STYRKELSEN AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 STYRKELSEN AF VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ EVALUERING AF DEN STYRKEDE INDSATS TIL AT FORBEDRE ARBEJDSMILJØET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ADVICE A/S ADVICE A/S 5/11/2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Formål og baggrund 5 Rapportens disponering Evalueringens hovedkonklusioner 6 2. METODE OG ANALYSER Evalueringens fokus Kommunikationsmodel 9 Kommunikationsmodel 9 Faser i kommunikationsmodellen 10 Forventning til kampagneeffekter Evalueringsdesign 11 Kriterier for målopfyldelse i evalueringen 12 Analyser 12 Tidligere analyser der indgår i evalueringen ANALYSER Strategien bag den styrkede indsats Kampagnens modtagelse i målgruppen 25 Opsamling 25 Afsender 26 Kendskab til kampagnen 27 Hvor har målgruppen mødt kampagnen? 27 Relevans 29 Kampagnens forskellige dele 30 Kanaler 32 Ny viden 32 Budskab og vinkling 33 Eftertænksomhed i målgruppen 34 Italesættelse i målgruppen 34 (Ændrede) holdninger i målgruppen 35 Konkret handling i målgruppen Særligt om kampagnesitet 37 Handling 39 Kommunikationsfaglig vurdering af kampagnesite Kommunikationsfaglig vurdering af kampagnekommunikation 42 Målsætningerne for den styrkede indsats og VFA s kommunikationsstrategi herfor 42 Den nationale kampagne 43 Kampagnesitet 44 Forskningsfaglig viden og god praksis 45 Budskab 46 Netværkskommunikation 47 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 2 af 88

3 Opsamling Rejseholdets modtagelse i målgruppen 47 Om rejseholdet 48 Målgruppens oplevelse af besøgene 49 Opsummering 50 Forberedelse af temamødet 50 Temamødet 51 Effekter 55 Ønsker og forslag Observation af to rejseholdsbesøg 62 Opsummering 63 Format og rammer 63 Indhold 65 Formidlingsmæssig kvalitet 66 Pædagogisk kvalitet Kommunikationsfaglig vurdering af Rejseholdet 68 Effektiv og målrettet formidlingskanal 68 Vejvisere til teorier, metoder og værktøjer 69 Inspiration og styrket grundlag for egne indsatser 69 Katalysatorer for handling 69 Indsatsområder 70 Sikring af opfølgning Eksterne interessenter 73 Beslutningen om styrkelse af vfa 73 Vurdering af tilgang og resultater 73 Partssamarbejdet og synergi 74 Input fra interessenterne Synergier og effekter 76 Disponering af bevillingen 76 KampagneEffekter set i et benchmarkinglys 77 Opnåede synergier KONKLUSIONER Kampagnens modtagelse og kommunikationsfaglig vurdering 81 Et solidt kampagnestrategisk afsæt 81 Yderligere potentiale på kendskab og handling 81 Optimering af samspil mellem kampagneelementer 81 Budskabet imødekommes vinklingen møder modstand 81 Kampagnesitet primært for arbejdsmiljø repræsentanter Oplevelse af Rejseholdet og kommunikationsfaglig vurdering 82 En vigtig brik i helheden 82 Målgruppen er tilfreds med konceptet formidlingen kan blive endnu bedre 82 Hjælp til opfølgning 83 Katalysator for handling God praksis 83 God praksis giver arbejdspladserne handlingsmuligheder 83 Behov for bedre markedsføring 83 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 3 af 88

4 Udbygning af databasen Synergier 84 Kommunikationskanalerne i den styrkede indsats 84 Det ordinære Videncenter 84 Partssamarbejdet og synergi Målopfyldelse i forhold til evalueringskriterier 85 Relevans og målopfyldelse 85 Vurdering af prioriteringer og formidlingsstrategi 85 Effekt, effektivitet og synergi MATERIALEOVERSIGT 87 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 4 af 88

5 1. INDLEDNING Denne evaluering af Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA) styrkede indsats over for den offentlige sektor er gennemført af Advice A/S i perioden maj til november Evalueringen sker på baggrund af formålene med den styrkede indsats beskrevet i aftalen om kvalitetsreformen samt i de efterfølgende strategier udarbejdet af VFA. Evalueringens formål er at afgøre om målsætningerne med den styrkede indsats er indfriet og med hvilket resultat. Ligeledes vurderes VFA s valgte formidlingsstrategi over for målgrupperne, og det søges at fastslå, hvilken effekt Videncentrets indsats har opnået. Evalueringen vurderer retrospektivt Videncentrets opgaveløsning i forbindelse med den styrkede indsats i den første del af bevillingsperioden ( ). Samtidig giver evalueringen input til fremtidige prioriteringer og forbedringspotentialer til brug for den kommende periode F O R M Å L O G B A G G R U N D Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) blev oprettet i 2005 som en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. Det oprindelige Videncenter fik ved etableringen til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden samt at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen. I trepartsaftalen om kvalitetsreformen for den offentlige sektor i 2007 indgik parterne aftale om at styrke Videncentret med 25 mio. kr. årligt i perioden Parterne var enige om behovet for øget indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. Parterne besluttede, at Videncentrets fokus skal være på indsamling og formidling af best practice. Der oprettes et Rejsehold, der via besøg på institutioner skal sprede og udveksle erfaringer vedrørende forbedring af arbejdsmiljøet. Ligeledes blev det aftalt at evaluere den styrkede indsats i I maj måned 2010 valgte VFA kommunikations- og analysevirksomheden Advice A/S til at gennemføre en evaluering af VFA s styrkede indsats over for den offentlige sektor fra RAPPORTENS DISPONERING I det følgende gives først et kort resume af evalueringens hovedkonklusioner. Dernæst redegøres for evalueringens udgangspunkt, genstandsfelt, kommunikationsfaglig forståelse og metode i kapitel 2. Kapitel 3 udgøres af analyser og kommunikationsfaglige vurderinger af kampagnes modtagelse i målgruppen, kampagnesitet og arbejdspladsernes oplevelse af rejseholdsbesøg. Desuden beskæftiger dette afsnit sig også med de opnåede synergier og effekter af den styrkede indsats, den bagvedliggende strategi og en interesentanalyse. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 5 af 88

6 Endelig fremgår evalueringens konklusion på analyserne og de kommunikationsfaglige vurderinger af kapitel E V A L U E R I N G E N S H O V E D K O N K L U S I O N E R Evalueringen af Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA) styrkede indsats har til formål at vurdere, om målsætningerne er indfriet, hvilken effekt indsatsen har haft, og hvorvidt den formidlingsmæssige strategi har været hensigtsmæssig. Indsatsen dvs. Videncentrets kampagne fra Fra stress til trivsel og Rejseholdet er vurderet på baggrund af en analyse baseret på en række kvalitative og kvantitative undersøgelser og en kommunikationsfaglig vurdering af indsatsen. Evalueringen konkluderer, at det kampagnestrategiske afsæt i en national kampagne, et rejsehold og et kampagnesite er velvalgt til at formidle forskningsbaseret viden om stress til målgruppen. Især kampagnens tv-spot nyder kommunikationsfaglig anerkendelse for dets formidlingsmæssige kvaliteter. Kampagnens budskab er også i et rimeligt omfang nået ud til de offentligt ansatte, og det er i et vist omfang lykkedes at formidle en ny stressforståelse med fokus på den individuelle oplevelse af stress, der er forskellig fra den eksisterende opfattelse gennem de senere år. Der er dog fortsat et potentiale i at forøge kampagnens kendskabsgrad blandt målgruppen og dermed mulighederne for at opnå en effekt på arbejdsmiljøet som følge af konkrete handlinger på arbejdspladserne. Dette kan fx ske gennem en øget netværksindsats ved at anvende den eksisterende organisering omkring arbejdsmiljø på arbejdspladserne til at nå ud til målgruppen. Ligeledes bør der stræbes efter at skabe større synergi og genkendelighed mellem de enkelte kampagneelementer, der ikke i dag fremstår som en helhed. Arbejdet med budskaber i kampagnen kan også optimeres. Kampagnens budskab opfattes i høj grad som relevant i målgruppen, mens opfordringen til at tale om stress forudsætter en særlig understøttende kultur på arbejdspladsen, som målgruppen ikke oplever nødvendigvis er til stede i dag. Kampagnesitet besøges i størst omfang af arbejdsmiljørepræsentanter. Sitet formår generelt at få de besøgende til at vende tilbage, og det vurderes overordnet positivt af brugerne. Det kan dog anføres, at kampagnesitet burde opnå et højere besøgstal af den brede målgruppe af offentligt ansatte. Rejseholdet udgør et centralt element i den styrkede indsats både hvad angår anvendte økonomiske ressourcer og opnåede resultater. Rejseholdet formår at bringe den forskningsbaserede viden helt ud på arbejdspladserne og er dermed en central medvirkende faktor til at igangsætte og styrke konkrete arbejdsmiljørelaterede initiativer på offentlige arbejdspladser. Møderne lever i høj grad op til ledere og medarbejderes forventninger, det faglige niveau vurderes at være velvalgt og brug af teorier opleves positivt og engagerende. En begrænsning ved det nuværende rejseholdskoncept er manglende mandat til procesassistance og rådgivning, hvilket kan medføre manglende handling på arbejdspladerne. Det er dog et klart valg i etableringen af Rejseholdet at lade arbejdspladserne selv være ansvarlige for A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 6 af 88

7 implementering af løsninger, herunder fx køb af egentlig rådgivning. Med de gode erfaringer in mente kan det overvejes at intensivere Rejseholdets indsats og nå ud til endnu flere offentlig ansatte. God praksis vurderes at være et helt centralt element i den styrkede indsats. Selvom god praksis indgår som et element i nyhedsbreve, kampagnesite og Rejseholdsbesøg, er der overordnet set begrænset kendskab til Videncentrets God prasis-database i målgruppen. Som følge heraf kan god praksis med fordel markedsføres mere offensivt. VFA formår i høj grad at udnytte synergieffekter i forhold til det ordinære Videncenters indsats. Desuden er parterne i høj grad tilfredse med kommunikationen fra VFA, mens dette samarbejde dog kunne anvendes mere aktivt fra både Videncentrets og parternes side. Med hensyn til synergien mellem kampagneelementerne har disse ikke i tilstrækkelig grad formået at trække den brede målgruppe ind på kampagnesitet. Den fulde konklusion og vurdering af målopfyldelse fremgår af afsnit 4. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 7 af 88

8 2. METODE OG ANALYSER Evalueringen bygger på en række undersøgelser af Videncentrets kommunikation gennemført af Advice i perioden maj-september Endvidere indgår tidligere undersøgelser bestilt eller gennemført af Videncentret. I det følgende beskrives først, hvad der indgår i evalueringens fokus. Herefter beskrives den kommunikationsmodel, som danner rammen om den kommunikationsfaglige vurdering, efterfulgt af en beskrivelse af evalueringens design og anvendte metoder E V A L U E R I N G E N S F O K U S Evalueringens fokus er de aktiviteter, der er iværksat inden for den styrkede indsats i Videncentret. Det indebærer, at VFA s ordinære aktiviteter i form af portalen arbejdsmiljoviden.dk, bladet Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøbutikken m.v. ikke indgår direkte i evalueringen. Dog vil det blive vurderet, om VFA er i stand til at skabe synergi mellem de eksisterende aktiviteter og de nye opgaver fra Genstandsfeltet for evalueringen er således Videncentrets tre hovedopgaver med den styrkede indsats: 1. Indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. 2. Indsamling og formidling af eksempler på God praksis. 3. Oprettelse af et Rejsehold, der via besøg på institutioner spreder og udveksler viden. Rent praktisk har Videncentret operationaliseret hovedopgaverne i følgende overordnede aktiviteter, som det fremgår af figuren nedenfor: En national kampagne om stress og trivsel, herunder et kampagnesite, der formidler forskningsbaseret viden og God praksis. Et Rejsehold, der formidler kampagneviden direkte til offentlige arbejdspladser God praksis har indgået i såvel kampagne, rejsehold og webportal Som det fremgår af figuren nedenfor er evalueringens fokus de allerede gennemførte aktiviteter. Planlagte aktiviteter for den kommende periode vil i vidt omfang blive nævnt i evalueringen. Det sker for at give læseren mulighed for at vurdere, om de kommende aktiviteter forekommer velvalgte i forhold til de nuværende erfaringer. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 8 af 88

9 Figur 2.1 ELEMENTER I VFA S STYRKEDE INDSATS Kampagne Annoncering Andre kampagneelementer Rejseholdet Webportal F O R B E R E D E L S E 1. bølge 2. bølge 3. bølge 4. bølge 5. bølge Udsendelse af brevpakker Konferencer Events Lancering af mobning som undertema 107 møder, deltagere, 50 byer Mål om 300 møder E V A L U E R I N G 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 10 FRA STRESS TIL TRIVSEL K O M M U N I K A T I O N S M1 O D E L Copyright 05/11/10 Dette afsnit har til formål at præsentere det kommunikationsfaglige udgangspunkt for evalueringen af VFA s styrkede indsats. Der er således tale om en kort indføring i den kommunikationsmodel 1, der ligger til grund for analysen af målgruppens modtagelse af kampagnen. Modellen medvirker således til at nuancere og vurdere de resultater, VFA skaber i de forskellige trin af kommunikationsindsatsen fra det overordnede kendskab i målgruppen til egentlige effekter i form af ændret adfærd på arbejdspladserne. KOMMUNIKATIONSMODEL Modellen i figur 2.2 nedenfor viser, hvordan kommunikationsprocessen typisk forløber hos en målgruppe. Kommunikationen kommer ind i venstre side, og første trin herefter er at skabe kendskab til kampagnen forudsat at målgruppen er blevet eksponeret for budskabet. Antallet af modtagere indsnævres efterhånden, som færre personer forventeligt bevæger sig videre til de næste trin, som er interesse, holdning og handling. Modtagerne involveres gradvist mere og mere for hvert trin i kommunikationsprocessen, og det betyder, at der er færre modtagere jo længere hen i kommunikationsmodellen, man bevæger sig. 1 Modellen er baseret på evaluators erfaringer med kampagnestrategi særligt med udgangspunkt i Sepstrup, Preben (2003), Tilrettelæggelse af information, Systime A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 9 af 88

10 Figur 2.2. Kommunikationsmodel Kendskab Interesse Holdning (Efterspørgsel) Handling Kommunikationsprocessen går ikke nødvendigvis igennem alle faserne i tragten, men det enkelte trin er som hovedregel en nødvendig betingelse for at få målgruppen videre til det efterfølgende trin i processen. Det er ligeledes en vigtig pointe, at måle på resultaterne i tragtens forskellige faser for at undersøge, hvor målgruppen eventuelt falder fra på vej mod det ultimative formål, nemlig at skabe en handling. Da det kan være svært at isolere effekten af en kommunikationsindsats medvirker resultatmåling i de forskellige faser til at sandsynliggøre, hvilken rolle kommunikationsindsatsen spiller i forhold til andre samtidige påvirkninger af målgruppen. Fx kan besparelseskrav til den offentlige sektor have en betydning for arbejdet med 1 stress på arbejdspladserne, og et ændret handlingsmønster kan derfor ikke alene tilskrives en kampagne. I det tilfælde kan dokumenterede resultater undervejs i modellen medvirke til at fortolke, hvilken betydning kommunikationen har haft. Copyright 05/11/10 FASER I KOMMUNIKATIONSMODELLEN Det første trin i modellen, og dermed den grundlæggende forudsætning for at kommunikationsprocessen igangsættes, er, at målgruppen eksponeres for informationen. I Den styrkede indsats har VFA distribueret kampagnen Fra stress til trivsel gennem både direct mail, brevpakker, hjemmeside, events, merchandise, tv-spots, radio-spots, online-bannere og annoncering i fagblade, dagblade og på outdoor. Denne brede vifte af kommunikationskanaler sandsynliggør, at en overvejende del af målgruppen er eksponeret for kampagnen. Selv om høj grad af eksponering er ønskværdigt i enhver informationskampagne er der ikke tale om en egentlig kampagneeffekt. De væsentligste målepunkter befinder sig til højre i modellen. En effekt forudsætter, at nogle af de eksponerede også bliver opmærksomme på informationen. Her er det afgørende, at kampagnen og ikke mindst dens visuelle udtryk formår, dels at skabe en følelse af behovstilfredsstillelse hos modtagerne, dels at den er iøjnefaldende blandt de mange budskaber, man dagligt udsættes for. Når først målgruppens opmærksomhed er vakt, er næste skridt, at kampagnen også skaber interesse hos modtagerne. For at skabe interesse skal modtageren kunne afkode budskabet og føle, at dette er relevant og vedkommende. Næste skridt i kommunikationsprocessen er herefter at skabe en holdning til, eller en efterspørgsel efter produktet, som i dette tilfælde er viden om og værktøjer til at håndtere stress. Endelig er den ultimative effekt at skabe handling på bag- A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 10 af 88

11 grund af budskabet i kampagnen. Handling kan eksempelvis manifestere sig som søgen efter mere viden eller igangsættelse af konkrete initiativer. FORVENTNING TIL KAMPAGNEEFFEKTER VFA s mål med kampagnen er fordelt over flere af kommunikationsmodellens faser. Der er naturligvis en værdi i, at emnet stress bliver et væsentligt og nærværende tema i målgruppen via eksponering og kendskab, mens det i høj grad er Videncentrets ambition at udbrede viden om, forståelse af, og handling på arbejdsmiljørelaterede problemer, som alle befinder sig i de sidste trin i modellen. Det er VFA s forventning, at der sker højere grad af målopfyldelse på de parametre, der befinder sig i de første trin i kommunikationsprocessen, end i trinene længere henne i processen, der vedrører handling. Det skyldes, at Videncentret opfatter det som sin hovedopgave af informere og stille viden og redskaber til råde for arbejdspladserne, mens ansvaret for den konkrete gennemførsel af aktiviteter ligger hos arbejdspladserne og i partssystemet. Det er dog vigtigt, at tage højde for hele processen, da det også er relevant for VFA, hvis der opstår barrierer senere forløbet på vej mod handling E V A L U E R I N G S D E S I G N Evalueringen af den styrkede indsats baserer sig på undersøgelser af Videncentrets kommunikation gennemført af Advice i perioden majseptember Endvidere indgår tidligere undersøgelser bestilt eller gennemført af Videncentret. Det er i evalueringsdesignet lagt vægt på at lade de hidtidige undersøgelser indgå i videst muligt omfang, såfremt de har en tilstrækkelig validitet. Evaluators egne undersøgelser er foretaget der, hvor eksisterende undersøgelser ikke i forvejen har belyst genstandsfeltet, eller hvor der er behov for at opdatere den allerede indsamlede viden. I tilrettelæggelsen af undersøgelserne er der desuden et dobbelt sigte: Dels på målopfyldelse, resultater og effektivitet i den forgangne periode, dels på muligheder for optimering og udvikling fremadrettet. Da Videncentrets bevilling til den styrkede indsats løber frem til 2015, er evalueringens evne til at videreudvikle centrets indsats fremadrettet også vigtig. I forhold til de fremadrettede anbefalinger inddrager Advice som evaluator egne erfaringer med kommunikation opnået som strategiudvikler og gennemfører af kampagner. Analysedesignet tager udgangspunkt i kommissoriet for opgaven af samt udleverede baggrundsmaterialer, herunder primært følgende centrale mål- og strategidokumenter: Formålet med den styrkede indsats beskrevet i aftalen om kvalitetsreformen. Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljøs indsatser til offentlige arbejdspladser. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 11 af 88

12 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) med tilhørende forståelsespapir. På baggrund heraf vil nedenstående spørgsmål blive besvaret i evalueringen. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE I EVALUERINGEN For hver af de tre hovedopgaver i den styrkede indsats vurderes følgende forhold i evalueringen som beskrevet i kommissoriet og her gengivet i forkortet form: A) Relevans og målopfyldelse. I hvilken udstrækning er målsætningerne med den styrkede indsats indfriet og med hvilket resultat? B) Vurdering af prioriteringer og formidlingsstrategi. I hvilken udstrækning er de foretagne prioriteringer og den valgte formidlingsstrategi hensigtsmæssig? Er der behov for ændringer i prioriteringer og formidlingsstrategi? C) Effekt, effektivitet og synergi. Hvilken effekt dvs. målgruppens tilegnelse, forståelse og anvendelse af viden om arbejdsmiljø opnår formidlingen? Er formidlingen effektiv, dvs. med et rimeligt forhold mellem omkostninger og resultater? Skabes der en fornuftig synergi mellem de nye opgaver i forbindelse med den styrkede indsats og de øvrige målsætninger i Videncentret, herunder flermedial formidling? Skabes der samspil og synergi ift. de øvrige trepartsaftalepartneres indsats? Evalueringen vil samtidig undersøge udbredelsen og anvendelsen af Videncentrets formidling i målgruppen. Og der vil indgå en vurdering af den kommunikationsfaglige kvalitet i de tre dele af Videncentrets styrkede indsats. Det skal bemærkes, at Videncentrets bevilling løber til 2015 og udarbejdede strategier løber i perioden 2008 (april) til Derfor skal vurderingen af målopfyldelse ses i sammenhæng med, at der må forventes visse udviklingsinvesteringer, kompetencemæssige og organisatoriske opgraderinger først i perioden, før alle nye indsatser er fuldt implementeret. Dette tages der højde for i evalueringen. Endvidere skal det bemærkes, at evaluators anvendelse af begrebet effekt ikke skal forstås i snæver positivistisk forstand, men derimod som et udtryk for indsatsens opnåede resultater i form af tilegnelse af viden, ændrede holdninger og konkret handling. ANALYSER Nedenstående figur viser de forskellige typer af analyser, der indgår i evalueringen. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 12 af 88

13 Figur 2.3 Undersøgelser i målgrupper (eksisterende og nye) Kommunikationsfaglig gennemgang af indsatser og prioriteringer Interviews med nøglepersoner: Ansatte, eksperter og stakeholders Analyser af den styrkede indsats Vurdering af indsatsers effektivitet I det følgende beskrives de valgte metoder: Interviews med nøglepersoner Der er gennemført 12 interviews med nøglepersoner i og omkring Videncentret, der kan belyse opgaveløsningen og de opnåede resultater ift. målgruppen. Følgende respondenter interviewes: Direktør Palle Ørbæk og vicedirektør Ulla W. Skjøth Hannah M. Weil, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø Gruppeinterview med chefkonsulenter i VFA (styrket indsats) Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på det offentlige område: o Preben Meier Pedersen, KL, o Marianne Sørensen, Danske Regioner o Rita Jensen, Personalestyrelsen o Signe Kofoed, FTF o Niels Sørensen, LO o Christian Jensen, SL o Jørgen Bruun Christensen, DLF Hege Randi Eriksen fra UNIFOB i Bergen Bo Smith, departementschef i Beskæftigelsesministeriet Undersøgelser i målgrupper Videncentret har gennemført løbende effektmålinger og evalueringer af den styrkede indsats, men der er på visse områder behov for at supplere med ny viden og viden om målgruppernes modtagelse af viden, som ikke i tilstrækkelig grad er belyst eller opdateret i det eksisterende materiale. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 13 af 88

14 Det gælder den del af målgruppen, der udgør medarbejdere og ledere, der formelt arbejder med arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemført af Capacent m.fl. 2 dækker 630 offentligt ansatte, men der er ikke skelnet mellem jobfunktioner og et professionelt fokus på arbejdsmiljø. Et andet område, der skal belyses i evalueringen er målgruppernes kvalitative vurderinger af Videncentrets indsamling og formidling af forskningsbaseret viden og God praksis. Dette kan give en værdifuld indsigt i, hvordan målgrupperne vurderer, at Videncentret løser sine opgaver og hvilke forbedringspotentialer der findes. Til at supplere de løbende effektmålinger og evalueringer af den styrkede indsats gennemføres derfor følgende undersøgelser: Kvantitativ kendskabs- og effektundersøgelse i Videncentrets målgruppe (giver viden om kampagnen og best practice) Uddybende kvalitativ undersøgelse i Videncentrets målgruppe (giver viden om kampagnen og best practice) Kvalitative interviews med arbejdspladser, der har modtaget rejseholdsbesøg Metode og fokus i de enkelte undersøgelser beskrives detaljeret nedenfor. Først defineres Videncentrets målgruppe nærmere. Om målgruppen Ved Videncentrets målgrupper forstås arbejdspladserne i den offentlige sektor nærmere bestemt ledere og medarbejdere på arbejdspladser, der har et behov for information om arbejdsmiljø i deres virke på arbejdspladserne ( ) både medlemmerne af virksomhedernes sikkerhedsorganisation og andre, der arbejder med arbejdsmiljøspørgsmål, eksempelvis i ledelserne, i samarbejdsorganisationen samt i human ressource- og personaleafdelinger. (jf. Kommissoriet). Målgruppen for viden om arbejdsmiljø omfatter også ansatte i det offentlige, som oplever et behov for viden om arbejdsmiljø, selvom de ikke har dette område, som en del af deres professionelle virke. De fleste medarbejdere på offentlige arbejdspladser vil i praksis høre under denne gruppe. Kvantitativ effektundersøgelse i Videncentrets målgruppe Undersøgelsen har til formål at belyse målgruppens holdning, viden og adfærd som følge af Videncentrets kommunikationsindsats, herunder forståelse og anvendelse af forskningsbaseret viden, kampagnen Fra stress til trivsel samt formidlingen af God praksis. Undersøgelsen følger op på nogle af de spørgsmål, der indgik i effektundersøgelsen af kampagnen (Capacent m.fl.) for særligt at belyse, hvilke ændringer i holdning, viden og adfærd kampagnen har medført, og som er fastholdt længere tid efter kampagnen. 2 Videncenter for Arbejdsmiljø. Kampagnen "Fra stress til trivsel" afsluttende effektevaluering Af: Recommended, Mediaedge:CIA & Capacent, Februar 2010 A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 14 af 88

15 Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes elektronisk til personer i Videncentrets målgrupper via . Undersøgelsen indeholder 34 spørgsmål. For at opnå et væsentligt antal svar fra personer, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, udnyttes Videncentrets egne kontaktdata til at distribuere undersøgelsen. Samtidig udsendes undersøgelsen også til offentligt ansatte, der ikke er rekrutteret via Videncentret. Udsendelse er dermed sket til: af Videncentrets nyhedsbrevsmodtagere, der er offentligt ansatte offentligt ansatte repræsentativt fordelt på statsligt, regionalt og kommunalt niveau samt med en geografisk spredning. 200 offentligt ansatte, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø. Undersøgelserne blandt de offentligt ansatte indsamles i Userneeds Danmarkspanel, der er Danmarks største panel med mere end aktive panelister. Medlemmer af internetbaserede paneler er generelt overrepræsenterede i grupper med højere uddannelse, højere indkomster, graden af urbanitet og hvor meget tid, de bruger på internettet. I paneler, hvor medlemmerne selv melder sig til, er denne skævhed særligt udtalt. Userneeds er netop valgt, fordi de ikke tillader egen tilmelding. Endvidere sikrer Userneeds metodik, at stikprøver fra Danmarkspanelet er repræsentative på flere variable end blot køn, alder og geografi. 3 Kvalitativ undersøgelse Der er gennemført en uddybende kvalitativ undersøgelse af målgruppens erfaringer, holdninger og vurderinger i forhold til Videncentrets indsamling og formidling af forskningsbaseret viden og eksempler på God praksis ift. forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. Målsætningen med den kvalitative undersøgelse er således ikke at opnå et fuldkomment, repræsentativt billede af fordelingen af holdninger i målgruppen, men snarere at supplere og uddybe indsigterne fra de kvantitative analyser. Deltagere i den kvalitative undersøgelse udvælges, så der både er repræsentanter fra forskellige brancher, arbejdsfunktioner, aldersgrupper, virksomhedsstørrelser og geografi. Enkeltinterviews Metodemæssigt har vi valgt et mix af dybdeinterviews og fokusgrupper. Den primære metode er individuelle, semistrukturerede telefoniske dybdeinterviews af ca. 45 minutters varighed. Kvalitative telefoniske dybdeinterviews har mange fordele. Vi kommer både bredt ud rent geografisk og godt i dybden med målgruppens perspektiver. 3 Userneeds har ansat sociologer, der løbende gennemfører matrix-undersøgelser af panelet og identificerer de områder, hvor panelet mangler medlemmer. Således giver rekrutteringsprocessen mulighed for at arbejde målrettet med panelets demografiske sammensætning, hvilket er hele fundamentet for en god stikprøve. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 15 af 88

16 Desuden giver metoden mulighed for at segmentere meget specifikt og derigennem afdække flere nuancer og diversiteten inden for den samlede målgruppe. Dertil kommer, at den enkelte deltager skal afsætte mindre tid til deltagelse, hvilket formodes at indvirke positivt på motivationen for at deltage og dermed minimere bias som følge af frafald. Der er gennemført 16 interviews med tilstræbt repræsentativ spredning på: De tre undermålgrupper inden for den offentlige sektor: o Ledere o Arbejdsmiljørepræsentanter o Almindelige medarbejdere De store brancheområder o Social unge o Social ældre o Sundhed o Undervisning o Politi/forsvar/kultur De tre sektorer o Stat/region/kommune Geografi Alder Køn Den semistrukturerede form sikrer, at de aftalte emner dækkes ind, og at der samtidig levnes mulighed for at forfølge relevante aspekter, som måtte dukke op undervejs i interviewet. Fokusgrupper Enkeltinterviewene er suppleret med 2 fokusgrupper af 2 timers varighed. I fokusgrupperne stilles der skarpt på at afdække fremtidige behov i målgrupperne og på at generere en lang række af konkrete input fra målgrupperne ift. vidensbehov, kampagnetemaer etc., som kan anvendes til at styrke Videncentrets indsatsområder yderligere. Fokusgruppemetoden er i denne sammenhæng ideel. Fokusgruppen skaber en social setting, hvor deltagerne kan dele synspunkter og supplere og kvalificere hinandens perspektiver. Det gælder især i anticiperende retning, fordi deltagerne inspirerer hinanden til at tænke nyt og fremadrettet ud fra moderatorens guidning via gruppeøvelser og workshopelementer. Den metodiske sammensætning af fokusgrupperne har taget udgangspunkt i, at ledere på den ene side og arbejdsmiljørepræsentanter og almindelige medarbejdere på den anden side kan have forskellige syn på og interesser i forhold til stress og trivsel på arbejdspladsen. For dels at kunne sætte fokus på og forfølge de forskellige perspektiver i dybden, dels at skabe en ramme for den enkelte fokusgruppe, hvor deltagerne ikke hæmmer hinandens åbenhed og ærlighed, er de to interessegrupper fordelt på hver sin fokusgruppe: En med ledere A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 16 af 88

17 En med almindelige medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter I begge grupper har der været en jævn spredning på: De store brancheområder o Social unge o Social ældre o Sundhed o Undervisning o Politi/forsvar/kultur o Stat/region/kommune Alder Køn Kvalitativ undersøgelse blandt arbejdspladser, der har modtaget rejseholdsbesøg For at belyse målgruppens oplevelse og vurdering af den del af den styrkede indsats, som omhandler Videnscentrets Rejsehold, er der gennemført 10 telefoniske kvalitative dybdeinterviews ud fra en semistrutureret spørgeramme med deltagere på fem udvalgte temamøder. Heraf 5 interviews med ledere og andre personer med ansvar for arbejdsmiljø (fx sikkerhedsrepræsentanter) og 5 med medarbejdere. Temamøderne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Sektorer: Stat, region, kommune Arbejdspladstype: Skoleområdet, daginstitutionsområdet, sygehusområdet, større statslig institution Deltagerantal Temaer: Fra stress til trivsel, Gode trivselsprocesser Tidspunkt: Møder i perioden januar juni 2010 Observation af rejseholdsbesøg For at vurdere den kommunikationsfaglige og pædagogiske kvalitet i Rejseholdets formidlingsaktiviteter og for at give relevant sparring til forbedring og udvikling af Rejseholdets tilbud, har Advices eksperter i procesledelse og forandringskommunikation observeret to udvalgte møder gennemført af to forskellige rejseholdskonsulenter. Det drejer som om følgende møder: Et temamøde i den kommunale sektor om mobning. Ca. 50 deltagere fra AM-organisation fra flere arbejdspladser. Et temamøde i den kommunale sektor om stress/trivsel. Ca. 40 deltagende medarbejdere Observationsstudierne har lagt vægt på følgende: A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 17 af 88

18 Formidlingen af forskningsfaglig viden og formidlingen af God praksis præsentationsteknik, dialogredskaber etc. Hvordan og hvor godt ledere og medarbejdere klædes på til at forstå og anvende den formidlede viden? Hvordan fungerer dialogen med deltagerne fra arbejdspladserne? Kommunikationsfaglig vurdering Med udgangspunkt i indsigterne fra de foregående faser i evalueringen har udvalgte kommunikationseksperter fra Advice foretaget en kommunikationsfaglig evaluering af Videncentrets formidling og af de forskellige aktiviteter, som indgår i denne. Det vurderes, om den formidlingsstrategi, der ligger bag, er hensigtsmæssig. Den kommunikationsfaglige vurdering tager udgangspunkt i anerkendte kommunikationsmetoder, og følgende elementer vil blive vurderet: 1. Den bredt rettede kampagnekommunikation: Reklamestandere, annoncer, bannere, tv-spot 2. Nyhedsbreve 3. Direct mail 4. Kampagnesite 5. Magasintillæg udarbejdet til kampagnen. Det er en fordel at analysere samtlige kommunikationsaktiviteter samtidig, da det giver mulighed for at se aktiviteterne i en sammenhæng, hvorved det kan afklares, hvordan de enkelte aktiviteter støtter optimalt op om hinanden. Også anden formidling af forskningsbaseret viden og God praksis, som den fx kommer til udtryk på vurderes på samme måde. Med hensyn til Rejseholdet foretages en evaluering af den kommunikationsfaglige og pædagogiske kvalitet i Rejseholdets formidlingsaktiviteter. Evalueringen gennemføres via observationsstudier og opfølgende interviews med konsulenter fra Rejseholdet. Sammenlignende studie af effektivitet For at opnå viden om effektiviteten i Videncentrets styrkede indsats sammenlignes resultater med kendte benchmarkingdata for lignende kampagner. Vurderingen af effektivitet og sammenligningen vil have en overordnet karakter, men kunne medvirke til at perspektivere og debattere centrets prioriteringer op opnåede resultater. Undersøgelse af synergier Undervejs i analysenfasen har der ligeledes været fokus på at undersøge, hvilke synergieffekter Videncentret opnår i forhold til dels de øvrige områder af Videncentret (magasinet, butikken og arbejdmiljoviden.dk), og dels i forhold til aktiviteter gennemført af partssystemet, dvs. offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer samt de 3 offentlige BAR. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 18 af 88

19 Konkret vil opnåede synergier for de tre hovedområder i den styrkede indsats blive afdækket ved at spørge til målgruppens oplevelser af at blive henvist til de øvrige kommunikationskanaler / information. Desuden vil det indgå i den kommunikationsfaglige vurdering af indsatsen, om der kan spores sådanne synergier. Endelig vil interviews med medarbejdere i Videncentret belyse, hvilke processuelle og faglige synergier der opleves at være skabt. Og interviews med arbejdsmarkedets parter vil belyse synergieffekterne set fra deres vinkel. I det følgende gives et kort overblik over tidligere analyser gennemført af eller for VFA. TIDLIGERE ANALYSER DER INDGÅR I EVALUERINGEN VFA har siden sin etablering i 2005 gennemført flere analyser og evalueringer af dels Videncentrets samlede virke, dels af de enkelte indsatser. Dette afsnit opsummerer kortfattet hovedkonklusionerne fra de tidligere evalueringer med henblik på at skabe overblik over de resultater, der allerede foreligger. På denne baggrund er der også skabt grundlag for at vurdere nærværende evaluerings bidrag til det samlede indtryk af VFA s indsatser. Følgende hovedkonklusioner kan nævnes: Evaluering af Videncenter for Arbejdsmiljø, Advice A/S, maj 2008 Evalueringen er gennemført i perioden ultimo januar til primo maj 2008 med fokus på VFA s kommunikationsindsats tilbage til Centrets etablering i Formålet med evalueringen er hovedsageligt at vurdere resultatet af VFA s løsning af prioriterede opgaver. Hovedkonklusionerne fra evalueringen er som følger: VFA opnår generelt en flot målopfyldelse på alle parametre i forhold til formelle målsætninger og kommunikationsfaglige pejlemærker. Både brugere og arbejdsmarkedets parter er tilfredse med Videncentrets produkter i form af portal og magasin, der når bredt ud og rammer alle de definerede målgrupper. Der er potentiale i at nå ud til endnu flere brugere ved at opprioritere marketingssiden af Centrets virke. Dialogen med de nuværende brugere på portalen kan forbedres ved at forsøge sig med sociale medier. Overordnet vurderes det, at Centret bruger sine ressourcer effektivt. Magasinet arbejdsmiljø har flot gennemslagskraft i medierne. Analyser af offentlige arbejdspladsers behov for viden og værktøjer om trivsel og stress, Invirke Aps, juli 2008 Behovsanalysen er gennemført med det formål at afdække, hvilke temaer inden for psykisk arbejdsmiljø de offentlige arbejdspladser har mest fokus på, hvilke værktøjer der bruges og efterspørges, og hvilke kommunikationskanaler aktørerne foretrækker. Hovedkonklusionerne er som følger: A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 19 af 88

20 Stress opleves som et udbredt psykisk arbejdsmiljøproblem. Stressbegrebet er populariseret der er behov for definitioner. Mere og mere fokus på trivsel, balance og de positive faktorer i arbejdslivet. Arbejdsrelateret stress skal håndteres og løses i fællesskab. Hjælp til opfølgning og implementering. God ledelse giver god trivsel. Behov for cases og konkrete værktøjer. Evaluering af Rejseholdet, invirke ApS, april 2010 Evalueringen havde til formål at undersøge rekvirenters/deltageres tilfredshed med og udbytte af temamøderne samt levere input til videreudviklingen af Rejseholdets aktiviteter. Evalueringens hovedkonklusioner: Stor overordnet tilfredshed med møderne. Afgørende for mødets succes er et godt formøde, hvor vinkling af mødet aftales og forventninger afstemmes. Møder med en homogen deltagersammensætning fungerer bedst, da deltagerne er fælles om problemstillinger og mål Heterogene grupper giver til gengæld nye perspektiver og mulighed for udveksling af erfaringer på tværs. Det faglige niveau vurderes generelt tilfredsstillende. Når det faglige niveau rammer for højt/lavt er det typisk i blandede grupper. Stor tilfredshed med IGLO-modellen, som er let at forholde sig til og kan bruges på forskellige niveauer. Mange forstår ikke CATS-teorien, og den mangler et praksisnært ophæng. Konsulenternes formidling roses. Især fungerer gode praksisnære eksempler godt. Blåstemplingen fra NFA giver møderne høj status og troværdighed. Udbyttet afhænger i høj grad af opgaverne i gruppearbejdet og afsat tid. Udbyttet er størst, hvor mødet har skullet igangsætte/kvalificere en eksisterende proces. Dog påpeges en stor værdi i introduktionen af et tankesæt og skabelse af en fælles forståelse. Møderne har givet anledning til konkrete initiativer af forskellig art. Rejseholdets møder vurderes som afgørende for at bringe VFA s viden og værktøjer i spil på arbejdspladserne. Ingen rekvirenter forventer opfølgning fra Rejseholdet. Flere udtrykker dog ønske om decentrale opfølgningsmøder og besøg med nye temaer. Input til forbedringer kredser om styrkelse af formidlingsaspekter, decentrale opfølgningsmøder og udvikling af evalueringskoncept. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 20 af 88

21 Bedst på nettet, Videnskabsministeriet, IT og Telestyrelsen, 2009 Bedst på Nettet måler en gang om året kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. Bedst på Nettet har fokus på de offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for borgere og samfund samt de digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering. VFA vandt i 2009 prisen Bedst på nettet i kategorien portaler med følgende begrundelse: Arbejdsmiljøviden.dk arbejder systematisk med at målrette sitet i forhold til brugerne, og det er lykkes at sætte brugeren i centrum med de mange forskellige indgange og temaer, som er relevante for de personer, der arbejder med arbejdsmiljø. Samtidig formidler sitet kompliceret stof, herunder forskningsresultater, på en meget fin og tilgængelig måde. Dommerpanelet ser et udviklingspotentiale i at skabe mere liv på det meget teksttunge site, for eks. ved hjælp af video og andre medier. Muligheden for at lade de mange kompetente fagpersoner inden for området komme til orde bør også udnyttes. VFA har desuden lavet sin egen minibrugerundersøgelse af kampagnesitet frastresstiltrivsel.dk i perioden 20. maj til 3. juni Her tilkendegiver knap 50% af de ca. 350 adspurgte, at de ofte eller jævnligt besøger kampagnesitet. Ligeledes svarer halvdelen, at de i meget høj grad eller i høj grad kan bruge indholdet på sitet i det daglige arbejde. Kampagnen Fra stress til trivsel afsluttende effektevaluering, Recommended m.fl., februar 2010 Den afsluttende effektevaluering af kampagnen Fra stress til trivsel tager udgangspunkt i kampagnens fjerde burst. Evalueringen behandler de enkelte kampagneelementer særskilt under overskrifterne kampagnens onlinedel, medieomtale og annonceringselementer. Hovedkonklusionerne fra evalueringen er som følger: Kampagnen har skabt en vis medieomtale om såvel kampagnen selv som dens budskaber og forskningsmæssige pointer. Kampagnens budskaber har nået såvel målgruppen som den brede offentlighed særligt via kampagnens brede tilstedeværelse i mediebilledet samt den mediestrategiske indsats i de fagspecifikke medier. Kampagnen har vakt eftertænksomhed om stress og trivsel hos modtagerne, og foranlediget af kampagnen har en del drøftet håndteringen af stress og fremme af god trivsel på arbejdspladserne. Målgruppen har efterspurgt og modtaget viden om stress og trivsel via bl.a. kampagnesitet og øvrige oplysningsaktiviteter kampagnen igennem og en del har endda igangsat forandringer på arbejdspladsen for at mindske stress. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 21 af 88

22 Andre undersøgelser Foruden ovenstående undersøgelser og evalueringer har VFA forinden implementeringen af den styrkede indsats, indsamlet erfaringer og foretaget undersøgelser af rejseholds- og god praksiskonceptet. Desuden har VFA løbende evalueret på rejseholdsbesøgene på baggrund af standardiserede evalueringsskemaer udfyldt af deltagerne umiddelbart efter alle rejseholdsbesøg. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 22 af 88

23 3. ANALYSER S T R A T E G I E N B A G D E N S T Y R K E D E I N D S A T S I det følgende redegøres der på baggrund af interviews med VFA s direktion og udleverede strategipapirer for strategien bag VFA s styrkede indsats. 4 Beslutningen om at styrke VFA er et led i trepartsaftalen 2007 mellem Regeringen, Danske Regioner, KL og AC. Den styrkede indsats skulle bestå af tre hovedopgaver: 1. Indsamling og formidling af forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. 2. Indsamling og formidling af eksempler på God praksis omkring håndtering af arbejdsmiljøtemaer og problemstillinger. 3. Oprettelse af et Rejsehold, der via besøg på institutioner spreder og udveksler viden. Hovedopgaverne beskrives nærmere nedenfor. Først redegøres for grundprincipperne i den styrkede indsats, som har været: At anlægge et mere snævert fokus, hvor bestemte arbejdsmiljøtemaer udfoldes mere indgående i modsætning til det brede perspektiv i VFA s øvrige virke. At angive en fagligt kvalificeret retning til offentlige arbejdspladser i den store mængde af viden på området i form af kvalitetssikret, forskningsbaseret viden og metoder. At gøre offentlige arbejdspladser i stand til selv at tage handling på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø via letforståelig og lettilgængelig formidling af forskningsbaseret viden og anvendelsesorienterede værktøjer samt eksempler på god praksis. At prioritere indsatserne ud fra målgruppernes faktiske, daglige behov og sætte fokus på arbejdsmiljø som en dagligdags indsats, der vedrører hele organisationen. At bygge videre på velfungerende eksisterende formidlingsplatforme som portalen arbejdsmiljoviden.dk samt udvikle nye formidlingsmetoder og produkter, der kan bringe den forskningsbaserede viden i spil på offentlige arbejdspladser. For at integrere de forskellige elementer i indsatsen i et samlet hele blev det besluttet at strukturere indsatsen ud fra et tematisk fokus, hvor det pågældende tema udgør bindeleddet mellem de forskellige aktiviteter. Temaet stress/trivsel blev udvalgt som første tema, da netop dette tema står højt på dagsordenen på offentlige arbejdspladser, når det gælder arbejdsmiljø. Samtidig har det været et hovedprincip i udformningen af strategien, at de forskellige dele i indsatsen supplerede hinanden bedst muligt, 4 Notat Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljøs indsatser til offentlige arbejdspladser. VFA, Notat Forståelsespapir til forretningsstrategi for NFA Videncenter for Arbejdsmiljø. NFA, A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 23 af 88

24 og at der blev skabt synergi til øvrige aktiviteter hos VFA og parterne på det offentlige arbejdsmarked. Hovedopgaverne er blevet operationaliseret ud i følgende overordnede aktiviteter: A. Udvikling og implementering af mindst én årlig tematiseret kampagne baseret på forskningsfaglig viden. Kampagnerne skal skabe bred synlighed omkring VFA s tilbud og opmærksomhed omkring det enkelte tema. Der er igangsat en national kampagne Fra stress til trivsel, som frem til 2014 vil inkludere nye undertemaer og anvende nye formidlingsformer. Næste kampagne vil omhandle muskel/skeletbesvær og vil blive udviklet og igangsat i løbet af I kampagnen er indgået tv-spots, nyhedsbreve, direct mails samt et fokuseret kampagnesite på arbejdsmiljoviden.dk (senere under eget domæne frastresstiltrivsel.dk). B. Viderebygning på eksisterende indsamling og formidling af praktiske eksempler på håndtering af arbejdsmiljøtemaer og problemstillinger til inspiration for virksomheders egen indsats. Eksemplerne indgår i den nationale kampagne, Rejseholdets mødeaktiviteter og er tilgængelige på arbejdsmiljoviden.dk. Tilpasning af koncept og indsamling og formidling af God praksis til brug i kommende kampagner. Udbygning af basen af God praksis eksempler på tværs af brancher og inden for både den offentlige og private sektor. Udvikling af et samlet koncept for indsamling og formidling af praksiserfaringer for hele arbejdsmarkedet. C. Udvikling og implementering af et Rejsehold, der gennem mødeaktiviteter formidler viden direkte til offentlige arbejdspladser. Formidling af forskningsfaglig viden og eksempler på God praksis. Henvisning til øvrig viden, herunder fra parterne på det offentlige arbejdsmarked. Den direkte og målrettede formidling og dialog med målgrupperne på møderne skal supplere den brede henvendelse i kampagnen og i VFA s øvrige formidlingsaktiviteter. Planlægningen, afgrænsningen og udformningen af elementerne i den styrkede indsats er foregået i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennem afdækning af eksisterende informationsmateriale, igangværende aktiviteter og erfaringer med lignende indsatser samt behov hos VFA s målgrupper. På en række konkrete områder har der ifølge VFA været et samarbejde med parterne og etableret en fast struktur for dialog. Her kan eksempelvis nævnes: Parterne har formidlet mailadresser og vejledt i VFA s kontakt med MED- og samarbejdsudvalg. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 24 af 88

25 På forsiden af kampagnesitet henvises der til Parternes materialer og aftaler. Parterne er løbende blevet opfordret til at komme med forslag til virksomheder, hvorfra der kan hentes eksempler på God praksis. Der er etableret en særlig kontaktgruppe med deltagelse af organisationerne bag trepartsaftalen og aftalt 4 faste årlige møder. Samarbejdsprojekt mellem BAR Sosu og Rejseholdet samt fælles mødeaktiviteter. Samarbejde med parterne i det Personalepolitiske forum om den personalepolitiske messe samt afholdelse af dialogmøder med OK parterne efter behov. Det første år har haft karakter af at være en udviklings- og etableringsfase, hvor fokus har været at skabe den platform, indsatsen skal ske ud fra i de kommende år K A M P A G N E N S M O D T A G E L S E I M Å L G R U P P E N Målgruppeundersøgelsen bygger på henholdsvis de kvantitative spørgeskemaundersøgelser og på kvalitative dybdeinterviews og fokusgrupper, jf. afsnit 2.3, og besvarer følgende tre centrale spørgsmål: 1. I hvilken grad er kampagnen nået ud til målgruppen? 2. Hvordan opleves kampagnen i målgruppen? 3. I hvilken grad er den formidlede viden blevet omsat til ny viden, holdninger og adfærd hos målgruppen? OPSAMLING Forholder man resultaterne fra målgruppeanalysen til kommunikationsmodellen, jf. afsnit 2.2, kan man se, at kommunikationsprocessen for Fra stress til trivsels vedkommende forløber som illustreret i nedenstående figur. A D V I C E A / S E V A L U E R I N G A F D E T S T Y R K E D E V I D E N C E N T E R Side 25 af 88