Magtudredningen. Lise Togeby (formand)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magtudredningen. Lise Togeby (formand)"

Transkript

1

2 Den danske elite

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet, der forventes afsluttet i 23, ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, der udgives på Hans Reitzels Forlag og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Man kan læse om Magtudredningen på hjemmesiden Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Jørgensen Signild Vallgårda

4 Peter Munk Christiansen Birgit Møller Lise Togeby Den danske elite Hans Reitzels Forlag

5 Den danske elite Magtudredningen, forfatterne og Hans Reitzels Forlag A/S, København 24 Omslag: Harvey Macaulay; Imperiet Sat med Plantin Light og trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overens komst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om op havsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Hans Reitzels Forlag Købmagergade København K

6 Indhold Forord Elite og folk Hvem er eliten? Eliter i et demokratisk samfund Den foreliggende undersøgelse De nordiske eliteundersøgelser Fra eliteteori til rekrutteringsforskning Den klassiske eliteteori Efterfølgerne Rekrutteringsmodellen Den politiske elite De lange linjer i udviklingen Den stigende institutionalisering og professionalisering 36 Ændrede rekrutteringsmønstre 37 Den reducerede konkurrence 38 Rekrutteringen til den politiske elite Kvalifikation 41 Nominering 44 Valg 45 Avancement 47 Den politiske elite Køn og alder 49 Social baggrund 51 Uddannelse 54 Karriereveje 56 Politisk erfaring 63 Netværk 65 Konklusion Den administrative elite Rekrutteringen til den administrative elite Kvalifikation 74 Ansættelse 76 Avancement og eliteposition 79

7 Den centraladministrative elite Køn 83 Alder og social baggrund 85 Uddannelse 87 Karriereveje 89 Netværk 92 Crème de la crème: Central administrationens top 95 Den kommunale elite Konklusion Den dømmende magts elite Rekrutteringen til domstolseliten Kvalifikation 11 Ansættelse og avancement 14 Eliteposition 16 Domstolseliten Alder og køn 17 Social baggrund 19 Karriereveje 11 Netværk 111 Konklusion Organisationseliten Rekrutteringen til organisationseliten formænd Kvalifikation 115 Nominering og valg til bestyrelse 117 Eliteposition 118 Rekrutteringen til organisationseliten direktører Organisationseliten Organisationsformænd: Køn, alder, social baggrund 121 Organi sationsformænd: Karriere og netværk 125 Organisations direktører 129 Konklusion Erhvervslivets elite Rekrutteringen til erhvervslivets elite Formænd, aktieselskaber Kvalifikation 135 Valg til bestyrelse og eliteposition 138 Formænd,andelsselskaber Administrerende direktører Erhvervslivets elite Alder og køn 146 Social baggrund 149 Uddannelse 151 Karriereveje og netværk 154 Konklusion

8 8. Medieeliten Rekrutteringen til medieeliten Hvem er medieeliten? 163 Mediepersonligheder og chef redaktører: Samme kvalifikation 164 Mediepersonligheder: Avancement og eliteposition 165 Chefredaktører: Avance ment og eliteposition 165 Direktører og formænd 166 Medieeliten Konklusion Den videnskabelige elite Rekrutteringen af den videnskabelige elite Kvalifikation og ansættelse 173 Avancement og elite- position 176 Den videnskabelige elite Alder, køn og social baggrund 18 Karriereveje 184 Netværk 186 Konklusion Kultureliten Rekrutteringen til kultureliten Kunstnerne: Kvalifikationen 191 Kunstnerne: Karrieren 194 De administrative ledere af museer, forlag og teatre 195 Kultureliten Konklusion På tværs af eliterne Køn Alder Fødested Social baggrund Uddannelse Karriereveje Netværk Indtægt Den allerøverste top Elite og folk

9 12. Én sammenhængende elite? Bilag 1. Data og dataindsamling Udvælgelsen af positioner Positioner og personer Datakvaliteten Bilag 2. Grundtabeller for elitegrupperne i 1932, 1963 og Bilag 3.Variabelbeskrivelser Litteratur

10 Forord Denne bog er ikke alene et resultat af forfatternes anstrengelser. En række studenter har indsamlet og kodet de fleste af bogens data. Det gælder Flemming Christiansen, der bidrog til identifikationen af elitepositioner og gennemførte stort set hele indsamlingen og kodningen af oplysninger om 1999-eliten. Det gælder Katja Laut og Kirstine Lindved, der gennemførte dataindsamlingen for 1932 og Endelig har Søren Nielsen og Anders Holm udførte en række forskellige opgaver i den sidste del af forløbet. Anne-Grethe Gammelgaard har gjort manuskriptet klar til opsætning. En efterhånden lang række af kolleger rundt om i landet har kommenteret hele eller dele af manuskriptet. Ingen nævnt, ingen glemt. Endelig tak til de mennesker, der har hjulpet ved udpegning af de elitepersoner, som ikke er udvalgt på grundlag af deres position.vi har været glade for al hjælp. Fejl og mangler er naturligvis vort ansvar. Århus, januar 21 Forfatterne 9

11 KAPITEL1 Elite og folk Det vakte betydelig opsigt, da Politiken i august 1997 offentliggjorde navnene på alle medlemmer af de såkaldte VL-grupper. Her fik vi pludseligt at vide, hvem der indgik i den magtelite, som bestemmer hen over hovedet på alle os almindelige mennesker. Det kildrede i maven, fordi vi fik indblik i et hemmeligt broderskab, hvis eksistens vi knap kendte på forhånd, men hvor enhver måtte forestille sig, at der foregik noget, som ikke burde foregå, eller som i hvert fald var yderst interessant. Det var særligt spændende, fordi det handlede om personer, som vi kendte i forvejen, men som vi ikke vidste snakkede sammen. Tænk, at departementschefen i Finansministeriet, Anders Eldrup, var i samme gruppe som den administrerende direktør i Højgaard Holding, Olav Grue, og den administrerende direktør i PKA, Bent Nyløkke Jørgensen! Og tænk, at Statsministeriets departementschef, Nils Bernstein, var i gruppe med chefredaktør Anne E. Jensen fra Berlingske Tidende og administrerende direktør i Højgaard og Schultz, John K. Larsen! Ud over, at listen talte til vores elementære nysgerrighed, var den også en påmindelse om, at selv i et gammelt demokrati som Danmark er der forskel på folk. Der er nogen, der tilhører en elite, som adskiller sig fra almindelige mennesker. Samtidig styrkede listen den opfattelse, at magten er placeret hos bestemte personer. Der findes altså nogle personer, der besidder mere magt end andre og måske også en magt, de ikke burde have. Derfor er der også mange, der vil mene, at det må være en magtudrednings primære opgave at afsløre, hvem der udgør denne selvbestaltede magtelite. Når nogen ønsker information om Magtudredningen, er det første spørgsmål som regel, hvem har magten?, som om magten er noget, der kan erobres af de forkerte og skjules for os andre. Når vi som led i Magtudredningen publicerer en analyse af den danske elite, er det vanskeligt ikke at opfatte bogen som endnu en bekræftelse af forestillingen om, at det er disse enkeltpersoner, der 11

12 er vigtige. Så lad det derfor være sagt med det samme: Denne bog kan ikke og vil ikke placere magten hos navngivne personer. I det hele taget vil vi ikke med denne bog kunne sige noget om, hvem der har magten. Men vi kan fortælle noget om egenskaberne hos dem, der sidder på positioner, der giver mulighed for at udøve en eller anden form for magt.vi kan også fortælle, hvordan deres vej har været til de positioner, de nu er indehavere af, og vi kan skildre de formaliserede netværk, der findes imellem elitens medlemmer. Vi vil yderligere kunne vise, hvorledes alt dette har ændret sig i løbet af det 2. århundrede. På denne måde bliver det også muligt for os at fortælle en mere omfattende historie om det danske samfunds udvikling gennem det meste af de seneste 1 år. Hvem er eliten? Når man skal foretage en undersøgelse af den danske elite, er det uanset den modvilje, man kan have mod at placere magten hos enkelte personer, nødvendigt først at udpege elitens medlemmer. Hvem er da den elite, der er emnet for denne bog? Vores udgangspunkt har i første omgang været, at eliten består af de personer, der har de bedste muligheder for direkte eller indirekte at øve indflydelse på indholdet af de overordnede beslutninger, der har betydning for det danske samfund (jf. Bottomore, 1967: 7; Putnam, 1976: 5). Hermed melder der sig imidlertid det næste spørgsmål: Hvem er de personer, der har disse muligheder? Vi har i denne undersøgelse valgt at definere eliten, eller de magtfulde, som dem, der besidder tilstrækkelige ressourcer til at kunne påvirke samfundets udvikling. Hermed har vi taget udgangspunkt i et begreb om magt som kapacitet (jf. Thomsen, 2) eller som evne til handling, snarere end i selve magtudøvelsen. Magtressourcerne, som blev grundigt miskrediteret af Robert Dahl (1958; 1961; 1963) i diskussionen med de amerikanske elitister, har siden fået en renæssance hos både Anthony Giddens (1974; 1985; 1986) og Walter Korpi (1987). Når vi her tager udgangspunkt i magtressourcerne, er det ikke, fordi vi mener, at ressourcerne er vigtigere end den egentlige magtudøvelse, men fordi ressourcerne ofte vil være en rimelig god indikator på faktisk magtudøvelse. Og som grundlag for en eliteundersøgelse er det antageligt det eneste brugbare magtbegreb, idet det indebærer, at 12

13 man forholdsvis let kan udpege de konkrete personer, der skal indgå i undersøgelsen. Af ressourcer, der er relevante for at udøve magt, nævner Eva Etzioni-Halevy (1993: 94f) materielle, organisatoriske, tvangsmæssige, politiske (folkelig støtte) og symbolske ressourcer. Giddens (1974: 4) anvender i sin diskussion af den engelske elite en mere snæver afgrænsning, idet han som eliter kun vil medtage grupper, der er indehavere af formelt definerede ledelsespositioner i sociale organisationer og institutioner. Vi er enige med Anthony Giddens i, at institutionelle ledelsesressourcer er helt centrale i forbindelse med udøvelse af politisk magt, men vi mener samtidig, at det er nødvendigt yderligere at inddrage personer, der besidder det, man kan kalde diskursive eller symbolske ressourcer. Herved forstås, at de har evnen til at påvirke meningsdannelsen i samfundet. Når vi vælger denne noget bredere afgrænsning af ressourcer, må det ses som et udslag af de senere års udvikling inden for samfundsvidenskaberne, hvor man er blevet mere opmærksom på meningsdannelsens betydning for de politiske beslutninger. Vi har således i denne undersøgelse valgt en dobbeltstrategi til udpegningen af den danske elite. Eliten defineres dels som dem, der besidder formelle positioner i toppen af samfundets centrale organisationer og institutioner, dels som dem, der besidder symbolske eller diskursive ressourcer, der muliggør, at de kan påvirke meningsdannelsen i det danske samfund. Kigger man nøjere på de senere års eliteundersøgelser, viser der sig, uanset hvordan man teoretisk har defineret eliterne, at være stor enighed om, hvilke grupper der skal inddrages. Stort set alle forfattere medtager de ledende personer fra det politiske liv, forvaltningen, erhvervslivet og de store organisationer. De fleste medtager derudover ledende personer inden for forsvaret, retsvæsenet, medierne og videnskaben og nogle medtager også en kulturel elite bestående af kunstnere og kirkefolk. Den danske eliteundersøgelse følger i dette spor. Undersøgelsen omfatter først og fremmest et stort antal personer, der er udvalgt, fordi de står i spidsen for samfundets centrale organisationer og institutioner. Det drejer sig om regeringens og Folketingets medlemmer, amtsborgmestre og borgmestre i de større kommuner; om ledende embedsmænd i centraladministrationen, de statslige institutioner, politi og anklagemyndigheden, forsvaret, kirken, 13

14 universiteterne og den kommunale administration; om højesteretsdommere og andre ledende dommere; om formænd og direktører fra de store lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiver- og brancheorganisationer og andre store interesseorganisationer; om bestyrelsesformænd og direktører fra landets største erhvervsvirksomheder; og endelig drejer det sig om formænd, direktører og chefredaktører fra de skrevne og elektroniske medier. Derudover omfatter undersøgelsen en række personer, der besidder symbolske eller diskursive ressourcer, der kan bruges til at påvirke meningsdannelsen i det danske samfund. Det drejer sig om journalister, forskere, kunstnere og kulturdebattører, der er udvalgt, fordi de anses for at være de bedste inden for deres fag. Sammenlignet med andre eliteundersøgelser har vi altså lagt mere vægt på de symbolske og diskursive ressourcers betydning. Men kernen af elitepersoner er den samme, som kendes fra de undersøgelser, der tidligere er foretaget i andre lande.vi mener, at vi hermed har afgrænset de vigtigste af de personer, der har ressourcer til direkte eller indirekte at øve indflydelse på de afgørende beslutninger for det danske samfund. Om de udvalgte elitepersoner så også bruger de ressourcer, de har til rådighed, er et andet spørgsmål, som denne undersøgelse ikke kan besvare. Eliter i et demokratisk samfund Af den offentlige debat kan man nogen gange få det indtryk, at det bedste ville være et samfund helt uden eliter. Selve eliternes eksistens bliver fremstillet som et demokratisk problem og et brud på en grundlæggende lighedsnorm. Et direkte demokrati og en fuldstændig lighed mellem alle samfundets medlemmer er imidlertid ikke muligt i et moderne samfund og har næppe nogensinde været det. I ethvert samfund er der brug for arbejdsdeling og ledelse. Spørgsmålet er derfor ikke, om man kan forestille sig et samfund uden en elite, men hvilke krav man i et demokratisk samfund må stille til elitens rekruttering, egenskaber og indbyrdes relationer. Dette spørgsmål er mest påtrængende i forhold til den politiske elite, og der findes da også en omfattende litteratur om forholdet mellem vælgere og valgte: Hvorledes sikrer man, at politikerne virkelig repræsenterer befolkningens interesser, hvad er den mest 14

15 hensigtsmæssige metode til at udpege politikere på, hvilke kontrolmekanismer er mest hensigtsmæssige, og må man kræve, at politikerne ikke blot holdningsmæssigt, men også demografisk og socialt afspejler befolkningen (Pitkin, 1967; Lewin, 197)? Disse overvejelser kan i et vist omfang men ikke fuldstændigt overføres til også at gælde andre eliter. For så vidt også de ledende embedsmænd i centraladministrationen, direktørerne for de store erhvervsvirksomheder eller avisernes redaktører øver en betydelig indflydelse på samfundets overordnede beslutninger, bliver disse overvejelser også relevante for de øvrige eliter. Vi vil argumentere for, at man i et demokratisk samfund må stille i hvert fald tre krav til elitens sammensætning, rekruttering og indbyrdes relationer. Det første krav er, at der skal eksistere flere autonome eliter og ikke blot en enkelt sammenhængende magtelite. Det andet krav er, at rekrutteringen til eliten skal være åben, dvs. at bestemte grupper ikke systematisk må holdes ude fra eliten. Og endelig er det tredje krav, at eliten i et rimeligt omfang skal afspejle befolkningens sammensætning. Den klassiske eliteteori (Mosca, 1883; Pareto, 191; Wright Mills, 1956) indeholdt ikke blot en påstand om, at der i ethvert samfund eksisterer en elite, men også en påstand om, at denne elite udgør en fasttømret enhed med fælles interesser og ensartet adfærd. I et sådant samfund vil et ægte demokrati være en umulighed. Nyere eliteteoretikere som Eva Etzioni-Halevi (1993) har i forlængelse af bl.a. Joseph A. Schumpeter (1943) formuleret en version af eliteteorien, der gør det muligt at forene eliter med demokrati. Etzioni-Halevi hævder, at det er en forudsætning for et levedygtigt demokrati, at der i et land er flere, autonome eliter og ikke blot en enkelt sammenhængende magtelite, der har monopoliseret hele magten. Det afgørende er ikke antallet af eliter, men eliternes autonomi. Etzioni-Halevi peger på betydningen af, at der inden for statsapparatet er flere uafhængige elitegrupper med egne magtressourcer, f.eks. uafhængige domstole, uafhængige lokale myndigheder og en uafhængig opposition i parlamentet, og at der uden for statsapparatet er autonome eliter, der kan give statsmagten modspil, f.eks. et selvstændigt erhvervsliv, en fri presse og uafhængige akademiske institutioner. Med flere autonome eliter er der grundlag for både konkurrence og kontrol. Et første krav til elitens udformning i et demokratisk samfund 15

16 må i forlængelse heraf være, at der er flere autonome eliter. For til bunds at analysere eliternes autonomi burde man undersøge konkrete beslutningsprocesser. Det er ikke sket i forbindelse med dette projekt. Men det er også relevant, som vi gør her, at spørge til arten og omfanget af relationerne mellem de forskellige elitegrupper i det danske samfund: Er det de samme personer, som indtager elitepositioner inden for forskellige sider af samfundslivet? Har medlemmerne af de forskellige elitegrupper fælles baggrund? Hvor udbygget er netværkene mellem dem? Hvor sammenvævede er deres karriereveje? Man må for det andet kunne kræve, at eliten i et demokratisk samfund er åben, således at elitepositioner ikke nedarves inden for enkelte familier eller andre snævert afgrænsede grupper, men at rekrutteringen til eliten sker bredt fra alle samfundets grupper. Mens det ikke er muligt at forestille sig et samfund uden eliter, kan man forestille sig et samfund, hvor alle har lige muligheder for at blive en del af eliten, hvis de ønsker det, og hvis ellers deres evner og kompetencer rækker til det. I følge Bottomore (1967: 13) er det netop åbenheden og de lige muligheder, der kendetegner et demokratisk samfunds eliter, modsat andre samfund. Man må derfor ud fra et demokratisk lighedsprincip kræve, at bestemte personer eller grupper ikke systematisk bliver holdt uden for eliten, fordi de f.eks. har et forkert køn, en forkert hudfarve, en forkert klassebaggrund eller er født i en forkert del af landet. Det bliver derfor også relevant at spørge til elitens sociale sammensætning og oprindelse. Vi vil endelig for det tredje stille det krav til eliten, at den i videst muligt omfang afspejler befolkningens sammensætning. Dette er det mest diskutable af de stillede krav. Man kan fremføre mange gode grunde til, at der bør være en god overensstemmelse mellem befolkning og eliter. Således er der eksempelvis, hvad angår kvinders tilstedeværelse i eliten, blevet fremført i hvert fald fire argumenter (jf. Hernes, 1987; Phillips, 1995), nemlig a) at kvinder har andre interesser end mænd, og at også kvinders interesser bør være repræsenterede, b) at kvinder har andre erfaringer at bidrage til beslutningerne med, og at de derfor vil kunne kvalificere beslutningerne, c) at det er ineffektivt og irrationelt at fravælge i øvrigt velkvalificerede personer fra elitepositioner på grund af deres køn, og d) at det ikke er retfærdigt, at nogle er udelukkede fra bestemte positioner i samfundet, blot fordi de er kvinder. Anne 16

17 Phillips (1995) taler ligefrem om en Politics of Presence, hvor målet for alle undertrykte grupper bliver at være til stede, hvor beslutningerne tages. Kravet om, at eliten i sin sammensætning skal afspejle befolkningen, kommer imidlertid let i karambolage med andre krav til eliten, f.eks. krav om uddannelse, kompetence og erfaring. Det er således nødvendigt at kræve af en højesteretsdommer, at vedkommende er uddannet som jurist, igennem en årrække har arbejdet praktisk med juridiske spørgsmål og fremstår som en dygtig og vidende jurist. Men det er til gengæld ikke nødvendigt, at højesteretsdommeren er en mand, at han har gjort karriere i Justitsministeriet, at hans far også var højesteretsdommer, og at han er vokset op i Gentofte eller på Frederiksberg. Det giver ikke mening at kræve en fuldstændig afspejling af befolkningen, men man kan kræve den størst mulige afspejling under hensyntagen til de krav til kvalitet, som må stilles til eliter. Det bliver derfor også relevant at spørge både til elitens holdninger og synspunkter og til elitens opvækst, uddannelse, karriereforløb og foreningsmedlemskaber. For nogle grupper vil de konkurrerende krav til kompetence og erfaring veje tungere end i andre. Derfor kan man i nogen grad være nødsaget til at give køb på kravet om afspejling af befolkningen. Men kravene om åben rekruttering og om flere mere eller mindre uafhængige eliter, bliver ikke mindre betydningsfulde af den grund. Det er vanskeligt at forestille sig et moderne samfund, hvor der ikke eksisterer eliter, og hvor der således er fuldstændig lighed mellem samfundets medlemmer. Men eliten kan være mere eller mindre åben, mere eller mindre sammenspist og adskille sig mere eller mindre fra resten af befolkningen. Hermed får eliten også en større eller mindre grad af demokratisk legitimitet. Den foreliggende undersøgelse Det er den danske elite, som den ser ud i 1999, der er hovedemnet for denne bog, men der er også blevet indsamlet oplysninger om eliterne fra 1932 og Det første skridt i undersøgelsen var at udpege de personer, der i 1999 udgjorde eliten inden for otte afgrænsede samfundssektorer: politik, forvaltning, domstole, organisationer, erhvervsliv, medier, videnskab og kultur. I alt har det 17

18 drejet sig om positioner og 1.54 personer, idet nogle personer indtager flere elitepositioner på samme tid. Det er imidlertid positionerne og ikke personerne, der udgør analyseenheden i undersøgelsen, og nogle personer er derfor talt med flere gange. Ved udpegning af elitepersonerne er der som beskrevet ovenfor taget udgangspunkt i et begreb om magt, hvor kontrollen over institutionelle magtressourcer er centralt. Der er derfor først og fremmest blevet udpeget personer, der er indehavere af bestemte positioner i offentlige eller private institutioner og organisationer. I denne forbindelse har vi anvendt det, man plejer at kalde positionsmetoden (jf. Dahl, 1963: 52f), dvs. at vi har formuleret nogle generelle regler for, hvilke positioner der er relevante, og så har vi identificeret de konkrete personer, der er indehavere af disse positioner. De mere detaljerede udvælgelseskriterier fremgår af bilag 1. Vi interesserer os som nævnt også for den form for magt, som baserer sig på kontrol over meningsdannelsen, dvs. den magt, der udøves af forskere, kunstnere og mediefolk. Vi har derfor suppleret den udvælgelse, der er sket på grundlag af positionsmetoden, med udvælgelse af en række personer ved hjælp af reputationsmetoden. Eksempelvis har vi ladet nogle kulturjournalister udpege landets mest fremtrædende kunstnere og kulturpersonligheder. På medieområdet har vi ud over de personer, der har de øverste ledelsesposter, fået udpeget de toneangivende mediepersonligheder. Og på samme måde har vi inden for videnskaben fået udpeget de mest fremtrædende forskere på forskellige områder. Derefter er der blevet indsamlet flest mulige offentligt tilgængelige oplysninger om de udpegede personer. Det gælder f.eks. oplysninger om køn, alder, forældrebaggrund, uddannelse, karriere, medlemskab af offentlige nævn og råd, medlemskab af private virksomheders bestyrelser og politiske tillidsposter. Der er ikke gennemført interview med elitepersonerne, og de har ikke udfyldt spørgeskemaer. Nogle få personer har det ikke været muligt at finde oplysninger om, mens det for andre har været muligt at finde nogle, men ikke alle de oplysninger, vi var interesseret i. Gennemgående har det været vanskeligst at finde oplysninger om forældrene. Mens det i alle tre undersøgelser er lykkedes at skaffe oplysninger om knap 95 pct. af de udvalgte personer selv, mangler vi oplysninger om fædrene for 1 pct. i 1932, for 14 pct. i 1963 og for 31 pct. i Og det har stort set ikke været muligt at frem- 18

19 skaffe oplysninger om mødrene i de to undersøgelser fra 1932 og 1963 (jf. bilag 2). Den anvendte dataindsamlingsmetode, der helt er baseret på eksisterende datakilder, har både styrker og svagheder. Svagheden er naturligvis begrænsningen i arten og omfanget af informationer. Vi har ingen viden om elitepersonernes holdninger eller om deres uformelle netværk. Til gengæld har vi en betydeligt højere svarprocent, end vi havde fået, hvis vi skulle indsamle oplysningerne via spørgeskemaer. Vi har også haft mulighed for at lave sammenligninger mellem 1999-eliten og eliterne i 1963 og 1932, fordi de samme datakilder har stået til rådighed for tidligere år. Endelig har dataindsamlingen været forholdsvis billig. Oprindeligt var det kun planlagt, at projektet skulle omfatte den danske elite i Efterhånden som vi arbejdede med de indsamlede data, blev vi imidlertid klar over, at udbyttet af projektet ville øges betydeligt, hvis vi kunne inddrage også tidligere perioders eliter, fordi vi derved ville kunne belyse de ændringer, der er sket i det danske samfund i løbet af det 2. århundrede. Vi bestemte os derefter til også at medtage eliterne fra 1932 og Her blev der imidlertid af ressourcemæssige og metodiske årsager foretaget en mere snæver afgrænsning af elitegrupper. Eksempelvis indgår hverken medierne eller kulturlivet (jf. bilag 1). I alt omfatter 1932-undersøgelsen 599 positioner og 1963-undersøgelsen 742 positioner. Når netop disse to år blev valgt, var det for at få repræsenteret to yderligere karakteristiske perioder. I 1932 møder man det traditionelle samfund under afvikling. De nye sociale grupper af arbejdere og bønder er på vej frem, samtidig med at de traditionelle institutioner i betydeligt omfang stadig er intakte. Og 1932 var det sidste år, før den økonomiske krise for alvor satte ind. I 1963 møder man til gengæld det industrielle samfund og det korporative system på et højdepunkt med centralt placerede, stærke organisationer. Og så var verden endnu ikke gået af lave, som det skete med de nye sociale bevægelser i slutningen af 196 erne og begyndelsen af 197 erne. Heroverfor står så det postindustrielle og postmoderne samfund af Noget af det vigtigste i forbindelse med dette projekt er at gøre sig helt klart, hvad vi kan sige noget om med en sådan undersøgelse, og hvad vi ikke kan sige noget om.vi kan ikke sige ret meget om de problemstillinger, som de klassiske eliteteoretikere be- 19

20 skæftigede sig med.vi kan ikke sige noget om, hvem der har magten, eller om nogle grupper har mere magt end andre.vi kan heller ikke sige noget om, hvor stor magteliten er. Alle disse spørgsmål har vi nemlig selv på forhånd bestemt ved at fastlægge kriterierne for udvælgelsen af eliterne. Det er vores egen beslutning, at der i 1999 indgår 161 positioner fra den egentlige centraladministration, 134 positioner repræsenterende kulturen og 424 positioner fra erhvervslivet, ligesom det er vores beslutning, at elitegrupperne er større i 1999 end i 1963 og Og vi er ikke i stand til at vurdere om departementschefen i Justitsministeriet har mere eller mindre magt end direktøren for B&O, eller om hver af disse har mere eller mindre magt end Politikens ansvarshavende chefredaktør. Derimod kan vi sige noget om, hvilke egenskaber eliten besidder, om der er forskel på egenskaberne hos de forskellige elitegrupper, og om hvor meget eliten adskiller sig fra den almindelige befolkning. Vi kan beskrive karrierevejene for de forskellige elitegrupper og på denne baggrund prøve at forklare, hvorfor der er forskel på de egenskaber, man finder i de forskellige grupper. Vi kan også beskrive nogle elementer af netværkene inden for eliten og dermed sige noget om sammenhængskraften i og imellem de enkelte elitegrupper. Vi kan således give et bud på, om der findes én, to eller flere eliter i Danmark. Og så kan vi, fordi vi har udvidet undersøgelsen til også at omfatte 1932 og 1963, sige noget om, hvordan eliternes rekruttering og struktur har ændret sig gennem dette århundrede. I en artikel fra 1972 skriver Anthony Giddens (1974), at der er tre dimensioner involveret i studier af eliter: For det første eliternes rekruttering, for det andet deres struktur herunder deres netværk og endelig for det tredje deres faktiske magtudøvelse.vi vil i denne bog dække det meste af det, Giddens kalder eliternes rekruttering og struktur, men ikke deres faktiske magtudøvelse. Om de 1.54 elitepersoner, vi har udvalgt i 1999, og hvis egenskaber vi beskriver, og hvis netværk vi identificerer, nu også har magt, kan denne undersøgelse ikke fortælle os noget om. Men det kan forhåbentlig en række af de andre undersøgelser, der er sat i gang som en del af Magtudredningen. Bogen er opbygget på den måde, at der efter redegørelsen for projektets teoretiske ramme i kapitel 2 følger otte kapitler, der handler om hver sin elitegruppe, den politiske elite, den admini- 2

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

John Lohff De bedst egnede

John Lohff De bedst egnede John Lohff De bedst egnede At finde og fastholde de rigtige topledere PRESS TO Titel: John Lohff: De bedst egnede At finde og fastholde de rigtige topledere Copyright 2008: John Lohff og forlaget Pressto

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere