Skolestrategi juni 2014

Transkript

1 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem til juni Skolestrategien angiver hvilke fokusområder, alle skoler skal arbejde med. Baggrund Skolestrategien er blevet til på baggrund af ønsker fra skolerne om: helhed og sammenhæng få indsatsområder flerårige indsatsområder frihed og arbejdsro til skolerne til at prioritere indsatsen efter den enkelte skoles behov at bygge på den nyeste evidensforskning Forudsætninger: centrale Folkeskolen defineres i Folkeskolelovens 2 stk. 1 som en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for skolen. Inden for de givne rammer har skolen ansvaret for undervisningens kvalitet jf. stk. 2 Kommunalbestyrelsen har bevillingskompetencen og ansvaret for den kommunale folkeskole, mens den enkelte skole har ansvaret for undervisningens kvalitet. Målene for undervisningen i de enkelte fag er beskrevet i Fælles Mål Krav til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO er beskrevet i bekendtgørelse nr Forudsætninger: lokale Organiseringen af skolevæsenet er beskrevet i styrelsesvedtægten for Næstved Kommunes skolevæsen. Selvforvaltningsaftalen fungerer som styringsredskab og organisatorisk ramme. Skolestrategien bygger på Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Skoleledelse udøves på baggrund af Næstved Kommunes Principper for god ledelse. Kvalitetsrapporten beskriver og vurderer kommunens skolevæsen, herunder skolernes faglige niveau. Kvalitetsrapporten er udgangspunkt for en årlig feedbacksamtale med den enkelte skole. Udfordringer Forventninger om stadig bedre faglige resultater. Antallet af unge i Næstved Kommune, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger under landsgennemsnittet. At gennemføre en udgiftsneutral decentralisering af den vidtgående specialundervisning m.h.p. at flere elever inkluderes. 1

2 Strategiens formål Skolestrategien sætter retningen for, hvor det samlede skolevæsen skal bevæge sig hen i de kommende år. Skolestrategiens fokusområder, resultatmål og skolernes arbejde med fokusområderne skaber sammenhæng mellem skolens hverdag og Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Målgruppe Kommunens folkeskoler, ungdomsskolen, naturskoler og sejlskolen Skolebestyrelserne Strategiens struktur Temaer = overskrifter Strategiens fokusområder = retningen på udvikling på sigt Resultatmål = de fælles mål, som alle skoler måles på og skolernes egne resultatmål. Strategiens skemaer er de samme, som bruges i kvalitetsrapporten. Periode Skolestrategi 2011 juni Skolestrategien bygger på Næstved Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik , derfor vil Skolestrategien blive justeret ved ændring af politikken. Implementering og opfølgning Skolen planlægger og beskriver inden 1. juni 2011 arbejdet med strategiens fokusområder og hvilke tiltag, der arbejdes med hvert af strategiens år. Skolen justerer planen hvert forår. Ansvar Skoleafdelingen Skoleledelsen Opfølgning Kvalitetsrapporten og den opfølgende feedback samtale med skolen. 2

3 Tema Kvalitet i kerneydelsen/faglighed Strategiens fokusområder: 1. Høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen er skolens væsentligste opgave. Elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og potentialer udfordres og udvikles optimalt. 2. Gennem dagligt arbejde med IT- og kommunikationsteknologi understøttes og styrkes hele skolens faglighed. 3. Der er en tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Læsningen udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. 4. Undervisningsdifferentieringen tilrettelægges, så også de dygtigste elever udfordres. Ligeledes tilgodeses den tredjedel af drengegruppen, der p.t. ikke profiterer tilstrækkeligt af skolegangen. 5. Lærere og pædagoger samarbejder om at kvalificere skolens kernefaglighed både i skolens undervisnings- og fritidsdel. 6. Forældrene ses som en ressource for deres barns læring. De inddrages og har sammen med skolen ansvaret for, at børnene udvikler sig fagligt og socialt. Fælles resultatmål: Ad 1 og 3: Der er efteruddannelsesfokus på tydelig klasseledelse, relations- og fagdidaktisk kompetence. Ad 1: Årlige statusanalyser giver elever, lærere og ledere mulighed for at vurdere skolens faglighed og kultur. Ad 4: Resultaterne af de kommunale læsetests udvikler sig fortsat positivt på den enkelte skole Skolens arbejde med strategiens fokusområder (for alt nedenstående findes selvstændige kvalitetsstyringskoncepter, dog endnu ikke detaljerede for 13/14). Se om nødvendigt skolens mål- og rammebeskrivelse Målet er på lang sigt at skabe en samlet læsestrategi for hele skolen, så der bliver en rød tråd gennem hele skoleforløbet. At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en Målet er på lang sigt at skabe en samlet læsestrategi for hele skolen, så der bliver en rød tråd gennem hele skoleforløbet. At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en At alle lærere tager del i ansvaret for elevernes læseudvikling At alle lærere i en vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser 3

4 vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om ITdidaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: Der etableres i samarbejde med Tønder Kommune og Tønder Distriktsskole en plan for opstart Talentundervisning i science og sprog fra Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler deres viden om læsning Der laves et fast læsebånd med 20 min læsning om dagen i alle klasser At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om ITdidaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: Der etableres i samarbejde med Tønder Kommune og Tønder Distriktsskole en plan for opstart Talentundervisning i science og sprog fra Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige At vi læseunderviser efter viden ikke efter vaner At elever og lærere føler ejerskab overfor denne udfordring At lærerne med udgangspunkt i vores eksisterende praksis opnår en øget bevidsthed om IT-didaktik og får praktiske værktøjer og sparring, for at vi kan undervise med IT og medier Talentpleje: At talentpleje er på skemaet Matematik- og læseløft Lektiecafé Etablering af fælles evaluerings- og dokumentationsplan Fokus på klasseledelse Fortsat plan for nedbringelse af elevfravær Tosprogsundervisning som en integreret del af den daglige undervisning i klasserne 4

5 undervisning i klasserne At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på kort sigt opnår bedre læseresultater (12/13) At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres IT-didaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende undervisning i klasserne At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på kort sigt opnår bedre læseresultater (12/13) At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres IT-didaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende evalueringssamtaler, at At der skabes en samlet læsestrategi for skolen At alle lærere oplever, at de har udviklet deres viden om læseforståelse At eleverne på længere sigt forbedrer deres læseforståelse i alle fag At alle lærere oplever, at de har udviklet deres ITdidaktiske kompetencer At smartboard og pc ere benyttes i stadig højere grad At 50 % af eleverne bruger IT til en eller flere opgaver til FSA matematisk problemløsning. At elever, der tilbydes læse- og/eller matematikløft får bedre resultater. At give eleverne bedre viden om, hvordan kvaliteten i arbejdet med lektier højnes (gennem arbejdet med lektiecafé) Gennem undervisningsbesøg og fælles dialog og efterfølgende evalueringssamtaler, at skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. 5

6 evalueringssamtaler, at skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. skabe bedre læringsmiljøer gennem tydelig klasseledelse Et fald i det samlede fravær på, samt et fald i for sent fremmøde. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior- PC-kørekort. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior- PC-kørekort. Teoretisk viden fra eksterne kilder (foredrag/konsulent) Dannelse af arbejdsgrupper i tilknytning til undervisningen (2 klasseteam lægges sammen) Lærernes arbejde skal veksle mellem teori og praksis Arbejdsgrupper målsætter og planlægger fælles den kommende periodes læseindsats. Dette gøres med udgangspunkt i teoretisk viden. Efterfølgende evalueres med udgangspunkt i praksis og ny viden skabes. Lærerne fører logbog over forsøgsperioderne til eget brug Klasseteamet inddrager brug af IT i årsplanlægning. Dette kan fremgå i den enkelte årsplan eller i en for klasseteamet. Der kan tages udgangspunkt i Junior-PC-kørekort. Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemstilli 6

7 Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemst illing, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, live@edu og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. Klasseteamet kontakter IT-vejlederen angående et forløb/emne/problemsti lling, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, live@edu og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. ng, de gerne vil have sparring til. Der oprettes et arbejdsrum i personaleintra med relevante arbejdsspørgsmål, vejledninger og links Der afholdes lærermøde med fokus på IT-didaktik Der afholdes emneuge med IT som emne Der fokuseres på smartboard, Skoleintra, live@edu og skolekom Ni-ti ugentlige lektioner lektioner i læseløft og to-tre ugentlige lektioner i matematikløft Etablering af handleplaner og dokumentation på Kalbyrisskolen (jf. skolens profil) gennem dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse Tydelig holdning og retning vedr. klasseledelse Brug af fraværstrappe til nedbringelse af fravær. Etablering af lektiecafé tre dage om ugen fra klasse (0.-3. kl. via SFO). Talentpleje: Besøg i Tønder og udarbejdelse af plan en tre års-plan for projektet. 7

8 En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests En delevaluering: læseresultater og resultater fra FSA i læsning i 2012 (og 2013) Løbende evaluering: når arbejdsgrupperne samles. Med udgangspunkt i lærernes logbog over forsøgsperioderne vurderes, hvad der virker Afsluttende evaluering via spørgeskema til lærerne Spørgeskema ved skoleårets afslutning Der oprettes et dokument i personaleintra, som lærere kan skrive i løbende Læse- og matematikløft: Dokumentation via tests og faglærer-/elevsamtaler Klasseledelse: Undervisningsbesøg og dialog med lærerne/evt. eleverne Lektiecafé: Dialog med faglærere, elever og forældre, der har været i caféen Fravær: Fraværsopgørelse Evaluering/dokumentation: Evalueres først efter tre år med delevalueringer undervejs via dialog og prøver/tests 8

9 kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordin ator) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordin ator) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. kroner ikke udregnet heri) Foredrag ved Videncenter for læsning Konsulenter fra Næstved Kommune tilknyttet. Foredrag ved forfatter Kenneth Bøgh Andersen (læseoplevelser og læselyst) Vejlederteamet står til rådighed (læsevejledere, skolebibliotekarer, matematikvejleder, ITvejleder og ressourcecenterkoordinat or) Det skriftlige arbejde samles af en skrivegruppe (AN, TA og evt. læsevejledere) Skolens IT-vejleder står til rådighed for inspiration og sparring Skolen er godt udstyret med smartboard og pc ere. 7A udstyres med pc til alle elever Der afsættes lærermøde Kommunen har kurser i IT-didaktik Lærer- og ledelesesressourcer ikke opgjort. 9

10 Tema Rummelighed/inklusion Strategiens fokusområder: 1. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. 2. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. 3. Skolerne arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT og øvrige kompenserende hjælpemidler. 4. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. 5. Specialundervisningskonsulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion. Fælles resultatmål: Ad 4.: AKT/SSP-funktion på alle skoler. Ad 1-4.: Den procentvise andel af elever visiteret til vidtgående foranstaltninger falder. Skolens arbejde med strategiens fokusområder At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen-akt en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen-akt en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. At Kalbyrisskolen har mindst 20 ugentlige AKT-lektioner, hvor af de fem er øremærket morgen- AKT en særlig fraværsindsats. Dette skal bevirke et fald i fraværet og for sent-fremmøde, samt en bedre trivsel og et øget elevtal grundet bedre skolens trivsels og faglighedsstrategi. Skolens ønsker at understøtte inklusion i videst muligt omfang, dog så det ikke går ud over de øvrige elevers indlæring. Alle elever har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet, og de har krav på at være en del af fællesskabet. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. 10

11 Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskons ulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Oprettelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskons ulenter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Fortsættelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. Skolen arbejder med at videreudvikle inkluderende læringsformer og læringsmiljøer, herunder IT. Skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens elever. Specialundervisningskonsul enter og psykologer arbejder konsultativt med henblik på inklusion Relevant efteruddannelse af personalet Fortsættelse af vækstklasse. Øget AKT-indsats i forhold til foregående tidligere år. Temadrøftelser med personalet. En til to specialelever årlig integreres i almen klasser (afgangsprøver, enkeltfag eller hel integration) Ved dialog og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af berørte parter. De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling. De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling. kroner De afsatte ressourcer i skolens vejlederteam, samt ledelsestid svarende til ca. en halv lederstilling.) 11

12 Tema Attraktive arbejdspladser /rekruttering Strategiens fokusområder: 1. Der er sammenhæng mellem mål og midler i forhold til at kunne løse skolernes samlede opgaver professionelt og med kvalitet. 2. Et sundt og godt arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne de bedste rammer for at udføre kerneydelsen, er en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. 3. Der arbejdes målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling, jobglæde og indflydelse på egen jobsituation Fælles resultatmål: Ad 3: Alle medarbejdere har i juni 2011 en personlig udviklingsplan. Ad 2 og 3: Der er rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer: Ledermentorordning, ledertalentprogram og skolebaseret læreruddannelse. Skolens arbejde med strategiens fokusområder Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklingspl an at sikre mindst en 25 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklings plan at sikre mindst en 25 Aftale med jobcentret om at have fleksjobber/personale i løntilskud. At AT giver os en grøn smiley At vi har en positiv APV At alle har en kompetenceudviklingspl an at sikre mindst en 25 % af personale kortere 12

13 % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner % af personale kortere eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner eller længere varende kurser/ajourføring hvert år Fælles arrangementer (både faglige og sociale) Stort fokus på arbejdsmiljø i alle sammenhænge Stærk arbejdsmiljøgruppe God intern dialog Synlig ledelse Tæt samarbejde med Torben S. Nielsen og AT Konkrete målinger på ATbesøg, APV, jobcenteraftale og kompetenceudviklingsplaner Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangem enter Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangeme nter Uddannelsespuljen samt personalegoder/arrangemen ter 13

14 Tema Kost og bevægelse Strategiens fokusområder: 1. Den kommende strategi for mad, måltider og bevægelse udmøntes bl.a. gennem tværfagligt samarbejde med henblik på, at flere elever er fysisk aktive og spiser sundere, så færre bliver overvægtige. 2. Skolens personale arbejder med at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til sundhed, kost og bevægelse Fælles resultatmål: Ad 1: Skolelederne sikrer, at alle elever hvert år undervises i og lærer om kost og bevægelse. Målene fremgår af lærernes årsplaner og SFO ens mål og indholdsbeskrivelser Skolens arbejde med strategiens fokusområder Jf. fælles resultatmål Jf. fælles resultatmål Jf. fælles resultatmål At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner At eleverne får mere motion samt øget bevidstgørelse og sunde spise- og motionsvaner To årlige sports- /motion dage Et årligt sjov på Kalbyris - arrangement, som aktivitetsdag To årlige sports-/motion dage Et årligt sjov på Kalbyris -arrangement, som aktivitetsdag (forældrearr.) To årlige sports- /motion dage Et årligt sjov på Kalbyris - arrangement, som aktivitetsdag 14

15 (forældrearr.) Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner Årlig sundhedsuge skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Ansøgning om deltagelse i Gam3 fra januar 2013 i samarbejde med SSP Legepatruljer Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Ansøgning om deltagelse i Gam3 fra januar 2013 i samarbejde med SSP Legepatruljer (forældrearr.) Danmarksstafetten Sund mad i egen kantine i samarbejde med Politigården Slagteriprojekter Indhold i årsplaner skolebasket, -fodbold etc. Interne boldturneringer vinter og sommer Gam3 Legepatruljer Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Aktuelt tema Opstår/vedtages der politisk et aktuelt tema, som skolevæsenet skal forholde sig til, indgår skolechefen aftale med den eller de skoler, som skal arbejde med det aktuelle tema. 15