Hormonel kontraception og trombose
|
|
- Filippa Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hormonel kontraception og trombose 2015 Forfatter: Øjvind Lidegaard Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Marianne Vestgaard, Cecilia Nilsson, Sven O Skouby. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder), Line Borregaard, Eva Dreisler, Camilla Flarup Gosvig, Lene Hee Christensen, Peter Helm, Ida Baadsgaard Jepsen, Maja Dahl Langhoff, Øjvind Lidegaard, Viktoriya Lukyanenko, Vibeke Kramer Lysdal, Simon Uhl Nielsen, Cecilia Nilsson, Kresten Rubeck Petersen, Malene Skorstengaard, Sven O. Skouby, Sandra Teiblum, Johan Tolstrup, Marianne Vestgaard. Korrespondance til forfatter: Øjvind Lidegaard, Gynækologisk klinik, RH, Oejvind.Lidegaard@regionh.dk Status: Første udkast: 2003 Opdateret i 2005, 2007, 2009, 2011, 2012 og nu 2015 Næste revision: Tentativt Indhold: Introduktion 1 Resumé af konklusiv viden 1 Resumé af kliniske rekommandationer 2 P-pilletyper 3 Trombose blandt yngre kvinder 3 Hormonel kontraception og venøs trombose 4 Hormonel kontraception og arteriel trombose 5 Kliniske aspekter 5 Referencer 8 Indledning 1
2 Omkring danske kvinder benytter p-piller (pp), først og fremmest på grund af deres gode kontraceptive egenskaber, men også på grund af nogle non-kontraceptive fordele. Blandt yngre kvinder benytter mere end hver anden pp. Den væsentligste risiko og bekymring ved brug af pp er en øget risiko for udvikling af venøs og i mindre grad arteriel trombose. Da der er tale om et lægemiddel som gives til raske kvinder, er det væsentligt, at den information der gives i forbindelse med ordination af disse også rummer en nøgtern information om de risici og fordele, der måtte være forbundet med brugen af pp. Konklusiv viden Risikoen for udvikling af tromboembolisk sygdom ved brug af pp influeres både af østrogendosis og gestagentype (II). Efter at høj-dosis pp (50ug EE) er udgået, spiller gestagentypen den største rolle for størrelsen af risikoen for venøs trombose. Den absolutte risiko for venøs tromboemboli (VTE) (dyb venøs trombose + lungeemboli), akut myokardieinfarkt (AMI) og cerebral trombose (CT) er pr ikke-gravide kvinder per år hhv 3, 1 og 2, hvis man tager gennemsnittet for aldersgrupperne år. Dødeligheden ved de tre blodproptyper er i samme aldersgruppe hhv 1%, 10% og 2% (III). Den absolutte risiko for tromboemboliske komplikationer stiger eksponentielt med alderen. Stigningen med alderen er mest markant for de arterielle tromboser (I). Den relative risiko for udvikling af tromboemboliske komplikationer ved brug af pp er ens i forskellige aldersgrupper (III). Den relative risiko for udvikling af VTE er øget 3 gange ved brug af pp med norethisteron (1. generation) levonorgestrel eller norgestimat (2. generation) og øget 6 gange ved brug af pp med desogestrel, gestoden (3. generation), drospirenon (4. generation) eller cyproteronacetat (II) Den relative risiko for udvikling af AMI og cerebral trombose ligger mellem 1,5 og 2 for forskellige typer p-piller. Der er ikke fundet konsistente forskelle i relation til gestagentype (II) Risikofaktorer for VTE er: Familiær disposition, faktor V Leiden mutation og andre genetiske tilstande som øger risikoen for trombosedannelse, overvægt og åreknuder (II). Risikofaktorer for arterielle tromboser er: Familiær disposition (førstegrads slægtninge, især hvis de har fået blodprop i ung alder), rygning, hypertension, migræne (CT), diabetes og hyperlipidæmier (I). Der er for 2. og 3. generations p-piller dokumenteret mindsket risiko for VTE ved reduktion i østrogendosis (III). Minipiller indebærer ingen øget risiko for tromboembolisk sygdom (II) Hormonspiral indebærer ingen øget risiko for tromboembolisk sygdom, snarere en beskyttelse (II) Plasterkontraception (hormonplaster Evra ) indebærer dobbelt så stor risiko for VTE som den tilsvarende pp med gestagenet norgestimat, og omking syv gange højere risiko end kvinder uden hormonel kontraception. For en kvinde på 30 år betyder det i praksis, at hendes absolutte risiko for en venøs trombose ved 10 års brug er omkring 3%. NuvaRing indebærer samme seks-doblede risiko for venøs trombose som 3. generations p- piller. P-stav (Implanon ) øger ikke risikoen for venøs eller arteriel trombose signifikant. Kliniske rekommandationer Ordination af pp skal som udgangspunkt ske i dialog med kvinden, og bør basere sig på en helhedsvurdering af såvel kontraceptive som non-kontraceptive forhold, herunder særlige risikofaktorer for tromboemboliske komplikationer (c). 2
3 Pga risikoen for venøs trombose anbefales generelt en pp med 1. eller 2. generations gestagen, dvs med levonorgestrel, norethisteron eller norgestimat (b) med lavest tilgængelige østrogendosis som førstevalg. Særlige forhold kan begrunde andet valg, fx dårlig erfaring med 1. og/eller 2. generations pp, eller non-kontraceptive indikationer (d). Til kvinder med risikofaktorer for VTE anbefales: Barrieremetoder, kobberspiral, hormonspiral, minipiller eller anden ren gestagen kontraception (c). Til kvinder med risikofaktorer for arteriel trombose anbefales: Barrieremetoder, kobberspiral, hormonspiral, minipiller eller anden ren gestagen kontraception. Ved tilstedeværende nonkontraceptive indikationer eventuelt lavdosis pp (d). Kvinder, som allerede har anvendt 3. eller 4. generations pp >1 år, kan fortsætte med disse, hvis særlige forhold taler herfor (compliance, non-kontraceptive indikationer). Derfor bør der gennemføres en individuel drøftelse med disse kvinder i forbindelse med udskrivelse af ny recept. Man bør generelt være tilbageholdende med brugen af plaster og vaginalring, da disse former indebærer den største risiko for både venøse og arterielle tromboser og fordi p-piller med lavere tromboembolisk risiko for de fleste vil være et acceptabelt alternativ (c). Alle kvinder skal informeres om den tromboemboliske risiko ved brug af hormonel kontraception (c). Alle bør informeres om symptomerne ved dyb venøs trombose og lungeemboli, så tidlig intervention sikres ved udvikling af denne komplikation (c). Kvinder, som tidligere har udviklet tromboembolisk sygdom, bør ikke ordineres kombinationsppiller, men må gerne benytte hormonspiral og minipiller (c). Kvinder med aktuel parenkymatøs leversygdom bør ikke anvende kombinations pp (d). Litteratursøgningsmetode Medline, engelsksprogede og nordiske artikler fra 1970 Der er i Danmark mere end 30 forskellige registrerede produkter. Maj Dokumentation P-pilletyper Tidligere indeholdt alle pp på markedet, samme type østrogen; ethinylestradiol (EE). De forskellige præparater adskilte sig kun ved østrogendosis, gestagendosis og gestagen type. I 2009 kom første p-pille med naturligt østrogen (østradiol valerat = E2V) på markedet i Danmark (Qlaira ) og i 2012 Zoely (med mikroniseret E2). Risikoen for tromboemboliske komplikationer ved brug af disse nye p-piller er endnu ikke epidemiologisk dokumenteret. Østrogendosis Pp med mere 50 µg EE er nu borte fra markedet i Danmark der derfor nu rummer præparater med 30-40, 30, 20 og 0 (mini-piller) g EE. Der er konsensus om, at risikoen for udvikling af tromboembolisk sygdom ved brug af pp er mindsket i takt med reduktionen i pp rnes østrogendosis. Fra starten af 1980erne har pp med 30-40g EE domineret markedet. For de nye p-piller med østradiol (E2V elller E2) kan man som tommelfingerregel regne med at 10-20ug EE svarer til 2mg E2/E2V. 3
4 Gestagentyper Det var først med publikationen af fire nye epidemiologiske studier i midten af 1990erne, at det blev klart, at også gestagentyperne kunne spille en rolle for størrelsen af risikoen for at udvikle tromboembolisk sygdom (1, 2). Man inddeler gestagenerne i generationer. Første-generation omfatter de typer, som blev markedsført først, i Danmark væsentligt pp med norethisteron. Andengenerations gestagenerne omfatter norgestrel, levonorgestrel og norgestimat. Tredje-generations gestagener udgøres af desogestrel og gestoden. I 2001 kom 4. generations gestagenet drospirenon. Det har ud over en gestagen effekt også en let diuretisk effekt. August 2009 kom så fjerde-generations gestagenet dienogest (DNG), som er et estranderivat ligesom norethisteron, altså principielt et 1. generations gestagen. Nomegestrolacetat, (NOMAC), der anvendes i Zoely er et progesteronderiveret gestagen af 19-norprogesteron typen. Generelt beskrives pp i generationer efter gestagentypen, men på baggrund af NOMAC og andre ny introducerede gestagener vil en ændring i klassifikation efter struktur og farmakodynamiske egenskaber være mere korrekt. Tromboemboliske sygdomme blandt yngre kvinder De tre væsentlige tromboemboliske sygdomme, som kan ramme yngre kvinder, er cerebral trombose (CT), akut myokardieinfarkt (AMI), samt dyb venøs trombose og lungeemboli tilsammen venøs tromboemboli (VTE). Blandt ikke gravide kvinder år gamle er den hyppigste tromboemboliske komplikation den venøse trombose, som blandt de kvinder, der ikke anvender hormonel kontraception optræder med to tilfælde pr kvinder pr. år. Blandt kvinder i alderen år er forekomsten i gennemsnit dobbelt så høj eller fire pr pr. år (7). Blandt ikke gravide kvinder år forekommer der 0,6 arterielle tromboser pr pr. år, mens der blandt kvinder mellem 30 og 49 år i gennemsnit forekommer fem tilfælde pr kvinder pr. år. De vigtigste risikofaktorer for arteriel trombose er høj alder, rygning, hyperkolesterolæmi, diabetes, hypertension og migræne, især migræne med aura. Hormonel kontraception og venøs trombose Generelt øger præparater med gestagen alene ikke risikoen for venøs trombose. Det gælder således både minipiller, østrogenfri p-pille (Cerazette ), hormonspiral og hormonstav. Risikoen blandt brugere af kombinationspræparater afhænger dels af østrogendosis, dels af gestagentypen, og endelig af administrationsvejen, som det fremgår af Tabel 1. Det ses, at kombinations-p-piller med de gamle 1. (norethisteron) og 2. generations gestagener (levonorgestrel og norgestimat) øger risikoen omkring tre gange, mens p-piller med de nyere 3, generations gestagener (desogestrel og gestoden) og 4. generations gestagenet drospirenon øger risikoen 5-6 gange, afhængigt af østrogendosis. De angivne relative risici er et vægtet gennemsnit af nyere publikationer om emnet (1-12). Der er en overbevisende konsistens mellem resultaterne fra de to største og seneste studier på området (7, 12). Det fremgår også, at en middeldosis p-pille (30 ug EE) med ældre gestagener indebærer mindre risiko for venøs trombose end en lavdosis p- pille (20 ug EE) med de nye gestagener. Endelig ses det, at plaster-kontraception indebærer en syvdobling af risikoen for udvikling af venøs trombose og dermed er det produkt, som øger risikoen mest (7, 10). 4
5 Norethisteron Levonorgestrel Norgestimat Desogestrel og Etonogestrel Gestoden Drospirenon Cyproteron Risikoen for at udvikle en venøs trombose er omkring 50% højere det første år man anvender produktet, end de følgende år. De risici som er angivet i tabellen er de, som gælder efter det første år. Skift direkte fra et produkt til et andet indebærer ikke nogen øget risiko, mens kvinder, som starter op efter en pause på tre måneder eller længere, igen vil opleve en forhøjet risiko når brugen genoptages uanset om det er med et nyt eller samme præparat (7). Tabel 1 Den relative risiko for venøs trombose blandt brugere af forskellige former for hormonel kontraception i forhold til ikke brugere. Høj dosis EE 7* ug EE 3 3 3, ug EE 2,5? Gestagen alene 1 1 Østradiol/dienogest Ca 4 Hormonspiral 0,8 Depot gestagen 1-2 1,4 # EE = ethinylestradiol, *) plasterkontraception, ) Herunder vaginal ring # ) ikke signifikant øget i en enkelt undersøgelse Hormonel kontraception og arteriel trombose Mens kombinationspræparater øger risikoen for venøs trombose mellem tre og syv gange, indebærer brugen af hormonel kontraception en væsentlig mindre påvirkning af risikoen for arteriel trombose. I Tabel 2 er resultaterne af nyere studier resumeret. Det fremgår igen, at gestagen alene ikke indebærer nogen signifikant øgning af risikoen for arteriel trombose. Blandt brugere af kombinationsp-piller, øger middeldosis p-piller med 2. og 4. generations gestagener samt lavdosis 3. generations gestagener risikoen omkring 50%, middeldosis p-piller med 3. generations gestagener fordobler risikoen mens den største risiko findes blandt brugere af vaginal ring og plaster-kontraception (8, 9, 13). I modsætning til fundene ved venøs trombose ses der ikke nogen væsentlig ændring i risikoen for arteriel trombose med varigheden af brugen. Kliniske aspekter Da den absolutte risiko for udvikling af tromboemboliske komplikationer øges så markant med stigende alder, må også de kliniske anbefalinger afspejle dette faktum. Kvinder under 30 år For yngre kvinder (< 30 år) uden (kendt) disposition for venøs trombose anbefales en 2. generations kombinationsp-pille som førstevalg. Da risikoen for arteriel trombose er lav blandt yngre kvinder, kan kvinder med enkelte dispositioner til disse tilstande godt anvende kombinationsp-piller. Da der ikke er nogen væsentlig forskel på risikoen for arteriel trombose ved anvendelse af forskellige gestagentyper, vægter hensynet til de venøse tromboser højest, og 5
6 Norethisteron Levonorgestrel Norgestimat Desogestrel og Etonogestrel Gestoden Drospirenon Cyproteron anbefalingen er derfor stadig en 2. generations p-pille med lavest mulige østrogendosis som førstevalg. Tabel 2 Den relative risiko for arteriel trombose blandt kvinder som anvender forskellige former for hormonel kontraception i forhold til ikke brugere. Høj dosis EE 3* 2, ug EE 2 1,5 1, ,6 1,5 20 ug EE? 1,5 1,5 1 Gestagen alene 1 1,4 Østradiol/dienogest? Hormonspiral 1 Depot gestagen 1,5 # EE = ethinylestradiol, *) plasterkontraception, ) Vaginal ring # ) ikke signifikant øget i en enkelt undersøgelse En del kvinder kan have forsøgt en 2. generations p-pille og have dårlige erfaringer med disse. Så dårlige, at de ikke er indstillet på at anvende dem igen. I disse tilfælde kan kvinder uden disposition for venøs trombose anvende 3. eller 4. generations p-piller, blot de informeres om den derved fordoblede risiko for venøs trombose i forhold til brug af 2. generations p-piller. Til kvinder med genetisk disposition for venøs trombose anbefales gestagen produkter. De kontraindikationer, som gælder for kombinationspræparater, gælder således ikke for produkter, som alene indeholder gestagen. Kvinder over 30 år Blandt kvinder over 30 år skal man i stigende grad være opmærksom på andre risikofaktorer, både for venøse og arterielle tromboser. Hvis en kvinde er disponeret for enten venøs eller arteriel trombose, anbefales generelt produkter med gestagen alene, fx hormonspiral, som ud over ikke at øge risikoen for tromboemboliske komplikationer, også mindsker de blødningsgener, en del kvinder oplever i sidste halvdel af deres fertile periode. Mens man således generelt må fraråde kvinder med risikofaktorer for arteriel trombose kombineret med alder over 35 år at anvende kombinationsp-piller, kan disse kvinder godt anvende produkter med gestagen alene (14). 6
7 Information til kvinder som ordineres hormonel kontraception af kombinationstypen. Alle kvinder bør informeres om både den øgede risiko for venøs trombose, som brugen af kombinationspræparater indebærer. Men også om at kontakte egen læge ved symptomer på en dyb venøs trombose (lægsmerter, hævelse) eller lungeemboli (dyspnø). På den måde sikres tidlig diagnostik og behandling, som er afgørende for at undgå alvorlige komplikationer til disse blodpropper, som i værste fald kan være dødelige. For kvinder over 30 år, bør man også informere om symptomerne på cerebral trombose, da tidlig diagnostik og behandling også her kan være af vital betydning for følgerne af en sådan trombose. Skal man screene kvinder for genetisk disposition til venøs trombose før man ordinerer hormonel kontraception? Generel screening anbefales ikke pga høj cost-efficacy ratio.. Derimod bør alle spørges ud om familiær disposition til venøse tromboser (struktureret annamnese optagelse). Hvis der forekommer venøse tromboser blandt førstegrads slægtninge før 50-års alderen, bør man gennemføre en koagulationsudredning forud for ordinationen af kombinationsp-piller. Selv hvis en sådan falder normal ud, må man regne med, at disse kvinder alligevel vil have en øget risiko for udvikling af venøs trombose, dog ikke i et omfang, som kontraindicerer anvendelse af kombinationsprodukter. Finder man omvendt en genetisk disposition, bør kvinden holde sig til produkter, som alene indeholder gestagen (15). Kvinder med sygdomme, som behandles med hormonel kontraception En række tilstande behandles i dag med p-piller. Det gælder fx kvinder med polycystisk ovariesyndrom, endometriose og akne-problemer. En del af disse kvinder oplever bedre effekt af kombinationsprodukter med nyere gestagentyper. I disse tilfælde kan den øgede risiko for venøs trombose godt opvejes af indikationen for at behandle deres sygdom eller tilstand. Især for denne gruppe er informationen vedrørende symptomerne på venøs trombose væsentlig. Skal kvinder som har anvendt høj-risiko præparater i flere år uden problemer skifte til lavrisiko produkter? Efter de første måneders brug ligger risikoen for venøse tromboemboliske komplikationer stabilt (svarende til de relative risici der er angivet i tabellerne). Det betyder, at uanset hvornår man skifter fra et høj-risiko til et lav-risiko produkt, vil man derfor halvere sin risiko for udvikling af venøse tromboser (7, 15). Vejledende kan her være den enkelte kvindes egne erfaringer med ældre p-pilletyper med 2. generations gestagener. Hvis kvinden har forsøgt disse, og ikke trivedes med disse, kan man godt argumentere for at fortsætte med det nye produkt. Hvis kvinden omvendt aldrig har prøvet lavrisiko produkter, bør man diskutere et skift, og ved skift efterfølgende lade sig vejlede af, hvordan kvinden trives med dette. Lav-dosis p-piller med ældre gestagentyper Der findes nu også i Danmark p-piller med 20 ug EE og 2. generations gestagenet levonorgestrel. Selv om vi ikke har epidemiologiske data på disse produkter, må man ud fra resultaterne af hidtidige undersøgelser antage, at netop denne kombination vil indebære den laveste risiko for udvikling af venøs trombose og derfor være det anbefalede førstevalg for en 2. generations p- pille. 7
8 Referencer 1. Dinger JC, Heinemann LAJ, Kühl-Habich D. The safety of a drospirenone-containing oral contraceptive: Final results from the European Active Surveillance study on oral contraceptives based on 142,475 women years of observation. Contraception 2007; 75: Vlieg AVH, Helmerhorst FM, Vandenbroucke JP, Doggen CJ, Rosendaal FR. The venous thrombotic risk of oral contraceptives, effects of estrogen dose and progestagen type: results of the MEGA case-control study. BMJ. 2009; 339: b Lidegaard Ø, Løkkegaard E, Svendsen AL, Agger C. Hormonal contraception and risk of venous thromboembolism: national follow-up study. BMJ. 2009; 339: b Dinger J, Assmann A, Möhner S, Minh TD. Risk of venous thromboembolism and the use of dienogestand drospirenone-containing oral contraceptives: Results from a German case-control study. J Fam Plann Reprod Health Care 2010; 36: Parkin L, Sharples K, Hernandez RK, Jick SS. Risk of venous thromboembolism in users of oral contraceptives containing drospirenone or levonorgestrel: Nested case-control study based on UK General Practice Research Database. BMJ 2011: 340: d Jick SS, Hernandez RK. Risk of non-fatal venous thromboembolism in women using oral contraceptives containing drospirenone compared with women using oral contraceptives containing levonorgestrel: case-control study using United States claims data. BMJ 2011; 340: d Lidegaard Ø, Nielsen LH, Skovlund CW, Skjeldestad FE, Løkkegaard E. Risk of venous thromboembolism from use of oral contraceptives containing different progestogens and estrogen doses: Danish cohort study BMJ 2011; 343: d Food and Drug Adminidsration, Office of surveillance and epidemiology. Combined hormonal contraceptives (CHCs) and the risk of cardiovascular disease endpoints. FDA 2011: 9. Gronich N, Lavi I, Rennert G. Higther risk of venous thrombosis associated with drospirenone-containing oral contraceptives: a population-based cohort study. CMAJ 2011; DOI: /cmaj Lidegaard Ø, Nielsen LH, Skovlund CW, Løkkegaard E. Venous thrombosis in users of non-oral hormonal contraception: follow-up study, Denmark , BMJ 2012;344:e Lidegaard Ø, Milsom I, Geirsson RT, Skjeldestad FE. Hormonal contraception and venous thrombosis. Acta Obstet Gynecol Scand 2012; 91: Vinogradova Y, Coupland C, Hippisley-Cox J. Use of combined oral contraceptives and risk of venous thromboembolism: nested case-control studies using the QResearch and CPRD databases. BMJ : h2135 doi: /bmj.h Lidegaard Ø, Løkkegaard E, Jensen A, Skovlund CW, Keiding N. Thrombotic stroke and myocardial infarction with hormonal contraception. N Engl J Med 2012; 366: WHO: Medical eligibity criteria for Contraceptive use. 4 th Edition Lidegaard Ø. Hormonal contraception, thrombosis and age. Expert Opinion. Drug Safety 2014; 13:
P-pille og trombose
P-pille og trombose 10.8.2011 Forfatter: Øjvind Lidegaard OC guideline gruppe: Kresten Rubeck Petersen, Peter Helm, Lars Franch Andersen og Ø. Lidegaard Korrespondance til tovholder: Øjvind Lidegaard,
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereP-piller og trombose
P-piller og trombose Øjvind Lidegaard, Anne Vibeke Schiødt, Erik Fangel Poulsen Ugeskr. Laeger 2001; 163 (34): 4549-53. Formålet med denne artikel er at give en opdateret status vedrørende de tromboemboliske
Læs mereP piller Forbrug og risiko for blodpropper
P piller Forbrug og risiko for blodpropper Indhold Resumé, konklusion og anbefalinger.... 3 Indledning... 5 Viden om p pillers sikkerhed gennem tiden... 6 Information om risiko for blodpropper i produktinformationen...
Læs mereP-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004
P-piller til kvinder med særlige risici.8.2004 (Del af DSOG-guidelines) Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referent: Erik Fangel Poulsen Valget af kontraception til kvinder, mænd og par er altid baseret på en
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs merelåst JUNI 2016 P-pille analyse Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark
låst JUNI 2016 P-pille analyse Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom
Læs mereHORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER
HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),
Læs mereHvornår bør p-piller seponeres? Risikovurdering i forhold til venøs og arteriel trombose.
Hvornår bør p-piller seponeres? Risikovurdering i forhold til venøs og arteriel trombose. Baggrund I Danmark bruger 33% af alle kvinder i alderen 5-44 år P-piller (4). De fleste kvinder opstarter p- pillebehandling
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereIndledning. Formål. Baggrund
P-pillekontrol i Almen praksis: En gennemgang og analyse af 739 patienter på hormonel antikonceptiva samt afdækning af den generelle holdning til p-pillekontrol blandt lægerne i Almen praksis Af Sanne
Læs merePrævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017.
Prævention Der findes mange former for beskyttelse mod graviditet. Det er oftest muligt at finde en løsning for den enkelte i den givne situation. Her beskrives lidt forskellige former: P-piller: De almindelige
Læs merePrævention fra A til Z
Prævention fra A til Z Hovedbudskab Hvis man vil have sex og ikke vil være gravid, skal man bruge prævention - ALTID 250.000 kvinder dør om året i forbindelse med graviditet og fødsel Ikke-planlagte graviditeter
Læs mereNyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)
Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereHormonel kontraception og cancer
Hormonel kontraception og cancer Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer: Lars Franch Andersen (tovholder), Lisbeth Andreassen,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler
17 December 2015 EMA/PRAC/835771/2015 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler Vedtaget den 30. november-3. december
Læs mereUDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi
UDREDNING FOR TROMBOFILI LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dagsorden Trombofili, definition Hvem skal udredes? Hvornår skal man udrede? Udredningsprogram Trombofili
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereHormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom
Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet FYGO 19. marts 2009 HT, hjerte og kar Hormonbrug i Danmark AMI blandt kvinder og mænd i DK HT og kredsløbssygdom
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereHormonal kontraception status 2011
Gynækologi Hormonal kontraception status 2011 Af Sven O. Skouby P-piller er blandt de hyppigst ordinerede lægemidler i almen praksis. Med nutidens lave hormonindhold er hyppigheden af bivirkningerne blevet
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereHandlingsplan for Personlig Medicin
Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1 HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs merePatientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering
Patientombuddets Klagecenter Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering Oplæg til Temadag på Herlev Hospital den 20. November 2012 ved cand. jur, specialkonsulent Katrine Bosmann
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereaugust 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle Danahus Lindelse Humble + betyder, at der er krav til ændringer Kommentarer vedrørende krav
Embedslægetilsyn 2010 En samlet oversigt over alle plejecentrenes afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet, der giver anledning til følgende krav: august 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereSp 25 Anticonception. Nævn 3 absolutte kontraindikationer mod P-piller
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark Kun 1½ minut pr. lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereNotat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereSp 1 Føtale respirationsbevægelser påvist ved UL skanning i 3.trimester
Sp 1 Føtale respirationsbevægelser påvist ved UL skanning i 3.trimester A: Ses typisk ved føtalt stress (fosteret gisper) B: Udtrykker at fosteret trives godt (har overskud til at træne lungerne ) C: Tyder
Læs mereEpiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006
Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Oversigt over fremlæggelse Udvikling i epiduralbedøvelse blandt fødende på fødegangen Aalborg
Læs mereStatsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt
2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereHelbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks
Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for
Læs mereGestagenspiral. - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder?
Gestagenspiral - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder? Forskningstræningshold nr. 37 Ane Fuglsbjerg Kirstine Würtz Iversen Lone Riis Johannesen Marianne Thisted Svinding
Læs mere