Trin for trin til læreren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trin for trin til læreren"

Transkript

1 Denne Trin for trin-guide giver et grundigt indblik i den praktiske afvikling af Testpiloter. Den består af to dele: Et generelt overblik og en del, hvor de enkelte tests uddybes. 1

2 Indhold: Trin for trin - Et generelt overblik 1. Oversigt over forløbet 2. Inden du går i gang 3. Sådan bruges den digitale del 5. Sådan bruges elevarkene 6. Undervisningsdifferentiering 7. Hvad siger færdselsloven? Trin for trin - De enkelte tests Fart: Test 1: Hvor hurtigt kan du køre? Test 2: Acceleration Test 3: Acceleration med gear Test 4: Gear og pedalomdrejning Bremser: Test 5: Bremselængde Test 6: Underlag Balance: Test 7: U-vending Test 8: U-vending på tid Test 9: Balance Test 10: Slalom Uopmærksomhed: Test 11: Delt opmærksomhed Test 12: Køre sammen 2

3 Oversigt over forløbet Testpiloter består af fire emner og er designet til at vare fire til seks lektioner afhængig af antal test og beregninger. Intro Introducér emne og tests i interfacet (SmartBoard) Inddel i grupper Udlever testarkene (ét testark pr. gruppe) Gruppediskussion. Eleverne laver hypoteser til testene på testarkene Test Grupperne medbringer testarkene Eleverne tegner banen op udendørs Eleverne tester to - fire tests Lav evt. delkonklusioner ud fra resultaterne på testarket Beregning Udlevér beregningsark, der hører til testene (ét beregningsark pr. elev) Gennemgå evt. beregningsark og matematikfaglige områder Eleverne laver beregningsarkene fælles i gruppen Afslutning Plenumdiskussion om hypotese, resultater, beregninger og refleksioner Fælles afslutning i interfacet (SmartBoard) Inden du går i gang Inden du går i gang, er det en fordel at have kigget materialet igennem, så du har et overblik over strukturen og hvilke test og beregninger, du ønsker at lade eleverne arbejde med. Lav grupper med 5 elever i hver Forløbet fungerer bedst, hvis der er 5 elever i hver gruppe. Testene er konstrueret ud fra princippet om Cooperativ Learning (CL), og elevernes roller fremgår tydeligt af de enkelte testark. Eleverne skifter roller undervejs i testene, så alle får prøvet det hele. Har du mindre grupper, kan nogle af rollerne godt varetages af samme person. Det kan være en god idé at beslutte, hvordan rollerne fordeles til start. Til hver test er der en illustration på testarket, der viser, hvordan banen skal konstrueres, og hvor eleverne skal placeres på banen. 3

4 Ud fra et CL princip vil det give den bedste gruppedynamik, hvis grupperne er blandet ift. fagligt niveau og køn. Tjek desuden, at der i alle grupper er de transportmidler, som skal bruges til testen. Flere tests lægger op til, at eleverne låner hinandens transportmidler (fortrinsvis løbehjul eller cykel). Inden testen går i gang, er det godt at få afstemt i klassen, om det er i orden at låne og afprøve hinandens transportmidler. Overvej undervisningsdifferentiering Overvej, hvordan du kan undervisningsdifferentiere. Du kan hente inspiration til differentieringsmuligheder under afsnittet Undervisningsdifferentiering. Find materialer Inden du går i gang, er det godt at checke, at du har de konkrete materialer, og at elevark er printet ud (testark og beregningsark). Til Testpiloter behøves kun meget enkle materialer, som på de fleste skoler indgår som en del af matematik og natur/teknologi-samlingen. Elevarkene til hver test finder du på sitet under den respektive test. Intro Print testark ud. Til hver test hører et testark. Der gives ét ark til hver gruppe. Find projektor eller lokale med SmartBoard. Test Find det område udendørs, hvor testene skal gennemføres. Alle test skal foregå på et lukket område, hvor der ikke er nogen trafik, fx skolegården eller et idrætsområde. Den længste bane (test 12) behøver en lige strækning på 60 meter. Har man mindre plads, kan testen godt gennemføres med en mindre banelængde på fx 40 meter. Medbring testark til grupperne. Husk, at grupperne skal bruge deres udfyldte testark til deres beregninger. Hav de konkrete materialer klar se boks. Beregning Print beregningsark ud. Til hver test hører der et beregningsark. Der gives ét ark til hver elev. Sørg for, at eleverne har de konkrete materialer klar se boks. Afslutning Find projekter eller lokale med SmartBoard. Medbring testark og beregningsark. 4

5 Det skal I bruge: Materialeliste til test: Testark Gadekridt i farver Målebånd Meterhjul Snor Stopur fx elevernes mobiltelefoner Elevernes skoletasker/ pose med tungt indhold Elevernes egne transportmidler fx cykel, skateboard, rulleskøjter, løbehjul Skriveunderlag Cykelhjelm og andet sikkerhedsudstyr Materialeliste til beregning: Beregningsark Gruppens udfyldte testark Ternet papir Lommeregnere Blyanter og farveblyanter Linealer Elevcomputere, hvis du vælger at lade eleverne anvende computere i beregningsdelen 5

6 Sådan bruges den digitale del Intro og afrunding foregår lærerstyret i den digitale del (fx på SmartBoard) Intro Introen foregår i den digitale del af Testpiloter. Start med at fortælle eleverne, at de i de næste lektioner skal være testpiloter. En testpilot er en person, der tester sig selv og sine færdigheder på transportmidler fra hverdagen og tænker over, hvordan resultaterne og erfaringerne kan bruges i forhold til deres færden i trafikken. For at være testpilot skal man kunne flere ting: En testpilot skal lave mindst én test sammen med andre testpiloter i en gruppe. Sammen skal de gætte på, hvad resultatet bliver, inden de går i gang med testen. En testpilot skal kunne teste sig selv på forskellige transportmidler, tage tid, skrive testresultater ned, sætte en test i gang og hjælpe andre med at gennemføre deres test. En testpilot skal kunne lave beregninger af sine resultater og diskutere og sammenligne dem med de andre testpiloter i gruppen. En testpilot skal med sin gruppe kunne sammenligne, om deres gæt og testresultater er ens. De skal kunne tale om, hvordan deres erfaringer og resultater kan bruges, når de kører i trafikken. Hvert emne introduceres med en film og en kort tekst, der introducerer det enkelte emne samt faglige begreber som fx hastighed. Herfra vælger I den testside, som passer til de test, du på forhånd har udvalgt. På testsiderne introduceres selve testen samt relevante trafikfaglige og matematiske begreber, som senere skal bruges til beregningerne. Sidst gennemgår du testarket for hele klassen og sætter grupperne i gang med deres hypotesedannelse. Imens kan du med fordel uddele testark til grupperne. 6

7 Afslutning Afslutningen foregår igen i den digitale del. På sitet er der en afslutningsside knyttet til hvert emne. Her præsenteres eleverne for hypoteserne igen, og ved multiple choice vælger de den svarmulighed, som passer bedst for hele klassen. I de åbne teskstfelter kan I uddybe og nuancere jeres svar. Afslutningssiden skal støttes af dialog i plenum, hvor grupperne præsenterer deres hypoteser, beregninger og konklusioner for hinanden. Eleverne sidder sandsynligvis med forskellige testresultater, diagrammer og måske også forskellige konklusioner. Der er for mange variabler i spil til, at eleverne vil nå frem til de samme resultater. Kunsten bliver at få samlet trådene og uddybet, hvilke forskellige parametre, der kan have påvirket resultaterne. I skal dog blive enige om et fælles svar i klassen, som I taster ind på afslutningssiden. Testpiloter lægger ikke vægt på, at der er et rigtigt/forkert svar i konklusionerne. Formålet med forløbet er, at eleverne får testet, beregnet og sat ord på deres viden og færdigheder. Samt relaterer det til deres adfærd i trafikken. Ift. de test, I ikke har testet, krydser I blot af ved svarmuligheden har ikke testet På afslutningssiden findes også et enkelt multiple choice spørgsmål til det overordnede emne (Fart, Bremser, Balance eller Uopmærksomhed). Svaret hertil kan findes i teksten på emnesiden. Til sidst afsluttes forløbet ved at trykke på send knappen. Jeres svar sendes til Rådet for Sikker Trafik, og som tak for hjælpen, modtager I en kvittering, hvor I kan se jeres svar. I kan vælge at printe kvitteringssiden ud og evt. hænge den op i klassen. 7

8 Trin for trin til læreren Sådan bruges elevarkene Hver test har deres egen side på sitet. Her finder man de elevark, der skal bruges til netop denne test. Til hver test hører der to elevark; et testark og et beregningsark, som ligger i PDF-format klar til print. Testark Der skal bruges ét testark pr. gruppe. Testarket bruges både til introdelen og til testen udendørs. 1 Emne Testark Fart 2 Testens navn 3 Hypotese Som en del af introforløbet skal gruppen skrive sine forventninger til, hvad testen vil vise. 4 Materialeboks Oversigt over de materialer, der skal bruges til testen. 1 2 Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese 4 Det skal I bruge: Forskellige transportmidler (fx cykler, løbehjul, skateboard og rulleskøjter) 3 Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Målebånd Gadekridt Stopur (fx på mobilen) Test Lav en bane på 15 meter på asfalt. Tegn en startlinje og en målstreg En elev tester et transportmiddel En elev giver signal til start ved at lade en strakt arm falde 5 4. En elev markerer slut, når målstregen passeres. og stopper han/hun stopuret. En elev tager tid fra start til målstregen. Når der gives tegn starter 5. En elev skriver resultaterne i skemaet. 3. FART / HVOR HURTIGT KAN DU KØRE? 5 Test Tekst, der forklarer opbygning af banen, og hvordan testen skal udføres. Gruppemedlemmernes rolle er beskrevet i punkt 1-5. Det kan være en god idé at fordele de indbyrdes roller/pladser, inden I går ud. 6 Illustration Illustrationen viser banens opbygning samt hvor, eleverne skal placere sig, afhængig af den rolle de har. Lad rollehaverne have ansvaret for det materiale, der hører til rollen (fx blyant eller stopur). 7 Skemaer I skemaerne på testarket skriver gruppen deres testresultater ind. 8 Konklusion Konklusionen indeholder spørgsmål til testresultaterne, som gør det muligt hurtigt at afrunde og lave en umiddelbar konklusion på testen. Du kan som lærer vælge, om du vil bruge den eller ej afhængig af, om I skal arbejde videre med beregninger eller ej. Fx kan den bruges som en slags delkonklusion og være en hjælp, når I skal opstarte beregningsdelen. Har du valgt ikke at lave de efterfølgende beregninger, er det oplagt at lade dem svare på testarkets konklusionen og dernæst gå til afslutningsdelen på sitet. Eleven, der tester (nr. 1), skal teste to gange på samme transportmiddel. Alle i gruppen skal prøve testen. Rotér med uret mellem pladserne. 6 1 Testark Fart Hvor hurtigt kan du køre? Banelængde: Navn Transportmiddel Tid nr. 1 Tid nr. 2 7 Konklusion Hvilket transportmiddel kunne I køre hurtigst på? Hvem har den hurtigste tid? Hvilket transportmiddel var det langsomste? Hvem har den langsomste tid? sådan? er det Hvorfor tror I, 8 2 8

9 Trin for trin til læreren Beregningsark Når eleverne har gennemført deres tests, fortsætter gruppen med at beregne på deres datasæt i fællesskab. På hvert beregningsark skal eleverne regne 2-4 opgaver ved brug af lommeregnere. Beregningsarket skal støtte eleverne i at reflektere over deres testresultater, og over hvilke parametre, der har betydning for resultaterne. Hver elev skal have ét beregningsark. 1 Beregningsark Fart 2 Hvor hurtigt kan du køre? jeres testark og ternet papir. I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. 1 Emne 2 Testens navn 3 Mine resultater Alle beregningsark starter med Mine resultater, hvor eleverne hver især skal overføre egne testresultater fra det fælles testark samt vurdere eller regne på egne resultater. Hvilket transportmiddel kørte du på? Hvilke tider fik du? Hvad er gennemsnittet af dine tider? 3 4 Vores resultater Hvem har den hurtigste gennemsnitstid? Hvilket transportmiddel blev der kørt på? Nu skal I beregne jeres hastighed på de forskellige transportmidler. jeres tophastighed. Når I skal beregne I starten af testen, står I helt stille og først til sidst, når I op på jeres hastighed, finder I jeres gennemsnitshastighed. Udfyld skemaet med jeres tider og beregninger. Navn 2. tid 1. tid Transportmiddel m/s Gennemsnitstid km/t Beregningsark 4 Vores resultater Vores resultater regnes i fællesskab og understøtter den dialogiske proces i gruppen. Eleverne sættes i en situation, der lægger op til at sammenligne og diskutere deres egne resultater i forhold til gruppens. Når opgaverne er beregnet har eleverne et mere nuanceret billede af deres resultater. Måske er fejlkilder eller refleksioner over, hvilke andre parametre, der har påvirket deres resultater, kommet frem. 5 Hjælpeboks Hjælpeboksen er en faglig støtte til eleverne. Den giver eksempler på, hvordan udregningerne kan laves. Fart Hvor hurtigt kan du køre? 1 Sådan kan du beregne din gennemsnitshastighed: 60 sekunder = 1 minut 60 minutter = 1 time 1000 m = 1 km Hastighed måles i m/s eller km/t. 5 Eksempel: Kørte meter = 15 m Gennemsnitstid = 4,6 sek. Hvor mange meter kører du på et sekund? 15 m : 4,6 sek = 3,26 m/s Hvor mange meter kører du på 1 minut? 3,26 m/s 60 = 195,6 m/min Hvor mange meter kører du på 1 time? 195,6 m/min 60 = m/t Omregnet til km/t: m/t : 1000 = 11,736 km/t Dvs. min gennemsnitshastighed er ca. 12 km/t Du kan også omregne farten fra m/s til km/t ved at gange med 3,6. Eksempel: 3,26 m/s 3,6 = 11,736 km/t Nu skal I lave et søjlediagram, der viser jeres transportmidlers gennemsnitshastigheder(km/t) forskellige Km/t På hvilke transportmidler fik I en høj gennemsnithastighed? På hvilke transportmidler fik I en lav gennemsnitshastighed? Beregningsark Fart Hvor hurtigt kan du køre? Konklusion Gruppen laver en fælles konklusion ud fra deres test og beregninger. Dernæst afstemmes den med deres tidligere hypotese: Havde I gættet rigtigt?. 7 Ud i trafikken Perspektiverende spørgsmål, som lader eleverne hver især reflektere over, hvad de har lært, og hvordan de kan bruge det i trafikken. Gustav cykel Maya løbehjul Casper rulleskøjter August løbehjul Freja skateboard Konklusion 2 Hvilket transportmiddel kunne I køre hurtigst på? Læs jeres hypotese igen. Havde I gættet rigtigt? Hvorfor tror I, at resultaterne er sådan? 6 Ud i trafikken Hvad har du lært om, hvor hurtigt forskellige transportmidler kan køre? Hvordan kan du bruge denne viden ude i trafikken? 7 3 9

10 Undervisningsdifferentiering Inden forløbet kan det være godt at overveje undervisningsdifferentiering blandt eleverne. Gode differentieringsmuligheder Gruppedannelsen. Skal eleverne afprøve testene uden for meget lærerstøtte, er det mest hensigtsmæssigt, at der er et blandet fagligt niveau i grupperne. Banens opbygning. Eleverne skal selv konstruere deres baner ved hjælp af matematik, som svarer til færdigheder for klassetrin. Der er forskel i sværhedsgraderne. For at eleverne kan lave banerne selvstændigt forudsætter det, at de kender til længdemåling, simple brøker og cirklens radius. Valg af tests. Testene dækker forskellige kompetence-, videns- og færdighedsmål fra klassetrin. Se uddybning i skema om kompetencemål for matematik på sikkertrafik.dk/testpiloter/lærere. Digitale værktøjer. Beregningsarket er konstrueret, så det skal laves med lommeregner. Men det er en klar mulighed at lade eleverne lave diagrammerne på computer - fx i Excel eller GeoGebra. Til testarket skal eleverne bruge deres mobilers stopure. Du kan også vælge at supplere med apps, der kan sammenligne eller måle hastigheder eller distancer fx Endomondo. Differentiering i færdigheds- og vidensmål i matematik Målene og fagligheden i matematik er i overvejende grad for det begyndende mellemtrin. Det vil sige, at det primært dækker færdigheds- og vidensmål i fase 1 og 2 for klassetrin. Men opgaverne spænder fra klassetrin. Decimaltal I testene får eleverne ofte decimaltal som resultater. Decimaltallene forekommer både ved måling af tid, længde og vægt. Brøker og decimaltal Flere af banerne er inddelt i de simple brøkdele (1/4, ½, 1/1), som ofte introduceres i klasse. I enkelte beregningsark vil eleverne blive præsenteret for diagrammer, hvor banelængden vises med inddelingen i decimaltal (0,25, 0,50, 0,75, 1,0). Især i 4. klasse kan det derfor være en god idé at lade dem skrive både brøker og decimaltal på banen, så de herigennem erfarer sammenhængen mellem brøkdele og decimaltal. Der kan tænkes i differentiering ved eksempelvis at lade eleverne arbejde med forskellige brøker af banelængder. 10

11 Tid Mange mobiltelefoners stopure kan måle tider, der både rummer 60.-dele og tiendedele/hundrede-dele. Det kan være vanskeligt for eleverne at forstå, at der går 60 sekunder på 1 minut, men at sekundet er delt op i 10 tiendedele Det kan derfor være en god idé inden testen at gennemgå mobilens stopur fælles i klassen. Sæt stopurene i gang og lad eleverne følge tallene, så de erfarer, at der skal 10 tiendedele til et sekund, men hele 60 sekunder før man får et minut. Testene giver i overvejende grad kun resultater i sekunder (fx 8, 45 sekunder), men skulle enkelte elever få tider over et minut, er det vigtigt at være opmærksom på en korrekt omregningen til sekunder. Omskrive måleenheder Decimaltal er forholdsvis nyt stof for 4. klasse. Det kan derfor give udfordringer for mange af eleverne i 4. klasse, når de i beregningsdelen skal regne videre med decimaltallene. Især kan det blive svært at skulle omskrive fra m/s til km/t, når sekunderne står som decimaltal. I beregningsarket er omskrivning fra m/s til km/t derfor tydeligt vist med et eksempel i en hjælpeboks. Alternativt kan man springe uddybningen over og blot lade eleverne indsætte deres tider i den formel, der står nederst i boksen. Afrundede tal Hvis beregning med decimaltal generelt vurderes for svært for hele klassen, kan man vælge at lade eleverne afrunde deres data (tider og længder) til hele tal - fx direkte ved aflæsningen, eller ved at gøre det på testarket. Eleverne kan så eferfølgende lave beregningsarket med de afrundede hele tal. Bagsiden er dog, at de små nuancer mellem elevernes tider og længder forsvinder. På samme måde kan brugen af afrundede tal være en differentieringsmulighed for enkelte elever. De afrundede tider fra nogle elever kan fx sammenlignes med de ikke afrundede tider fra andre elever og lægge op til en dialog i klassen om, hvor meget decimaltallene betyder for resultaterne. Cirklen I emnet Balance er mange af banerne bygget op af cirkler. Derfor kan det være en god idé inden start at gennemgå, hvordan man tegner en cirkel ved hjælp af radius. I testene gøres det ved hjælp af snor og kridt. For eleverne i 4. klasse er cirklens radius, diameter, omkreds og areal ofte nyt stof, der skal introduceres til dem. I de tilfælde kan man bruge ekstra tid på, at eleverne tegner banerne, så de praktisk erfarer sammenhængen mellem radius, diameter og omkreds. Eleverne bliver i beregningsarkene præsenteret for formlen for cirkelens omkreds. Til elever, der har arbejdet med cirklen før, kan man præsentere dem for formlen for cirklens areal og lade dem beregne de tegnede cirklers areal. Testene U-vending U-vending på tid og Slalom er særlig gode til at lade eleverne få en praktisk erfaring med radius og diameter. 11

12 Diagrammer I beregningerne skal eleverne vise deres resultater i forskellige diagramtyper; pindediagram, søjlediagram, kurvediagram, stabeldiagram og punktdiagram. Eleverne på mellemtrinnet skal arbejde med grafisk fremstilling. Inden forløbet vil det derfor være godt at gennemgå eller repetere, hvordan koordinatsystemet er opbygget. Hvordan aflæser og tegner man et diagram? Hvad er X- og Y-akse og hvad er benævnelser? På beregningsarket er de vanskelige diagrammer illustreret med en skitse. Som lærer kan du differentiere i forhold til, hvilke typer diagrammer og hvor mange forskellige diagrammer, der skal laves i gruppen. Testpiloter er konstrueret, så diagrammerne som udgangspunkt skal tegnes på papir. Er eleverne vant til at tegne diagrammer eller arbejde med computer i matematik, kan diagrammerne sagtens laves på computer fx i Excel regneark eller GeoGebra. Hvad siger færdselsloven? Der er væsentlig forskel på færdselsreglerne for de transportmidler, som eleverne tester på. Regler for cykler Cykler skal som udgangspunkt benytte cykelsti eller vej. Det er forbudt at cykle på fortov eller gangsti. En cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på styret. En cykel må ikke køre ved siden af et andet køretøj. Hvis der er tilstrækkelig plads, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. En cyklist må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af et andet køretøj. Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Regler for løbehjul og rulleskøjter Løbehjul og rulleskøjter anses som legetøj. Ifølge færdselsloven er folk på løbehjul og rulleskøjter gående. De skal derfor overholde færdselsreglerne for fodgængere og leg. De skal som udgangspunkt køre på fortovet eller være på særlige legeområder. Folk på løbehjul, rulleskøjter eller lignende må ikke trækkes af køretøj. Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Regler for skateboard Skateboard anses som et legetøj (rullebræt), og færdselsreglerne herfor findes under afsnittet leg. De må ikke køre på veje, cykelstier eller fortove og hører kun til på lukkede områder. 12

13 Trin for trin - de enkelte tests I denne del af trin for trin-guiden gennemgås de enkelte tests mere detaljeret. Først nævnes testens hypotese og det forventede svar. I de faglige betragtninger uddybes naturfaglige begreber og didaktiske overvejelser i forhold til testen. Desuden vurderes testens samlede sværhedsgrad (for test og beregningsark) enten som let, middel eller svær. Fart (test 1-4) I dette emne skal eleverne arbejde med fart, gennemsnitshastighed, acceleration, acceleration ved hjælp af gear, samt sammenhængen mellem gear og pedalomdrejninger. Test 1: Hvor hurtigt kan du køre? Samlet sværhedsgrad: Svær Formål: I denne test skal eleverne finde ud af, hvilket transportmiddel de kan køre hurtigst på. Forventede resultater: Flere vil sandsynligvis finde ud af, at især løbehjulet er hurtigst. Man kan lettere sætte af (overføre kraft til bevægelsen), og man kan bedre holde balancen med styret end fx på skateboard. Flere vil sandsynligvis også finde ud af, at hurtighed hænger sammen med egne færdigheder. Fx at en trænet skater er meget hurtigere end en uerfaren. Cyklen vil generelt være langsommere at træde i gang. Faglige betragtninger: Eleverne accelererer over hele banen. De vil derfor køre med en støt stigende hastighed og med deres tophastighed til sidst. Gennemsnitshastigheden viser den fart de ville have kørt med, hvis de havde haft samme fart hele vejen. For at kunne lave beregningsdelen forudsætter det, at eleverne kender til gennemsnit (middeltal). Først beregner eleverne deres gennemsnit af de to tider (gennemsnitstid). Dernæst beregner de deres gennemsnitshastighed ved at bruge deres gennemsnitstid og omskrive den fra m/s til km/t. I hjælpeboksen vises et eksempel på udregning af gennemsnitshastighed. Hvis det vurderes for svært, kan man lade eleverne bruge formlen nederst i boksen. Perspektivering: Testen lægger op til, at eleverne vurderer og sammenligner deres hastigheder med andre trafikanter i trafikken? Hvad er den maksimale (lovlige) fart for en bil i byområde? På landeveje? Motorveje? Hvor hurtigt går/løber en fodgænger? Note: Banen er sat til 15 meter, men kan også testes på blot 10 meter. 13

14 Trin for trin til læreren Test 2: Acceleration Samlet sværhedsgrad: Svær Formål: I denne test skal eleverne finde ud af, hvilket transportmiddel, der er hurtigst på kort og lang afstand. Forventede resultater: Flere vil sandsynligvis finde ud af, at skateboard og løbehjul er hurtigst på en kort bane, men at cyklen vil vinde på en længere bane. Faglige betragtninger: Definitionen på acceleration er ændring af hastighed over tid (m/s²). Når man ændrer hastigheden, accelererer man. Positiv acceleration er øgning af hastighed, hvorimod negativ acceleration er sænkning af hastighed (opbremsning). Eleverne accelererer over hele banen. De vil derfor køre med en støt stigende hastighed og med deres tophastighed til sidst. Gennemsnitshastigheden viser den fart, de ville have kørt med, hvis de havde haft samme fart hele vejen. I hjælpeboksen vises et eksempel på udregning af gennemsnitshastighed. Hvis det vurderes for svært, kan man lade eleverne bruge formlen nederst i boksen. Diagrammet på beregningsarket viser tiderne for et løbehjul, en cykel og et skateboard på en 60 meter bane. Herfra kan man aflæse tiderne og udlede transportmidlernes acceleration. Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt for eleverne at læse diagrammet rigtigt. Skateboardet er hurtigt i starten, men bruger længst tid på at køre hele banen. Løbehjulet kører hurtigt på cirka halvdelen af banen, hvorimod cyklen vinder på tiden til sidst. Når der køres med en konstant hastighed, er accelerationen nul. I diagrammet på beregningsarket kører skateboardet formodentligt allerede med sin tophastighed i slutningen af banen. Cyklen har næppe nået sin tophastighed endnu. Eleverne kan overveje, hvad der vil ske på en længere bane. Ved at lade eleverne tegne tilsvarende grafer, gives der mulighed for, at de selv kan udlede deres acceleration på de forskellige transportmidler. Perspektivering: Testen lægger op til, at eleverne vurderer og sammenligner forskellige transportmidlers acceleration. Hvilket transportmiddel ville I vælge, hvis I skulle køre om kap på en 10 meter bane eller en 100 meter bane? 14

15 Test 3: Acceleration med gear Samlet sværhedsgrad: middel Formål: I denne test skal eleverne finde ud af, hvordan man bedst bruger gearene til at komme op i fart. Forventede resultater: Flere vil sandsynligvis finde ud af, at 1. gear er det nemmeste at starte i, og de høje gear er vanskeligere at starte i. Man bruger gearene bedst ved at starte i første gear (laveste gear) og så løbende at skifte til højere gear i takt med, at farten øges. Faglige betragtninger: I beregningsarket laver eleverne et kurvediagram over deres egne tider i de testede gear og et fælles diagram, hvor tiderne sammenlignes for ét gear. I diagrammerne kan deres acceleration udledes. Eleverne vil sandsynligvis kunne aflæse i deres kurvediagram, at de bruger længere tid på at starte i et højt gear end i et lavt gear. Det fælles diagram vil formodentligt vise, at de ikke accelererer ens, selvom de starter i samme gear. Elevernes egne færdigheder på cyklen kan være en årsag til resultatet. Fx deres balanceevne hvor meget de slingrer i opstarten, men også den kraft, de træder i pedalerne med. Gear og pedalomdrejninger hænger sammen på en cykel. Cyklens konstruktion kan også have indflydelse på, hvor langt man kommer på en pedalomdrejning i de forskellige gear. Perspektivering: Testen lægger op til dialog omkring hvilke transportmidler, der har gear? Hvad det betyder for accelerationen og farten om et transportmiddel har gear eller ikke har gear? Note: På banens længde (40 meter) kan det være svært at nå alle gearenes tophastigheder (køre gearene ud). Hvis skolen har adgang til en længere bane fx 100 meter, vil det give nogle bedre sammenlignelige resultater. 15

16 Test 4: Gear og pedalomdrejning Samlet sværhedsgrad: let Formål: I denne test skal eleverne finde ud af, i hvilket gear man kommer længst på én pedalomdrejning. Forventede resultater: Flere vil sandsynligvis finde ud af, at man kommer længst i det højeste gear på én pedalomdrejning. Faglige betragtninger: Eleverne vil måske selv komme frem til, at der er forskel på en hjulomdrejning og en pedalomdrejning. Gearprincippet er det samme for ind-vendige og udvendige gear, men der kan være forskel på mekanismerne bag. På udvendige gear vil man kunne se, at kæden skifter mellem flere kæde- og gearhjul, når der skiftes gear. I testdelen kan det være vanskeligt at træde en omgang i pedalen uden at køre i frihjul. Et alternativ er, at eleven stiger af cyklen, og at pedalen i stedet drejes rundt med hånden. I cykelverdenen bruger man ofte begrebet geartal. Gearing på en cykel er udtryk for, hvor mange gange baghjulet kører rundt, når pedalerne drejes én om gang. Hvor langt en cykel kommer frem ved én pedalomdrejning afhænger af cyklens geartal. Har man en cykel med udvendige gear i klassen, kan man nemt se tænderne på både gear- og kædehjul. Så kan man udregne cyklens geartal. Geartallet (G) kan udregnes ved at gange baghjulets omkreds (O) med forholdet mellem antal tænder på kædehjulet (k) og antal tænder på gearhjulet (g). Formel til at beregne cyklens geartal: G = O (k/g) Omkreds af cirkel (baghjul) O = π 2 r Perspektivering: Testen lægger op til en dialog omkring gear, pedalomdrejning og hjulomdrejning. Hvordan man bedst bruger gearene, når man cykler? 16

17 Bremser (test 5-6) I dette emne skal eleverne arbejde med bremseevne, bremselængde og underlagets betydning for bremseevnen. Test 5: Bremselængde Samlet sværhedsgrad: let Formål: I denne test skal eleverne finde ud af, hvilke transportmidler, der har den korteste og længste bremselængde. Forventede resultater: Eleverne vil sandsynligvis finde ud af, at transportmidlernes bremselængde er afhængig af flere parametre. Hastighed. Det vil være svært for den enkelte elev at opnå samme hastighed på de forskellige transportmidler. Transportmidlets bremseevne. Fx slidte bremseklodser eller flere bremseklodser (fx på cyklen). Elevernes egne færdigheder på transportmidlet. En trænet cyklist kan være mere sikker i sine bremsefærdigheder end en elev, der første gang kører på et lånt løbehjul. Faglige betragtninger: Eleverne skal sammenligne transportmidlernes bremselængder, som skal afbilledes i pindediagrammer. Cyklernes bremselængde vil måske fremstå mere ensartede i diagrammerne end for de andre transportmidler. Det kan bl.a. skyldes, at de fleste elever er trænede cyklister og bremser relativt ens (fodbremse og håndbremse). Der er større forskel på, hvor erfarne eleverne er på rulleskøjter, løbehjul og skateboard, og der er flere variationer af bremsemetoder på disse transportmidler. Perspektivering: Testen lægger op til en dialog omkring sammenhængen mellem hastighed og bremselængde, transportmidlers bremseevne, samt elevernes bremsemetoder og færdigheder på transportmidlerne. 17

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Synlighed. Trin for trin - til læreren

Synlighed. Trin for trin - til læreren Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen

Læs mere

Matematik Afprøvet inspirationsmateriale 1

Matematik Afprøvet inspirationsmateriale 1 Afprøvet inspirationsmateriale 1 Lektioner forløb er planlagt til otte lektioner. Mål Eleverne skal opnå viden om og arbejde med statistisk databehandling. De skal opnå erfaring med at bearbejde data i

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE Når en bilist opdager en fare på vejen - legende børn, en hund, der løber på kørebanen, en kvinde i kørestol eller lignende - vil man forsøge at undgå ulykken.

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde. Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,

Læs mere

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering

Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Årsplan for skoleåret 2016/2017 5. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Store tal og negative tal I gang med nyt bogsystem. Arbejde med store tal og med negative tal. Bruge

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

8 Måling. Faglige mål. Side til side-vejledning. Længde. Areal. Rumfang og massefylde. Tid og hastighed

8 Måling. Faglige mål. Side til side-vejledning. Længde. Areal. Rumfang og massefylde. Tid og hastighed 8 Måling Faglige mål Kapitlet Måling tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Længde: kunne omskrive enheder for længdemål og anvende øjemål, kropsmål og måling ved hjælp af måleredskaber. Areal: kunne

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

Træningsmateriale 400 meter

Træningsmateriale 400 meter Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer.

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer. Lego Mindstorms Education NXT nat1 nat april 2014 Dette dokument ligger på adressen: http://www.frborg-gymhf.dk/eh/oev/legonxtnat1nat2014.pdf Følgende er en introduction til Lego Mindstorms NXT. Her er

Læs mere

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen Lærerguide Lær om trafikken med Brumbassen Lær om trafikken med Brumbassen At kunne begå sig i trafikken er så vigtigt, at det er skrevet ind som en af de kompetencer, folkeskolen skal være med til at

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 Indholdsfortegnelse Brugsanvisning...side 1 Brugervejledning side 2 Tilpasning..side 3 Din første tur...side 3 Justering af sadel styr kæde side 4 Vedligeholdelse og rengøring..side 4 Ekstra udstyr.side

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 Hydevad 6230 Rødekro Tlf. 74 66 92 42 Fax 74 66 92 94 www.ji.dk iversen@ji.dk - 1 -

Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 Hydevad 6230 Rødekro Tlf. 74 66 92 42 Fax 74 66 92 94 www.ji.dk iversen@ji.dk - 1 - - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Inderste cirkel diameter: 10 meter. Yderste cirkel diameter: 20 meter. 3. Styring/balance. Lille -slalom:

Inderste cirkel diameter: 10 meter. Yderste cirkel diameter: 20 meter. 3. Styring/balance. Lille -slalom: A. De indledende manøvrer m.v. Forslag til manøvreøvelser Øvelsesforslag til enemanøvrer (5.2) Alle øvelserne skal foregå på et lukket trafiksikkert område. 1. Igangsætning standsning 4 m hænder 4på m

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?

Læs mere

Får man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).

Får man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret). Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle. Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17 Undervisningen søger vi at tilrettelægge hensigt på at opfylde formålet for faget. Det overordnede formål lyder: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Tjek din cykel Cykeltjek lærervejledning dansk/færdselslære CYKELTJEK

Tjek din cykel Cykeltjek lærervejledning dansk/færdselslære CYKELTJEK CYKELTJEK Fag: Dansk, færdselslære For at have det rart med at cykle og være sikker i trafikken er det vigtigt, at børnene fra starten af lærer om det udstyr, der er lovpligtigt på cyklen, og hvordan man

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne

Læs mere

Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed

Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed - et forløb om målestoksforhold, omkreds-, areal og rumfangsberegning Jeres overvejelser er vigtige! Inden I løser en opgave, så

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Matematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik

Matematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik Matematik i Word En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links Kom godt i gang med Word Matematik At regne i Word Matematik Kom godt i gang med WordMat Opsætning, redigering og kommunikationsværdi

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

Lege- og aktivitetshæfte

Lege- og aktivitetshæfte Lege- og aktivitetshæfte 1 Indhold Som at være i trafikken -lege...3 Den korteste vej...3 Vejkryds...3 Bussen...4 Tandemcykel...4 Rundt om institutionen...4 Trafiklege med hop og dans...5 Rød/grøn stopdans...5

Læs mere

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Indhold Materiale Mål Evaluering. arbejde med brøk som andel og som tal lære at gange med brøker lære at lave/læse cirkeldiagram

Indhold Materiale Mål Evaluering. arbejde med brøk som andel og som tal lære at gange med brøker lære at lave/læse cirkeldiagram Årsplan for skoleåret 2016/2017 7. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 35 Brøktal Arbejde med brøker. Repetition af det vi ved/ kan regne. Brøker som andel så ift. cirkeldiagram.

Læs mere

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Side til side-vejledning. 1 Tal. Faglige mål. Division. Potenser. Talfølger

Side til side-vejledning. 1 Tal. Faglige mål. Division. Potenser. Talfølger Side til side-vejledning 1 Tal Faglige mål Kapitlet Tal tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Division: kunne regne division med decimaltal og negative tal samt kende til anvendelsen af division i

Læs mere

5 Ligninger og uligheder

5 Ligninger og uligheder 5 Ligninger og uligheder Faglige mål Kapitlet Ligninger og uligheder tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Regler for løsning af ligninger og uligheder: kende reglerne for ligningsløsning og uligheder

Læs mere

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SIKKER TRAFIK

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SIKKER TRAFIK MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SIKKER TRAFIK I jeres by får politikerne hvert år i april måned - i samarbejde med politiet - gennemført en hastighedskontrol ved en af indfaldsvejene i byen. I kan se resultaterne

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Matematikken og naturens kræfter

Matematikken og naturens kræfter INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere