Studieordning for faget ENGELSK (Kolding)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for faget ENGELSK (Kolding)"

Transkript

1 Studieordning for faget ENGELSK (Kolding) Det siges ofte om sproget engelsk at det snarere er et andet sprog end et fremmedsprog for danskerne. Efter anden verdenskrig er engelsk for mange mennesker i stigende grad blevet det sprog der bruges som kommunikationsmiddel både ude og hjemme det sprog de fleste europæere mestrer hvis de mestrer andet og mere end deres modersmål. Via fjernsyn og andre massemedier hører man næsten dagligt engelsk og udsættes for en solid dosis engelsksproget kultur. Som dansker er det derfor ikke længere ens umiddelbare naboer, nordmændene, svenskerne og tyskerne, man ved mest om, men derimod briterne og amerikanerne. Engelskstudiet udgøres af tre hovedområder: det sproglige, det litterære og det historie/samfundsmæssige. Under det sproglige hovedområde hører disciplinerne sproglig introduktion, grammatik og skriftlig sprogbrug, fonetik, engelsk som verdenssprog og oversættelse, der alle hver på deres vis forsøger at beskrive og behandle det engelske sprog i dets forskellige moderne og tidligere manifestationer (britisk, amerikansk og diverse globale former). I de litterære discipliner fokuseres der på de engelsktalende landes litteratur såvel engelsk og amerikansk litteratur som andre globale engelsksprogede litteraturer. Slutteligt er der de samfundsfaglige discipliner, som omhandler de engelsktalende landes historie og samfund. På alle tre delområder er formålet at lære fremmede kulturer i dette tilfælde de engelsktalende landes bedre at kende. Fundamentet er der allerede hos de fleste unge mennesker som vælger at studere engelsk: Som følge af den ovenfor omtalte påvirkning vi gennem vore massemedier dagligt udsættes for, ankommer ingen til faget engelsk uden en vis viden og sprogkundskab. Det er disse kvalifikationer der videreudvikles og udbygges under engelskstudiet. At færdiggøre et engelskstudium var tidligere ofte ensbetydende med en karriere som gymnasielærer. Dette er ikke længere tilfældet. En del kandidater med engelsk som hovedfag får stadigvæk arbejde i gymnasieskolen, men der er i dag også mange muligheder for ansættelse i det private erhvervsliv, i den danske medieverden eller hos offentlige myndigheder. En universitetsgrad i engelsk har vist sig at være særdeles anvendelig - engelskstudiet er så bredt, så vidtfavnende, at kun fantasien sætter grænser for senere jobmuligheder.

2 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for faget engelsk A. Studiets opbygning, mål og forudsætninger 1. Uddannelser med engelsk som hovedfag 2. Særlige forhold omkring kandidatuddannelsen 3. Sidefag i engelsk 4. Humanistisk overbygningsuddannelse for erhvervssproglige BA'er 5. Faglig supplering 6. Undervisningssprog B. Forløbsmodeller C. Oversigtsnøgler D. Førsteårsprøven E. Skriftlige opgaver F. Definitioner, terminologi og forkortelser i øvrigt G. Godkendte ordbøger II. III. IV. Beskrivelse af fagets discipliner A. Bachelorgrundfaget: 1-13 B. Overbygningsuddannelsen: C. 1-årigt sidefag: D. 1,5-årigt sidefag: E. Overbygningsuddannelse for erhvervssproglige BA'er Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Fællesbestemmelser A. De humanistiske studiers struktur B. Generelle eksamensbestemmelser C. Andre bestemmelser D. Humanistbekendtgørelse E. Karakterbekendtgørelse F. Eksamensbekendtgørelse

3 I. Bestemmelser for faget engelsk A. Studiets opbygning, mål og forudsætninger 1. Uddannelser med engelsk som hovedfag Engelskstudiet er opbygget i henhold til bekendtgørelse af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne. Der skelnes skarpt mellem 'studiestruktur' og 'fagligt niveau'. I henhold til studiestrukturen består engelskstudiet af: a) et bachelorstudium, der udgør 3 årsværk b) et kandidatstudium, der udgør 2 årsværk Studerende kan vælge at udfylde begge studietrin fuldt ud med engelskfaget og således læse engelsk i 5 år, men de kan også vælge at kombinere engelsk med andre fag, både på bachelorstudiet og på kandidatstudiet. Under alle omstændigheder studeres engelskfaget på to faglige niveauer: a) grundfaget, der udgør 2,0 årsværk b) overbygningen, der udgør op til 3,0 årsværk Grundfaget består overvejende af obligatoriske discipliner og sikrer den faglige bredde inden for sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. Overbygningen består af valgfrie discipliner og tillader således en mere målrettet fordybelse og specialisering. Engelskstuderende indskrives på den tre-årige bacheloruddannelse (BA-uddannelsen). Denne består af det to-årige grundfag (BAG) og 1,0 årsværk enten inden for et andet fag (= den tofaglige bacheloruddannelse) eller inden for engelskfagets egen overbygning (= den etfaglige bacheloruddannelse). Herefter søger den studerende optagelse på det to-årige kandidatstudium. Kandidatstudiet kan sammensættes på følgende to måder: a) som tofaglig kandidatuddannelse b) som etfaglig kandidatuddannelse Den tofaglige kandidatuddannelse består af yderligere studier således at den samlede uddannelse ialt omfatter 3,5 årsværk inden for engelsk som hovedfag (HOF) og 1,5 årsværk inden for et andet fag som sidefag (SIF), fx historie, dansk, tysk eller filosofi. Den etfaglige kandidatuddannelse består af yderligere to årsværk af den engelske overbygning således at den samlede uddannelse ialt omfatter 5 årsværk inden for engelsk. Det naturlige uddannelsesforløb for studerende med engelsk som hovedfag er således at en etfaglig bacheloruddannelse suppleres med en etfaglig kandidatuddannelse, eller at en tofaglig bacheloruddannelse suppleres med en tofaglig kandidatuddannelse. Men der er også andre muligheder, herunder særligt tilrettelagte kandidatforløb. Forudsætninger. Studerende der immatrikuleres på grundlag af adgangsgivende eksamen, forventes at være i stand til at læse almindelige tekster på engelsk og yderligere et fremmedsprog. Dispensater og andre studerende som ikke opfylder disse krav, må tilvejebringe dokumentation for læsefærdighed i disse sprog efter studienævnets nærmere bestemmelse. 3

4 Formålet med den tofaglige bacheloruddannelse er at give den studerende en faglig basis og bredde inden for engelskfagets sproglige, litterære og historie/samfundsfaglige discipliner suppleret med studier i et andet fag. Den tofaglige bacheloruddannelse danner således bl.a. baggrund for en videregående tofaglig kandidatuddannelse eller erhvervsfunktioner der forudsætter konkret viden om sproglige, litterære og historie/samfundsfaglige forhold i den engelsksprogede verden. Formålet med den etfaglige bacheloruddannelse er at give den studerende en faglig basis og bredde inden for engelskfagets sproglige, litterære og historie/samfundsfaglige discipliner samt at træne den studerende i selvstændig faglig fordybelse i udvalgte emner. Den etfaglige bacheloruddannelse danner således bl.a. baggrund for videregående kandidatstudier eller erhvervsfunktioner der forudsætter selvstændighed, formidlingsevne og/eller konkret viden om sproglige, litterære og historie/samfundsfaglige forhold i den engelsksprogede verden. Formålet med den tofaglige kandidatuddannelse er at give den studerende mulighed for at tilføje bacheloruddannelsen en videnskabelig dimension (navnlig via specialeopgaven) samt at kvalificere vedkommende yderligere i et andet fag (fx historie, dansk, tysk eller filosofi) med henblik på ansættelse i undervisningssektoren eller andre erhvervsfunktioner der forudsætter tofaglig kompetence. Formålet med den etfaglige kandidatuddannelse er at give den studerende en videnskabelig dimension der udover at styrke den erhvervede faglige viden og specialisering, selvstændighed og øvrige generalistfærdigheder, kvalificerer til at udføre og deltage i forskningsarbejde samt andre erhvervsfunktioner der kræver evne til abstraktion, planlægning og indsigt i teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. 2. Særlige forhold omkring kandidatuddannelsen Vedr. Overgangen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen se Fællesbestemmelser, C. Andre bestemmelser. Overbygningsuddannelsens indhold. Overbygningsuddannelsen i engelsk, der tages på 3. år af bachelorstudiet og/eller på kandidatstudiet, består af a) et antal tilvalgsfag, b) et antal forskningsseminarer, og c) et speciale. De studerende vælger frit speciale og sammensætningen af tilvalg og forskningsseminarer inden for engelskfagets grænser; dog anbefales det at der vælges mindst ét tilvalg eller forskningsseminar inden for hvert af områderne sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. Merit fra andre studier og fra udlandet. Tilvalg og internt bedømte forskningsseminarer, men normalt ikke specialet og eksternt bedømte forskningsseminarer, kan efter studienævnets godkendelse meritoverføres fra andre studier eller fra udlandet. NB: Der er intet krav om, at kurser på kandidatuddannelsen afvikles i en bestemt rækkefølge, dog gælder følgende regler: a) der må ikke være sammenfald mellem speciale og et eventuelt efterfølgende tilvalg eller forskningsseminar. b) der må ikke være sammenfald mellem et forskningsseminar og et efterfølgende tilvalg. 4

5 c) der må ikke forekomme sammenfald mellem emnerne i to tilvalg eller to forskningsseminarer. 3. Sidefag i engelsk Sidefaget (SIF) i engelsk er enten et 1,0-årigt supplement til en grunduddannelse i et andet fag (= tofaglig bachelor) eller et 1,5-årigt sidefag til et hovedfag (= tofaglig kandidatuddannelse). Formålet med uddannelsen: Det 1,5-årige sidefag giver kandidaten de fornødne basiskvalifikationer til at undervise i engelsk på gymnasialt niveau. Det 1,0-årige sidefag, der udgør en del af det 1,5-årige sidefag, kombineres med et andet grundfag inden for den tre-årige bachelorramme og tjener således først og fremmest som et engelskfagligt supplement til de kvalifikationer der er erhvervet inden for det andet fag. Forudsætninger: For at påbegynde et sidefag skal man normalt have afsluttet en bachelorgrunduddannelse (BAG) i et andet fag. NB: De to sidefagsforløb kan kun påbegyndes i efterårssemestret. 4. Humanistisk overbygningsuddannelse for erhvervssproglige BA er Den humanistiske overbygningsuddannelse i engelsk for erhvervssproglige BA er er en afrundet uddannelse af et omfang på 2 årsværk inkl. speciale. På grund af undervisningsudbuddet er det mest hensigtsmæssigt at påbegynde studiet i forårssemestret. Uddannelsen fører til graden cand.mag. med undervisningskompetence i engelsk på gymnasialt niveau. Adgangskravene til uddannelsen er en afsluttet erhvervssproglig BA i to sprog. 5. Faglig supplering Udbygning på ½ års studium af 1½ års sidefag. Den faglige supplering i engelsk omfatter ½ års studium på kandidatuddannelsesniveau. Der henvises til særlig ordning for Den faglige supplering i engelsk, som er godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd den 15. december Disse regler gælder kun indtil ny bekendtgørelse foreligger, da man er i gang med at revidere pædagogikum i gymnasieskolen. 6. Undervisningssprog Med mindre ganske særlige forhold taler for det, foregår al undervisning på engelskuddannelserne på engelsk. En undtagelse er disciplinen oversættelse, der ofte undervises på dansk. 5

6 B. Forløbsmodeller Engelsk grunduddannelse (BAG) som led i et- eller tofaglig bacheloruddannelse 1,5-årig overbygning som del af kandidatuddannelse (evt. som del af etfaglig BA og kandidatuddannelse) 2-årig overbygning som kandidatuddannelse 1-årig overbygning som 3. år af etfaglig bachelor 1-årigt sidefag 1,5-årigt sidefag 2-årig kandidatuddannelse for erhvervssproglige BA er Engelsk grunduddannelse (BAG) som led i et- eller tofaglig bacheloruddannelse Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4.sem. Efter sem. 1 Sproglig introduktion* 2 Litterær introduktion* 3 Introduktion til den engelsksprogede verdens historie* 4 Mundtlig sprogfærdighed* 5 Fonetik* 6 Amerikansk historie* 7 Grammatik & skriftlig sprogbrug 8 Litteraturhistorie Britisk historie 10 Engelsk som verdenssprog 11 Oversættelse 12 Valgfag 12 Valgfag 12 Valgfag 13 BA-projekt 13 Mundtlig sprogfærdighed & formidling x & & Timer i alt NB: De med * mærkede discipliner ( 1-6) indgår i førsteårsprøven, jf. afsnit I.D, p

7 1,5-årig overbygning som del af kandidatuddannelse (evt. som del af etfaglig BA og kandidatuddannelse) Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. 3.sem. Efter sem. 14 Tilvalg 14 Tilvalg 14 Tilvalg 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar 16 Speciale x Timer i alt årig overbygning som kandidatuddannelse Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4. sem. Efter sem. 14 Tilvalg 14 Tilvalg 14 Tilvalg 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar 16 Speciale x Timer i alt

8 1-årig overbygning som 3. år af etfaglig BA Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. Efter sem. 14 Tilvalg 14 Tilvalg 14 Tilvalg 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar Timer i alt årigt sidefag Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. Efter sem. 17 Sproglig introduktion 18 Litterær introduktion 19 Introduktion til den engelsksprogede verdens historie 20 Mundtlig sprogfærdighed 21 Fonetik 22 Amerikansk historie 23 Grammatik & skriftlig sprogbrug 24 Litteraturhistorie Valgfag Timer i alt NB: Kan kun påbegyndes i efterårssemestret. 8

9 1,5-årigt sidefag Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. 3.sem. Efter sem. 26 Sproglig introduktion 27 Litterær introduktion 28 Introduktion til den engelsksprogede verdens historie 29 Mundtlig sprogfærdighed 30 Fonetik 31 Amerikansk historie 32 Grammatik & skriftlig sprogbrug 33 Litteraturhistorie Britisk historie 35 Oversættelse 36 Valgfag & & Timer i alt NB: Kan kun påbegyndes i efterårssemestret. 9

10 2-årig kandidatuddannelse for erhvervssproglige BA er Nedenstående oversigt angiver studieforløbet for hvert semester. Uddannelsen er sammensat af discipliner på engelsk BAG og engelsk OB. Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens placering Engelsk Studienævn 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4.sem. Efter sem. 5 Fonetik 6 Amerikansk historie 7 Grammatik & skriftlig sprogbrug 37 Litteraturhistorie Britisk historie 10 Engelsk som verdenssprog 15 Forskningsseminar 15 Forskningsseminar 16 Speciale x & & Timer i alt NB: På grund af undervisningsudbuddet anbefales det at påbegynde studiet i forårssemestret. 10

11 C. Oversigtsnøgler BAG (Bachelorgrunduddannelse) Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Sproglig introduktion Litterær introduktion tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + hjemmeopgaver intern 13-skala intern 13-skala Introduktion til den engelsksprogede tilstedeværelse intern 13-skala verdens historie + hjemmeopgaver Mundtlig sprogfærdighed tilstedeværelse intern best/ik.best Fonetik skriftlig intern 3 timer 13-skala Amerikansk historie skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Gram. & skrift. sprogbrug a) tilstedeværelse intern best/ik.best hjemmeopgaver Gram. & skrift. sprogbrug b) skriftlig ekstern 4 timer 13-skala Litteraturhistorie 1 hjemmeopgave intern best/ik.best Litteraturhistorie 2 hjemmeopgave intern best/ik.best Litteraturhistorie 3 hjemmeopgave intern best/ik. best Litteraturhistorie 4 skriftlig ekstern 4 timer 13-skala Britisk historie skriftlig intern 3 timer 13-skala Engelsk som verdenssprog skriftlig intern 13-skala Oversættelse skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Valgfag varierende intern 13-skala Valgfag varierende intern 13-skala Valgfag - BA-projekt: a) projektopgave b) mdt. sprogf. & formidling a) hjemmeopgave b) mundtlig ekstern 13-skala

12 1,5-årig overbygningsuddannelse Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Forskningsseminar skriftlig ekstern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar mundtlig ekstern 1 time Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Speciale skriftlig ekstern 13-skala

13 2-årig overbygningsuddannelse (efter BA) Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Forskningsseminar skriftlig intern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar skriftlig intern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar skriftlig ekstern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar mundtlig ekstern 1 time Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Speciale skriftlig ekstern 13-skala

14 3. år i etfaglig BA Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Tilvalg varierende intern 13-skala Forskningsseminar skriftlig ekstern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar mundtlig ekstern 1 time Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala

15 1-årig sidefagsuddannelse Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Sproglig introduktion Litterær introduktion Introduktion til den engelsksprogede verdens historie tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + hjemmeopgaver intern 13-skala intern 13-skala intern 13-skala Mundtlig sprogfærdighed tilstedeværelse intern best/ik.best Fonetik skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Amerikansk historie skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Gram. & skrift. sprogbrug tilstedeværelse + hjemmeopgaver intern best/ik.best Litteraturhistorie 1-2 hjemmeopgave ekstern best/ik.best Valgfag varierende intern 13-skala

16 1,5-årig sidefagsuddannelse Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Sproglig introduktion Litterær introduktion Introduktion til den engelsksprogede verdens historie Mundtlig sprogfærdighed tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + hjemmeopgaver tilstedeværelse + mundtlig intern 13-skala intern 13-skala intern 13-skala intern + ekstern 30 minutter best/ik.best skala Fonetik skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Amerikansk historie skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Gram. & skrift. sprogbrug a) tilstedeværelse intern best/ik.best hjemmeopgaver Gram. & skrift. sprogbrug b) skriftlig ekstern 4 timer 13-skala Litteraturhistorie 1 hjemmeopgave intern best/ik.best Litteraturhistorie 2 skriftlig ekstern 13-skala Britisk historie skriftlig intern 3 timer 13-skala Oversættelse skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Valgfag varierende intern 13-skala

17 2-årig kandidatuddannelse for erhvervssproglige BA'er Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Placering i semester ECTS-point Beskrivelse i Fonetik skriftlig intern 3 timer 13-skala Amerikansk historie skriftlig ekstern 3 timer 13-skala Gram. & skrift. sprogbrug a) tilstedeværelse + hjemmeopgaver intern best/ik.best Gram. & skrift. sprogbrug b) skriftlig ekstern 4 timer 13-skala Litteraturhistorie 1 hjemmeopgave intern best/ik.best Litteraturhistorie 2 hjemmeopgave intern best/ik.best Litteraturhistorie 3 skriftlig ekstern 4 timer 13-skala Britisk historie skriftlig intern 3 timer 13-skala Engelsk som verdenssprog varierende intern 13-skala Forskningsseminar skriftlig ekstern 3 timer Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Forskningsseminar mundtlig ekstern 1 time Indhold: 13-skala Formidling: 13-skala Speciale skriftlig ekstern 13-skala

18 D. Førsteårsprøven Vedr. generelle bestemmelser se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Førsteårsprøven skal demonstrere den studieegnethed den studerende forventes at have opnået i løbet af de første to semestre af grunduddannelsen på engelsk. Studieegnetheden ved engelskstudiet demonstreres ved at bestå de tre introduktionsmoduler ( 1-3) og mundtlig sprogfærdighed ( 4) i 1. semester samt fonetik ( 5) og amerikansk historie ( 6) i 2. semester. Studerende der ikke består samtlige discipliner og delprøver det første år på normeret tid, bør under alle omstændigheder opsøge studievejleder og/eller studieleder med henblik på en evaluering og eventuelt justering af arbejdsindsatsen og/eller studievaner. E. Skriftlige opgaver Style sheet. Skriftlige opgaver skal udformes i overensstemmelse med centrets "style sheet", dvs. at de bl.a. skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, indeholde en bibliografi og noter der henviser til det anvendte kildemateriale. Vedr. stave- og formuleringsevne se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Vedr. brug af web-henvisninger i speciale og større skriflige opgaver se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Vedr. specialeresumé se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Vedr. normalside og typeenhed se Fællesbestemmelser, C. Andre bestemmelser. F. Definitioner, terminologi og forkortelser i øvrigt BA = bachelor / bacheloruddannelse. BAG = bacherlorgrundfag (det 2-årige grundfag). Bunden prøve = prøveform hvor den studerende ikke i forvejen er bekendt med opgaveformuleringen. ECTS point. ECTS (= European Credit Transfer System), det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under ERASMUS programmet. ECTS point er en værdi der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats fra de studerende som kræves for at gennemføre dem. 60 ECTS point svarer til 1 årsværk, 30 ECTS point svarer til 1/2 årsværk etc. Ekstern prøve = prøve bedømt af underviser og ekstern censor, dvs. en udefra kommende fagkollega. HOF = hovedfag. Intern prøve = prøve bedømt alene af underviser eller af underviser og intern censor, dvs. lokal fagkollega. Konfrontationstime = teknisk betegnelse for undervisningstime. KU = kandidatuddannelse. 18

19 OB = overbygningsuddannelse Semestertime = time om ugen i ét semester. SIF = sidefag. G. Godkendte ordbøger: The Concise Oxford Dictionary of Current English Oxford Advanced Learner's Dictionary of Current English Longman Dictionary of Contemporary English Chambers Universal Learner's Dictionary The American Heritage Dictionary of the English Language The New Oxford Dictionary of English Webster's New Collegiate Dictionary 19

20 II. Beskrivelse af fagets discipliner A. Bachelorgrunduddannelsen: Sproglig introduktion (Language Introduction) a) Undervisningens omfang. 4 timer pr. uge i første semester. Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er at introducere de studerende generelt til studiet af det engelske sprog og mere specifikt at forberede dem til det efterfølgende kursus i grammatik og skriftlig sprogfærdighed. c) Undervisningens form. Introduktionsmodulet er inddelt i 2 kurser af 2 ugentlige timer. Det ene kursus The English Language omhandler det engelske sprogs udvikling og nutidige status og variation, mens det andet kursus Elementary English Sentence Analysis sigter på at give de studerende en elementær indføring i sætningsanalyse, grammatisk terminologi og tilhørende IT-redskaber. Begge kurser afvikles ved en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser. Der afleveres et antal skriftlige opgaver i løbet af semestret. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves a) elementært kendskab til karakteristiske træk ved det engelsk sprogs historiske udvikling og nutidige status og variation (svarende til hovedtrækkene af de relevante kapitler i David Crystal, The Cambridge Encyclopedia of the English Language); og b) elementært kendskab til sætningsanalyse og grammatisk terminologi (svarende til de første fire kapitler i C. Bache, M. Davenport, J. M. Dienhart & F. Larsen An Introduction to English Sentence Analysis og C. Bache, Essentials of Mastering English, Part I). e) Eksamensbestemmelser. Introduktionsmodulet afvikles ved 1) tilstedeværelse i mindst 20 konfrontationstimer (10 undervisningsuger) i hvert kursus, 2) godkendelse af mindst 3 skriftlige opgaver i hvert kursus, hvoraf den sidste løses uden hjælpemidler under tilsyn af underviseren i semestrets sidste dobbelttime og bedømmes internt efter 13-skalaen. Karakteren fra hvert kursus indgår med halv vægt i en samlet karakter, der slås op inden jul. Ved optagelse til engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Reeksaminationsmulighed i et eller begge kurser i januar. Hjælpemidler: ingen. Mulighed for anvendelse af IT: 4 hjemmeopgaver, ialt ca. 66%. 2 Litterær introduktion (Introduction to Literature) a) Undervisningens omfang. 4 timer pr. uge i første semester. Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er 1) at gøre den studerende bekendt med aktuelle udviklinger i engelsksproget litteratur og i studiet heraf, 2) at 20

21 træne den studerendes evne til anvendelse af analytiske redskaber og til skriftlig formulering og formidling. c) Undervisningens form. Introduktionsmodulet er opdelt i 2 kurser: Et i tekststudier og et i skrivetræning, der afvikles parallelt med 2 ugentlige timer i hvert. Undervisningen i tekststudiekurset har form af underviser- og studenterpræsentation samt diskussion af tekster udvalgt af underviseren. Teksterne er udvalgt med henblik på deres repræsentation af aktuelle genrer og national spredning. De omfatter fortrinsvis skønlitteratur (fiktion, lyrik, dramatik). Der sigtes mod at højne bevidstheden om enkle tekstformale træk og basale litteraturteoretiske problemstillinger. Den engelsksprogede litteraturs udbredelse, dens fælles træk og regionalt og historisk bestemte variation inddrages. Undervisningen i skrivetræning tager udgangspunkt i studiet af litterære og litteraturformidlende tekster. Den suppleres med den studerendes egne skriftlige arbejder med respons herpå fra underviser og medstuderende. Der sigtes mod at oparbejde en bevidsthed om kravene til den korte afhandling om et givet emne i den humanistiske tradition og styrkelse af den studerendes evne til at affatte en sådan afhandling. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves færdighed i grundlæggende analyse af litterære tekster med sigte på deres fremtræden, konventionelle træk og stilistiske virkemidler samt færdighed i at formulere sig skriftligt herom i fagets tradition. Der kræves viden om tekststudier og essay-affattelse i et omfang som f. eks. Mario Klarer, An Introduction to Literary Studies. London: Routledge, e) Eksamensbestemmelser. Der kræves tilstedeværelse i mindst 20 konfrontationstimer (10 undervisningsuger) i hvert delkursus. De to delkurser afsluttes samlet med en besvarelse i form af et uge-essay. Underviseren formulerer et essayemne i forbindelse med en litterær tekst. Indlevering 15. december med bedømmelse senest 31. december. Intern prøve. Karakter efter 13-skalaen. Ved optagelse til engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Reeksaminationsmulighed: Indlevering 15. januar med bedømmelse senest 31. januar. Mulighed for anvendelse af IT: Uge-essay, ialt 100%. 3 Introduktion til den engelsksprogede verdens historie (Introduction to the History of the English-Speaking World) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i første semester. Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Kursets formål er at give en indføring i den engelsksprogede verdens historie, med hovedvægten lagt på en placering af moderne britisk og amerikansk historie i et globalt perspektiv. Der fokuseres på en række udvalgte temaer. c) Undervisningens form. Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg og obligatoriske skriftlige øvelser. d) Eksamensopgivelser og fordringer. Den engelsksprogede verdens historie må være kendt i et omfang som svarer til den litteraturliste, der foreligger ved kursets begyndelse 21

22 eller aftales med eksaminator. Pensums omfang vil typisk være tryksider, normalt suppleret med audiovisuelt materiale. e) Eksamensbestemmelser. Der kræves tilstedeværelse i mindst 20 konfrontationstimer (10 undervisningsuger). Eksamen afvikles i form af mindst 4, højst 6 skriftlige, engelsksprogede øvelser, der afleveres og bedømmes af underviseren i løbet af kurset. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen. Ved optagelse til engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til denne eksamen og kan ikke framelde sig. Reeksaminationsmulighed: 3-timers skriftlig eksamen umiddelbart efter kursets afslutning. Intern censur. Karakter efter 13-skalaen. Hjælpemidler: Se liste over godkendte ordbøger. Mulighed for anvendelse af IT: 4-6 skriftlige øvelser, ialt 100%. 4 Mundtlig sprogfærdighed (Oral Proficiency) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i første semester. Kursets vægt: 4 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er at give de studerende en bevidsthed om forskelle mellem talt og skrevet engelsk, at forbedre deres mundtlige engelsk (herunder at stille en diagnose for de udtale- og intonationsmæssige problemer den enkelte studerende måtte have, og søge at afhjælpe disse), samt at forberede og motivere de studerende til det efterfølgende kursus i fonetik. Der tilstræbes en holdstørrelse på max 20 studerende. c) Undervisningens form. Undervisningen foregår som gennemgang af relevant stof, diskussioner, studenteroplæg, øvelser og testning med henblik på at stille den i pkt. b) omtalte diagnose. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves elementært kendskab til karakteristiske forskelle mellem talt og skrevet engelsk, med hovedvægten på det talte sprog og dets beskrivelse (svarende til de relevante afsnit i David Crystal, The Cambridge Encyclopedia of the English Language). e) Eksamensbestemmelser. Kurset afvikles ved tilstedeværelse i mindst 20 konfrontationstimer (10 undervisningsuger). Ved optagelse til engelskstudiet er de studerende automatisk skrevet op til dette kursus og kan ikke framelde sig. I forbindelse med BAprojektet afprøves den studerendes mundtlige sprogfærdighed og formidlingsevne, jf. 13. Mulighed for anvendelse af IT: Ej relevant. 5 Fonetik (Phonetics) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i andet semester. Kursets vægt: 6 ECTS. 22

23 b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er (1) praktisk, (2) pædagogisk og (3) videnskabeligt. Kendskab til taleorganernes funktion og til det engelske lydsystem og dets ligheder med og forskelle fra dansk er for det første en hjælp til at rette egen udtale, for det andet en nødvendig forudsætning for senere at kunne tilrettelægge udtaleundervisning således at de vanskeligheder danskere erfaringsmæssigt har når de skal lære engelsk, angribes præcist. Det mere alment videnskabelige formål med disciplinen er optræning i iagttagelse og beskrivelse af sproglige fænomener. c) Undervisningens form. Undervisningen har form af gennemgang af forberedt tekstmateriale og en ugentlig skriftlig opgave (f.eks. en transskription eller en shortanswer test ), samt praktiske øvelser, eventuelt i sproglaboratorium. Sammen med gennemgangen af pensum indgår træning i fonemisk transskription samt øvelser til belysning af prosodi, artikulation og fonemisk/fonetisk teori. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves evne til fonemisk transskription, viden om prosodi og artikulation af sammenhængende segmenter, samt teoretisk viden i et omfang som f.eks. I. Mees, Sound English (for kurser i britisk engelsk) / I. Mees, Sound American eller L. Bauer et al., American English Pronunciation (for kurser i amerikansk engelsk). e) Eksamensbestemmelser. Eksamen omfatter: a) Fonemisk transskription af max 80 ord af en engelsk tekst (hvoraf en del men ikke det hele kan være talt); b) Afprøvning af prosodisk viden (ved fx transskription); c) short-answer test af såvel viden om artikulation af sammenhængende segmenter som teoretisk viden mere generelt. Besvarelsen skrives på engelsk. Intern prøve med censur. Skriftlig. Tre timer. Bunden. Tilsyn. Prøvens tre dele tæller med 1/3 hver. Der gives én samlet karakter efter 13-skalaen. Såfremt et forhold der indgår med en vægtning i den samlede karakter, vurderes til under 6, kan disciplinen samlet ikke bestås. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 6. Hjælpemidler: Ingen. Mulighed for anvendelse af IT: Ugentlige skriftlige opgaver, ialt ca. 80%. 6 Amerikansk historie (American History) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i andet semester. Kursets vægt: 9 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Kursets formål er at give et indblik i moderne amerikansk historie, samt de centrale samfundsinstitutioner. Endvidere skal kurset udvikle den studerendes forståelse af historiske og samfundsvidenskabelige arbejdsmetoder. c) Undervisningens form. Undervisningen kan foregå som en blanding af forelæsninger, diskussioner og studenteroplæg. Der skrives et essay på 5-8 normalsider. Emnet vælges 23

24 blandt en række temaer, præsenteret af underviseren ved kursets begyndelse. Dette essay indgår i eksamen (jf. nedenfor). d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves et kendskab til moderne amerikansk historie i henhold til den pensumliste som underviseren udleverer ved kursets begyndelse. Pensum vil normalt omfatte tryksider. e) Eksamensbestemmelser. Eksamen består af dels et essay (jf. ovenfor) og dels en 3- timers skriftlig eksamen med ét spørgsmål. Både essay og eksamensbesvarelse skrives på engelsk. Essayet afleveres i forbindelse med afholdelsen af den skriftlige eksamen. I bedømmelsen vægtes essayet med 1/3 og eksamensbesvarelsen med 2/3. Karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 6. Hjælpemidler: Alle. Mulighed for anvendelse af IT: Essay og skriftlig eksamen med alle hjælpemidler, ialt 100%. 7 Grammatik og skriftlig sprogbrug (Grammar and Written Proficiency) a) Undervisningens omfang. 4 semestertimer fordelt med 2 timer pr. uge i andet semester og 2 timer pr. uge i tredje semester. Kursets vægt: 15 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er at bibringe de studerende kendskab til principper og terminologi for almen sætningsanalyse, at indføre dem i de morfologisk, syntaktisk og semantisk betingede regler der gælder for moderne engelsk sprogbrug, og at træne dem i korrekt skriftlig fremstilling (i form af fx referater og sagsfremstilling). Der lægges i undervisningen særlig vægt på de problemer som danskere erfaringsmæssigt har når de skal lære engelsk. c) Undervisningens form. Øvelser i sætningsanalyse, systematisk gennemgang af en grammatik, eksempelkommentering og vejledning i skriftlig fremstilling. Der er mulighed for at aflevere tre opgaver pr. semester. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves færdighed i grammatisk analyse til ordniveau (som fx beskrevet i C. Bache, M. Davenport, J. M. Dienhart & F. Larsen, An Introduction to English Sentence Analysis), kendskab til de vigtigste aspekter af engelsk grammatik (i et omfang svarende til C. Bache, Essentials of Mastering English), kendskab til væsentlige forskelle mellem dansk og engelsk, samt evne til præcis og sammenhængende sagsfremstilling på korrekt engelsk. e) Eksamensbestemmelser. Første kursussemester afvikles ved tilstedeværelse i mindst 20 konfrontationstimer (10 undervisningsuger) samt aflevering og godkendelse af 3 opgaver. Afviklingen af første kursussemester udgør 6 ECTS. Andet kursussemester afvikles ved ekstern skriftlig eksamen med censur. Fire timer. Bunden. Tilsyn. Der kræves 1) en grammatisk analyse til ordniveau af en ud af to engelske sætninger på max 30 ord, 2) kommentering af et antal (typisk 15) eksempler, 24

25 hvoraf nogle kan indeholde fejl, som skal rettes og kommenteres (eksemplerne præsenteres enten enkeltvis nummereret eller i en sammenhængende tekst), 3) en skriftlig formidlingsopgave på grundlag af en udleveret ikke-litterær dansksproget tekst på max 1 A4-side (fx en artikel fra en dansk landsdækkende seriøs avis). Besvarelsen skrives på engelsk. For studerende med andet modersmål end dansk udleveres under pkt. 3) en tilsvarende engelsksproget tekst. Sætningsanalysen tæller 1/4, eksempelkommenteringen 2/4, og formidlingsopgaven 1/4. Der gives én samlet karakter efter 13-skalaen. Såfremt et forhold der indgår med en vægtning i den samlede karakter, vurderes til under 6, kan disciplinen samlet ikke bestås. Hjælpemidler: op til tre grammatikker og tre ordbøger. Afviklingen af andet kursussemester udgør 9 ECTS. NB: Når disciplinen indgår i kandidatuddannelsen for erhvervssproglige BA er udgør andet kursussemester 6 ECTS. Mulighed for anvendelse af IT: 6 hjemmeopgaver, ialt ca. 80%. 8 Litteraturhistorie (Literary History) a) Undervisningens omfang. Fire kurser á tre timer pr. uge, fordelt med to kurser i andet semester og to kurser i tredie semester. Samlet vægt 25 ECTS (3 kurser á 6 ECTS, 1 kursus á 7 ECTS). b) Undervisningens mål og indhold. Litteraturhistorieundervisningen omfatter fire kurser, hver med fokus på et afgrænset emne inden for et overordnet litteraturhistorisk område/periode. De fire kurser fordeles med et kursus inden for hver af de følgende fire områder: Engelsk litteratur frem til 1700 (2. semester) Amerikansk litteratur frem til 1900 (2. semester) Britisk litteratur ca (3. semester) Det 20. århundredes engelsksprogede litteratur (3. semester) Hvert kursus tager udgangspunkt i gennemgangen af et mere specifikt emne, der falder inden for det generelle område. Dette emne kan være et forfatterskab (fx "Dickens and the Victorians"; "Shakespeare and Elizabethan Drama"), en bestemt gruppe af forfattere (fx "The Romantics"; "Transcendentalism"), eller en æstetisk/formel tendens (fx "The Prose Romance"; "The Postmodern Novel"). I gennemgangen af kursets primære emne inddrages dets kontekst i bredere litteraturhistorisk forstand. Emnets relationer til de vigtigste udviklinger i periodens 25

26 litteraturhistorie mht. form (genrer, strukturer, stilistiske konventioner), indhold (temaer, holdninger), samt kultur- og samfundsforhold behandles fortløbende. Desuden inddrages relevante aspekter af litteraturanalyse og -kritik. c) Undervisningens form. Forelæsning og seminar. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. For hvert af de fire kurser består pensum af: Tekster, der er relevante for emnet, udvalgt af underviser: 6 hovedværker (afsluttede værker, typisk romaner og skuespil), samt 15 litteraturprøver eller kritikprøver (typisk lyrik, kortprosa eller uddrag af længere værker; litteraturkritisk artikel eller uddrag). Af disse tekster gennemgås 4 hovedværker og 10 litteratur- eller kritikprøver i undervisningen; de øvrige gennemgås ved selvstudium. Relevante kapitler i en litteraturhistorisk oversigt samt de for værkerne og perioden relevante afsnit i en standardoversigt over litteraturanalyse. e) Eksamensbestemmelser. Hvert kursus kan afvikles enten ved aflevering af en skriftlig hjemmeopgave eller ved skriftlig prøve. Af de fire litteraturkurser skal de tre afvikles ved intern hjemmeopgave og et ved ekstern skriftlig eksamen. Hjemmeopgaven: Opgaven, af en længde på 10 sider inkl. noter og bibliografi, skrives inden for et af flere emner specificeret af underviseren i sidste undervisningsuge. Opgaven fokuserer på ét hovedværk og/eller en eller flere beslægtede litteraturprøver inden for pensum. Opgaven inddrager relevante litteraturteoretiske og kritikhistoriske perspektiver samt i relevant omfang tekstens umiddelbare litteratur- og kulturhistoriske kontekster. Opgaven skrives på grundlag af lærebøger omfattet af pensum, samt to-tre relevante kapitler/artikler udvalgt af den enkelte studerende. Disses beskaffenhed og egnethed tages med i vurderingen af opgaven. Opgaven skrives på engelsk. Den indleveres 10. juni/10. januar, og bedømmelsen (intern; bestået/ikke bestået) foreligger senest 31. januar. Der foretages en samlet bedømmelse af indhold og sprog. I tilfælde af "ikke bestået" skal en ny opgave inden for ét af de øvrige specificerede emner indleveres: fristen er 15. august, og bedømmelsen foreligger senest 31. august. Ved yderligere reeksamination er datoen for opslag af nye emner 10. december/10. maj og afleveringsfristen er 10. januar/10. juni. Afviklingen ved skriftlig hjemmeopgave udgør 6 ECTS pr. kursus. Den skriftlige prøve: Skriftlig eksamen, ekstern bedømmelse. Varighed 4 timer. Eksamensspørgsmålet stilles med udgangspunkt i ét hovedværk og/eller én eller flere beslægtede litteraturprøver inden for kursets pensum. Eksamensspørgsmålet formuleres således at der også fordres placering af teksten/teksterne i en bredere litteratur- og kulturhistorisk sammenhæng, samt identifikation og diskussion af relevante litteraturteoretiske og kritikhistoriske perspektiver. Besvarelsen skrives på engelsk. Ekstern censur; karakter efter 13-skalaen. Indhold 2/3; sprog 1/3, idet begge skal være vurderet til karakteren 6 eller derover. 26

27 Hjælpemidler: Se listen over godkendte ordbøger. Afviklingen af et kursus ved skriftlig eksamen udgør 7 ECTS. Omfang af anvendelsen af IT: ca. 75%. 9 Britisk historie (British History) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i tredje semester. Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Kursets formål er at give et indblik i moderne britisk historie, samt de centrale samfundsinstitutioner. Endvidere skal kurset udvikle den studerendes forståelse af historiske og samfundsvidenskabelige arbejdsmetoder. c) Undervisningens form. Undervisningen kan foregå som en blanding af forelæsninger, diskussioner og studenteroplæg. Der skrives et essay på 5-8 normalsider. Emnet vælges blandt en række temaer, præsenteret af underviseren ved kursets begyndelse. Dette essay indgår i eksamen (jf. nedenfor). d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves et kendskab til moderne britisk historie i henhold til den pensumliste som underviseren udleverer ved kursets begyndelse. Pensum vil normalt omfatte tryksider. e) Eksamensbestemmelser. Eksamen består af dels et essay (jf. ovenfor) og dels en 3- timers skriftlig eksamen med ét spørgsmål. Både essay og eksamensbesvarelse skrives på engelsk. Essayet afleveres i forbindelse med afholdelsen af den skriftlige eksamen. I bedømmelsen vægtes essayet med 1/3 og eksamensbesvarelsen med 2/3. Karakter efter 13-skalen. Intern censur. Der gives ikke karakter for sprogfærdighed, men eksamen kan kun bestås hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 6. Hjælpemidler: Alle. Mulighed for anvendelse af IT: Essay og skriftlig eksamen med alle hjælpemidler, ialt 100%. 10 Engelsk som verdenssprog (English in the world) a) Undervisningens omfang. To timer pr. uge i 3. semester. Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er at give de studerende et grundlæggende kendskab til engelsk som et sprogligt og kulturelt fænomen samt at undersøge hvorfor og hvordan engelsk er blevet det førende verdenssprog. Kurset vil 27

28 især lægge vægt på historiske og kulturelle dimensioner, samt det alsidige engelske sprogs fremtidige rolle i det 21. århundrede. c) Undervisningens form. Undervisningen foregår som gennemgang og diskussion af materiale, øvelser, og/eller oplæg ved studerende. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Der kræves kendskab til de historiske og kulturelle faktorer der ligger bag det engelske sprogs status samt anvendelse i verden i det 21. århundrede e) Eksamensopgivelser. Skriftlig eksamen. Der skal besvares ét spørgsmål. Besvarelsen skrives på engelsk. 3 timer. Bunden. Tilsyn. Intern prøve med censur. Bedømmes efter 13-skalaen. Hjælpemidler: ingen Mulighed for anvendelse af IT: 0 % 11 Oversættelse (Translation) a) Undervisningens omfang. 2 timer pr. uge i fjerde semester. Kursets vægt: 9 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med kurset er at træne de studerendes færdigheder i at oversætte fra dansk til engelsk (oversættelse) og fra engelsk til dansk (version), herunder at finde og analysere de typiske problemer af grammatisk (herunder ordstillingsmæssig), synonymisk, stilistisk og idiomatisk karakter som erfaringsmæssigt volder problemer for studerende med dansk som modersmål. c) Undervisningens form. Gennemgang af skriftlige oversættelser og versioner. Der afleveres og gennemgås normalt 2 versioner og 10 oversættelser i løbet af semestret. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Oversættelse: Der forventes evne til at gengive en tekst på et engelsk der er uden alvorlige grammatiske, idiomatiske, ordforrådsmæssige eller ortografiske afvigelser fra standardengelsk (herved forstås enten britisk engelsk eller amerikansk engelsk). Version: Der forventes evne til på et grammatisk og stilistisk godt dansk at gengive en tekst på en sådan måde at det tydeligt fremgår at den er forstået såvel i sin helhed som i alle væsentlige enkeltheder. e) Eksamensbestemmelser. Oversættelse af en tekst på ca. 200 ord og version af samme længde. Ekstern prøve med censur. Skriftlig. Tre timer. Bunden. Tilsyn. Oversættelsen og versionen tæller hver ½. Der gives én samlet karakter efter 13-skalaen. Såfremt et forhold der indgår med en vægtning i den samlede karakter, vurderes til under 6, kan disciplinen samlet ikke bestås. Hjælpemidler: Ordbøger. Mulighed for anvendelse af IT: 12 opgaver i løbet af semestret, i alt ca. 90%. 28

29 12 Valgfag (Seminar Options) I fjerde semester vælges frit tre kurser inden for et samlet udbud af sproglige, litterære, historie/samfundsforholdsmæssige og tværgående kurser. Kurserne, der ligeledes udbydes til studerende fra andre studier, skal indeholde fagperspektiverende, videnskabsteoretiske samt generalistfærdighedsmæssige elementer. De studerende kan øge deres valgmuligheder ved eventuelt at tage et valgfag med relevans for engelskstudiet ved et andet undervisningscenter. a) Undervisningens omfang. Hvert kursus omfatter en dobbelttime i første undervisningsuge og en tredobbelt time i de efterfølgende 8 uger (= 2 semestertimer). Kursets vægt: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold. Hver kursus omhandler et emne (fx en teori, en genre, en forfatter, en metode eller et problemfelt) på baggrund af en almen orientering inden for en for engelskfaget relevant videnskab (fx sprogvidenskab, litteraturvidenskab, historie/samfundsvidenskab, og andre tværgående). Undervisningen foregår på engelsk. c) Undervisningens form. Undervisningen foregår som forelæsninger og/eller øvelser, gennemgang af materiale og oplæg ved studerende med efterfølgende diskussion. d) Eksamensopgivelser og -fordringer. Studienævnet udbyder for hvert semester et antal valgfag inden for det engelsk fagområde og godkender for hvert kursus emne, pensum og eksamensform (jf. Eksamensbestemmelser nedenfor). e) Eksamensbestemmelser. To kurser afvikles på en af følgende tre måder: 1) en skriftlig 150-minutters bunden intern eksamen uden hjælpemidler under tilsyn af underviseren i ugen efter undervisningens ophør; 2) en bunden ugeopgave ved semesterafslutning med intern censur; 3) løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling uden censur. Sprog for engelskstuderende: Engelsk. Sprog for andre studerende: Engelsk eller dansk efter eget valg. Underviseren annoncerer i læseplanen efter eksamensudvalgets godkendelse hvilken prøveform der anvendes i det pågældende kursus. Der gives for hvert kursus en karakter for indhold efter 13-skalaen. Reeksamination er mulig ved kurser der afvikles med skriftlig eksamen eller ugeopgave. Studerende der ikke består kurser med løbende mundtlig og/eller skriftlig afvikling, er henvist til at tage et andet valgfag eller at afvente at samme valgfag udbydes igen. Det tredje kursus afvikles som bachelorprojekt, jf. 13 nedenfor. Den studerende vælger selv hvilket valgfag der skal munde ud i bachelorprojektet. For engelskstuderende gælder det at selv om der ikke gives karakter for sprogfærdighed, kan eksamen kun bestås hvis den skriftlige fremstilling er til mindst 6. Omfang af anvendelse af IT: Varierende 0-100%, alt efter eksamensform. 13 BA-projekt (Bachelor Project) 29

30 BA-projektet knyttes til et af de tre valgfri kurser (jf. 10) efter den studerendes eget valg og afleveres i fjerde semester. Vægt: 6 ECTS fra det valgfri kursus samt yderligere 4 ECTS for afviklingen af mundtlig formidling, ialt 10 ECTS. BA-projektet er en skriftlig opgave på 20 normalsider, ekskl. noter og bibliografi. Projektet kan skrives af en enkelt studerende eller af flere studerende i en gruppe. En gruppe kan have maksimalt tre studerende. Den enkelte studerendes bidrag svarer til 20 normalsider. Indledning og konklusion kan være affattet af gruppen som helhed, men det skal tydeligt fremgå hvilke dele af BA-projektet der er udarbejdet af de enkelte studerende således at der kan gives individuelle karakterer. Emnetitel aftales med den pågældende underviser senest 1. marts. Titlen og en af læreren godkendt foreløbig bibliografi vedlægges tilmeldingen til BA-projektet, der foregår samtidig med den officielle eksamenstilmelding marts. De studerende bedes dog være opmærksom på at tilmeldingen foregår ved Engelsk-sekretariatet og ikke Ekspeditionskontoret. Projektet afleveres senest 1. juni (ved dispensation for aflevering i efterårssemestret og ved reeksamen: 15. december). Ekstern skriftlig prøve med censur (projektopgaven) efterfulgt af ekstern mundtlig prøve med censur (mundtlig sprogfærdighed og formidling): Projektopgaven. Den sproglige fremstilling tæller 1/3, det faglige indhold tæller 2/3. Der gives senest en uge før den mundtlige formidlingsdel (se nedenfor) en foreløbig karakter efter 13-skalaen. Opgaven skrives på engelsk. Mundtlig sprogfærdighed og formidling. I forlængelse af projektopgaven prøves den studerendes mundtlige sprogfærdighed og formidlingsevne ved en mundtlig prøve. Den studerende giver en fremstilling af hovedpunkterne i projektopgaven efterfulgt af diskussion. Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter. Hvis den studerende vælger at bruge en disposition, skal kopier af denne medbringes til eksaminator og censor. Ekstern prøve med censur. Der gives én karakter efter 13-skalaen for den studerendes evne til at formidle stoffet på et flydende, nuanceret, korrekt og forståeligt engelsk. I tilknytning til den mundtlige eksamen fastlægges den endelige karakter for projektopgaven. Såfremt et forhold der indgår med en vægtning i den samlede karakter (dvs. indhold og den skriftlige fremstilling), vurderes til under 6, kan projektopgaven ikke bestås. BA-projektet er først bestået når både projektopgaven og den mundtlige formidling er bestået. Efter dispensation kan en studerende udarbejde sit bachelorprojekt i efterårssemestret. Dette kræver tilsagn fra underviseren i det valgfri kursus som projektet ønskes tilknyttet. Såfremt en projektopgave ikke bedømmes endeligt til mindst 6, skal der skrives en ny med efterfølgende prøve i mundtlig formidling uanset om den mundtlige formidling særskilt blev vurderet til bestået i første omgang. Såfremt den foreløbige karakter for projektopgaven er mindst 6, men den mundtlige formidling ikke bestås, fastlægges der ikke endelig karakter for projektopgaven. Ved reeksamen kan samme projektopgave indleveres, hvorved den foreløbige karakter bevares. Omfang af anvendelse af IT: Ved projektopgave 100%; ved mundtlig eksamen ej relevant. 30

Studieordning for faget ENGELSK (Odense)

Studieordning for faget ENGELSK (Odense) Studieordning for faget ENGELSK (Odense) Det siges ofte om sproget engelsk at det snarere er et andet sprog end et fremmedsprog for os danskere. Efter anden verdenskrig er engelsk for os som for mange

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for faget ENGELSK (Odense)

Studieordning for faget ENGELSK (Odense) Studieordning for faget ENGELSK (Odense) Det siges ofte om sproget engelsk at det snarere er et andet sprog end et fremmedsprog for os danskere. Efter anden verdenskrig er engelsk for os som for mange

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Amerikanske Studier ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2007

Amerikanske Studier ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2007 STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK SYDDANSK UNIVERSITET Indledning Hvad vil det

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Engelsk STUDIEORDNING 2011 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG

Engelsk STUDIEORDNING 2011 ODENSE  KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG STUDIEORDNING 2011 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR FREMMEDSPROG, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indledning Engelsk er et verdenssprog.

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Faglig supplering i dansk

Faglig supplering i dansk studieordning 2002 Faglig supplering i dansk REVIDERET 2006 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF NORDISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi

Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i ENGELSK (Kolding)

Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i ENGELSK (Kolding) Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i ENGELSK og for bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i ENGELSK (Kolding) Det siges ofte om sproget engelsk, at det snarere er et andet sprog

Læs mere

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg Rettelsesblade til Studieordning for den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling Syddansk Universitet, Sønderborg ÅRGANG 2002-2004: 1. Mundtligt og skriftligt sprog 3. Anvendt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K Februar 1997 Senest revideret januar 2000 Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I SPANSK Kapitel

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i fransk ved Aarhus

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Brasilianske

Læs mere

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K Marts 2003 Sidefagsuddannelsen i japansk ved Aarhus Universitet. 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold: Kapitel 1: Formål 3 Kapitel 2: Adgangskrav 4 Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret september 2001 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K September 2001 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelsen i kinesisk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for KU i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 010 og senere 13 Udlandsophold (Kusoriske rettelser a1. + b1. øvrige uændret)

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

SIDEFAG I KINASTUDIER

SIDEFAG I KINASTUDIER Studieordning for SIDEFAG I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Sidefag i Kinastudier (China Studies) Studienævnet ved Institut for

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

Vejledning med medier og it

Vejledning med medier og it Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE September 1997 Senest revideret juli 2005 Sidefagsuddannelse i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i Engelsk ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING WWW.SDU.DK

STUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2009 Engelsk BACHELORUDDANNELSEN Centralt fag og Tilvalg UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING WWW.SDU.DK Studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG ODENSE WWW.SDU.DK

STUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG ODENSE WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Master i Idræt og Velfærd 2016

Master i Idræt og Velfærd 2016 Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere