VÆRDIKOMMUNIKATION -branding på tekstplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIKOMMUNIKATION -branding på tekstplan"

Transkript

1 VÆRDIKOMMUNIKATION -branding på tekstplan Hvordan man sikrer, at virksomhedens skriftlige kommunikation understøtter virksomhedens brand og centrale værdier Cand.ling.merc.-speciale Handelshøjskolen i Århus Marts 2003 Forfatter: Henrik Friis Vejleder: Ricard Højberg Spansk Institut

2 Virksomheden må definere sig, som var den en person. Med forhistorie, holdninger, værdier og etik. Virksomheden må træde i karakter * Majken Schultz og Mogens Holten Larsen * Schultz og Holten Larsen (1998), s. 17 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Baggrund Problemformulering Afgrænsning Metode Opbygning NÅR VÆRDIER OG FØLELSER TAGER OVER De nye præmisser for markedskommunikation Fra produkt branding til corporate branding Det holistiske perspektiv den kommunikerende organisation BAG OM VÆRDIERNE I DEN MODERNE VIRKSOMHED Diskussion af begreberne kultur, identitet og image Kultur Identitet Image Kultur, identitet og image i denne opgave Den kommunikerende organisation i en holistisk kontekst INTRODUKTION TIL VÆRDIKOMMUNIKATION Definition af værdikommunikation Udredning af de centrale værdier Seks krav til virksomhedens værdigrundlag Værdikommunikation versus corporate branding EFFEKTIV VÆRDIKOMMUNIKATION I PRAKSIS Nye tendenser indenfor moderne kommunikationsforskning Værdikommunikationen i den eksisterende teori Værdikommunikationens ti bud Seks succeskriterier for den enkelte tekst Fire kriterier for virksomhedens samlede kommunikation Mit bud på effektiv værdikommunikation OPSTILLING AF ANALYSEMODEL Præsentation af de tekstanalytiske redskaber Kritisk diskursanalyse Retorik og argumentationsstruktur Scheins kulturniveauer Storytellingens elementer... 51

4 6.1.5 De journalistiske principper for god formidling Analyse af de visuelle virkemidler Opstilling af værdianalysemodellen Den samlede værdikommunikationsmodel ANALYSE AF SONOFON OG ORANGES KOMMUNIKATION Introduktion til Sonofon Sonofons værdier og værdigrundlag Tekstanalyse med værdianalysemodellen Trin 1: Struktur og argumentation Trin 2: Tekstens tidshorisont Trin 3: Metaforbrug og ordvalg Trin 4: Relationer og relevans Trin 5: Tekstens værdiunivers Trin 6: Tekstens ethos Opsummering: Sonofons årsberetning som værdikommunikation Introduktion til Orange Oranges værdier og værdigrundlag Tekstanalyse med værdianalysemodellen Trin 1: Struktur og argumentation Trin 2: Tekstens tidshorisont Trin 3: Metaforbrug og ordvalg Trin 4: Relationer og relevans Trin 5: Tekstens værdiunivers Trin 6: Tekstens ethos Opsummering: Oranges årsberetning som værdikommunikation RÅDGIVNING OG PERSPEKTIVERING Gode råd til Orange Gode råd til Sonofon Afsluttende bemærkninger Begrænsninger og udfordringer Inspiration til kommende specialeskrivere KONKLUSION Litteraturliste Bilag 1

5 1 INDLEDNING Hvis man forsøger at danne sig et overblik over de seneste års forskning indenfor kommunikation og marketing, er der specielt én tendens, der springer i øjnene. Der synes at herske enighed om, at forbrugernes og dermed også virksomhedernes fokus er flyttet fra selve produktet over mod en række uhåndgribelige, emotionelle konkurrenceparametre. Årsagen er, at når produkterne ikke længere adskiller sig markant fra hinanden på pris eller kvalitet, er virksomhederne nødt til at supplere den rationelle argumentation i markedskommunikationen med et øget fokus på det emotionelle som f.eks. virksomhedens værdier og produkternes evne til at appellere til følelserne. Den umiddelbare konsekvens af denne udvikling er, at der er en stadigt stigende interesse for at ofre tid og ressourcer på det udbredte fænomen branding, der søger at tillægge produktet en række værdier, som er unikke for den virksomhed, der fremstiller det 1. Men selv om næsten alle med tilknytning til erhvervslivet har en holdning til branding, synes der langt fra at være enighed om, hvordan en virksomheds brand bør leves ud i praksis. Eller sagt på en anden måde: Hvordan nedbrydes og omsættes en virksomheds værdier og visioner til konkret handling? Det er netop dette spørgsmål, der udgør en del af baggrunden for dette speciale. 1.1 Baggrund Som det fremgår af ovenstående, er branding et utroligt spændende begreb, blandt andet fordi det er oppe i tiden, og fordi det er noget, der tales om i alle større virksomheder. Men da det er en meget uhåndgribelig størrelse er det, set ud fra en kommunikationssynsvinkel, interessant at undersøge, hvordan man omsætter en virksomheds brand til konkret kommunikationsmateriale i tekst og billeder. Mit oprindelige ønske med denne opgave var at undersøge, hvorledes virksomhederne kunne etablere en slags sproglig styleguide, der kunne sikre, at virksomhedens samlede kommunikation, såvel intern som ekstern, gav udtryk for de samme værdier. Jeg fandt imidlertid ud af, at jeg ikke var den første, der havde tænkt den tanke. Efter de indledende litteraturstudier erfarede jeg, at mine tanker var nært beslægtede med et begreb kaldet værdikommunikation. Kort fortalt kan man sige, at værdikommunikation er et udtryk for den kommunikation, der netop søger at integrere virksomhedens brand, strategi og værdier i kommunikationen. Begrebet er dog stadig så nyt, at det endnu kun er sporadisk omtalt i artikler og foredrag. Men på grund af værdikommunikationens nære tilknytning til branding og herunder virksomhedens identitet og image er der meget, der tyder på, at værdikommunikationen kan få en central rolle i fremtidens marketings- og kommunikationsafdelinger. 1 Jacobsen, (1999), s. 76 2

6 Opgavens primære bidrag til den aktuelle debat om værdier i markedskommunikationen er et forsøg på at gå et skridt videre end blot at beskrive, hvad der kendetegner et godt brand, en god vision eller gode værdier. Man kan derfor sige, at opgaven handler om den konkrete formidling af den emotionelle merværdi, som brandet stiller i udsigt 2, fordi det er i processen med at formidle værdierne og opnå accept af disse blandt interessenterne, at virksomhedens kommunikation skal stå sin prøve. Én af de primære udfordringer i denne sammenhæng er at få integreret sprogvidenskaben i arbejdet med brands og værdier, fordi sproget i en virksomhedsøkonomisk kontekst typisk er genstand for meget lidt opmærksomhed 3. Derfor tager denne opgave sigte på at forsøge at bygge bro mellem virksomhedens strategiske, organisatoriske og diskursive niveau, med udgangspunkt i en integration af humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til studiet af virksomhedernes kommunikation. 1.2 Problemformulering I lyset af ovenstående er opgavens formål at besvare følgende spørgsmål: Figur 1: Problemformulering Med udgangspunkt i en definition af værdikommunikation undersøges det, hvilke kriterier virksomheders kommunikation bør opfylde, når deres værdigrundlag skal omsættes til konkrete tekster, og hvordan man på tekstplan kan undersøge, om værdigrundlaget er formidlet effektivt. Endelig vurderes det, om to tekster fra to udvalgte virksomheder i telekommunikationsbranchen kan siges at opfylde de etablerede kriterier til effektiv værdikommunikation. Kilde: egen tilvirkning Den overordnede problemformulering kan konkretiseres gennem fire underspørgsmål. De første tre tager et teoretisk og modeludviklende udgangspunkt, mens det sidste inddrager casestudier af to virksomheders kommunikation. Hvad forstås ved værdikommunikation, og hvilke krav bør man stille til virksomhedens værdigrundlag, for at det kan udgøre en optimal platform for værdikommunikation? Hvilke kriterier kan man opstille for at vurdere, om kommunikationen effektivt understøtter og bidrager til formidlingen af virksomhedens værdier? Hvilke aspekter skal man undersøge på tekstplan, når man ønsker at vurdere, om kriterierne for effektiv værdikommunikation er opfyldt? 2 Sepstrup, P., Varemærker, mærkevare, brands, branding, Markedsføring 17/02, s Helder og Pjetursson, (1999), s. 43 3

7 I hvilket omfang kan det, på baggrund af en analyse, siges, at henholdsvis Sonofon og Oranges årsberetninger opfylder de opstillede kriterier for effektiv værdikommunikation? 1.3 Afgrænsning Da værdikommunikation er nært beslægtet med begrebet branding, er det nødvendigt at indkredse, hvilke områder der kan betragtes som værdikommunikation, og hvorledes værdikommunikation adskiller sig fra branding. Som det vil fremgå af opgaven, mener jeg, at alle virksomhedens handlinger og gerninger er værdikommunikerende, og konstituerende for virksomhedens brand. Imidlertid vil jeg i denne opgave, som det vil fremgå af afsnit 4.1, begrænse mit arbejde med værdikommunikation til kun at omfatte virksomhedens skriftlige kommunikation. Jeg vil gennem opgaven således argumentere for, at der altid vil være bevidste og ubevidste aftryk af virksomhedens værdigrundlag i al virksomhedens skriftlige kommunikation, lige fra nyhedsartiklen på intranettet til det prestigefyldte videnregnskab. Den model til analyse af værdier i virksomhedskommunikation, som jeg vil udvikle gennem opgaven, er således en rammemodel 4, der skal kunne anvendes på hele virksomhedens spektrum af skriftlig kommunikation. Da en del af denne opgave er af teoriudviklende karakter, er der rent praktisk ikke plads til at inddrage mere end to tekster i opgavens empiriske del, hvor jeg vil vise, hvordan modellen kan anvendes til at undersøge, om de valgte tekster kan betragtes som vellykket værdikommunikation. De to tekster, jeg har valgt at inddrage, er to årsberetninger fra to telekommunikationsvirksomheder, henholdsvis Sonofon og Orange. Når jeg har valgt netop denne type tekster, er det ud fra en betragtning om, at årsberetningen er et centralt, gennemarbejdet og prestigefyldt stykke kommunikationsmateriale. Derfor mener jeg, at man kan betragte årsberetningen som en genre, der spiller en afgørende rolle i virksomhedernes bestræbelser på at inddrage virksomhedens værdier i kommunikationen. Det skal dog her pointeres, at Oranges årlige redegørelse er delt op i to udgivelser: En årsberetning og et årsregnskab. Årsregnskabet indeholder de regnskabsmæssige resultater, tal og grafer, mens selve den verbale redegørelse for 2001 ligger i årsberetningen, som er valgt som case til denne opgave. Hos Sonofon er tekst og regnskabstal integreret i én og samme publikation, om end den bliver tal- og regnskabsorienteret fra side Derfor er det kun den verbale redegørelse side 1-22, der indgår som case i denne opgave, da de to årsberetninger derved bliver umiddelbart sammenlignelige. 1.4 Metode Formålet med dette afsnit er indledningsvist at fastlægge, hvilke metodiske værktøjer der kan anvendes for at svare på problemformuleringens spørgsmål. Derfor indledes med en diskussion af 4 Ved rammemodel skal forstås en model, der opstiller en række aspekter, der kan være relevante, når man skal undersøge, om teksterne kan siges at kommunikere virksomhedens værdier effektivt. Blandt disse skal brugeren af modellen så udvælge og behandle de aspekter, der er af relevans for den specifikke genre, som analysen er rettet mod. 4

8 opgavens metodiske ståsted og dermed de teoretiske tilgange, der vil blive anvendt i opgaven. Endelig vil jeg motivere valget og analysen af opgavens empiriske materiale. Omdrejningspunktet for denne opgave er markedskommunikation i virksomheder. Derfor er det i forhold til det metodiske ståsted relevant at fastlægge opgavens syn på virksomheden i dens omgivelser. Groft sagt kan de paradigmatiske tilgange på dette område adskilles i henholdsvis funktionalistiske og socialkonstruktivistiske teorier. Mens funktionalismen forsøger at opstille alment gyldige regler 5 og ser organisationen som noget, der kun tilpasser sig omgivelserne for at sikre organisationens overlevelse 6, bygger socialkonstruktivismen på en erkendelse af, at sociale systemer, som for eksempel en organisation, er socialt konstruerede 7. Endvidere kan man ifølge denne tilgang ikke opstille generelle teorier, fordi de teorier vil være baseret på subjektive, individuelt konstruerede fortolkninger. I dette lys skrives denne opgave overordnet med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, fordi dette perspektiv giver et nuanceret syn på organisationer og åbner op for en række problemer, man må forholde sig til, når man arbejder med virksomheder. Dog vil en ren socialkonstruktivistisk tilgang kollidere med denne opgaves pragmatiske målsætning om at opstille alment gyldige kriterier og en universelt anvendelig model, der kan synliggøre de værdier, tekster afspejler. Derfor søges der samtidig inspiration og øget forståelse fra det funktionalistiske paradigme. For at forsvare en sådan kombination af paradigmer vil jeg støtte mig til organisationsteoretikerne Majken Schultz og Mary Jo Hatch, der i artiklen Living with Multiple Paradigms argumenterer for at kombinere netop det funktionalistiske og det socialkonstruktivistiske paradigme i arbejdet med at forstå organisationer. Denne kombination af metodiske tilgange kalder de interplay : We explore the possibilities of paradigm crossing as a third metatheoretical position that resists both incommensurability and integration. We contribute a new paradigm-crossing strategy that we label interplay, defined as the simultaneous recognition of both contrasts and connections between paradigms. 8 Denne kombination af paradigmer influerer dels på diskussionen af organisationskultur i afsnit og dels på kapitel 3 som helhed, hvor det undersøges, hvilke faktorer der spiller ind i dannelsen af virksomhedens værdier. Endvidere vil opgavens teoretiske fundament i høj grad være baseret på teoretikere, der er inspireret af en multidisciplinær tilgang, hvor man kombinerer elementer fra organisations-, marketings- og kommunikationsteorien i forsøget på at skabe en forståelsesramme for de præmisser, virksomhederne agerer under. Fordelen ved denne tilgang er, at den åbner mulighed for at bevæge sig fra det strategiske niveau (ledelse og afsætning) til det organisatoriske niveau (organisationsteori) og helt ned på det diskursive niveau (kommunikationsteori) 9, hvilket går godt i spænd med denne opgaves ambition om at synliggøre og evaluere de strategisk valgte værdier i konkrete tekster. 5 Schultz og Hatch, (1996), s Schultz, (1993), s Skytte, (2002), s Schultz og Hatch, (1996), s Søderberg mfl., (1997), s

9 Arbejdet med at opstille kravene til virksomhedernes værdigrundlag og kriterierne for kommunikation af virksomhedens værdier tager udgangspunkt i de tendenser, der kan spores i den moderne kommunikations- og marketingsteori, som det blandt andet vil fremgå af kapitlerne 4 og 5. Til etableringen af den konkrete tekstanalysemodel anvendes som primært redskab den kritiske diskursanalyse, som den er formuleret af Norman Fairclough. Hans metode er velegnet af to årsager: For det første fokuserer den på det sproglige aspekt, som ellers konsekvent er blevet ignoreret i organisations- og marketingsteorien 10. For det andet inddrager han omverdenen som et vigtigt element i tekstanalysen, hvilket, som det vil fremgå, går godt i spænd med det nye, holistisk 11 inspirerede syn på virksomhedernes kommunikation. To af de succeskriterier 12, som jeg vil opstille for effektiv værdikommunikation, vedrører teksternes troværdighed og værdiunivers. Til at undersøge disse aspekter på tekstniveau vil jeg anvende dels Edgar Scheins skelnen mellem kulturniveauer i en virksomhed, og dels Helle Petersens teori om troværdighedsdyder. Begge disse teoretikere er valgt, fordi deres teorier fokuserer på at operationalisere analysen af organisationers troværdighed og kultur. Hvad angår analysen af den visuelle side af kommunikationen har jeg valgt at anvende den semiotiske billedanalyse, fordi den giver mulighed for at afkode de værdier og identitetssignaler, som afsender søger at kommunikere gennem valget af visuelle elementer. Derudover anvender jeg i værdianalysemodellen en række principper for god formidling samt de redskaber, som retorikken og argumentationsteorien kan bidrage med. For at få mulighed for i praksis at arbejde med min tekstanalysemodel og de opstillede kriterier for effektiv værdikommunikation har jeg valgt at inddrage to cases. Begge casevirksomheder opererer i telekommunikationsbranchen, hvilket er et bevidst valg, idet jeg ved at vælge to virksomheder fra samme branche får mulighed for at studere kommunikationsmateriale, som i vid udstrækning er påvirket af de samme markedsmæssige betingelser. Den første virksomhed er Orange, der er en relativ ny, men meget synlig aktør i den danske telekommunikationsbranche. Den anden virksomhed er Sonofon, som har været 10 år på det danske marked, og som i dag er Danmarks næststørste mobiltelefonoperatør 13. Som supplement til den tekstnære analyse af de to cases i kapitel 8 var det min hensigt at foretage 2 interviews med kommunikationsmedarbejdere fra henholdsvis Sonofon og Orange. Formålet med interviewene er dels at få af- eller bekræftet mine observationer i tekstanalysen, og dels at få et bedre indblik i de respektive virksomheders værdier og værdigrundlag. Det har dog kun været muligt at få et interview med den tekstansvarlige hos Sonofon 14. Når jeg alligevel mener, at det er forsvarligt at gennemføre analysen af Oranges årsberetning, skyldes det, at oplysningerne fra interviewet blot skulle fungere som rygdækning for to af mine tekstnære observationer omkring 10 Helder og Pjetursson, (1999), s Begrebet holistisk kommunikation behandles i afsnit Jeg vil gennem opgaven referere til de kriterier, jeg opstiller for effektiv værdikommunikation, både som kriterier og succeskriterier. De skal dermed opfattes som synonymer Det har ikke været muligt at gennemføre et interview med en af de tekstansvarlige fra Orange. Da jeg valgte at bruge Oranges årsberetning som den ene af de to cases, blev jeg lovet et interview ca. fire uger senere af en person, som senere viste sig at være praktikant. Han havde således ikke kendskab til, hvordan virksomheden normalt håndterer henvendelser fra specialestuderende. Resultatet blev, at da jeg et godt stykke inde i analysen vendte tilbage, var det ikke muligt for informationsafdelingen at afsætte de fornødne ressourcer til et interview. 6

10 virksomhedens værdier. Det manglende interview vil således ikke ændre ved nogen af analysens konklusioner. Jeg vil i forbindelse med den konkrete analyse vende tilbage til, på hvilke to punkter det kommer til at påvirke mine observationer. Interviewet med Sonofon er udført med udgangspunkt i Steinar Kvales teorier om det kvalitative forskningsinterview, fordi han indgående behandler fremgangsmåden i det delvist strukturerede interview 15, som jeg har vurderet det mest hensigtsmæssigt at anvende. Interviewet er vedlagt som Bilag 4, ligesom Bilag 2 beskriver de metodiske overvejelser i forbindelse med interviewet. 1.5 Opbygning Opgaven består af 9 kapitler fordelt på fire dele, hvor 1. del udgøres af nærværende indledning. Derefter indledes 2. del, som omfatter den teoretiske diskussion og udviklingen af opgavens to centrale modeller. Kapitel 2 sætter scenen for den teoretiske diskussion ved at beskrive de nye præmisser for moderne markedskommunikation. Samtidig introduceres den nye holistiske opfattelse af, at alle virksomhedens aktiviteter bidrager til interessenternes billede af virksomheden. I lyset af disse nye tendenser indledes, i kapitel 3. en diskussion af, hvilke bagvedliggende faktorer, der er med til at skabe, udvikle og ændre de værdier, der danner udgangspunkt for virksomhedens kommunikation. Kapitel 4 behandler overvejelser på det virksomhedsstrategiske niveau og omfatter ud over en definition af begrebet værdikommunikation også en diskussion af, hvilken rolle værdierne har i forhold til virksomhedens kommunikation. Derudover opstilles der en række krav, som virksomhedernes værdigrundlag skal opfylde for at udgøre en optimal platform for kommunikationen af virksomhedens værdier. Disse krav til værdigrundlaget udgør den første dimension i den værdikommunikationsmodel, som vil blive opbygget i kapitel 4 til 6. Med udgangspunkt i de nye tendenser i kommunikationsforskningen og en række principper for god formidling opstilles der i kapitel 5 seks kriterier, som den enkelte tekst skal opfylde for effektivt at understøtte og bidrage til formidlingen af en virksomheds værdier. Derudover opstilles fire kriterier, som virksomhedens samlede kommunikation bør opfylde på tværs af tekster og genrer. Disse ti kriterier udgør til sammen den anden dimension i værdikommunikationsmodellen. Modellen udbygges i kapitel 6 med den tredje og sidste dimension, hvor der etableres en række tekstanalytiske trin, som skal gøre det muligt at undersøge, om de seks kriterier, der er rettet mod den enkelte tekst, er opfyldt. Trinene i tekstanalysen baseres på en række tekstanalytiske redskaber, der samtidig præsenteres i kapitlet. Modellen til tekstanalysen, der således tager udgangspunkt i værdikommunikationsmodellen, kaldes værdianalysemodellen. Efter at have etableret værdianalysemodellen indledes 3. del, hvor to cases skal illustrere, hvorledes modellen kan anvendes i praksis. Den 3. del indledes med kapitel 7, som indeholder den konkrete analyse af årsberetningerne fra de to udvalgte virksomheder. Herefter følger kapitel 8, hvor der på baggrund af tekstanalysen vil blive uddelt ris, ros og råd til de to virksomheder. Desuden vil jeg samle op på eventuelle metodiske eller praktiske svagheder, jeg måtte være blevet opmærksom på gennem opgaven. Endelig følger konklusionen i 4. del. 15 Kvale, (1997) 7

11 For at give læseren et overblik over opgavens struktur, er der etableret en strukturmodel (Figur 0), som illustrerer, hvorledes de 9 kapitler fordeler sig på de fire dele: Figur 2: Strukturen i opgaven Del 1: Indledning, problemformulering og metode Kapitel 1: Indledning Del 2: Teoretisk diskussion og udvikling af analysemodel Kapitel 2: Når værdier og følelser tager over Kapitel 3: Bag om værdierne i den moderne virksomhed Kapitel 4: Introduktion til værdikommunikation Kapitel 5: Effektiv værdikommunikation i praksis Kapitel 6: Opstilling af analysemodel Del 3: Cases: De to virksomheder Kapitel 7: Analyse af de to cases Kapitel 8: Rådgivning og perspektivering Del 4: Konklusion Kapitel 9: Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Af hensyn til læserens løbende overblik vil modellen desuden gennem resten af opgaven figurere som header i en miniudgave, når et nyt hovedafsnit påbegyndes. Miniudgaven er drejet 90 grader og skal derfor tolkes fra venstre mod højre. Indeværende hovedafsnits miniudgave af strukturmodellen ser derfor således ud: 8

12 2 NÅR VÆRDIER OG FØLELSER TAGER OVER Da Henry Ford i begyndte produktionen af den nu legendariske Ford T, kunne den fås i én model, og man kunne frit vælge mellem sort eller sort. Bilen blev en bragende succes. Men det er nok de færreste, der vil påstå, at en bilproducent ville nå ret langt med en sådan strategi i dag. Spørgsmålet er da, hvilke mekanismer der i dag hersker i interaktionen mellem producent og forbruger, og hvorledes de er opstået. Dette spørgsmål vil jeg belyse ved først at kigge på de nye præmisser, som den aktuelle samfundsudvikling har sat op for virksomhedernes markedskommunikation. Derefter vil det kort blive skitseret, hvorfor virksomhederne i dag som konsekvens af denne udvikling i højere grad arbejder med at profilere hele virksomheden i stedet for de egentlige produkter. Endelig vil jeg illustrere, hvorledes en lang række virksomheder forsøger at tilpasse sig de nye præmisser ved at anlægge det, der i afsnit 2.2 vil blive præsenteret som en holistisk synsvinkel på virksomhedens markedskommunikation. At disse aspekter er interessante i forhold til denne opgave skyldes, at de kan bidrage til en større forståelse for, hvorfor det overhovedet giver mening at fokusere på virksomhedernes værdier og det, der senere vil blive defineret som værdikommunikation. 2.1 De nye præmisser for markedskommunikation Det er ikke noget nyt, at virksomhedernes markedsvilkår er i konstant udvikling. I de senere år har samfundsudviklingen således bevirket, at den moderne virksomhed ikke længere kan nøjes med at levere nøgtern information om sine nye produkter og sit daglige virke 17. De nye præmisser for markedskommunikationen, som jeg her vil koncentrere mig om, kan opsummeres i fire centrale tendenser: Den første tendens, man kan spore, er en kontinuerlig nedbrydning af grænserne mellem virksomheden og dens omverden 18. Man har længe kunnet observere, hvordan den stadig stigende globalisering sætter sine spor på en lang række områder, der har umiddelbare konsekvenser for virksomhedernes virkelighed; fusioner 19, nye kommunikationsformer og den informationsteknologiske udvikling 20 er alle faktorer, der er med til at øge kravene til kvaliteten og gennemslagskraften i virksomhedernes markedskommunikation. Men mere interessant er det, at globaliseringen og nye kommunikationsformer har skabt en øget nyhedsstrøm på tværs af landegrænser, hvilket gør det sværere og sværere for virksomheden at hemmeligholde deres Molbech, K. og Lassen, M. B., Nye spilleregler for kommunikation, Kommunikatøren nr. 1, Schultz og Hatch, (2001), s Søderberg mfl., (1997), s. 5 9

13 aktiviteter 21. Både interne og eksterne interessenter får takket være den øgede mediebevågenhed og de nye kommunikationskanaler som f.eks. internettet en større indsigt i virksomhedens interne forhold. Konsekvensen af omverdenens øgede indsigt i virksomhedens interne forhold er, at det bliver sværere at trække grænsen mellem virksomheden og dens omverden, hvilket på sigt kommer til at betyde, at virksomhedernes interne og eksterne kommunikation i praksis ikke længere kan adskilles 22. Dette forstærkes af det øgede fokus på netværk 23 på tværs af virksomhedernes grænser, hvorved der opstår tættere kontakt mellem de interne og eksterne interessenter. Denne øgede integration mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation 24 er central for det holistiske syn på virksomhedens kommunikation og vil blive behandlet yderligere i afsnit 2.2. Den anden tendens, som synes at være fremtrædende, er et øget fokus på virksomhedens værdier. Når Henry Ford, som tidligere nævnt, i dag ikke ville kunne slippe af sted med at tilbyde én model i én farve, skyldes det først og fremmest, at markederne i den industrialiserede verden er kendetegnet ved stigende velstand og produktrigelighed 25. Forbrugeren vil altid kunne vælge mellem en række produkter med ens funktionelle egenskaber. Derved bliver det forbrugeren, der sætter dagsordenen, og han/hun kan kræve, at virksomhederne har holdninger, en klar identitet 26 og en ansvarlig tilgang til en række etiske aspekter 27. Derfor bliver virksomhedens værdier og holdninger afgørende for dens evne til at konkurrere 28. Den berømte og i akademiske kredse berygtede 29 - Jesper Kunde skriver i sin bog Unik - nu eller aldrig : I den nye værdiøkonomi fokuserer man på alt det, kunderne får ud over det rå produkt. 30 Kommunikations- og identitetsforskerne Mogens Holten Larsen og Majken Schultz, skriver: I stedet for at søge at aflæse markedet, må virksomheden af egen kraft stille værdier til rådighed for det. 31 Virksomhederne er således i de seneste år blevet stadigt mere opmærksomme på, at værdier og holdninger er vigtige konkurrenceparametre 32. Et oplagt eksempel på dette, er den politiske forbruger, der køber ind ud fra hans eller hendes holdning til f.eks. etik, økologi eller menneskerettigheder. Konsekvensen af det øgede fokus på værdier er, at der stilles større krav til, at virksomheden synliggør og ikke mindst overholder markante værdier 33. Omvendt kan værdierne, 21 Søderberg mfl., (1997), s Jablin mfl., (2001), s Schultz i Hildebrandt og Johnsen, (1997), s Søderberg mfl., (1997), s Petersen og Lund, (2000), s Morsing, M., Corporate Branding Basics, 04/ Petersen og Lund, (2000), s Holten Larsen og Schultz, (1998), s Jesper Kundes teorier er i høj grad baseret på hans praktiske erfaring, og benævnte bog har f.eks. ingen litteraturliste. 30 Kunde, (2001), s Holten Larsen og Schultz, (1998), s Petersen, (2000), s Holten Larsen og Schultz, (1998), s

14 hvis de er baseret på en velovervejet etik, være med til at styrke virksomhedens konkurrencemæssige fordel 34. Den tredje tendens i markedskommunikation i dag, er et øget fokus på emotionelle aspekter i kommunikationen. En række teoretikere synes at være enige om, at emotionelle aspekter i forbindelse med købsprocessen bliver stadigt vigtigere 35. Årsagen til denne udvikling skal i en vis udstrækning også søges i føromtalte produktrigelighed. Produktets kvalitet tages for givet, og forbrugeren efterspørger derfor følelsesmæssige budskaber eller historier 36. Et konkret og velkendt eksempel på en virksomhed, der inddrager det emotionelle plan, er Orange, som med sine billboards stiller eksistentielle spørgsmål som for eksempel har du truffet de rigtige valg? 37 Også fremtidsforsker Rolf Jensen er overbevist om, at de emotionelle aspekter i markedskommunikationen kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden. I hans meget omtalte bog The Dream Society fra 1998 forudså han, at markedet for følelser i løbet af få år ville overskygge markedet for fysiske produkter 38. Jensen og Holten Larsen er i øvrigt begge fortalere for brugen af historiefortællerens evne til at skabe dette emotionelle og karakteristiske budskab. I management- og kommunikationslitteraturen kaldes denne metode corporate storytelling. Rolf Jensen argumenterer blandt andet med, at: Historien betyder, at produktet ikke længere kun vurderes efter pris og kvalitet. 39 Storytelling vil desuden blive omtalt yderligere i afsnit 4.1 i forbindelse med omtalen af de nyeste tendenser indenfor kommunikationsforskningen. Den fjerde og sidste ændring i vilkårene for markedskommunikationen, som her skal fremhæves, er en tendens til, at den moderne forbruger i højere grad end tidligere dyrker selviscenesættelse gennem forbruget. Dette er endnu et eksempel på en tendens, der udspringer af, at forbrugeren i dag skal vælge mellem en lang række produkter, der på det funktionelle plan er ens. Forbrugeren vil da vælge det produkt, der på grund af dets symbolske medbetydning kan bidrage til den æstetiske selviscenesættelse eller til at fortælle en historie om forbrugeren 40. Dette er med andre ord endnu en årsag til, at mange virksomheder prioriterer at bygge livsværdier og holdninger ind i deres produkter. De produkter og de brands, som forbrugeren køber, vil være dem, som bidrager til det billede, han/hun gerne vil aflejre i sine omgivelser 41. Rolf Jensen er også enig i, at selviscenesættelse er kommet for at blive. I hans stærkt metaforiske sprogbrug bliver det til: 34 Molbech, K. og Lassen, M. B., Nye spilleregler for kommunikation, Kommunikatøren nr. 1, Bl.a. Jacobsen, (1999), forord; Olins i Schultz og Hatch, (2001), s. 63; Holten Larsen og Schultz, (1998), s Holten Larsen og Schultz, (1998) s Morsing, M., Corporate Branding Basics, 04/ Jensen, (1999), s Jensen, (1999), s Søderberg mfl., (1997), s Jacobsen, (1999), s

15 På hvem-er-jeg markedet er man fattig, hvis man ikke har råd til at købe de historier, man ønsker at iscenesætte sig ved hjælp af. 42 I hans nyeste bog Heartstorm lyder det; moderne fattigdom er ikke længere materiel fattigdom, det er når man ikke har penge til at tegne det ønskede selvportræt Fra produkt branding til corporate branding Som nævnt i indledningen, er værdikommunikation nært knyttet til branding. Derfor kan man heller ikke undlade at se på, hvorledes de netop skitserede samfundsmæssige præmisser har påvirket udviklingen inden for branding. Det skal indledningsvist nævnes, at litteraturen om branding er meget omfattende, og jeg vil derfor i dette afsnit kun skitsere den overordnede udvikling i opfattelsen af begrebet. Med udgangspunkt i den krævende, selviscenesættende og emotionelt orienterede forbruger omtalt i foregående afsnit, kan følgende citat illustrere nogle af de konsekvenser, udviklingen i forbrugerens indflydelse har haft for branding-begrebet: Today the confident and emotional, consumer, eagerly aided by the media, is only too aware of that behind each brand is a company, and that companies are run by people who make choices in the things they do. [. ] Consumers of today are therefore focussing on the company behind the brand and the notion of corporate values. 44 Det ændrede fokus, som der her refereres til, kan beskrives som en udvikling fra at markedsføre de enkelte produkter og udvikle og fastholde et produktimage, til i højere grad at fokusere på det overordnede virksomhedsimage, som produktet så ses som en del af 45. I bestræbelserne på at skabe sig en unik positionering på markedet er man med andre ord gået fra at tale om branding 46 af det enkelte produkt til at tale om corporate branding af hele virksomheden eller organisationen. Denne tendens til at fokusere på corporate branding er specielt interessant i forhold til dette speciale, idet man i arbejdet med at profilere en hel virksomhed nødvendigvis må tage udgangspunkt i virksomhedens værdier og værdigrundlag. Professor i kommunikation og ledelse, Majken Schultz, udtrykker det således: Når [produkt] imagebegrebet udvides til også at omfatte virksomhedens eget image, lægges der nogen substantielle dimensioner til formuleringen af det værdigrundlag, der skal forføre og begejstre de forskellige interessenter. 47 Der synes at være enighed blandt forskere om, at parametre som virksomhedens værdier, vision og forretningsfilosofi 48 har indtaget en central rolle i forbindelse med det øgede fokus på corporate branding. Den ofte citerede brand-forsker Nicolas Ind siger: 42 Jensen, (1999), s Jensen, (2002), s Gjøls-Andersen, (2001), s Søderberg mfl., (1997), s Et brand defineres ofte som den oplevede merværdi, som enten produkter eller hele virksomheden repræsenterer, se Fog mfl., (2002), s Schultz i Hildebrandt og Johnsen, (1997), s

16 A corporate brand is more than just the outward manifestation of an organisation its name, logo, visual presentation. Rather it is the core of values that defines it. The communication of those values is of course an important part of what an organisation is. 49 Nogle teoretikere 50 udtrykker dette skift i fokus fra selve produktet til at omfatte hele virksomheden som en udvikling fra at fokusere på Unique Selling Propositions (USP) ved selve produktet til at arbejde med Unique Organisation Propositions (UOP) 51. Om årsagen til denne udvikling siger de, at produkterne som tidligere nævnt bliver mere og mere ens 52, og at konventionelle produktfordele er relativt lette at kopiere. Inddrager man derimod værdierne som konkurrenceparameter, er fordelen, at disse vil være langt vanskeligere at kopiere 53. Som det er fremgået, handler både markedskommunikation og herunder branding i dag i høj grad om at udtrykke virksomhedens værdier og holdninger. Men som vi skal se i det følgende afsnit, kan dette ikke opnås ved blot at forsøge at kommunikere værdier og holdninger i den planlagte markedskommunikation. Man er derimod nødt til at se kommunikationen af værdierne i et bredere perspektiv. Kommunikations- og identitetsforskeren Wally Olins udtrykker det således: When the corporation is in the public eye, it has to coordinate all aspects of its communication and behaviour Det holistiske perspektiv den kommunikerende organisation De nye præmisser for markedskommunikation har ikke overraskende haft en række konsekvenser for virksomhedernes måde at kommunikere med deres interessenter på. Specielt føromtalte nedbrydning af grænserne mellem virksomheden og dens omverden har været med til at udvikle et såkaldt holistisk perspektiv på virksomhedens kommunikation. Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad der ligger bag begrebet holistisk, men det kan bedst beskrives som et helhedssyn på virksomheden, således at holistisk kommunikation kan ses som kommunikation på tværs af udtryksformer. Det er derfor ikke kun det skriftlige kommunikationsmateriale, der tegner virksomhedens profil, men også den mundtlige kommunikation, medarbejderne, bygningerne mv. Samtidig er det i en holistisk tilgang vigtigt, at der er en sammenhæng og overensstemmelse mellem den interne og den eksterne kommunikation Gjøls-Andersen, (2001), s Ind, (1997), s F.eks. Jacobsen, (1999), s. 103, og Simon Knox & Stan Maklan i Gjøls-Andersen, (2001), s Knox & Maklan i Gjøls-Andersen, (2001), s Gjøls-Andersen, (2001), s Jacobsen, (1999), s Olins i Schultz og Hatch, (2001), s Der er nogle teoretikere (f.eks. Helder og Pjetursson, (1999)), der kalder den kommunikation, der fokuserer på sammenhængen mellem intern og ekstern kommunikation, for integreret kommunikation. Imidlertid anvendes begrebet holistisk oftest om et perspektiv på kommunikationen, der ser på sammenhængen mellem det interne og det eksterne samt sammenhængen på tværs af udtryksformer. Dette er også denne opgaves standpunkt. 13

17 Dette nye holistiske perspektiv har som nævnt en række konsekvenser for virksomhedernes kommunikation. For det første kræver det øget sammenhæng mellem den interne og den eksterne kommunikation 56. Set fra medarbejdernes perspektiv har inter- og intranettets indtog i virksomhederne gjort det meget lettere at sammenligne virksomhedens interne og eksterne budskaber 57. Samtidig spiller medierne i dag en langt større rolle end tidligere: Hvis medarbejderne ser, at virksomheden i en ekstern kampagne profilerer sig på nogle værdier, der ligger meget fjernt fra dagligdagen i virksomheden, vil de reagere meget negativt på denne falske markedsføring 58. Hvad angår de eksterne interessenter, har de bl.a. - gennem medierne og netværk - i højere grad end tidligere adgang til oplysninger om virksomheden. Kommunikationsforskeren Cees B.M Van Riel siger: Companies are aware of the dangers of fragmented communication [. ] and strive for an increase in mutual coherence between all forms of internal and external communication. 59 En anden konsekvens af det holistiske perspektiv og den tendentielle sammensmeltning mellem intern og ekstern kommunikation 60 er den nødvendige erkendelse af, at hele organisationen kommunikerer; enhver medarbejder og tekst er ambassadør for virksomheden 61. Denne opfattelse betyder, at samtlige medarbejdere, lige fra receptionisten til toplederen, i praksis er kommunikationsmedarbejdere, fordi de kommunikerer hver eneste dag såvel formelt under møder og i telefonen som uformelt i fritiden eller i kantinen 62. Specielt betydningen af den uformelle del af kommunikationen undervurderes ofte på trods af, at det har vist sig, at den omtale, medarbejderne giver deres arbejdsplads i private sammenhænge, i praksis ofte er et udtryk for organisationens sande identitet 63. Endelig er man, med et holistisk syn på virksomheden, nødt til at se organisation, kultur og kommunikation som et hele. Den traditionelle opdeling af organisationen i enheder, der kommunikerer henholdsvis internt og eksternt kan ikke opretholdes: det er hele virksomheden, der kommunikerer og kommunikeres. 64 Samtidig er det vigtigt at erkende, at en virksomheds kommunikation er påvirket og afhængig af den organisatoriske kontekst 65 ; Organisation, kultur og kommunikation kan ikke skilles fra hinanden og eksisterer i et symbiotisk forhold Søderberg mfl., (1997), s Helder og Pjetursson, (1999), s Petersen, (2000), s Van Reil, (1992), s Søderberg mfl., (1997), s Petersen, (2002), s Petersen, (2002), s Petersen, (2002), s Helder og Pjetursson, (1999), s Helder og Pjetursson, (1999), s Helder og Pjetursson, (1999), s

18 Denne sammensmeltning mellem organisation og kommunikation kræver ifølge Schultz og Holten Larsen, at man, ud over et holistisk syn på virksomheden, forankrer virksomhedens kommunikative aktiviteter hos topledelsen og centraliserer kommunikationen ud fra et strategisk perspektiv 67. Overbevisningen om, at hele organisationen kommunikerer, bevirker, at man er nødt til at have organisationsteoretiske aspekter in mente, når man planlægger virksomhedens kommunikation. Derfor vil jeg i næste afsnit starte med at diskutere begreberne kultur, identitet og image for på denne måde at få et indblik i, hvilke bagvedliggende mekanismer der kan påvirke virksomhedens kommunikation og hvorledes kommunikation kan påvirke selv samme mekanismer. 67 Holten Larsen og Schultz, (1998), s

19 3 BAG OM VÆRDIERNE I DEN MODERNE VIRKSOMHED Det står nu klart, at faktorer som den øgede mediebevågenhed og de nye kommunikationsformer har været med til at nedbryde grænserne mellem virksomheden og dens omverden, og flytte fokus fra produktet over på emotionelle aspekter og selve virksomhedens værdier. Samtidig bevirker det nye holistiske perspektiv, at man er nødt til at betragte kommunikationen som et strategisk redskab, der påvirker - og er påvirket af virksomhedskulturen. Dette dialektiske 68 forhold mellem kommunikationen og virksomhedeskulturen, samt de nedbrudte grænser mellem virksomheden og dens omverden er hovedårsagerne til, at det i forhold til kommunikationen af virksomheders værdier er relevant at diskutere begreberne kultur, identitet og image. Formålet med denne diskussion er således at opnå en større forståelse for, hvorledes virksomhedens værdier opstår, dannes, påvirkes og ændres. 3.1 Diskussion af begreberne kultur, identitet og image En af de forskere, der har beskæftiget sig med den nye konvergens mellem virksomhedens interne og eksterne virkelighed, er Majken Schultz. Om dette skift siger hun: These changes not only imply that the categories of internal and external relations are collapsing, but they also indicate a need to combine knowledge from the disciplines of marketing and organizational studies. 69 Shultz er imidlertid ikke ene om at være fortaler for denne nye tværdisciplinære tilgang 70 til studier af virksomhedernes kultur, identitet og image. Ph.d. Pernille Gjøls Andersen anlægger i sin afhandling The Internal Dimensions of Branding 71 samme synspunkt. Også den ofte citerede branding-forsker, Leslie de Chernatony, synes at dele opfattelsen af, at organisationskulturen og virksomhedens værdier spiller en væsentlig rolle i virksomhedens kommunikation: Managers often talk about the visible part of brands (the name or logo), rather than the unseen value-adding processes inside the organisation that give the brand their competitive advantage. 72 Man kan således se den tværdisciplinære tilgang som et forsøg på at skabe et teoretisk begrebsapparat, der forholder sig til de nye interaktioner på tværs af grænsen mellem virksomheden og dens omverden. Når den tværdisciplinære tilgang er specielt velegnet i forhold til denne opgave, skyldes det, at man kombinerer teori fra det strategisk-økonomiske niveau (ledelse og afsætning), det organisatoriske niveau (organisationsteori) og det diskursive niveau 68 I min opfattelse af begrebet dialektik støtter jeg mig til Steinar Kvale, der beskriver det således: Mennesker påvirker verden, forandrer den og forandres selv af konsekvenserne af deres handlinger (Kvale, (1997), s. 64) 69 Hatch og Schultz, (1997), s Tværdisciplinær er min egen oversættelse af Majken Schultz engelske begreb interdisciplinary (Bl.a. andet anvendt i Hatch og Schultz, (1997)). Ideen er, at man ved studier af virksomheders kultur, identitet og image kombinerer organisations-, afsætnings- og kommunikationsteori. 71 Gjøls-Andersen, (2001), s Chernatony, (2002), s

20 (kommunikationsteori) 73. Og da det jo netop er en af denne opgaves mål at undersøge, hvorledes man omformer virksomhedens strategisk definerede værdier til konkrete, værdikommunikerende tekster, danner den tværdiscplinære tilgang, som det vil fremgå af afsnit 6.1, en god forståelsesramme for den konkrete tekstanalyse. I diskussionen af begreberne kultur, identitet og image vil jeg meget kort skitsere de forskellige tilgange til de respektive begreber, hvorefter jeg vil lægge vægt på at præsentere de teoretikere, der vil blive brugt senere i opgaven. Endelig vil jeg i afsnit 3.2 beskrive, hvorledes jeg, på baggrund af afsnittene til 3.1.3, vil opfatte begreberne kultur, identitet og image i denne opgave Kultur Når man dykker ned i organisationsteorien for at studere kultur i organisationer, mødes man ikke overraskende af en ganske omfattende mængde litteratur. Derfor er formålet med dette afsnit at skildre udviklingen i organisationsteorien med henblik på at få perspektiveret to centrale sondringer, der er af relevans for denne opgave: For det første spørgsmålet om, hvorvidt organisationer har eller er kultur; og for det andet, om man opfatter kulturen som åben eller lukket. Det første spørgsmål er i virkeligheden et spørgsmål om, hvorvidt man opfatter organisationskulturen som noget, der kan styres fra ledelsens side ( har kultur), eller som noget, der ikke lader sig regulere ( er kultur). Denne problematik er blevet set fra tre perspektiver: Det første, og ældste 74 perspektiv er det rationelle; Her opfattes kultur som noget maskinelt 75, der kan styres af ledelsen. Kulturen ses således som et redskab til at opnå en række givne mål 76. Det næstældste perspektiv er det funktionelle, som ser kultur ud fra de funktioner 77, den varetager i organisationen. Udtrykt i metaforer, er man gået fra at se organisationen som en maskine til at opfatte den som en organisme 78. Kulturen kan, ud fra dette perspektiv, stadig til dels styres af ledelsen 79, men som noget nyt begynder man at se virksomhedens som en størrelse, der interagerer med omverdenen. Således opfattes organisationen i dette perspektiv som et kollektivt system, der udfører en række funktioner med henblik på organisationens overlevelse 80. Det tredje og nyeste perspektiv er det symbolske, som argumenterer for, at kulturen ikke længere styres, fordi organisationer opfattes som menneskelige systemer 81, der ikke længere ligger under for ledelsens krav. Kultur betragtes her nemlig som noget, organisationer er. Udviklingen fra det rationelle til det symbolske perspektiv er opsummeret i Figur Søderberg mfl., (1997), s Mejlby mfl., (1999), s Mejlby mfl., (1999), s Schultz, (1993), s Schultz, (1993), s Schultz, (1993), s Chernatony, (2001), s Schultz, (1995), s Schultz, (1993), s

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Overblik Program 28. maj

Overblik Program 28. maj Overblik Program 28. maj Opbygning af planche Brand & identitet Tekst til planche Tekst til planche Overvej målgruppen - Hvem er målgruppen for produktet? - Hvordan signaleres det i skrifttyper? Tekst

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vitus Bering Danmark et corporate brand

Vitus Bering Danmark et corporate brand Institut for Marketing, Informatik og Statistik Kandidatafhandling Forfatter: Michael Wolter Vejleder: Lars Esbjerg Vitus Bering Danmark et corporate brand - en empirisk analyse med udgangspunkt i The

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

CORPORATE IDENTITY I INTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION MED FOKUS PÅ MEDICINALBRANCHEN

CORPORATE IDENTITY I INTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION MED FOKUS PÅ MEDICINALBRANCHEN CORPORATE IDENTITY I INTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION MED FOKUS PÅ MEDICINALBRANCHEN - analyse af lingvistiske strategier i personaleblad og imagebrochure fra LEO Pharma Speciale - cand.ling.merc. Forfatter:

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE

JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE DE STÆRKESTE VILJER SKABER DE STÆRKESTE BRANDS MANIPULATION BRAND EXCELLENCE Et brand eksisterer som bekendt kun i forbrugerens bevidsthed.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Termin Maj/ juni 2015 Institution Uddannelse Vestegnen HF & VUC HF enkeltfag Fag og niveau Markedskommunikation C, HF-bekendtgørelsen af 2010 Lærer Sebastian

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding

Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding Anja Pein Jensen Speciale i medieformidlet kommunikation. Aalborg universitet 2005. Vejleder Janne Bang 1 2 3 Abstract Knowledge

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere