Magtudredningen. Lise Togeby (formand)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magtudredningen. Lise Togeby (formand)"

Transkript

1

2 Den danske elite

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet, der forventes afsluttet i 23, ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, der udgives på Hans Reitzels Forlag og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Man kan læse om Magtudredningen på hjemmesiden Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Jørgensen Signild Vallgårda

4 Peter Munk Christiansen Birgit Møller Lise Togeby Den danske elite Hans Reitzels Forlag

5 Den danske elite Magtudredningen, forfatterne og Hans Reitzels Forlag A/S, København 24 Omslag: Harvey Macaulay; Imperiet Sat med Plantin Light og trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overens komst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om op havsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Hans Reitzels Forlag Købmagergade København K

6 Indhold Forord Elite og folk Hvem er eliten? Eliter i et demokratisk samfund Den foreliggende undersøgelse De nordiske eliteundersøgelser Fra eliteteori til rekrutteringsforskning Den klassiske eliteteori Efterfølgerne Rekrutteringsmodellen Den politiske elite De lange linjer i udviklingen Den stigende institutionalisering og professionalisering 36 Ændrede rekrutteringsmønstre 37 Den reducerede konkurrence 38 Rekrutteringen til den politiske elite Kvalifikation 41 Nominering 44 Valg 45 Avancement 47 Den politiske elite Køn og alder 49 Social baggrund 51 Uddannelse 54 Karriereveje 56 Politisk erfaring 63 Netværk 65 Konklusion Den administrative elite Rekrutteringen til den administrative elite Kvalifikation 74 Ansættelse 76 Avancement og eliteposition 79

7 Den centraladministrative elite Køn 83 Alder og social baggrund 85 Uddannelse 87 Karriereveje 89 Netværk 92 Crème de la crème: Central administrationens top 95 Den kommunale elite Konklusion Den dømmende magts elite Rekrutteringen til domstolseliten Kvalifikation 11 Ansættelse og avancement 14 Eliteposition 16 Domstolseliten Alder og køn 17 Social baggrund 19 Karriereveje 11 Netværk 111 Konklusion Organisationseliten Rekrutteringen til organisationseliten formænd Kvalifikation 115 Nominering og valg til bestyrelse 117 Eliteposition 118 Rekrutteringen til organisationseliten direktører Organisationseliten Organisationsformænd: Køn, alder, social baggrund 121 Organi sationsformænd: Karriere og netværk 125 Organisations direktører 129 Konklusion Erhvervslivets elite Rekrutteringen til erhvervslivets elite Formænd, aktieselskaber Kvalifikation 135 Valg til bestyrelse og eliteposition 138 Formænd,andelsselskaber Administrerende direktører Erhvervslivets elite Alder og køn 146 Social baggrund 149 Uddannelse 151 Karriereveje og netværk 154 Konklusion

8 8. Medieeliten Rekrutteringen til medieeliten Hvem er medieeliten? 163 Mediepersonligheder og chef redaktører: Samme kvalifikation 164 Mediepersonligheder: Avancement og eliteposition 165 Chefredaktører: Avance ment og eliteposition 165 Direktører og formænd 166 Medieeliten Konklusion Den videnskabelige elite Rekrutteringen af den videnskabelige elite Kvalifikation og ansættelse 173 Avancement og elite- position 176 Den videnskabelige elite Alder, køn og social baggrund 18 Karriereveje 184 Netværk 186 Konklusion Kultureliten Rekrutteringen til kultureliten Kunstnerne: Kvalifikationen 191 Kunstnerne: Karrieren 194 De administrative ledere af museer, forlag og teatre 195 Kultureliten Konklusion På tværs af eliterne Køn Alder Fødested Social baggrund Uddannelse Karriereveje Netværk Indtægt Den allerøverste top Elite og folk

9 12. Én sammenhængende elite? Bilag 1. Data og dataindsamling Udvælgelsen af positioner Positioner og personer Datakvaliteten Bilag 2. Grundtabeller for elitegrupperne i 1932, 1963 og Bilag 3.Variabelbeskrivelser Litteratur

10 Forord Denne bog er ikke alene et resultat af forfatternes anstrengelser. En række studenter har indsamlet og kodet de fleste af bogens data. Det gælder Flemming Christiansen, der bidrog til identifikationen af elitepositioner og gennemførte stort set hele indsamlingen og kodningen af oplysninger om 1999-eliten. Det gælder Katja Laut og Kirstine Lindved, der gennemførte dataindsamlingen for 1932 og Endelig har Søren Nielsen og Anders Holm udførte en række forskellige opgaver i den sidste del af forløbet. Anne-Grethe Gammelgaard har gjort manuskriptet klar til opsætning. En efterhånden lang række af kolleger rundt om i landet har kommenteret hele eller dele af manuskriptet. Ingen nævnt, ingen glemt. Endelig tak til de mennesker, der har hjulpet ved udpegning af de elitepersoner, som ikke er udvalgt på grundlag af deres position.vi har været glade for al hjælp. Fejl og mangler er naturligvis vort ansvar. Århus, januar 21 Forfatterne 9

11 KAPITEL1 Elite og folk Det vakte betydelig opsigt, da Politiken i august 1997 offentliggjorde navnene på alle medlemmer af de såkaldte VL-grupper. Her fik vi pludseligt at vide, hvem der indgik i den magtelite, som bestemmer hen over hovedet på alle os almindelige mennesker. Det kildrede i maven, fordi vi fik indblik i et hemmeligt broderskab, hvis eksistens vi knap kendte på forhånd, men hvor enhver måtte forestille sig, at der foregik noget, som ikke burde foregå, eller som i hvert fald var yderst interessant. Det var særligt spændende, fordi det handlede om personer, som vi kendte i forvejen, men som vi ikke vidste snakkede sammen. Tænk, at departementschefen i Finansministeriet, Anders Eldrup, var i samme gruppe som den administrerende direktør i Højgaard Holding, Olav Grue, og den administrerende direktør i PKA, Bent Nyløkke Jørgensen! Og tænk, at Statsministeriets departementschef, Nils Bernstein, var i gruppe med chefredaktør Anne E. Jensen fra Berlingske Tidende og administrerende direktør i Højgaard og Schultz, John K. Larsen! Ud over, at listen talte til vores elementære nysgerrighed, var den også en påmindelse om, at selv i et gammelt demokrati som Danmark er der forskel på folk. Der er nogen, der tilhører en elite, som adskiller sig fra almindelige mennesker. Samtidig styrkede listen den opfattelse, at magten er placeret hos bestemte personer. Der findes altså nogle personer, der besidder mere magt end andre og måske også en magt, de ikke burde have. Derfor er der også mange, der vil mene, at det må være en magtudrednings primære opgave at afsløre, hvem der udgør denne selvbestaltede magtelite. Når nogen ønsker information om Magtudredningen, er det første spørgsmål som regel, hvem har magten?, som om magten er noget, der kan erobres af de forkerte og skjules for os andre. Når vi som led i Magtudredningen publicerer en analyse af den danske elite, er det vanskeligt ikke at opfatte bogen som endnu en bekræftelse af forestillingen om, at det er disse enkeltpersoner, der 11

12 er vigtige. Så lad det derfor være sagt med det samme: Denne bog kan ikke og vil ikke placere magten hos navngivne personer. I det hele taget vil vi ikke med denne bog kunne sige noget om, hvem der har magten. Men vi kan fortælle noget om egenskaberne hos dem, der sidder på positioner, der giver mulighed for at udøve en eller anden form for magt.vi kan også fortælle, hvordan deres vej har været til de positioner, de nu er indehavere af, og vi kan skildre de formaliserede netværk, der findes imellem elitens medlemmer. Vi vil yderligere kunne vise, hvorledes alt dette har ændret sig i løbet af det 2. århundrede. På denne måde bliver det også muligt for os at fortælle en mere omfattende historie om det danske samfunds udvikling gennem det meste af de seneste 1 år. Hvem er eliten? Når man skal foretage en undersøgelse af den danske elite, er det uanset den modvilje, man kan have mod at placere magten hos enkelte personer, nødvendigt først at udpege elitens medlemmer. Hvem er da den elite, der er emnet for denne bog? Vores udgangspunkt har i første omgang været, at eliten består af de personer, der har de bedste muligheder for direkte eller indirekte at øve indflydelse på indholdet af de overordnede beslutninger, der har betydning for det danske samfund (jf. Bottomore, 1967: 7; Putnam, 1976: 5). Hermed melder der sig imidlertid det næste spørgsmål: Hvem er de personer, der har disse muligheder? Vi har i denne undersøgelse valgt at definere eliten, eller de magtfulde, som dem, der besidder tilstrækkelige ressourcer til at kunne påvirke samfundets udvikling. Hermed har vi taget udgangspunkt i et begreb om magt som kapacitet (jf. Thomsen, 2) eller som evne til handling, snarere end i selve magtudøvelsen. Magtressourcerne, som blev grundigt miskrediteret af Robert Dahl (1958; 1961; 1963) i diskussionen med de amerikanske elitister, har siden fået en renæssance hos både Anthony Giddens (1974; 1985; 1986) og Walter Korpi (1987). Når vi her tager udgangspunkt i magtressourcerne, er det ikke, fordi vi mener, at ressourcerne er vigtigere end den egentlige magtudøvelse, men fordi ressourcerne ofte vil være en rimelig god indikator på faktisk magtudøvelse. Og som grundlag for en eliteundersøgelse er det antageligt det eneste brugbare magtbegreb, idet det indebærer, at 12

13 man forholdsvis let kan udpege de konkrete personer, der skal indgå i undersøgelsen. Af ressourcer, der er relevante for at udøve magt, nævner Eva Etzioni-Halevy (1993: 94f) materielle, organisatoriske, tvangsmæssige, politiske (folkelig støtte) og symbolske ressourcer. Giddens (1974: 4) anvender i sin diskussion af den engelske elite en mere snæver afgrænsning, idet han som eliter kun vil medtage grupper, der er indehavere af formelt definerede ledelsespositioner i sociale organisationer og institutioner. Vi er enige med Anthony Giddens i, at institutionelle ledelsesressourcer er helt centrale i forbindelse med udøvelse af politisk magt, men vi mener samtidig, at det er nødvendigt yderligere at inddrage personer, der besidder det, man kan kalde diskursive eller symbolske ressourcer. Herved forstås, at de har evnen til at påvirke meningsdannelsen i samfundet. Når vi vælger denne noget bredere afgrænsning af ressourcer, må det ses som et udslag af de senere års udvikling inden for samfundsvidenskaberne, hvor man er blevet mere opmærksom på meningsdannelsens betydning for de politiske beslutninger. Vi har således i denne undersøgelse valgt en dobbeltstrategi til udpegningen af den danske elite. Eliten defineres dels som dem, der besidder formelle positioner i toppen af samfundets centrale organisationer og institutioner, dels som dem, der besidder symbolske eller diskursive ressourcer, der muliggør, at de kan påvirke meningsdannelsen i det danske samfund. Kigger man nøjere på de senere års eliteundersøgelser, viser der sig, uanset hvordan man teoretisk har defineret eliterne, at være stor enighed om, hvilke grupper der skal inddrages. Stort set alle forfattere medtager de ledende personer fra det politiske liv, forvaltningen, erhvervslivet og de store organisationer. De fleste medtager derudover ledende personer inden for forsvaret, retsvæsenet, medierne og videnskaben og nogle medtager også en kulturel elite bestående af kunstnere og kirkefolk. Den danske eliteundersøgelse følger i dette spor. Undersøgelsen omfatter først og fremmest et stort antal personer, der er udvalgt, fordi de står i spidsen for samfundets centrale organisationer og institutioner. Det drejer sig om regeringens og Folketingets medlemmer, amtsborgmestre og borgmestre i de større kommuner; om ledende embedsmænd i centraladministrationen, de statslige institutioner, politi og anklagemyndigheden, forsvaret, kirken, 13

14 universiteterne og den kommunale administration; om højesteretsdommere og andre ledende dommere; om formænd og direktører fra de store lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiver- og brancheorganisationer og andre store interesseorganisationer; om bestyrelsesformænd og direktører fra landets største erhvervsvirksomheder; og endelig drejer det sig om formænd, direktører og chefredaktører fra de skrevne og elektroniske medier. Derudover omfatter undersøgelsen en række personer, der besidder symbolske eller diskursive ressourcer, der kan bruges til at påvirke meningsdannelsen i det danske samfund. Det drejer sig om journalister, forskere, kunstnere og kulturdebattører, der er udvalgt, fordi de anses for at være de bedste inden for deres fag. Sammenlignet med andre eliteundersøgelser har vi altså lagt mere vægt på de symbolske og diskursive ressourcers betydning. Men kernen af elitepersoner er den samme, som kendes fra de undersøgelser, der tidligere er foretaget i andre lande.vi mener, at vi hermed har afgrænset de vigtigste af de personer, der har ressourcer til direkte eller indirekte at øve indflydelse på de afgørende beslutninger for det danske samfund. Om de udvalgte elitepersoner så også bruger de ressourcer, de har til rådighed, er et andet spørgsmål, som denne undersøgelse ikke kan besvare. Eliter i et demokratisk samfund Af den offentlige debat kan man nogen gange få det indtryk, at det bedste ville være et samfund helt uden eliter. Selve eliternes eksistens bliver fremstillet som et demokratisk problem og et brud på en grundlæggende lighedsnorm. Et direkte demokrati og en fuldstændig lighed mellem alle samfundets medlemmer er imidlertid ikke muligt i et moderne samfund og har næppe nogensinde været det. I ethvert samfund er der brug for arbejdsdeling og ledelse. Spørgsmålet er derfor ikke, om man kan forestille sig et samfund uden en elite, men hvilke krav man i et demokratisk samfund må stille til elitens rekruttering, egenskaber og indbyrdes relationer. Dette spørgsmål er mest påtrængende i forhold til den politiske elite, og der findes da også en omfattende litteratur om forholdet mellem vælgere og valgte: Hvorledes sikrer man, at politikerne virkelig repræsenterer befolkningens interesser, hvad er den mest 14

15 hensigtsmæssige metode til at udpege politikere på, hvilke kontrolmekanismer er mest hensigtsmæssige, og må man kræve, at politikerne ikke blot holdningsmæssigt, men også demografisk og socialt afspejler befolkningen (Pitkin, 1967; Lewin, 197)? Disse overvejelser kan i et vist omfang men ikke fuldstændigt overføres til også at gælde andre eliter. For så vidt også de ledende embedsmænd i centraladministrationen, direktørerne for de store erhvervsvirksomheder eller avisernes redaktører øver en betydelig indflydelse på samfundets overordnede beslutninger, bliver disse overvejelser også relevante for de øvrige eliter. Vi vil argumentere for, at man i et demokratisk samfund må stille i hvert fald tre krav til elitens sammensætning, rekruttering og indbyrdes relationer. Det første krav er, at der skal eksistere flere autonome eliter og ikke blot en enkelt sammenhængende magtelite. Det andet krav er, at rekrutteringen til eliten skal være åben, dvs. at bestemte grupper ikke systematisk må holdes ude fra eliten. Og endelig er det tredje krav, at eliten i et rimeligt omfang skal afspejle befolkningens sammensætning. Den klassiske eliteteori (Mosca, 1883; Pareto, 191; Wright Mills, 1956) indeholdt ikke blot en påstand om, at der i ethvert samfund eksisterer en elite, men også en påstand om, at denne elite udgør en fasttømret enhed med fælles interesser og ensartet adfærd. I et sådant samfund vil et ægte demokrati være en umulighed. Nyere eliteteoretikere som Eva Etzioni-Halevi (1993) har i forlængelse af bl.a. Joseph A. Schumpeter (1943) formuleret en version af eliteteorien, der gør det muligt at forene eliter med demokrati. Etzioni-Halevi hævder, at det er en forudsætning for et levedygtigt demokrati, at der i et land er flere, autonome eliter og ikke blot en enkelt sammenhængende magtelite, der har monopoliseret hele magten. Det afgørende er ikke antallet af eliter, men eliternes autonomi. Etzioni-Halevi peger på betydningen af, at der inden for statsapparatet er flere uafhængige elitegrupper med egne magtressourcer, f.eks. uafhængige domstole, uafhængige lokale myndigheder og en uafhængig opposition i parlamentet, og at der uden for statsapparatet er autonome eliter, der kan give statsmagten modspil, f.eks. et selvstændigt erhvervsliv, en fri presse og uafhængige akademiske institutioner. Med flere autonome eliter er der grundlag for både konkurrence og kontrol. Et første krav til elitens udformning i et demokratisk samfund 15

16 må i forlængelse heraf være, at der er flere autonome eliter. For til bunds at analysere eliternes autonomi burde man undersøge konkrete beslutningsprocesser. Det er ikke sket i forbindelse med dette projekt. Men det er også relevant, som vi gør her, at spørge til arten og omfanget af relationerne mellem de forskellige elitegrupper i det danske samfund: Er det de samme personer, som indtager elitepositioner inden for forskellige sider af samfundslivet? Har medlemmerne af de forskellige elitegrupper fælles baggrund? Hvor udbygget er netværkene mellem dem? Hvor sammenvævede er deres karriereveje? Man må for det andet kunne kræve, at eliten i et demokratisk samfund er åben, således at elitepositioner ikke nedarves inden for enkelte familier eller andre snævert afgrænsede grupper, men at rekrutteringen til eliten sker bredt fra alle samfundets grupper. Mens det ikke er muligt at forestille sig et samfund uden eliter, kan man forestille sig et samfund, hvor alle har lige muligheder for at blive en del af eliten, hvis de ønsker det, og hvis ellers deres evner og kompetencer rækker til det. I følge Bottomore (1967: 13) er det netop åbenheden og de lige muligheder, der kendetegner et demokratisk samfunds eliter, modsat andre samfund. Man må derfor ud fra et demokratisk lighedsprincip kræve, at bestemte personer eller grupper ikke systematisk bliver holdt uden for eliten, fordi de f.eks. har et forkert køn, en forkert hudfarve, en forkert klassebaggrund eller er født i en forkert del af landet. Det bliver derfor også relevant at spørge til elitens sociale sammensætning og oprindelse. Vi vil endelig for det tredje stille det krav til eliten, at den i videst muligt omfang afspejler befolkningens sammensætning. Dette er det mest diskutable af de stillede krav. Man kan fremføre mange gode grunde til, at der bør være en god overensstemmelse mellem befolkning og eliter. Således er der eksempelvis, hvad angår kvinders tilstedeværelse i eliten, blevet fremført i hvert fald fire argumenter (jf. Hernes, 1987; Phillips, 1995), nemlig a) at kvinder har andre interesser end mænd, og at også kvinders interesser bør være repræsenterede, b) at kvinder har andre erfaringer at bidrage til beslutningerne med, og at de derfor vil kunne kvalificere beslutningerne, c) at det er ineffektivt og irrationelt at fravælge i øvrigt velkvalificerede personer fra elitepositioner på grund af deres køn, og d) at det ikke er retfærdigt, at nogle er udelukkede fra bestemte positioner i samfundet, blot fordi de er kvinder. Anne 16

17 Phillips (1995) taler ligefrem om en Politics of Presence, hvor målet for alle undertrykte grupper bliver at være til stede, hvor beslutningerne tages. Kravet om, at eliten i sin sammensætning skal afspejle befolkningen, kommer imidlertid let i karambolage med andre krav til eliten, f.eks. krav om uddannelse, kompetence og erfaring. Det er således nødvendigt at kræve af en højesteretsdommer, at vedkommende er uddannet som jurist, igennem en årrække har arbejdet praktisk med juridiske spørgsmål og fremstår som en dygtig og vidende jurist. Men det er til gengæld ikke nødvendigt, at højesteretsdommeren er en mand, at han har gjort karriere i Justitsministeriet, at hans far også var højesteretsdommer, og at han er vokset op i Gentofte eller på Frederiksberg. Det giver ikke mening at kræve en fuldstændig afspejling af befolkningen, men man kan kræve den størst mulige afspejling under hensyntagen til de krav til kvalitet, som må stilles til eliter. Det bliver derfor også relevant at spørge både til elitens holdninger og synspunkter og til elitens opvækst, uddannelse, karriereforløb og foreningsmedlemskaber. For nogle grupper vil de konkurrerende krav til kompetence og erfaring veje tungere end i andre. Derfor kan man i nogen grad være nødsaget til at give køb på kravet om afspejling af befolkningen. Men kravene om åben rekruttering og om flere mere eller mindre uafhængige eliter, bliver ikke mindre betydningsfulde af den grund. Det er vanskeligt at forestille sig et moderne samfund, hvor der ikke eksisterer eliter, og hvor der således er fuldstændig lighed mellem samfundets medlemmer. Men eliten kan være mere eller mindre åben, mere eller mindre sammenspist og adskille sig mere eller mindre fra resten af befolkningen. Hermed får eliten også en større eller mindre grad af demokratisk legitimitet. Den foreliggende undersøgelse Det er den danske elite, som den ser ud i 1999, der er hovedemnet for denne bog, men der er også blevet indsamlet oplysninger om eliterne fra 1932 og Det første skridt i undersøgelsen var at udpege de personer, der i 1999 udgjorde eliten inden for otte afgrænsede samfundssektorer: politik, forvaltning, domstole, organisationer, erhvervsliv, medier, videnskab og kultur. I alt har det 17

18 drejet sig om positioner og 1.54 personer, idet nogle personer indtager flere elitepositioner på samme tid. Det er imidlertid positionerne og ikke personerne, der udgør analyseenheden i undersøgelsen, og nogle personer er derfor talt med flere gange. Ved udpegning af elitepersonerne er der som beskrevet ovenfor taget udgangspunkt i et begreb om magt, hvor kontrollen over institutionelle magtressourcer er centralt. Der er derfor først og fremmest blevet udpeget personer, der er indehavere af bestemte positioner i offentlige eller private institutioner og organisationer. I denne forbindelse har vi anvendt det, man plejer at kalde positionsmetoden (jf. Dahl, 1963: 52f), dvs. at vi har formuleret nogle generelle regler for, hvilke positioner der er relevante, og så har vi identificeret de konkrete personer, der er indehavere af disse positioner. De mere detaljerede udvælgelseskriterier fremgår af bilag 1. Vi interesserer os som nævnt også for den form for magt, som baserer sig på kontrol over meningsdannelsen, dvs. den magt, der udøves af forskere, kunstnere og mediefolk. Vi har derfor suppleret den udvælgelse, der er sket på grundlag af positionsmetoden, med udvælgelse af en række personer ved hjælp af reputationsmetoden. Eksempelvis har vi ladet nogle kulturjournalister udpege landets mest fremtrædende kunstnere og kulturpersonligheder. På medieområdet har vi ud over de personer, der har de øverste ledelsesposter, fået udpeget de toneangivende mediepersonligheder. Og på samme måde har vi inden for videnskaben fået udpeget de mest fremtrædende forskere på forskellige områder. Derefter er der blevet indsamlet flest mulige offentligt tilgængelige oplysninger om de udpegede personer. Det gælder f.eks. oplysninger om køn, alder, forældrebaggrund, uddannelse, karriere, medlemskab af offentlige nævn og råd, medlemskab af private virksomheders bestyrelser og politiske tillidsposter. Der er ikke gennemført interview med elitepersonerne, og de har ikke udfyldt spørgeskemaer. Nogle få personer har det ikke været muligt at finde oplysninger om, mens det for andre har været muligt at finde nogle, men ikke alle de oplysninger, vi var interesseret i. Gennemgående har det været vanskeligst at finde oplysninger om forældrene. Mens det i alle tre undersøgelser er lykkedes at skaffe oplysninger om knap 95 pct. af de udvalgte personer selv, mangler vi oplysninger om fædrene for 1 pct. i 1932, for 14 pct. i 1963 og for 31 pct. i Og det har stort set ikke været muligt at frem- 18

19 skaffe oplysninger om mødrene i de to undersøgelser fra 1932 og 1963 (jf. bilag 2). Den anvendte dataindsamlingsmetode, der helt er baseret på eksisterende datakilder, har både styrker og svagheder. Svagheden er naturligvis begrænsningen i arten og omfanget af informationer. Vi har ingen viden om elitepersonernes holdninger eller om deres uformelle netværk. Til gengæld har vi en betydeligt højere svarprocent, end vi havde fået, hvis vi skulle indsamle oplysningerne via spørgeskemaer. Vi har også haft mulighed for at lave sammenligninger mellem 1999-eliten og eliterne i 1963 og 1932, fordi de samme datakilder har stået til rådighed for tidligere år. Endelig har dataindsamlingen været forholdsvis billig. Oprindeligt var det kun planlagt, at projektet skulle omfatte den danske elite i Efterhånden som vi arbejdede med de indsamlede data, blev vi imidlertid klar over, at udbyttet af projektet ville øges betydeligt, hvis vi kunne inddrage også tidligere perioders eliter, fordi vi derved ville kunne belyse de ændringer, der er sket i det danske samfund i løbet af det 2. århundrede. Vi bestemte os derefter til også at medtage eliterne fra 1932 og Her blev der imidlertid af ressourcemæssige og metodiske årsager foretaget en mere snæver afgrænsning af elitegrupper. Eksempelvis indgår hverken medierne eller kulturlivet (jf. bilag 1). I alt omfatter 1932-undersøgelsen 599 positioner og 1963-undersøgelsen 742 positioner. Når netop disse to år blev valgt, var det for at få repræsenteret to yderligere karakteristiske perioder. I 1932 møder man det traditionelle samfund under afvikling. De nye sociale grupper af arbejdere og bønder er på vej frem, samtidig med at de traditionelle institutioner i betydeligt omfang stadig er intakte. Og 1932 var det sidste år, før den økonomiske krise for alvor satte ind. I 1963 møder man til gengæld det industrielle samfund og det korporative system på et højdepunkt med centralt placerede, stærke organisationer. Og så var verden endnu ikke gået af lave, som det skete med de nye sociale bevægelser i slutningen af 196 erne og begyndelsen af 197 erne. Heroverfor står så det postindustrielle og postmoderne samfund af Noget af det vigtigste i forbindelse med dette projekt er at gøre sig helt klart, hvad vi kan sige noget om med en sådan undersøgelse, og hvad vi ikke kan sige noget om.vi kan ikke sige ret meget om de problemstillinger, som de klassiske eliteteoretikere be- 19

20 skæftigede sig med.vi kan ikke sige noget om, hvem der har magten, eller om nogle grupper har mere magt end andre.vi kan heller ikke sige noget om, hvor stor magteliten er. Alle disse spørgsmål har vi nemlig selv på forhånd bestemt ved at fastlægge kriterierne for udvælgelsen af eliterne. Det er vores egen beslutning, at der i 1999 indgår 161 positioner fra den egentlige centraladministration, 134 positioner repræsenterende kulturen og 424 positioner fra erhvervslivet, ligesom det er vores beslutning, at elitegrupperne er større i 1999 end i 1963 og Og vi er ikke i stand til at vurdere om departementschefen i Justitsministeriet har mere eller mindre magt end direktøren for B&O, eller om hver af disse har mere eller mindre magt end Politikens ansvarshavende chefredaktør. Derimod kan vi sige noget om, hvilke egenskaber eliten besidder, om der er forskel på egenskaberne hos de forskellige elitegrupper, og om hvor meget eliten adskiller sig fra den almindelige befolkning. Vi kan beskrive karrierevejene for de forskellige elitegrupper og på denne baggrund prøve at forklare, hvorfor der er forskel på de egenskaber, man finder i de forskellige grupper. Vi kan også beskrive nogle elementer af netværkene inden for eliten og dermed sige noget om sammenhængskraften i og imellem de enkelte elitegrupper. Vi kan således give et bud på, om der findes én, to eller flere eliter i Danmark. Og så kan vi, fordi vi har udvidet undersøgelsen til også at omfatte 1932 og 1963, sige noget om, hvordan eliternes rekruttering og struktur har ændret sig gennem dette århundrede. I en artikel fra 1972 skriver Anthony Giddens (1974), at der er tre dimensioner involveret i studier af eliter: For det første eliternes rekruttering, for det andet deres struktur herunder deres netværk og endelig for det tredje deres faktiske magtudøvelse.vi vil i denne bog dække det meste af det, Giddens kalder eliternes rekruttering og struktur, men ikke deres faktiske magtudøvelse. Om de 1.54 elitepersoner, vi har udvalgt i 1999, og hvis egenskaber vi beskriver, og hvis netværk vi identificerer, nu også har magt, kan denne undersøgelse ikke fortælle os noget om. Men det kan forhåbentlig en række af de andre undersøgelser, der er sat i gang som en del af Magtudredningen. Bogen er opbygget på den måde, at der efter redegørelsen for projektets teoretiske ramme i kapitel 2 følger otte kapitler, der handler om hver sin elitegruppe, den politiske elite, den admini- 2

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere