MARTS 2013 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE. TEmA: INKLUSION. INSpIRATION TIL DIN SKOLE OG KAmpAGNE... S. 6

Transkript

1 2 MARTS 2013 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE TEmA: INKLUSION. INSpIRATION TIL DIN SKOLE OG KAmpAGNE... S. 6

2 leder Styrk forældrene og Skab bedre Skoler IndHold Bold for bedre trivsel 3 Bedre pauser gør børn parate til at lære 6 Giv plads til initiativer 10 Inklusionspædagog hjælper elever til at lykkes i skolen 12 Forældre fremmer fællesskabet 15 Fælles fodslag giver gennemslagskraft 17 Formænd taler med én stemme 19 Føler du dig godt klædt på? 22 Ny Nordisk Skole ja tak 24 AF mette WITh hagensen, LANDSFORmAND Finanskrisen og bankkrak har sat fokus på bestyrelserne i pengeinstitutterne: Er de kvalificerede nok til at kunne føre tilsyn med bankens drift og råbe vagt i gevær, hvis bankforretningen er ved at løbe af sporet? Der stilles nu forslag om at styrke bestyrelsesmedlemmers faglighed og om, at de skal have et kompetenceløft, så nye bankkrak kan undgås. Skoler er ikke banker, men alligevel er der paralleller til skolebestyrelser. Skolebestyrelser er sat i verden for at føre tilsyn med skolens drift og tilse, at skolen overholder lovgivning og følger kommunale bestemmelser. Det kræver viden og indsigt. Skolebestyrelsen skal kunne udføre sin opgave, nemlig at bidrage til at udvikle folkeskolen og at føre tilsyn med skolens virksomhed. Det kræver en kvalificeret indføring i rammerne for arbejdet, så derfor skal alle skolebestyrelsesmedlemmer have tilbudt et kursus, straks efter at de tiltræder. Vores undersøgelse blandt medlemmerne viser desværre, at det langt fra er tilfældet. Kun 15 procent af de skolebestyrelsesmedlemmer, som har siddet i bestyrelsen mindre end et år, har fået tilbudt et kursus. Det er blevet mere kompliceret at være skolebestyrelsesmedlem på grund af skolesammenlægninger, nye tildelingsmodeller og decentralisering af opgaver, og det stiller forøgede krav til skolebestyrelsen og de enkelte medlemmers kompetencer. Der er behov for et kompetenceløft til skolebestyrelsesmedlemmerne. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro post@skole-foraeldre.dk TELEFONTID: Mandag-fredag 9-14 De forældrevalgtes styrke ligger i, at vi har et dybt kendskab til skolen gennem vores børn, men vi har brug for viden om den komplekse lovgivning om skolen, kommunal økonomistyring og skoledrift. Vi har brug for indsigt i, hvordan vi laver gode principper og fører tilsyn med skolens drift. Folkeskolereformen lægger op til en styrkelse af skoleledelsen sammen med et kompetenceløft. Skolebestyrelsen er en del af skoleledelsen, så derfor skal skolebestyrelsen også have løftet kompetencen, så vi kan udføre den opgave, vi er valgt til at varetage. Uddannelse vil styrke skolebestyrelsens beslutningskraft, og vi tror på, at flere forældre vil engagere sig i skolebestyrelsen, når de kan blive klædt ordentligt på til opgaven. 2 SKOLEBØRN NR

3 bold for bedre trivsel AF mona ØSTERLUND elever fik det bedre med HInanden, da de deltog I en konkurrence om at være de bedste til at SpIlle HøvdIngebold. alle lærte HInanden at kende og kan nu være Sammen på kryds og tværs. det virker godt at arbejde med trivselsøvelser Som del af et fælles projekt, mener klasselæreren Der lyder høje klask, når den bløde bold rammer en elev i gymnastiksalen. Bolden er sendt af sted med indædt koncentration af en modspiller, og når en spiller dør, jubler det andet hold. Målet er at udslette klassekammeraterne på den anden banehalvdel. Et par gange undervejs er der korte, men heftige diskussioner om, hvorvidt en spiller er død eller ej. Kan den slags skabe god trivsel og betyde, at eleverne får det bedre med hinanden? Ja, siger sjette klasse og deres klasselærer på Kollund Skole og Børnehus i Sønderjylland. For de har selv oplevet det. Fra at være en klikeopdelt klasse, hvor eleverne ikke rigtigt kendte hinanden, selv om de havde gået i skole sammen siden børnehaveklassen, blev eleverne i løbet af femte klasse til en sammentømret flok. Da fik de nemlig et fælles projekt at kæmpe for, fordi klassen var med i den landsdækkende høvdingeboldkonkurrence, som Dansk Skoleidræt er med til at arrangere. At det har haft betydning at være med i konkurrencen, er eleverne ikke i tvivl om. Det har givet et godt sammenhold, slår Mads fast. Og nu kan vi være sammen på tværs i klassen. Både drenge og piger, supplerer Elise. Det gode sammenhold og at piger og drenge kan snakke sammen, er de gevinster, eleverne først får øje på, når de skal beskrive forskellen. Det udmønter sig blandt andet i et bedre klima i klassen i både timerne og frikvartererne. Før var der tit larm i timerne, og nogle kom med dumme kommentarer, husker Fie. Eleverne kan stadig komme med kommentarer til hinanden og også godt drille, men det er for sjov, og de er sikre på, at JEG havde holdt DRENGEMøDER OG pigemøder, OG VI har haft DEN GODE STOL OG FORSKELLIGE ANDRE TRIVSELSøVELSER. MEN BøRNENE SAGDE TIL MIG, AT VI SNAKKER TIN- GENE IhJEL, SIGER KLASSELÆREREN Eleverne kan hurtigt finde både gejst og teknik frem, når de skal vise den leg, der førte dem på en hyggelig tur til hovedstaden. Siden har de faktisk været af sted igen, for klassen har lige vundet DM i historie. Foto: Karin Riggelsen SKOLEBØRN NR

4 Ikke alle elever kunne være med på holdet, der gik videre, så nogle af pigerne lavede en cheerleaderdans med egen koreografi for at støtte klassekammeraterne på banen. De syede nederdele og havde grønne horn på for at understrege, at de hørte til holdet The Green Devils. Foto: Karin Riggelsen FOKuS på FAIRpLAy I øjeblikket afvikles den landsdækkende turnering Høvdingebold i skolen for 4. og 5. klasser. Dansk Skoleidræt og DR står bag turneringen, der støttes af Nordea-fonden. Dansk Center for undervisningsmiljø, DCuM, henviser blandt andet til undervisningsmaterialet, der kan bruges af alle, der arbejder med trivsel. Det indeholder regler og tip til det, der skal foregå i gymnastiksale og haller, og også trivselsaktiviteter som at arbejde med våbenskjold og teamplayerkort. Sidste år deltog godt elever i turneringen. Reglerne er lidt anderledes, end i traditionel høvdingebold. Der er mere fokus på fairplay. Se mere på alle er klar over, at det netop bare er kærligt ment. Vi har simpelthen fundet ud af, at der er noget, der hedder at have det sjovt sammen, siger Frederik. Når det har haft så stor effekt for klassen at være med til høvdingebold, handler det ikke kun om konkurrencen. Selv peger eleverne på, at de gennem turneringen har haft mange ture ud af huset, når de skulle til stævner, og det har givet dem god tid til at være sammen. Selvfølgelig var de også fælles om ønsket om at vinde, og det bandt også de 18 elever sammen. alle Havde et fælles mål Men nok så vigtigt har det været, at der var knyttet en mængde andre aktiviteter til høvdingeboldkonkurrencen, påpeger klasselærer Melanie Weedfald. For eksempel satte hun klassen til at lave et våbenskjold til konkurrencen og finde på et holdnavn samt et kampråb. Desuden skulle hver enkelt elev lave et såkaldt teamplayerkort, hvor de blandt andet skulle have en masse positive kommentarer noteret på kortet fra klassekammeraterne om, hvad han eller hun er god til. At de skulle lave våbenskjold krævede jo, at eleverne var nødt til sammen at finde ud af, hvad der kendetegner klassen, og det var svært, men samtidig var det en god proces, siger læreren, som havde klassen både til dansk, idræt og billedkunst og derfor kunne inddrage flere fag i høvdingeboldprojektet. Klassen endte med at kalde sig The Green Devils og have kampråbet: Vi har sammenhold vi kan spille høvdingebold. Fie viser sit teamplayerkort, hvor der blandt andet står, at hun er en god veninde og flere andre rare ting, som klassekammeraterne fra hendes arbejdsgruppe har skrevet. Det var ret hyggeligt at lave teamplayerkortene, fordi man fik gode ting at vide fra de andre, synes hun. bedre end at Snakke ting IHjel Ifølge læreren fik det også nogle af elevernes øjne op for, at de måske havde interesser til fælles, fordi de på teamplayerkortene også skulle tegne sig selv i en situation, hvor de har det sjovt og fortælle om en helt eller en heltinde. Og under alle omstændigheder har de fået meget ud af at skulle finde positive egenskaber hos hinanden. Melanie Weedfald gjorde meget ud af at dele klassen ind i grupper på tværs af kliker og køn, for at de skulle lære hinanden bedre at kende og blive bedre venner. Hun er sikker på, at det gjorde en afgørende forskel, at det ikke bare var grupper på tværs om en almindelig opgave i dansk eller matematik, men at der var et mål. Ligesom eleverne også havde lettere ved at skrive positive ting til hinanden på teamplayerkortene, fordi de var en del af det 4 SKOLEBØRN NR

5 fælles projekt. I dette tilfælde var det høvdingeboldkonkurrencen, men det kunne være et hvilket som helst andet projekt med et fælles mål, mener læreren. Det var jo ikke fordi, vi ikke havde prøvet at få bedre trivsel i klassen før det her. Jeg havde holdt drengemøder og pigemøder, og vi har haft den gode stol og forskellige andre trivselsøvelser. Men børnene sagde til mig, at vi snakker tingene ihjel, siger Melanie Weedfald, der blev lærer for eleverne midt i fjerde klasse. udfordringer I Idræt GODT FOR hele SKOLEN Det har stor betydning for trivslen, at en klasse får oplevelsen af at føle sig som et team og have et fælles mål og en fælles oplevelse, mener skolebestyrelsesformand Anne-Mette Olsen, Kollund Skole og Børnehus. Bestyrelsen er derfor rigtig glad for, at en af skolens klasser deltog i et projekt som høvdingeboldturneringen. Det var faktisk heller ikke kun den deltagende klasse, som fik gevinst ud af at være med. Dels var klasselæreren god til at dele resultater og oplevelser med hele skolen via information på forældreintra, dels gav det energi til de øvrige klasser at følge høvdingeboldklassen, og de mindre elever ser op til dem og håber, de selv kan prøve det samme, siger Anne-Mette Olsen. Måske kommer nogle af dem også til det, eller de får lov at arbejde med et andet, spændende projekt. I hvert fald bakker bestyrelsen stærkt op om den slags initiativer. Det er hele tiden en balancegang mellem de gode rutiner og så projekter, der bryder hverdagen op, men vi har fuld tillid til lærernes egen vurdering af, hvad der er bedst, siger skolebestyrelsesformanden. Selvfølgelig var der også meget idræt i høvdingeboldprojektet, og også her kunne lærer og klasse arbejde for et bedre klima blandt eleverne. I starten var der en dårlig og ret ond stemning til idræt, hvor nogle skældte ud på de andre, så vi arbejdede med at få vendt holdningen. Eleverne skulle lære at acceptere, at ikke alle er lige gode til det hele, men at alle er med, og at man skal hjælpe hinanden i stedet for at skælde ud. Det er ok at sige kom igen, hvis en elev fejler, men ikke at skælde ud, forklarer Melanie Weedfald. I selve konkurrencen i høvdingebold klarede klassen sig godt og nåede til finalen. Siden har de ikke været så vilde med at spille høvdingebold de nåede at køre lidt trætte i det men den generelt idrætsivrige klasse kan fortsat bruge de gode erfaringer fra projektet, når de laver andre former for idræt. Desuden får nogle af dem, der er dygtige til idræt, lov til at være dommer i en kamp, eller de bliver udpeget til at være holdleder. Det har en god effekt, når de selv skal prøve at være dommer, for så oplever de virkelig, hvor svært det er. Og når de får rollen som holdleder, er de også pludselig nødt til at få det bedste ud af det hold, de har og må derfor lære at motivere alle til at gøre deres bedste i stedet for at skælde ud, siger Melanie Weedfald. Har det godt Sammen Fra at være en klasse præget af pigefnidder, kliker og nogle få, der styrede de andre, er klassen nu blevet til en klasse med fællesskab. For eksempel mødes alle pigerne en eftermiddag om ugen på skift hos hinanden til fælles hygge og kage eller smoothie, og eleverne peger selv på, at det nu også er ok, at drenge og piger mødes hos hinanden efter skoletid. Til sommerferien er det slut med at gå sammen på Kollund Skole og Børnehus. Eleverne skal videre på overbygningsskoler og kommer formentlig ikke til at gå i samme klasse. Det er de slet ikke glade for at tænke på, men mener samtidig, at de har fået noget med sig, som de kan få gavn af i andre sammenhænge. Det med at være positiv og ikke tale grimt om hinanden, kan man helt sikkert tage med til en ny klasse. Også at få de andre til at tale sammen på tværs, mener Frederik. Fie: Slut med larm Elise: Alle er sammen Mads: Godt sammenhold Frederik: Sjovt for alle SKOLEBØRN NR

6 tema: InkluSIon bedre pauser gør børn parate til at lære AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN bordtennis, dans og musik I de Store frikvarterer Skaber vi-følelse på tværs af afdelinger og klasser på middelfart-skole. aktiviteterne SætteS I gang af voksne med de Store elevers Hjælp. Her må alle være med Tirsdag og torsdag glæder eleverne sig ekstra meget til skoledagens to lange pauser. For så må de danse til WII, bruge instrumenterne i musiklokalet og spille basket i gymnastiksalen. De kan også bygge med det nye Lego, spille bordtennis eller hygge sig med dukkerne i sfo en. Det seneste halve år har en håndfuld voksne med to pædagoger i spidsen tændt lys i øjnene på mange af de 520 elever på Østre Skole i Middelfart. Det begyndte med, at både personale og elevråd blev opmærksomme på, at frikvartererne ikke var særligt gode. Elever fra indskoling, mellemtrin og udskoling kom sjældent hos hinanden. Og de så endnu mindre til dem fra skolens specialklasser og modtageklassen. Det harmonerer ikke med at inddrage hinanden, mener to af skolens pædagoger, Didde Qvist og Lean Hansen. Inspireret af elevrådet og skolens arbejde med inklusion fik han ideen til styrede og inddragende pauseaktiviteter Aktiv på tværs som hun var med til at udvikle. Forskning peger på, at hvis du vælger inklusion, skal du sætte nogle rammer for børnenes aktiviteter og for fællesskabet. Så vi så på, hvad vi kan gøre for at bryde de skel ned, der er mellem afdelingerne: Hvad gør vi, hvilke rammer har vi og hvilken kultur vil vi gerne skabe? siger Didde Qvist over et krus kaffe og te i skolens personalerum. praksisfortællinger Som værktøj I Middelfart Kommune arbejder de ligesom mange andre steder med inklusion. En del af personalet har været på efteruddannelse og bruger blandt andet praksisfortællinger som et pædagogisk udviklingsværktøj, forklarer skoleleder Flemming Skaarup. Vi har skrevet praksisfortællinger to gange. I første omgang skrev alle personaler om situationer, hvor de har set eksklusion, altså hvor elever ikke blev medinddraget. Alle pegede på frikvartererne som et sted, hvor der var noget galt, siger skolelederen. En af pædagogerne uddyber: Vi fik til opgave at reflektere over egen praksis og at skrive mellem ti linjer og en A4 side. Deraf udsprang ideen om at etablere aktiviteter i pauserne, uddyber Didde Qvist. Pædagogerne greb bolden og planlagde aktiviteter syv-otte steder rundt på skolen. På en stor opslagstavle i hovedindgangen kan alle nu tjekke, hvor der er boldspil, brætspil og plads til en snak med en voksen. AKTIV på TVÆRS hver tirsdag og torsdag 2 x 25 minutter fra kl og Tilbud slås op på opslagstavle i indgangen Mandag, onsdag og fredag sætter Legepatruljen leg i gang Til foråret flytter de ud med igangsatte boldspil 520 elever i tre afdelinger + special- og modtageklasser 6 SKOLEBØRN NR

7 Aaah, det er rart at møde sin gamle pædagog i en af de store pauser. Rasmus får en krammer af Didde Qvist. Foto: Ole Friis nyhed en god Støj Lidt før 9.30 ringer klokken. Didde Qvist skyller den sidste kaffe i sig, og vi haster ud i skolens gange for at opleve så meget som muligt de næste 25 minutter. Det gør eleverne også. Et sted på gangen kan man høre trommer blandt et sammensurium af andre lyde. Døren står åben ind til skolens store musikrum, hvor børn er aktive. En stribe drenge banker rytmer på store sorte spande. Midt i rummet har nogle piger gang i håndtrommer, et par stykker spiller på tangenter, mens to står ved siden af en voksen guitarspiller og synger noget med katten om natten. Det begynder som regel med, at vi synger et par sange. Så har de fået krudtet ud. De får at vide, at de skal være gode ved instrumenterne og ikke må hamre i klaveret, for det koster , og det kan vi ikke bare erstatte, siger manden med guitaren. Det er pædagog Lean Hansen, der tilføjer: Der er meget støj, men jeg kalder det en god støj. Den kommer ud af noget godt. FORSKNING peger på, AT hvis Du VÆLGER INKLuSION, SKAL Du SÆTTE NOGLE RAMMER FOR BøRNENES AKTIVITETER OG FOR FÆLLESSKABET vilde og StIlle lege Vi går videre til sfo en, der pludselig ikke længere er lukket land om formiddagen. Et par piger leger med dukker, en flok drenge banker til bordtennisbolde i et andet rum, og i et tredje danser nogle af de mindste til WII og efterligner bevægelserne på en tv skærm. En voksen står bagest i danserummet, mens Frederikke Chrestensen og Sharanjah Saravanan Kumar fra 9. sørger for, at de små skiftes til at bruge WII en efter tur. Vi fordeler tiden. De er rigtigt gode til at stoppe, når deres tur er ovre. Det er dejligt at se, at de er glade, siger de store piger og siger til én, at hun skal give controlleren til den næste. Nogle børn har mest brug for at finde ro i pauserne. Det kan de blandt andet få i et aktuelt forældreguide faglig læsning og SkrIvnIng mellemtrinnet Dit barn er begyndt på mellemtrinnet, og det betyder, at det for alvor skal til at læse og skrive fagtekster i skolen. Du kan som forældre bidrage til, at dit barn bliver bedre til at genkende og forstå faglige tekster i skolen. Man behøver ikke have stor viden om det faglige indhold men ved at vise interesse for emnet og understøtte dit barn, bliver du som forældre en ekstra ressource i forhold til dit barns læring. Fagtekster kræver en anden måde at læse og skrive på. De ser anderledes ud end tekster, der fortæller en historie. Blandt andet fordi de er fyldt med fagudtryk, faktabokse, grafer og illustrationer. I denne folder giver vi dig nogle gode idéer til, hvordan I kan snakke om fagtekster derhjemme, og hvordan du kan støtte dit barn i at læse og skrive skolens fagtekster. Folderen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og landsorganisationen Skole og Forældre i forlængelse af projekt Vi læser for livet. Folderen er udviklet af Nationalt Videncenter for Læsning. Minimumssalg 20 stk. medlemspris: 195,- kr. for 20 stk. Ikke-medlemspris: 295,- kr. 20 stk. Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon butik SKOLEBØRN NR

8 Sejt at fyre den af med sang og musik. Sabine og Michalina synger til Lean Hansens guitarspil. Foto: Ole Friis rum på første sal, hvor drenge er fordybet i at bygge med skinnende nyt Lego, der er bredt ud over et stort bord. Det er en foræring efter en ansøgning til Lego Fonden. Samtidig ligger tre fire drenge på gulvet og kører biler hen over et kulørt gulvtæppe med motiver af veje og pladser. Tæppet er en foræring fra nogle forældre, hvis børn var vokset fra det. de Store vil Have fred STORE ELEVER OG VOKSNE SÆTTER I GANG Flere voksne får tilsyn i pauserne Voksne er ansvarlige, store elever er aktive medspillere De bruger praksisfortællinger som et pædagogisk udviklingsværktøj inspireret af Odense Kommune og university College Lillebaelt Nogle store drenge spiller bordtennis henne i en nybygget fløj, hvor udskolingen har hjemme. De går rundt om bordet og skiftes til at slå til bolden. Nu har de lært at organisere spillet efter en indkøringsperiode med meget larm og uklare regler. Det er dejligt at spille bordtennis i pauserne. Men irriterende at de små snupper vores bats, og at de må være her, siger Patrick Pannach og Sebastian Petersen fra 7. mellem to slag. De store er ikke udelt tilfredse med at skulle dele deres område med de små. Kompromiset er blevet, at de har fået lov til at bruge gymnastiksalen på andre ugedage, og at nogle af dem skal hjælpe med aktiviteterne tirsdag torsdag, forklarer Didde Qvist. Hun skal videre til andre opgaver, mens Lean Hansen er blevet færdig i musiklokalet og går med i personalerummet. vi-følelse og færre konflikter Vi kan mærke, at der er ved at opstå en vi følelse. At de tænker vi som skole og ikke vi som klasse. For eksempel på boldbanen, hvor de er blevet bedre til at invitere hinanden ind. De kommer rundt og ser hinanden i øjenhøjde og finder ud af, at Lean Hansen tænker sig lidt om, og fortsætter: Nogle af dem fra 5. og 6. ved fx ikke, hvad det er at gå i C (specialklasserne) og have de udfordringer. Nu mødes de i øjenhøjde og opdager, at ham fra 5. er en flink fyr og rigtig god til fodbold, siger NOGLE AF DEM FRA 5. OG 6. VED Fx IKKE, hvad DET ER AT Gå I C (SpECIALKLASSERNE) OG have DE udfordringer. Nu MøDES DE I øjenhøjde OG OpDAGER, AT ham FRA 5. ER EN FLINK FyR OG RIGTIG GOD TIL FODBOLD pædagogen, der blandt andet har støttetimer i klasserne. Fri leg er godt, men struktur og voksenstyring er også godt. Børnene får nye udfordringer og udvider deres horisont, mener Lean Hansen. Og så er der færre konflikter. Eleverne ønsker synlige voksne. Elevrådsformanden, Viktor, sagde det meget godt: Synlige voksne er, at vi ved, hvem der er hvor, og hvad de hedder. De vil have tryghed og synlige ansigter. Det er nødvendigt på en stor skole som vores, siger Lean Hansen. Projektet har fået lidt penge af skolen, og elevrådet er med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til. Blandt andet leg i skolegården. Vi sparrer meget med elevrådet. De lytter og er talerør for klasserne, så de skal have reel indflydelse, siger pædagogen. De store elever har bygget nogle store kasser i sløjd. Med låse på. De rummer hockeystave, bolde osv. Lean er manden med nøglen, der låser op og starter hockey, stikbold osv. i frikvartererne. Andre spil end fodbold som ellers har fyldt det meste. Og der er masser af andre planer, som måske kan blive til noget i fremtiden. 8 SKOLEBØRN NR

9 InkluSIon en del af SkolebeStyrelSenS arbejde viden- og erfaringsseminar 2013 For forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen Forårets fire seminarer afholdes regionalt på følgende dage: klusion som et samarbejdsprojekt og hvor forskellighed ses som en styrke, dels input fra alle skolens relevante partere. Lørdag den 6. april 2013 kl : Du vil også få lejlighed til at give dine erfaringer videre og Region Midtjylland i Silkeborg ikke mindst, lytte til andres. Region Sjælland i Sorø pris for medlemsskoler: Lørdag den 13. april 2013 kl : Prisen for medlemsskoler er kr. 150, pr. person og der er Region Syd i Kolding rabat: betal for to og kom tre personer (max. tre personer Region Hovedstaden i Birkerød pr. skole). Deltagerantallet er begrænset, så princippet først til mølle Inklusion er et tema som er yderst aktuelt i skolen, men som er gældende. også fremover bliver til en del af skolebestyrelsernes tilsyns- Pris for ikke medlemsskoler er kr. 300, pr. person. opgave i forhold til, at skolerne skal ekskludere færre elever. Formålet med Viden og Erfaringsseminaret er netop, at du program og tilmelding: som forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem får mulighed Læs programmet m.v. og tilmeld dig på: for at få belyst temaet Inklusion fra forskellige vinkler. På seminaret vil du få input til det videre arbejde i skolebe- Seminariet i Region Nordjylland styrelsen, dels med et oplæg, som bl.a. sætter fokus på in- blev afholdt den 19. januar TJEN PENGE TIL DIN KLASSE Tjen mellem kr ,- og kr. til jeres klassekasse TE STE, BEDS KS STØR KALENDER DANMAR STE FAMILIEHELE VE R OG RABATTER TIL FAMILIEN OG TSJO VELSE MED OPLE 2013 familiekalender FYLD r se Lykkeposerne koste po Lykke Vejl. pris Navn: søn tir 8. MÅNEDENS man tir 7 FOTO 15. fre Maj måned er opkaldt efter 16. den romerske gudinde Maja, Merkurs moder. lør 8 der søn 17. værnede om naturens fremgang og vækst. man 18. tir Ældre dansk navn 19. er Majmåned eller NORMALTAL FOR FEBRUAR Blomstermåned. ons sidste måned. fre 22. lør 23. Soltimer: ons OG VIDEN, WELLNESS DIG TIL SALT PÅ HJERNEN & Ko GLÆD eller Billet til ellers kan tilbyde. Se hvor og hvornår du kan bruge din billet på OBS! Kun gyldig ved medbringelse af denne talon WELLNESS/SPA ENTRÉBILLET FOR 1 BARN Gældende i Ny Havnevej Mariager Mariager Saltcenter Se hvor og hvornår du kan bruge din billet på Entrébillet for 1 barn. Gældende i børnebillet Du har naturligvis 14 dages Billet til klik ind på VANDLAND sms-takst. Det koster 50,- kr + alm. din Beløbet bliver trukket via udbydes af mobilregning! Tjenesten 22, Børnecancerfonden, Dampfærgevej 2100 Kbh Ø, tlf Middeltemp.: 10,8 C man 25. Nedbør: 48 mm Scan koden Giver i sæson 2013 gratis Tivoli Friheden for ét barn ifølge med betalende voksen SMS BARN til NORMALTAL søn 24. FOR MAJ tir Tivoli Friheden entré til C Middeltemp.: 0,0 Nedbør: 38 mm Soltimer: 69 Maj er forårets tor og se hvad vi 1 gratis - sæson Børn år. Gyldig ifølge med en fuldt betalende voksen. Værdi kr. 100,- Ny Havnevej Mariager OBS! Kun gyldig ved medbringelse af denne talon Vejl. pris kr. fortrydelsesret. Scan koden eller klik ind på og se hvad vi ellers kan tilbyde. Billet du VANDLAND og hvornår kan bruge din billet Se hvor på til OBS! ved gyldig af Kun medbringelse talon denne BØRNEBILLET 1 GRATISI HELE 2013år) GYLDIG for børn (3-11 voksen adgang betalende Gratis en ifølge med bille kr. 50,- til hele familien Tag familien med Kør gokart og spil gratis Fodboldgolf SPIL GRATIS FODBOLDGOLF TLF: S FUN Ved Gokartkørsel får I gratis fodboldgolf! Er I ikke til gokart får I 1/2 pris på fodboldgolf. Se mere på PARK bvej Nymindega ILLE NEB BØR august T BLÅVAND VÆRDI TIS til juli 1 GRA r fra Gælde.dk FOR MERE 2013 ZOO iflg. med én Gratis børnebillet voksen. betalende END KR , TALONER T 47 I AL kr. 50,- hvoraf din klasse,selv beholder kr. 20 nemmere kan det ikke være G, FORENIN KLUB ELLER REN LOKALE KALENDE OG DIN DU KØBER HVER GANG Ældre dansk navn er Blidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid (sne). 14. tor Giver i sæson 2013 Tivoli Friheden for gratis entré til ét barn ifølge med betalende voksen Gratis med en betalende ifølge er opkaldt Februar måned efter Februus, etruskernes gud for underverdenen og for renselse. INFO ons 13. OBS! Tivoli Friheden Kun gyldig ved medbringelse af denne talon børne cance år) turbarni Zoo (3-11 for et En gratis voksen. adgang INFO 9. søn 10. tor 28. HUSK MORS DAG Billet til MINIGOLF/BOWLING bruge din billet på år). (3-11år). 2013(3-11 barni i2013 forététbarn adgangfor Fri adgang Regnskoven. kuponi iregnskoven. dennekupon Aflever Aflever denne tor lør AARHUS MINIGOLF Aflevér kupon Indendørs og få gratis entré og Åboulevarden udendørs minigolf i hjertet for 1 person, (oven på Café af Aarhus. Gælder på åbningsdage dog max 1 person Spil for 2, Viggo) fra 18. maj til pr. bil. betal for 1Se hvorog på taget af Bruun s Galleri. 28. juni 2013 og hvornår du kan r fonden RandeRs Regnskov KRÆFT HÅB BØRNECANCERFONDEN STØTTER: Forskning og anden udvikling indenfor børnekræftområdet. Vores mål er at alle børn overlever en kræftsygdom bivirkninger og med få Børn med kræft uden og deres familier senfølger. af aktiviteter, direkte; økonomisk fordi vi ved og i form i en tid, der ellers at en god oplevelse kan være inspirerende går med indlæggelser Oplysning om og behandling. kræft hos børn. I samarbejde de danske børnekræftafdelinger med lægerne på informationsmateriale udgiver vi om kræft hos børn. Følg os på Facebook: facebook.com/boernecancerfonden 6. ons fre KR. HIMMELFARTSDAG SJÆLLAND GIV BØRN MED I Danmark får 200 børn og unge hvert år For 30 år siden får kræft. døde næsten I dag helbreder alle disse børn. vi børn der får kræft, tre ud af fire. Vi kæmper for at helbrede og samtidig hjælpe alle de dem tilbage til liv efter deres det normale sygdom. 6 man lør søn 5. man 6. tir ons tor fre lør søn 12. MORS DAG man 13. tir ons 15. tor 16. fre lør søn 19. PINSEDAG man PINSEDAG tir ons 22. tor 23. fre lør søn 26. man 27. tir ons 29. tor 30. fre SOMMERLAND Kreativ E AT TRÆKK - LIGE TIL DEREN AF KALEN 1. lør Kreativ & Ko ons tor fre MED EN 48 BILLETTER MERE END VÆRDI FOR 0,KR fre 2013 R VI STØTTE FEBRUAR MAJ Navn: Givskud Zoo,selv beholder kr. 40 nemmere kan det ikke være Gratis r rabatte tter og Fun Park i Lepus med gratis voksen barn de Tag et betalen Outrup tlf for hver 200 LEPU Lykkepose 90,Kalenderen koster kr. e ss hvoraf din kla , ,- Vi støtter: 2012/13 Støt Brysterne 2013 Børne Cancer Fonden Få mere information: Tlf.: mail: cah@gte.dk SKOLEBØRN NR

10 tema: InkluSIon giv plads til InItIatIver AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN personalet Skal til at være aktive udover timerne I klasserne. aktiv pausetid ligner forslag om aktivitetstimer I regeringens folkeskolereform Josephine går i børnehaveklasse og er ivrig efter at prøve nyt i de store pauser, hvor hun har mødt børn fra 3. Hendes begejstring smitter, siger hendes far, Jørgen Færch, formand for skolebestyrelsen på Østre Skole. Foto: Ole Friis Der er blevet færre konflikter, efter at Østre Skole i Middelfart har indført aktiviteter i pauserne. Det mærker både gårdvagten og lærerne i klasserne, når en time begynder. Det konkluderede pædagogisk råd under en evaluering for nylig, så også derfor tyder alt på, at ordningen bliver udbygget med mere personale end de to pædagoger, der tog initiativet, og nogle få frivillige fra skolens ressourcecenter. Det her handler også om synet på, hvad det professionelle personale skal bidrage med, og hvordan de ser sig selv. Alle skal til at deltage mere end i timerne. De skal ikke bare være gårdvagter, men deltage aktivt sammen med børnene. Og den almindelige dansk og tysklærer skal også have det ind under huden, siger skoleleder Flemming Skaarup. vokset op nedefra Pauseaktiviteterne i Aktiv på tværs er vokset op nedefra. Skolens ledelse opfordrer til selvledelse, og to pædagoger tog den på ordet. Som ansatte i skolens ressourcecenter har de mere fleksible rammer end lærerne og kunne handle. Nu er jeg pædagog og kommer fra en kultur, hvor alt ikke er bundet op på aftaler lavet langt frem i tiden, så vi gik i gang buttom up. Lærerne kan noget, og vi kan noget andet, siger Didde Qvist, der har arbejdet på skolen i syv år. Det med at inddrage mere personales tid kan godt lade sig gøre fra næste skoleår, forsikrer viceskoleleder Bjarne Andersen. Og nikker genkendende til Diddes DET GIVER MASSER AF VÆRDI TIL SKOLEDAGEN. DET ER EN KÆMpE STyRKELSE AF hele INKLuSIONEN 10 SKOLEBØRN NR

11 bemærkning om langtidsplanlægning. I februar begyndte han at planlægge næste skoleår. Det skal vi nok få til at gå op. Vi vil gerne have, at nye ideer skyder op nedefra, og at alting ikke skal planlægges et år frem. Jeg glæder mig til, hvis vi får en ny tjenestetidsaftale, så nogle af de nye ting, de sætter i gang, lettere kan lægges ind i arbejdstiden, siger Bjarne Andersen. SkolebeStyrelSen bakker op Forældre har foræret spil og andre ting til brug i pauserne, og skolebestyrelsen ser positivt på Aktiv på tværs. Min datter i 0. er begejstret. Det er sjovt at høre hende fortælle og at hendes bedste ven nu er en dreng fra 3. Det siger for mig det hele, for det viser, at de lærer hinanden at kende på tværs. Når børnene er begejstrede, lærer de, siger Jørgen Færch, formand for skolebestyrelsen. Det at kunne lære fra sig er lige så vigtigt som selv at lære. Det er en udfordring for både de stærke og de svage, mener han. Det giver masser af værdi til skoleda- gen. Det er en kæmpe styrkelse af hele inklusionen, som jo kan være problematisk, fordi vi har fået nogle opgaver ud, mens ressourcerne siden er blevet skåret ned, tilføjer formanden. Skolebestyrelsen ser Aktiv på tværs som et godt eksempel på et tiltag, der som udgangspunkt ikke behøver at koste noget. Skoledagen bliver lettere for de svage elever, fordi de automatisk kommer med i noget, de er fælles om. Jørgen Færch var aktiv i skolebestyrelsen, da hans to store børn gik på skolen og fandt det oplagt at stille op igen, da hans yngste datter skulle i skole. Vi har masser af muligheder i skolebestyrelsen og kan påvirke mange vigtige ting i skolen. Men ofte bliver dagsordenen overrulet af ting, vi skal tage stilling til fra forvaltningens side. Ikke bare økonomi, men ting, som man får fornemmelsen af allerede er bestemt, mener han. aktivitetstimer Sådan Den måde, Østre Skole praktiserer pauseaktiviteter på, lyder som noget af det, der er indeholdt i skolereformens udspil til aktivitetstimer. Og skoleleder Flemming Skaarup mener, at Østre Skole er forud for sin tid. Eleverne er aktive på en anden måde nu, og de er aktive sammen. Det kunne sagtens foregå i et aktivitetsbånd og med større inddragelse af de store elever, så det hele ikke hænger på personalet. Det er nogle af de tanker, der er fremme i reformen, siger han. Det medgiver formanden for skolebestyrelsen, der også har en kasket som formand for en idrætsforening. Han bryder sig dog ikke om tanken om en heldagsskole. Med mindre foreninger og fritidslivet tænkes med ind. For jo længere børnene bliver i skolen, jo senere kan de begynde på fritidsaktiviteterne, og det vil ødelægge hele foreningslivet, hvor børn får motion og sociale kompetencer, siger Jørgen Færch. 74 procent af forældre til børn i folkeskolen mener, at regeringens forslag om aktivitetstimer er en god idé. Se Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil vp@vpconsult.dk Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav SKOLEBØRN NR

12 tema: InkluSIon InkluSIonSpædagog Hjælper elever til at lykkes I Skolen TEKST OG FOTO morten REIL SØRENSEN InkluSIonSpædagog dorthe Højland er ekspert I at bryde adfærd ned I Små dele og Sætte Ind lige dér, Hvor Skoen trykker allermest. Hun bruger enkle midler, Som altid er dele af en HelHedSløSnIng. forældrene er begejstrede. nu får alle Skoler I københavn en Som dorthe Hvordan er det, når du er skuffet? spørger inklusionspædagog Dorthe Højland. Jeg er bare ikke til at få noget ud af og siger ikke så meget, svarer Clara. Var det lidt det, der skete, da du gik ud af klassen forleden? spørger Dorthe Højland og borer en smule i en konflikt, som pigerne fra 3. klasse havde i sidste uge. Som inklusionspædagog på Sundbyøster Skole på Amager har Dorthe Højland mange forskellige opgaver. Egentlig begyndte hun i sin tid som støtte på en enkelt elev, men i de sidste tre år har hun selv tilrettelagt sit arbejde. Ikke to dage er ens. Hun rådgiver forældre og kollegaer, yder akut brandslukning i klasserne og er også en del af skolens familieklase. Lige i øjeblikket hjælper hun en pigegruppe fra Med samtalekort hjælper Dorthe Højland en gruppe piger med at sætte ord på hverdagens 12 små SKOLEBØRN og store følelser, NR så de bliver hjulpet til at ændre adfærd og undgå interne konflikter. Det er blot én af inklusionspædagogens mange opgaver.

13 3. klasse med at sætte ord på nogle af de hentet. Så tegner pædagogerne situationen IndSkolIng følelser, som skaber konflikter imellem på tavlen og de snakker om, hvad der skal dem. I den tungere ende af skalaen er hun ske, og hvordan det kan blive en god ef- problemknuser for elever, der har store termiddag. vanskeligheder med at fungere i skolen. Det er noget helt nyt, og det har gjort Her er det hende, der samler trådene om- en kæmpe forskel. De kom til at misse det kring barnet og snakker med bl.a. foræl- en enkelt gang i den her uge, og der gik dre, pædagoger, lærere og socialrådgi- det helt galt. Det viser, hvor struktureret vere. Selv siger inklusionspædagogen, at det virkelig skal være for hende, siger hun er god til at bryde adfærd ned i små Louise Blokkebak. dele og sætte ind lige dér, hvor behovet er størst. Og så hjælper hun børn med at forstå, hvad de voksne forventer af dem. For nogle børn giver det bare ikke mening at sidde i skolen og høre efter. belønning og pausekort virker Med til historien hører også, at Louise har indført et belønningssystem derhjemme. En vellykket hjemtur kan fx udløse en forældre/ lærer-workshops Eller at sidde stille på deres plads. De har en anden kode i hovedet, som man skal ind at knække. Og så må vi prøve at sætte noget andet i stedet for og skabe en måde, hvor det giver mening for barnet, siger Dorthe Højland. Struktur på dagligdagen Louise Blokkebak er en af de forældre, som nyder godt af Dorthe Højlands indsats. Hendes datter går i indskolingen og smiley, og 10 smileyer giver en tur i biografen. Dorthe forklarer: Der er så få succeser, så lige nu bygger vi bare op. Så er tanken, at det bliver mere struktureret hen ad vejen. Vi skal ind at skabe en måde, hvor det, vi gerne vil have barnet til at gøre, giver mening for det. Der kan skridtet på vejen være en form for belønning og så fader man belønningen ud, så det er selve handlingen, der giver mening, siger Dorthe Højland. Når ens barn starter i skole, er man som forældre også ny i klassen og skal til at lære de andre forældre, børn og lærere at kende. Samarbejdet skal vare de næste 10 år og det er de voksne, der skal danne det netværk omkring klassen, der giver børnene en tryg hverdag. Skolebestyrelsen kan vedtage at starte samarbejdet mellem hjem og skole allerede inden børnene starter, nemlig på det før-skole-møde der som regel finder sted i juni. har som følge af sin ADHD meget svært ved at fungere i skoledagens mange skift. Det giver udslag i daglige konflikter derhjemme og ikke mindst turen hjem fra fritidshjemmet har været ved at slide Louise Blokkebak op. Min datter er meget højtråbende og bliver hurtigt hysterisk. Det hele koger op i hovedet på hende, og så er det, at hun slår og sparker. Jeg har gået den her seance med et skrigende barn ned ad Grækenlandsvej hver eftermiddag, hvor folk vender sig om og kigger. Det er altså ikke DET ER VIGTIGT FOR BøRN MED DE her DIAGNOSER AT have EN BAGDøR, MEN DE KAN IKKE SELV LAVE DEN. OG DER hjælper JEG DEM MED AT LAVE EN plan B Forældre/lærer-workshops sætter fokus på skole/hjem-samarbejdet og fører deltagerne gennem tre forløb: Samvær - at de voksne i klassen lærer hinanden at kende Fællesskab - at alle har ansvar for fællesskabet partnerskab - at være partner kræver en indsats og aftaler om hvordan hjem og skole fordeler opgaverne De tre workshops giver forældre og lærer input til, hvordan forældrene kan bakke op om skolens faglighed og aktivt bruges som ressource for barnets læring. sjovt, fortæller Louise Blokkebak. Efter at Dorthe Højland kom ind i billedet, er der dog sket små mirakler. Både fordi Louise Blokkebak er begyndt i skolens familieklasse, hvor hun får nye redskaber For Louise Blokkebak er belønningspædagogikken en ny måde at tænke på. Men hun tager imod alt, hvad der virker. Jeg er ikke vant til, at børn skal belønnes. Men hvis ikke jeg havde fået de her Materialet sætter skolebestyrelsen i stand til at gennemføre de tre workshops. Der er forslag til invitationer, udførlig vejledning, talepapir til oplæg, transparenter mv. Der følger en CD med indeholdende invitationer og oplæg. til at tackle sit barn. Men også fordi inklusionspædagogen har hjulpet Louise og fritidshjemmet med at sætte en klar struktur på afhentningssituationen. redskaber, er jeg bange for, at det var gået helt galt. Og der er jeg bare nødt til at tænke på mit barn på en anden måde end andre forældre, siger Louise Blok- medlemspris pr. mappe: kr. 1500,- Ikke-medlemspris pr. mappe: kr. 3000,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Det er overgangene, der er svære. Der kebak. har vi så sat ind med mange af de hjælpe- Samme holdning har Signe Mia Holm. midler, man bruger inden for ADHD, forklarer Dorthe Højland. For eksempel får Louises datter hver dag klokken 15 at vide, at nu er der en time, til hun bliver Hun er medlem af skolebestyrelsen på Sundbyøster Skole og har selv en dreng, der er diagnosticeret med ADD og Asperger. I dag fungerer han godt i skolen, men Telefon butik SKOLEBØRN NR

14 Signe Mia Holm husker tilbage på en vanskelig skolestart, hvor hendes søns søvnvaner var en del af problemet. Han kunne ikke finde ro i kroppen, og tit faldt han først i søvn efter midnat. Men det løste Dorthe på to uger ved at bruge belønning. Han fik en krone for at lægge sig til at sove og så sov han. Og det har givet et stort udbytte i skolen, fortæller Signe Mia Holm. Inklusionspædagogen har også været med i klassen, hvor hun med enkle midler har fået Signes søn til at fungere langt bedre. Han har svært ved at sige fra, og tidligere kunne uro i klassen være et stort problem for ham. For eksempel når klassen havde vikar. Men så fik han et pausekort, et stykke rødt karton med ordet pause, som gør det legalt for ham at rejse sig og gå. Han skal bare lægge kortet på bordet, så læreren kan se det. Han har måske brugt det fem gange, men bare det, at han har haft muligheden, får ham til at slappe mere af, siger Signe Mia Holm. Det er vigtigt for børn med de her diagnoser at have en bagdør, men de kan ikke selv lave den. Og der hjælper jeg dem med at lave en plan B, forklarer Dorthe Højland. og det kan betale SIg Men hvad så med pengene, vil nogen måske spørge. Har skolen virkelig råd til en inklusionspædagog i en tid med lærerfyringer? Svaret fra skoleleder Steen Højstrøm er et klart ja. For ikke alene er skolen blevet langt bedre til at inkludere i de sidste par år - faktisk er sygefraværet nærmest styrtdykket i samme periode. Det skyldes dog ikke kun Dorthe Højland, men en vifte af nye tiltag, hvor fleksibiliteten i samarbejdet mellem ALLE FOLKESKOLER I KøBENhAVN har FåET EN DORThE Samtlige 57 folkeskoler i Københavns Kommune har i løbet af dette skoleår ansat en inklusionspædagog efter inspiration fra Sundbyøster Skole. Ordningen koster 23 millioner kroner om året og er givet som en fast bevilling i forbindelse med pakken Tidlig indsats og inklusion, hvor der bl.a. også oprettes ressourcecentre på alle skoler. Inklusionspædagogernes jobbeskrivelser er udformet af den enkelte skole inden for en overordnet funktionsbeskrivelse. Forvaltningen samler op på erfaringerne med ansættelse og forankring af de nye inklusionspædagoger i slutningen af skoleåret. Læs mere på Skolebestyrelsesmedlem Signe Mia Holm har selv oplevet, hvor meget den rigtige støtte kan betyde i et skolebarns hverdag. faggrupperne er øget. Kort fortalt er en masse papirarbejde erstattet af fleksible ordninger, hvor socialrådgiver, psykolog, inklusionspædagog og AKT lærere arbejder sammen med lærere, pædagoger og forældre på kryds og tværs. Det kan aflæses direkte på bundlinjen. Lærernes sygefravær er faldet rigtig meget i de sidste par år, fra cirka 14 dage årligt til omkring det halve. Det har meget at gøre med den tryghed, det giver, at de kan få hjælp her og nu når de har brug for den, siger Steen Højstrøm. Og tilføjer, at tidligere skulle der et halvt hav af henvisninger til, før der måske kunne kobles ekstra støtte på en elev. I dag ringer lærerne bare til Dorthe. 14 SKOLEBØRN NR Uden Dorthe er jeg bange for, at det var gået galt, siger Louise Blokkebak. Hun siger, at hun har fået uvurderlig hjælp af inklusionspædagog Dorthe Højland til at sætte struktur på sin datters hverdag.

15 tema: InkluSIon Inklusion er på dagsordenen i stort set alle folkeskoler i disse år. Kommunernes og skolernes håndtering af de nye udfordringer har stor betydning for alle elever i klassen, forældrenes oplevelse af skolen, lærernes arbejdsmiljø og kommunens økonomi. Men alt for ofte er diskussionerne om øget inklusion præget af bekymforældre fremmer fællesskabet AF SIGNE EJERSBO, projektleder I SKOLE OG FORÆLDRE kampagne om InkluSIon, faglighed og trivsel. din Skole kan få et gratis kursus og masser af Ideer på en ny HjemmeSIde, der lanceres til foråret Et stærkt fællesskab blandt forældrene er en af forudsætningerne for gode sociale og faglige fællesskaber mellem børnene. Arkivfoto Søren Hartvig ring og usikkerhed, og fremtiden beskrives som en udvikling fra slemt til værre og som et spil med mange tabere og ingen vindere. Det vil landsorganisationen Skole og Forældre være med til at ændre. Skole og Forældre er enige i, at det er en stor og svær opgave, som folkeskolen skal løfte. Men det er samtidig en nødvendig opgave, for alternativet er ikke bare værre, det er også uacceptabelt, set både fra et etisk, et politisk, et økonomisk og et pragmatisk perspektiv. Derfor gennemfører Skole og Forældre det næste halvandet år en forældrerettet kampagne om inklusion i folkeskolen. Det sker i partnerskab med Det Centrale Handicapråd SKOLEBØRN NR

16 tilbud aktuelt Skal en 17-årig......vide hvad den globale opvarmning bestyder?...kunne engagere sig i en andens problem?...være medlem af mindst 1 fritidsorganisation?...kende betydningen af ord som racisme, fascisme? et spil et kursus en oplevelse et SpIl et kursus en oplevelse...kende til bakterieudvikling i fødevarer?...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave?...have en opsparingskonto og kunne læse kontoudtog? Dialog er en leg et spil med spillekort og spilleplader der opfordrer deltagerne til at tage stilling til: hvilke kundskaber vores børn skal lære normer og holdninger samarbejde mellem skole og forældre hvilke forventninger vi har til hinanden Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kundskaber og færdigheder en 17- årig skal have. Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansvaret for, at kundskaber og færdigheder tillæres. Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag. Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference. Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4-7 personer. tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris medlemspris: kr. 250,- Ikke-medlemspris: kr. 550,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. og med støtte fra Børne og Undervisningsministeriet. Signe Ejersbo fra Skole og forældre er projektleder. forældrenes fællesskab StyrkeS Kampagnens overordnede mål er at styrke forældrefællesskabet og samarbejdet mellem forældre og skole, da det er en vigtig forudsætning for gode faglige og sociale børnefællesskaber. Den inkluderende folkeskole skal være til gavn for alle børn fagligt og socialt uanset om de oplever hindringer for læring eller ej. Kampagnen vil komme alle forældre i møde ved at tage bekymringer alvorligt, og vise veje til, hvordan skolens forældre kan bidrage til bedre inklusion. Kampagnen sætter særligt fokus på det store potentiale, der er skolebestyrelserne, som det sted, hvor forældre kan arbejde strategisk og konstruktivt med inklusion sammen med skolens andre aktører. Skolebestyrelserne skal sikre forældrenes stemme i skolens inklusionsarbejde, dette kan ske gennem debatter blandt skolens forældre og gennem skolebestyrelsens pædagogiske principper og tilsynsvirksomhed. gratis kurser Kampagnen består for det første af gratis kurser for skolebestyrelser, gennemført af Skole og Forældres instruktørnetværk. Gennem oplæg og diskussioner vil skolebestyrelserne blive klædt på til at spille en aktiv rolle i skolens inklusionsarbejde. De får redskaber til at indarbejde inklusion i deres princip og tilsynsarbejde og til at igangsætte forældredebat om inklusion på egen skole. Der vil i første omgang blive afholdt fælles kurser for alle skolebestyrelser i en kommune. Bestyrelsesformændene vil blive inddraget i planlægningen gennem formøder. Kurserne er gratis for skolerne, dog skal man selv afholde udgifter til lokaler og forplejning. For det andet består kampagnen af en hjemmeside, hvor skolebestyrelser, kontaktforældre og andre interesserede forældre kan hente inspiration til deres arbejde med inklusion. De kan få ideer til hvordan de igangsætter gode inklusionsdebatter iblandt skolens forældre; de kan holde sig opdateret på inklusionsdebatten; de kan få baggrundsviden om inklusion og meget mere. For skolebestyrelserne vil der være særligt materiale fx procesforslag til, hvordan man indarbejder inklusion i sit værdigrundlag, skabelon for og eksempler på principper og tjekliste til tilsynsarbejdet. JERES SKOLEBESTyRELSER KAN Få ET FÆLLES GRATIS KuRSuS MED EN INSTRuKTøR FRA SKOLE OG FORÆLDRE. KuRSERNE VIL TAGE udgangspunkt I JERES SKOLEBESTyRELSERS VIRKELIGhED, SIGER SIGNE EJERSBO, projektleder Telefon butik INKLuSION, FAGLIGhED OG TRIVSEL Læs mere på hjemmesiden lanceres 1. april Indtil da kan du orientere dig på 16 SKOLEBØRN NR

17 tema: InkluSIon fælles fodslag giver gennemslagskraft AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN netværk mellem formændene fra SkolebeStyrelSerne I kalundborg kommune giver resultater Selvom skolerne i Kalundborg Kommune har mellem 75 og 1000 elever, får formændene stort udbytte af at udveksle erfaringer og planlægge skolepolitik. Fra venstre er det Max Hansen, Klaus Vig Ødegaard, Kristoffer Buck Pedersen, der er aftenens vært, Dirk Anthonisen og Ulla Karlshøj. Foto: laj Når politikerne mangler en, der kan fortælle hvad forældrene mener, behøver de ikke at kontakte bestyrelserne på alle 17 skoler i Kalundborg. De kan blot maile forældrenes talerør et netværk af formænd som straks gør noget ved sagen. En gang i kvartalet mødes formændene på en af skolerne i kommunen. Denne aften på Buerup Skole, som man finder ad snoede veje gennem bakkede marker. Ind ad døren, opad trappen, og der, samlet om langbordet i biblioteket, sidder 13 forældre for at blive klogere på, hvordan det står til på alle de andre skoler. Buerup har postnummer Jyderup, og skolen er en af de mindste i Kalundborg med 75 elever. Det er tredje år, netværket mødes over emner som: Hvad kan vi gøre for at inddrage forældrene i arbejdet med inklusion, og hvordan bliver vi bedre til at fortælle dem, hvad vi arbejder med i bestyrelserne? Formændene skiftes til at være værter for at udvide kendskabet til alle 17 skoler. Buerup Skole ligger i landzone, har et stort skoledistrikt og er fyldt 50. For ti år siden havde skolen 160 elever. Nu er den nede på 75 og har ni lærere. Skolen er blevet truet med lukning flere gange, men befolkningen har rejst sig og krævet skolen åben. Vi mangler desperat elever og har en del samlæsning på tværs af klasserne fra 0. 6, siger Kristoffer Buck Pedersen, aftenens vært. en IndSatS for alle elever Siden sidst runden viser, at flere bestyrelser har måttet supplere, fordi de har mistet medlemmer i utide. Nogle forældre holder ikke til det lange, seje træk i skolebestyrelsen. Flere af medlemmerne i min skolebestyrelse sidder der på egne vegne og vil gerne gøre møderne til forældremøder, hvor vi kun snakker om deres barn, men sådan arbejder vi jo ikke, siger Morten Olsen fra Sigrid Undset Skolen. Da jeg blev valgt for to et halvt år siden, dukkede otte af 300 forældre op til årsberetningen. Første gang jeg holdt beretningen, kom der 30. Vi må samle på de små sejre, smiler Pernille V. Kofoed fra Firhøjskolen. Tina Nielsen fortæller, at bestyrelsen på Tømmerup Skole samarbejder med forældreforeningen og mødes for at afklare opgave og ansvarsfordeling. Det virker godt, for det rusker op i flere aktive. På Høng Skole har de fået to nye i skolebestyrelsen, men fremmødet er ikke for godt. Jeg er lidt urolig, så nu vil jeg indkalde til rødvin og komsammen hjemme hos mig. Vi har brug for at lægge en strategi, siger skolens bestyrelsesformand Per Birkmose. Han tilføjer, at kontaktforældrene inviteres til møde en time før hvert skolebestyrelsesmøde, og at det fungerer godt. SKOLEBØRN NR

18 DE GøR EN FORSKEL I KALuNDBORG den rummelige folkeskole et projekt om vejen dertil har fyldt meget i Kalundborg. To formænd fra netværksgruppen har deltaget i møder i kommunalt regi og i grupper, som arbejder med det færdige koncept. fremtidens folkeskole - en proces og debat om visioner, mål og værdier i folkeskolen Klaus Vig ødegaard, formand for Rynkevangskolen, deltager i gruppen sammen med repræsentanter for DLF, BupL og tre skoleledere. den gode inklusion Claus Olsen, formand fra Raklev Skole, deltager i en kommunal projektgruppe. De er enige om, at det er vigtigt at involvere så mange forældre som muligt. Vi holder tre seancer for indskoling, mellemtrin og udskoling med forskellige temaer. I indskolingen vil vi snakke om, hvad forældrene kan bruge kontaktforældrene til, og hvordan de kan bruge skolebestyrelsen. På mellemtrinnet bliver emnet Etik og it, og i udskolingen er det en snak om rusmidler, siger Max Hansen, formand fra Skolen på Herredsåsen. visioner for InkluSIon Kaffe, te og småkager bliver budt rundt, og næste emne er en evaluering af det seneste møde med politikerne i Børn og Familieudvalget. De bliver enige om, at de også i fremtiden vil holde fælles formøder, hvor de kan forberede sig før debatten med politikerne. På det seneste var emnet blandt andet specialundervisning og inklusion. Det er godt at høre, hvordan de tackler det på andre skoler. Vi skal være bevidste om, at forældrene spiller en meget stor rolle i forhold til at rumme det anderledes og i accepten af andre. Det skal vi give videre til vores børn, ellers lykkes inklusionen ikke, mener Ulla Karlshøj fra Hvidebækskolen. Vi skal skabe en forståelse blandt skolerne om, at inklusion er vigtig. Det skal ske lærerne imellem, forældrene imellem og forældre og skoleledelser imellem. Alle skal løse opgaverne, siger Claus Olsen, Raklev Skole. Han deltager i inklusionsdebatten på netværkets vegne. Ideen er, at forældrene skal involveres kraftigt i arbejdet med inklusion. Man kan sagtens stille tydelige krav, mener han, og sammenligner med arbejdet i idrætsforeninger. Det lykkes kun, når forældrene også deltager. StIl klare krav Når man melder sit barn ind i Raklev Boldklub, melder man også sig selv ind, og så har man visse forpligtelser. Vi har en blå tråd i idrætsforeningen. Det skal vi blive bedre til også at have i skolerne. Vi skal kunne sige: Sådan er det, og du har de og de pligter, siger Claus Olsen. Så fortsætter debatten om, hvad skolen og bestyrelsen kan kræve af forældrene. Du risikerer at ekskludere forældre, hvis du stiller for store krav. Alle skal kunne være med i skolen, og de socialt udsatte kan blive bange for at blive ekskluderet, hvis de skal leve op til noget, som de ikke kan honorere. Husk at idræt er et tilvalg, det er folkeskolen ikke, mener Dirk Anthonisen fra Gørlev Skole. En aktiv medvirken handler også om forældres indstilling til skolen, og måske kan man vende det om, mener Ulla Karlshøj. På Hvidebækskolen har de valgt at bevare 29 elever i børnehaveklassen i stedet for at dele den, og hun holdt et oplæg for forældrene i klassen. Jeg talte om inklusion og om at se fordelene ved at have en stor klasse og hvad forældrene kan gøre for at give en hjælpende hånd til at den fantastiske klasse kan få et godt fællesskab. Vi fik det vendt til et: Hvordan løfter vi, så I kan få et godt forældresamarbejde og en god trivsel i klassen, siger hun. IntereSSeorganISatIon Tiden til møderne med de andre bestyrelsesformænd er godt givet ud, lyder erfaringerne fra Kalundborg. Vi fungerer også som en slags interesseorganisation. Noget af det, vi diskuterer, er med til at opkvalificere skolebestyrelsesarbejdet og vi er med til at anvise løsningsmodeller. De (forvaltningen) spørger os, siger Klaus Vig Ødegaard. Ja, hvis vi ikke have lavet den her gruppe, var vi forældre ikke blevet inviteret til at deltage i Fremtidens folkeskole. De har direkte bedt os udpege en, tilføjer Max Hansen. En ting er de dog fuldkommen sikre på: De kommer aldrig til at diskutere skolestruktur. Med skoler fra under 100 til omkring 1000 elever har de vidt forskellige interesser på det område. Men det udelukker ikke, at de kan samarbejde om så meget andet. INSpIRATION TIL ANDRE på Kirke helsinge Skole har de en huskeseddel, som medlemmer fra skolebestyrelsen tager med ud, når de i klasserne fortæller om bestyrelsens arbejde. på den måde får alle fortalt det samme i alle klasser. på Firhøjskolen har de lavet en folder til alle forældre om arbejdet i skolebestyrelsen. Den begynder sådan her: Du kan som forælder tænke, at vi er din forlængede arm, der hører og bliver spurgt om de store linjer i skolens drift og trivsel Lad os stille 18 lige SKOLEBØRN så klare krav NR 2. til 2013 forældrene, som vi gør i idrætsforeningerne, foreslår Claus Olsen, formand for bestyrelsen på Raklev Skole. Han ses til venstre ved siden af Morten Olsen, Tina Nielsen, Kristine Olsen og Henriette Hald Hansen. Foto: laj

19 tilbud formænd taler IndSkolIng med én Stemme AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN netværk af formænd for SkolebeStyrelSer gør en forskel og giver let adgang til politikerne ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Forældreguide Forældreguide ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Læsning Matematik Vi har fået en fantastisk god kommunikation med det politiske niveau og embedsmændene. De henvender sig til mig, og jeg mailer til de andre skolebestyrelsesformænd, så vi hurtigt kan give et svar tilbage. Max Hansen, formand for bestyrelsen på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg har erfaring for, at det nytter at snakke sammen på tværs af små og store skoler, by og land, når skolebestyrelserne gerne vil påvirke, hvad der sker der, hvor skolepolitikken bliver skabt. Jeg synes, at det gør en forskel. Vi har taget emner op, som det politiske niveau har taget til sig. Vi har siddet i skolebestyrelserne i en periode med finanskrise, som selvfølgelig har betydning for, hvor meget kommunen kan agere, men arbejdet består også i at påvirke holdninger. Vi har bestemt mulighed for at give vores besyv med, siger Max Hansen. Større netværk og kortere beslutningsvej Han fik ideen efter en snak med Benedikte Ask Skotte. Skole og Forældres tidligere landsformand var på det tidspunkt formand for en skolebestyrelse i Kalundborg Kommune ligesom Max Hansen. Efter et møde med Børn & Familieudvalget fik de den idé, at alle formænd kunne sparre med hinanden for at give modspil til det politiske niveau og for at få en samlet stemme om det, de kan blive enige om. Det har udviklet sig i en meget mere positiv retning, end jeg havde drømt om. Jeg får udvidet mit netværk betragteligt, og kommunikationsvejen til beslutningstagerne fra min skole er også blevet væsentligt reduceret, konkluderer Max Hansen. Der er 17 folkeskoler i Kalundborg Kommune, men på grund af transporttiden deltager formanden fra Sejerø sjældent. materialer til forældre med børn I IndSkolIngen Restsalg af materialer til indskolingen så længe lager haves. Køb de to foldere og plakat til langt under halv pris. folder: forældreguide - læsning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. folder: forældreguide - matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. plakat: gode arbejdsvaner Plakaten Gode arbejdsvaner kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. Specialpris for medlemmer: 198,- kr. pakken består af 25 stk. foldere Forældreguide Læsning + 25 stk. foldere Forældreguide Matematik + 25 stk. plakater Gode arbejdsvaner. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 2,50 kr. pr. stk. FRIVILLIG FOR EN BEDRE SKOLE Max hansen er ikke alene formand for skolebestyrelsen for Skolen på herredsåsen i Kalundborg. han bruger også tid på at koordinere arbejdet i netværket af formænd i kommunen og fx planlægge møder med udvalgsformanden og direktøren på området. han er 45 år, gift med pia, og har fire børn, uddannet civilingeniør og selvstændig i TECVENT A/S, der producerer ventilatorer og udfører ventilationsopgaver til industrien. Desuden er han politisk aktiv, medlem af svømmeudvalget i Kalundborg Firma Sport og livredder. Og finder også tid til rejser og til børnene og deres fritidsinteresser. Specialpris for ikke medlemmer: 298,- kr. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 3,50 kr. pr. stk. Priserne er inkl. moms og eksklusiv forsendelse. Telefon butik SKOLEBØRN NR

20 kort nyt Sæt trivslen på SpIl og Skab Større forståelse Skole og Forældre har i et tæt og lærerigt samarbejde med Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever og Skolelederne udviklet et dialogværktøj til alle skolens voksne parter. Det hedder Trivsel på spil. Formålet med dialogværktøjet er at forebygge vanskelige situationer i og omkring skolen ved at skabe forståelse for forskellige synspunkter. Værktøjet skaber et godt Sund Skolemad med smag, smil og samvær Skolemadsmappen Sund Skolemad med smil, smag, samvær gør det lettere for kommuner, skoler og køkkenledere at få overblik over, hvad sund skolemad er, hvordan den sammensættes. Lige nu: Køb 2 skolemadsmapper og betal for 1 Børns madvaner har betydning for deres sundhed. Skolerne kan ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men de kan medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er i skole, og samtidig påvirke børnenes vaner. Børnene skal gerne forbinde den sunde mad med hygge og samvær kombineret med gode smagsoplevelser. Mappen gør det ikke bare lettere for de køkkenprofessionelle at lave sund mad, men også at lave skolemad børnene kan lide og som ser indbydende ud. Lige nu: Køb 2 skolemadsmapper og betal for 1 Det er Fødevarestyrelsen, der har udarbejdet materialet og hele mappen Sund skolemad med smag, smil og samvær koster netop nu 250 kr. for 2 mapper og gælder indtil 31. maj Mappen bestilles hos Fødevarestyrelsen på og på telefon Alle mappens enkelte dele kan frit downloades på Sund skolemad nemt at komme i gang udgangspunkt for, at man kan takle vanskelige situationer konstruktivt og positivt. I Trivsel på spil skal deltagerne forholde sig til et fiktivt dilemma, hvor de involverede personers trivsel og relationer er sat på spil. Sammen skal deltagerne forsøge at formulere en fælles løsning, som de vil kunne trives med, hvis en lignende situation skulle opstå i virkeligheden. Trivsel på spil er gratis og består bl.a. af 15 forskellige dilemmaer og to slags køreplaner til at styre dialogen frem mod et resultat inden for den afsatte tid. Læs mere og download Trivsel på spil på Skole og Forældres hjemmeside: www. skole-foraeldre.dk Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen til beslutningstagere i skoler og kommuner sunde skolemåltider et ledelsesansvar BESTIL MAPPEN NU OG FÅ 2 FOR 1 Maj Carboni glæd dig til det nye magasin Arbejdet med at forvandle Skolebørn til et nyt stort magasin er nu for alvor skudt i gang. Skole og Forældre har fra 1. marts ansat journalist Maj Carboni i stillingen som skrivende redaktør på Skolebørn. Hun bliver den gennemgående skribent på magasinet og skal i løbet af foråret være med til at skabe det nye koncept for indhold og layout. Maj Carboni har i en årrække beskæftiget sig med folkeskolen både som freelancejournalist og som partner i kommunikationsvirksomheden Klebak & Carboni. Nu ser hun frem til at skulle skrive til skoleforældrene. Det er et utroligt spændende og vigtigt område, så jeg glæder mig meget til at give læserne en masse gode historier, ny viden og inspiration til, hvordan vi sammen kan være med til at skabe en bedre skole for vores børn, siger hun. Maj er 36 år, mor til Bertram på tre år og Emil på seks år, der går i 0. klasse på Langelinieskolen i Kbh. e-magasin for alle forældre på Skolen Bladet vil fremover udkomme fire gange om året og som noget nyt vil alle forældre på medlemsskolerne kunne læse bladet som e magasin på skolernes forældreintra _FVST_8s Brochure.indd 1 24/03/09 13:50:18 20 SKOLEBØRN NR