Skolestrategi juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestrategi 2011 - juni 2014"

Transkript

1 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem til juni Skolestrategien angiver hvilke fokusområder, alle skoler skal arbejde med. Baggrund Skolestrategien er blevet til på baggrund af ønsker fra skolerne om: helhed og sammenhæng få indsatsområder flerårige indsatsområder frihed og arbejdsro til skolerne til at prioritere indsatsen efter den enkelte skoles behov at bygge på den nyeste evidensforskning Forudsætninger: centrale Folkeskolen defineres i Folkeskolelovens 2 stk. 1 som en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for skolen. Inden for de givne rammer har skolen ansvaret for undervisningens kvalitet jf. stk. 2 Kommunalbestyrelsen har bevillingskompetencen og ansvaret for den kommunale folkeskole, mens den enkelte skole har ansvaret for undervisningens kvalitet. Målene for undervisningen i de enkelte fag er beskrevet i Fælles Mål Krav til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO er beskrevet i bekendtgørelse nr Forudsætninger: lokale Organiseringen af skolevæsenet er beskrevet i styrelsesvedtægten for Næstved Kommunes skolevæsen. Selvforvaltningsaftalen fungerer som styringsredskab og organisatorisk ramme. Skolestrategien bygger på Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Skoleledelse udøves på baggrund af Næstved Kommunes Principper for god ledelse. Kvalitetsrapporten beskriver og vurderer kommunens skolevæsen, herunder skolernes faglige niveau. Kvalitetsrapporten er udgangspunkt for en årlig feedbacksamtale med den enkelte skole. Udfordringer Forventninger om stadig bedre faglige resultater. Antallet af unge i Næstved Kommune, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger under landsgennemsnittet. At gennemføre en udgiftsneutral decentralisering af den vidtgående specialundervisning m.h.p. at flere elever inkluderes. 1

2 Strategiens formål Skolestrategien sætter retningen for, hvor det samlede skolevæsen skal bevæge sig hen i de kommende år. Skolestrategiens fokusområder, resultatmål og skolernes arbejde med fokusområderne skaber sammenhæng mellem skolens hverdag og Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Målgruppe Kommunens folkeskoler, ungdomsskolen, naturskoler og sejlskolen Skolebestyrelserne Strategiens struktur Temaer = overskrifter Strategiens fokusområder = retningen på udvikling på sigt Resultatmål = de fælles mål, som alle skoler måles på og skolernes egne resultatmål. Strategiens skemaer er de samme, som bruges i kvalitetsrapporten. Periode Skolestrategi 2011 juni Skolestrategien bygger på Næstved Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik , derfor vil Skolestrategien blive justeret ved ændring af politikken. Implementering og opfølgning Skolen planlægger og beskriver inden 1. juni 2011 arbejdet med strategiens fokusområder og hvilke tiltag, der arbejdes med hvert af strategiens år. Skolen justerer planen hvert forår. Ansvar Skoleafdelingen Skoleledelsen Opfølgning Kvalitetsrapporten og den opfølgende feedback samtale med skolen. 2

3 Tema Kvalitet i kerneydelsen/faglighed Strategiens fokusområder: 1. Høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen er skolens væsentligste opgave. Elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og potentialer udfordres og udvikles optimalt. 2. Gennem dagligt arbejde med IT- og kommunikationsteknologi understøttes og styrkes hele skolens faglighed. 3. Der er en tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Læsningen udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. 4. Undervisningsdifferentieringen tilrettelægges, så også de dygtigste elever udfordres. Ligeledes tilgodeses den tredjedel af drengegruppen, der p.t. ikke profiterer tilstrækkeligt af skolegangen. 5. Lærere og pædagoger samarbejder om at kvalificere skolens kernefaglighed både i skolens undervisnings- og fritidsdel. 6. Forældrene ses som en ressource for deres barns læring. De inddrages og har sammen med skolen ansvaret for, at børnene udvikler sig fagligt og socialt. Fælles resultatmål: Ad 1 og 3: Der er efteruddannelsesfokus på tydelig klasseledelse, relations- og fagdidaktisk kompetence. Ad 1: Årlige statusanalyser giver elever, lærere og ledere mulighed for at vurdere skolens faglighed og kultur. Ad 4: Resultaterne af de kommunale læsetests udvikler sig fortsat positivt på den enkelte skole Skolens arbejde med strategiens fokusområder (for alt nedenstående findes selvstændige kvalitetsstyringskoncepter, dog endnu ikke detaljerede for 13/14). Se om nødvendigt skolens mål- og rammebeskrivelse Målet er på lang sigt at skabe en samlet læsestrategi for hele skolen, så der bliver en rød tråd gennem hele skoleforløbet. At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en Målet er på lang sigt at skabe en samlet læsestrategi for hele skolen, så der bliver en rød tråd gennem hele skoleforløbet. At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser 3

4 vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om ITdidaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: Der etableres i samarbejde med Tønder Kommune og Tønder Distriktsskole en plan for opstart Talentundervisning i science og sprog fra Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om ITdidaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: Der etableres i samarbejde med Tønder Kommune og Tønder Distriktsskole en plan for opstart Talentundervisning i science og sprog fra Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om IT-didaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: At talentpleje er på skemaet Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige undervisning i klasserne 4

5 undervisning i klasserne At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på kort sigt opnår bedre læseresultater (12/13) At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres IT-didaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende undervisning i klasserne At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på kort sigt opnår bedre læseresultater (12/13) At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres IT-didaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende evalueringssamtaler, at At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres ITdidaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende evalueringssamtaler, at skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. 5

6 evalueringssamtaler, at skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior- PC-kørekort. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior- PC-kørekort. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior-PC-kørekort. Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemstilli 6

7 Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemst illing, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemsti lling, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. ng, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. 7

8 En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests 8

9 kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordin ator) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordin ator) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordinat or) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. 9

10 Tema Rummelighed/inklusion Strategiens fokusområder: 1. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. 2. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. 3. Skolerne arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT og øvrige kompenserende hjælpemidler. 4. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. 5. Specialundervisningskonsulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion. Fælles resultatmål: Ad 4.: AKT/SSP-funktion på alle skoler. Ad 1-4.: Den procentvise andel af elever visiteret til vidtgående foranstaltninger falder. Skolens arbejde med strategiens fokusområder At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen-akt en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen-akt en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen- AKT en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. 10

11 Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskons ulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Oprettelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskons ulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Fortsættelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskonsul enter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Fortsættelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling. De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling. kroner De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling.) 11

12 Tema Attraktive arbejdspladser /rekruttering Strategiens fokusområder: 1. Der er sammenhæng mellem mål og midler i forhold til at kunne løse skolernes samlede opgaver professionelt og med kvalitet. 2. Et sundt og godt arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne de bedste rammer for at udføre kerneydelsen, er en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. 3. Der arbejdes målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling, jobglæde og indflydelse på egen jobsituation Fælles resultatmål: Ad 3: Alle medarbejdere har i juni 2011 en personlig udviklingsplan. Ad 2 og 3: Der er rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer: Ledermentorordning, ledertalentprogram og skolebaseret læreruddannelse. Skolens arbejde med strategiens fokusområder Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklingspl an at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklingspl an at sikre mindst en 25 % af personale kortere 12

13 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangem enter Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangeme nter Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangemen ter 13

14 Tema Kost og bevægelse Strategiens fokusområder: 1. Den kommende strategi for mad, måltider og bevægelse udmøntes bl.a. gennem tværfagligt samarbejde med henblik på, at flere elever er fysisk aktive og spiser sundere, så færre bliver overvægtige. 2. Skolens personale arbejder med at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til sundhed, kost og bevægelse Fælles resultatmål: Ad 1: Skolelederne sikrer, at alle elever hvert år undervises i og lærer om kost og bevægelse. Målene fremgår af lærernes årsplaner og SFO ens mål og indholdsbeskrivelser Skolens arbejde med strategiens fokusområder Jf. fælles resultatmål Jf. fælles resultatmål Jf. fælles resultatmål At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner To årlige sports- /motion dage Et årligt sjov på Kalbyris - arrangement, som aktivitetsdag To årlige sports-/motion dage Et årligt sjov på Kalbyris -arrangement, som aktivitetsdag (forældrearr.) To årlige sports- /motion dage Et årligt sjov på Kalbyris - arrangement, som aktivitetsdag 14

15 (forældrearr.) Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner Årlig sundhedsuge skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Ansøgning om deltagelse i Gam3 fra januar 2013 i samarbejde med SSP Legepatruljer Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Ansøgning om deltagelse i Gam3 fra januar 2013 i samarbejde med SSP Legepatruljer (forældrearr.) Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Gam3 Legepatruljer Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Aktuelt tema Opstår/vedtages der politisk et aktuelt tema, som skolevæsenet skal forholde sig til, indgår skolechefen aftale med den eller de skoler, som skal arbejde med det aktuelle tema. 15

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10 Ledelse tæt på Horsens den 23.10 Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes Udfordringer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere