Zoom. på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Zoom på arbejdsmarkedet 29

2 Zoom på arbejdsmarkedet 29

3 Zoom på arbejdsmarkedet 29 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Redaktion/forfatter: LO s økonomi- og arbejdsmarkedsafdeling Rapporten kan rekvireres og læses på Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk Layout: LO ISBN: ISBN online: ISSN: LO-varenr.: 2114 November 29

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Indledning Sammenfatning 5 2. Fokus på arbejdsmarkedet Markant fald i beskæftigelsen Arbejdsløsheden stiger eksplosivt Arbejdsstyrken falder Beskæftigelsespolitik Et beskæftigelsespolitisk overblik Finansiering af det enstrengede beskæftigelsessystem Finansiering af aktivering og refusionssatser En aktiv beskæftigelsespolitik LO s jobcenterindikatorer 54 Bilag 1. Kommuner fordelt på klynger 59 Bilag 2. Alle jobcentre rangordnet efter klynge og indeksværdi 6 4. Revalidering Regelsættet Udviklingen i revalideringsindsatsen Effekt af revalidering Offentlige udgifter i forbindelse med revalidering Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet i op- og nedgangstider Befolkningen fordelt på herkomst Højkonjunkturen gavnede indvandrere og efterkommere Rammer krisen på arbejdsmarkedet etnisk skævt? Uddannelse afgørende for beskæftigelsen 88

5 4 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Indledning Dansk økonomi står midt i en økonomisk krise. Konjunktursituationen er på meget kort tid vendt fra buldrende højkonjunktur tæt på kapacitetsgrænsen med historisk lav ledighed til faldende BNP, faldende beskæftigelse og kraftigt stigende arbejdsløshed. Det er nu, at den danske arbejdsmarkedsmodel for alvor skal vise sit værd. Det er især vigtigt, at de mange fra svagere grupper, der opnåede fodfæste på arbejdsmarkedet i højkonjunkturen, ikke skubbes ud igen som følge af krisen. Her skal den aktive arbejdsmarkedspolitik spille en central rolle. Beskæftigelsespolitikken står over for store udfordringer med mange nye arbejdsløse, som skal sikres den hurtige og rette indsats, der giver dem mulighed for at vende tilbage til beskæftigelse. Disse udfordringer bliver ikke mindre af, at regeringen har besluttet, at beskæftigelsesindsatsen fra 1. august 29 overgår til et enstrenget kommunalt system. De mange nye arbejdsløse kommer således til et jobcenter midt i en omstillingsproces. Dertil kommer, at den statslige del og den kommunale del af jobcentrene hidtil har anvendt meget forskellige redskabsvifter i aktiveringen af de arbejdsløse. Ordinær uddannelse og løntilskudsjob har været de foretrukne aktiveringsredskaber i den statslige del af jobcentrene, mens særligt tilrettelagte projekter har været det væsentligste redskab i kommunerne. Disse forskelle kan kun i beskedent omfang forklares ved forskelle i målgrupperne. Kommunerne har indtil nu ikke taget fat på det grundlæggende problem, at folk mangler kompetencer for at komme i job. Dette er bekymrende i forhold til beskæftigelsesindsatsen generelt og særligt i den nuværende situation med store fyringsrunder og nedlæggelser af arbejdspladser, er det væsentligt, at fokus i beskæftigelsespolitikken i højere grad rettes mod uddannelse og opkvalificering. Dette års Zoom på arbejdsmarkedet gennemgår indledningsvist den overordnede udvikling i beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsstyrke med særligt fokus på det seneste års voldsomme tilbageslag. Efterfølgende beskrives den aktive arbejdsmarkedspolitik og de seneste regelændringer præsenteres. I lyset af overgangen til et fuldt kommunaliseret beskæftigelsessystem stilles skarpt på de kommunale udgifter til aktivering. Blandt andet som opfølgning på behovet for fastholdelse af relativt svage grupper på arbejdsmarkedet, undersøges udviklingen i revalidering. Revalidering er et redskab, der netop benyttes til at fastholde personer med begrænsninger i erhvervsevnen gennem om- og opkvalificering. Siden 21 er brugen af revalidering imidlertid faldet væsentligt. Endeligt analyseres udviklingen i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I den kraftige højkonjunktur trådte de i stort tal ind på arbejdsmarke-

6 det og fandt beskæftigelse. Den forhøjede arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er en af de positive følger af den høje arbejdskraftefterspørgsel de seneste år. Indvandrerne er indtil videre ramt mindre hårdt af krisen end befolkningen som helhed. Dette tyder på, at de formår at gribe chancen, når de får den ude på arbejdspladserne Sammenfatning Dansk økonomi er gået fra at være på grænsen til den maksimale produktion til at have rigeligt med ledig kapacitet. Kapitel 2 dokumenterer, at der på godt et år er blevet 57. flere arbejdsløse, og der er ikke udsigt til nogen afbødning i den meget kraftige nedtur, vi har set på arbejdsmarkedet siden sommeren 28. Beskæftigelsen er faldet med 73. personer siden toppen i 3. kvartal 28. Antallet af beskæftigede er nu tilbage på samme niveau som i efteråret 26. Det er især ansatte inden for bygge- og anlægsbranchen, transport og handel samt industrien, der har mærket afskedigelserne. Der er særligt mændene, der har oplevet stigende arbejdsløshed. Det skyldes primært, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget i den private sektor, der er mere udsat i den økonomiske krise end det offentlige. Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og arbejdsløse, faldt fra 27 til 28 med knap 8. personer. Der er således sket en nettoafgang fra arbejdsmarkedet. Det er første gang siden 24, at arbejdsstyrken falder. I lyset af den aktuelle økonomiske krise er der lagt op til et større fald i arbejdsstyrken i år. Arbejdsstyrken er ifølge foreløbige nationalregnskabstal faldet med 18. personer i 1. halvår 29 sammenholdt med samme periode sidste år. Hvis denne udvikling fortsætter, er der stor risiko for, at det meste af fremgangen i beskæftigelse og arbejdsstyrke, der er skabt under højkonjunkturen, hurtigt tabes igen. Kapitel 3 beskriver den seneste udvikling i den aktive beskæftigelsespolitik. Den seneste omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats er overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Det nye finansieringssystem betyder, at der indføres en række incitamenter for kommunerne til at aktivere dagpengemodtagere på bestemte tidspunkter. Denne form for incitamenter er hidtil kendt fra beskæftigelsesindsatsen over for ikke-forsikrede arbejdsløse, mens de statslige jobcentre ikke lå under for dem. Bekymringen er, at incitamentsstrukturen i finansieringen kan indebære, at beskæftigelsesindsatsen i det nye enstrengede system i højere grad tager udgangspunkt i, hvad der bedst kan betale sig for kommunen. Udgangspunktet bør dog være, hvilken indsats der giver den enkelte arbejdsløse de bedste beskæftigelsesmuligheder. Kommunernes aktiveringsindsats og udgifter varierer meget på tværs af landet. Især udgifterne og omfanget af særlig tilrettelagte projekter i kommunalt regi er forskel-

7 6 ligt fra kommune til kommune. En del kommuner har haft meget store omkostninger ved at opretholde deres egne særlig tilrettelagte projekter, da der har været et meget lavt antal deltagere i 28. Man kan frygte, at de mange faste omkostninger ved at have et særlig tilrettelagt projekt vil betyde, at kommunerne vil blive fristet til også at anvende dem over for stærke arbejdsløse, herunder dagpengemodtagere. Det er problematisk, da særlige tilrettelagte projekter især er for ledige med særlige behov. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om aktiveringsindsatsen har ændret sig over for de arbejdsløse dagpengemodtagere, da der endnu ikke er statistik for det enstrengede beskæftigelsessystem. Efter den økonomiske krise har fået fat, er antallet af arbejdsløse steget kraftigt. Det er så småt begyndt at påvirke aktiveringsomfanget, som er steget i løbet af 1. halvår af 29. Stigningen skyldes primært aktivering af kontanthjælpsmodtagere, som i høj grad bliver straksaktiveret ved arbejdsløshed. Dagpengemodtagere aktiveres i overvejende grad senere. Rettidigheden for aktivering af kontanthjælpsmodtagere ligger på trods af forbedringer noget under niveauet for rettidigheden i aktivering af dagpengemodtagere. Dertil kommer, at antallet af arbejdsløse stiger kraftigt. Dette underbygger bekymringen for, at rettidigheden vil begynde at dale, når kommunerne overtager beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har en noget anderledes redskabsanvendelse over for de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, end den statslige del har haft over for dagpengemodtagerne, og forskellene er kun blevet større det seneste år. Selv de kontanthjælpsmodtagere, som er tættest på arbejdsmarkedet, er primært aktiveret i særlig tilrettelagte projekter, mens dagpengemodtagerne primært er i løntilskud eller under uddannelse. Dermed bliver dagpengemodtagerne i langt højere grad end kontanthjælpsmodtagerne opkvalificeret under arbejdsløshed. Forskelle i regler og satser for de to grupper bliver i nogen grad harmoniseret med overgangen til det enstregede beskæftigelsessystem. En harmonisering af selve indsatsen går forhåbentlig i retning af mere opkvalificering af kontanthjælpsmodtagerne, og ikke imod en højere grad af anvendelse af særlig tilrettelagte projekter for dagpengemodtagere. Kapitel 4 gennemgår regelsættet for og udviklingen i revalidering. Det vises blandt andet, at revalidering udviser større beskæftigelsesmæssige effekter end aktivering, hvilket er baggrunden for anbefalingen om at rette op på det kraftige fald i revalideringsindsatsen. Specielt beskæftigelseseffekterne af at revalidere personer med kortere uddannelse ligger på et højt niveau. Derudover vises det, at der er en samfundsøkonomisk gevinst, hvis man øger revalideringsomfanget og derved nedbringer antallet af personer på fleksjob. Hvis 1 pct. af fleksjobberne var blevet tilbudt revalidering som 4-årige, ville samfundet have sparet 4,5 mia. kr.

8 Kapitel 5 stiller skarpt på udviklingen i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere under højkonjunkturen og i den nuværende krise. Den seneste højkonjunktur har sikret mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det har således været muligt for disse grupper at opnå beskæftigelse, da tiderne var gode. Kapitlet viser, at det er blevet til omkring 4. ekstra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse over fire år. 7 Det vigtige er nu at sikre, at de ikke forlader arbejdsmarkedet igen i de dårlige tider. Det dokumenteres, at selv om krisen har ramt indvandrere og efterkommere hårdt, er de tilsyneladende ramt mindre hårdt end etniske danskere. En del af forklaringen skal findes i, at en væsentlig del af indvandrerne finder beskæftigelse i brancher, som er mindre konjunkturfølsomme, men det er tilsyneladende og overraskende nok ikke hele forklaringen. Der er tillige tegn på, at de også generelt fastholder beskæftigelsen. Det er fortsat en lavere andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som deltager på arbejdsmarkedet og opnår beskæftigelse, end det er tilfældet for etniske danskere. En betydelig del af disse forskelle kan henføres til forskelle i uddannelsesniveau. Særligt giver danske uddannelsespapirer indvandrerne et godt udgangspunkt på det danske arbejdsmarked, mens indvandrere, som medbringer en uddannelse fra udlandet, har væsentligt mindre chance for at opnå beskæftigelse. Der er ganske stor variation mellem kommunernes succes med at sikre indvandrerne og deres efterkommere beskæftigelse. Selv hvis der tages højde for forskellene mellem indvandrerne i kommunerne, halter de største byer som København og Århus efter, når det gælder beskæftigelse og uddannelse til borgere af ikke-vestlig herkomst. Derimod klarer flere af kommunerne på Københavns vestegn sig bedre end gennemsnittet. Samlet set er der sket store fremskridt i forhold til erhvervsdeltagelse og beskæftigelse for personer af ikke-vestlig herkomst. Der er dog stadig betydeligt rum til yderligere forbedring. Særligt er uddannelsesindsatsen helt essentiel for at sikre efterkommernes chancer på arbejdsmarkedet.

9 8 2. Fokus på arbejdsmarkedet Dansk økonomi er gået fra at være på grænsen af produktionspotentialet til at have rigeligt med ledig kapacitet. På godt et år er der blevet 57. flere arbejdsløse, og der er ikke udsigt til nogen større afbødning i den meget kraftige nedtur, vi har set på arbejdsmarkedet siden sommeren 28. Afsnit 2.1. viser, at beskæftigelsen er faldet med 73. personer siden toppen i 3. kvartal 28, jf. figur 2.1. Antallet af beskæftigede er nu tilbage på samme niveau som i efteråret 26. Det er især ansatte inden for bygge- og anlægsbranchen, transport og handel samt industrien, der har mærket afskedigelserne. Afsnit 2.2. konstaterer, at arbejdsløsheden er steget med rekordfart siden sommeren 28. Det er især mændene, der har oplevet stigende arbejdsløshed. Det skyldes primært, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget i den private sektor, der er mere udsat i den økonomiske krise end den offentlige sektor. Afsnit 2.3. viser, at beskæftigelsen i den aktuelle økonomiske krise er faldet mere end arbejdsløsheden er steget. Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og arbejdsløse, faldt fra 27 til 28 med knap 8. personer. Der er således sket en nettoafgang fra arbejdsmarkedet. Det er første gang siden 24, at arbejdsstyrken falder. I lyset af den aktuelle økonomiske krise er der lagt op til et større fald i arbejdsstyrken i år. Arbejdsstyrken er ifølge foreløbige nationalregnskabstal faldet med 18. personer i 1. halvår 29 sammenholdt med samme periode sidste år. Figur 2.1. Arbejdsstyrken opdelt på beskæftigede og arbejdsløse 1. personer 1. personer 4 arbejdsløse beskæftigede (højre akse) 3 arbejdsstyrken (højre akse) Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10 Hvis denne udvikling fortsætter, er der stor risiko for, at det meste af fremgangen i beskæftigelse og arbejdsstyrke, der er skabt under højkonjunkturen, hurtigt bliver tabt igen Markant fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen toppede i 3. kvartal 28 med beskæftigede, jf. figur 2.2. Siden da er beskæftigelsen faldet med 73. personer. Det betyder, at antallet af beskæftigede nu er tilbage på samme niveau som i efteråret 26. Figur 2.2. Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 1. personer Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som antallet af beskæftigede i forhold til befolkningen i alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesfrekvensen følger udviklingen i den samlede beskæftigelse, og den er dermed også faldet gennem de seneste tre kvartaler. Og i 1. kvartal 29 kom frekvensen under 8 pct. Den offentlige beskæftigelse er i vid udstrækning politisk bestemt. Antallet af offentligt ansatte har ligget relativt stabilt omkring 825. personer i årene 23-27, jf. tabel 2.1. Den offentlige beskæftigelse var i 28 påvirket af forårets konflikt, der omfattede store dele af den kommunale og regionale sektor. Det skyldes, at strejkende ikke optræder som beskæftigede i nationalregnskabet, men som værende på orlov. Den offentlige beskæftigelse er dermed kunstigt lav i 28, og det giver samtidig anledning til en efterfølgende forholdsvis stor stigning i den opgjorte offentlige beskæftigelse i 29. I 1. halvår af 29 ligger beskæftigelsen i den offentlige sektor omkring 1. personer højere end gennemsnittet fra de foregående år.

11 1 Tabel 2.1. Beskæftigelsen eksklusiv orlov fordelt på privat og offentlig sektor personer Privat sektor Offentlig sektor I alt Heraf støttet Anm.: Beskæftigelsen i 29 er gennemsnit af 1. og 2. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet og Personer uden ordinær beskæftigelse. Den private beskæftigelse har i de seneste årtier udgjort omkring 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Udviklingen i den private beskæftigelse følger i hovedtræk den økonomiske konjunkturudvikling. Beskæftigelsen steg således med 178. personer fra 24 til 28, mens antallet af beskæftigede faldt med 77. fra 28 til 1. halvår 29, svarende til at 43 pct. af højkonjunkturens stigning i den private beskæftigelse er væk allerede nu. Kraftigt fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren Faldet er tydeligst i bygge- og anlægssektoren, hvor beskæftigelsen er faldet med 18. personer alene i 1. og 2. kvartal 29, jf. figur 2.3. Det betyder, at antallet af ansatte inden for sektoren er tilbage på samme niveau som i starten af 25. Figur 2.3. Den samlede beskæftigelse fordelt på erhverv Indeks kvt. =1 Indeks kvt. = Landbrug mv. Bygge- og anlæg Industri Privat service Offentlig service Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg udgør omkring 6 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til knap 17. personer i 2. kvartal 29. I 1. kvartal 27 var 192. personer ansat inden for byggeriet svarende til lidt under 7 pct. af den samlede beskæftigelse. 11 Industriens beskæftigelse har været aftagende det seneste år, og er i alt faldet med 37. personer siden 1. kvartal 28. Industrien udgør ca. 38. personer, hvilket svarer til 14 pct. af den samlede beskæftigelse. Set i et længere perspektiv kan et yderligere fald forventes, da industrien også fremover vil stå over for en kraftig global konkurrence. Siden 3. kvartal 28 er beskæftigelsen inden for privat service faldet med godt 4. personer. Der er dermed tale om et markant brud med det seneste årtis udvikling. Beskæftigelsen i privat service har således været stigende siden Fra 25, hvor stigningen i beskæftigelsen tiltog, er beskæftigelsen inden for privat service steget med ca. 1 pct. Næsten 48 pct. af det samlede antal beskæftigede er ansat inden for privat service, svarende til ca personer. I offentlig service var beskæftigelsen steget fra 1. kvartal til 2. kvartal 29 med 6. personer. Det markante fald i 2. kvartal 28 kan tillægges strejken i foråret 28. Antallet af fuldtidspersoner i støttet beskæftigelse er steget med omkring 7. i perioden og med lidt under 1. fuldtidspersoner fra 27-29, jf. tabel 2.2. Virksomhedspraktik og løntilskud er aktiveringsredskaber, og afhænger derfor i høj grad af antallet af arbejdsløse. Antallet i virksomhedspraktik er steget med over 2.8 fuldtidspersoner fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 29, hvilket skal ses i lyset af den Tabel 2.2. Støttet beskæftigelse, 2. kvartal i året Fuldtidspersoner - Virksomhedspraktik Løntilskud Fleksjob Skånejob Servicejob Voksenlærlinge I alt Anm.: Tallene er for 2. kvartal. Databrud fra 26 til 27. Det blev i 22 besluttet, at servicejobordningen skal udfases, og resultatet af ordningens ophør ses ved, at gruppen er faldet støt gennem perioden. Kilde: Danmarks Statistik og Personer uden ordinær beskæftigelse.

13 12 store stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Der ses ligeledes en mindre stigning i antallet af fuldtidspersoner i løntilskud, se i øvrigt afsnit 3.3. Antallet af personer i fleksjob har været støt stigende i perioden og de udgør ca i 2. kvartal 29, mens brugen af skånejob har ligget nogenlunde stabilt igennem årene. Der blev i 28 åbnet for yderligere tilgang til voksenlærlinge, hvilket giver sig udslag i omkring 2. flere voksenlærlinge fra 2. kvartal 27 til 2. kvartal 28. I 2. kvartal 29 er antallet godt og vel tilbage på niveauet fra 27, hvilket kan være en følge af den svære situation, som specielt byggeriet befinder sig i. Det gør det vanskeligt for potentielle voksenlærlinge at finde praktikpladser Arbejdsløsheden stiger eksplosivt Arbejdsløsheden nåede et historisk lavt niveau i juni 28 med 46.5 registrerede fuldtidsledige, jf. figur 2.4. Siden da er arbejdsløsheden gennemsnitligt steget med ca. 4.1 fuldtidsledige pr. måned til et niveau på 13.7 fuldtidsarbejdsløse i august måned i år. Figur 2.4. Antal fuldtidsarbejdsløse 1. personer 1. personer 2 Sæsonkorrigeret 2 Ikke-sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik. Der går typisk nogle måneder fra lavkonjunkturen begynder at vise sig, til det giver sig udslag i arbejdsløsheden. I den nuværende lavkonjunktur er arbejdsløsheden vendt hurtigere og ikke mindst væsentligt kraftigere end for tyve år siden, hvor den seneste store krise ramte dansk økonomi i kølvandet på kartoffelkuren, jf. figur 2.5. Allerede 11 måneder efter den nuværende lavkonjunktur satte ind, var arbejdsløsheden såle-

14 des tilbage på samme niveau. Under den seneste store krise gik der 17 måneder, inden antallet af arbejdsløse overgik niveauet ved lavkonjunkturens start. 13 I august i år 19 måneder efter konjunkturtilbageslaget satte ind er antallet af arbejdsløse steget med 55. personer, hvor det til sammenligning tog 52 måneder at nå samme stigning efter kartoffelkuren. Den markante forskel i de to krisers arbejdsløshedsudvikling skal i høj grad ses i sammenhæng med, at krisen i 1987 primært var drevet af indenlandske ubalancer, mens den nuværende krise overvejende er en følge af udenlandske ubalancer i kombination med et overophedet dansk boligmarked. Den nuværende udvikling er stærkt bekymrende, idet det forstærker risikoen for, at vi igen skal stifte bekendtskab med ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed af tidligere tiders dimensioner, og derved at lavkonjunkturen påvirker strukturerne på arbejdsmarkedet i en varig negativ retning. Arbejdsløsheden steg med yderligere knap 7. fuldtidspersoner frem til december 1993 svarende til ca. 1.5 personer pr. måned under lavkonjunkturen fra Hvis vi forudsætter samme gennemsnitlige månedlige stigning i arbejdsløsheden som efter kartoffelkuren, vil arbejdsløsheden således stige yderligere 97. fuldtidspersoner til omkring 2.. Figur 2.5. Arbejdsløshedsudvikling pr. måned sammenlignet med 1987-krisen 1. personer 1. personer 12 Ændring i arbejdsløshed januar 1987 til december 1993 Ændring i arbejdsløshed januar 28 til august Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Januar er valgt som udgangspunkt, da industriproduktionen ekskl. skibsværfter vendte omkring dette tidspunkt. Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 1 års oversigt og egne beregninger. Konjunkturtilbageslag fører typisk til en stigning i antallet af personer, der er arbejdsløse i længere tid. Det er også sket denne gang, hvor antallet af personer, der er

15 14 arbejdsløse i mindst 8 pct. af det pågældende kvartal, er steget med 26.2 fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 29, hvilket svarer til en stigning på 18 pct., jf. figur 2.6. Figur 2.6. Ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad 1. personer 1. personer Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af personer, der er arbejdsløse i mindre end 2 pct. af det pågældende kvartal, er til gengæld ikke påvirket af konjunkturudsving i nær samme grad. På ét år er denne gruppe således blot øget med 18.2 personer svarende til en stigning på 42 pct. Det er imidlertid ikke overraskende, idet gruppen af korttidsarbejdsløse i høj grad udgøres af personer, der er arbejdsløse i en kort overgang på grund af planlagt jobskifte. Den stabile udvikling i antallet af arbejdsløshedsberørte i denne gruppe afspejler således et fleksibelt arbejdsmarked. Stigningen i arbejdsløsheden er en kombination af en stigning i antallet af arbejdsløshedsberørte og længere varighed af forløbet for personen, der er berørt af arbejdsløshed. I første omgang har lavkonjunkturen medført en stigning i antallet af ledighedsberørte, jf. figur 2.7. Dette kunne allerede ses tydeligt i 4. kvartal 28, hvor opgangen i arbejdsløsheden alene skyldtes en stigning i antallet af personer, som var ramt af arbejdsløshed. Varigheden af arbejdsløshedsforløbet er til gengæld blevet en betydelig faktor for stigningen i arbejdsløsheden i 1. og 2. kvartal 29. I kølvandet på den økonomiske krise, som Danmark og resten af verden befinder sig i, risikerer de personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet at ryge helt ud af arbejdsstyrken. Risikoen for dette stiger i takt med varigheden af arbejdsløshedsforløbet. Tæt på hver anden af de nyledige dagpengemodtagere i 4. kvartal 28 var fortsat på offentlig forsørgelse efter 26 uger, hvor det samme blot gjaldt hver tredje ét år tidligere, jf. figur 2.8. Også andelen, som fortsat er på offentlig forsørgelse efter otte ugers

16 arbejdsløshed, har været stærkt stigende i den seneste periode. Således er to ud af tre, som blev arbejdsløse i 1. kvartal 29, fortsat på offentlig forsørgelse efter otte uger. I 1. kvartal 28 var denne andel næsten 1 pct.point lavere. 15 Figur 2.7. Dekomponering af kvartalsvis ændring i arbejdsløshed på henholdsvis ledighedsgrad og ledighedsberørte 1. personer 1. personer 25 Ledighedsgrad Ledighedsberørte Samlet Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 2.8. Nyledige dagpengemodtagere på offentlig forsørgelse 8 7 Efter uge 8 Efter uge Anm.: Opgørelsen er inklusive personer, som i perioden er faldet tilbage på offentlig forsørgelse. Kilde: og egne beregninger.

17 16 Mulighederne for at komme tilbage i beskæftigelse er også reduceret kraftigt for nyledige start- og kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.9. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate nyledige start- og kontanthjælpsmodtagere adskiller sig imidlertid fra såvel dagpengemodtagere som arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere. Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate nyledige start- og kontanthjælpsmodtagere, der fortsat modtog offentlige forsørgelse efter både otte og 26 ugers arbejdsløshed, har således været støt stigende siden starten af 25. I 1. kvartal 29 er det ni ud af 1 i denne gruppe, der fortsat er på offentlig forsørgelse otte uger efter at være blevet arbejdsløs. Figur 2.9. Nyledige start- og kontanthjælpsmodtagere på offentlig forsørgelse Arbejdsmarkedsparate efter uge 8 Ikke-arbejdsmarkedsparate efter uge 8 Arbejdsmarkedsparate efter uge 26 Ikke-arbejdsmarkedsparate efter uge 26 5 Anm.: Opgørelsen er inklusive personer, som i perioden er faldet tilbage på offentlig forsørgelse. Kilde: og egne beregninger. Bruttoarbejdsløsheden er steget kraftigt i 29 som følge af en stigning i antallet af registrerede arbejdsløse, men også antallet af aktiverede er steget, jf. tabel 2.3. Fra 24 til 28 faldt bruttoarbejdsløsheden fra fuldtidspersoner til blot 89.7 fuldtidspersoner, men er siden steget med rekordfart til 13.9 fuldtidspersoner. Både antallet af statslige og kommunalt aktiverede stiger i 29 med henholdsvis 1.7 og 4.7 fuldtidspersoner. Af de kommunalt aktiverede i 29 er det de arbejdsløse fra matchgruppe 1-3, der stiger. Dette vurderes at være en konsekvens af, at kontanthjælpsmodtagere i høj grad straksaktiveres, samt at mange af de nye kontanthjælpsmodtagere kommer direkte fra beskæftigelse og er dermed arbejdsmarkedsparate, se i øvrigt afsnit 3.4.

18 Tabel 2.3. Bruttoarbejdsløshed fuldtidspersoner Arbejdsløse 158,3 16,6 141, 19,1 78, 51,6 85,8 Statsligt aktiverede 33,3 34,1 32,1 26, 15,9 13,7 15,4 Kommunalt aktiverede 35,9 33,9 31, 28,1 22,8 25, 29,7 -Heraf match 1-3 8,9 9, 13,8 -Heraf match , 16, 16, I alt 227,6 228,6 24,1 163,2 116,7 9,3 13,9 Anm.: 29 er gennemsnit for januar - august 29. Kommunalt aktiverede er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. Arbejdsløsheden har siden den bratte vending i sommeren 28 udvist en væsentlig forskel i udviklingen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne. Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsløshedsprocent er steget fra 1,5 pct. i september 28 til 2,1 pct. i august 29, hvor arbejdsløsheden blandt dagpengemodtagerne er steget fra 1,7 pct. i juli 28 til 4,3 pct. i august 29, jf. figur 2.1. En del af denne forskel kan forklares ved måden, hvorpå arbejdsløshedsprocenten for de ikke-forsikrede personer bliver beregnet. Antallet af arbejdsløse ikke-forsikrede Figur 2.1. Arbejdsløshedsprocent fordelt på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 8 Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere I alt Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

19 18 sættes i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Beskæftigede uden arbejdsløshedsforsikring tæller med i arbejdsstyrken, men hvis de mister deres job og ikke er berettiget til kontanthjælp, registreres de ikke som værende arbejdsløse. Dette gælder eksempelvis unge under uddannelse, som har et fritids- eller studiejob og mister det. Det gælder også øvrige ikke-forsikrede, som ikke er berettiget til kontanthjælp fx som følge af ægtefælleafhængigheden af kontanthjælpsydelsen. Derfor har arbejdsløsheden blandt ikke-forsikrede typisk ligget relativt lavt i forhold til niveauet blandt forsikrede. Arbejdsløsheden fordelt på køn har ligeledes oplevet et markant skift i forbindelse med krisen. Traditionelt har mænd haft den laveste arbejdsløshedsprocent, og den lå i perioden april 2 juni 27 omkring 1 pct.point under kvindernes arbejdsløshedsprocent, jf. figur I oktober 28 skiftede dette, og i august 29 ligger mændenes arbejdsløshedsprocent 1,3 pct.point højere end kvindernes. Det skal ses i sammenhæng med, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget i den private sektor, der er mere udsat i den økonomiske krise end det offentlige, se i øvrigt figur 2.3. Figur Arbejdsløshedsprocent på køn 8 Kvinder Mænd Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Denne udvikling er også tydelig, når der ses på arbejdsløsheden fordelt på a-kasser og køn, jf. tabel 2.4. Samlet set har LO s a-kasser haft en arbejdsløshedsstigning på ca. 27. fuldtidspersoner i det seneste år, hvilket svarer til ca. 55 pct. af den samlede arbejdsløshedsstigning. Godt 65 pct. af de nye arbejdsløse medlemmer af LO s a-kasser var mænd.

20 Tabel 2.4. Niveau og ændring i arbejdsløshed opdelt på køn og a-kasse det seneste år Mænd Kvinder 19 August August August August Ændring Ændring 1. personer 1. personer LO i alt 8, 27,6 19,6 71 8,6 15,9 7,3 46 Faglig Fælles (3F) 4,1 13, 8,9 68 2,9 5,5 2,6 48 HK 1,1 2,5 1,4 54 3, 5,6 2,6 47 Fag og Arbejde,3,4,1 29 1,4 2,,6 32 Metalarbejdere,8 4,7 4, 83,1,2,1 65 Træ-Industri-Byg,6 3,2 2,6 81,1,4,3 69 Socialpædagoger,1,1, 34,3,5,1 27 Teknikere,3,9,6 69,5 1,1,6 5 Fødevareforbundet (NNF),3,8,5 61,2,4,2 5 El-faget,1,8,8 89,,, 82 Funktionærer og Servicefag,1,4,2 6,1,1, 37 Byggefagene,2,7,5 76,,1,1 82 Akademikere,6 1,1,5 43,9 1,5,6 42 Funktionærer og Tjenestemænd,7 1,5,7 5 1, 1,7,8 44 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den største stigning var at finde blandt mænd i 3F s a-kasse, hvor der blev godt 8.9 flere arbejdsløse. Hermed er arbejdsløsheden blandt mænd i 3F tredoblet på et år til et niveau på godt 13. fuldtidspersoner. I Dansk Metal og Træ-Industri-Byg har udviklingen også været særlig hård, idet arbejdsløsheden blandt mænd i disse a-kasser er mere end firedoblet på et år til henholdsvis næsten 4.7 arbejdsløse mænd i Dansk Metal og 3.2 arbejdsløse mænd i Træ-Industri-Byg. Hos kvinderne er der flest arbejdsløse blandt medlemmerne af 3F s og HK s a-kasser. I begge disse a-kasser er arbejdsløsheden blandt kvinder næsten fordoblet mellem august 28 og august 29. Arbejdsløsheden er også steget blandt medlemmerne af FOA s og SL s a-kasser, hvilket er overraskende, da de langt overvejende er beskæftigede inden for den offentlige sektor. Den kraftige stigning i arbejdsløsheden blandt LO-medlemmerne har betydet, at den samlede sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent i LO ligger på 4,8 pct. i august 29, jf. tabel 2.5. Hermed er ledighedsprocenten for det samlede LO steget med hele tre pct.point, når der sammenlignes med august 28. Også FTF s og akademikernes ledighedsprocenter er steget i perioden, men ikke nær så kraftigt som LO s.

21 2 Tabel 2.5. Arbejdsløshedsprocenter på a-kasser for august, August August August August August August LO i alt 6,3 5,5 4, 2,7 1,8 4,8 Faglig Fælles (3F) 7,9 7,1 5,1 3,6 2,6 7,2 HK 6,9 6,1 4,5 3,1 1,7 3,5 Fag og Arbejde 3,2 3,1 3, 1,9 1, 1,4 Metalarbejdere 5,2 4,1 2,3 1,4 1, 5,8 Træ-Industri-Byg 5,6 3,9 1,9 1,4 1,7 8,8 Socialpædagoger 5,5 5,5 4,1 2,7 1,3 1,9 Teknikere 9,5 8,5 6, 4,6 3, 7,5 Fødevareforbundet (NNF) 6,5 6,2 4,4 3,2 2, 5,1 El-faget 3,9 2,4,9,4,5 4, Funktionærer og Servicefag 5,5 4,9 3,5 2,2 1,2 2,7 Byggefagene 4,2 2,7 1,5 1,1 1,2 5,2 Akademikere 6,2 5,4 4,2 3,2 2, 3,4 Funktionærer og Tjenestemænd 5,1 4,7 3,5 2,5 1,4 2,6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningen i arbejdsløsheden har siden sommeren 28 været inden for alle aldersgrupper, jf. figur Figur Arbejdsløshedsprocent på aldersgrupper årige årige 3-39-årige 4-49-årige 5-59-årige Over 6-årige Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

22 Krisen har ændret den typiske aldersfordeling af arbejdsløsheden. Den højeste arbejdsløshed findes nu i gruppen årige med 4,8 pct. i august 29, hvor de 5-59-årige de seneste år har haft den højeste arbejdsløshedsprocent blandt alle aldersgrupperne. 21 De årige har generelt haft den laveste arbejdsløshed fordelt på alder, men har siden maj 28 ligget over gruppen 6+. De +6-årige har i august 29 en arbejdsløshedsprocent på 2, Arbejdsstyrken falder Arbejdsstyrken er i høj grad påvirket af konjunkturudviklingen. Gunstige konjunkturer øger erhvervsfrekvenserne, da det typisk trækker personer, som før lå i arbejdsmarkedets udkant, ind i arbejdsstyrken. Ugunstige konjunkturer kan omvendt bevirke, at yngre generationer udskyder at færdiggøre deres uddannelser, mens de ældre generationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end planlagt. Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og arbejdsløse, faldt fra 27 til 28 med knap 8. personer til et niveau på godt 2,9 mio. personer, jf. figur Der er således sket en nettoafgang fra arbejdsmarkedet. Det er første gang siden 24, at arbejdsstyrken falder. I lyset af den aktuelle økonomiske krise er der lagt op til et større fald i arbejdsstyrken i år. Arbejdsstyrken er ifølge foreløbige nationalregnskabstal faldet med 18. personer i 1. halvår 29 sammenholdt med samme periode sidste år. Hvis udviklingen i arbejdsstyrken alene følger demografien, skønnes arbejdsstyrken at falde i størrelsesordenen 7. personer i 29 som helhed. De foreløbige opgørelser tyder dermed på, at konjunkturtilbageslaget allerede har bidraget til at trække i omegnen af 15. personer ud af arbejdsmarkedet. Udviklingen tyder på, at de svage grupper ikke blot får stadig sværere ved at fastholde deres job, men også at en del af gruppen helt er ved at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling i arbejdsstyrken frem til 28 har dog også været delvist båret af udenlandsk arbejdskraft 1. Det gælder pendlere i grænseområderne samt øget arbejdskraftindvandring fra de nye EU-lande samt den resterende del af verden. Denne udvikling er også afdæmpet væsentligt i 28 og 29. Forskellige opgørelser af arbejdsstyrken tegner forskellige billeder af arbejdsstyrkens størrelse og udvikling. Figur viser arbejdsstyrken defineret som summen af det gennemsnitlige antal beskæftigede fra nationalregnskabet og antallet af fuldtidsarbejdsløse. Nationalregnskabets opgørelse må betragtes som den mest retvisende til beskrivelse af den reelle udvikling i arbejdsstyrken, da denne er designet til at beskrive den konjunkturelle udvikling. 1) Der henvises til LO s Øje på Beskæftigelsen, maj 29 for en nærmere gennemgang af udviklingen i udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

23 22 Figur Faktisk arbejdsstyrke og demografisk betinget arbejdsstyrke 1. personer 1. personer Faktisk arbejdsstyrke Demografisk betinget arbejdsstyrke Anm.: Faktisk arbejdsstyrke er opgjort på grundlag af nationalregnskabet og den registrerede arbejdsløshedsstatistik, mens den demografisk betingede arbejdsstyrke, som er afgrænset til alderen år, er opgjort på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) giver et øjebliksbillede af arbejdsstyrken blandt andet til brug for registeranalyser på individniveau. RAS kan blandt andet benyttes til at fordele udviklingen i arbejdsstyrken på demografi og erhvervsdeltagelse. Den demografisk betingede arbejdsstyrke var stigende frem til 2, hvorefter den demografiske udvikling har givet et negativt bidrag til arbejdsstyrken. Det er derfor meget positivt, at den faktiske arbejdsstyrke var stigende fra 2 til 27 på trods af det negative bidrag fra demografien. Det modsatte var tilfældet i starten af 199 erne, hvor den faktiske arbejdsstyrke faldt i en periode med et positivt bidrag fra demografien. Den demografisk betingede arbejdsstyrke er beregnet ud fra erhvervsfrekvenserne i 28 for de årige underopdelt i tolv aldersgrupper samt på køn og herkomst. Den demografisk betingede arbejdsstyrke er summen af de beregnede arbejdsstyrker for de tolv aldersgrupper fordelt på køn og herkomst. Herved giver den demografisk betingede arbejdsstyrke et billede af, hvordan arbejdsstyrken ville have set ud som følge af den demografiske udvikling, hvis erhvervsfrekvenserne i alle år lignede den i 28. Aldersmæssige forskydninger i grupperne inden for de årige påvirker alt andet lige den samlede erhvervsfrekvens, da erhvervsfrekvensen varierer en del inden for de forskellige aldersgrupper. Således vil flere ældre i gruppen af årige reducere den samlede erhvervsfrekvens i kraft af deres ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover varierer erhvervsfrekvenser imellem køn samt for personer med forskellig herkomst. Derfor vil variation i størrelsen af disse grupper også have indflydelse på den samlede erhvervsfrekvens.

24 Markant stigning i seniorernes erhvervsdeltagelse frem til Arbejdsstyrken givet ved RAS er samlet set steget med 29.9 personer i perioden 2-28, jf. tabel 2.6. Udviklingen i denne periode er interessant, da det var i 2, at det demografiske bidrag til arbejdsstyrken blev negativt, jf. figur Udviklingen i perioden dækker således over et underliggende fald på 63.7 personer som følge af den demografiske udvikling og en stigning i erhvervsdeltagelsen svarende til 93.6 personer. Tabel 2.6. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på aldersgrupper, 2-28 Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer I alt 29,9-63,7 93, år 22,4 22,, år -84,9-93,8 8, år -53,8-6,5 6, år 58,4 52,8 5, år 12,3-2,8 33, år 75,5 36,7 38,8 Anm.: Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser. Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den demografiske udvikling i perioden betyder, at den potentielle arbejdsstyrke begrænses, idet forskydningerne går fra aldersgrupper, som traditionelt har en høj erhvervsdeltagelse, til grupper med lavere erhvervsdeltagelse. Den demografiske udvikling har medført et underliggende fald i arbejdsstyrken for aldersgrupperne 2-29 år og 3-39 år på henholdsvis 93.8 og 6.5 personer. Erhvervsdeltagelsen i aldersgrupperne er dog samtidig steget svarende til 8.9 personer for de årige og 6.8 for de 3-39-årige. Hermed faldt arbejdsstyrken for de to aldersgrupper mindre end demografien tilsiger, idet antallet af 2-29-årige og 3-39-årige i arbejdsstyrken er reduceret med henholdsvis 84.9 og 53.8 personer. Øget erhvervsdeltagelse blandt seniorerne er en stor del af grunden til fremgangen i arbejdsstyrken fra 2 til 28. Erhvervsdeltagelsen blandt de 5-59-årige og de 6-64-årige er således steget med 72. personer, og arbejdsstyrken er samlet set steget med 87.8 personer i perioden, når der tages højde for demografien. Erhvervsdeltagelsen er særligt øget blandt kvinder frem mod 28 Når der ses på udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på mænd og kvinder i perioden 2-28, er der visse forskelle. Hvor den demografiske udvikling er nogenlunde ensartet for de to køn, er kvindernes erhvervsdeltagelse samlet set steget mere end mændenes i perioden, hvilket betyder, at kvinder i perioden samlet har bidraget positivt til arbejdsstyrken, mens mænd har bidraget negativt jf. tabel 2.7. og 2.8.

25 24 Tabel 2.7. Udviklingen i arbejdsstyrken for mænd fordelt på aldersgrupper, 2-28 Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Mænd Ændring i 1. personer I alt -6,6-31,2 24, år 8,3 12,2-3, år -48,8-49,3, år -32,9-34,8 1, år 29,7 27,8 1, år -6,4-11,5 5, år 43,5 24,3 19,1 Anm.: Se anm. til tabel 2.6. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 2.8. Udviklingen i arbejdsstyrken for kvinder fordelt på aldersgrupper, 2-28 Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Kvinder Ændring i 1. personer I alt 36,5-32,5 69, år 14,1 9,8 4, år -36,1-44,5 8, år -2,9-25,8 4, år 28,6 25, 3, år 18,8-9,4 28, år 32, 12,4 19,6 Anm.: Se anm. til tabel 2.6. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgangen i kvindernes erhvervsdeltagelse skyldes især stigningerne i grupperne 5-59-årige samt 6-64-årige. Det tyder blandt andet på, at der er flere ældre kvinder, som er forblevet på arbejdsmarkedet som følge af de gunstige konjunkturer. Udfasningen af overgangsydelsen i årene har også haft en større effekt på kvindernes erhvervsdeltagelse, da flere kvinder benyttede sig af ordningen. Dertil kommer en positiv underliggende trend i erhvervsfrekvensen for de ældre kvinder i form af, at en stor del af de kvinder, der i disse år forsvinder ud af aldersgruppen dvs. fylder 65 år har været hjemmegående, mens det kun gælder for en lille del af de nye i aldersgruppen. Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder i alderen 6-66 år ser dog ud til at være aftagende fra medio 27 ifølge den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) fra Danmarks Statistik, jf. figur De 6-66-årige kvinder har imidlertid oplevet en overraskende øget tilknytning til arbejdsmarkedet i de to første kvartaler af 29. Kvinder i alderen år har også haft en stigende erhvervsdeltagelse i den forløbne del af 29, om end med betydelig mindre udsving.

26 Figur Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for kvinder 25 Indeks 23 = 1 Indeks 23 = 1 14 I alt årige årige 6-66-årige årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. En ensartet udvikling ses hos mændene i de samme aldersgrupper, hvor erhvervsdeltagelsen for de 6-66-årige dog har været faldende i perioden siden 2. kvartal 26 og frem til 28. Erhvervsdeltagelsen for gruppen er igen steget fra 3. kvartal 28 og frem til 2. kvartal 29, jf. figur For de årige mænd har erhvervsdeltagelsen vist mindre udsving. Erhvervsdeltagelsen for denne aldersgruppe er i 2. kvartal 29 på niveau med 2. kvartal 28. Figur Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd Indeks 23 = 1 Indeks 23 = I alt årige 3-54-årige årige 6-66-årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

27 26 Blandt de årige mænd ligger erhvervsdeltagelsen på stort set samme niveau som i 23, hvorimod de unge kvinder har oplevet en fremgang i erhvervsdeltagelsen på mere end 1 pct. Denne udvikling kan hænge sammen med, at det især er kvinderne, der er strømmet ind på uddannelsesinstitutionerne i de seneste år, og i takt med at de unge kvinder afslutter deres studie, bidrager det til øget erhvervsdeltagelse. Indvandrere har sikret stigende arbejdsstyrke Fordelt på herkomst viser udviklingen i arbejdsstyrken fra 2-28 tydeligt, at der især er kommet flere indvandrere i arbejdsstyrken i perioden. Dette gælder både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande, jf. tabel 2.9. Antallet af indvandrere i arbejdsstyrken er steget med 66.2 personer, hvoraf 47.8 personer stammer fra ikke-vestlige lande. Denne stigning dækker både over en markant stigning i erhvervsdeltagelsen og demografien for ikke-vestlige indvandrere. Dermed tegner der sig et klart billede af, at ikke-vestlige indvandrere i stort omfang er kommet ind på arbejdsmarkedet i forbindelse med det økonomiske opsving i perioden 24-28, se også kapitel 5. Tabel 2.9. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på herkomst, 2-28 Herkomst Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer Indvandrere i alt 66,2 4,4 25,8 Indvandrere fra vestlige lande 18,4 15,3 3,2 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 47,8 25,1 22,6 Efterkommere i alt 11,4 1,4 1, Efterkommere fra vestlige lande -,1 -,1,1 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,5 1,6,9 Personer med dansk oprindelse -47,7-114,5 66,8 Anm.: Se anm. til tabel 2.6. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kontanthjælpsmodtagere fandt fodfæste på arbejdsmarkedet Den lave arbejdsløshed, som Danmark oplevede i højkonjunkturen fra 24-28, har betydet, at det har været nødvendigt med en udvidelse af arbejdsstyrken. Der findes ikke fyldestgørende statistik for, hvilke grupper af personer der har bidraget til arbejdsstyrken på kort sigt. Dette gør dog ikke spørgsmålet mindre relevant. I tabel 2.1. ses bidraget til den øgede arbejdsstyrke i perioden fra forskellige ydelser. Ændringer i de enkelte ydelser er fordelt på demografiske forhold samt erhvervsdeltagelse. Således kan man i tabellen aflæse, hvor mange personer som ville være på de enkelte ydelser, hvis andelen af personer på overførselsindkomst i befolkningen fordelt på køn, herkomst og aldersgrupper var den samme i 28 som i 24. Det ses tydeligt, at der især var et positivt bidrag til arbejdsstyrken fra antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet, idet antallet af disse faldt med

28 Tabel 2.1. Bidrag til udviklingen i arbejdsstyrken, Ændring i 1. fuldtidspersoner Faktisk arbejdsstyrke 68,9 Heraf Bidrag fra Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp 3,1-1,6 4,6 Sygedagpenge -14,8-9,2-5,6 Revalidering 5,8-2,3 8,1 Forrevalidering 2,5 -,6 3,1 Førtidspension -3,5-18,5 15, Efterløn 6-62-årige 3,2-1,6 13,8 Efterløn årige -14,8-14,6 -,2 I alt 8,4-66,5 74,9 27 Anm.: Se anm. til tabel 2.6. I demografisk udvikling for efterlønsmodtagere er ikke taget højde for herkomst. Bidraget fra kontant- og starthjælpsmodtagere dækker udviklingen for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. godt 3. fuldtidspersoner i perioden. Den demografiske udvikling i perioden tilsagde imidlertid, at antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere burde have været steget med 1. fuldtidspersoner, hvis der ikke var andre forhold gældende. Der var også positive bidrag til arbejdsstyrken fra grupperne af personer på revalidering og forrevalidering, selvom demografien tilsagde et negativt bidrag til arbejdsstyrken. Førtidspension bidrog negativt til arbejdsstyrken, idet antallet af personer på førtidspension steg med godt 3.5 fuldtidspersoner i perioden. Udviklingen dækker dog over, at der ifølge den demografiske udvikling i perioden burde have været godt 18.5 flere fuldtidspersoner på førtidspension. Antallet af fuldtidspersoner på efterløn i alderen 6-62 år i perioden bidrog positivt til arbejdsstyrken med godt 3. fuldtidspersoner. Denne udvikling skyldes, at personer i denne aldersklasse øgede deres erhvervsdeltagelse. Således betyder den demografiske udvikling alene, at arbejdsstyrken ville have været reduceret med knap 11. fuldtidspersoner, hvis ikke personer i denne aldersgruppe havde ændret deres fratrædelsesmønster. Blandt de årige var fratrædelsesmønstret uændret. Dermed bidrog denne gruppe negativt til arbejdsstyrken med næsten 15. fuldtidspersoner, hvilket kan tilskrives, at aldersgruppen er blevet større sammenlignet med den resterende befolkning. Ændringerne i antallet af personer på disse udvalgte overførselsindkomster kan kun forklare en mindre del af den positive udvikling i arbejdsstyrken i perioden Andre årsager til den øgede arbejdsstyrke er arbejdskraftindvandring, flere indgåede praktikaftaler samt personer som i 24 var selvforsørgende, og derfor ikke modtog offentlige ydelser, men som i løbet af perioden er blevet en del af arbejdsstyrken.

29 28 3. Beskæftigelsespolitik Den stigende arbejdsløshed sætter den aktive beskæftigelsespolitik under pres, samtidig med, at store reformer ændrer strukturerne i indsatsen. I dette kapitel vil beskæftigelsespolitikken være i centrum. Afsnit 3.1. vil give et kort overblik over større ændringer i reglerne for den aktive beskæftigelsespolitik i de senere år. Afsnit 3.2. beskriver kort finansieringsmodellen for det nye enstrengede beskæftigelsessystem med særlig fokus på finansiering af dagpengene efter kommunerne overtager ansvaret for de arbejdsløse, og skal medfinansiere dagpengene. Kommunerne bliver under ét fuldt kompenseret, men fordelingen af midler kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte kommune. Afsnit 3.3. ser nærmere på finansieringen af aktiveringsudgifter og incitamenter i forhold til den aktive beskæftigelsesindsats over for den enkelte modtager. Her ses også kort på forskelle i udgiftsniveau og struktur mellem den statslige og kommunale del. De kommunale udgifter udgøres især af udgifterne til særlig tilrettelagte projekter i kommunalt regi og disse er meget dyre i nogle kommuner. Det kan skyldes, at de er forbundet med høje faste omkostninger og omkostningerne dermed ikke går ned, når antallet af aktiverede går ned. Afsnit 3.4. viser den seneste udvikling i den aktive beskæftigelsespolitik. Her er fokus på omfanget af aktivering, brugen af forskellige aktiveringsredskaber og matchning. Omfanget af aktivering er så småt begyndt at stige som resultat af den stigende arbejdsløshed, men det varer et stykke tid endnu før den store bølge af arbejdsløse skal aktiveres. Der er stor forskel på hvilke aktiveringsredskaber, der anvendes i den statslige og kommunale del af jobcentrene. Dagpengemodtagere er primært i ordinær uddannelse eller løntilskudsstillinger, mens de fleste kontanthjælpsmodtagere deltager i særlig tilrettelagte projekter. Det er uanset, hvilken matchkategori kontanthjælpsmodtageren har, hvilket ellers skulle angive, hvor tæt den enkelte person er på arbejdsmarkedet. Afsnit 3.5. er et overblik over den seneste udvikling i LO s jobcenterindikatorer og jobcenterindeks. Den stærkt stigende arbejdsløshed påvirker enkelte af indikatorerne, og det må der tages højde for, når man skal tolke udviklingen for det enkelte jobcenter Et beskæftigelsespolitisk overblik En af de væsentligste ændringer i arbejdsmarkedspolitikken siden sidste år er aftalen om et nyt enstrenget kommunaliseret beskæftigelsessystem, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 29.