Kontrakt marts 2010

Transkript

1 26. marts 2010

2 INDLEDNING Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland indgår årligt en kontrakt med Beskæftigelsesministeren. Kontrakten sætter fokus på de mål, som Ministeren opstiller for beskæftigelsesindsatsen. I kontrakten præsenteres målene og de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der knytter sig hertil. Prognoserne for udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland peger på: at der fortsat vil være en markant stigende ledighed og en faldende beskæftigelse i 2010, at ledigheden vil begynde at falde i løbet af 2011, at arbejdsstyrken ældes, således at en stor del af arbejdsstyrken inden for de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet, samt at kravene til arbejdskraftens kvalifikationer løbende vil blive større og større Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland ser på den baggrund, at hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen vil være: at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer, der har risiko for langtidsledighed, at sikre at arbejdsstyrken har en størrelse, som tilgodeser efterspørgslen efter arbejdskraft på både kort og lang sigt, og at give arbejdsstyrken de kompetencer, som efterspørges på det nuværende og det fremtidige arbejdsmarked. De 10 nordjyske jobcentre/11 kommuner har ansvaret for indsatsen for såvel borgere som virksomheder. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland vil understøtte jobcentrene i deres indsats gennem en række aktiviteter og initiativer: Rådet vil være med til at sætte beskæftigelsespolitikken på den kommunalpolitiske dagsorden ved at mødes med de lokale beskæftigelsesråd og kommunale udvalg og drøfte de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt resultater og effekter af den lokale indsats. Rådet og regionen vil deltage i og motivere til udviklingsprojekter, som giver ny viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Rådet og regionen vil understøtte jobcentrenes indsats med analyser og formidling af viden. Regionen vil kontinuerligt være i dialog med jobcentrene om resultater og effekter af indsatsen. Regionen vil understøtte jobcentre, som har vanskeligt ved at opnå de ønskede resultater og effekter. Beskæftigelsesrådet vurderer, at de beskæftigelsespolitiske udfordringer ikke kan løses af det enkelte jobcenter alene. Opgaven kræver samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger, på tværs af kommunegrænser og med de uddannelses- og erhvervspolitiske aktører. I Nordjylland er der en stærk tradition for samarbejde. Dette samarbejde skal udbygges, fordi det er forudsætningen for fortsat vækst og udvikling på det nordjyske arbejdsmarked til gavn for både virksomheder og borgere. 2

3 1. BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SKAL SIKRE ET TILSTRÆKKELIGT STORT UDBUD AF ARBEJDSKRAFT I det følgende præsenteres kort de væsentligste udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i de kommende år. I Analyserapport 2010 findes en grundigere analyse af udfordringerne på det nordjyske arbejdsmarked og hvilke krav, dette rejser for den beskæftigelsespolitiske indsats. Rammen for indsatsen i de kommende år er på det korte sigt, at ledigheden er steget kraftigt og forventes fortsat at stige i På det lange sigt er rammen, at arbejdsstyrken er faldende, og inden for en overskuelig periode må det forventes, at der vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor følgende tre hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i årene fremover: 1. Indsatsen skal understøtte, at de ledige hurtigt kommer i varig beskæftigelse, og at de ikke falder tilbage i ledighed. Derfor er nødvendigt at anvende redskabsviften optimalt målrettet den enkelte lediges behov. 2. Indsatsen skal understøtte, at der fremover er en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke. Det er derfor nødvendigt, at der er fokus på at fastholde personer i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet og herunder understøtte, at personer med en nedsat arbejdsevne fortsat har en plads på arbejdsmarkedet til gavn for dem selv og samfundet. 3. Indsatsen skal understøtte, at arbejdsstyrken herunder de ledige har de kompetencer, der er brug for på det fremtidige arbejdsmarked. Strategier og indsatser skal tage højde for disse udfordringer, hvis det skal lykkes at sikre vækst og fremgang på det nordjyske arbejdsmarked. Hovedudfordring 1: Indsatsen skal understøtte, at de ledige hurtigst muligt kommer i varig beskæftigelse. Ledigheden er siden midten af 2008 steget kraftigt. Det er dog vigtigt at huske på, at stigningen i ledigheden er kommet oven på en historisk lav ledighed. Nedenstående figur viser, at det forventes, at ledigheden fortsat stiger i 2010, men at udviklingen herefter vil vende, og at der i 2011 vil være et svagt fald i ledigheden. Prognose for udviklingen i ledigheden i 2010 og Nordjylland Prognose 25 Tusinde k1 2008k2 2008k3 2008k4 2009k1 2009k2 2009k3 2009k4 2010k1 2010k2 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 3

4 Målet for beskæftigelsesindsatsen er, at de ledige hurtigst muligt skal tilbage i job, og det er vigtigt, at de ledige i ledighedsperioden bliver klædt på, så de, så vidt det er muligt, kommer i varig beskæftigelse. Det er derfor helt centralt, at redskaberne i beskæftigelsesindsatsen anvendes optimalt og målrettet mod den enkelte lediges behov. I kontaktforløbet skal jobcentrene understøtte, at de ledige er aktivt arbejdssøgende. Selvom der også i 2010 forventes stigende ledighed, er der fortsat mange jobåbninger på det nordjyske arbejdsmarked. I dialogen med de ledige er det derfor vigtigt at gøre opmærksom på jobåbningerne og ikke mindst de områder, hvor der stadig er gode beskæftigelsesmuligheder, eller hvor der forventes stigende beskæftigelse. Redskabsviften er bred og skal anvendes målrettet. Nogle ledige har kompetencer, som betyder, at de ved egen hjælp hurtigt kommer i job igen. Andre har måske brug for et kort målrettet forløb eller kursus, som vil sætte dem i stand til hurtigt at komme i varig beskæftigelse. Andre er længere væk fra arbejdsmarkedet og for nogle, er der en stor risiko for at blive langtidsledig. Denne gruppe kan have brug for at få styrket såvel de sociale, almene som faglige kompetencer, før det er realistisk at komme i et job enten på almindelige vilkår eller med tilskud. Indsatsen for at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet omfatter virksomhedsnære tilbud som praktik, løntilskud og aktivering i virksomhedscentre samt vejledning og kurser med mere. Erfaringer viser, at en virksomhedsnær aktivering har stor effekt. En tæt og målrettet kontakt med virksomhederne er derfor vigtig, så der lokalt kan etableres virksomhedsnære aktiveringspladser. Det er også vigtigt at jobcentrene gør opmærksom på og motiverer de ledige til anvende muligheden for at få testet deres læse, skrive og regnefærdigheder, og muligheden for at deltage i målrettede kurser, hvis der er behov for det. Samtidig er det vigtigt, at andre aktører anvendes målrettet. Det er dog i denne sammenhæng væsentlig at sikre, at de andre aktører er kvalificerede til at løse opgaven, og at de løser opgaven at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Udviklingen i ledigheden hen over det seneste år peger på, at nogle grupper af ledige aktuelt udgør en særlig udfordring, som det er vigtigt at være opmærksom på, når indsatsen tilrettelægges. Både mændenes og kvindernes ledighed er steget, men mændenes ledighed er steget markant mere end kvindernes. Ledigheden er steget for alle aldersgrupper, men det er de unge, der er mest ramt af konjunkturtilbagegangen. De unge i aldersgrupperne år og år har de højeste ledighedsprocenter. Stigningen har endelig især ramt de ikke faglærte og personer, der arbejder inden for industrien samt bygge og anlæg. Ledigheden for de faglærte er også steget, men det må antages, at det er noget lettere for ledige med en erhvervsuddannelse at finde et andet job end for ikke faglærte. Dette øger risikoen for, at de ikke faglærte bliver presset ud af arbejdsmarkedet. Hovedudfordring 2: Indsatsen skal understøtte, at der fremover er en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke. Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder kraftigt i de kommende år, og analyser viser, at inden for de næste 10 år er der risiko for, at der vil blive en alvorlig mangel på arbejdskraft, fordi det samlede udbud af arbejdskraft er blevet for lavt i forhold til efterspørgslen. Nedenstående figur illustrerer denne udfordring. Figuren viser opdelt på brancher, hvor stor en andel af de beskæftigede, der er 50 år og derover, og den sætter fokus på, at der inden for en kort periode vil blive en betragtelig aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken. 4

5 Andel beskæftigede på 50 år og derover med arbejdssted i Nordjylland ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Forretn.service Fødevare mv. Post og tele Autoh. mv Detailh. mv. Hoteller mv. Kilde: Danmarks statistik; RASA1X Engrosh. Jern- og metal Kemisk ind. Bygge og anlæg Træind. mv. Møbelind. mv. Tekstilind. mv I alt Stenind. mv. Sociale inst. Sundhed Transport Finans. Off. administration Forening mv. Landbrug mv. Undervisning Fiskeri Udlejning mv. Råstofudv. Energi mv. Den demografiske udvikling er den væsentligste langsigtede udfordring for beskæftigelsesindsatsen. I dag er 30 % af de beskæftigede i Nordjylland over 49 år. Især står den offentlige sektor over for en stor udfordring. Her er ansatte fyldt 50 år. Også en række andre brancher bør allerede nu gøre sig overvejelser om, hvordan de sikrer tilstrækkelig arbejdskraft inden for en kort årrække. Denne udfordring understreger, hvor væsentligt det er, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at fastholde alle, der modtager offentlig forsørgelse, på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse er det en særlig udfordring at sikre, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet, og at de får de kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for en varig beskæftigelse. Passiv forsørgelse øger risikoen for, at lediges og udsatte personers arbejdsevne forringes yderligere. Derfor er det vigtigt, at en aktiv indsats sikrer, at alle fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skal selvfølgelig være afpasset de konkrete problemer og muligheder, den enkelte står med. I denne sammenhæng er det vigtigt, at personer med anden etnisk baggrund end dansk integreres og fastholdes på det nordjyske arbejdsmarked. Samtidig med disse bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet, må der forventes en betydelig effektivisering og rationalisering både inden for den private og den offentlige sektor i de kommende år for at løse opgaverne med den stadig mindre arbejdsstyrke. Denne udvikling stiller yderligere krav til arbejdskraftens kompetencer. Hovedudfordring 3: Indsatsen skal understøtte, at arbejdsstyrken har de kompetencer, der er brug for fremover. Kravene til arbejdsstyrkens kompetencer er steget meget, og analyser viser, at kravene er stigende inden for alle fagområder. Det er væsentligt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på disse udfordringer. For at kunne klare sig også i den globale konkurrence, er det nødvendigt, at virksomhederne kan få medarbejdere med de kompetencer, der er brug for. Samtidig er det tydeligt, at personer med en kompetencegivende uddannelse har en mindre risiko for at blive ledig, end personer uden en kompetencegivende uddannelse. Nedenstående figur viser uddannelsesniveauet blandt de årige i Nordjylland og i hele landet. 5

6 Befolkningen i alderen år fordelt på uddannelsesniveau Nordjylland og hele landet. 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Grundskolen Nordjylland 19,9% 7,8% 4,3% 35,7% 5,2% 12,1% 4,2% 5,6% 5,2% Hele landet 19,2% 10,9% 4,0% 29,8% 5,6% 10,9% 7,0% 6,2% 6,5% Kilde: Danmarks Statistik; RASU 11 Almengym. Udd. Erhvervsgym. Udd. Erhvervsudd. Korte videreg. Udd. Mellemlange videreg. Udd. Bachelor Lange videreg. Udd. Uoplyst Forudsætningen for, at de nordjyske virksomheder fremover er konkurrencedygtige og kan skabe arbejdspladser, er, at flere nordjyder får en kompetencegivende uddannelse. Denne udfordring skærpes af, at den aktuelle konjunkturtilbagegang og den internationale konkurrence stiller store krav til omstillingsevnen hos de nordjyske virksomheder. Den nordjyske erhvervsstruktur er præget af en relativt stor andel beskæftigede inden for landbrug og fiskeri, industrien samt bygge og anlæg, og det er især disse områder, der rammes af krisen. Omvendt ses det, at væksten især kommer i de videnintensive virksomheder og i virksomheder inden for servicefagene. Selvom uddannelsesniveauet i Nordjylland er steget pænt i de senere år, og forskellen mellem Nordjylland og hele landet er blevet mindre, er det fortsat helt centralt at have fokus på at højne uddannelsesniveauet. Det er en udfordring, at over 30 % af de unge i alderen år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Statistikken taler også sit tydelige sprog. Jo mere uddannelse en person har, jo tættere tilknytning har personen til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på en stadig opgradering af arbejdsstyrkens kompetencer. Langt størstedelen af arbejdsstyrken er i beskæftigelse. Det er her den primære opkvalificering skal foregå. Kompetenceudvikling i forbindelse med et job virker nu engang bedst. Derfor er uddannelse kombineret med en virksomhedsaktivering det, der må foretrækkes for de ledige. Ikke så meget anvendte, men dog perspektivrige redskaber i denne sammenhæng er jobrotation og voksenlærlingeordningen. Det kan desuden være relevant for nogle ledige, at der gives tilbud om kurser målrettet job. Dertil kommer, at det er særlig vigtigt for beskæftigelsesindsatsen at sikre, at så stor en andel af de unge som muligt får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vejledning, samarbejde med Ungdommens Uddannelsescentre og uddannelsespålæg om nødvendigt er centrale redskaber i denne indsats. Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at frafaldet på især ungdomsuddannelserne mindskes. I det følgende sættes der fokus på Ministerens 4 mål for 2011, og der redegøres for de udfordringer, der knytter sig til målene. Målene er meget ambitiøse, men set i lyset af de udfordringer arbejdsmarkedet står over for, er det Rådets og Regionens vurdering, at det er nødvendigt at lægge alle kræfter i for at løse udfordringerne. 6

7 2. MINISTERENS MÅL Ministeren fastlægger hvert år overordnede mål for den beskæftigelsespolitiske indsats, mål som sætter fokus på de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet. For 2011 har Ministeren sat fokus på, at arbejdskraftreserven skal begrænses mest muligt, at antal personer på permanente forsørgelsesydelser begrænses mest muligt, at ledigheden blandt de unge skal begrænses mest muligt og endelig at antal personer med ikke vestlig herkomst på offentlige ydelser skal integreres på arbejdsmarkedet. Mål 1: Arbejdskraftreserven Ministeren har fastlagt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområde og mål: Indsatsområde: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige i job.. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 1 Nedenstående figur viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra januar 2006 til november Udvikling i arbejdskraftreserven januar 2006 til november Index: Januar 2006 = 100. Nordjylland Index M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 Nordjylland Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 1 Opgørelsesmetoden vedrørende arbejdskraftreserven er ændret. Der opgøres ikke længere på 13 ugers fuldtidsledighed. De 13 uger bliver fremover opgjort på samme måde som i den ny matchmodel, hvor ydelsesmodtagerne opdeles efter sammenlagt offentlig forsørgelse. Der skal være en afbrydelse på fire uger (arbejde, SU mv.) for at blive nulstillet. Desuden tæller alle ledige personer på dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med, det vil sige også deltidsledige. Dette medfører, at niveauet for arbejdskraftreserven i dette mål er blevet væsentlig større sammenlignet med den hidtidige opgørelse. 7

8 Figuren viser, at de seneste års aktive indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven og den positive konjunkturudvikling har givet gode resultater. Der har været et markant fald hen over perioden på 43 %. Det ses også, at arbejdskraftreserven er kraftig berørt af konjunkturtilbageslaget, og siden den sidste del af 2008 har der været en stor stigning. Det er vigtigt at fastholde fokus på at begrænse arbejdskraftreserven, selvom der også i 2010 er udsigt til en stigende ledighed. Vi ved, at mange kun har korte ledighedsperioder. Det er vigtigt, fordi lange perioder med ledighed kan betyde, at den enkeltes kompetencer og arbejdsevne forringes. Når konjunkturerne vender, og der igen bliver efterspørgsel efter arbejdskraft, er det en forudsætning for vækst, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal de lediges arbejdsevne og kompetencer vedligeholdes. Endelig ved vi, at der inden for en kort årrække er risiko for en alvorlig mangel på arbejdskraft. Indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven har to sider. For det første skal tilgangen til arbejdskraftreserven begrænses. En tidlig og aktiv indsats skal understøtte, at de nyledige hurtigt kommer tilbage i job. For det andet skal indsatsen understøtte, at de ledige, der er kommet ind i arbejdskraftreserven, så hurtigt som muligt kommer i job igen. Langtidsledighed skal undgås. I Analyserapporten undersøges hvilke karakteristika, arbejdskraftreserven har, og her skal nogle af de væsentligste karakteristika trækkes frem: Det kan konstateres, at der er stor forskel på gruppen af dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Dagpengemodtagerne i arbejdskraftreserven er langt den største gruppe. o Hovedparten af disse dagpengemodtagere er mænd. o Der er mange unge under 30 år i arbejdskraftreserven, og hovedparten af disse er også mænd. o Også i gruppen, der er 55 år og derover, er hovedparten mænd. o En væsentlig del af disse dagpengemodtagere er medlem af 3F og andre a-kasser, som organiserer mange, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor vigtigt, at indsatsen for dagpengemodtagerne tager højde for, at en stor gruppe er mænd, som ikke nødvendigvis har de kompetencer, som virksomhederne har brug for, fordi de kommer fra brancher i tilbagegang. Det er en særlig udfordring, at der i arbejdskraftreserven også er mange unge, som ganske vist har erhvervserfaring fra højkonjunkturperioden, men som ikke nødvendigvis kan honorere de stigende krav til kompetencerne. Kontant- og starthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven er en mindre gruppe, og de har nogle andre karakteristika: o Hovedparten af disse kontant- og starthjælpsmodtagere er kvinder. o Halvdelen er unge under 30 år, og blandt disse er kvinderne langt den største gruppe. o Mange af disse kvinder har ingen kompetencegivende uddannelse, og blandt disse er der også mange unge mødre. Det er derfor vigtigt, at indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere tager højde for, at der er en særlig udfordring i forhold til unge kvinder, hvoraf mange er uden uddannelse, og mange har også række sociale udfordringer. 8

9 Arbejdskraftreserven omfatter endvidere både ledige med en relativt kort ledighed, og personer, der har været ledige længe. Indsatsen skal derfor differentieres, så den målrettes de udfordringer, som forskellige grupper af ledige har. Indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven er særdeles vigtig, fordi jobcentrene dermed modvirker langtidsledighed og sikrer, at virksomheder kan få en kvalificeret arbejdskraft også fremover. Derfor har Beskæftigelsesrådet og regionen i Nordjylland fastlagt følgende ambitiøse resultatmål for ministerens mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december Nedenstående figur viser niveauet for målet i forhold til udviklingen siden december Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven skal begrænses Antal personer dec-06 dec-07 dec-08 nov-09 dec-10 dec-11 Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven gl.opgørelse Nordjylland starter ultimo 2009 på et højt niveau. Som det fremgår, forventes der en fortsat stigning i arbejdskraftreserven i Dette skyldes, at prognoserne peger på, at ledigheden vil stige i 2010, men som det også fremgår, er det vurderingen, at ledighedsstigningen vil slå igennem med reduceret styrke. Det forventede fald i ledigheden i 2011 påvirker arbejdskraftreserven i positiv retning, og der forventes et fald fra december 2010 til december Det forventes således, at når ledigheden igen begynder at falde, vil der være mulighed for et relativt større fald i arbejdskraftreserven. Målet er ambitiøst, men det er vurderingen, at en fortsat målrettet indsats fra jobcentrene både for at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven og for at understøtte, at de ledige i arbejdskraftreserven kommer hurtigt i gang, vil give gode resultater. Beskæftigelsesrådet og regionen vil pege på, at blandt andet følgende kan understøtte, at målet for arbejdskraftreserven kan nås: 9

10 Det er vigtigt med et tæt samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne kan give information om, hvor der er, eller hvor der kommer jobåbninger. Samarbejdet er også en forudsætning for, at der kan oprettes virksomhedsnære aktiveringspladser som praktikpladser, løntilskudspladser og virksomhedscentre for de personer, som er længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt med et tæt og konstruktivt samarbejde med a-kasser og de andre aktører om indsatsen for de ledige. Kontaktforløbet med de ledige er væsentligt for at motivere til aktiv jobsøgning. En tidlig aktiv indsats med fokus på jobåbninger og områder med gode beskæftigelsesmuligheder er væsentlig for at reducere tilgangen til arbejdskraftreserven. Det er væsentligt at have bred vifte af redskaber i aktiveringsindsatsen, og at redskaberne anvendes differentieret i forhold til den enkelte lediges konkrete behov. Nogle finder hurtigt selv et nyt job. Andre kan have brug for et kort opkvalificerende kursus målrettet konkrete jobområder. For andre er virksomhedsnær aktivering vejen til job. Og for nogle vil det være nødvendigt med forløb, som styrker de sociale, almene og faglige kompetencer. Viden er vigtig for hele tiden at kunne styrke indsatsen, derfor er det væsentligt at trække på de erfaringer, andre jobcentre har, og den viden, der er indsamlet via de kontrollerede forsøg. Mål 2: Personer på offentlig permanent forsørgelse. Som noget nyt sætter Ministeren i 2011 fokus på, at det er vigtigt at begrænse antallet af personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse. Der har i de senere år været en stigning i antallet af personer på de permanente ydelser. Det er en uheldig udvikling. For den enkelte må det være mere tilfredsstillende at kunne bidrage til samfundet, med den resterhvervsevne, man har. Samtidig viser prognoserne, at der inden for en kort årrække vil blive mangel på arbejdskraft. Ministeren har fastlagt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområde og mål: Indsatsområde: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse.. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Nedenstående figur viser udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse fra januar 2006 til december

11 Udvikling i antal personer på permanente ydelser januar 2006 til december Index: Januar 2006 = 100. Nordjylland Index jan-06 mar-06 maj-06 jul-06 sep-06 nov-06 jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse I alt har der fra januar 2006 til december 2009 været en stigning i antal personer på permanent offentlig forsørgelse på 6,6 %. Denne udvikling tydeliggør, at gruppen af personer på de permanente offentlige ydelser udgør en særlig udfordring. Den samlede stigning må selvfølgelig ses i lyset af den aktive linje i jobcentrenes indsats. Den aktive linje har medført, at jobcentrene i de senere år har sat fokus på sager, hvor borgere har været passive meget længe. Når personer på en passiv ydelse forsøges flyttet over på en aktiv forsørgelse, bliver borgerens resterhvervsevne mere synlig. Men uanset disse betragtninger er det en væsentlig udfordring, at så mange borgere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Det er en udfordring såvel for den enkelte som for samfundet som helhed. På baggrund af ovenstående figur og analyserapporten kan der peges på en række udviklingstræk, karakteristika og udfordringer i forhold til de 3 permanente ydelser. Langt den største gruppe er personer på førtidspension. I december 2009 var der personer på førtidspension i Nordjylland, og der havde været en lille stigning siden januar Gruppen har blandt andet følgende karakteristika: 6,7 % af befolkningen i aldersgruppen år modtager førtidspension. Udviklingen i det seneste år (det rullende år 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 i forhold til året før) viser en stigning på i alt 1,7 %. I modsætning til ledighedsydelse og fleksjob har der i Nordjylland for førtidspension været en større stigning end på landsplan. Hovedparten af førtidspensionisterne er 50 år og derover. Der er flere kvinder end mænd, der modtager førtidspension, men for begge grupper har der været en stigning. 11

12 Der er en lille gruppe unge, der modtager førtidspension. For de unge har der været en væsentlig større stigning end gennemsnittet, men der er dog tale relativt få personer Andre analyser viser, at tilgangen til førtidspension først og fremmest kommer fra følgende grupper: Den største tilgang kommer fra gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere. Endvidere kommer en væsentlig del af tilgangen fra gruppen af sygedagpengemodtagere. En mindre del af tilgangen kommer fra personer uden indkomst, men for de unge kommer mere end en femtedel af tilgangen fra denne gruppe. Her må der være tale om børn, der måske allerede efter fødslen har fået konstateret et fysisk eller et psykisk handicap. Andre analyser viser, at en stor del af tilgangen til førtidspension er personer, som har psykiske lidelser. Også antal personer på ledighedsydelse er steget markant i løbet af I december 2009 var der personer på ledighedsydelse. Denne udvikling skal selvfølgelig ses i lyset af den stigende ledighed. Det er blevet vanskeligere at etablere fleksjob, og en del af tilgangen til ledighedsydelse kommer fra personer i fleksjob, som er blevet fyret på grund af krisen. Gruppen af personer på ledighedsydelse har blandt andet følgende karakteristika: Den største gruppe af personerne, der modtager ledighedsydelse, er ikke overraskende over 50 år, men aldersgruppen år udgør også en væsentlig andel af ledighedsydelsesmodtagerne. Der også en lille gruppe helt unge under 30 år, som modtager ledighedsydelse. Der er væsentlig flere kvinder end mænd, der modtager ledighedsydelse. I det seneste år har der været en væsentlig større stigning i antal mænd på ledighedsydelsen end i antal kvinder. Den største stigning har været for gruppen af personer i fleksjob, og i december 2009 var der i alt personer i fleksjob. Denne stigning afspejler givetvis det forhold, at fleksjob er blevet betragtet som en mulighed for at nyttiggøre resterhvervsevnen hos de personer, som har risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet. Denne gruppe har blandt andet følgende karakteristika: Det er de ældre, der er i fleksjob. Hovedparten er i aldersgruppen år. Der er også en lille gruppe helt unge under 30 år, der er i fleksjob, men for denne gruppe har der i det seneste år været et fald. Der er også væsentlig flere kvinder i fleksjob end mænd. I denne gruppe er det kvinderne, der i det seneste år har haft den største stigning. Samlet set er det de ældre, der udgør den største andel af personer på permanente ydelser, men det er de unge, selvom det antalsmæssigt drejer sig om en relativt lille gruppe, der udgør en helt særlig udfordring. Det er vigtigt, at de unge, hvis det overhovedet er muligt, fastholdes på arbejdsmarkedet, men det er også vigtigt at huske, at en stor del af disse er unge med alvorlige fysiske og psykiske handicap. Der er selvfølgelig til stadighed en afgang fra gruppen af personer på offentlige permanente ydelser først og fremmest fra gruppen af førtidspensionister, men denne afgang er først og fremmest aldersbetinget. Indsatsmæssigt betyder dette, at den forebyggende indsats for at bevare og styrke resterhvervsevnen hos personer i risikogruppen er særdeles vigtig. For at modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet og for at sikre en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke er det væsentligt med en målrettet indsats for at begrænse antallet af personer på permanente 12

13 ydelser. Beskæftigelsesrådet og regionen har derfor fastlagt følgende niveau for ministerens mål 2: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december Nedenstående figur viser niveauet for målet i forhold til udviklingen siden december Ministerens mål 2: Antal personer på permanente ydelser skal begrænses Fuldtidspersoner dec-06 dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 dec'11 Samlet set forventes der et uændret antal personer på permanente ydelser fra december 2009 til december 2011, men med variationer inden for de tre undergrupper. Fra december 2009 til december 2010 forventes en lille stigning i antal personer først og fremmest på ledighedsydelse, men også i fleksjob. Dette skyldes en forventning om, at jobcentrene fortsat vil arbejde for at fastholde de lediges resterhvervsevne frem for at tilkende pension, men på grund af den stigende ledighed vurderes det, at det fortsat vil være vanskeligt at etablere fleksjob. Også i 2011 forventes det, at jobcentrene vil prioritere at anvende fleksjob frem for pension for at kunne bevare de udsatte personers resterhvervsevne, og en faldende ledighed vil åbne mulighederne for igen at etablere flere fleksjob. Derfor forventes et fald i antal personer på ledighedsydelse, mens antal personer i fleksjob forventes at stige. Med hensyn til førtidspension viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, at der i 2010 og 2011 vil være en lille aldersbetinget afgang fra ordningen. Dertil kommer, at den øgede fokus på at bevare borgernes erhvervsevne blandt andet ved revalidering og andre tiltag vil betyde en opbremsning i tilgangen til førtidspension. Samlet set betyder dette, at der forventes et mindre fald fra december 2009 til december

14 Også dette mål er ambitiøst, men det er vurderingen, at den øgede opmærksomhed på, at det er vigtigt at fastholde og styrke borgernes resterhvervsevne, vil medføre, at tilgangen til disse ydelser blive reduceret til gavn for såvel den enkelte borger, som får mulighed for at nyttiggøre sin resterhvervsevne, og til gavn for arbejdsmarkedet, som har brug for arbejdskraft. Blandt andet følgende vurderes at kunne understøtte, at målet om at reducere personer på varige ydelser kan nås: Det er vigtigt med en tidlig indsats og en indsats, som har fokus på at bevare og udvikle borgernes erhvervsevne. Dette er med til at modvirke langtidsledighed og risikoen for permanent tab af arbejdsevnen. For gruppen, der har risiko for at tabe arbejdsevnen er det særlig vigtigt med en differentieret indsats, som har fokus på de problemer den enkelte person skal håndtere, og indsatsen skal have fokus på såvel de personlige, sociale, almene som faglige problemer den enkelte har. En tæt opfølgning på sygemeldte personer med henblik på at fastholde dem på arbejdsmarkedet er med til at reducere risikoen for, at disse overgår til permanente offentlige ydelser. Det er vigtigt at være opmærksom på og anvende de redskaber, der er med til at fastholde udsatte personer på arbejdsmarkedet, blandt andet de handicapkompenserende ordninger. Det er særlig vigtigt tidligt at tage hånd om de unge, som ikke har fundet en plads på arbejdsmarkedet, og som har risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet. Et rummeligt arbejdsmarked er også forudsætningen for at fastholde personer i job. Kontakt og dialog med virksomhederne om mulighederne for et rummeligt arbejdsmarked er derfor vigtig. Viden er forudsætningen for hele tiden at styrke indsatsen. Det er derfor vigtigt at trække på erfaringer fra andre jobcentre, på den viden diverse analyser giver og endelig på den viden og støtte, som Specialfunktionen Job og Handicap kan yde. Mål 3: De unge En af de helt store udfordringer er den stigende ungeledighed og det forhold, at mange unge hverken kommer i job eller gennemfører en uddannelse. Det er et stort problem for den enkelte unge ikke at finde en plads på arbejdsmarkedet og ikke at kunne bidrage til samfundet, og i lyset af det faldende antal personer i den erhvervsaktive alder er dette et væsentligt samfundsmæssigt problem. Ministeren har derfor fastholdt et mål for ungeindsatsen og har udvidet målgruppen, så den nu omfatter unge på samtlige offentlige forsørgelsesydelser, dog ikke SU: Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2 Nedenstående figur viser udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse fra januar 2006 til oktober Det ny mål omfatter alle unge på offentlig forsørgelse bortset fra SU. Målet omfatter de unge, som modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse samt de nye ydelser førtidspension, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og fleksjob. Niveauet er derfor højere end i det nuværende mål. 14

15 Udvikling i antal unge på offentlige ydelser. Januar 2006 til oktober Index = januar 2006 = 100. Nordjylland Indes M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Dagpenge Kthjælp mv Sygedp Revalidering Permanente I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen I december 2009 var der i alt unge på offentlig forsørgelse i Nordjylland. Sammenlignet med december 2006 er det samlede antal stort set uændret. Figuren viser, at gruppen samlet set har haft glæde af højkonjunkturen, men også at de unge er blevet hårdt ramt under krisen. Figuren viser også en meget forskellig udvikling afhængig af hvilken ydelse, de unge modtager. På baggrund af ovenstående figur og analyserapporten kan der blandt andet peges på følgende udviklingstræk, karakteristika og udfordringer i forhold til de unge. De unge på dagpenge har været meget påvirket af konjunkturudsvingene. I december 2009 var der unge på dagpenge Højkonjunkturen med faldende ledighed medførte, at ledigheden blandt de unge på det laveste tidspunkt var faldet med godt og vel 70 %. Omvendt har de unge dagpengemodtagere været hårdt ramt af ledighedsstigningen. Ledigheden er steget for både de unge mænd og de unge kvinder i målgruppen, men krisen har i særlig grad ramt de unge mænd. Siden december 2008 har der været flere ledige unge mænd end unge kvinder. En årsag til, at disse unge har været så hårdt ramt af ledighedsstigningen, er at mange især de unge mænd - under højkonjunkturen efter folkeskolen har haft let ved at finde ikke faglærte job. De har ikke haft de nødvendige kompetencer til at fastholde jobbet, da konjunkturerne vendte. Også de unge på kontanthjælp mv. har mærket konjunkturudsvingene, men i mindre udstrækning end de unge dagpengemodtagere. I december 2009 var unge på kontant- og starthjælp. 15

16 Af de unge på kommunale ydelser er hovedparten i matchkategori 2 eller 3. Det betyder, at en betragtelig del af disse unge ikke er jobklare. Der er en større andel blandt de unge mænd, der ikke er jobklare, end blandt de unge kvinder. I december 2009 var der 749 unge på revalidering og forrevalidering. For denne gruppe har der i perioden været et fald på 8 %. Det vurderes, at denne udvikling bør vendes, fordi der er tale om redskaber, som medvirker til at styrke de unges arbejdsevne og fastholde dem på arbejdsmarkedet. Dette er med til at forebygge, at unge overgår til de permanente ydelser. I december 2009 var unge på sygedagpenge, og fra januar 2006 har der været markant stigning i antal unge på sygedagpenge. I december 2009 var der i alt unge på permanente ydelser. Heraf var unge på førtidspension. Når man ser på det samlede antal personer på førtidspension er 3 % af kvinderne på førtidspension under 30 år, og 5 % af mændene på førtidspension er under 30 år. Det er dog væsentlig at være opmærksom på, at en del af disse unge har fået tilkendt førtidspension, fordi de i løbet af barndommen har fået konstateret alvorlige fysiske eller psykiske handicap. Analyserapporten viser endvidere, at knap en femtedel af personerne på kanten af arbejdsmarkedet svarende til personer er unge under 30 år. Det betyder, at disse unge har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80 % af tiden i hvert af de seneste 3 år. Endelig kan det konstateres, at udfordringen vedrørende ungegruppen er særlig stor, fordi mere end en tredjedel af de unge i aldersgruppen år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er væsentlige udfordringer i forhold til de unge på offentlige ydelser. Det er vigtigt, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet. Her har det særlig prioritet, at de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse kommer i gang med en uddannelse og gennemfører den. Der bliver brug for veluddannede unge fremover. Men det viser sig også, at der er store grupper af unge, der er langt fra arbejdsmarkedet og næppe umiddelbart kan gå i gang med en udannelse. Det er vigtigt, at indsatsen tager højde for og hånd om disse unge, så de fastholdes på arbejdsmarkedet, og ikke overgår til permanente ydelser. Det er vigtigt for den unge og for arbejdsmarkedet set i lyset af risikoen for mangel på arbejdskraft. På denne baggrund er der fastlagt følgende resultatmål for ungeindsatsen i Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december Nedenstående figur viser niveauet for målet i forhold til udviklingen siden december

17 Ministerens mål 3: Antal unge på offentlig forsørgelse skal begrænses Fuldtidspersoner dec-06 dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 Samlet set forventes der en uændret udvikling i antal unge i december 2011 sammenlignet med december På grund af den forventede stigning i ledigheden i 2010 forventes der også en stigning i antal unge på offentlig forsørgelse, men på grund af øget fokus på målgruppen forventes stigningstakten at aftage ganske betragteligt. Fra december 2010 til december 2011 forventes det, at det forventede fald i ledigheden kommer gruppen til gode. Den samlede udvikling dækker over forskelle mellem de forskellige ydelsesgrupper. Det forventes, at mange arbejdsmarkedsparate unge vil få glæde af den faldende ledighed i 2011, og samtidig forventes det, at den øgede fokus på uddannelse vil få en del af denne gruppe til at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det forventes også, at den aktive indsats for at reducere antal personer på sygedagpenge og de permanente forsørgelsesydelser vil betyde et pænt fald i antal unge på disse ydelser. Derimod forventes der en markant stigning i antal unge på revalidering og forrevalidering. Begrundelsen for dette er, at revalidering er et redskab til at fastholde de unge, der har risiko for at overgå til permanente ydelser, på arbejdsmarkedet. Samtidig er disse redskaber et middel til at få udsatte unge i gang med en uddannelse. Endelig forventes det, at fokus på de udsatte unge vil medføre, at stigningstakten for de ikke arbejdsmarkedsparate unge vil bremse op i 2010, og der i 2011 ikke vil være en øget tilgang til denne gruppe. Også dette mål er ambitiøst, men det er vurderingen, at dette er muligt på grund af et stærkt fokus og en forstærket aktiv indsats for at reducere ledigheden blandt de unge. Beskæftigelsesrådet og regionen vil pege på, at blandt andet følgende understøtter, at målet for ungeindsatsen kan nås: 17

18 Med ungepakken sættes der målrettet ind for at få de unge i gang med job eller i gang med uddannelse. Målgruppen er både de helt unge årige og de unge årige. Pakken omfatter blandt meget andet indsats for at få de unge i gang med en uddannelse herunder uddannelsespålæg, indsats for at fastholde de unge i uddannelse, kurser til unge, der har svage færdigheder i læsning, skrivning og regning, mentorordninger. Målgruppen får en fremrykket indsats. Det betyder, at de unge tidligt i ledighedsforløbet får tilbudt samtaler og aktivering, som skal tilskynde dem til at være aktive og komme i job eller i gang med en uddannelse. For de unge, der har andre problemer end ledighed, er det væsentligt, at indsatsen også retter sig mod de personlige og sociale færdigheder. Det er også væsentligt at være opmærksom på, om den unge har problemer med at læse, skrive eller regne, og hvis dette er tilfældet gøre opmærksom på de kursusmuligheder, der er. For de unge, der er ikke umiddelbart kan komme i job eller gå i gang med en uddannelse, kan virksomhedsnære redskaber som praktik, løntilskud og virksomhedscentre være virkningsfulde tilbud. Mange jobcentre er allerede langt med at etablere et samarbejde på tværs af forvaltningerne for at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats for de udsatte unge, og erfaringer viser, at dette samarbejde er meget vigtigt i indsatsen for de unge. Det er endvidere vigtigt med et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne. Formålet med samarbejdet er at motivere de unge til at starte i en uddannelse, fastholde dem i uddannelsen og mindske frafaldet. Også på dette område er det vigtigt at vide, hvad der virker. Det er vigtigt at trække på erfaringer fra andre jobcentre og den viden, der er tilgængelig fra en række analyser om ungeindsatsen. Endelig er der igangsat et kontrolleret forsøg, som skal klarlægge, hvad der virker i ungeindsatsen. Der er oprettet en ny national ungeenhed, som er placeret i Nordjylland. Denne enhed skal bidrage til at styrke jobcentrenes indsats over for de unge. Endelig har Vækstforum Nordjylland afsat midler for at igangsætte indsatser, som giver en forbedret støtte til de unge, så de kan gennemføre en uddannelse, som kan medvirke til at reducere frafaldet. Mål 4: Indvandrere og efterkommere med ikke vestlig herkomst. Personer med ikke vestlig herkomst er en væsentlig ressource på det nordjyske arbejdsmarked. Analyser viser, at væksten i beskæftigelsen fra 1999 til 2008 ikke havde været mulig uden en stor tilgang til beskæftigelsen fra gruppen af personer med ikke vestlig herkomst. Det er dog en stor udfordring, at der blandt personerne med ikke vestlig baggrund fortsat er en overgennemsnitlig andel uden for arbejdsstyrken samt en overgennemsnitlig andel arbejdsløse. Det er vigtigt, at integrationen af denne gruppe fortsætter både til gavn for den enkelte og til gavn for det nordjyske arbejdsmarked. Ministeren har derfor fastlagt følgende nye beskæftigelsespolitiske indsatsområde og mål: 18

19 Indsatsområde: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Nedenstående figur viser udvikling i antal personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse fra januar 2006 til december Udvikling i antal personer med ikke vestlig herkomst opdelt på ydelse. Januar 2006 til december Index: januar 2006 = 100. Nordjylland Index jan-06 mar-06 maj-06 jul-06 sep-06 nov-06 jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 Kilde: Jobindsats Dagpenge Kontanthjælp mv Revalidering Sygedp Permanente I alt I december var der personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse. Samlet set har der været en ret pæn udvikling i målgruppen i perioden. I december 2009 har der været et samlet fald på 8 % i forhold til januar Figuren viser, at gruppen har brugt de muligheder, som konjunkturfremgangen gav. Denne samlede udvikling dækker dog over modsatrettede tendenser. På baggrund af ovenstående figur og analyserapporten kan der blandt andet peges på følgende udviklingstræk, karakteristika og udfordringer i forhold til denne gruppe. Ledigheden blandt dagpengemodtagerne og kontant- og starthjælpsmodtagerne faldt betragteligt i opgangsperioden. I december 2009 var der 789 personer på dagpenge, 228 arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt 989 ikke arbejdsmarkedsparate. Ledigheden for denne gruppe er ikke steget i samme grad som for personer med dansk eller vestlig oprindelse. Gruppen er blevet mere integreret på arbejdsmarkedet. Der er sket en positiv udvikling i såvel gruppens erhvervs- som beskæftigelsesfrekvens. 19

20 Der kan konstateres en kraftig stigning i antal personer med ikke vestlig baggrund på sygedagpenge. I december 2009 var der 421 personer med ikke vestlig baggrund på sygedagpenge. Der har endvidere været en kraftig og konstant stigning i antal personer på permanente ydelser. I december 2009 var der blandt andet personer på førtidspension. Med hensyn til sygedagpenge skal det selvfølgelig ses i sammenhæng med, at langt flere personer med ikke vestlig herkomst er kommet i job, og dermed har fået mulighed for at oppebære sygedagpenge, hvis de bliver syge. Samtidig viser andre analyser, at en stor del af denne gruppe har traumer og andre tunge psykiske lidelser, som betyder, at det er nødvendigt med en intensiv og individuelt målrettet indsats for at fastholde deres restarbejdsevne. Dertil kommer, at en del af kvinderne med indvandrerbaggrund udgør en særlig udfordring. De er overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet, og de har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end mændene og de danske kvinder. Det kan det konstateres, at målgruppen er væsentlig yngre end gruppen med dansk oprindelse. Det vil sige, at gruppen har et stort potentiale for at bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft i årene fremover. Samlet set peger dette på både muligheder og udfordringer. Gruppen med ikke vestlig herkomst rummer et væsentligt potentiale for at øge arbejdsstyrken, og udviklingen viser, at en stor del har fået en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ses det, at det er en stor udfordring, at reducere antal personer på sygedagpenge og på permanente forsørgelsesydelser. Dette skal selvfølgelig ses i relation til, at en del af denne gruppe både har traumatiske og fysiske handicap med sig. Det er væsentligt at integrere og fastholde disse personer på arbejdsmarkedet, og prognoserne for udviklingen i arbejdsstyrken viser, at der er brug for arbejdskraften. Samtidig er et job et væsentligt redskab til at sikre integrationen på i det danske samfund. For at understøtte integrationen af personer med ikke vestlig herkomst og for at understøtte at der også i fremtiden er en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke, har Beskæftigelsesrådet og regionen fastsat følgende resultatmål for ministerens mål 4: Antallet af personer med ikke vestlig baggrund på, som modtager offentlig forsørgelse, skal begrænses til personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december Nedenstående figur viser niveauet for målet i forhold til udviklingen siden december 2006: Som det fremgår forventes der samlet en uændret udvikling fra december 2009 til december Også dette er et ambitiøst mål set både i forhold til forventningerne til konjunkturerne i 2010 og set i forhold til de særlige udfordringer, gruppen har. Denne generelle udvikling dækker dog over væsentlige forskelle fordelt på ydelsestype. Det forventes, at både dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere vil få nytte af, at konjunkturerne så småt vender i Det forventes at indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate vil medføre, at de kommer tættere på arbejdsmarkedet, og at antallet derfor vil falde. Det forventes endvidere, at den aktive indsats på sygedagpengeområdet vil medføre et betydeligt fald i antal personer på denne ydelse. 20

21 Ministerens mål 4: Antal personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse skal begrænses Fuldtidspersoner dec-06 dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 Omvendt forventes det, at revalidering og forrevalidering i stigende grad vil blive anvendt for at få denne gruppe ind på arbejdsmarkedet. Endelig forventes der en fortsat stigning i de permanente ydelser. For det første betragtes ledighedsydelse og fleksjob som et redskab til at fastholde og nyttiggøre denne gruppes restarbejdsevne. For det andet forventes der en fortsat stigning dog med en lavere stigningstakt - i antal personer på førtidspension. Årsagen hertil er, at en stor del af gruppen med ikke vestlig herkomst har tunge psykiske og fysiske problemer. Et uændret antal personer med ikke vestlig herkomst på offentlige ydelser må også betragtes som et ambitiøst mål, men det er vurderingen, at både det øgede fokus på gruppen og det forhold, at der inden for kort tid vil blive mangel på arbejdskraft, vil medvirke til at få gruppen integreret på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet og regionen vil blandt andet pege på, at følgende kan understøtte, at målet nås: Det forhold, at der er fokus på gruppen generelt herunder tidlig indsats og særlige tiltag vil bidrage til, at en større del af gruppen kommer i job. Der er en overgennemsnitlig andel unge i gruppen af personer med ikke vestlig herkomst. Denne gruppe vil få stor nytte af de tiltag, der ligger i ungepakken. Blandt andet må det forventes, at motivation og støtte vil medføre, at endnu flere af disse unge går i gang med en uddannelse. Ligeledes vurderes det, at et styrket samarbejde på tværs af forvaltninger samt et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne vil styrke de unges motivation til at påbegynde en uddannelse og muligheden for at gennemføre en uddannelse. 21