Til gennemsyn Forlaget ' 94

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til gennemsyn Forlaget ' 94"

Transkript

1 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 11 Til gennemsyn Forlaget ' Detailhandelsstruktur Dansk detailhandel blev hårdt ramt af finanskrisen. I løbet af 2008 faldt den samlede omsætning med omkring 9 %, men siden da har branchen kun oplevet mindre udsving. Krisen har alt andet lige væ ret en brat opvågning og trækker stadig spor af afmatning og la ve væksttal. Med mere end ansatte og flere hundrede mia. i omsætning udgør dansk detailhandel dog sta dig en stor del af Danmarks økonomi og er kendetegnet ved konstant udvikling. Langt størstedelen af danskernes samlede privatforbrug foregår som indkøb i detailhandlen, og dermed kan ændringer i samfundet nærmest som et barometer aflæses i branchens omsætning. En af de helt klare strukturelle forandringer, branchen står over for, er on line handel og konkurrence fra ikke mindst udenlandske webs hops. Kapitlet omhandler detailhandlens overordnede struktur, og der gø res blandt andet rede for butikstyper og branchens organisering med særligt fokus på butikskæder. Kapitlet giver ligeledes et bud på fremti dige tendenser for branchen og ser på udvikling af butikker. Vare- og butikstyper Produktmæssigt spænder detailhandlen over henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer forbruges relativt hurtigt og kaldes og så kortvarige forbrugsgoder. Det er fødevarer og rengøringsmidler som mælk, frugt og sæbe. Udvalgsvarer holder en længere periode og kan bruges fle re gange. De kaldes også langvarige forbrugsgoder. Udvalgsvarer er fx møbler, beklædning og hårde hvidevarer. Dagligvarer Udvalgsvarer Dermed kan detailhandlen også opdeles i to grundlæggende butiks typer : Udvalgsvarebutikker Dagligvarebutikker Tabel 1.1 på følgende side viser de forskellige butiks typer på det dan ske marked. Kun den første butikstype handler udelukken de med udvalgsvarer.

2 12 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Tabel 1.1: Karakteristika for butikstyper på det danske marked BUTIKSTYPE KARAKTERISTIKA EKSEMPLER Udvalgsvarebutikker Butikker, som forhandler langvarige forbrugsgoder. Typisk butikker med fokus på få produktområder som tøj, sko, isenkram, foto, tæpper og elektronik. H&M, Fona, Inspiration, Skoringen Stormagasiner Store butikker med meget bredt og dybt sortiment primært inden for udvalgsvarer. Har også fødevareafdelinger. Salling, Magasin Lavprisvarehuse Discountbutikker Meget bredt sortiment inden for fødevarer og udvalgsvarer. Fokus på pris. Meget begrænset sortiment primært inden for dagligvarer. Har fokus på pris og lave omkostninger. Bilka Netto, Fakta, Aldi, Lidl Supermarkeder Supermarkedet er oprindelig en butik med fokus på at kunne handle alle fødevarer under samme tag. Brugsen, Aktiv Super, SuperBest, ISO, Dreisler, Løvbjerg Dobbelt-supermarkeder Sortimentet er udvidet med en række udvalgsvarer typisk tøj, isenkram og elektronik. Kvickly og Føtex Minimarkeder/ Købmænd Små butikker med fokus på dagligvarer. Sortimentet er målrettet varer med hyppig efterspørgsel. Focus, Dagli Brugsen, Lokal Brugsen, Spar Convenience ( døgnkiosker) Typisk kiosker og tankstationer med butik. Kun abso lut nødvendige dagligvarer samt fastfood e.l. 7-eleven, DSB, Shell Select, Q8

3 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 13 Dobbelt-supermarkeder kaldes også hypermarkeder, megamarkeder eller varehuse. Det er betegnelser, der anvendes, når butikken bliver over m 2. Det samme gælder for butikker, som udelukken de handler med udvalgsvarer. Branchens organisering Butikker, der ikke deltager i nogen form for kædesamarbejde, udgør en stadig mindre del af markedet. Det skyldes især, at kon kurrencen er blevet hårdere, og at forbrugerne stiller krav om blandt an det la vere priser, hurtigere levering og større udvalg. Det er forhold, som kan være meget svære at konkurrere på som selvstændig bu tik. Når flere butikker deltager i et samarbejde, betegnes det som en kæde. Der findes ikke nogen klar definition af, hvor mange bu tik ker der skal være for, at der er tale om en kæde, så i princippet er to butikker nok. Kædesamarbejde strækker sig fra fælles indkøb og må ske centralt lager til ensartet sortiment, prissætning, markedsfø ring og bu tiks udvikling. Der opnås især fordele ved at købe ind i fællesskab. Pri sen på varerne bliver billigere, jo større kvantiteter man kø ber. På en ræk ke an dre områder er der også stordriftsfordele for butikkerne i en kæde det drejer sig om: Kædesamarbejde Stordriftsfordele Markedsføring Uddannelse Økonomi IT Administration Man skelner mellem fire forskellige kædetyper: Kapitalkæder Frivillige kæder Franchisekæder Hybrider De forskellige kædetyper gennemgås i det følgende.

4 14 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Kapitalkæde (H & M) Frivillig kæde (Bog & idé) Franchice kæde (Jack & Jones)

5 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 15 Kapitalkæder En kapitalkæde betegnes også en egentlig kæde og er karakteriseret ved, at der er en ejer, som suverænt træffer beslutninger om kæ - dens udvikling og drift. Ledelsen har direkte kontrol med kædens drift, men kan vælge at uddelegere ansvar til de enkelte butikker. Kædekontoret træffer beslutninger om antallet af butikker, placering, indretning, sortiment, indkøb, priser, ansatte samt markedsføring. I 2011 havde kapitalkæderne mere end butikker fordelt på over 340 forskellige kæder. De enkelte butikker er afhængige af beslutninger, som træffes af ejer ne. Den lokale ledelse med butikschefen i spidsen har kun en be grænset indflydelse på butikkens overordnede udvikling. Butikschefen er ansat og er ikke ejer af butikken. Opgaven er at oversæt te de beslutninger, der træffes på strategisk niveau af kædeledelsen, til handlinger, som skal udføres i butikken. Butiksledelsens arbejdsopgaver i en kapitalkæde omfatter blandt andet: Egentlig kæde Arbejdsopgaver Sikre, at butikken lever op til kædens profil Rekruttering af medarbejdere og bemandingsplanlægning Opfølgning på markedsføringskampagner Sikre varedisponering ud fra indkøbskontorets anvisninger Som vist i tabel 1.2 er der en række fordele og ulemper for kæden. Det vil sige både butikker og kædekontoret i fællesskab. Tabel 1.2: Fordele og ulemper for en kapitalkæde FORDELE ULEMPER Kan reagere hurtigt Klart og ensartet udtryk i butikkerne Risiko for manglende ansvarsfølelse hos butikscheferne Skal egenhændigt håndtere udvidelse af kæden Skal selv investere i eventuelle kædeudvidelser

6 16 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Samarbejde Frivillige kæder I en frivillig kæde samarbejder selvstændige butiksindehavere om indkøb, administration, markedsføring, konceptudvikling, ud dan - nel se og lignende. Formålet er at opnå nogle af kapitalkædernes stor driftsfordele. Den enkelte detailhandler betaler typisk et indtræ delsesge byr for at komme med i kæden og et månedligt kontin gent for markeds føring. Gennem kontingentet opnår detailhand leren ad gang til kædens faciliteter som nævnt ovenfor. Den frivillige kæde er fort sat det mest udbredte kædesamarbejde i Danmark. I 2011 var der næsten 100 frivillige kæder med over bu tikker. Til de mest kendte frivillige kæder hører: Imerco, Inspiration, Kop & Kande, Sportmaster, Intersport, Skoringen, Idemøbler, Byggekram, XL-BYG,, Mr., Tøjeksperten samt Din Tøjmand. Der er forskel på de frivillige kæder. De kan inddeles efter sty re - form og dermed også efter ejerskab. Kæderne er enten styret vertikalt (lod ret) eller horisontalt (vandret). Vertikal styring Den vertikalt styrede kæde er ejet af en grossist. Den kaldes også af sætningskæde og har til formål at give den enkelte butiksindehaver mulighed for at deltage i et frivilligt kædesamarbejde for dermed at få gavn af stordriftsfordelene. Denne kædeform opstår, når gros sisten ønsker at være mere styrende i forholdet til butikkerne og have mere kontrol over salget af varerne. Grossisten har normalt ik ke nogen særlig kontrol over den selvstændige detailhandlers må de at sælge varerne på. For at sikre at sortimentet kommer ind på hylderne og sælges som ønsket, vælger grossisten ofte at etab le re et kædekoncept, der tilbydes butikkerne. Næste udviklingstrin for en vertikalt styret kæde kan være at opkø be butikkerne og blive en kapitalkæde. Formålet er da at sikre me re kontrol med blandt andet varesalget. Horisontal styring Anderledes forholder det sig, når den frivillige kæde er horisontalt styret. Den kaldes også for indkøbsforening og er karakteriseret ved, at det er medlemmerne af kæden, som ejer den.

7 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 17 Med en samlet omsætning på over en tredjedel af detailomsætningen udgør de frivillige kæder fortsat en betydelig del af markedet. Ligesom ved deltagelse i en kapitalkæde er der for medlemmerne af en frivillig kæde både fordele og ulemper som vist i tabel 1.3. Tabel 1.3: Fordele og ulemper for butikker i en frivillig kæde FORDELE ULEMPER Billigere indkøb Fælles produktudvikling Ensartet og fælles markedsføring Kan føre varer i eneforhandling Mister lidt selvstændighed Skal aftage bestemte varer Sortimentsbegrænsning Stramme betalingsbetingelser Kan tilbyde kunderne flere serviceydelser Hjælp til indkøb og styring af EDB Kan arbejde med faste leveringsdage Kan modtage konsulentbistand fra kæden Franchisekæder Når en virksomhed ønsker at få et butikskoncept spredt ud på mar kedet, er det en mulighed at lave en franchisekæde. Det indebæ rer, at virksomheden i stedet for selv at åbne butikker og drive dem, overdrager rettighederne til konceptet til selvstændige butiksindehavere mod en afgift. En franchisekæde består af to parter: franchisegiveren og franchisetageren. Franchisegiveren er den virksomhed, der ejer rettighederne til et be stemt koncept. Bianco Footwear er et dansk eksempel på dette. Virksomheden ejer rettighederne til butikskonceptet, og butikker kan ikke blot frivilligt melde sig ind i kæden og få adgang til konceptet. Fordelen for franchisegiveren er, at konceptet hurtigt og uden store omkostninger bliver udbredt geografisk. Franchisegiver

8 18 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Franchisetager Franchisetageren er til gengæld den person eller virksomhed, som øn sker at drive en butik efter det gældende koncept. Ved indtræden i konceptet får man automatisk ret til at benytte franchisegivers navn, logo, varemærke, erfaring, viden og tekniske formåen. Fordelen er, at franchisetageren ikke står alene med alle de opgaver, der normalt hører til at drive en butik. Man har et afprøvet kon cept at læne sig op ad. Herefter drives butikken efter konceptet for egen risiko, og franchi setageren kan dermed også selv høste indtægterne. Yderligere for pligter franchisegiveren sig til at støtte butikken i en række forhold: Franchisegivers opgaver Profilering af butikken Indkøb Markedsføring Udvikling af sortimentet Hjælp til administrative opgaver, herunder fx bogføring Butikken kan så fokusere på salget og kundekontakten, hvor følgen de opgaver er vigtige: Franchisetagers opgaver Sikre kundetilfredshed og salg Skabe en atmosfære, der understøtter salget Markedsføring af virksomheden i lokalområdet Vælge kompetente og engagerede med ar bej de re Disponere over et tilstrækkeligt og velassorteret varelager Franchising er den hurtigst voksende kædeform og ifølge Mogens Bjerre fra Copenhagen Business School omsætter knap 150 franchi sevirksomheder for mindst 55 mia. kr. pr. år. Antallet af butikskæder, hvor forretningerne drives af selvstændi ge, er på få år tredob let. Især modevirksomhederne IC Companys og Brandtex samt kæder som 7-Eleven og Elgiganten har løf tet an tallet af franchi se bu tikker i Danmark. For butikker, der vælger at deltage i en franchisekæde, er der en ræk ke fordele og ulemper som vist i tabel 1.4.

9 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 19 Tabel 1.4: Fordele og ulemper for butikker i en franchisekæde FORDELE ULEMPER Træder (ofte) ind i en velkendt kæde Indkøbet i fællesskab giver lavere priser Uddannelse af medarbejdere i kæden Velkendte produkter Begrænset kapitalkrav Begrænset selvstændighed Betaling af indskud Betaling af royalty (afgift) for at få lov til at drive butikken Stram styring fra konceptejeren Samlet og ensartet markedsføring Hybrider En hybridkæde er en blanding af to eller flere kædeformer. Det ses ofte, at kæder benytter sig af flere forskellige kædeformer både kapitalkæde, frivillig og franchise. Tøjkoncernen Bestseller er et eksempel på en virksomhed, der benytter sig af både kapitalkædedrift og franchise. Koncernen ejer selv en hel række tøjbutikker og har også en række franchisetagere. Blanding Det er især populært, at kapitalkæder benytter sig af franchise for der ved at kunne blive større hurtigt og få flere butikker i kæden, der kan sikre stordriftsfordelene. Tendenser for detailhandlen Hvordan ser fremtiden ud for dansk detailhandel? Udfordringer ne for butikkerne er mange her fremhæves de vigtigste tendenser. Uden for hovedstadsområdet vil byer som Odense, Kol ding, Aarhus, Aalborg og Slagelse komme til at stå endnu stærkere. Nærmest som magneter vil byerne via et varieret og bredt butiks net samt mange kulturelle tilbud tiltrække forbrugere fra op lands kommunerne. Handlen polariseres i de store byer Forbrugerne forventes at blive mere indstillet på at skul le køre længere efter en god oplevelse og et stort udvalg.

10 20 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Kunder tiltrækkes af store butiksparker i udkanten af byerne, hvor varehuse som Bilka, Toys R us, Bauhaus og Fona tilbyder et bredt og dybt sortiment. Alternativt er kunderne tiltrukket af de oplevel ser, de kan få i bymidten, hvor miljøet er anderledes og mere char merende. Tendensen er, at byer, der formår at skabe både interessante butiksparker og en levende bymidte, vil have en konkurrencemæssig fordel. Produktmæssigt er det især tøj og boligrelaterede indkøb, der tiltrækker kunderne fra oplandet. Det er dog ikke nok kun at se på detailhandlen, det er også vigtigt at se på kulturtilbud som teatre, biografer, forlystelsesparker og idrætsforeninger. Kombinationen af centertankegangen og bymidten ses i Aarhus, hvor indkøbscenteret Bruuns Galleri har etableret sig som Danmarks stør ste citycenter i hjertet af Aarhus. Stigende e-handel Succes for centeret Brancheglidningen øges En nærmest altoverskyggende tendens er forbrugernes stigende e-han del. Det er tydeligt, at butikker uden en webshop vil blive ud for dret af de stadig flere og mere professionelle rent onlinebaserede bu tikker. Forbrugerne ønsker mulighed for at udnytte fordelene ved onlinehandel, og den traditionelle fysiske butik bør have en klar plan for, hvordan den vil tage konkurrencen op. Det afgørende for et butikscenter er, at dagligvarebutikken (typisk et lavprisvarehus eller dobbelt-supermarked) har succes det er den, der skal drive centeret, og som på den måde er ansvarlig for den dag lige kundestrøm. Dette ses også uden for de større byer, hvor der ligger et lavprisvarehus, der skaber den daglige kundestrøm. De øvri ge megabutikker lever af denne kundestrøm det kan fx væ re Tæppeland, Toys R us, Bauhaus og Elgiganten. I begyndelsen var det især supermarkeder, lavprisvarehuse og byggemarkeder, der tog produkter ind i deres sortiment fra specialbutik kerne. Vel at mærke ofte problemfrie produkter, der var bil lige, hurtige at omsætte og ikke krævede speciel kun devejledning. Nu er der også brancheglidning mellem de enkelte specialforretnin ger tøjbutikker tager sko ind i sortimentet, taskebutikker sælger kosmetik, boghandlere læsebriller og så videre. De egentlige mær kevarer er også blevet udbredt til mange flere butikker.

11 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 21 Field s Skandinaviens største shoppingcenter

12 22 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Det er ofte problemløse varer, der ikke kræver den store vejledning, hvorfor de også kan sælges af butikker med selvbetjening til en lavere pris. Et bud på koncepter i fremtiden for specialforretninger kan være, at de enten bliver virkelige specialbutikker, der kun sælger en lille niche af produkter til kræsne forbrugere, eller at de i højere grad bli ver livsstilsbutikker. Det er butikker, der henvender sig til en bestemt forbrugergruppe og prøver at dække så mange af denne grup pes behov som muligt. Mærkevareproducenter som detailhandlere Adgangen til kunden er butikken. Det betyder, at producenter af mær kevarer står over for det problem, at de ikke selv kan styre sal get. De er underlagt butikkernes vurdering af, hvad der skal i sor timentet, og hvad der skal fokuseres på og dermed også hvad kunderne præsenteres for i butikken. Producenten kæmper mod an dre producenter om at få en plads på et givent (begrænset) salgsare al. Mærkevareproducenterne etablerer egne butikker for selv at kunne bestemme, hvad kunderne præsenteres for, og for at have adgang til vigtige salgsdata, som de måske ikke kan få fra butikker ne. Især er det interessant for producenterne at vide, hvor meget butik kerne tjener, hvordan varerne sælges, samt hvornår og af hvem de købes. Private Labels styrkes Discount udvikles fortsat Det bliver mere og mere almindeligt at købe de store kæders egne va remær ker (Private Labels). Tendensen kommer primært fra daglig va re hand len, hvor de dominerende på markedet (Bilka, Føtex, Kvick ly) gennem en lang periode har sat fokus på udvikling af eg ne mærker. De har stort indblik i produktion og levering og har mu lighed for at skabe loyalitet til butikken gennem forbrugernes præ ference for Private Labels. Kædernes egne varemærker konkurrerer således med mærkevarerne. En stadig større andel af markedet, ikke blot på dagligvareområdet, vil være discount. Udvalgsvarer bliver presset af kæder, som gennem stordriftsfordele kan sælge varerne til en lavere pris. Når

13 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 23 avan cen er højere på udvalgsvarerne, vil dagligvarebutikkerne se mu ligheder i at få andel i dem. Som eksempel har bogmarkedet in den for de seneste 3 4 år ople vet et pres fra dagligvarekæderne, efter disse har fået adgang til at sæl ge bøger. Mænd har fået langt større interesse i mode og personligt ud tryk, og de for ven tes at få endnu mere interesse i personlig pleje og det ud tryk ac cesso ri es kan være med til at give. Det begynder og så tidligere drenge imel lem 13 og 16 år fylder nemlig mere hos tøj bu tikker ne end tid ligere. En undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik viser, at denne gruppe bru ger flere penge på tøj end jævnaldrende piger. Stadig mere fokus vil der komme på de unge voksne kaldet tweens. Det er gruppen, der aldersmæssigt er mellem 8 og 12 år, og som befinder sig midt imellem in-between barndom og ungdom. De er interessante for butikkerne og dermed markedsføringen, fordi de udgør et nyt segment, som forventeligt bliver mere bevidst om forbrug og mærkevarer. Det er en gruppe, som i højere grad vil stille krav til forældrene i forhold til tøjvalg og andre forbrugsartikler, herunder teknologi og underholdning. Ifølge Nets, som er en stor nordisk udbyder af betalings-, kort- og informationssystemer, var antallet af transaktioner med dankort på internettet i 2011 over 66 mio. Det gennemsnitlige køb var på 604 kr., så det giver en samlet omsætning på næsten 40 mia. kr. Hertil skal lægges optankning af telefoner og salg over giro og pr. efterkrav, så det skønnes, at det samlede internetsalg overstiger 40 mia. kr. Internethandlen vokser An tal let af transaktioner er steget med 16 % fra 2010 til Butikkens udvikling Der findes efterhånden lige så mange strategimodeller for butikkers drift og udvikling, som der findes bøger om det samme emne. Formålet med at have en model for drift og udvikling af butikken er, at:

14 24 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Forudse forandringer Undgå overraskelser Sikre udviklingens retning SWOT-analysen Interne og eksterne forhold En strategimodel skal indeholde en analyse af den omverden og den situation, butikken befinder sig i. Helt konkret skal man før butikkens strategi formuleres analysere både de interne og de eksterne forhold. Hertil kan man anvende SWOT-analysen, der er et strategisk redskab til at finde butikkens styrker og svagheder. SWOT-analysen er blevet det mest anvendte værktøj til en systematisk gennemgang af butikkens situation. Elementerne i SWOT-analysen er Strengths (styrker), Weaknesses (svagheder), Opportunities (muligheder) og Threats (trusler). Ana lysens vigtigste egenskab er, at den tvinger butikken til at tænke i in terne forhold (det vil sige finde styrker og svagheder) og ekster ne forhold (muligheder og trusler). SWOT-analysens elementer er il lustreret i fi gur 1.1. Figur 1.1: SWOT-analysen INTERNT S Styrker (Strengths) W Svagheder (Weaknesses) O Muligheder (Opportunities) T Trusler (Threats) EKSTERNT

15 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 25 De interne forhold er de forhold, butikken selv er herre over, mens de eksterne forhold er de faktorer, butikken ikke bestemmer over. Man kan populært sige, at de interne forhold er ens egen skyld, mens de eksterne forhold er andres skyld. Eksemp ler på interne forhold kan være personale, sortiment, prisniveau, indretning af butikken, teknologi og økonomi. Eksempler på eksterne forhold er især forbrugere, konkurrenter og leverandører, men også i nogen grad lovgivning, kommune og bank. Eksempler Som udgangspunkt har butikken altså ikke indflydelse på de ekster ne forhold her skal man tilpasse sig situationen. Denne tilpasning sker gennem en forandring af de interne forhold. Et eksempel kan være, at forbrugerne har færre penge til forbrug. Butikken kan naturligvis ikke give forbrugerne flere penge mellem hæn derne, men den kan begynde at føre et sortiment med lavere priser eller have fle re tilbud. Der er dog en del situationer, hvor man kan arbejde på at påvirke de eksterne forhold: Gennem sin pris- og sortimentspolitik på virker man sandsynligvis konkurrenterne. Ved at holde søndagsåbent påvirker man forbrugernes indkøbsadfærd. Ved forhandlinger om mæng derabatter påvirker man leverandørens prispolitik. Gennem sin organisation påvirker man lovgiverne i Folketinget. Meget store kæder har naturligvis også stor påvirkningsgrad både i forhold til forbrugerne og i relation til konkurrenter, le ve ran dører og politikere. Butikkens ide Hvad butikken vil, er et udtryk for, hvilke behov den ønsker at dæk ke ofte også hvordan. Dette bliver også kaldt butikkens ide. Her kommer begreberne målgruppe det vil sige den gruppe af men nesker, som butikkens markedsføring retter sig mod og segment det vil sige en gruppe af forbrugere, hvis ønsker og krav til et produkt er nogenlunde ensartede ind i billedet. Man kan ik ke Med hvem og hvordan?

16 26 GRUNDBOG I DETAILHANDEL handle med alle, så butikken målretter sin ide til udvalgte grup per (segmenter) af forbrugere. Eksempel på ide: Panduro Hobby tilbyder hobbyartikler, der udvikler børn og voksnes kreativitet gennem inspiration og ideer. Vi er innovative og skaber nye segmenter inden for vores marked. Butikkens mål Målene for butikken er vigtige at få gjort konkrete. Hvad vil butikken gerne nå, hvor vil butikken gerne bevæge sig hen, og hvilke midler bliver der taget i anvendelse for at nå målene. Målene falder umiddelbart inden for tre kategorier: Økonomiske Profilmæssige Relationer Økonomiske mål Profilmæssige mål Relationsmæssige mål De økonomiske mål vedrører butikkens drift og overskud samt even tuel markedsandel. Det kan fx være en bestemt stigningstakt i omsætningen, X % af omsætningen skal være overskud, en ønsket forrentning af den investerede kapital. Profilmæssige mål omhandler det, butikken gerne vil være kendt for. Det kan være nye varer, lav pris og tilgængelighed. For at nå dis se mål arbejder butikken med forskellige handlingsparametre som markedsføring, personligt salg og sortiment. Alt sammen noget, som kan justeres (interne forhold) for at opnå en bestemt stil ling i forbrugernes bevidsthed. Det kaldes også at positionere sig (i forhold til konkurrenterne). De relationsmæssige mål kan være udtryk for, hvordan med ar bejder ne skal opfatte arbejdspladsen (arbejdstilfredshed og -ud vikling), eller hvilke relationer man opbygger til omverdenen. Den

17 1. DETAILHANDELSSTRUKTUR 27 nær meste omverden er leverandører og konkurrenter (kunderne er der taget hensyn til omkring de profilmæssige mål). Øvrige in teressenter kan være medier (markedsføring og PR), kommunal politikere, fagforeninger, bank og forsikringsselskab. Styringsniveauer For at nå disse mål arbejder butikkens ledelse på en række parametre. Er der tale om en stor butik eller en kæde med mange ansatte og man ge niveauer i organisationen, arbejder man med tre sty ringsniveauer: Strategisk niveau Taktisk niveau Operativt niveau Det strategiske niveau er den øverste ledelse med ansvar for hele kæ den. Her tages beslutninger med langsigtet tidshorisont, og her vælges det, hvad man gerne vil være kendt for. Dette kommunikeres til det taktiske niveau. Det taktiske niveau er typisk mellemledere. Det kan fx være butikscheferne i kæden. Her arbejder man på at implementere ledelsens planer og strategi samt på at sætte sine egne mål i forhold til kædens. Man arbejder på knap så langt sigt (fx 1 1½ år). Det operative niveau arbejder med endnu kortere tidshorisont og er det udførende niveau i forhold til kædens strategi. Det er sælge re og afdelingschefer, souschefer med flere. Her er kundekontakten, og de er butikkens ansigt over for kunden. Man arbejder her med bemandingsplaner, delbudgetter og meget andet for at nå de kor tere mål. Det er for at få en tidsmæssig dimension ind i arbejdet med målsætningerne. Der arbejdes med kort- og langsigtede mål. Endelig skal det nævnes, at det er vigtigt med en løbende revision. Dette gøres dels ved at kontrollere, om målene er opfyldt i tilstrækkelig grad, dels ved hele tiden at have fokus på butikkens situation: Strategisk niveau Taktisk niveau Operativt niveau Revision

18 28 GRUNDBOG I DETAILHANDEL Er der interne eller eksterne forhold, som er forandret, så det er nød vendigt at revidere eller justere handlingsplanerne? Der kan væ re kommet en ny konkurrent (eller en kendt konkurrent er luk ket), der er flere penge til forbrug, eller lukkeloven bliver ændret. Modellen bliver anvendt igen i bogens del 3 i kapitlet om bu tikkens udviklingsmo del.

1. Detailhandelsstruktur

1. Detailhandelsstruktur 11 1. Detailhandelsstruktur Dansk detailhandel blev hårdt ramt af finanskrisen. I løbet af 2008 faldt den samlede omsætning med omkring 9 %, men siden da har branchen kun oplevet mindre udsving. Finanskrisen

Læs mere

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet,

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Kapitel 17 Distribution

Kapitel 17 Distribution Kapitel 17 Distribution Distribution Opgave 17.1 1. Tegn distributionskæden for Rasmus s smykker. Brug eventuelt fig. 8.1 side 114 i lærebogen som hjælp. Distributionskæden kan se sådan ud: Kunder i værkstedet

Læs mere

Parametermix. Parametre. De fire P'er. Man kan sige, at der er forskellige værktøjer i virksomhedens værktøjskasse. De kan opdeles i to grupper:

Parametermix. Parametre. De fire P'er. Man kan sige, at der er forskellige værktøjer i virksomhedens værktøjskasse. De kan opdeles i to grupper: Parametermix Parametre Man kan sige, at der er forskellige værktøjer i virksomhedens værktøjskasse. De kan opdeles i to grupper: Grundparametre - er de værktøjer, virksomheden kan bruge for at skabe præferencer

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017

Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017 Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017 Butikskæderne: Hvad vil de? Kædebutikkernes etableringsmønster vil i vid udstrækning afgøre byernes fremtid Kæder i Danmark Ca. 318 egentlige kæder Kapitalkæder

Læs mere

Salgsassistentuddannelsen i

Salgsassistentuddannelsen i Salgsassistentuddannelsen i Sådan kommer du i mål Kristine Hejgaard Flemming Sørensen Indholdsfortegnelse Side 1. Velkommen til en verden af detailbutikker og e-handel 1 1.1 Hvad er et butikskoncept?

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Tabel 3.1: Butikkens handlingsparametre

Tabel 3.1: Butikkens handlingsparametre Tabel 3.1: Butikkens handlingsparametre HANDLINGSPARAMETRE GRUNDPARAMETRE KONTAKTPARAMETRE Sortiment Kvalitet Serviceydelser Beliggenhed Pris Kontaktparametrene fortæller om grund pa ra me - tre ne Det

Læs mere

Nr. Virksomhed Engroshandel Detailhandel Servicevirksom hed X X

Nr. Virksomhed Engroshandel Detailhandel Servicevirksom hed X X Kapitel 8 Udviklingen i salgs- og servicesektoren Handelsvirksomheder og servicevirksomheder Opgave 8.1 1. Hvilke virksomheder er engroshandelsvirksomheder? + 2. Hvilke er detailforretninger? + 3. Og hvilke

Læs mere

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2. 02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk KONCEPT MODELLEN Trin 1 Situationsanalyse Trin 2 Målsætninger Trin 3 Målgruppevalg Trin 4 Butikskoncept Strategisk Trin 5 Butikskoncept Taktisk Trin 6 Butikskoncept Operativt Trin 7 Kontrol og tilpasning

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Detailhandel i vejle amt i fremtiden

Detailhandel i vejle amt i fremtiden Detailhandel i vejle amt i fremtiden Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Kapitel 23 International distribution

Kapitel 23 International distribution Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe: Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004

Læs mere

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg. Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk www.viborg.dk Notat Vurdering af Bech-Bruun notat af 12. februar 2014 Dato: 02.april 2014 Sagsbehandler: vpbbp Direkte tlf.:

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Salg & Service. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Salg & Service. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052428_SalgServ-C 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 5 sider Casebaseret eksamen Salg & Service Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Lukkeloven

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S

Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S Dato: 20. juli 2015 Sag: FLID-15/06396-18 Sagsbehandler: sbj/mni Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S 1. Transaktionen 1.1. Indledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Journal nr.3:1120-0401-10, ahj/service 28. marts 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Lasse

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Kapitel 25 - Branding

Kapitel 25 - Branding Kapitel 25 - Branding Opgave 25.1 1. Hvad betyder begrebet branding? Branding betyder, at et produkt bliver tillagt en symbolsk merværdi. 2. Kan produkterne i de to annoncer betegnes som brands? Du skal

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Opgave 2: Indkøb af ny kollektion

Opgave 2: Indkøb af ny kollektion De merkantile erhvervsuddannelser September 2006 Undervisningsministeriet Casebaseret eksamen Salg og service Niveau C Mandag den 25. september 2006 Kl. 8.00-16.00 Indhold: Opgave 1 Kædetyper Opgave 2

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen. September 2013

Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen. September 2013 Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen September 2013 2.400.000.000 kr. Hvor er reklamer mindst forstyrrende? Tilbudsaviser i din postkasse Aviser Butiksvinduer Busreklamer Udendørs plakater

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 22 Bilag 2 Offentligt Hvem er Steen & Strøm? Steen & Strøm er Skandinaviens største operatør inden for udvikling og management af shoppingcentre Steen & Strøms

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013

Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Miljøudvalget 2012-13 L 147 Bilag 11 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Vedr. L147 (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning underpunkt: ændring af regler om planlægning

Læs mere

Handelsbarometer for Roskilde 2017

Handelsbarometer for Roskilde 2017 Handelsbarometer for Roskilde 2017 Introduktion Der er udarbejdet et handelsbarometer for Roskilde, Viby og Jyllinge. Handelsbarometeret er en årlig måling og tager udgangspunkt i butikkernes omsætningsudvikling

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere