Alkoholbehandling. Beskrivelse af behandlingstilbud og metoder i alkoholbehandlingen

Transkript

1 Alkoholbehandling Beskrivelse af behandlingstilbud og metoder i alkoholbehandlingen

2 Indhold Rusmiddelcentrets kerneopgave... 3 Baggrund... 4 Indhold... 5 Del 1 Overordnet struktur af alkoholbehandlingen... 7 Modtagerteam...7 Behandlingsforløb...8 Udskrivning...9 Del 2 Indsatser direkte relateret til alkoholbehandlingen. 10 Individuel behandling...10 Medicinsk behandling...10 Parfokuseret alkoholbehandling...12 Familieorienteret alkoholbehandling...12 Fokusgruppe Flexforløb Stabilitetsforløb...15 Døgnbehandling...15 Individuelle pårørendesamtaler Pårørendegruppe...17 Ungebehandling...18 Del 3 Indsatser indirekte relateret til alkoholbehandlingen 20 Råd og Vejledning...20 Undervisning...20 Del 4 Integreret Indsats for Sindslidende med Misbrug. 22 Dobbeltdiagnose-teamet...23 Procedure...23 Del 5 Metoder Den gode relation og den anerkendende tilgang...24 Motivational Interviewing...24 Kognitiv adfærdsterapi Systemisk familieterapi...26 Oplevelsesorienteret familieterapi...27 Psykoeducation Del 6 Kvalitetssikring Behandlermøde Faglig sparing...29 Visitation Implementering af nye metoder...30 Kvalitetssikring...30 Supervision - ekstern

3 Rusmiddelcentrets kerneopgave Rusmiddelcentrets kerneopgave er at tilbyde alkoholbehandling jf. Sundhedsloven 141 og stofbehandling jf. Serviceloven 101. Behandlingen fokuserer primært på ophør, reduktion eller skadesreduktion i forhold til misbruget. Derudover er det en del af behandlingen at støtte borgeren hen imod: At tage ansvar for eget liv. Selvforsørgelse ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller at opnå arbejde eller uddannelse. Forbedret sundhedstilstand, med sigte på færre indlæggelser. Øget trivsel i familier med børn, for derigennem at forsøge at undgå anbringelser af børn og unge. Reducere kriminalitet og fængselsophold. Minimere ophold på boformer 110. Dette hæfte beskriver, hvordan Rusmiddelcentret i Hedensted Kommune løser den del af kerneopgaven, som omhandler kommunens alkoholbehandling jf Beskrivelse af behandlingstilbud og metoder i alkoholbehandlingen - Version juli 2014 Rusmiddelcentret, Hecovej 6, 8722 Hedensted 3

4 Baggrund Et stort alkoholforbrug er omkostningsfuldt, både for dem der drikker og for omgivelserne. Den drikkende bliver ramt på sin livskvalitet, sin mentale og fysiske sundhed, sin evne til at være selvforsørgende og sin evne til at opretholde nære relationer. Det nære miljø i form af familiemedlemmer bliver ramt på deres trivsel. Dette kan medføre flere skilsmisser og flere anbringelser af børn fra familier, hvor der er alkoholproblemer. Det offentlige bliver belastet gennem betydelige økonomiske udgifter. Danskerne har et højt alkoholforbrug. At have et problematisk forbrug af alkohol er ikke noget, der hører en marginaliseret minoritet til. Det skønnes at danskere drikker over højrisikogrænsen, har et skadeligt forbrug af alkohol og har udviklet en afhængighed af alkohol 1. Hvert år dør mindst danskere som følge af stort alkoholforbrug 2. Kommunen er en af de væsentlige aktører på alkoholområdet med sit ansvar for både forebyggelse og behandling. Som følge af kommunalreformen har kommunerne fået et større ansvar samt øgede økonomiske udgifter på alkoholområdet. Kommunerne har direkte udgifter til behandling, til forebyggelse og til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Derudover har kommunen også omkostninger til en lang række sociale ydelser til at afhjælpe afledte konsekvenser af et stort alkoholforbrug. Meromkostningerne for borgere med et overforbrug af alkohol i en gennemsnitskommune med borgere er på 33 mio. kr. årligt 2. Dette er fordelt på: 18,7 mio. kr. til overførselsindkomster 4,3 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser 5,4 mio. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge 4,7 mio. kr. til personlig og praktisk hjælp 2 1 Hvidtfeldt, U.A.; Hansen, A.B.G.; Grønbæk, M.; Tolstrup, J.S.: Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Sundhedsstyrelsen Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol nr. 2 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger. 4

5 Indhold Dette hæfte beskriver alkoholbehandlingen på Hedensted Rusmiddelcenter. Hæftet er målrettet fagpersoner, politikere og andre interessenter. Første del af hæftet indeholder en beskrivelse af den overordnede struktur af Rusmiddelcentrets behandlingsindsats. Det er inden for denne struktur, at den enkelte borgers behandlingsforløb tilrettelægges. Hæftets anden del gennemgår de indsatser, Rusmiddelcentret tilbyder, som relaterer sig direkte til alkoholbehandling. Det er disse indsatser, det enkelte behandlingsforløb stykkes sammen af. I hæftets tredje del beskrives de indsatser, som ikke direkte er forbundet med behandling. I fjerde del af hæftet bliver Projektet Integreret Indsats beskrevet. Femte del af hæftet gennemgår kort det teoretiske og metodiske grundlag for behandlingen. Sjette del beskriver, hvordan Rusmiddelcentret kvalitetssikrer behandlingsindsatsen. 5

6 6

7 Del 1 Overordnet struktur af alkoholbehandlingen Med den overordnede struktur af Rusmiddelcentrets alkoholbehandling er der arbejdet på at få modsatrettede behov til at gå op i en højere enhed. På den ene side er der behov for at oprette et standardiseret behandlingstilbud. Formålet hermed er at sikre kvalitet og ensartethed i behandlingen, at spare ressourcer og at højne behandlernes kompetencer. På den anden side er der behov for at kunne tilpasse behandlingen til den enkelte borgers behov. Derudover er der behov for at kunne rumme alle borgere med et overforbrug eller alkoholafhængighed. Især borgere der er dobbeltbelastede, hvilket betyder at de både har en psykiatrisk lidelse og et misbrug, kan være svære at rumme inden for den standardiserede behandling. For at imødekomme behovet for standardisering såvel som behovet for fleksibilitet, har Rusmiddelcentret valgt at strukturere alkoholbehandlingen, så den enkelte borger får tilrettelagt et behandlingsforløb tilpasset borgerens behov. Dette gøres ved at tilbyde forskellige indsatser og så sammensætte det enkelte behandlingstilbud af en eller flere indsatser. I denne første del af hæftet beskrives den overordnede struktur for Rusmiddelcentrets behandlingstilbud. I den næste del af hæftet beskrives de enkelte indsatser, et behandlingstilbud kan sammensættes af. Modtagerteam Alle borgere, der kommer til Rusmiddelcentret, modtages af modtagerteamet. Det er modtagerteamets opgave at igangsætte samarbejdet mellem borger, Rusmiddelcenter og samarbejdspartnere. Borgeren præsenteres for Rusmiddelcentrets tilbud, og der informeres om tavshedspligt, notatpligt og samtykke. Før et behandlingsforløb kan sammensættes, er det vigtigt, at der foretages en helhedsorienteret vurdering af borgerens situation, motivation, ressourcer, barrierer og problemstillinger. I modtagelsen spørges der ind til årsag til henvendelse, alkoholforbrugets omfang, opvækst, familieforhold og netværk, fysisk og psykisk helbred, uddannelse, skole og arbejdserfaring, kriminalitet og økonomi. Modtagerteamet er undersøgende i forhold til borgerens motivation, mål og forventninger til behandlingen. Det undersøges ligeledes hvor- 7

8 vidt der er pårørende, der skal inddrages i behandlingsforløbet. Det er også en del af modtagerprocessen at indhente oplysninger og få arrangeret et koordinerende møde med samarbejdspartnere. Dette tværfaglige samarbejde er ofte en nødvendighed, for at behandlingen lykkes. For borgere, hvor der opstartes medicinsk behandling og for borgere, hvor det af anden grund vurderes gavnligt, aftales der tid til en samtale hos Rusmiddelcentrets sygeplejerske med henblik på udarbejdelse af en sundhedsprofil. Modtagerteamet laver sammen med borgeren en behandlingsplan og udfylder NAB-skema, som indberettes til Sundhedsstyrelsen. Når modtagerteamet har indhentet oplysninger, afklaret borgers motivation og sundhedstilstand samt inddraget relevante personer, visiteres borgeren videre i behandlingsforløbet. Behandlingsforløb Når modtagerteamet har afsluttet afklaringen, og borgeren er blevet visiteret til en indsats, fortsætter borgeren i sit behandlingsforløb. Behandlingsforløbet sammensættes af en eller flere indsatser. Det tilstræbes, at behandlingsforløbene er intensive og kortvarige. Når det er muligt, foregår behandlingen i grupper frem for individuelt, og der lægges stor vægt på, at familie og netværk så vidt muligt er en del af behandlingen. Formålet med behandlingen er primært at hjælpe borgeren til ophør, reduktion eller skadesreduktion i forhold til borgerens alkoholforbrug. Det primære mål for den enkelte borgers behandlingsforløb fastsættes sammen med borgeren ud fra borgerens situation og motivation. Det er som udgangspunkt borgeren, der fastsætter behandlingsmålet. Vurderes det nødvendigt i løbet af behandlingsforløbet, kan målsætningen for behandlingen ændres. Endvidere er formålet med behandlingen at støtte borgeren hen imod bevaret eller øget selvforsørgelse, forbedret sundhedstilstand, bevarelse eller skabelse af sunde relationer og styrkelse af forældreevne. 8

9 Udskrivning Borgeren kan blive udskrevet efter eget ønske, ved udeblivelse eller ved fraflytning fra kommunen. Er det ikke muligt for borgeren at samarbejde om de opstillede behandlingsmål og forbliver alkoholforbruget uændret, kan borgeren på baggrund af faglig vurdering ligeledes udskrives. Ved afslutningen lukkes sagen, og NAB-skema afsluttes og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Samarbejdspartnere orienteres om behandlingens afslutning. 9

10 Del 2 Indsatser direkte relateret til alkoholbehandlingen Denne del af hæftet beskriver de forskellige indsatser, som borgernes individuelle behandlingsforløb kan sammensættes af. I næste del beskrives de indsatser, som ikke direkte relaterer sig til behandling. Individuel behandling Individuel terapeutisk behandling anvendes, når borgeren har brug for at arbejde individuelt og intensivt med problemstillinger relateret til borgerens alkoholmisbrug. Målguppe Målgruppen udgøres af borgere, der har brug for at arbejde individuelt med sit alkoholforbrug. Formål Formålet med individuel behandling er at støtte borgeren i en forandringsproces hen mod ophør, reduktion eller skadesreduktion Indhold I den individuelle behandling arbejdes der med at opnå og fastholde motivation, at opnå forståelse af rusfunktion, at gennemføre adfærdsændringer og at fastholde disse. Efter behov kan der arbejdes med dybereliggende problemstillinger, som forhindrer borgeren i at nå sin alkoholmålsætning. Dette kan eksempelvis være opvækstvilkår, svære livsbetingelser, psykisk sygdom eller social isolation. Medicinsk behandling Alkohol påvirker i høj grad den drikkendes fysiske tilstand. Derfor er medicinsk behandling et uundværligt supplement til den psykosociale behandling. Medicinsk alkoholbehandling står i Rusmiddelcentrets regi aldrig alene. Er borgeren i stand til at klare sig med ren medicinsk behandling, henvises borgeren til et stabilitetsforløb. 10

11 Målgruppe Alle borgere som er interesseret i og vurderes at kunne have gavn af medicinsk behandling. Formål Det primære formål med den medicinske behandling er at støtte borgeren i at nå sine alkoholrelaterede målsætninger. Derudover er formålet at modvirke nogle af de fysiske skadesvirkninger ved et sundhedsskadeligt alkoholindtag og at hjælpe borgeren hen mod en generelt bedre sundhedstilstand. Indhold Den medicinske alkoholbehandling indeholder mange delelementer såsom sundhedsprofil, afrusning, antabusbehandling og vitaminkur. Gennem sundhedsprofilen undersøges alkoholvaner, psykisk og fysisk helbred, ernæring, motion, rygning, tidligere indlæggelser, medicinstatus og netværk. Herved opnås et helhedsbillede af den enkelte borgers sundhedstilstand, og det vurderes på denne baggrund, om borgeren har behov for medicinsk behandling. Afrusning er en medicinsk støtte til borgere med et så massivt misbrug af alkohol, at de er blevet fysisk afhængige. Et brat stop med indtagelse af alkohol kan være direkte farligt for den alkoholtilvænnede krop, og kan i værste tilfælde ende med delirium eller død. Afrusningen varer fra en uge til ti dage. Ambulant afrusning af borgeren foregår altid i samarbejde med borgerens egen læge. Der foretages altid en individuel vurdering af, hvorvidt afrusning kan foregå ambulant, eller om det er nødvendigt med indlæggelse på sygehus. Antabusbehandling er en medicinsk behandling. Borgeren skal være promillefri for at modtage antabus. Dette påvises med alkometer. Antabusbehandling foregår i samarbejde med borgers egen læge. Personer med alkoholmisbrug lider ofte af B-vitaminmangel. Vitaminkur med B1-vitamin og B-combin har det formål at modvirke nogle af alkoholens skadesvirkninger. En kur har som minimum en varighed på 10 dage, hvor der dagligt indtages 3 x B1 vitamin samt 3 x B-combin tabletter, fordelt på morgen, middag og aften. 11

12 Parfokuseret alkoholbehandling Alkohol kan blive en del af mønsteret i et parforhold. Når dette sker, kan de etablerede mønstre være med til at fastholde den eller de drikkende i deres alkoholmisbrug. Alkoholrelateret parbehandling kan være med til at løse dette problem. Målgruppe Borgere, hvor parproblematikker forhindrer borgeren i at nå sit behandlingsmål, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at inddrage partneren. Det kan eksempelvis være forhold, hvor begge drikker, eller forhold hvor familiemønstrene gør det svært for den drikkende at ændre sin adfærd. Formål Formålet med inddragelse af ægtefælle eller partner er, at det giver mulighed for at arbejde med de uhensigtsmæssige mønstre og roller, som parforholdet er blevet en del af. Indhold Der deltager to behandlere i samtalerne. Samtalerne tager udgangspunkt i alkohol- og medafhængighedsproblematikker, hvor relationer og kommunikation vil være omdrejningspunktet. Andre fokuspunkter kan være kontroladfærd, skjuleradfærd, manipulation og vold. Familieorienteret alkoholbehandling Når et medlem i en familie har et alkoholproblem, påvirker det hele familien. Og når én i familien skal stoppe med at drikke, er det nødvendigt, at hele familien udvikler sig. Derfor tilbydes hele familien at deltage i behandlingen. Der er dokumentation for, at inddragelse af familien i alkoholbehandling generelt øger effekten af behandlingen og øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige der ikke er indskrevet i behandling søger hjælp og vejledning. Målgruppe Helhedsorienteret familie- og alkoholbehandling er rettet mod familier, med børn under 18 år, hvor en eller begge forældre har et alkoholproblem. 12

13 Formål Familieorienteret alkoholbehandling har to hovedformål. Det ene er at styrke behandlingen af den borger, der har et alkoholproblem. Det andet formål er at behandle alkoholrelaterede dysfunktionelle familiemønstre. Herigennem gives familien mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Formålet med inddragelse af børnene er for det første at bryde det tabu, der ofte er omkring alkoholafhængighed eller -overforbrug. Der arbejdes endvidere med, at børnene får en forståelse for, hvad det betyder at være afhængig, og at de hermed fratages ansvaret for forældrenes drikkeadfærd Indhold Der deltager to behandlere i samtalerne. Familiens relationer og reaktionsmønstre undersøges og tydeliggøres. Der arbejdes med at ændre disse, så uhensigtsmæssige handlestrategier brydes, og forældreansvaret styrkes. Børnene inddrages, når forældrene er klar til at italesætte de vanskeligheder, som alkoholproblemerne har skabt i familien. Fokusgruppe Et gruppeforløb med fokus på tilbagefaldsforebyggelse. Målgruppe Borgere, der i behandlingen har opnået stabilitet i forhold til den individuelle alkoholmålsætning. Formål Målet for kurset er at give den enkelte borger mulighed for at tilegne sig færdigheder i at håndtere sin afhængighed og forebygge tilbagefald. Der vil være fokus på, at den enkelte borger arbejder ud fra sin egen alkoholmålsætning. Indhold Der er to gruppeledere tilknyttet. Gennem forløbet lærer borgeren sine egne uhensigtsmæssige mestringsstrategier at kende, for at kunne håndtere risikofyldte situationer. Borgeren får igennem refleksion og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere styrket sin selvindsigt og udviklet nye mestringsstrategier. I samspillet med andre der er i en tilsvarende situation, vil borgeren få øget sine sociale kompetencer og have mulighed for at danne nye relationer. 13

14 Forløbet strækker sig over 8 moduler af 2,5 timers varighed. Gruppen mødes en gang ugentligt. Der vil være plads til 8 borgere i gruppen pr. forløb. Nye borgere kan starte i gruppe hver anden uge. Flexforløb Nogle gange kan en borgers problemstillinger være så komplekse, at borgeren ikke får den rette hjælp gennem de ovenfor beskrevne indsatser. Disse borgere har brug for et tilbud med større fleksibilitet og større rummelighed. Målgruppe Disse borgere har ofte et ønske om forandring, men det er borgere, der har svært ved at fastholde kontakt over tid. De kan ofte ikke omsætte ønsket om forandring til konkret handling og har ringe tiltro til egne evner til forandring. De kan have fysiske og psykiske skader som konsekvens af alkoholforbruget og kan have psykiske belastninger såsom personlighedsforstyrrelser, bipolar lidelse, depression, ADHD eller svær angst. Formål At hjælpe de borgere, hvis problemstillinger er så komplekse, at de ikke kan profitere af Rusmiddelcentrets øvrige behandlingsindsatser. Indhold Ligesom ved de andre indsatser er hovedformålet at hjælpe borgeren til ophør, reduktion eller skadesreduktion. Er der dog andre af borgerens problemer, der stiller sig i vejen for, at behandlingsmålet kan lykkes, kan fokus midlertidigt flyttes til at hjælpe borgeren med at løse disse problemer. Som udgangspunkt er det behandlerens opgave at sætte borgeren i kontakt med fagpersoner, der kan hjælpe borgeren. Kan dette ikke lykkes, kan behandleren selv i et begrænset omfang hjælpe borgeren. Dette kan eksempelvis ske, hvis behandlingen umuliggøres af svære psykiske symptomer. Borgeren støttes så i at tage kontakt til egen læge og få en henvisning til psykiatrien. Behandler kan eventuelt tage med til lægen. En nødvendighed for at disse borgere kan fastholdes i behandlingen er, at borgerne ikke udskrives, selvom de er ustabile. I stedet gøres der en aktiv indsats for at fastholde dem i behandlingen. Flexforløbene er ofte længere i varighed end andre behandlingsforløb. 14

15 Stabilitetsforløb Et spændingsfelt, der kan opstå i alkoholbehandlingen, er modsætningen mellem på den ene side den indbyggede forventning om forandring og på den anden side, at nogle borgere får brug for en periode med stabilitet, inden de er færdigbehandlede. Disse borgerne tilbydes et afgrænset stabilitetsforløb. Målgruppe Borgere der inden de er færdigbehandlede, har brug for en længere periode med stabilitet i forhold til alkoholbehandlingen. Dette kan eksempelvis ske, hvis borgeren har brug for at udvikle sig indenfor andre områder af sit liv såsom deltagelse i forløb ved Jobcentret eller angstbehandling. Formål At give borgere mulighed for en stabil periode under deres behandlingsforløb. Indhold Mens borgeren er i stabilitetsbehandling falder behandlingsintensiteten. Behandlerens fokus flytter sig fra forandring og udvikling til at holde kontakt med borgeren og understøtte den etablerede stabilitet. Hvis stabiliteten afbrydes ved tilbagefald, ønske om forandring, afslutning af behandlingsforløb eller andet, afsluttes stabilitetsforløbet, og intensiteten af behandlingen øges ved, at borgeren igen påbegynder en af Rusmiddelcentrets andre ydelser. Døgnbehandling Alkoholafhængigheden sammen med sociale eller psykiske problemer kan være så store, at borgeren ikke profiterer optimalt af det ambulante tilbud, og en mere intensiv indsats er nødvendig. Dette tilbud kan være døgnbehandling. På alkoholområdet samarbejder Rusmiddelcentret primært med døgnbehandlingsstedet Ringgården. Målgruppe Døgnbehandling er rettet mod borgere, hvor problematikkerne er af en sådan karakter, at borgeren ikke kan få den optimale behandling i ambulant regi. Samtidigt skal der være en forventning om, at borgeren formår at overføre det, der læres i døgnregi, til borgerens hverdag efter endt behandling. 15

16 Døgnbehandling er primært for personer med middelsvær til svær afhængighed af alkohol. Behandlingen har særligt fokus på personer med dobbeltbelastning, dvs. at der udover alkoholafhængigheden er problemer af psykisk eller personlighedsmæssig karakter. Formål At der bliver tilrettelagt en behandling, som kan afhjælpe alkoholafhængigheden, hvor der tages højde for de sociale og psykiske problemstillinger Indhold Et døgnophold varer typisk 8-12 uger. Der er mulighed for, at opholdet kan deles i to, så borgeren får mulighed for at afprøve strategier og nye løsninger i hverdagen i en periode, for derefter at vende tilbage til døgnbehandlingen. For at kunne tilrettelægge indholdet i behandlingen og udarbejde en behandlingsplan med mål og delmål screenes borgeren for personlighedsmønstre, angst og depression. Behandlingen består af en kombination af gruppeterapi, individuelle opgaver og undervisning. Motion, mindfulness og deltagelse i praktiske gøremål er en del af opholdet. Der arbejdes i døgnbehandlingen ud fra den kognitive metode samt forskellige elementer fra psykoterapeutiske metoder med relevans for dobbeltbelastning. I behandlingen indgår opfølgningsbesøg, hvor behandler fra Rusmiddelcentret, behandler fra døgninstitutionen, borgeren samt eventuelt andre relevante parter deltager. Der skal i slutningen af døgnopholdet udarbejdes en plan for udskrivning samt tilrettelæggelse af efterbehandling på Rusmiddelcentret. Der vil efter endt døgnbehandling blive tilbudt tre opfølgningssamtaler på institutionen. Individuelle pårørendesamtaler Der er pårørende, der ikke umiddelbart er klar til at deltage i pårørendegruppe, familieorienteret eller parorienteret alkoholbehandling. Ofte kan de ikke deltage grundet stor skrøbelighed eller meget komplekse problemstillinger, som ikke kan bearbejdes i grupperegi. Disse pårørende kan tilbydes et individuelt forløb bestående af fem samtaler. 16

17 Målgruppe Nærmeste pårørende, defineret som ægtefæller, tidligere ægtefæller, samlevere, tidligere samlevere, som lever/har levet i en familie, hvor der er/har været alkoholproblemer samt voksne børn af forældre med alkoholproblemer. Individuelle pårørendesamtaler er forbeholdt pårørende, der ikke er klar til at indgå i pårørendegruppe, familieorienteret eller parorienteret alkoholbehandling. Formål At arbejde med individuelle problemstillinger og rumme stor skrøbelighed. Ideelt bliver den pårørende klar til at indgå i andre behandlingstilbud. Indhold Der tilbydes 1-5 samtaler. Fokus er på at hjælpe den pårørende med at se, hvordan man som pårørende bliver inddraget i og påvirket af afhængigheden. Endvidere gives der redskaber til at håndtere relationen til den drikkende samt lave nye strategier og måder at agere på i hverdagen. Overordnede temaer kan være bekymring for børnene, afklaring af om man skal blive i forholdet, såvel som at ændre mønstre og uhensigtsmæssig adfærd. Desuden arbejdes der ofte med åbenhed, italesættelse af problemet og inddragelse af netværk. Den pårørende introduceres til pårørendegruppe. Pårørendegruppe Når en person har et alkoholproblem, har det en lang række konsekvenser for hele familien. Ofte defineres familiens værdier og aktiviteter af alkoholforbruget og den afhængige. Som følge heraf, vil der i familier, hvor der er alkoholproblemer, ofte være en generel forringelse af det sociale netværk. Det betyder, at der i ringe grad er nogen, der hjælper og støtter følelsesmæssigt såvel som i forhold til praktiske opgaver i familien. Målgruppe Nærmeste pårørende defineret som: Ægtefæller, tidligere ægtefæller, samlevere, tidligere samlevere, som lever eller har levet i en familie, hvor der er/har været alkoholproblemer, samt voksne børn (primært over 25 år) af alkoholafhængige. 17

18 Formål For pårørende, der ikke aktuelt lever sammen med en person med alkoholproblemer, er formålet at blive opmærksom på dysfunktionelle familiemønstre for herigennem at blive hjulpet til at mindske fortidens negative indvirken på nutiden. For pårørende, der aktuelt lever sammen med en person med alkoholproblemer, er formålet ud over det ovenstående, at gøre dem i stand til at indføre gode værdier, aktiviteter og samværsformer i familien. Her igennem vil den pårørende blive i stand til at understøtte sin partners ændring af alkoholvaner og arbejde for, at eventuelle børn trives bedre. Indhold At undersøge, hvordan man som pårørende bliver inddraget i afhængigheden som medafhængig. Temaerne vil være: Medafhængighed, tabu og vold, børns roller og vilkår, afhængighed og livet som pårørende. Den pårørende vil få indblik i, hvordan et alkoholproblem forstyrrer familierelationerne. Den pårørende kan med denne indsigt være med til at skabe mindre forstyrrede relationer. Der vil ved opstart af nye deltagere altid være en præsentation og et mindre interview vedrørende forventninger til forløbet. Der vil være gruppesamtaler, hvor temaerne drøftes i plenum eller i mindre grupper. Der vises film, som lægger op til dagens tema, og gruppelederne holder oplæg og indbyder til debat og drøftelse af egne oplevelser ud fra temaerne. Den pårørende kan samtidigt tilbydes et individuelt samtaleforløb på max. fem samtaler. Ungebehandling Når den unge har et forbrug eller overforbrug, kan det have en lang række konsekvenser for den unges liv og fremtid samt for den nærmeste familie. Der arbejdes med familierelationen som ofte får en uheldig rolle og funktion i forhold til den unge. Målgruppe Unge fra 14 til 18 år med et aktivt forbrug. Formål At unge med et misbrug tilbydes en behandling, så de sammen med 18

19 deres netværk kan skabe en forandring, så den unge bliver i stand til at leve et normalt ungdomsliv. Indhold En stor del af behandlingen vil være motivationsarbejde, hvor den unge motiveres til forandring, hen mod ophør eller reduceret forbrug. Der vil igennem samtalerne være en bevidstgørelse om forbrugets betydning og dets skadesvirkning. Gennem behandlingen hjælpes den unge til at få øje på egne valg, og der arbejdes på en mere sund ansvarsfordeling i familien. Behandlingen vil desuden bestå af tydeliggørelse af de konsekvenser, der vil være ved fortsat forbrug. Involvering af pårørende og kontakt til familieafdelingen/ungegruppen er obligatorisk. Forældre, familierådgiver, mentor, opholdssteder og andre kernepersoner vil blive involveret som en naturlig del af behandlingen. Forældre får tilbudt samtaler, hvor familierelationerne udforskes og anskueliggøres, hvorefter der arbejdes med de usunde relationer og mønstre. Eventuelle opholdssteder inddrages i behandlingen gennem supervision af den unges kontaktpersoner. Behandlingen kræver endvidere et tæt samarbejde med opholdsstedet omkring fælles retningslinjer. 19

20 Del 3 Indsatser indirekte relateret til alkoholbehandlingen Denne del af hæftet beskriver de indsatser, Rusmiddelcentret udbyder, som ikke direkte er relateret til behandling. Råd og Vejledning Målgruppe Personer, der af private eller professionelle årsager, har behov for viden og oplysning om alkoholrelaterede problemstillinger. Det kan være pårørende, arbejdsgivere eller professionelle og andre i kommunen. Formål At dele faglige kompetencer med personer, der ikke er indskrevet i behandling. Indhold Råd og vejledning relateret til forskellige alkoholproblematikker. Det kan eksempelvis omhandle, hvordan en arbejdsgiver tager en samtale om alkoholforbrug med en ansat, når der er formodning om et overforbrug af alkohol; hvordan man i hjemmeplejen håndterer en drikkende borger eller, hvorvidt en borgers forbrug kan betragtes som et overforbrug, og om der er tale om afhængighed. Rusmiddelcentrets behandlere kan også stille deres faglighed til rådighed i forhold til at se på rusmiddelproblematikker i 50 undersøgelser i familieafdelingen. Undervisning Rusmiddelcentret står til rådighed for kommunens fagpersonale. Rusmiddelcentret tilrettelægger temadage, kursusforløb og mindre oplæg til målgruppen, hvor det er relevant. Målgruppe Personale ansat ved Jobcenter, sygedagpengekontor, handicapafdelingen, skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen, dagplejen, familieafdelingen, støttecentrene og andre samarbejdspartnere. 20

21 Formål Formålet er via undervisning og oplæg at tilføre øget viden, så andre personalegrupper bliver opkvalificeret til at opspore personer, der har et alkoholproblem. Formålet er desuden at rådgive familieafdelingen, så der hurtigere bliver sat foranstaltninger i gang. Indhold Oplæg og undervisning med udgangspunkt i Rusmiddelcentrets viden og faglighed. Emner kan eksempelvis være: Hvordan man spotter et barn, der mistrives; hvordan man spørger ind til alkohol; eller viden om hvilke tilbud Rusmiddelcentret har. 21

22 Del 4 Integreret Indsats for Sindslidende med Misbrug Projektet, Integreret Indsats for Sindslidende med Misbrug, er et tilbud til borgere med massive psyko/sociale problematikker og misbrug. En vigtig del af projektet er Dobbeltdiagnoseteamet, som er et tværfagligt og tværsektorielt team. Teamets opgave er at sikre borgeren en integreret indsats ved hjælp af udredning og en koordineret handleplan. Projektet er finansieret af satspuljemidler og udløber ultimo Målgruppe Borgere, der har psykiatriske problemstillinger som f.eks. angst, depression, personlighedsforstyrrelse og skizofreni, samt misbrugsproblematikker. Derudover borgere med ADHD i kombination med sindslidelse og misbrug. Borgere kan henvises til projektet uden at være udredt for psykiatrisk lidelse. Der skal i så fald foreligge en formodning om psykiatriske problemstillinger og samtidig være en misbrugsproblematik. Formål Projektets formål er at sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemstillinger på baggrund af dobbeltdiagnoser. Der ydes en indsats i overensstemmelse med borgerens egne ønsker og forudsætninger. Der arbejdes hen imod, at den enkelte borger bliver bedre i stand til at tage ansvar for eget liv og leve selvstændigt på egne præmisser. Indhold Borgerens handleplan dækker indsatser i forhold til f.eks. psykiatrisk lidelse, misbrug, økonomi og bolig. Projektmedarbejdere og samarbejdspartnere påtager sig at levere hver deres del af indsatsen. Projektmedarbejderen afholder støttende og motiverende samtaler med borgeren og står til rådighed for at følge borgeren til behandling, psykiatrisk udredning mv., samt være bisidder ved møder. Der er ingen tidsbegrænsning for deltagelse, indenfor projektets løbetid 22