Forord til regnskabet for 2013

Transkript

1 Forord

2 - XIX - Forord til regnskabet for 2013 Aarhus Kommunes finansielle regnskab for 2013 består af selve regnskabet, et bind regnskabsbemærkninger og en økonomisk redegørelse vedrørende regnskabet. Regnskabet består indledningsvis af en række generelle bemærkninger, som omhandler forudsætningerne for regnskabet, en beskrivelse af regnskabsresultatet, en beskrivelse af Aarhus Kommunes status samt en række særlige redegørelser og resumerende oversigter. Herudover indeholder regnskabet følgende oversigter og opgørelser: Regnskabsoversigt Balance Oversigt over kautions- og garantiforpligtelser, finansielle risici m.v. Oversigt over eventualrettigheder Personaleoversigt Autoriserede oversigter (bilag) Oversigt over anlægsregnskaber (bilag) Ejendomsfortegnelse (bilag på hjemmesiden) Regnskabsoversigt i strukturorden (bilag på hjemmesiden) Regnskabsbemærkningerne indeholder regnskabets specielle bemærkninger, som sektorvis omhandler: Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Mål for effekter og ydelser Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal Ressourcer Øvrige forhold Regnskabsredegørelsen indeholder en overordnet beskrivelse af regnskabet for 2013 samt en beskrivelse af de seneste 6 års regnskabsmæssige udvikling indenfor en række områder. Regnskabsredegørelsens indhold varierer fra år til år. Indenfor de seneste år har følgende emner været belyst i regnskabsredegørelsen: En sammenfatning af regnskabet En beskrivelse af de skattefinansierede driftsudgifter En beskrivelse af finansieringen via generelle tilskud og skatter En beskrivelse af den langsigtede finansiering En beskrivelse af likviditetsforskydningerne En beskrivelse af Aarhus Kommunes finansielle balance En status for decentraliserede skattefinansierede områder En beskrivelse af anlægsudgifterne En oversigt over væsentlige kommunaløkonomiske begreber

3 De generelle bemærkninger har til formål at give et overordnet billede af, hvorledes den faktiske udvikling i regnskabsåret relaterer sig til det forventede ved budgettets vedtagelse. Herudover har de til formål at redegøre for en række tværgående forhold, som har betydning for forståelsen af regnskabsresultatet. Afvigelserne under de enkelte sektorer er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til regnskabet.

4 - XXIII - Årsregnskabet for 2013 viser sammenhængen mellem det planlagte forbrug (budget) og det realiserede forbrug (regnskab) til de af byrådet vedtagne aktiviteter. Regnskabet muliggør derfor en vurdering af, i hvilket omfang byrådets intentioner på det økonomiske område er blevet fulgt. Herudover viser årsregnskabet, på hvilken måde regnskabsresultatet har påvirket Aarhus Kommunes finansielle situation. I regnskabets specielle bemærkninger kommenteres regnskabsresultatet på sektorniveau i relation til økonomi og målopfyldelse indenfor drifts- og anlægsvirksomheden, finansforskydningerne og finansieringen. I de følgende afsnit vil regnskabsresultatet blive kommenteret på overordnet niveau med hensyn til forudsætninger og det generelle regnskabsresultat. Herudover er der redegjort for en række tværgående forhold med relation til regnskabet for Forudsætningerne for regnskabet for 2013 Befolkningsudviklingen fra 2012 til 2013 I forbindelse med budgetlægningen for 2013 blev der som udgangspunkt forudsat en befolkning pr. 1. juli 2013 på indbyggere. Det faktiske indbyggertal pr. 1. juli 2013 blev på eller flere end forventet. Ændringerne i forhold til det forventede udgangspunkt fordeler sig på følgende måde: I aldersgruppen 0-5 årige var der 155 personer færre end forventet (svarende til -0,7 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). I aldersgruppen 6-15 årige var der 17 personer færre end forventet (svarende til -0,1 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). I aldersgruppen årige var der personer flere end forventet (svarende til 3,2 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). I aldersgruppen årige var der 287 personer færre end forventet (svarende til -0,2 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). I aldersgruppen årige var der 220 personer flere end forventet (svarende til 0,7 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). I aldersgruppen 80 årige og derover var der 157 personer færre end forventet (svarende til -1,5 % af antallet i aldersgruppen pr. 1. juli 2013). Sammenlignet med befolkningstallet 1. juli 2012 på er der tale om en vækst på personer, svarende til 1,5 %. Ændringerne i befolkningsudviklingen i forhold til det forventede ved budgetlægningen for 2013 har generelt ikke haft væsentlige finansielle konsekvenser i forhold til det vedtagne budget. Som følge af et lavere antal 0 15 årige end forventet ved budgetlægningen, er der dog realiseret mindreudgifter i et vist omfang på daginstitutions- og folkeskoleområdet.

5 - XXIV - Pris- og lønudviklingen i 2013 Budgettet for 2013 er baseret på en gennemsnitlig generel pris- og lønstigning på 1,2 % fra budget 2012 til budget Baggrunden herfor er Kommunernes Landsforenings udmelding i juni 2012 om den forventede pris- og lønstigning fra 2012 til Den faktiske pris- og lønstigning på det kommunale område fra 2012 til 2013 er foreløbigt (april 2014) opgjort til i gennemsnit 0,6 %. Som følge af den lavere udvikling i løn og priser end forudsat ved budgetlægningen for 2013 er der indregnet en negativ efterregulering på de decentraliserede områder på 79 mio. kr. 2. Regnskabsresultatet Overskudsbegrebet Regnskabsresultatet kan opgøres på flere måder. I Aarhus Kommune fokuseres primært på følgende opgørelser: Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt: Opgjort som forskellen mellem de skattefinansierede driftsudgifter (driftsvirksomhed ekskl. de takstfinansierede områder og de beboerfinansierede udgifter vedrørende ældreboliger og nettoudgifterne til renter og finansielle tilskud) og de skattefinansierede indtægter (generelle tilskud og skatter) ((2) (1)). Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt: Opgjort som forskellen mellem de skattefinansierede udgifter (drifts- og anlægsvirksomhed ekskl. de takstfinansierede områder og de beboerfinansierede udgifter vedrørende ældreboliger og nettoudgifterne til renter og finansielle tilskud) og de skattefinansierede indtægter (generelle tilskud og skatter) ((2) (1) (3)). Det skal bemærkes, at resultatopgørelsen er opstillet efter den i Aarhus Kommune traditionelt anvendte model. For en resultatopgørelse opstillet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets model henvises til bilag I.

6 - XXV - Regnskabsresultatet for 2013 er resumeret i resultatopgørelsen nedenfor. Regnskabet er endvidere sammenholdt med det oprindelige budget. Aarhus Kommune Resultatopgørelse 2013 Regnskab Budget Afvigelse (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Skattefinansierede nettoudgifter: Drift ekskl. de takstfinansierede områder Renter Finansielle tilskud (1) Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter (2) Indtægter i alt (2) - (1) Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg ekskl. de takstfinansierede områder ) De skattefinansierede anlægsområder i alt (2) - (1) - (3) Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt Beskrivelse af regnskabsresultatet Aarhus kommunes regnskab for 2013 viser et overskud på 159 mio. kr. Overskuddet er udtryk for en væsentlig forbedring i forhold til det forventede ved budgetlægningen. Baggrunden for forbedringen er primært mindreudgifter på driftsområderne bl. a. i form af udskydelse af udgifter på de decentraliserede områder til 2014 og efterfølgende år. De områder, hvor der er udskudt udgifter i væsentligt omfang kan resumeres i følgende punkter: Nulstilling af reserve vedrørende serviceudgifter på 277 mio. kr. Udskydelse af planlagt forbrug af opsparing på de decentraliserede områder til forbrug i 2014 og efterfølgende år på 138 mio. kr. Opsparing af overskud på de decentraliserede områder til forbrug i 2014 og efterfølgende år på 197 mio. kr. For at sikre en effektiv økonomistyring, hvor bevillinger både på driftsområdet og på anlægsområdet anvendes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, anvender Aarhus Kommune den praksis, at mindreforbrug på de decentraliserede områder og på anlægsområdet kan overføres til anvendelse i de efterfølgende år. Forudsætningen herfor er, at overførslen er i overensstemmelse med de vedtagne mål for området. For at forstå forbedringen i regnskabet for 2013 er det derfor væsentligt at være opmærksom på, at en betydelig del af det budgetterede underskud kunne henføres til ønsker om forbrug af bevillinger overført fra tidligere år indenfor de decentraliserede områder og på anlægsområdet. Tilsvarende kan en betydelig del af forbedringen i forhold til budgettet som nævnt henføres til,

7 - XXVI - at forventningerne om forbrug af bevillinger overført fra tidligere år ikke blev realiseret. Disse bevillinger er i stedet overført til forbrug i 2014 og efterfølgende år. Ud over mindreforbrug af driftsbevillinger på de decentraliserede områder, som overføres til anvendelse i 2014 og efterfølgende år skal der fremhæves følgende om regnskabet for 2013: Der har været nettomindreudgifter på de ikke-styrbare udgiftsområder set under et i 2013: På de ikke-styrbare serviceområder har der været mindreudgifter på 148 mio. kr. Hertil kommer mindreudgifter vedrørende ikke-styrbare reserver på 19 mio. kr. Mindreudgifterne modsvares af merudgifter på andre kontoområder eller af overførsler til/efterreguleringer i 2014 og efterfølgende år. På de ikke-styrbare overførselsområder er der merudgifter på 67 mio. kr. Disse merudgifter forventes dog modsvaret af mindreudgifter vedrørende budgetreserver på 81 mio. kr. Hertil kommer skønnede merudgifter i 2015 i form af efterregulering af budgetgarantien m.v. Samlet set vurderes det, at der er ikke i 2013 er afvigelser på de ikke-styrbare områder og andre områder uden overførselsadgang, som har varig betydning for Aarhus Kommunes økonomi set under et. Nettorenteindtægterne blev forbedret med 23 mio. kr. primært som følge af en større kassebeholdning og en mindre langfristet gæld end forventet ved budgetlægningen. Udgifterne til finansielle tilskud blev 45 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen. Baggrunden herfor er primært mindreudgifter til lån til betaling af ejendomsskatter. Nettoindtægterne vedrørende tilskud og udligning blev 130 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen bl. a. som følge af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Nettoindtægterne vedrørende skatter blev 35 mio. kr. højere end budgetteret bl. a. som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Nettoanlægsudgifterne blev 285 mio. kr. højere end forventet ved budgetlægningen primært som følge af, at anlægsindtægter, som var forventet realiseret i 2013, nu først forventes i 2014 og efterfølgende år. Samlet ser skønnes det som nævnt, at regnskab 2013 er i balance, når der tages højde for udgifter overført til efterfølgende år og forventede efterreguleringer i de generelle tilskud m.v. som følge af Aarhus Kommunes regnskabsresultat for En del af besparelserne på driften medfører efterreguleringer på de decentraliserede områders opsparing bl. a. som følge af afvigelser mellem de faktisk aftalte lønstigninger og de budgetterede lønstigninger og for den konstaterede udvikling i befolkningen. Som følge af opgørelsen af de faktiske lønstigninger fra 2012 til 2013 udmøntes en efterregulering af rammerne i forbindelse med regnskab 2013, som kan opgøres til en mindreudgift på 79 mio. kr. Hertil kommer en efterregulering vedrørende befolkningsudviklingen i form af mindreudgifter på 20 mio. kr. Disse mindreudgifter indgår i vurderingen af de samlede konsekvenser af regnskabet for 2013 for Aarhus Kommunes samlede økonomi. Lønudviklingen i 2013 Udgifterne til løn inklusiv refusioner udgjorde 8.822,2 mio. kr. i 2013, hvilket er et fald på ca. 0,6 procent i forhold til Årsagen til faldet er primært, at antallet af medarbejdere er reduceret med ca. 0,8 procent. Dette fald modsvares delvist af stigning i den gennemsnitlige lønudgift inkl. refusioner herunder de aftalte overenskomstmæssige lønstigninger, der gennemsnitligt udgjorde 0,52 procent for kommunerne fra 2012 til Reduktionen i personaleforbruget vedrører blandt andet fald i antallet af forsikrede ledige i kommunal jobtræning samt udbud af opgaver.

8 - XXVII - Finansiering/Disponering af årets resultat Regnskabsresultatet (overskud i 2013), der benævnes "Resultat vedrørende de skattefinansierede områder i alt", finansieres ved en nettoforøgelse af Aarhus Kommunes aktiver jf. den efterfølgende finansieringsoversigt. Aarhus Kommune Resultatopgørelse 2013 Regnskab Budget Afvigelse (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Finansiering *): Ændring i mellemværender med de takstfinansierede områder Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdningen af pantebreve Ændring i den langfristede gæld Ændring i den kortfristede nettogæld Ændring i kassebeholdningen Nettoændring (forøgelse) af de kommunale nettoaktiver i alt Balance Finansiel egenkapital **) ***) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) "Finansiering" angiver den måde et overskud disponeres (et underskud finansieres) ved en nettoforøgelse (-reduktion) af kommunens samlede aktiver og passiver. En nettoforøgelse af kommunens aktiver angives med positivt fortegn (+) og en nettoforøgelse af kommunens passiver angives med negativt fortegn (-). **) Den budgetterede finansielle egenkapital er opgjort som den finansielle egenkapital ultimo 2012 korrigeret for den budgetterede ændring i den finansielle egenkapital i ***) Forskellen på ændringen i de kommunale nettoaktiver og ændringen i den finansielle egenkapital på -31,5 mio. kr. skyldes nettoreguleringer af Aarhus kommunes finansielle aktiver i form af regulering af tilgodehavender, kursreguleringer m.v. jf. de generelle bemærkninger side XXV f. og de specielle bemærkninger for hovedkonto 9. #) Den finansielle egenkapital ultimo 2013 indeholder en korrektion vedrørende den akkumulerede opsparing til Marselistunlen og letbanen på 248,6 mio. kr. (udgift). ##) Der henvises til de generelle bemærkninger side XXVI. Ultimo 2013 resterer en uforbrugt opsparing til Marselistunlen og letbanen på 102,5 mio. kr. Budgettet for 2013 blev vedtaget med et finansieringsbehov på 322 mio. kr. Da finansieringsbehovet primært skyldes forventninger om forbrug af bevillinger overført fra tidligere år, blev det hovedsageligt dækket ved et likviditetsforbrug på 225 mio. kr. Heraf stammede 84 mio. kr. fra kasseforbrug, mens 141 mio. vedrørte en forøgelse af den kortfristede gæld. Den resterende del af finansieringsbehovet blev dækket med langfristede lån. Regnskabet for 2013 viser et fald i finansieringsbehovet på 481 mio. kr. Faldet i finansieringsbehovet skyldes primært mindreudgifter indenfor de skattefinansierede driftsområder som følge af udskydelse af udgifter til afholdelse i de efterfølgende år (opsparing af overskud og udskydelse af planlagt forbrug af overskud) indenfor de decentraliserede områder. Der er ligeledes mindreudgifter på de ikke-styrbare områder bl. a. vedrørende betaling til andre kommuner på folkeskoleområdet, fripladser i dagtilbud og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne. Hertil kommer mindreudgifter fra en ikke-finansieret reserve vedrørende serviceudgifter på 277 mio. kr. Som følge af at finansieringsbehovet i 2013 er faldet med 481 mio. kr. er der sket en stigning i ultimo likviditeten på 112 mio. kr. Den resterende del af det faldende finansieringsbehov er anvendt til en reduktion af den langfristede finansiering primært i form af en lavere optagelse af langfristede lån end forventet ved budgetlægningen.

9 - XXVIII - Samlet set har regnskabet for 2013 medført en styrkelse af ultimo likviditeten. Styrkelsen af ultimo likviditeten er sket ved af en væsentlig reduktion af den kortfristede gæld med 907 mio. kr. Denne reduktion modsvares af en reduktion i kassebeholdningen på 795 mio. kr. Da reduktionen i kassebeholdningen modsvares af den nævnte reduktion den kortfristede gæld og en mindre forøgelse af den langfristede gæld skønnes det, at der ikke er tale om en permanent reduktion af kassebeholdningen. Den finansielle egenkapital Regnskabsresultatet (overskud i 2013) viser resultatet af regnskabsårets økonomiske aktiviteter isoleret set. Aarhus Kommunes samlede økonomiske situation har gennem en årrække været vurderet ved størrelsen af den finansielle egenkapital jf. definition og opgørelse heraf side XXXV ff. Den finansielle egenkapital er ultimo 2013 forbedret med 449 mio. kr. i forhold til budgettet. Det er 32 mio. kr. mindre end forbedringen af regnskabsresultatet. Denne afvigelse skyldes nettoreguleringer af Aarhus kommunes finansielle aktiver i form af regulering af tilgodehavender, kursreguleringer m.v. jf. afsnittet om statusreguleringer side XXXIV f. og de generelle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. I relation hertil skal bemærkes, at i nogle år reduceres den finansielle egenkapital som følge af kursreguleringer, afskrivninger m.v., mens den i andre år forbedres som følge heraf. Ser man de seneste regnskabsår under et, er der ikke tale om nogen nævneværdig nettopåvirkning af den finansielle egenkapital som følge af kursreguleringer og afskrivninger. Overførsel af ikke-forbrugte bevillinger til 2014 og efterfølgende år I Aarhus Kommune har Byrådet generelt godkendt den praksis, at mindreudgifter i forhold til budgettet (for decentraliserede områders vedkommende rammen) kan overføres til forbrug i de efterfølgende år indenfor langt de fleste styrbare udgiftsområder. Niveauet for nettoudgifterne i regnskabet for 2013 skal ses i sammenhæng med muligheden for overførsler af bevilgede men ikke-forbrugte udgifter mellem årene. Behovet for overførsler af ikke-forbrugte bevillinger mellem årene medfører, at regnskabsresultatet kan svinge markant alt efter behovet for overførsler. I år med mindreforbrug i forhold til det bevilgede vil der typisk være overskud eller mindre underskud end forventet, mens der i år med merforbrug i forhold til det forventede typisk vil være underskud eller mindre overskud end forventet. I figur 1 vises de seneste års udvikling i overskuddet. En væsentlig årsag til udsvingene fra år til år er de nævnte overførsler mellem årene. På drifts- og anlægsområdet er i lighed med tidligere år overført ikke forbrugte bevillinger til forbrug i 2013 i betydeligt omfang. Regnskabet for 2013 viser dog, at det ikke er alle de overførte bevillinger fra tidligere år, det har været muligt at anvende i 2013.

10 - XXIX Figur 1. Regnskabsresultat Faktisk/forventet overskud Overskud B-2014 Som følge heraf er der - ligeledes i lighed med tidligere år - behov for overførsel af ikkeforbrugte bevillinger fra 2013 til perioden 2014 til 2017 i betydeligt omfang jf. opgørelserne på side XLVIII f. og opgørelsen af de decentraliserede områders opsparing side XXX f. Sådanne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Aarhus Kommune anvender. Opgjort medio maj 2014 forventes på det skattefinansierede område overført tidligere bevilgede nettoudgifter på mio. kr. til anvendelse i 2014 og efterfølgende år. Heraf er 370 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2014 til Overførslerne kan overordnet specificeres i følgende kategorier: Der overføres opsparing vedrørende de decentraliserede områder på 685 mio. kr. Heraf er 278 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2014 til 2017 i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt og i forbindelse med budgetlægningen for 2014 til Der overføres/modregnes diverse drifts- og anlægsudgifter på netto 415 mio. kr. til 2014 og efterfølgende år. Heraf er 92 mio. kr. indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. På ældreboligområdet overføres tidligere bevillinger på 77 mio. kr. til 2014 og efterfølgende år. Heraf er 118 mio. kr. indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. På det takstfinansierede området overføres tidligere bevillinger på 516 mio. kr. til 2014 og efterfølgende år. Heraf er 406 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2014 til 2017 i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. De økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for 2013 En vurdering af regnskabet for 2013 viser at der har været balance i økonomien set under et. Opgørelsen af regnskabet viser, at der har været mindreudgifter vedrørende de ikke styrbare serviceudgifter. Hertil kommer at der er nettomindreudgifter vedrørende renter og merindtæg-

11 - XXX - ter vedrørende ejendomsskatter. Modsvarende er der nettomerudgifter vedrørende de ikkestyrbare overførselsudgifter og de generelle tilskud set under et. Som nævnt har der været nettomindreudgifter vedrørende de ikke styrbare serviceudgifter og nettomerudgifter vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter. Ifølge Aarhus Kommunes økonomiske styringsprincipper kan mindreudgifter på de ikke-styrbare områder anvendes til finansiering af merudgifter indenfor andre udgiftsområder. Tilsvarende skal merudgifter på de ikke styrbare områder finansieres af mindreudgifter indenfor de andre udgiftsområder. Den største del af Aarhus Kommunes overførselsudgifter, herunder kontanthjælp og førtidspension er omfattet af den såkaldte budgetgaranti, hvor staten kompenserer kommunerne under ét for evt. merudgifter og modregner for evt. mindreudgifter via efterreguleringer. På andre overførsler, herunder sygedagpenge og fleksjob, foretages der ikke efterregulering. På det samlede overførselsområde budgetterer Aarhus Kommune med et tab på 25 mio. kr. årligt (ekskl. udgifter til forsikrede ledige). Den endelige opgørelse af tabet på overførselsområdet kan først foretages, når efterreguleringen af budgetgarantien er udmeldt, hvilket sker efter indgåelsen af regeringsaftalen for budget medio Da nettomindreudgifterne indenfor de ikke-styrbare områder modsvares af merudgifter på andre kontoområder i 2013 eller i 2014 og efterfølgende år herunder efterregulering af budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet så vurderes det, at afvigelserne på de ikke-styrbare område ikke har permanent betydning for Aarhus Kommunes økonomi set under et. Det vurderes således, at regnskabet for 2013 alt andet lige ikke vil påvirke skønnet over Aarhus Kommunes finansielle stilling (finansielle egenkapital) ved udgangen af budgetperioden Det skal bemærkes, at ovennævnte vurderinger er baseret på følgende forudsætninger: At nettomindreudgifterne vedrørende budgetreserverne modsvares af de opgjorte efterreguleringer indenfor de decentraliserede områder og de ikke-styrbare service- og overførselsområder bl. a. vedrørende barsel, befolkningsudviklingen, beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet m.v. At der ikke kommer forringelser på overførselsområderne ud over hvad der allerede er taget højde for på de budgetgaranterede områder m.v. Holder disse forudsætninger ikke, vil der ske en tilsvarende ændring af overskuddet og den finansielle egenkapital. De decentraliserede områders opsparing For en lang række institutioner/forvaltninger indenfor Aarhus Kommune har Byrådet vedtaget en decentraliseringsordning. Disse ordninger indebærer, at de pågældende institutioner/forvaltninger har rammestyring på det økonomiske område med mulighed for opsparing/låntagning indenfor visse udsvingsgrænser. Dette indebærer, at der forbrugsmæssigt kan ske betydelige forskydninger mellem årene i form af opsparing af overskud eller forbrug af opsparet overskud. Opgjort medio april 2014 har de decentraliserede områder opsparet 686 mio. kr. ultimo 2013, som indgår i kommunens kassebeholdning. Opsparingen er netto forøget med 536 mio. kr. i regnskabsåret Opgjort brutto har der været et samlet overskud på 197 mio. kr. samt saldokorrektioner på 339 mio. kr. Denne opsparing har medført en tilsvarende forbedring af den finansielle egenkapital ultimo Da de opsparede beløb må forventes anvendt på et senere tidspunkt vil forbedringen af den finansielle egenkapital udlignes som følge heraf. Der opgøres en korrigeret finansiel egen-

12 - XXXI - kapital, som taget højde herfor jf. definitionen af den korrigerede finansielle egenkapital side XXXVI ff. Det opsparede beløb ultimo 2013 fordelt på sektorer opgjort medio april 2014 er resumeret i efterfølgende oversigt: Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2013 Status Primo *) Overskud i inkl. forrentning Statuskorrektioner m.v. #) kr. Status ultimo 1.02 Socialforvaltningen, tilbud til familier og handicappede Beskæftigelsesområdet, adm Beskæftigelsesområdet, styrbare serviceudgifter Beskæftigelsesområdet, styrbart budgetgaranteret Styrbare udgifter danskundervisning Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse Administration, Teknik og Miljø Arealudvikling Planlægning og byggeri Trafik og veje, vejvæsen Trafik og veje, kollektiv trafik Trafik og veje, P-kontrol Natur og miljø, grønne områder Ejendomsforvaltning Redningsberedskab Natur og vej service, drift Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg, K.B.-bevillinger Sundhed styrbare udgifter Kultur og Borgerservice Børn og ungeområdet Børn og ungeområdet, K.B.-bevillinger Adm. m.v., Borgmesterens Afdeling Lønhuset IT-pulje, K.B.-bevillinger Personalegoder I alt *) I forhold til regnskabet for 2012 er primosaldoen korrigeret for diverse overførsler til bl.a. anlæg. #) Statuskorrektionerne vedrører bl. a. korrektion for barsel, tilpasninger til befolkningsudviklingen, efterregulering til den faktiske lønudvikling, overførsler til bl. a. anlæg og overførsler til efterfølgende år. Hertil kommer som det væsentligste i 2013 sanering af Socialforvaltningens gæld. Statuskorrektionerne i 2013 vedrører primært nettoeffekten af overførsel af opsparing fra de decentraliserede områder til anlægsområdet i 2014 og efterfølgende år, gældssanering indenfor Socialforvaltningens decentraliserede område og korrektion for udgifterne til barselsudligningsordningen. Hertil kommer, at overskuddet og statuskorrektionerne indeholder konsekvenserne af en lang række rammeændringer og saldokorrektioner, som enten er en direkte konsekvens af byrådsbeslutninger eller er en følge af diverse byrådsvedtagne efterreguleringsordninger. Fordi de typisk først kan gøres op i forbindelse med regnskabsafslutningen indgår disse rammeændringer og statusreguleringer ikke i budgettet. Såfremt de ikke er finansieret af afsatte

13 - XXXII - reserver vil de derfor alt andet lige medføre en påvirkning af den finansielle egenkapital, som er afhængig af størrelse og typen, ved udgangen af budgetperioden 2014 til En væsentlig kilde til statuskorrektioner er generelt korrektioner som følge af, at befolkningsudviklingen eller lønudviklingen har været afvigende i forhold til det forudsatte ved budgetlægningen. Selvom befolkningsudviklingen i regnskab 2013 har ligget tæt på det forventede ved budgetlægningen, har den realiserede udvikling dog medført mindre udgiftsbesparelser, som er indregnet i den opgjorte opsparing. Lønudviklingen i 2013 har været lavere end forventet ved budgetlægningen. Besparelsen som følge heraf er indregnet i den opgjorte opsparing. Udviklingen i de decentraliserede områders opsparing er vist i figur 2: Figur 2. Akkumuleret nettoopsparing 10,0% ,0% Procent af rammer i alt 6,0% 4,0% 2,0% Mio. kroner, løbende priser ,0% I pct af ramme Akkumuleret nettooverskud 3. Den finansielle balance Finansiel balance Aarhus kommunes finansielle balance vurderes dels ved en finansiel balancekonto (finansielt egenkapitalbegreb defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet) og ved den finansielle egenkapital jf. definitionen heraf på side XXXV f. Den finansielle balance er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Når ændringen af balancekontoen og den finansielle egenkapital i den finansielle balance ikke nøjagtigt svarer til kommunens overskud skyldes det, at den finansielle balance herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlands-

14 - XXXIII - gælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. beskrivelsen af statusreguleringer side XXXIV f. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, finansielle risici, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse m.v. ikke indgår i den finansielle balanceopgørelse jf. bl. a. afsnittet om den udvidede balance side LXXIV ff. I oversigten er den finansielle balance (balancekontoen) resumeret. Det fremgår heraf, at den finansielle balance i 2013 er forbedret med 373 mio. kr. til i alt mio. kr. Forbedringen i balancekontoen skyldes bl. a. forbedringen af regnskabsresultatet i forhold til det budgetterede. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op- og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Det fremgår ligeledes, at den finansielle egenkapital, er forbedret med 128 mio. kr. til i alt mio. kr. Forbedringen af balancekontoen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 387 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender med 616 mio. kr. (B), ved en reduktion af den skattefinansierede langfristede gæld med 85 mio. kr. (C1) samt ved en formindskelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 59 mio. kr. (C2-C4). Aarhus Kommune Finansiel balance 2013 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ændring (1) (2) (3)=(2)-(1) kr. Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Feriepengeforpligtelsen **) (A3) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1- C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikkelånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. **) Fra og med regnskabsåret 2011 er det ikke længere obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i balancen. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over- /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital.

15 - XXXIV - I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2013 havde Aarhus Kommune indskudt 872 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9, er resumeret i efterfølgende oversigt. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2013 Ændringer Egenkapital kr. Finansiel balance ultimo Bogført Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer 0 Primoreguleringer i alt Finansiel balance primo Beregnet Finansiel balance primo Bogført Årets resultat på det skattefinansierede område Årets resultat på det takstfinansierede område Årets resultat i alt Regulering af likvide aktiver Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v Regulering af langfristede tilgodehavender Direkte posteringer på balancen i alt #) Finansiel balance ultimo Bogført #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de -31,5 mio. kr. som en forbedring af den finansielle egenkapital. Definitionen af den finansielle egenkapital Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på mio. kr. (jf. tabellen Finansiel Balance på side XXXIII), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver vedrørende udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Hertil kommer aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont uden modregning fra Statens side. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder.

16 - XXXV - Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2013 Ultimo Ultimo Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) I løbet af 2013 er den finansielle egenkapital forbedret med 128 mio. kr. eller 245 mio. kr. mindre end balancekontoen som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forbedringen af den finansielle egenkapital skal bl. a. ses i lyset af et overskud på de skattefinansierede områder på 159 mio. kr. i 2013 blandet andet som følge af mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende Marselistunlen, vedrørende visse tjenestemandspensioner m.v. (D). Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2013 opgøres til mio. kr. Likviditet, skattefinansieret langfristet gæld og finansiel egenkapital Mio. kr. Likviditet (A) Langfristede nettotilgodehavender (pantebreve m.v.) (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A+B2- C1+D)

17 - XXXVI - Udviklingen i den finansielle egenkapital over perioden 2004 til 2013 fremgår af omstående tabel. Baggrunden for udviklingen i den finansielle egenkapital er primært periodens akkumulerede resultater (nettounderskud) på de skattefinansierede områder over perioden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ultimo 2013 er udskudt bevilgede men ikke afholdte udgifter indenfor de skattefinansierede områder til afholdelse i 2014 og efterfølgende år på skønsmæssigt mio. kr. Heraf er 370 mio. kr. allerede indregnet i budgettet for 2014 til 2017 på et tidligere tidspunkt. Sådanne udskydelser af forbrug af bevillinger medfører en forbedring af den finansielle egenkapital i det år udskydelsen sker og en tilsvarende forværring i det år de udskudte bevillinger forbruges. Ved opgørelsen af udviklingen i den finansielle egenkapital i budgetperioden (aktuelt 2014 til 2017) forudsættes alle udskudte bevillinger forbrugt indenfor budgetperioden, svarende til en forværring af den budgetterede finansielle egenkapital med den del af de udskudte bevillinger, som ikke allerede er indregnet i budgettet. Den budgetterede finansielle egenkapital påvirkes derfor ikke af udskydelser af bevillinger, når regnskabsåret ses sammen med budgetperioden. En evt. påvirkning af den finansielle egenkapital vil derfor udelukkende ske som følge af nettomerudgifter eller nettomindreudgifter, som ikke vedrører tidligere bevillinger eller områder med overførselsret og evt. op- og nedskrivninger af de finansielle aktiver. Her kan der f. eks. være tale om merudgifter på de ikke-styrbare områder, mindreindtægter vedrørende renter eller mindreindtægter vedrørende skatter. Samlet set har der ikke været budgetafvigelser i 2013 på de ikke-styrbare områder og på finansieringskontiene set under et i væsentligt omfang, som påvirker opgørelsen af den finansielle egenkapital ved slutningen af budgetperioden. Som tidligere nævnt viser en vurdering af regnskabet for 2013, at der har været balance i økonomien set under et, idet nettomindreudgifter på de ikke-styrbare områder m.v. modsvares af merudgifter på andre områder eller efterreguleringer i 2014 eller efterfølgende år. Der er dog en vis usikkerhed omkring efterreguleringerne af budgetgarantien, da denne først kan opgøres endeligt, når regnskaberne på landsplan er kendte. Baseret på de nuværende forventninger til diverse efterreguleringer herunder af de budgetgaranterede områder - vurderes det, at regnskabet for 2013 ikke vil påvirke skønnet over den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden i nævneværdigt omfang. Den forventede udvikling i den finansielle egenkapital korrigeret for udskudt forbrug som følge af regnskabsresultatet for 2013 er illustreret i figur 3.

18 - XXXVII - Figur 3. Finansiel egenkapital Budget Regnskab Likviditetsudviklingen For perioden 2004 til 2013 er udviklingen i de likvide aktiver vist i følgende oversigt: Likvide aktiver ultimo Mio. kr. Likvide aktiver i alt Kommunens beholdning af likvide aktiver var ved udgangen af 2013 på 387 mio. kr. Det fremgår af oversigten, at beholdningen af likvide aktiver ultimo 2013 er faldet med 287 mio. kr. siden 2004.

19 - XXXVIII - I efterfølgende figur vises de seneste års udvikling i kassebeholdningen sammen med likviditetsudviklingen: 2500 Figur 4. Udviklingen kassebeholdning og likviditet Likviditet Kassebeholdning Kortfristet nettoformue Det skal bemærkes, at med likvide aktiver ultimo 2013 på i alt 387 mio. kr. samtidig med, at Aarhus Kommune ikke har gæld til de takstfinansierede områder (varmeforsyning og renovation), er Økonomi- og Indenrigsministeriets krav om, at en evt. gæld til de takstfinansierede områder skal være til stede i kassebeholdningen opfyldt ultimo Den langfristede gæld For perioden 2004 til 2013 kan udviklingen i den samlede langfristede gæld ekskl. gæld vedrørende ældreboliger specificeret i den langfristede skattefinansierede gæld og udlæg vedrørende de takstfinansierede områder opgøres på følgende måde. Langfristet gæld, udlæg og skattefinansieret langfristet gæld Mio. kr. Langfristet gæld ekskl. gæld vedrørende ældreboliger Udlæg vedrørende de takstfinansierede områder Skattefinansieret langfristet gæld i alt

20 - XXXIX - Kommunens samlede skattefinansierede langfristede nettogæld var på mio. kr. ved udgangen af 2013 som følge af, at tilgodehavenderne hos de takstfinansierede områder er mindre end den langfristede gæld. I efterfølgende figur vises de seneste års udvikling i den langfristede gæld: Figur 5. Langfristet gæld Skattefinansieret gæld Gæld vedr. ældreboliger Takstfinansieret gæld Det fremgår, at ændringen i den langfristede gæld i perioden 2004 til 2013 fordeler sig på en vækst i den skattefinansierede langfristede gæld, en vækst i gælden vedrørende ældreboliger, som betragtes som takstfinansieret og i et fald i Aarhus Kommunes tilgodehavender hos de egentlige takstfinansierede områder (renovation og varme). Kommunens samlede langfristede gæld inkl. langfristet gæld vedrørende ældreboliger var ved udgangen af 2013 på mio. kr. Heri indgår værdien af en række leasingforpligtelser med 36 mio. kr. Aarhus Kommune har ultimo 2013 ingen lån i udenlandsk valuta.

21 - XL - Nøgletal Aarhus Kommunes regnskabsresultat for 2013, som det er beskrevet i de foregående afsnit, kan opsummeres i efterfølgende nøgletal. Aarhus Kommune Nøgletal 2013 Regnskab Budget Afvigelse (1) (2) (3)=(1)-(2) kr./kr. pr. indbygger Indbyggertal Regnskabsresultatet: Overskud i alt Overskud pr. indbygger Drift: Serviceudgifter i alt Serviceudgifter pr. indbygger Overførsler i alt Overførsler pr. indbygger Renteudgifter i alt Renteudgifter pr. indbygger Anlæg: Anlægsudgifter i alt (brutto) Anlægsudgifter pr. indbygger (brutto) Skattefinansierede anlægsudgifter i alt (brutto) Skattefinansierede anlægsudgifter pr. indbygger (brutto) Aarhus Kommune Nøgletal 2013 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ændring (1) (2) (3)=(2)-(1) kr./kr. pr. indbygger Egenkapitalen Finansiel egenkapital i alt Finansiel egenkapital pr. indbygger Korrigeret *) finansiel egenkapital i alt Korrigeret *) finansiel egenkapital pr. indbygger Finansiel balance i alt Finansiel balance pr. indbygger Samlet balance i alt Samlet balance pr. indbygger

22 - XLI - Aarhus Kommune Nøgletal 2013 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ændring (1) (2) (3)=(2)-(1) kr./kr. pr. indbygger Likviditet i alt Likviditet pr. indbygger Kassebeholdning i alt Kassebeholdning pr. indbygger Skattefinansieret langfristet gæld i alt Skattefinansieret langfristet gæld pr. indbygger *) Den korrigerede finansielle egenkapital indeholder korrektioner for udskudt forbrug bl. a. på de decentraliserede områder og vedrørende visse tjenestemandspensioner m.v. Udviklingen i ovenstående nøgletal over de seneste 6 år er beskrevet i den økonomiske redegørelse vedrørende regnskab Garantier, forpligtelser og eventualrettigheder o.l. Finansielle ricisi og forpligtelser Aarhus Kommune står løbende overfor en række finansielle risici ligesom man kan have forpligtelser, som kan indebære finansielle udgifter på et senere tidspunkt. De væsentligste finansielle risici og forpligtelser, som man har kendskab til ultimo 2013 er beskrevet efterfølgende. Pensionsforpligtelsen vedrørende Midttrafiks tjenestemænd: Midttrafik udarbejder årligt oversigter der viser den samlede forpligtelse vedrørende tjenestemandspension pr. bestiller (kommune). Midttrafik har opgjort forpligtelsen for regnskab Midttrafik har i 2013 tilført 0,3 mio.kr. til den samlede forpligtigelse. Samlet set har Aarhus kommune en forpligtigelse på 2,4 mio. kr. Ejendomshandler - deponeringer indtil endelig handel: I forbindelse med køb og salg af ejendomme sker der deponering af købesummen indtil den endelige handel falder på plads. Frigivelsen af de deponerede beløb kan ske op til flere år efter at deponeringen er foretaget. Grundsalg Bynære havnearealer: 42,7 mio. kr. af jordsalgsindtægterne i 2013 fra De Bynære Havnearealer vedrører frigivelse af en tidligere deponeret købesum fra Brabrand Boligforening. Det er forudsat, at der ikke skal afregnes moms af salgsindtægten, da der er indgået salgsaftale med køberen ultimo 2010, og dermed inden de nye regler om moms ved salg af jord trådte i kraft primo Salgsaftalen var betinget af bl.a. byrådets godkendelse af salgsaftalen og endelig vedtagelse af lokalplan. Betingelserne er sidenhen opfyldt. Det er aftalt med køber, at kommunen bærer risikoen for, at der vil skulle afregnes moms af købesummen. Udlejning Dokk1: I finansieringen af projektet Urban Mediaspace Aarhus, der realiseres i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling, Teknik & Miljø og Kultur & Borgerservice, indgår et finansieringsbidrag på 409 mio. kr. som følge af salg af det nuværende hovedbibliotek og bygningen Vestergade 55 samt den kapitaliserede værdi af udleje af m2 i Dokk1. Det nuværende hovedbibliotek og bygningen Vestergade 55 er ultimo 2013 under udbud, hvorfor det er usikkert, hvilken pris der kan opnås for bygningerne. Dokk1 tages i brug i 2015, og der er endnu ikke indgået lejekontrakter, hvilket medfører, at finansieringsbidraget herfra er usikkert.

23 - XLII - Åremålsansættelser: Aarhus Kommune har få åremålsansatte medarbejdere. I forbindelse med deres fratrædelse udløses en godtgørelse. For åremålsansatte, der er sikret en varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, kan åremålstillægget maksimalt udgøre 25 pct. af lønnen i stillingen. For åremålsansatte, der ikke har tilbagegangsret udgør tillægget oftest 30 pct. af lønnen i stillingen. Retssager om grundskyld: En række selvejende statslige uddannelsesinstitutioner, som har overtaget egne bygninger, har stævnet Aarhus Kommune, fordi de ikke længere mener at have pligt til at betale dækningsafgift, men i stedet skal betale grundskyld. Hvis de selvejende statslige uddannelsesinstitutioner skulle overgå til at betale grundskyld i stedet for dækningsafgift, vil det give et tab for kommunekassen. Beløbet kan dog ikke beregnes præcist, da grundskyldsloftet og dermed betalingen for den enkelte uddannelsesinstitution først bliver beregnet, hvis der foreligger en beslutning om at skulle opkræve grundskyld. 7 institutioner har på nuværende tidspunkt stævnet Aarhus Kommune. Yderligere 3 institutioner har overtaget egne bygninger, men har ikke stævnet Aarhus Kommune. Hertil kommer en række institutioner, som ikke har overtaget egne bygninger, men som har muligheden for det. Status på sagen er, at den er under forberedelse til landsretten. Uanset udfaldet i landsretten forventes det efterfølgende, at sagen vil blive anket til højesteret. Aarhus kommunes garantiforpligtelser Aarhus Kommune har garanteret for en række lån vedrørende bl. a. selvejende institutioner, foreninger m.v. Som følge af det kommunale regnskabsprincip indeholder regnskabet ikke et skøn over den aktuelle kursværdi af disse garantiforpligtelser. For en nærmere specifikation af de enkelte garantiforpligtelser henvises til regnskabets fortegnelse over garantiforpligtelser. Aarhus kommunes og eventualrettigheder Aarhus Kommune har en række betingede tilgodehavender (de såkaldte eventualrettigheder) som følge af udlån til foreninger, organisationer m.v. Som følge af det kommunale regnskabsprincip indeholder regnskabet ikke et skøn over den aktuelle kursværdi af disse eventualrettigheder. For en nærmere specifikation af de enkelte eventualrettigheder henvises til regnskabets fortegnelse over eventualrettigheder. I relation til opgørelsen af Aarhus Kommunes eventualrettigheder skal bemærkes, at Aarhus Kommune (og andre kommuner) har mulighed for at sende regninger til andre EU lande for borgere, som modtager pension fra udlandet. Det er den del af EU reglerne, som bl. a. indebærer, at hvis en borger som modtager pension fra udlandet kommer på plejehjem i Aarhus, kan Aarhus Kommune efterfølgende få udgiften refunderet fra det EU land, hvor borgeren er socialt sikret. Det samme er tilfældet for sundhedsydelser (læge og sygehusbehandling). Der arbejdes p.t. på at sikre, at Aarhus Kommune opkræver de indtægter på området, som man er berettiget til.