerne, og der tages stilling til eventuel efterplantning og ekstra vedligeholdelse. Derfor skal Plantedirektoratets kontrol være afsluttet inden da Sikkerheds- og hygiejneforskrifter De sikkerhedsforskrifter, der skal iagttages i forbindelse med udførsel af kontrolarbejde, er beskrevet i Sikkerhedsforskrifter for kontrollører og prøvetagere (september 2008), punkt 4.0 Kontrol af landbrugsafgrøder og landbrug i øvrigt, punkt 4.8 Kontrol på marker. Hygiejneforanstaltninger, der skal iagttages ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, er beskrevet i Den generelle kontrolinstruks (april 2009), Kapitel 4, Retningslinier for færden i husdyrbesætninger med hensyn til at forebygge af spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Genveje til Plantedirektoratets Intranet er indbygget i teksten. 4. Gennemførelse af kontrollen Kontrollen med overholdelse af ordningens bestemmelser udføres af Plantedirektoratets distrikter på grundlag af ovennævnte love og bekendtgørelser samt retningslinierne i denne instruks. 6

11 APRIL Hvad skal medbringes ved kontrolbesøget? For hver lodsejer vil følgende sagsmateriale være indscannet i SCAN-JOUR Captia: Sagsudskrifter vedrørende lodsejere i individuelle projekter: Lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Individuelle projekter. Projektbeskrivelse og ansøgning om tilsagn om tilskud samt bevilgede ændringer. Kort med indtegning af beplantningens (-ernes) beliggenhed, inkl. meddelte og godkendte ændringer. Checkliste. Anden korrespondance ansøger og Landsforeningen imellem. Sagsudskrifter vedrørende lodsejere i kollektive projekter: Ejerspecifikation. Laugsplanlægning Overslag over læplantning hos: Kort fra Geodætisk Institut med indtegning af beplantningens (-ernes) beliggenhed, inkl. meddelte og godkendte ændringer. Eventuel ejererklæring. Eventuelt anden korrespondance med amter/andre offentlige myndigheder. Givne dispensationer fra amt. Eventuelt andre skrivelser af betydning for kontrollen. GPS-udstyr Digitalt fotografiapparat Sagsudskrifter, opmålingsudstyr og eventuelt digitalt fotografiapparat skal medbringes ved kontrolbesøget Hvordan udfyldes kontrolrapporten? Kontrolløren skal som hovedregel udfylde kontrolrapporten (Bilag 1), efterhånden som kontrollen foretages. Kontrolrapporten består af 2 dele; en generel del, der indeholder oplysninger om lodsejer og kontroleftersynet og en kontrol del, der indeholder oplysninger om, hvad der er kontrolleret. Det er vigtigt, at der gives entydige henvisninger til, hvilke hegn, beplantninger eller andre konkrete forhold, du har bemærkninger til. Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad det er, du har konstateret, således at lodsejer (individuelle projekter)/laugsformand (kollektive projekter) ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til, og hvad der skal kommenteres i et eventuelt høringssvar. Alle rapporter vedlægges udskrifter fra MAPINFO, der viser beliggenheden af den/de beplantninger, som kontrollen har omfattet. 7

12 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER 4.2.G. Generel del G-1. Oplysninger om lodsejer m.m. CVR nr./cpr nr., sagsnummer i SCAN-JOUR Captia samt lodsejers navn og adresse hentes fra DCK. Hvis der er sket ejerskifte, så det ikke længere er den lodsejer, der fremgår af DCK, der ejer/forpagter jorden, hvor beplantningen er foretaget, skal du rette henvendelse til Sektor for EU-kontrol. Det fremgår af sagsmaterialet, om tilskuddet udgør enten 40 % eller 60 % af de støtteberettigede udgifter. Betingelsen for at modtage 60 % i tilskud er, at 4 supplerende betingelser skal være opfyldt (Se punkt K-5 Plantningsprojekter med tilskudssats på 60 %.) Kontrolrapportens side 5 skal kun udfyldes og vedlægges rapporten for de lodsejere, hvor der gives 60 % i tilskud. For individuelle som for kollektive plantningsprojekter omfatter tilskudsgrundlaget alle dokumenterede udgifter til: - projektstyring, eventuel rydning af gamle beplantninger, jordbearbejdning, planter, plantning, renholdelse i op til 3 vækstsæsoner samt vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med afleveringsforretningen. Tilskudsgrundlaget omfatter ikke: - moms, administrationsomkostninger i forbindelse med beplantningsprojektet, værdien af eget arbejde, udgifter ved brug af egne maskiner, redskaber m.v., vildthegn samt opsætning heraf samt udgifter til fremskaffelse af tilladelser og anden dokumentation. Om det er en lodsejer med et individuelt projekt, der er i kontrol, eller en lodsejer, der er tilsluttet et kollektivt projekt, fremgår dels af sagsudskrifterne, dels af DCK, hvor de individuelle projekter har udtrækningsårsag Indi og de kollektive udtrækningsårsag Koll. Laugets navn og lodsejernr. fremgår af sagsudskrifterne. G-2. Kontrol af andre ordninger Det skal angives, om der i forbindelse med denne kontrol er udført kontrol af andre ordninger hos lodsejer, og i bekræftende fald hvilke. G-3. Varsling af kontroleftersyn Det skal angives, om kontroleftersynet er varslet, og i bekræftende fald hvornår varslingen er foretaget. For kollektive projekter er det tidspunktet for første kontakt til laugsformanden, der er varslingstidspunktet for alle eftersyn hos lodsejerne i lauget. 8

13 APRIL 2009 G-4. Kontroloplysninger Her angives dato og klokkeslæt for kontroleftersynets begyndelse og afslutning hos lodsejer samt kontrollørens navn og initialer. G-5. Punkter, der har givet anledning til bemærkninger Der skal af hensyn til den videre sagsbehandling angives tydelig henvisning til de punkter i rapporten, hvor kontrollen har givet anledning til bemærkninger. Har kontrollen ikke givet anledning til bemærkninger, afkrydses yderst til højre, og kontrolrapporten sendes ikke i høring. Kontrolrapporter, der sendes i høring, skal være vedlagt udskrift (-er) fra MAPINFO. G-6. Bemærkninger Under dette punkt angives bemærkninger vedrørende kontrollen, herunder lodsejerens /laugsformandens/entreprenørens eventuelle bemærkninger. Ved fejlsager skal punkt G-6. Bemærkninger først og fremmest bruges til at beskrive, hvilke uoverensstemmelser med bestemmelserne, der er konstateret. Angiv det punkt i kontrolrapporten, bemærkningen vedrører. Er der behov for at skrive bemærkninger af oplysende karakter, skal dette klart fremgå af teksten. Vedlægger du rapporten et digitalt foto, skal du notere årsagen til, at fotoet er taget. G-7. Underskrifter Det skal angives, hvem der har repræsenteret lodsejer ved kontroleftersynet. Det er frivilligt, om vedkommende underskriver kontrolrapporten. Underskriften er alene en bekræftelse på, at lodsejer, laugsformand eller entreprenør har været repræsenteret ved kontroleftersynet. 4.2.K. Kontrol del For punkterne K-1. K-5. gælder, at hvis besvarelsen af spørgsmålene resulterer i et NEJ i højre kolonne, da er der tale om forhold, hvor det konstaterede ikke er i overensstemmelse med ordningens bestemmelser. Rapporten skal derfor sendes i høring hos lodsejer for individuelle projekter og laugsformand for kollektive projekter. K-1. Beplantningens etablering og placering Det antal beplantninger, der skal kontrolleres, er for de individuelles projekter angivet i ansøgningen (projektbeskrivelsen) med eventuelle ændringer, eller for hver lodsejer i de kollektive projekter på ejerspecifikationen. Det noteres, hvor mange beplantninger, der er kontrolleret. 9

14 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER a. Hvis de kontrollerede beplantninger ikke svarer til antallet af beplantninger i ansøgning (projektbeskrivelse) /ejerspecifikation, afkrydses i NEJ, og de faktiske forhold beskrives under punkt G- 6. Bemærkninger. b. Beplantningerne, som kontrolleres, skal være i overensstemmelse med det i ansøgningen (projektbeskrivelsen)/ejerspecifikationen med eventuelle ændringer beskrevne. Beliggenhed, længde og antal rækker i et læhegn skal svare til det på kort og ansøgning (projektbeskrivelse)/kort og ejerspecifikation med eventuelle ændringer beskrevne. En småplantnings beliggenhed (og antal planter) skal ligeledes stemme overens med det på kort (og projektbeskrivelse/ejerspecifikation) med eventuelle ændringer beskrevne. Hvis det for eksempel af projektbeskrivelse/ejerspecifikation fremgår, at der er tale om et 200 m langt 6 rækket læhegn, og det er et 400 m langt 3 rækket læhegn, der er etableret, skal der afkrydses i NEJ. Der skal sættes kryds i NEJ, hvis mere end 5 % af et hegns længde mangler. Dette gælder også, selvom antallet af planter ifølge projektbeskrivelse/ejerspecifikation passer (der er anvendt mindre afstand mellem planterne end budgetteret). Sættes kryds i Nej, skal de faktiske forhold beskrives under punkt G-6. Bemærkninger. c. Plantninger, der udgør en del af et skovareal, er ikke omfattet af ordningen. Ved skov forstås normalt træbevoksede arealer, der er større end 0,5 hektar og mere end 20 meter brede. Træerne skal kunne danne højstammet sluttet skov inden for et rimeligt tidsrum. Som hovedregel gælder, at afstandskravet er overholdt, når afstanden mellem læhegn og parallelt liggende skovbryn er mindst 50 meter. Samme afstandskrav gælder for parallelt eksisterende hegn, vildtremisser og lignende. Afstanden mellem småplantninger skal som hovedregel være mindst 50 meter. Læhegn og småplantninger må gerne være placeret ved siden af hinanden. Princippet med denne administrative hovedregel er, at ordningen ikke må medvirke til etablering (udvidelse) af skov. Bemærk, at beplantninger, der dyrkes som lavskov, ikke falder ind under begrebet skov. Det er her et krav, at træerne skal skæres ned til roden mindst en gang hvert tiende år. Ved opslag i HEMA (Enkeltbetaling 2008 Sagsbeh. ansøgning CVR-nr. (CPR nr.) 48 Markbloknummer) kan det konstateres, om der er tale om non-food -skov. Markbloknummeret fremgår af MAPINFO. Inden beplantningens etablering, har Landsforeningen søgt om godkendelse ved diverse fredningsmyndigheder, og lodsejeren/entreprenøren har taget kontakt til den stedlige primærkommune for at sikre, at projektet ikke strider imod lokale servitutter m.v. Breve angående dispensationsansøgninger og eventuelt givne dispensationer hos den enkelte lodsejer findes i sagsmaterialet. Er der givet dispensation for en beplantning, overholder denne afstandskravet, og rapporten skal ikke sendes i høring af denne årsag. Foreligger der ingen reaktion fra fredningsmyndigheder eller primærkommunen, forudsættes det, at etablering af beplantningen ikke strider mod bestemmelserne om fredning og diverse beskyttelseslinier i landskabet. At en beplantning er etableret i umiddelbar nærhed af en å, betyder ikke, at afstandskravet ikke er overholdt. 10

15 APRIL 2009 d. Lægivende og biotopforbedrende beplantninger er defineret således: - Læhegn er sammenhængende beplantninger af træer eller buske, som består af mindst 75 % løvfældende planter med 1-7 planterækker, og som ikke er over 10 meter brede. - Småplantninger er bevoksninger på mindre end 0,5 hektar eller under 20 meter brede, som består af mindst 75 % løvfældende planter. Er småplantningen etableret rundt om et vandhul, eller er der en lysning inde i beplantningen, indregnes areal af vandhul eller lysning i de 0,5 hektar. En beplantning ophører med at være tilskudsberettiget, hvis lodsejer senere (indenfor de følgende 15 år) efter etableringen planter yderligere, så beplantningens bredde overstiger 30 meter, eller arealet overstiger 0,5 ha. Er det derimod naboen, der efterfølgende etablerer en beplantning, betragtes dette ikke som en overtrædelse af bestemmelserne. Fra Landsforeningen har vi modtaget tegninger på tilladte max.-beplantninger. Eksemplerne kan ses i Bilag 5. - Betingelsen om procentuel andel af løvfældende træer kan frafaldes i særlige tilfælde, hvor kulturhistoriske og/eller landskabsmæssige hensyn tilsiger det. Beplantningerne skal opretholdes og vedligeholdes i mindst 15 år. Hvis en beplantning (eller dele heraf), hvortil der er ydet tilskud i medfør af ordningen, inden 15 år efter beplantningens etablering helt eller delvist overgår til anden anvendelse, skal tilskudsmodtager give besked herom til FødevareErhverv, som da vil bestemme, at tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales. e. Lægivende og biotopforbedrende beplantninger skal være anlagt med det formål at give læ for jordbrugsarealer og/eller virke som forbindelseslinier i landskabet og /eller øge andelen af småbiotoper på jordbrugsbedrifterne. Biotopforbedrende beplantninger kan endvidere anlægges omkring tekniske anlæg. En jordbrugsbedrift udgør som minimum 0,3 ha dyrkbart jord. Hvilket er den arealstørrelse, der som minimum kan søges om enkeltbetaling til. Følgende beplantninger er ikke tilskudsberettigede under ordningen: - Beplantninger op til skove, selvom disse er samnoteret med landbrugsarealerne. Læhegn må gerne med den ene eller begge ender støde op til skov. Det skaber optimale ledelinier for vildtet. - Beplantninger på arealer, der tilhører stat, kommuner, kirker og præsteembeder og offentlige stiftelser. - Beplantninger, som er påbudt af en offentlig myndighed, eller af en offentlig myndighed er stillet som vilkår for en tilladelse, eller som tjener til opfyldelse af krav, der fremgår af anden lovgivning. - Beplantninger, hvortil der ydes andet offentligt tilskud (f.eks. tilskud til vildt). 11

16 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER f. Hvis jordbrugsbedriften, hvor beplantningen er etableret, efterfølgende er udstykket og solgt til beboelse, sommerhus, kommunen eller andet, lever beplantningen ikke længere op til formålet, og der afkrydses med et NEJ. K-2. Vedligeholdelse af beplantningen Beplantningens vedligeholdelsestilstand betragtes som tilfredsstillende, hvis ukrudtet kan bekæmpes mekanisk med renser med harvetænder. Hvis ukrudtet overvejende består af ét-årigt ukrudt, eller hvis det flerårige ukrudt (kvik, tidsler og lignende) ikke har så kraftigt fat, at det truer med at kvæle det udplantede, er beplantningens vedligeholdelsestilstand tilfredsstillende. Har det flerårige ukrudt derimod fået så godt fat, at mekanisk bekæmpelse vil slæbe med fare for at ødelægge den etablerede beplantning, er vedligeholdelsestilstanden ikke tilfredsstillende. Der afkrydses i NEJ, og forholdene beskrives udførligt under punkt G-6. Bemærkninger. Et væltet kreaturhegn, der har haft til følge, at en del planter er gået ud, betragtes også som dårligt vedligehold. Ødelæggende vildtgnav i større omfang betragtes tillige som utilfredsstillende vedligehold. Sprøjteskade på beplantningen, der har medført større ødelæggelse, betragtes ligeledes som utilfredsstillende vedligeholdelse. Digital fotografering kan anvendes til illustration af vedligeholdelsestilstanden. K-3. Planternes antal, art og kvalitet Når alt er, som det skal være, er de planter, der er givet tilskud til, at finde i beplantningen/-erne. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der være flere årsager: - en (eller flere) planteart(-er) kan være gået ud, - nogle af planterne kan være gået ud rundt om i beplantningen, - noget af beplantningen er gået ud på et sammenhængende areal, eller - noget af den anførte beplantning er slet ikke etableret. Hvis nogle af planterne, spredt rundt om i beplantningen, er gået ud, har det ikke den store betydning. Først når andelen af udgåede planter overstiger ca. 10 % pr. hegn eller pr. småplantning, skal dette noteres i rapporten. Hvis noget af beplantningen derimod mangler over et samlet areal, fordi planterne er gået ud, gnavet ned eller aldrig plantet, således at beplantningen ikke lever op til sit formål i den længde/det areal, der er anført i sagsmaterialet, er der tale om en overtrædelse. Det samme er tilfældet, hvis en (eller flere) planteart(-er) mangler, og beplantningens karakter således ikke bliver som tilsigtet. a. Hvis mere end 10 % af planterne mangler på grund af vildtbid, sprøjteskade, skade fra den mekaniske ukrudtbekæmpelse og lignende, skal der tillige krydses NEJ i punkt K-2. Vedligeholdelse af beplantningen. Hvis mere end 5 % af et hegns længde mangler grundet mangelfuld vedligeholdelse, skal der også krydses NEJ i punkt K-2. Vedligeholdelse af beplantningen. 12

17 APRIL 2009 På fakturaen (individuelle projekter)/i plantelisten (kollektive projekter) er det anført, hvilke planter, der er/tænkes anvendt. Det kontrolleres, at det skrevne stemmer overens med virkeligheden. Husk at sætte en vandret streg gennem kolonnen, hvis punktet som følge af ovenstående spørgsmål ikke skal besvares. b. Hvis der er anvendt andre planter end de, der står på fakturaen/i plantelisten, er det i overensstemmelse med reglerne, hvis de anvendte planter står på listen over tilskudsberettigede planter (Bilag 2). Hvis lodsejer/entreprenør har indplantet ikke-tilskudsberettigede plantearter i beplantningerne, og ikke søgt om tilskud til disse planter, skal det bemærkes under punkt G-6. Bemærkninger. Erstatter lodsejer senere og for egne midler nogle af planterne i en beplantning, der er ydet tilskud til, med andre plantearter end de, der står på listen, strider dette ikke mod bestemmelserne. Husk at sætte en vandret streg gennem kolonnen, hvis punktet som følge af ovenstående spørgsmål ikke skal besvares. c. Minimum 75 % af de anvendte planter i læhegn og småplantninger skal være løvfældende. K-4. Ejerforhold Det angives, på hvilke adresser beplantningerne er etableret. Ved hjælp af opslag i: - MAPINFO, hvor markbloknummeret vil fremgå, og - HEMA (Enkeltbetaling Sagsbeh. Ansøgning CVR-nr. (CPR nr.) 33 Markbloknummer) fremgår det, hvem der ejer marken, hvor beplantningen er etableret. - Den offentlige informationsserver, ois.dk kan også anvendes. Ved opslag er det adressen på den ejendom eller den matrikel, hvor beplantningen er etableret, der skal anvendes. Matriklen kan du finde ved at anvende Danmarks Miljøportal, arealinfo.dk (Arealinformation - Søg efter data på kort Adm. grænser). Hvis det ikke er ansøger/lodsejer, som ejer jorden, hvor beplantningen er placeret, skal det undersøges, om der foreligger skriftlig dokumentation (= Ejererklæring) på, at ejer er orienteret om og har accepteret beplantningen. K-5. Plantningsprojekter med tilskudssats på 60 % Der ydes 40 % i tilskud af de støtteberettigede udgifter. Lodsejer kan dog opnå 60 % i tilskud, hvis beplantningsprojektet bliver gennemført med supplerende betingelser. a. Een af disse betingelser skal altid være opfyldt. Der må ikke pløjes dybere, end de lokale forhold tilsiger. Fastsættelse af pløjedybden skulle foretages af Landsforeningen på grundlag af udtalelse fra det lokale museum. 13

18 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER Hvis betingelsen ikke er opfyldt, afkrydses i NEJ, og de faktiske forhold beskrives under punkt G-6. Bemærkninger. b. Der sættes kryds ud for de 3 betingelser, lodsejer har valgt at opfylde blandt de 6 mulige betingelser. Betingelse nr. 1: Økologisk etablering og renholdelse af beplantning. Der må ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler end de, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Betingelse nr. 2: Udyrket stribe jord. Fra beplantningen er etableret og 15 år frem skal der opretholdes en stribe udyrket jord, der mindst er 1 meter bred. Den udyrkede stribe jord skal mindst én gang hvert andet år pløjes, harves, fræses eller lignende, Jordstriben skal ligge 5 m eller mere fra søer, åbne vandløb, kystlinier og fortidsminder. Jordstriben kan efter behov plejes ved afgræsning og ved slåning. Betingelse nr. 3: Insektvold. Fra beplantningen er etableret og 15 år frem skal der i tilknytning til beplantningen og på de tilstødende marker være etableret en insektvold, der mindst er 1 m bred og 0,5 m høj. Insektvolden skal ved etableringen tilsås med tuedannende græsarter. Insektvolden skal have mindst samme længde som beplantningen. Insektvolden kan placeres langs med ovennævnte stribe udyrkede jord. Betingelse nr. 4: Åbninger i hegnet. Beplantningen skal bestå af mindst 3 planterækker. Plantning af 6 planter i en sammenhængende gruppe skal udelades for hver 50 m beplantning, så der opstår åbninger i eller igennem beplantningen. Betingelse nr. 5: Trampesti. Fra beplantningen er etableret og 15 år frem skal der være etableret en trampesti, hvorpå offentligheden kan færdes, og hvortil der er offentlig adgang. Trampestien må ikke etableres på den udyrkede stribe jord eller på insektvolden. Trampestien skal være markeret med et lovligt skilt. Hvis der på andet grundlag er eller vil blive etableret lovlig adgang for offentligheden langs beplantningen, kan opfyldelse af denne betingelse ikke anvendes til at opnå de 60 % af tilskudsgrundlaget. Betingelse nr. 6: Danske plantearter. I beplantningen må der udelukkende anvendes de hjemmehørende plantearter og provenienser, der er nævnt i bekendtgørelsens planteliste. c. Hvis de 3 valgte betingelser ikke er opfyldt, eller hvis kravene til de 3 valgte betingelser ikke er opfyldt, afkrydses i NEJ, og de faktiske forhold beskrives under punkt G-6. Bemærkninger. 5. Efter kontrollen 5.1. Kontrollørens opgaver Kontrolløren skal som hovedregel udfylde kontrolrapporten (Bilag 1), efterhånden som kontrollen foretages. 14

19 APRIL 2009 Forholder det sig sådan, at ejendommen, hvorpå beplantningen er etableret, er overtaget af en anden person/virksomhed end den, der er registreret i DCK, skal kontrolløren rette henvendelse til Sektor for EU-kontrol, der sørger for at opdatere data i DCK. Hvis eftersyn hos en eller flere lodsejere i et kollektivt projekt giver anledning til bemærkninger, skal laugets formand kontaktes, inden rapporten sendes i høring. Den færdige kontrolrapport skal sendes til/afleveres på distriktskontoret hurtigst muligt, således at distriktskontoret kan overholde tidsfristerne for behandling og ekspedition af kontrolrapporterne. Forsiden til originaleksemplaret af kontrolrapporten (hovedrapport og delrapport), der udfærdiges på Plantedirektoratets brevpapir, skal være forsynet med direktoratets logo i den foreskrevne grønne farve, medens kopier gerne må være med sortfarvet logo Registrering af kontrolrapporten Kontering af eftersyn og rapporter i DAKAR Arbejdstimeforbruget i forbindelse med kontrollen skal konteres under ydelsesnummer Læplantning Registrering i DCK og SCAN-JOUR Captia I DCK er individuelle lodsejere forsynet med opgave nummer 5782_09, Indi, og lodsejere, der deltager i et kollektivt projekt, er forsynet med opgave nummer 5782_09, Koll. Når distriktskontoret modtager en kontrolrapport fra kontrolløren, skal kontroldataene for hvert eftersyn hurtigst muligt tastes ind i DCK. Høringsdato og høringssvardato er den samme for alle lodsejere i lauget, hvor kontrolrapporterne sendes i høring, ligesom dato for videreforsendelse til SEU. Sektorkontoret benytter databasens oplysninger til udarbejdelse af kontrolstatistik m.v. Hvis distriktet har behov for at få oprettet klienter i DCK, kan dette ske ved henvendelse til sektorkontoret. Sektorkontoret har oprettet lodsejere og laug i SCAN-JOUR Captia. Sagsnumrene ligger mellem Under disse sagsnumre ligger sagsmaterialet. Efter udfasningen af Unique er lodsejere og laug tillige oprettet under sagsnumrene /KSK /DKD Sagsmaterialet er scannet ind som første dokument på hver lodsejers sagsnummer, og på hvert laugs sagsnummer. Kontrolrapporten for hver kollektiv lodsejer indscannes under lodsejerens sagsnummer på /KSK3-0000xx. Høringsskrivelse, høringssvar og oversendelsesbrev til/fra laugene scannes ind på laugets sagsnummer OK-rapport Der henvises til Den generelle kontrolinstruks (april 2009), punkt 10.1, OK-sager. 15

20 INSTRUKS FOR KONTROL MED OVERHOLDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TILSKUD TIL LÆGIVENDE OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNINGER For de individuelle såvel som for de kollektive projekter sendes ok-kontrolrapporter i original sammen med eventuelle bilag til Sektor for EU-kontrol senest 10 dage efter datoen for afslutningen af kontroleftersynet Fejl-rapport Der henvises til Den generelle kontrolinstruks (april 2009), punkt , Høring fra distriktet. Bilag 3 viser skabelonen til høringsbrevet ved individuelle projekter. Kontrolrapporterne fra eftersyn, hvor der er konstateret uregelmæssigheder, inden for samme laug, sendes samlet (samme dag) i høring hos laugsformanden. Høringsbrev kollektiv (Bilag 4) anvendes. Efter udløbet af svarfristen scannes fejlrapporter med tilhørende sagsmateriale, høringsskrivelse, og eventuelle høringssvar fra lodsejer/laugsformand ind i SCAN-JOUR Captia Frist for indsendelse af rapporter Kontrolrapporterne skal være Sektor for EU-kontrol i hænde senest den 25. september Ikrafttræden Instruksen træder i kraft den 19. maj Instruks 2008 vedrørende overholdelse af bestemmelserne om ydelse af tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantningen fra april 2008 ophæves hermed 16