3. METODE 7 4. EMPIRI 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. METODE 7 4. EMPIRI 10"

Transkript

1 1. INDLEDNING 1 2. PROBLEMFORMULERING, EMNEAFGRÆNSNING OG FORMÅL Opbygning 6 3. METODE Det kvalitative enkeltinterview 8 4. EMPIRI Udvælgelseskriterier Præsentation af informanterne Moralske overvejelser CYBERSPACE Cyberteori NETDATING Kontaktannoncen vs. netdating Dating.dk DET TEORETISKE GRUNDLAG Definition af selvet Det dramaturgiske perspektiv Givne og afgivne udtryk Meyrowitz SPROGET PÅ NETTET Det talte og det skrevne sprog Synkron og asynkron kommunikation Emoticons og akronymer Profilnavnet Delkonklusion 34 1

2 9. NETTETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Anonymiteten Intimiteten Face-to-face kommunikation vs. medieret kommunikation Delkonklusion KØNSIDENTITET PÅ NETTET Ligestilling eller traditionelt kønsrollemønster? Delkonklusion MODTAGEREN Afkodning gennem sproget Delkonklusion IDENTITETSDANNELSE I DET MODERNE SAMFUND Middle region Det rene forhold Delkonklusion PROFILANALYSER galestreger (bilag 2) Opbygning og indhold Form og stil Det visuelle udtryk Tegn, tegnsætning og emoticons Profilnavn Den imaginære anden, det imaginære os mellemhimmelogjord (bilag 3) Opbygning og indhold Form og stil Det visuelle udtryk Tegn, tegnsætning og emoticons Profilnavn Den imaginære anden, det imaginære os chaaarmetrolden (bilag 4) Opbygning og indhold Form og stil Det visuelle udtryk Tegn, tegnsætning og emoticons Profilnavn 83 2

3 Den imaginære anden, det imaginære os Smil242 (bilag 5) Opbygning og indhold Form og stil Det visuelle udtryk Tegn, tegnsætning og emoticons Profilnavn Den imaginære anden, det imaginære os OPSAMLING KONKLUSION, EVALUERING OG PERSPEKTIVERING Konklusion Evaluering Perspektivering LITTERATURLISTE ORDLISTE 105 Formalia Specialet indeholder anslag, hvilket svarer til 93,67 normalsider. 1. Indledning Jeg vil tilstræbe at være sådan lidt faktuelt orienteret i min beskrivelse af mig selv. Det er nok lidt svært at være ærlig når det handler om hvilke kvaliteter man selv besidder. Der er vel tit en uoverensstemmelse mellem hvem man er, og hvem man ville ønske man var, og det er nemt at falde i fælden og komme til at beskrive sit ønskebillede af sig selv fremfor det reelle. Jeg er forholdsvis ny i det her spil. Har været inde og kigge lidt, og har nu besluttet at prøve at oprette en ordentlig profil (hvad det så end er ) (Dating.dk). Det er jo et andet spil. Netdating er ikke virkeligheden, så derfor så skaber man en person, som er dig godt nok, men som er den del af dig, som, du mener, er mest sælgende. (citat Christoffer). 3

4 Citaterne oven for er dels taget fra indledningen af en profil oprettet på datingsiden 1, dels hentet fra et interview med en bruger på siden. Kvinden bag profilen, tilkendegiver, at hun vil forsøge at tegne et så sandfærdigt billede af sig selv som muligt. Christoffers citat afspejler hans opfattelse af, at vi spiller roller i den fysiske verden såvel som i den virtuelle, hvor det gælder om at sælge sig selv bedst muligt. Begge citater tager fat i interessante aspekter ved netdating og udtrykker således centrale pointer i forhold til dette speciale, som sætter fokus på, hvordan datingbrugere definerer deres identitet i en datingprofil. Brugerne bag de ovennævnte citater er to ud af mange tusinde, som har valgt at søge efter en kæreste eller ven gennem netdating. Da de danske datingsider første gang så dagens lys (1998), var det imidlertid forbundet med en del skepsis at være oprettet som bruger 2 til trods for, at medlemstallet hurtigt voksede. Selvom mange oprettede en profil, var det ikke anerkendt at gøre det. I takt med at flere og flere er tilknyttet en datingportal, bliver det dog stadig mere acceptabelt at søge efter kærlighed, venskab eller sex på nettet. Specialet tager sit teoretiske afsæt i sociologen Erving Goffmans dramaturgiske teori (1992). Han beskriver face-to-face mødet mellem mennesker som et skuespil, hvor der bliver optrådt, og hvor det omgivende publikum bedømmer ens optræden. Goffman har selvfølgelig ikke udviklet teorien ud fra et medieret 3 synspunkt, men teorien har alligevel sin berettigelse i indeværende speciale, fordi vores optræden også på nettet påvirkes af de mennesker, vi kommunikerer med. Et andet interessant aspekt ved netdating er at undersøge, hvilken betydning det har for mødet med et andet menneske, at et medie, i dette tilfælde nettet, kommer imellem. Derfor ønsker jeg desuden i dette speciale at studere, hvordan der kommunikeres mellem datingbrugere. 1 I specialet bliver omtalt dating.dk. Bagerste i specialet findes en ordliste, hvor nogle af de begreber, der knytter sig specielt til netdating, kort bliver forklaret. 2 Betegnelsen bruger benyttes på om de mennesker, som har oprettet en profil på siden. Ordet vil blive benyttet i specialet i samme betydning. 3 Når jeg gør brug af betegnelsen medieret, skal det forstås som formidlet gennem et medie. 4

5 2. Problemformulering, emneafgrænsning og formål Mødet med andre mennesker opfattes umiddelbart som face-to-face og som udgangspunktet for menneskelig kommunikation. På netdatingsider medieres kommunikationen. Netdating handler om at konstruere både sig selv og den, som kommunikationen retter sig mod. Problemformuleringen lyder: Formålet med specialet er derfor at undersøge, hvordan identiteten udtrykkes gennem en medieret kontekst, i dette tilfælde en netdatingside, og hvilken betydning det har for kommunikationen, at den er medieret. Nedenfor har jeg opstillet en række delmål, som jeg vil undersøge ovenstående problemformulering i forhold til. Det er mine mål at undersøge: Sproget - hvordan anvendes sproget som udtryk. Nettets muligheder - hvilke muligheder og begrænsninger medfører anonymiteten. - hvordan opleves intimitet gennem et medie. - face-to-face kommunikation vs. medieret kommunikation. Kønsidentiteten - hvordan kommer kønsidentitet til udtryk i profilerne og hvilke kønsrollemønstre, refereres der til i datinguniverset. Modtageren - hvordan afkoder afsender og modtager 4 hinanden. 4 Når jeg specialet igennem gør brug af termerne afsender og modtager, skal de forstås på følgende måde: Afsenderen er den person, der skriver teksten. Afsenderen er en person med hensigter og attituder i forhold til bestemte modtagere. Modtagerinstansen har en todelt betydning. Det er dels den virkelige person, der på et eller andet tidspunkt 5

6 Identitetsdannelse - det moderne menneskes refleksivitets- i det moderne samfund projekt - hvorfor og hvordan Ovennævnte delmål fungerer som retningslinjer for en række områder, jeg ønsker at analysere i fire udvalgte profiler fra dating.dk og danner samtidig fundament for spørgsmål, jeg stiller fire nuværende eller tidligere brugere af dating.dk. Specialet er todelt forstået på den måde, at jeg i første del veksler mellem teori og inddragelse af de fire interviews (kap. 8-12), mens jeg i anden del laver en sproglig analyse af fire udvalgte profiler fra dating.dk (kap ). Eftersom jeg i profilanalyserne ikke har mulighed for at spørge brugerne ud om deres profil, og fordi jeg i interviewene ikke beskæftiger mig med informanternes profiler på et specifikt sprogligt niveau, er der også forskel på, hvordan de ovennævnte delmål bliver behandlet. I interviewene har jeg valgt at benytte delmålene meget direkte, hvilket vil sige, at de fungerer som interviewguidens overordnede emner. Spørgsmålene i interviewguiden optræder i samme kronologiske rækkefølge, som de bliver behandlet i specialet. I profilanalyserne har det været nødvendigt at gå mere indirekte til værks, eftersom den egentlige kilde ikke har været til stede til at besvare spørgsmål. Da jeg ikke har haft kontakt til de personer, hvis profiler jeg analyserer, har det selvfølgelig heller ikke været muligt at gå bag om brugernes oplevelse af fx at skulle fremstille sig selv. Analyserne er naturligt nok derfor kun et udtryk for, hvad jeg har fundet frem til ved at forholde mig til profilernes tekst, opbygning, osv. Men delmålene fungerer stadig som grundlag for de områder, der bliver behandlet i analysen, og jeg mener derfor, der er skabt sammenhæng mellem analysen og interviewene. 2.1 Opbygning læser teksten. Men modtageren er også synonym med den beskrivelse af modtageren som direkte eller indirekte gives i teksten (Cramer, m.fl., 1996, s.8-9, 11, 98-99). 6

7 I kapitel 3 vil jeg redegøre for specialets metodiske overvejelser. Kapitel 4 indeholder en redegørelse af det empiriske materiale, herunder udvælgelseskriterier, moralske overvejelser og en præsentation af informanterne. Kapitel 5 indeholder en kort introduktion til cyberforskningen, mens datingkonceptet og dating.dk, som danner grundlag for analyserne, bliver beskrevet i kapitel 6. I kapitel 7 redegør jeg for den teoretiske forståelse af datinguniverset som et socialt rum med udgangspunkt i Goffmans teori om de sociale roller, vi spiller i hverdagen. I de følgende 5 kapitler beskæftiger jeg mig med de emner, som er opridset i ovenstående delmål, og som jeg også beskæftiger mig med i profilanalyserne og interviewene. I kapitel 8 beskriver jeg sproget på nettet. I kapitel 9 vil jeg komme omkring nogle af de muligheder, kontakten på nettet tilbyder. I kapitel 10 kommer jeg ind på kønsidentiteten, kapitel 11 omhandler modtageren, mens jeg i kapitel 12 redegør for identitetsdannelse i det moderne samfund. Informanternes svar vil dukke op løbende i de foregående fem kapitler, mens jeg i kapitlerne analyserer af de fire udvalgte profiler fra dating.dk. I kapitel 17 laver jeg en opsamling af de fire analyser. Til sidst konklusion, evaluering og perspektivering i kapitel Metode Specialets analytiske del omhandler datingportalen I analysens ene del vil jeg analysere fire udvalgte profiler med en række tekstanalytiske greb. 5 Den øvrige analyse er forankret i interviews med nuværende eller tidligere brugere af dating.dk. Grunden til, jeg har valgt at splitte analysen op, er, at de to forskellige måder at undersøge profilerne på, også giver to forskellige vinkler på det at skulle fremstille sig selv. I profilanalyserne betragter jeg profilerne, som et resultat af en persons måde at fremstille sig selv, og dermed som de viser sig i det offentlige rum. I de interviews, jeg foretager, forsøger jeg at gå bag om selvfremstillingen. Målet med interviewene er at undersøge, hvordan det opleves af brugerne at skulle beskrive og fremstille sig selv. 7

8 Målet med både at lave profilanalyser og at interviewe brugere af dating.dk, er ikke at få afkræftet eller bekræftet, hvorvidt det, brugerne skriver i deres profiler, er sandt. Det er derimod at betragte og undersøge selvfremstillingen fra to forskellige vinkler. 3.1 Det kvalitative enkeltinterview For at nå nærmere en forståelse af hvordan brugerne oplever det at skulle fremstille sig selv på en netdatingside, har jeg valgt at interviewe mine informanter efter det, der af Steinar Kvale, defineres som det kvalitative enkeltinterview (Kvale, 1994). I bogen Interview introduktion til det kvalitative forskningsinterview skriver Kvale, at: [d]et hævdes, at kvalitativ forskning er sensitiv over for den menneskelige situation og at [d]et kvalitative interview er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levede betydning. (Kvale, 1994, s.78). I modsætning til et gruppeinterview, mener jeg, at et enkeltinterview giver mere plads for den enkelte til at uddybe og forklare hans eller hendes synspunkter. Ved at sidde over for personerne enkeltvis håber jeg på at få indblik i deres personlige holdninger og meninger. I et gruppeinterview kunne jeg muligvis opnå, at informanterne i dialogen med hinanden får lyst til at fortælle mere, end når jeg sidder med dem i en situation, hvor de som den eneste person skal svare på de spørgsmål, jeg som interviewer stiller. Tager man på den anden side i betragtning, at det i høj grad er personernes privatliv, de bliver interviewet om, vurderer jeg, at sandsynligheden for, at de vil gå i detaljer med deres beskrivelse, er større, hvis de sidder over for en interviewer, end hvis de sidder over for en gruppe mennesker. Min interviewform befinder sig et sted mellem det metodefri og det metodefikserede interview. Den form for interview, jeg vil foretage, nærmer sig det halvstrukturerede interview, som efterlader mulighed for at forfølge respondenternes svar og komme i dybden med nogle af disse svar. Jeg ønsker en vis form for åbenhed i mine interviews for at gøre det muligt at stille uddybende spørgsmål til det informanterne siger, selvom det ikke umiddelbart er relateret til min 5 Profilerne analyseres ud fra følgende seks punkter: 1) Opbygning og indhold, 2) Form og stil, 3) Det visuelle udtryk, 4) Tegn, tegnsætning og emoticons, 5) Profilnavn, 6) Den imaginære anden, det imaginære os. 8

9 interviewguide. Mit mål er at foretage interviews, hvor jeg som interviewer ikke har en særlig fremtrædende rolle. Det skal være informanten, der fylder. På den anden side er der en række overordnede emner 6 og dermed visse spørgsmål, som er nødvendige at få stillet i løbet af interviewet (Kvale, 1994, s.129). Det halvstrukturerede forskningsinterview definerer Kvale som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale, 1994, s.19). Formålet med de interviews, jeg foretager, er netop at undersøge, hvordan informanterne oplever at skulle fremstille sig selv og deres liv for efterfølgende at fortolke betydningen af de oplevelser, informanterne har beskrevet for mig. Det har ikke været min hensigt at foretage generaliseringer omkring mine interviewpersoners oplevelse af at skulle beskrive sig selv, ligesom det heller ikke har været formålet at teste hypoteser om forskelle mellem grupper. Derfor mener jeg at kunne forsvare, at gruppen af informanter udgør 2 kvinder og 2 mænd. Kvale beskriver i ovennævnte bog, hvordan man finder frem til antallet af informanter til sine interviews. Han anfører, at antallet af informanter er tilbøjeligt til at blive for stort eller for lille, men [h]vis formålet er at forstå verden, som den opleves af et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt. (Kvale, 1994, s.108). Dette speciales design, mener jeg, lægger op til at gå i dybden med få interviews i stedet for at fokusere på, at antallet af informanter er stort, fordi specialet netop ikke handler om generelle betragtninger, men om den enkeltes oplevelse af selvfremstillingen. Grunden, til jeg har valgt at inddrage både kvinder og mænd i mine interviews, er ikke, at jeg vil redegøre for generelle forskelle kvinder og mænd imellem. Et af delmålene har imidlertid været at beskrive, hvordan kønsidentiteten og kønsrollemønstret behandles i datingforumet. Derfor har det været hensigtsmæssigt og mest brugbart for mig at få mændene til at tale om kvinderne og vice versa, fordi de medvirkende mænd udelukkende kigger på kvinders profiler og omvendt. Samme kønsfordeling, som også gør sig gældende i de analyserede profiler, skal desuden ses i lyset af den spredning, det helt naturligt giver at inddrage både kvinder og mænd. 6 De emner, der her refereres til, udgør interviewguidens seks overordnede temaer, nemlig: 1) Netdating hvor længe og hvornår, 2) Sproget, 3) Nettets muligheder, 4) Kønsidentiteten, 5) Den anden og 6) Selvrepræsentationen. 9

10 4. Empiri Analysematerialet til mit speciale består dels af interview med tidligere eller nuværende brugere af dating.dk, dels af en analyse af udvalgte profiler oprettet på denne side. Jeg har valgt at adskille de to områder af min analyse, hvilket betyder, at det ikke er de samme brugere, jeg interviewer, som jeg laver profilanalyser på. De interviews, jeg har lavet, vedlægges som lydfiler på fire forskellige cd-rom. Cd erne kan afspilles på en cd-afspiller eller på en computer med medieafspiller. Efter aftale med min vejleder udgør cd erne tilstrækkelig dokumentation. Det betyder, at jeg ikke har transskriberet interviewene. De citater, der er anvendt specialet igennem, er redigeret i et begrænset omfang, således at fx 10

11 øøøh er er udeladt. Indimellem gør jeg brug af tre på hinanden følgende punktummer i citaterne. De markerer enten, at noget udeladt, eller at dele af et citat er sprunget over ( Håndbog i Nudansk, 1997, s.371). Mindre citater på en eller to linjer figurerer som en del af teksten og er indrammet af citationstegn, mens længere citater på to eller flere linjer vil optræde adskilt af et linjeindryk over og under citatet og indrammet af citationstegn. Citater, hentet fra bøger, tidsskrifter og lign., er kursiveret og indrammet af citationstegn, mens citater fra interviewene kun er indrammet af citationstegn. 4.1 Udvælgelseskriterier For at begrænse min søgning efter profiler til min profilanalyse har jeg valgt at opstille en række kriterier, som alle profiler skal opfylde. 7 De fire kriterier, jeg selekterede ud fra, var køn, alder, bopæl og uddannelse. Bag de profiler, jeg har udvalgt, gemmer sig personer, som er mellem 25 og 30 år, bosiddende i Århus og har en videregående uddannelse. Ud af den gruppe profiler, der dukkede op ved første søgning, udvalgte jeg to profiler af hver køn, som hver havde en vis længde og dermed substans til en analyse. De første tre udvælgelseskriterier blev udelukkende inddraget for at indskrænke søgningen og var ikke begrundet i et synspunkt om, at de ville fremkalde en bestemt profiltype. Det sidste kriterium derimod, videregående uddannelse, har jeg valgt for at finde frem til profiler, som med mere sandsynlighed end øvrige, ikke-uddannede profiler, er vant til at formulere sig skriftligt. De må derfor også tænkes at have bedre forudsætninger for at kunne beskrive sig selv i en profil på internettet. De øvrige kriterier, eksempelvis kropsbygning, højde og interesser, som brugerne også har mulighed for at udfylde, har jeg ikke taget højde for i min søgning. Når de udvalgte profiler matcher i forhold til disse kriterier, er det derfor et tilfælde. I søgningen efter profiler til min analyse blev jeg opmærksom på, at der generelt er forskel på kvinders og mænds profiler. Den største forskel består i længden af teksten og dermed den 7 For at lette henvisninger til profilerne vil jeg i det følgende omtale den øverste del af profilen, som indeholder de faktuelle oplysninger, oplysningsboksen. Den nederste del af profilen, hvor der er plads til, at brugeren med egne ord kan beskrive sig selv, vil jeg omtale profilteksten. 11

12 detaljeringsgrad, de to køn beskriver sig selv med. En forklaring på forskellen kunne være, at antallet af mandlige brugere på dating.dk er større end antallet af kvinder, og at mændene dermed er tvunget til at give en mere uddybende beskrivelse for at gøre opmærksom på sig selv. I kampen om kvindernes opmærksomhed er det for mændenes vedkommende ikke nok at skrive Jeg kigger bare, vender tilbage med mere senere i deres profil, som det gør sig gældende for en del kvindelige profiler. 8 Det var ikke på samme måde nemt at vælge og vrage mellem et stort antal brugere, da jeg skulle finde informanter til mine interviews, som da jeg udvalgte profilerne til min analyse. I første omgang forsøgte jeg via mund til mund metoden at finde informanter. Da det ikke gav nogen resultater, sendte jeg en mail rundt til alle i min omgangskreds, hvilket betød, at jeg fik lavet aftaler med to kvindelige brugere. At finde mandlige informanter var noget sværere, hvilket naturligvis kan være en tilfældighed. Men det kan også være et udtryk for, at mænd generelt set ikke har så åbent et forhold til at søge efter en kæreste på en netdatingside. De to mandlige informanter endte jeg med at finde gennem venners venner. De kriterier, jeg havde opstillet før udvælgelsen til profilanalyserne, valgte jeg at forholde mig mere løseligt til, da jeg skulle finde informanter, så længe de befandt sig inden for rimelighedens grænser. Det vil sige, at jeg ikke ville kunne forsvare at interviewe en 50-årig kvinde og sammenligne hendes svar med 25-årige informanters svar. Derfor har jeg tilstræbt at finde informanter i aldersgruppen 25 til 30 år, mens jeg valgte ikke at fastholde kravet om, at informanterne skulle være bosiddende i Århus og have en videregående uddannelse. Dermed minder gruppen af informanter aldersmæssigt om personerne bag de profiler, jeg har analyseret, hvilket jeg mener, er det vigtigste kriterium, mens jeg ikke ser det som helt så væsentligt, at de er bosiddende samme sted og har en videregående uddannelse. 4.2 Præsentation af informanterne For at tiltrække brugere til mine interviews lovede jeg, at man ville optræde med anonymitet i mit speciale. Jeg har valgt at benytte brugernes egne fornavne i specialet, når jeg citerer, hvad de har 8 I bogen Whatadate.dk oplyses det, at kønsfordelingen på dating.dk i 2001 var således, at 60 % af brugerne var 12

13 sagt, men har udeladt deres efternavne. Desuden har jeg ikke spurgt direkte ind til det eller de profilnavne, de har benyttet sig af på dating.dk. Hvis disse navne bliver nævnt i specialet, er det, fordi informanterne selv vælger det. De fire informanter er: Anna-Maria, 25 år, læser på Handelshøjskolen Hanne, 29 år, speditør Allan, 30 år, funktionær i importfirma Christoffer, 29 år, gymnasielærer 4.3 Moralske overvejelser De fire profiler, jeg har analyseret, har jeg gjort brug af uden at have kontaktet personerne bag. Eftersom er en offentlig tilgængelig hjemmeside, mener jeg ikke, der er moralske problemer i at inddrage profilerne i indeværende speciales analyse. Hensigten med specialet er på ingen måde at udstille brugerne, men at analysere hvordan brugere af netdating fremstiller sig selv. I og med der i profilnavnet kan være analytiske interesser, har jeg valgt ikke at holde det skjult. De billeder, der er vedhæftet de enkelte profiler, bliver ikke vist i specialet for på den måde delvist at anonymisere profilerne. Dog er jeg bevidst om, at specialets læsere til enhver tid kan logge sig på og finde frem til de analyserede profiler. Ved specialets afslutning har det dog vist sig, at kun en enkelt af de analyserede profiler stadig findes på dating.dk. 5. Cyberspace Adskillelsen af tid og rum er, ifølge Giddens, et af kendetegnene for det moderne samfund (Giddens, 1999, s.24). 9 I dag er det muligt at kommunikere med personer, der ikke er fysisk til stede, fordi fremstillingen af rummet ikke har nogen reference til en specifik, fysisk lokalitet. Mediernes udvikling i omfang og adgang har betydet, at det enkelte individ selv definerer kommunikationssituationen. De nye medier afføder nye sociale situationer og gør således krav på mænd, mens 40 % af brugerne var kvinder (Holst, Mette, m.fl., 2001). 9 I afsnit 12 kommer jeg nærmere ind på, hvad der karakteriserer det moderne samfund. I dette afsnit er det dog kun Giddens beskrivelse af tid-/rum-adskillelsen, der er interessant. 13

14 en definition af nye normer for omgangen med disse medier eller en redefinition af allerede eksisterende. Med internettets udbredelse i 1990 erne blev kommunikation på tværs af geografiske og sociale grænser muliggjort. Der blev i første omgang skabt et forum for udveksling af information. Med årene har nettet i lige så høj grad dannet fundament for at samles omkring fælles interesser og for at skabe kontakt til mange mennesker, som man ellers aldrig ville skabe kontakt til. Internettet skabte grundlag for en fleksibel måde at komme i kontakt med andre mennesker på, og med den medierede kommunikation blev effektivitet og social kontakt forbundet i et. Den kommunikation, der foregår via nettet, har vist sig i lige så høj grad at have en social funktion, som den har en arbejdsmæssig funktion (Jones, 1998, s.11). Chatrum og nyhedsgrupper er to ud af mange virtuelle rum, der findes i dag, hvor man kan udfolde sit samvær med andre mennesker. Inden for forskningen af den virtuelle verden har der generelt været enighed om, at cyberspace har haft og vil få stor betydning både for det enkelte individ og for samfundet generelt. Til gengæld har der hersket uenighed om, hvordan disse konsekvenser giver sig udslag. I det følgende afsnit vil jeg med afsæt i Stine Gotveds definition fra ph.d.-afhandlingen Cybersociologi - det samme på en anden måde (1999) redegøre for tre overordnede kategorier inden for den eksisterende cyberforskning. 5.1 Cyberteori Ifølge Stine Gotved kan cyberforskningen inddeles i tre overordnede kategorier, som hun låner fra community-forskningen inden for de bysociologiske traditioner. De defineres som henholdsvis relationship lost -, relationship saved - og relationship liberated kategorierne (Gotved, 1999). Relationship lost dækker over den del af cyberforskningen, der betragter udviklingen af de sociale relationer på nettet som voldsomt besværliggjort af manglen på den fysiske kontakt. I sammenligningen med ansigt-til-ansigt-møder opfatter relationship lost - kategorien de medierede 14

15 møder som disintegrerende og aggressionsfremmende, og de mener desuden, at cyberteknologien har en direkte samfundsødelæggende karakter (Gotved, 1999, s.11). Relationship saved kategorien står som den direkte, cyberoptimistiske modsætning. Den fokuserer på, hvordan menneskelige relationer bliver genetableret på nettet. Ifølge Gotved er denne position mest fremtrædende både i den offentlige debat og i cyberforskningen, hvor det har drejet sig meget om at påvise, at der på trods af den medierede kontekst godt kan opstå tætte og betydningsfulde relationer mellem mennesker på nettet (Gotved, 1999, s.13). Det er denne kategoris vision, at nettet bliver de moderne menneskers nye samlingspunkt og derved kommer til at erstatte de traditionelle fællesskaber i det præmoderne samfund (Gotved, 1999, s.13). Relationship liberated adskiller sig fra de to ovennævnte kategorier ved at se bort fra den medierede kontekst, idet denne kategori ikke opfatter teknologien som en afgørende faktor i sig selv. Forskningen på dette område koncentrerer sig i stedet om relationernes art og karakter og betragter altså udelukkende teknologien som rummet, hvori relationerne opstår, dvs. på lige fod med det fysiske rum i de ikke medierede møder (Gotved, 1999, s.13). I afsnit (s.32-37) vil jeg gøre brug af de ovenstående begreber i en nærmere beskrivelse af, hvordan anonymitet og intimitet opleves på nettet. 6. Netdating Netdating er et elektronisk mødested, dvs. en netside, hvor man kan søge efter en ny kæreste, uforpligtende sex eller måske en chatven. I midten af 1990 erne var netdating et nærmest ukendt fænomen i Danmark, i dag er det en stadig mere gængs og opsøgt måde at skabe kontakt til andre mennesker på. Kulturen omkring netdating startede i USA med siden som blev lanceret i Tre år senere blev fremført som den første i Danmark og er i dag den største af de danske datingsider. Den appellerer mest til mennesker, der søger en ny kæreste eller ven. Hvis det derimod udelukkende er uforpligtende sex, der søges efter, er mere oplagt. Siden er i 15

16 dag den andenstørste med omkring brugere. I den mere seriøse ende af skalaen befinder sig, som er en meget velskrevet og grundig hjemmeside, hvis motto er kvalitetskontakt til kvalitetsmennesker. De sidste par år er der dukket sider op, som er målrettet en mere specifik gruppe. henvender sig fx til landmænd, eller som det bliver udtrykt i sidens motto Netdating for jer på landet. er rettet mod smukke mennesker, og her er det kun muligt at blive optaget som bruger, hvis ens udseende bliver godkendt af sidens øvrige brugere. Det store udbud af datingsider viser, at konceptet i dag har en stor appelbredde. Inden dating på internettet blev opfundet, fandtes der naturligvis andre måder at skabe kontakt til nye mennesker på. Datingbegrebet opstod i 1920 erne i USA og betegnede det, at unge mennesker mødtes med hinanden uden forældrenes indblanding (www.faktalink.dk- netdating). Selvom datingkulturen selvfølgelig har ændret karakter, er det stadig en betegnelse for det, at to mennesker mødes og er således også grundformen i den datingkultur, vi kender i dag. Men når den i dag, i mange tilfælde, etableres og tager udspring i et medie, internettet, betyder det selvfølgelig også, at den i høj grad har ændret karakter siden 1920 ernes USA. I det følgende vil jeg kort beskrive kontaktannoncen som kontaktform, fordi dens status har haft indflydelse på, hvordan vi i dag forholder os til at søge efter en kæreste eller ven på internettet. 6.1 Kontaktannoncen vs. netdating Kontaktannoncen var en af de første kontaktformer, der opstod, hvor mennesker direkte skiltede med, at de ønskede at komme i kontakt med et andet menneske og måske endda i fuld offentlighed tilstod, at de var ensomme. En kontakt, som de ikke fandt muligt at få etableret gennem deres arbejde, omgangskreds og fritidsaktiviteter. Da kontaktannoncerne første gang så dagens lys, var det ikke så almindeligt at leve alene, som det er i dag, dvs. det var mere reglen end undtagelsen, at man giftede sig ungt og forblev en gift mand eller kone for resten af livet. Måske derfor var det ikke så almindeligt offentligt at søge efter en partner og som følge deraf, blev det aldrig rigtig velset at indrykke en kontaktannonce i en avis for at lede efter en kommende mage. Selvom tiderne har ændret sig meget, når det kommer til singlelivet og accepten omkring det at leve alene, har 16

17 kontaktannoncens status ikke ændret sig tilsvarende, det er stadig tabubelagt at indrykke eller respondere på en kontaktannonce. Med netdatings opkomst er det blevet mere anerkendt at skilte med sine ønsker om fx en kæreste, og efterhånden som netdating bliver mere udbredt, sker der også en ændring i samfundets indstilling over for den nye kontaktform. Men det omdømme, kontaktannoncen har været forbundet med, er netdating til dels stadig influeret af. Ikke alle skilter med, at de er kærestesøgende på nettet. Det mener Charlie Breindahl fra Københavns Universitet, som har forsket i netdating, ligeledes. Han udtaler: Det vil tage årtier, før vi kommer helt overens med, at kærlighed og internetmediet godt kan smelte sammen. Desuden er der en meget lille tolerance over for, at et kærlighedsforhold ikke altid er hjemmelavet og unikt. Derfor er det svært at acceptere, at mediet kan spille en positiv rolle i vores liv. (Baunehøj, 2003, s.11). Netdatings status er influeret af kontaktannoncens, fordi begge kontaktfora er baseret på, at en afsender formulerer en tekst om sig selv og bringer den til offentlig skue gennem et medie, i det ene tilfælde via nettet, i det andet via en avis. En af Christoffers udtalelser afspejler meget præcist informanternes generelle indstilling over for kontaktannoncer: Jeg opfatter kontaktannoncer som et mere desperat forsøg på at finde en kæreste, netdating er ikke helt så formelt. Det kræver en lidt større indsats at lave en kontaktannonce. Netdating du kan sidde derhjemme en aften lige og gøre det, og du kan hurtigt lige ændre på din profil det er en mindre formel datingform, synes jeg. Og så synes jeg også, netdating henvender sig til et lidt yngre publikum. (01:34-02:24). Citatet afspejler en opfattelse om, at når man først har indrykket en kontaktannonce i en avis, er det, fordi man virkelig er desperat. Derimod er det mere legalt at oprette en profil på nettet uden dermed at blive opfattet som opsøgende. Udtalelsen underbygger Charlie Breindahls citat oven for, om menneskets forestilling om, at kærligheden skal være noget naturligt og unikt og altså ikke noget, vi desperat skal opsøge. Selvom informanterne bruger en del tid på netdating, viser flere af deres udtalelser, at de forholder sig behersket til deres gøren på dating.dk, og ikke alle tillægger det lige stor værdi og betydning. 17

18 En afgørende forskel de to medier imellem er sprogbrugen og den visuelle udformning. På internetprofilerne tales der i billeder og overskrifter, og der spares ikke på virkemidlerne. Brugen af smileys og emoticons gør det muligt at udtrykke sine følelser og sindsstemning rent visuelt (Jakobsen og Nellemann, 2003, s.37). Kontaktannoncer tillader ikke på samme måde brugen af virkemidler. Desuden har mediet en betydning for, hvor udstillet man bliver. Således er der forskel på, om man sætter en kontaktannonce i en avis eller opretter en profil på en datingside. En annonce i en avis er tilgængelig for alle avisens læsere, mens det på langt de fleste datingsiders kun er mennesker, som selv har oprettet en profil på siden, der har adgang til at læse de øvrige profiler. Fordi alle er i samme båd, undgår man at blive stemplet af udefrakommende. Avisen er det medie, den ældre generation er vokset op med og har et fortroligt forhold til. Derfor er det den aldersgruppe, der står bag langt de fleste kontaktannoncer, der trods alt stadig findes et minimum af i de fleste danske aviser. Men denne generation er efterhånden også blevet fortrolig med internettet og ifølge oplysninger fra TV2 vokser antallet af bruger mellem 40 og 60 år mere, end det gør hos brugere i de øvrige aldersgrupper ( Go aften Danmark, TV2). 6.2 Dating.dk Grunden til, at valget er faldet på dating.dk, er dels, at siden er den første, der blev etableret i Danmark, dels at de profiler, jeg har analyseret, er hentet fra dating.dk og de personer, jeg har interviewet, er brugere på dating.dk. I det følgende vil jeg kort beskrive sidens opbygning og udvikling og vilkårene for at være bruger på siden. Dating.dk henvender sig primært til det kærestesøgende publikum og er den første, mest omtalte 10 og i øjeblikket største datingside. Siden blev etableret i 1998 og har siden da udviklet sig, både hvad angår antal brugere, og når det drejer sig om de muligheder, der findes på siden for at komme i kontakt med de øvrige brugere. I februar 1999 var der registrerede brugere, i marts 2000 var der blevet tilføjet mange nye funktioner til siden, og antallet af brugere var på det tidspunkt omkring , og i dag, maj 2005, er tallet godt brugere. 10 Jeg har selvfølgelig ikke nogen mulighed for at dokumentere, at er den mest omtalte datingside i Danmark, men ud fra egne erfaringer er der ingen tvivl om, at denne side er mest kendt og tilnærmelsesvis blevet synonym med hele datingkulturen i Danmark. 18

19 For at få adgang til at skrive og modtage breve fra de øvrige brugere på dating.dk, kræves det, at man har oprettet en profil på siden. Det gør man ved at oplyse køn, højde, kropsbygning, øjenfarve, hvad man søger (bekendtskab/ven, kæreste, kæreste- samme køn, par eller chatven), jobtype, dato for oprettelse af profil, stjernetegn, musiksmag, hobby/interesser, alder, vægt, bopæl, hårfarve, børn, hvis ja, hvor mange og om de er hjemmeboende, ryger/ikke ryger/festryger og uddannelse. Derudover bliver det automatisk oplyst ved hver profil, hvornår brugeren sidst har været logget på, og om vedkommende er online eller ej. Der er desuden plads til, at brugeren kan lave sin egen personlige beskrivelse, hvor vedkommende har mulighed for at uddybe, hvad det er, han/hun søger. Man kan vælge at sætte et billede af sig selv ved profilen, men det er ikke et krav. Hver bruger skal selv finde på et profilnavn, som er det navn, der dukker op, når andre brugere søger efter profiler. Brugerne benytter sjældent deres egen navne som profilnavn. Ofte bruges profilnavnene til at sende en række signaler gennem, hvilket nice guy, lonely dad og maratonmanden kunne være eksempler på. En fordel ved at inkorporere positive værdier i sit profilnavn er, at man måske har større sandsynlighed for at blive udvalgt, når man dukker op blandt mange andre i en søgning. Det koster mellem 10 og 60 kr. om måneden at være oprettet som bruger. Jo mere man betaler, jo flere funktioner får man adgang til. Det dyreste abonnement giver adgang til at lægge billeder af sig selv ind i et fotoalbum, ligesom man har en gæstebog, hvor sidens øvrige brugere kan skrive kommentarer i og en dagbog med plads til egne refleksioner. Man kan søge på andres profiler ud fra forskellige kriterier som højde, uddannelse, bopæl, osv. Når man finder frem til en, man har lyst til at skrive til, sender man en mail til vedkommende gennem dennes profiladresse, som er uafhængig af private mailadresser. På den måde forbliver man anonym, indtil man selv ønsker at videregive private oplysninger. 7. Det teoretiske grundlag Eftersom internetdating er et relativt nyt fænomen, er det begrænset, hvor meget litteratur, der er skrevet om emnet. Noget af den litteratur, som trods alt eksisterer (fx Breindahl, 2001), har fokus et andet sted end på selvfremstillingen i datingprofilerne, som er det centrale i dette speciale. Det har derfor været nødvendigt at gøre brug af teori, som ikke direkte fokuserer på datingfænomenet, men 19

20 som tager afsæt i en grundtanke, der gør sig gældende både i kommunikationen mellem to mennesker i en face-to-face situation og i medieret kommunikation 11 som fx på en datingside. Specialets grundlæggende teoretiske ramme tager afsæt i sociologen Erving Goffmans teori om, hvordan vi mennesker præsenterer os selv i sammenspil med andre mennesker, om vores sociale rollespil. Goffmans teori om hverdagsinteraktioner mennesker imellem indeholder ikke en mediedimension, men jeg mener alligevel, at det dramaturgiske fokus, trods brugernes fysiske fravær, kan bruges som forståelses- og referenceramme i forhold til møderne i datinguniverset. I det følgende vil jeg præsentere de Goffmanske termer, som er anvendelige i forhold til dette speciales fokus. Først og fremmest vil jeg dog kort redegøre for, hvilken opfattelse af selvet jeg gør brug af i specialet. 7.1 Definition af selvet Goffman har den opfattelse, at individet i vidt omfang selv kan planlægge og udføre bestemte selvpræsentationer med henblik på at fremstille et gunstigt billede af, hvem han er eller ønsker at være. Ens identitet spejler således ens dramaturgiske selvpræsentation, som man ønsker den opfattet af andre mennesker. Selvet er effekten af den optræden, individet fremfører. Den enkelte består af forskellige selver, som skifter karakter afhængig af hvilken situation, man befinder sig i. For Goffman er selvet et resultat af de omgivelser, hvori det skal fremstå eller optræde. Selvet er altså ikke en æterisk og formløs masse, som man kan designe efter behov. Det findes i og konstitueres af de sociale situationer og sammenhænge, individet befinder sig i. Goffmans opfattelse af selvet kan minde om den postmoderne forestilling om selvet, nemlig at det ikke eksisterer som en fast og kontinuerlig størrelse, det skabes derimod i samhandling med andre (Jacobsen og Kristiansen, 2002, s ). En anden teoretiker, som har beskæftiget sig med identitetsdannelse i det moderne samfund, er analytikeren John Storey ( Popular Culture as the Roots and Routes of Cultural Identities, in: 11 Face-to-face kommunikationen forstår jeg som kommunikation, hvor de interagerende parter befinder sig i hinandens fysiske nærhed, og medieret kommunikation opfatter jeg som kommunikation, som foregår gennem et medie. Hvad der ellers kendetegner de to former, vil blive uddybet i afsnit 9.3 (s.38-41). 20

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Erving Goffman. Klaus Levinsen Institut for Statskundskab SDU

Erving Goffman. Klaus Levinsen Institut for Statskundskab SDU Erving Goffman Institut for Statskundskab SDU Formål Introduktion til Erving Goffmans sociologiske teorier og begreber Fokus på: Den sociologiske tilgang : symbolsk interaktionisme Det dramaturgiske perspektiv

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere