Aarhus Kommune. Regnskab2011. maj 2012

Transkript

1 Aarhus Kommune Økonomisk Redegørelse Regnskab2011 maj 2012 Den økonomiske udviklingiaarhus Kommune iperioden

2 Indhold Resultatopgørelse 2 0. Forord 3 1. Sammenfatning afregnskabet Resume af regnskabsresultatet 4 2. Detskattefinansierede område De skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede anlægsudgifter Momsrefusion Renter Finansielle tilskud Finansiering via generelle tilskud og skatter Generelle tilskud Skatter Finansiering Den langsigtede finansiering Det takstfinansierede område Ældreboligbyggeriet Pantebreve og anden langfristet finansiering Lånoptagelse og afdrag pålån Likviditetsforskydninger Om forbrug af likviditet Kommunens finansielle balance Status for decentraliserede skattefinansierede områder Anlægsudgifterne Udviklingen i anlægsudgifterne De takstfinansierede anlæg Ældreboligbyggeriet Anlægsprojekter pådet skattefinansierede område Overførsel af anlægsudgifter til efterfølgende år KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER 28

3 Resultatopgørelse 2011 Udgiftsbaseret (mio. kr.) R-2010 (11-p ris ) B R-2011 A fv ig e ls e R - B J f. s id e S k a tte fin a n s ie re d e N e tto d rifts u d g ifte r: D rift e ks kl. d e ta ks tfin a n s ie re d e områ d e r R e n te r F in a n s ie lle tils ku d S k a tte fin a n s ie re d e d rifts u d g ifte r i a lt N e tto in d tæ g te r: G e n e re lle tils ku d S ka tte r S k a tte fin a n s ie re d e in d tæ g te r i a lt Re s u lta t (o v e rs k u d ) v e d rø re n d e d e s k a tte fin a n s ie re d e d rifts o m rå d e r i a lt S k a tte fin a n s ie re d e n e tto a n læ g s u d g ifte r: A n læ g e ks kl. d e ta ks tfin a n s ie re d e områ d e r D e s k a tte fin a n s ie re d e a n læ g s o m rå d e r i a lt Re s u lta t (o v e rs k u d ) v e d rø re n d e d e s k a tte fin a n s ie re d e o m rå d e r i a lt F in a n s ie rin g : Æ n d rin g i me lle mv æ re n d e r me d d e ta ks tfin a n s ie re d e områ - d e r N e ttod rifts ov e rs ku d v e d rø re n d e æ ld re b olig e r A n læ g s u d g ifte r til æ ld re b olig e r (9 3 % ) Æ n d rin g i b e h old n in g e n a f p a n te b re v e Æ n d rin g i d e n la n g fris te d e g æ ld Æ n d rin g i d e n kortfris te d e n e ttog æ ld Æ n d rin g a f ka s s e b e h old n in g e n N e tto æ n d rin g (fo rø g e ls e ) a f d e k o m m u n a le n e tto a k tiv e r i a lt F in a n s ie l e g e n k a p ita l # ) K orre ktion for u d s ku d t forb ru g F in a n s ie l e g e n k a p ita l i a lt k o rrig e re t fo r u d s k u d t fo rb ru g # ) # ) D e n b u d g e tte re d e fin a n s ie lle e g e n ka p ita l e r op g jort s om d e n fin a n s ie lle e g e n ka p ita l u ltimo korrig e re t for d e n b u d g e tte re d e æ n d rin g i d e n fin a n s ie lle e g e n - ka p ita l i D e t s ka l b e mæ rke s, a t d e n re g n s ka b s mæ s s ig t op g jorte fin a n s ie lle e g e n ka p ita l in d e h old e r e n ræ kke s ta tu s korre ktion e r. H e ru d ov e r e r d e n fin a n - s ie lle e g e n ka p ita l korrig e re t for u d s ku d t forb ru g jf. a fs n it 4. 2 AarhusKommunesRegnskabsredegørelse2011

4 FORORD I forbindelse med behandlingen af forventet regnskab for 2011 fik Byrådet i december forelagt en forventning om et underskud på mio. kr. Det endelige regnskab for 2011 viser et underskud på 572 mio. kr.,hvilket er 523 mio. kr. mindre end det senest oplyste og 367 mio. kr. mindre end budgetteret. Baggrunden for det budgetterede underskud var et meget højt udgiftsniveau på anlægsområdet primært som følge af de vækstpakker Byrådet tilbage i 2009 besluttede for at fastholde vækst og beskæftigelse i byggebranchen. Regnskabet viser at forventningerne om et højt niveau for anlægsudgifterne er indfriet. Regnskabet viser samtidigt, at en række decentraliserede områder har haft markante mindreforbrug. Det er i den forbindelse særligt glædeligt, at socialområdet ved indgangen til 2012 er i økonomisk balance. På de ikke-styrbare serviceområder har der i 2011 været merudgifter på niveau med budgetforudsætningerne for Tilsvarende vurderes overførselsudgifterne i 2011 samlet set at være på niveau med forudsætningerne for budgettet. For de budgetgaranterede overførselsudgifters vedkommende er der dog en del usikkerhed omkring efterreguleringerne vedrørende Disse afhænger i sidste ende af udviklingen på landsplan og kan derfor først endeligt opgøres medio Hertil kommer,at den landspolitiske aftale omkring omlægning af beskæftigelsestilskuddet i sammenhæng med ledighedsudviklingen fra 2010 til skønnes at indebære mindreindtægter for Aarhus Kommune på 60 mio. kr.,når 2011 skal efterreguleres i løbet af Mindreindtægten fra beskæftigelsestilskuddet forudsættes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen finansieret ved budgetlægningen for 2013 og frem. Ses der bort fra den usikkerhed,der knytter sig til efterreguleringen af budgetgarantien og de forventede mindreindtægter vedrørende beskæftigelsestilskuddet,vurderes det,at regnskabet for 2011 alt andet lige ikke påvirker skønnet over Aarhus Kommunes finansielle stilling (den finansielle egenkapital)ved udgangen af budgetperioden 2012 til Regnskabsresultatet for 2011 må på den baggrund anses som meget tilfredsstillende. Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

5 SAMMENFATNING AF REGNSKABET 1. Sammenfatning af regnskab 2011 Aarhus Kommunes finansielle regnskab for 2011 består af selve regnskabet, et bind regnskabsbemærkninger og denne økonomisk redegørelse vedrørende regnskabet. Regnskabet består indledningsvis af en række generelle bemærkninger, som omhandler forudsætningerne for regnskabet, en beskrivelse af regnskabsresultatet, en beskrivelse af Aarhus Kommunes status samt en række særlige redegørelser og resumerende oversigter. Herudover indeholder regnskabet følgende oversigter og opgørelser: Regnskabsoversigt Balance Oversigt over kautions- og garantiforpligtelser Oversigt over eventualrettigheder Personaleoversigt Redegørelser m.v. (bilag) Autoriserede oversigter (bilag) Oversigt over anlægsregnskaber (bilag) Regnskabsbemærkningerne indeholder regnskabets specielle bemærkninger, som sektorvis omhandler: Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Mål for effekter og ydelser Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal Ressourcer Øvrige forhold Regnskabet og regnskabsbemærkningerne for 2011 er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside Under: Resumé af regnskabsresultatet Regnskabsresultatet I forbindelse med behandlingen af Forventet Regnskab for 2011 fik Byrådet i december 2011 forelagt en forventning om et underskud på de skattefinansierede områder på mio. kr. Det endelige regnskab for 2011 viser et underskud på det skattefinansierede område på 572 mio. kr., hvilket er ca. 523 mio. kr. mindre end det senest oplyste i Forventet Regnskab. De væsentligste forklaringer på det budgetterede og efterfølgende det realiserede underskud i 2011 er et meget højt aktivitetsniveau på anlægsområdet samt forbrug af bevillinger overført fra tidligere år - primært vedrørende anlæg. Forbedringen i 2011 skal ligeledes ses i lyset af overførsel af uforbrugte bevillinger mellem årene. Med de anvendte forudsætninger for opgørelsen af regnskabsresultatet medfører dette derfor alt andet lige ikke ændringer set i forhold til forudsætningerne for budget Den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden skønnes således upåvirket af regnskabsresultatet. Det indgår heri som en forudsætning, at forventede mindreindtægter vedr. beskæftigelsestilskuddet for 2011 som efterreguleres i finansieres som led i budgetlægningen for 2013 og frem. Regnskabet for 2011 viser som anført et underskud på det skattefinansierede område på 572 mio. kr. Ved Byrådets vedtagelse af budgettet for 2011 var der forudsat et underskud på 939 mio. kr. jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Overskud (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Overskud på det skattefinansierede område I forhold til budgettet er regnskabsresultatet derfor forbedret med 367 mio. kr. Formindskelsen af underskuddet er dels et resultat af nettomindreudgifter på 184 mio. kr. dels et resultat af nettomerindtægter på 183 mio. kr. Baggrunden for formindskelsen af underskuddet i forhold til det budgetterede kan resumeres i følgende til dels modsatrettede forhold: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 217 mio. kr. lavere end budgetteret bl. a. som følge af nettomindreudgifter (opsparing af overskud) indenfor de decentraliserede områder. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 16 mio. kr. større end budgetteret. Merudgifterne vedrører indskud i Landsbyggefonden (ikke-forbrugte bevillinger overført fra tidligere år) og merudgifter vedrørende udlån til beboerindskud. Nettoindtægterne vedrørende generelle tilskud blev 221 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af midtvejsreguleringen heraf - primært vedrørende en omlægning af finansieringen af udgifterne til de forsikrede ledige. Nettoindtægterne vedrørende skatter blev 38 mio. kr. lavere end budgetteret primært som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev netto 17 mio. kr. større end budgetteret som følge af forbrug af anlægsmidler overført fra tidligere år. Overførsler mellem årene I Aarhus Kommune har Byrådet generelt godkendt den praksis, at mindreudgifter i forhold til budgettet (for decentraliserede områders vedkommende den økonomiske ramme) kan overføres til forbrug i de efterfølgende år indenfor langt de fleste styrbare udgiftsområder. Niveauet for nettoudgifterne i regnskabet for 2011 skal ses i sammenhæng med muligheden for overførsler af bevilgede men ikke-forbrugte udgifter mellem årene. Behovet for overførsler af ikke-forbrugte bevillinger mellem årene medfører, at regnskabsresultatet kan svinge markant alt efter behovet for overførsler. I år med mindreforbrug i forhold til det bevilgede vil der typisk være overskud eller mindre underskud end forventet, mens der i år med merforbrug i forhold til det forventede typisk vil være underskud eller mindre overskud end forventet. I figur 1.1 på side 7 vises de seneste års udvikling i overskuddet. En væsentlig årsag til udsvingene fra år til år er de nævnte overførsler mellem årene. På drifts- og anlægsområdet blev der i lighed med tidligere år overført ikke forbrugte bevillinger fra 2010 til forbrug i 2011 i betydeligt omfang. Regnskabet for 2011 viser dog, at det ikke er alle de overførte bevillinger fra tidligere år, det har været muligt at anvende i Som følge heraf er der - ligeledes i lighed med tidligere år - behov for overførsel af ikke-forbrugte bevillinger fra 2011 til perioden 2012 til 2015 i betydeligt omfang. Så- 4 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

6 SAMMENFATNING AF REGNSKABET danne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Aarhus Kommune anvender. Opgjort medio maj 2012 forventes på det skattefinansierede område overført tidligere bevilgede nettoudgifter på 725 mio. kr. til anvendelse i 2012 og efterfølgende år. Heraf er 347 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2012 til Overførslerne kan overordnet specificeres i følgende kategorier: Der overføres opsparing vedrørende de decentraliserede områder på netto 247 mio. kr. Heraf er 202 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2012 til 2015 i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt og i forbindelse med budgetlægningen for 2012 til Der overføres/modregnes diverse drifts- og anlægsudgifter på netto 479 mio. kr. til 2012 og efterfølgende år. Heraf er 165 mio. kr. indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Det skal bemærkes, at på ældreboligområdet overføres tidligere bevillinger på 121 mio. kr. til 2012 og efterfølgende år. Heri indgår en tidligere overførsel fra 2012 til 2011 på 24 mio. kr. På det takstfinansierede området overføres tidligere bevillinger på 97 mio. kr. til 2012 og efterfølgende år. Heraf er 69 mio. kr. allerede indregnet i det ajourførte budget for 2012 til 2015 i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. De økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for 2011 Regnskabet for 2011 viser at der har været nettomerudgifter vedrørende de ikke styrbare serviceudgifter på niveau med budgetforudsætningerne for , ligesom der stort set har været balance vedr. de ikkestyrbare overførselsudgifter. Brutto har der således været ikke-styrbare mindreindtægter vedrørende refusion af særligt dyre enkeltsager og bl. a. merudgifter til vintertjenester og vedrørende handicappede børn. En del af disse merudgifter finansieres af mindreudgifter på andre ikke-styrbare områder og vedrørende afsatte reserver. Som ovenfor nævnt, er der taget højde for de forventede merudgifter på de ikke-styrbare serviceområder i budgettet for Ifølge Aarhus Kommunes økonomiske styringsprincipper skal merudgifter på de ikke-styrbare områder finansieres via kompenserende besparelser i de efterfølgende år. Da der er taget højde for merudgifterne vedrørende de ikke-styrbare områder vurderes det isoleret set, at der ikke er behov for optagelse af mindreudgiftsreserve til finansiering af sådanne merudgifter vedrørende regnskabsåret Den største del af Aarhus Kommunes overførselsudgifter, herunder kontanthjælp og førtidspension er omfattet af den såkaldte budgetgaranti, hvor staten kompenserer kommunerne under ét for evt. merudgifter og modregner for evt. mindreudgifter via efterreguleringer. På andre overførsler, herunder sygedagpenge og fleksjob, foretages der ikke efterregulering. På det samlede overførselsområde budgetterer Aarhus Kommune med et årligt tab på 20 mio. kr. For regnskabsåret 2011 s vedkommende har Aarhus Kommune haft merudgifter i forhold til budgettet på overførslerne, da refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fra 2011 medførte betydelige kommunale nettoudgifter til bl.a. kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge. Kommunerne er blevet kompenseret herfor via budgetgarantien og DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Ud fra de foreløbige forventninger til regnskabsresultatet på landsplan vurderes det, at væksten i de budgetgaranterede udgifter fra regnskab 2010 til regnskab 2011 har været højere i Aarhus end på landsplan, primært som følge af udgiftsudviklingen på førtidspensionsområdet. Samtidig vurderes det dog, at væksten på de øvrige overførsler har været lavere i Aarhus end på landsplan, primært som følge af en positiv udgiftsudvikling på sygedagpengeområdet. Det forventes derfor, at resultatet for overførslerne i 2011 vil holde sig indenfor det budgetterede tab på 20 mio. kr. Over den toårige periode, som budgetgarantien reguleres efter, forventes tabet dog at være betydeligt større end det budgetterede som følge af en generelt ugunstig udgiftsudvikling i overførslerne fra 2009 til Blandt andet som følge heraf, indgår der derfor også en revurdering af budgetteringspraksis i analysen vedr. de ikke-styrbare overførsler, som fremlægges i forbindelse med budgetlægningen for Den endelige opgørelse af overførselsområdet kan først foretages, når efterreguleringen af budgetgarantien er udmeldt, hvilket sker efter indgåelsen af regeringsaftalen medio På baggrund af Finansieringsudvalgets betænkning 1533 har regeringen den 27. april 2012 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en omlægning af beskæftigelsestilskuddet med virkning allerede fra Omlægningen og ledighedsudviklingen fra 2010 til 2011 forventes samlet set at medføre et tab på ca. 50 mio. kr. for Aarhus Kommune vedr Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet sker i fjerde kvartal 2012 og det forventede tab foreslås derfor i regnskabsindstillingen indarbejdet i Herudover nulstilles den forventede gevinst vedr. beskæftigelsestilskuddet på reserven i 2012 på 10 mio. kr. Reguleringerne foreslås i regnskabsindstillingen modsvaret af en mindreudgiftsreserve i 2013 på i alt 60 mio. kr. Denne forudsættes udmøntet som led i budgetlægningen for 2013 og frem. Ses der bort fra den usikkerhed, der knytter sig til efterreguleringen af budgetgarantien og de forventede mindreindtægter vedr. beskæftigelsestilskuddet vurderes det, at regnskabet for 2011 alt andet lige ikke vil påvirke skønnet over Aarhus Kommunes finansielle stilling (finansielle egenkapital) ved udgangen af budgetperioden Det skal bemærkes, at ovennævnte vurderinger er baseret på følgende forudsætninger: At nettomindreudgifterne vedrørende budgetreserverne modsvares af de opgjorte efterreguleringer indenfor de decentraliserede områder og de ikkestyrbare service- og overførselsområder bl. a. vedrørende barsel, befolkningsudviklingen, beskæftigelsesområdet m.v. At der ikke kommer markante forringelser på de budgetgaranterede områder og at de forventede mindreindtægter vedrørende beskæftigelsestilskuddet for 2011 og frem finansieres som led i budgetlægningen for 2013 og frem. Holder disse forudsætninger ikke, vil der ske en tilsvarende ændring af overskuddet og den finansielle egenkapital. Udviklingen i regnskabsresultatet For at belyse udviklingen i Aarhus Kommunes økonomi er regnskabsresultatet på de skattefinansierede områder gennem de seneste 23 år vist i figur 1.1 sammen med det budgetterede og forventede resultat for perioden 2012 til Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

7 SAMMENFATNING AF REGNSKABET Det ses af figuren, at perioden har været præget af store udsving i overskuddet, dels forårsaget af konjunkturudviklingen, dels af den praksis der anvendes i Aarhus Kommune omkring overførsel af uforbrugte bevillinger mellem årene. principielt en forbedring af den finansielle egenkapital i takt med betaling af "ydelser"på "lånet". Før 1994 har der været en række år med væsentlige underskud på det skattefinansierede område i Aarhus Kommune. Fra 1994 og frem til 2000 har der modsvarende været betydelige overskud. Årene fra 2001 til 2008 har været karakteriseret af betydelige udsving i regnskabsresultatet bl. a. som følge af de nævnte overførsler mellem årene. Årene 2009, 2010 og 2011 har modsvarende været karakteriseret af betydelige underskud primært som følge af et højt aktivitetsniveau på anlægsområdet. I budgettet for 2012 forventes der ligeledes et betydeligt underskud bl. a. som følge af et fortsat højt anlægsniveau. Fra 2014 forventes overskud som følge af de budgetforbedringer Byrådet har besluttet gennemført gennem de senere år. Udviklingen i den finansielle egenkapital Den finansielle egenkapital kan ultimo 2011 opgøres til mio. kr. (gæld). Udviklingen i kommunens finansielle egenkapital for perioden 1989 til 2011 er vist i figur 1.2 sammen med den budgetterede/forventede udvikling i perioden 2012 til 2015 korrigeret for regnskabsresultatet for Det skal bemærkes, at udviklingen i de seneste år er påvirket af strukturreformen og etablering af en lang række projekter som driftsfinansierede anlæg. I forbindelse med strukturreformen overtog Aarhus Kommune en lang række anlæg. Gæld overtaget i relation hertil indgår som en forværring af den finansielle egenkapital primært fra 2007 og frem. Et driftsfinansieret anlægsprojekt finansieres (teknisk set en form for lånefinansiering af projektet) over en årrække ved en reduktion af driftsbudgettet (teknisk set svarende til en ydelse på et lån i form af renter og afdrag herpå). Det år anlægsudgiften afholdes sker der en forværring af den finansielle egenkapital. Modsvarende sker der Der må forventes en væsentlig reduktion i den finansielle egenkapital fra 2011 til 2012 i forhold til det oprindelige budget for Primært som følge af et forventet forbrug af ikke-forbrugte bevillinger overført fra I årene 2014 til 2015 forventes der - med de på nuværende tidspunkt gældende forudsætninger en konsolidering af den finansielle egenkapital på baggrund af de førnævnte budgetforbedringer, Byrådet har vedtaget de seneste år. Sammenfattende er det vurderingen, at regnskabet for 2011 set i sammenhæng med budgettet for 2012 til 2015, viser at Aarhus Kommunes økonomi fortsat er i balance set over den samlede budgetperiode jf. dog bemærkningerne vedrørende beskæftigelsestilskuddet i afsnittet om de økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for Det betyder, at regnskabsresultatet for 2011 som tidligere nævnt alt andet lige ikke medfører ændringer i forudsætningerne for budget Udfordringer på likviditetsområdet I forbindelse med regnskabsaflæggelsen kan det konstateres at kommunes likviditet ultimo 2011 er større set i forhold til seneste prognose, der blev udarbejdet med afsæt i budget Den større likviditet ultimo 2011 er primært af kortvarig karakter, blandt andet grundet for meget hjemtaget refusion, der skal tilbagebetales til Staten i løbet af 2012, mellemregninger mellem årene, samt deponerede indtægter ved salg af arealer på havnen, som var planlagt i Den samlede vurdering er fortsat en forventning om en stram likviditet ultimo 2013 og primo Aarhus Kommune har igennem de senere år haft en gennemsnitslikviditet, der har været positiv over året. Det er tidligere oplyst, at den samlede vurdering af likviditeten, primært grundet forskydninger mellem årene, fortsat ventes at blive stram medio budgetperioden. Likviditeten ventes således at blive særlig stram på baggrund af et forventet stort kasseforbrug 2012 og Det er en lang række antagelser og forudsætninger, som udgør grundlaget for likviditetsprognosen. Disse vurderes løbende og likviditetsprognosen tilpasses i overensstemmelse hermed. De afledte effekter af regnskabet for 2011 giver, blandt andet, anledning til en 6 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

8 SAMMENFATNING AF REGNSKABET revurdering af prognoseforudsætningen vedrørende udskudt forbrug (anlæg og decentral opsparing). Erfaringsmæssigt opstår der forskydninger, og særligt på anlægsområdet knytter der sig en betydelig usikkerhed til den likviditetsmæssige belastning ved konkrete anlægsprojekter. I budgetperioden har anlægsniveauet en faldende tendens, hvilket der er taget højde for i likviditetsprognosen, men samtidig har regnskabsresultatet vist, at anlægsbudgettet i større grad end tidligere bliver forbrugt som budgetteret, og at mindre derfor udskydes til efterfølgende år. En justering af antagelsen omkring udskudt anlæg i likviditetsprognosen vil alt andet lige mindske likviditetsniveauet, men sammenholdt med de forslag til supplerende principper for likviditetsstyringen som er indeholdt i regnskabsindstillingen og beskrevet nedenfor i afsnit er det vurderingen, at der ingen ændringer er til overstående vurdering af likviditeten på nuværende tidspunkt. Forudsætningerne vil blive revurderet igen i forbindelse med budget Det skal bemærkes, at det fortsat er forventningen at kommunens likviditet overholder Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende regler i de kommende år. Endelig skal det nævnes, at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med magistratsafdelingerne som hidtil løbende afsøger mulighederne for at styrke kommunens likviditet yderligere. I tilknytning hertil er der bl.a. i marts måned gennemført en fælles henvendelse fra 6-byerne til Økonomi- og Indenrigsministeren vedr. behovet for mere fleksible låne- og deponeringsregler. Ministeren har i sit svar henvist til, at det jf. regeringsgrundlaget er ambitionen at modernisere lånereglerne, og at en arbejdsgruppe (med deltagelse af bl.a. KL) snarest skal se på mulighederne herfor. Budgetlægningen for 2013 til 2016 De endelige økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet på overførselsområdet er fortsat usikre, da den endelige opgørelse heraf først kan foretages, når efterreguleringen af budgetgarantien for 2011 er udmeldt, hvilket sker efter indgåelsen af regeringsaftalen medio Vedrørende beskæfrigelsestilskuddet forventes som førnævnt mindreindtægter i forhold til budgettet som forudsættes finansieret i forbindelse med budgetlægningen for Medio maj 2012 er der endvidere landspolitisk indgået forlig om ændringer i det kommunale udligningssystem. Dette forlig forventes ligeledes at koste Aarhus Kommune mindreindtægter på ca. 60 mio. kr. fra 2013 og frem. Hertil kommer, at der generelt altid er usikkerhed forbundet med følgende forhold: De generelle tilskud for perioden 2013 til 2016 og efterregulering af 2011 i Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for perioden 2011 til Udviklingen i perioden på de befolkningsafhængige områder og de ikke-styrbare områder. Holder de forudsætninger, som ligger til grund for budgetlægningen på ovennævnte områder ikke, vil det alt andet lige medføre en forværring af de forventede overskud i perioden og dermed i den finansielle egenkapital. Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

9 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE 2. Det skattefinansierede område Indledning I de kommunale regnskaber skelnes mellem de skattefinansierede- og de takstfinansierede områder. De skattefinansierede områder omfatter de kommunale serviceområder og alle overførselsudgifterne til personer. De takstfinansierede områder omfatter renovationsområdet, varmeforsyningen og langt den største del af ældreboligområdet. De skattefinansierede områder er karakteriseret ved, at de hovedsageligt finansieres af opkrævede skatter og for minde deles vedkommende ved statstilskud og takstbetalinger. De takstfinansierede områder er karakteriseret ved, at de er fuldt ud finansierede af forbrugerne ved opkrævning af takster. I de efterfølgende afsnit er de skattefinansierede områder beskrevet nærmere, mens de takstfinansierede områder er beskrevet i afsnit 3. Regnskabsresultatet Regnskabsresultatet for 2011 på det skattefinansierede område er resumeret i tabel 2.1. For sammenlignelighedens skyld er de tilsvarende tal fra 2010-regnskabet medtaget i tabellen. Tabel 2.1 Overskud - skattefinansierede område (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Skattefinansierede nettodriftsudgifter Generelle tilskud og skatter Skattefinansierede nettoanlægsudgifter Overskud Ved budgetlægningen for 2011 i efteråret 2010 blev der forudsat et underskud på det skattefinansierede område på 939 mio. kr. Regnskabet for 2011 viser et underskud på 572 mio. kr. svarende til et nettoforbedring på 367 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skal i relation hertil bemærkes, at Byrådet i forbindelse med behandlingen af forventet regnskab for 2011 i december 2011 fik forelagt en forventningen om et underskud i 2011 på mio. kr. Det endelige regnskab for 2011 udviser derfor et underskud, som er 523 mio. kr. mindre end forventet ultimo De væsentligste årsager til den realiserede nettoforbedring i forhold til det budgetterede underskud kan resumeres i følgende punkter: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 217 mio. kr. lavere end budgetteret bl. a. som følge af nettomindreudgifter (opsparing af overskud) indenfor de decentraliserede områder. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 16 mio. kr. større end budgetteret. Merudgifterne vedrører indskud i Landsbyggefonden (ikke-forbrugte bevillinger overført fra tidligere år) og merudgifter vedrørende udlån til beboerindskud. Nettoindtægterne vedrørende generelle tilskud blev 221 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af midtvejsreguleringen heraf - primært vedrørende en omlægning af finansieringen af udgifterne til de forsikrede ledige. Nettoindtægterne vedrørende skatter blev 38 mio. kr. lavere end budgetteret primært som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev netto 17 mio. kr. større end budgetteret som følge af forbrug af anlægsmidler overført fra tidligere år. Det budgetterede underskud og det realiserede mindreforbrug i 2011 skal ses i sammenhæng med muligheden for overførsler af bevilgede men ikke-forbrugte udgifter mellem årene jf. bemærkningerne om overførsler mellem årene i afsnit De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter udgøres af de skattefinansierede driftsudgifter, nettorenteudgifterne samt finansielle tilskud (jf. afsnit 2.1.5). I tabel 2.2 er driftsudgifterne resumeret. Tabel 2.2 Skattefinansierede driftsudgifter (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Nettodriftsudgifter Nettorenteudgifter Finansielle tilskud I alt De skattefinansierede driftsudgifter blev 201 mio. kr. mindre end budgetteret. Opgjort brutto blev driftsudgifterne som ovenfor nævnt 217 mio. kr. lavere end budgetteret, mens de finansielle tilskud blev 16 mio. kr. højere end budgetteret. På renteområdet har der været balance mellem budget og regnskab Driftsudgifterne De skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i regnskabet for 2011 i alt mio. kr., hvilket er 217 mio. kr. mindre end budgetteret. I forhold til regnskabet for 2010 opgjort i 2011-priser er der tale om mindreudgifter på 206 mio. kr. Baggrunden for faldet i driftsudgifterne fra 2010 til 2011 er i væsentligt omfang mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder. Disse mindreudgifter vil principielt blive overført til forbrug i de efterfølgende år. Tabel 2.3 Skattefinansierede driftsudgifter (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Soc iale Forhold og B eskæftigelse T eknik og M iljø Sundhed og O msorg Kultur og B orgerservic e B ørn og U nge B orgmesterens Afdeling: - Administration B udgetreserver I alt I tabel 2.3 er nettodriftsudgifterne i regnskabet for 2011 resumeret opdelt på magistratsafdelinger. Set i forhold til budgettet er der i 2011 tale om væsentlige afvigelser på en række områder. Til afvigelserne kan overordnet set knyttes efterfølgende bemærkninger. Der henvises herudover til Aarhus Kommunes generelle bemærkninger til regnskabet, som er tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside under: tik/kommunens-oekonomi/regnskab/regnskab aspx Indenfor det område, som administreres af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (Socialom- 8 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

10 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE rådet og Beskæftigelsesområdet), har der været nettomerudgifter på 449 mio. kr. Merudgifterne vedrører for langt den største dels vedkommende en omlægning af finansieringen af udgifterne til de forsikrede ledige. relation til de seneste 6 års udvikling. Indenfor det område, som administreres af Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø (Ejendomsområdet, trafik og veje, planlægning og byggeri, natur og miljø, brandvæsenet og kollektiv trafik), har der været mindreudgifter på 108 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører bl. a. overførsel af udgifter til vejvedligeholdelse til anlæg, mindreudgifter vedrørende Letbanen, mindreudgifter vedrørende kollektiv trafik, mindreudgifter vedrørende ydelsesstøtte til alment boligbyggeri og merindtægter fra sagsbehandlingsgebyr vedrørende støttet byggeri. Indenfor det område, som administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (ældreområdet og sundhedsområdet), har der været mindreudgifter på 127 mio. kr. Mindreudgifterne ligger hovedsageligt indenfor de decentraliserede områder og overføres derfor principielt til forbrug i de efterfølgende år. Indenfor det område, som administreres af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices (fritidsområdet, kulturområdet, biblioteker og borgerservice), har der været mindreudgifter på 33 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært tidsforskydninger af projekter og overføres derfor principielt til forbrug i de efterfølgende år. Indenfor det område, som administreres af Magistratsafdelingen for Børn og Unge (daginstitutioner og skoleområdet), har der været mindreudgifter på 110 mio. kr. Mindreudgifterne ligger hovedsageligt indenfor de decentraliserede områder og overføres derfor principielt til forbrug i de efterfølgende år. Indenfor Borgmesterens Afdelings administrative område har der været mindreudgifter på 86 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører primært overførsel af IT-udgifter til de andre magistratsafdelinger og til anlæg, overførsel af barselsudgifter til de andre magistratsafdelinger og indtægter vedrørende tjenestemandspension og moms. Vedrørende budgetreserver har der været nettomindreudgifter på 202 mio. kr. Mindreudgifterne afspejler, at der ikke registreres forbrug på reservekontoen. Reservebeløbene er for hovedpartens vedkommende overført til magistratsafdelingernes kontoafsnit ved tillægsbevillinger godkendt af Byrådet. Den væsentligste del af mindreudgifterne vedrørende reserverne kan henføres til overførsel af reserver vedrørende de forsikrede ledige til Sociale Forhold og Beskæftigelse, som administrerer området. Fordelingen af Aarhus Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab 2011 på de væsentligste udgiftsområder fremgår af figur 2.1. Det fremgår af figuren, at områderne børnepasning, skoler og ældre tegner sig for 41 % af Aarhus Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, at administrationsområdet tegner sig for 10 % af nettoudgifterne, at det specialiserede socialområde tegner sig for 11 % af udgifterne, samt at overførsler tegner sig for 27 % af nettoudgifterne. De øvrige udgiftsområder omfatter 11 % af Aarhus Kommunes skattefinansierede udgifter. Disse områder omfatter bl. a.: Vejområdet Brand og redningsvæsen Fritids- og kulturområdet Biblioteksområdet I de efterfølgende afsnit vil regnskabsresultaterne indenfor de store udgiftsområder blive omtalt nærmere set i Personaleforbruget Personaleforbruget i 2011 sammenlignet med personaleforbruget i 2010 fremgår af tabel 2.4. Af personaleoversigten fremgår, at der i 2011 gennemsnitligt var fuldtidsansatte i Aarhus Kommune. Tabel 2.4 Personaleoversigt (Fuldtidsstillinger) R-2010 R-2011 Afvig. Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Borgm. Afdeling I alt Udviklingen i personaleforbruget fra 2006 til 2011 fremgår af figur 2.2. Over perioden 2005 til 2011 er der sket en stigning i det samlede personaleforbrug svarende til fuldtidsstil- Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

11 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE linger. Baggrunden for udviklingen i perioden kan primært henføres til følgende til dels modsat rettede forhold: Konsekvenserne af strukturreformen (2007 og frem) og af kommunernes overtagelse af opgaver på beskæftigelsesområdet (2010 og frem). Tilpasning af den kommunale service til udviklingen i befolkningen. Effekten af besparelser vedtaget af Byrådet For en uddybende beskrivelse af udviklingen på personaleområdet i 2011 henvises til regnskabets personaleoversigt og til personaleredegørelsen, som er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside under: Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter inddeles generelt i følgende typer: Serviceudgifter Overførselsudgifter Takstfinansierede udgifter Udviklingen indenfor disse udgiftstyper er med de for 2011 gældende afgrænsninger vist i figur 2.3: Herudover har der været vækst i serviceudgifterne som følge af tilpasninger til befolkningsudviklingen og især fra 2008 til 2010 som følge af udgiftsvækst på det sociale område og forbrug af overskud opsparet indenfor de decentraliserede områder. Serviceudgifterne er faldet væsentligt fra 2010 til 2011 især som følge af de budgetforbedringsinitiativer Byrådet har vedtaget gennem de seneste år og mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder (opsparing af overskud), som principielt kan overføres til forbrug i de efterfølgende år. I de efterfølgende afsnit er udviklingen indenfor de væsentligste udgiftstyper for perioden 2006 til 2011 nærmere beskrevet. De forsikrede ledige Kommunerne har fra og med 2. halvår af regnskabsåret 2010 overtaget ansvaret for de forsikrede ledige. Aarhus Kommunes udgifter på det område i 2010 og 2011 fremgår af figur 2.4. Ved folketingsbeslutning ultimo 2010 skete der markante finansieringsmæssige omlægninger af området med virkning fra 1. Januar Det skal bemærkes, at en del af udgifterne har været budgetteret under budgetreserver. I relation til finansieringen af udgifterne til de forsikrede ledige skal henvises til bemærkningerne side 6 vedrørende beskæftigelsestilskuddet. Aktivering Figuren viser, at nettoudgifterne til overførsler har været jævnt stigende i perioden. Det skal dog bemærkes, at som følge af, at en stor del af overførslerne er budgetgaranterede er Aarhus Kommune kompenseret for en del af stigningen via de generelle tilskud. En væsentlig del af den øvrige stigning er ligeledes kompenseret via de generelle tilskud. En meget stor del af stigningen fra 2009 til 2011 vedrører kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Figuren viser endvidere, at perioden som helhed har været karakteriseret af vækst i serviceudgifterne. En væsentlig del af væksten vedrører strukturreformen, og kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fra Staten. I figur 2.5 er udviklingen i beskæftigelsesområdet (følgeudgifter) i forbindelse med aktivering og revalidering vist for perioden 2006 til I 2010 er der i forbindelse med overtagelse af indsatsen for forsikrede ledige tillægsbevilget ca. 50 mio. kr. til aktiveringsindsats for forsikrede hvilket forklarer afvigelse mellem budget og regnskab. I 2011 skyldes afvigelsen mellem oprindelig budget og regnskab at budgetmodellerne på akiveringsområdet først indarbejdes som tillægsbevillinger. Herudover er der ved tillægsbevilling flyttet en række udgiftsområder til aktiveringsområdet og der er overtaget en række opgaver fra bl. a. Socialafdelingen. Endelig har været et lille merforbrug i forhold til rammen. Baggrunden for dette er at finansieringsomlægningen fordrede en markant reduktion af aktiveringsudgifterne, da refusionsindtægterne faldt markant. Da loven først blev vedtaget ultimo december 2010 har der været en omstillingsperiode i foråret. 10 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

12 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Det skal bemærkes, at kontanthjælps- og beskæftigelsesområdets udgifter er meget følsomme overfor den generelle økonomiske udvikling - herunder specielt udviklingen i arbejdsløsheden. I figur 2.7 er udviklingen i nettoudgifterne til løntilskud m.v. til personer på ledighedsydelse og i fleksjob m.v. vist for perioden 2006 til I forhold til budgettet har der været merudgifter i 2011 på 51 mio. kr. som følge af, at væksten i især ledighedsydelse har været større end forventet. Det fremgår af figuren, at langt den største del af ændringen finder sted fra 2008 til Baggrunden for stigningen er overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Finansieringsmæssige omlægninger som generelt har betydet større kommunal medfinansiering, generelt øgede aktiveringskrav fra statens side i perioden 2006 til 2010 samt større fokus på sygedagpengeområdet. I figur 2.6 er udviklingen i nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet vist for perioden 2006 til I forhold til udgiftsniveauet i 2006 er nettoudgifterne vedrørende ledighedsydelse, fleksjob og skånejob steget med 184 mio. kr. svarende til 78 %. Stigninger skyldes primært, at der er tale om ordninger, som endnu ikke er fuldt indfaset. Lovgivningen blev først indført i Hertil kommer at finanskrisen har betydet en relativ stor stigning i antallet af langvarige ledighedsydelsesmodtagere som kommunen ikke kan hjemtage statsrefusion på. I figur 2.8 er udviklingen i nettoudgifterne til førtidspension vist for perioden 2006 til I forhold til budgettet på førtidspensionsområdet har der stort set været balance mellem budget og regnskab i I forhold til udgiftsniveauet i 2006 er nettoudgifterne på førtidspensionsområdet steget med 527 mio. kr. svarende til 53 %. Stigninger i udgifterne er primært en konsekvens af periodens stigning i antallet af førtidspensionister og omlægningen af refusionssatserne til en gennemsnitligt lavere refusion. I forhold til budgettet på kontanthjælpsområdet har der været merudgifter i 2011 på 110 mio. kr. Den væsentligste forklaring på afvigelse i 2011 mellem budget og regnskab kan henføres til bl. a. finansieringsomlægningen. Denne er først indarbejdet som tillægsbevilling. Udviklingen skal ses i sammenhæng med afhængigheden til andre forsørgelsestyper - herunder udgifterne til førtidspension, fleksjobområdet og ledighedsydelsen. I forhold til udgiftsniveauet i 2006 er nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet faldet med 119 mio. kr. svarende til 15 % Faldet fra 2006 til 2008 vedrører primært kontanthjælp og revalideringsydelser. Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

13 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE I relation til udviklingen i udgifterne til aktivering, kontanthjælp og førtidspension, er det væsentligt at være opmærksom på, at store dele af området er omfattet af statens budgetgaranti til kommunerne. Det indebærer, at udgiftsafvigelser indenfor dele af området udlignes via de generelle tilskud i de efterfølgende år for kommunerne under ét. Tabel 2.5 De budgetgaranterede områder (mio. kr., netto) Budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse R - B I. Kontanthjælp: II. Orlovsy delse til kontanthjælpsmodtagere: III. Kontanthjælp, aktive IV. Aktivering V. Revalidering V I L edighedsy delse: V II Førtidspension: V III. E GU: IX. Integration I alt Socialområde Udviklingen i udgifterne på socialområde - inkl. det specialiserede socialområde - som bl. a. omfatter anbringelser og forebyggende foranstaltninger for udsatte og handicappede børn og unge samt botilbud, dagtilbud og behandlingstilbud til voksne handicappede, sindslidende og særligt socialt udsatte fremgår af figur For regnskabsåret 2011 er de vægtede budgetterede og de vægtede realiserede udgifter på de budgetgaranterede områder vist i tabel 2.5. Det fremgår af tabellen, at der har været nettomerudgifter på disse områder på 195 mio. kr. i Baggrunden for merudgifterne er omlægning af finansieringen af udgifterne vedrørende de forsikrede ledige. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune forventes at blive modregnet for en del af de i tabellen opgjorte afvigelser. Der er taget højde herfor i de opgjorte nøgletal for overskud og finansiel egenkapital for perioden 2012 til I figur 2.9 er udviklingen i nettoudgifterne til sygedagpenge vist for perioden 2006 til I forhold til budgettet på sygedagpengeområdet har der været mindreudgifter i 2011 på 23 mio. kr. I forhold til udgiftsniveauet i 2006 er nettoudgifterne til sygedagpenge steget med 103 mio. kr. svarende til 29 %. Med den valgte afgrænsning (områder administreret af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse) er der i forhold til budgettet for 2011 nettomerudgifter på 43 mio. kr. Merudgifterne kan bl. a. henføres til en øget indsats overfor udsatte børn og unge samt tilbud til voksne handicappede. I forhold til 2010 er der mindreudgifter på 221 mio. kr. som følge af initiativer til opbremsning af udgiftsudviklingen på området. I perioden 2006 til 2011 er nettodriftsudgifterne på området vokset med 717 mio. kr. svarende til 70 %. Væksten skyldes en lang række forhold herunder strukturreformen, tildeling af flere midler til området i forbindelse med bud- 12 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

14 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE getlægningen og merforbrug via decentraliseringsordningen. De store serviceområder I forhold til budgettet for 2011 er der nettomerudgifter på 28 mio. kr. Merudgifterne kan primært henføres til specialskoleområdet. I perioden 2006 til 2011 er nettodriftsudgifterne på skoleområdet vokset med 187 mio. kr. svarende til 9 %. Baggrunden for stigningen er øgede udgifter til undervisning af anbragte børn, øgede udgifter på specialskoleområdet samt mellemkommunale betalinger. På pasnings og fritidsområdet inkl. skolefritidsordninger og ungdomsskolevirksomhed fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 2006 til 2011 af figur I 2011 har der været mindreudgifter i forhold til budgettet på 143 mio. kr. I perioden 2006 til 2011 er nettodriftsudgifterne på børnepasningsområdet steget med 16 mio. kr. svarende til 1 % hovedsageligt som følge tilpasningen af servicen på området til udviklingen i børnetallet, effekten af besparelser vedtaget i perioden og i 2011 mindreudgifter (opsparing af overskud), som overføres til forbrug i de efterfølgende år. På skoleområdet inkl. specialundervisning og befordring af elever men ekskl. skolefritidsordninger fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i fra 2006 til 2011 af figur På den del af ældreområdets serviceudgifter som administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ekskl. ældreboliger, administration og Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i perioden 2006 til 2011 af figur I 2011 har der med den valgte afgrænsning af ældreområdet været mindreudgifter i forhold til budgettet på 108 mio. kr. indenfor området. I perioden 2006 til 2011 er nettoudgifterne på ældreområdet steget med 47 mio. kr. svarende til 2 %. Baggrunden for udviklingen i perioden er opgaver overtaget i forbindelse med strukturreformen, tilpasning af udgifterne til udviklingen i antallet af ældre, effekten af besparelser vedtaget i perioden og i 2011 mindreudgifter (opsparing af overskud), som overføres til forbrug i de efterfølgende år Skattefinansierede anlægsudgifter Regnskabet vedrørende de skattefinansierede anlægsudgifter udviser nettomerudgifter på 17 mio. kr. i forhold til budgettet set under et jf. resultatopgørelsen. Tabel 2.6 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvig. R- B Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: - Administration Budgetreserver I alt Det skal bemærkes, at nettoafvigelser på anlægsområdet Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

15 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE generelt vil blive overført til/modregnet i de efterfølgende år. På anlægsområdet har der været væsentlige nettomerudgifter indenfor Magistratsafdelingerne for Kultur og Borgerservice og Borgmesterens afdeling. Modsvarende har der været væsentlige nettomindreudgifter vedrørende Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Nettomindreudgiften indenfor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses område vedrører salg af ejendomme. Nettomindreudgiften indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skyldes hovedsageligt udskydelse af projekter til efterfølgende år. Merudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skyldes forbrug af bevillinger overført fra tidligere år og vedrører primært idrætsfaciliteter og andre kulturelle opgaver herunder kulturproduktionscentret på Godsbanen. Mindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Børn og Unge vedrører dels folkeskoleområdet, dels daginstitutionsområdet og overføres til forbrug i de efterfølgende år. Indenfor Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har der været mindreudgifter på 6 mio. kr. Korrigeres for jordforsyningsområdet, som har haft væsentligt større indtægter end forventet i 2011, har der været merudgifter på 213 mio. kr. Merudgifterne vedrører bl. a. Marselistunlen, byggemodning af de bynære havnearealer, letbanen og P- kælderen under Navitas Park. Merudgifterne vedrørende budgetreserverne vedrører overførsel af reserver til konkrete projekter under magistratsafdelingerne - herunder vedrørende de bynære havnearealer samt overførsel af reserver til udmøntning i de efterfølgende år. I figur 2.14 er udviklingen i de skattefinansierede anlægsudgifter ekskl. jordforsyning (så effekten af køb af jord og Byrådet og forbrug af midler overført fra tidligere år som følge af forsinkelser af projekterne i disse år. Der henvises i øvrigt til afsnit 6, hvor anlægsområdet er uddybende beskrevet Momsrefusion I det kommunale regnskab bogføres momsen på et selvstændigt kontoafsnit, så de almindelige udgifter regnskabsmæssigt vil være ekskl. moms svarende til det, der er normen i et privat regnskab. Momsudgifterne refunderes efterfølgende af Økonomi- og Indenrigsministeriet, så momsudgifterne ikke belaster den kommunale finansiering netto. Der er dog enkelte områder, hvor kommunerne selv skal finansiere momsen. Det fremgår af tabel 2.7, at der har været nettoudgifter vedrørende momsrefusion på 13 mio. kr., svarende til en merudgift på 3 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at momsrefusionen også indgår i tabel Tabel 2.7 Momsudligningsbidraget (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvig. R- B I alt Merudgiften skyldes forskydning i afregning af momsrefusion mellem årene og efterregulering af moms hjemtaget i tidligere regnskabsår. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune løbende har modtaget refusion af momsudgifter i forbindelse med byggemodninger (generelt ophørt fra og med regnskab 2011) og vedrørende tilskud modtaget fra private. Den modtagne moms vedrørende disse områder tilbagebetales fuldt ud det efterfølgende regnskabsår. I år, hvor Aarhus Kommune har modtaget store tilskud fra private, vil der derfor i det efterfølgende år være betydelige merudgifter i form af efterreguleringer af den modtagne momsrefusion Renter I 2011 har Aarhus Kommune jf. tabel 2.8 haft balance mellem budget og regnskab på rentekontoen. Tabel 2.8 Nettorenteindtægter (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvig. R- B I alt I figur 2.15 er udviklingen i nettorenteindtægterne vist for perioden 2006 til jordsalg neutraliseres) indenfor de seneste 6 år vist. Det fremgår af figuren, at regnskabet på anlægsområdet fra 2009 til 2011 har ligget væsentligt over budgettet. Baggrunden herfor er bl. a. vækstpakker vedtaget af 14 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

16 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Det vurderes dog, at de finansielle tilskud reelt ikke kan betragtes som et egentligt aktiv for Aarhus Kommune. Det skyldes, at finansielle tilskud primært omfatter udgifter/aktiver, som har tilskudskarakter, eller som netto ikke kan forventes realiseret. Det drejer sig f.eks. om indskud i Landsbyggefonden, udlån til sociale klienter samt om udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Det fremgår af figuren, at der har været et fald i nettoindtægterne vedrørende renter i perioden 2006 til 2011 på 56 mio. kr. Det skal i relation hertil bemærkes, at der i årene 1993 til 2002 har der været stigende nettorenteindtægter frem til Fra 2002 til 2011 har der generelt været faldende renteindtægter bl. a. på grund af underskud i disse år. Stigningen i renteindtægterne fra 2006 til 2009 skyldes primært det faldende renteniveau og heraf afledte kursgevinster. Udviklingen i de årlige nettorenteindtægter fra 1993 til 2011 er vist i figur Det skal i relation hertil bemærkes, at i forhold til 1993 er rentekontoen i 2011 forbedret med 80 mio. kr. på årsbasis. I den anvendte definition af de økonomiske nøgletal betragtes de finansielle tilskud derfor som en udgift. Tabel 2.9 Finansielle tilskud (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvig. R- B I alt Nettoudgifterne til finansielle tilskud har været 16 mio. kr. større end budgetteret i 2011 jf. tabel 2.9. Baggrunden for merudgiften er primært merudgifter til indskud i Landsbyggefonden. Disse merudgifter modsvares af mindreudgifter i tidligere år. Hertil kommer merudgifter til beboerindskud. 2.2 Finansiering via generelle tilskud og skatter Indtægtssiden på det skattefinansierede område består af generelle tilskud, refusion af moms og skatter. Tabel 2.10 viser, at nettoindtægterne blev 183 mio. kr. større end forudsat ved budgetlægningen primært som følge af efterregulering af de generelle tilskud. Tabel 2.10 G enerelle tilskud og skatter (mio. kr.) R-2010 (10-pris) B-2011 R-2011 Afvig. R-B Generelle tilskud Skatteindtægter I alt Generelle tilskud Indtægterne fra generelle tilskud blev 221 mio. kr. højere end budgetteret i Afvigelsen skyldes efterregulering af de generelle tilskud i forbindelse med omlægning af finansieringen af de kommunale udgifter til de forsikrede ledige Finansielle tilskud Finansielle tilskud er principielt ikke en udgiftspost, da de ifølge de officielle konteringsregler skal optages som aktiver på status (ultimo 2011 med i alt mio. kr.). Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

17 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Udviklingen i nettoindtægterne fra generelle tilskud er vist i figur Over perioden 2006 til 2011 har der været en gennemsnitlig realvækst i de generelle tilskud på 8 %. Det fremgår dog af figuren, at udviklingen forløber uregelmæssigt bl. a. som følge af virkningen af opgaveomlægninger og efterreguleringer vedrørende de budgetgaranterede udgifter. Faldet fra 2006 til 2007 skyldes strukturreformen og ændringen af de generelle tilskud, som en konsekvens heraf. Stigningen fra 2009 til 2011 skyldes kompensation for kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige og tilskud i forbindelse med kvalitetsreformen. Fordelingen af de generelle tilskud i 2011 på de forskellige ordninger fremgår ligeledes af figur De væsentligste indtægtsbidrag kommer fra statstilskuddet - herunder udligningen og budgetgarantien (80 % af nettoindtægterne svarende til mio. kr.). Hertil kommer beskæftigelsestilskuddet (14 % af nettoindtægterne svarende til 630 mio. kr.) og udligning vedrørende udlændinge (2 % svarende til 121 mio. kr.). Øvrige tilskud omfatter i % af de generelle tilskud svarende til 177 mio. kr Skatter Indtægterne fra skatterne blev 38 mio. kr. lavere end budgetteret i 2011 primært som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Over perioden 2006 til 2011 har der været en gennemsnitlig realvækst i skatteindtægterne på 2,4 %. Baggrunden herfor er primært strukturreformen. Fordelingen af nettoskatteindtægterne på de forskellige skattetyper fremgår af figur Det fremgår heraf, at kommunal indkomstskat og ejendomsskatter bidrager med langt den væsentligste andel af de kommunale skatteindtægter. Indkomstskatterne udgjorde i % af de samlede skatteindtægter svarende til mio. kr., mens ejendomsskatterne udgjorde 12 % svarende til mio. kr. De øvrige skatteindtægter udgjorde i alt 3 % svarende til 350 mio. kr. 16 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

18 FINANSIERING 3. Finansiering Da det kommunale regnskab pr. definition skal balancerer, skal resultatet på det skattefinansierede område finansieres eller placeres afhængigt af om der er under- eller overskud. Finansieringen af regnskabsresultatet foretages via forskydninger i henholdsvis den langfristede finansiering og/eller de kortfristede likviditetsforskydninger. Den langfristede finansiering sker primært ved optagelse af lån, men forskydninger i mellemværendet med de takstfinansierede områder og ældreboligområdet spiller også en rolle. Endelig kan der i varierende omfang være finansieringsbidrag fra pantebrevsbeholdningen og diverse deponeringer. De kortfristede likviditetsforskydninger består primært af ændringer i kassebeholdningen og i den kortfristede nettogæld. Den samlede finansiering i regnskabsåret 2011 er vist i tabel 3.1. Det fremgår af tabellen, at der dels er store forskydninger mellem de enkelte finansieringskomponenter, dels en betydelig stigning i det samlede finansieringsbehov som følge af årets underskud på 572 mio. kr. Tabel 3.1 Finansiering af regnskabsresultatet (Skattefinansieret område) (mio. kr.) *) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Ændring i mellemværender på det takstfinansierede område Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdning af pantebreve ) Ændring af langfristet gæld L angfristet finansiering Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen L ikviditetsforsky dning Æ ndring af kommunale nettoaktiver *) P ositive fortegn er nettoudgifter/forøgelse af kommunale nettoaktiver. Negative fortegn er nettoindtægter/reduktion af kommunale nettoaktiver. eller til finansiering af ældreboliger eller det takstfinansierede område forøges den skattefinansierede langfristede gæld tilsvarende. Forskellen mellem forøgelsen i den langfristede finansiering på 72 mio. kr. og underskuddet på 572 mio. kr. er finansieret via en reduktion i likviditeten på 500 mio. kr. Reduktionen i likviditeten er sket dels ved en reduktion af kassebeholdningen med 231 mio. kr., dels ved en forøgelse af den kortfristede nettogæld på 269 mio. kr. Det skal bemærkes, at en styrkelse af kassebeholdningen fremstår som en udgift i det kommunale regnskab. 3.1 Den langsigtede finansiering Den langfristede finansiering består som nævnt af følgende komponenter: Optagelse af lån Forskydninger i mellemværendet med de takstfinansierede områder Forskydninger i mellemværendet med ældreboligområdet Forskydninger i pantebrevsbeholdningen og diverse deponeringer. Aarhus Kommune kan ikke benytte de langfristede finansieringskilder i ubegrænset omfang, da der fra Økonomiog Indenrigsministeriets side er lagt væsentlige restriktioner på deres anvendelse. Det er f. eks. kun muligt at låne til ganske få skattefinansierede områder, ligesom det kræves, at en evt. gæld til det takstfinansierede område skal være til stede i kassebeholdningen. I de efterfølgende afsnit vil den langfristede finansiering i regnskabet for 2011 blive gennemgået kort De takstfinansierede områder De takstfinansierede områder omfatter affaldsområdet og varmeforsyningen. Områdernes nettoregnskabsresultat gennem de seneste 6 år er illustreret i figur 3.1 og tabel 3.2. Der har i 2011 været nettoindtægter fra den langfristede finansiering på 72 mio. kr., som skyldes følgende forhold: De takstfinansierede virksomheder (Affald og Varme) kommer ud af regnskabsåret 2011 med et overskud på 227 mio. kr. Herved reduceres deres gæld til det skattefinansierede område tilsvarende. Overskuddet indgår som en finansieringsindtægt og dermed som et bidrag til den langfristede finansiering. Nettofinansieringsbehovet vedrørende ældreboliger blev 322 mio. kr. Her er tale om en finansieringsudgift, som skal dækkes af den øvrige langfristede finansiering. Der har været udgifter i form af en forøgelse i aktiverne vedrørende pantebreve m.v. på 94 mio. kr. Her er tale om en finansieringsudgift, som skal dækkes af den øvrige langfristede finansiering. Der har været finansieringsindtægter vedrørende optagelsen af lån på 273. kr. Det skal bemærkes, at når der er finansieringsindtægter vedrørende optagelse af lån skyldes det, at optagelsen af nye lån har været større end afdragene på de eksisterende lån. Det skal i relation hertil bemærkes, at i det omfang optagelse af lån ikke går til afdrag på eksisterende lån Som det fremgår af figur 3.1 er der tale om relativt store udsving både mellem budget og regnskab og fra år til år. Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

19 FINANSIERING Det skal i den forbindelse bemærkes, at et negativt beløb betyder, at indtægterne overstiger udgifterne svarende til, at der har været overskud for området under et. Et sådant overskud vil indgå i Aarhus Kommunes kassebeholdning som en forøgelse heraf, mens et underskud normalt skal finansieres af kassebeholdningen eller ved optagelse af lån. Da områderne skal hvile i sig selv, vil mer- eller mindreudgifter i de enkelte år skulle modsvares af tilsvarende mindre- eller merudgifter i de efterfølgende år. Tabel 3.2 Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Nettoudgifter i alt Det fremgår af tabel 3.2, at i forhold til det forventede ved budgetlægningen er der sket en forøgelse i de takstfinansierede områders overskud med 250 mio. kr. Driftsresultatet er forbedret med 222 mio. kr. og anlægsudgifterne udviser nettomindreudgifter på 28 mio. kr. Overskuddet i 2011 på 278 mio. vil alt andet lige medføre et tilsvarende underskud i 2012, da især varmeområdet ikke må oparbejde formue for Energitilsynet. Det skal bemærkes, at afvigelser mellem budget og regnskab på anlægsområdet skal ses sammen med forskydninger i anlægsprojekter mellem årene. Fra 2011 er der i alt overført anlægsudgifter for 97 mio. kr. til 2012 og efterfølgende år efter vedtagelsen af budgettet for 2012 til Dette skal sammenholdes med overførsler af anlægsudgifter på 131 mio. kr. fra 2010 til Ældreboligbyggeriet 86 til 93 % af anlægsudgifterne til ældreboligbyggeriet finansieres ved henholdsvis beboerindskud (2 %) og låntagning (84/91 %). Dermed er denne del af anlægsudgifterne i princippet neutrale i forhold til økonomien på det skattefinansierede område. Det er baggrunden for, at disse udgifter i forbindelse med opgørelse af de økonomiske nøgletal er henregnet under "finansiering" frem for under resultatet på det skattefinansierede område. Det skal bemærkes at de resterende 14/7 % af anlægsudgifterne svarende til det kommunale indskud i ældreboligbyggeriet samt udgifterne til ydelsesstøtte og huslejetab i forbindelse med fraflytninger henregnes under det skattefinansierede område. Tabel 3.3 Ældreboligbyggeri (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Anlægsudgifter til ældreboligbyggeri (86/93 % ) Det fremgår af tabel 3.3, at anlægsudgifterne til ældreboliger blev 92 mio. kr. lavere end budgetteret. Baggrunden herfor er tidsforskydninger af en række projekter bl.a. som følge af, at den fysiske planlægning har taget længere tid end forudsat. Som følge heraf er der i løbet af regnskabsåret 2011 overført 121 mio. kr. til forbrug i efterfølgende år. Heraf vedrører en del bevillinger, som tidligere er overført fra 2010 til forbrug i Pantebreve og anden langfristet finansiering I 2011 har der været en forøgelse i pantebrevsbeholdningen, som også omfatter visse former for deponering, på 94 mio. kr. Den væsentligste del heraf skyldes deponeringer vedrørende optagelse af lån i Tabel 3.4 Pantebrevsbeh oldningen (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Ændring i beh oldningen af pantebreve Lånoptagelse og afdrag på lån Tabel 3.5 Lånoptagelse og afdrag (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Lånoptagelse Afdrag Ændring i den langfristede gæld I 2011 blev budgettet afbalanceret med en lånoptagelse på 692 mio. kr. Hertil kom, at der forventedes afdrag på de eksisterende lån på 86 mio. kr. Regnskabet for 2011 viser, at der samlet er optaget lån for 396 mio. svarende til en mindre lånoptagelse på 296 mio. kr. Der er i alt afdraget 123 mio. kr. på de eksisterende lån. En del af de optagne lån vedrører obligatoriske lån til finansiering af nyopførte ældreboliger. Til dette formål er der i 2011 optaget lån på i alt 308 mio. kr. På baggrund af de likviditetsmæssige udfordringer Aarhus Kommune står overfor er der i 2011 budgetteret med en fuld udnyttelse af de lånemuligheder Økonomi- og Indenrigsministeriet åbner mulighed for. I 2011 har lånemulighederne på det skattefinansierede område ligesom tidligere år været begrænsede, og det har stort set kun har været muligt at låne til byfornyelse, jordkøb, indefrosne ejendomsskatter og energibesparende foranstaltninger. Hertil kommer, at en del af lånerammen vedrørende 2011 forventes anvendt til at indfri en deponering på 105 mio. kr. I 2011 har der ikke været lånemuligheder indenfor de takstfinansierede områder, fordi nettoanlægsudgifterne har været mindre end driftsoverskuddet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af en evt. lånemulighed vedrørende det takstfinansierede områder vil forøge den skattefinansierede gæld tilsvarende. Der skal i relation hertil gøres opmærksom på, at man ikke kan forbedre den finansielle egenkapital ved optagelse af lån jf. omtalen af den finansielle egenkapital i afsnit 4. Det skal herudover bemærkes, at der i opgørelsen af afdragene ikke er indregnet afdrag på 59 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som rent konteringsmæssigt behandles som skattefinansierede driftsudgifter jf. afsnit Likviditetsforskydninger Tabel 3.6 Likviditetsforskydninger (mio. kr.) R-2010 (11-pris) B-2011 R-2011 Afvigelse R - B Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Ændring i likviditeten Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2011

20 FINANSIERING Traditionelt fokuseres der i et offentligt regnskab meget på kassebeholdningens størrelse ultimo året. Dette giver ofte anledning til fejlfortolkninger af regnskabsresultatet, idet der ved nytårstid dels er udbetalt og modtaget beløb vedrørende det kommende regnskabsår, dels resterer ind- og udbetalinger vedrørende det gamle regnskabsår, som endnu ikke er effektueret. Ved at udvide likviditetsbegrebet til at omfatte ændringerne i den kortfristede nettogæld opnås et mere retvisende udtryk for regnskabsårets påvirkning af likviditeten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kassebeholdningens størrelse på en given dato ifølge de styringsprincipper, der anvendes på det økonomiske område i Aarhus Kommune, kun vurderes som relevant ud fra likviditetsplanlægnings- og rentemæssige betragtninger. I kalenderåret 2011 har kassebeholdningen målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage været positiv svarende til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til en kommunes kassebeholdning er opfyldt. I 2011 vurderes det, at den samlede forrentning af kassebeholdningen har ligget på et niveau, så målsætningen om, at overskudslikviditeten skal sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente er opfyldt. I budgettet for 2011 blev der forudsat en reduktion af likviditeten på 777 mio. kr. som følge af afbalanceringen af budgettet ved forbrug af kassebeholdning. I regnskab 2011 blev der realiseret en reduktion af likviditeten på 500 mio. kr. svarende til en forbedring af likviditeten på 277 mio. kr. i forhold til budgettet. Figur 3.2 viser udviklingen i likviditeten siden Det fremgår heraf, at der over perioden 2006 til 2009 har været nogenlunde stabil likviditet samtidig med, at der har været betydelige, men modsat rettede udsving fra år til år i de bagved liggende komponenter. Fra 2009 til 2011 er likviditeten faldet væsentligt primært som følge af væsentlig vækst i den kortfristede nettogæld og forbrug af kassebeholdning. Baggrunden for udsvingene er primært forskydninger i mellemregning mellem regnskabsårene, og den påvirkning de takstfinansierede områder og låntagningen har på kassebeholdningen. Likviditeten skal ud over at dække likviditetsbehovet til den daglige drift i Aarhus Kommune dække finansieringen af forskydninger af udgifter mellem årene primært i form af overførsel af udgifter til efterfølgende år samt de takstfinansierede områders kortsigtede likviditetsbehov. Niveauet på likviditeten skal ses i denne sammenhæng. Hertil kommer et likviditetstræk som følge af et evt. nettoforbrug af overførte bevillinger. I den forbindelse skal det bemærkes, at Aarhus Kommunes kassebeholdningen skal ses i lyset af, at der ud over de udskudte udgifter, som er indregnet budgetmæssigt, også er udskudt udgifter på følgende områder, som indenfor en årrække skal finansieres af kassebeholdningen: Den del af bruttoopsparingen på de decentraliserede områder, som ikke er indregnet i budgettet for 2012 til 2015 jf. dog beskrivelsen nedenfor af de i regnskabsindstillingen foreslåede principper for forbrug af opsparing. Opsparing vedrørende Marselistunlen. Tjenestemandspensioner vedrørende AffaldVarme For at sikre kommunen den bedst mulige forrentning af kassebeholdningen er en del af kassebeholdningen placeret i obligationer via kapitalforvaltningsaftaler med udvalgte pengeinstitutter. På baggrund af den forventede udvikling i likviditeten som følge af de budgetterede kasseændringer i budgettet for 2012 til 2015 vil omfanget af disse aftaler og udnyttelse af lånemulighederne løbende blive vurderet Om forbrug af likviditet Med indstillingen vedr. Tilpasninger af Aarhus Kommunes likviditet, som Byrådet vedtog den 24. februar 2010, blev der besluttet en række initiativer til styrkelse af kommunens likviditet. Forbedringen af likviditeten i forhold til det budgetterede er primært et mindre underskud på de skattefinansierede områder end forventet ved budgetlægningen for Ved udgangen af 2011 havde Aarhus Kommune en egentlig likviditet på -483 mio. kr. (nettogæld) svarende til nettoværdien af en kassebeholdning på 606 mio. kr. samt en kortfristet nettogæld på mio. kr. Den korte nettogæld vedrører især regninger, der først betales efter nytår, modtaget refusion vedrørende næste regnskabsår m.v. Det er tidligere oplyst, at den samlede vurdering af likviditeten, primært grundet forskydninger mellem årene, ventes at blive stram medio budgetperioden. Likviditeten forventes særlig stram på baggrund af et forventet stort kasseforbrug 2012 og Det er en lang række antagelser og forudsætninger, som udgør grundlaget for denne likviditetsprognose. Disse vurderes løbende og likviditetsprognosen tilpasses i overensstemmelse hermed. De afledte effekter af regnskabet for 2011 giver, blandt andet, anledning til en revurdering af prognoseforudsætningen vedrørende udskudt forbrug (anlæg og decentral opsparing). Erfaringsmæssigt opstår der forskydninger, og særligt på anlægsområdet knytter der sig en betydelig usikkerhed til den likviditetsmæssige belastning ved konkrete anlægsprojekter. I budgetperioden har anlægsniveauet en faldende tendens, hvilket der er taget højde for i likviditets- Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse