Knoglemateriale fra FHM 4588, Egå Gymnasium

Transkript

1 Knoglemateriale fra FHM 4588, Egå Gymnasium KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G ) Moesgård Museum En zooarkæologisk undersøgelse af dyreholdet på en vikingetidsboplads Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr

2 Knoglemateriale fra FHM 4588, Egå Gymnasium En zooarkæologisk undersøgelse af dyreholdet på en vikingetidsboplads Stud.mag. Jacob Kveiborg Indledning I forbindelse med Moesgård Museums undersøgelser ved Egå gymnasium 1 blev der påvist bopladsspor, som ud fra genstandsmaterialet er dateret til det årh. Bebyggelsen består primært af kulturlagsrester, spor efter treskibede langhuse samt af en række hertil knyttede gruber, grubehuse og brønde (figur 1). I forbindelse med udgravningen blev der fundet en del velbevaret knoglemateriale, som udgraveren, arkæolog Claus Skriver, ønskede artsbestemt. Knogleanalysens baggrund Under udgravningen blev man opmærksom på en forholdsmæssig stor andel af hesteknogler, og tanken opstod, hvorvidt der kunne være tale om specialiseret hesteopdræt. Da bebyggelsen ved Egå Gymnasium lå i umiddelbar nærhed af vikingetidens Århus, vil en sådan tolkning være af interesse for forståelsen af en evt. samhandel mellem land og by. Der er i flere lignende tilfælde registreret tydelige forskelle i knoglematerialets sammensætning mellem landbebyggelser og urbane miljøer fra vikingetid, tidlig middelalder og nyere tid. 2 Metode Materialet er gennemgået i efteråret 2004 vha. en begrænset referencesamling. 3 De knoglefragmenter, som ikke kunne bestemmes vha. af det forhåndenværende referencemateriale, er siden forsøgt identificeret ved sammenligning med den omfattende komparative samling på Zoologisk Museum, Københavns Universitet. 4 Knoglerne er forsøgt bestemt til art, element og om der er tale om højre eller venstre side på dyret. I de tilfælde hvor art eller element ikke 1 FHM 4588 Egå Gymnasium, Egå sogn, Øster Lisbjerg herred, Århus Amt (tidligere Randers Amt). Stednr , KUAS journalnr. FOR , UTM: / Se bl.a. M. Vretemark 2001:45ff og D.B. Landon 1997:51ff. 3 Referencesamlingen omfattede skelettet af en islandsk hest, en kvie, et islandsk får og et vildsvin. Venligst udlånt af Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet. 4 Tak til Zoologisk Museum, Københavns Universitet, for udvist assistance. 1

3 Figur 1: Plantegning over udgravningsområdet udarbejdet af Claus Skriver. Brønd Grubehus Kulturlag har kunnet fastslås med sikkerhed, er fragmentet betragtet som ubestemt. Ubestemte fragmenter er alene henført til de overordnede kategorier; pattedyr, fugl, fisk og krybdyr. Adskillelsen af knogler fra får og ged er forbundet med stor vanskelighed, og knoglerne fra de to arter er derfor opført under samlebetegnelsen får/ged. Det skal nævnes, at både får og ged med sikkerhed er repræsenteret i materialet. Kun knogler fra pattedyr er forsøgt artsbestemt. Fiskeknoglerne vil på et senere tidspunkt blive behandlet af Inge Bødker Enghoff, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. 2

4 Under gennemgangen af materialet er knoglefragmenterne undersøgt for modifikationer (ildpåvirkning, gnavmærker, snitspor, samt bearbejdningsspor) og patologiske forandringer og er i første omgang kvantificeret vha. antal fragmenter (NISP: number of identified specimens) og knoglevægt. I de tilfælde hvor to eller flere fragmenter har passet sammen, er de talt som et enkelt fragment, og hvert fragment er vejet for sig. Dette gælder dog kun for de artsbestemte fragmenter. Ubestemte fragmenter er vejet pr. x-nummer indenfor de overordnede kategorier af dyr. For knoglerne er desuden noteret, hvorvidt ledenden (epiphyse) og korpus (diaphyse) er fusioneret. Under identifikationsarbejdet er samtlige hele rørbensknogler, den bagerste mælkekindtand (dp4 inferior) og den bagerste permanente kindtand (M3 inferior) fra underkæben samt underkæbefragmenter med isiddende kindtænder udtaget. Disse elementer udgør sammen med knoglernes udvikling grundlaget for alders- og kønsbedømmelser samt beregning af mankehøjden for kvæg og hest. Aldersbedømmelserne følger Silver (1969) for knoglerne og tændernes udvikling og Grant (1982) for slitage af tænder. Alle tagne mål følger anvisninger hos von den Driesch (1976). Mankehøjden hos hest og kvæg er beregnet vha. Kiesewalter 1888 og Matolcsi 1970 (von den Dreisch & Boessneck 1974). Køn er kun bedømt for enkelte mellemhåndsknogler fra kvæg (Mennerich 1968). Knoglerne fra udvalgte anlæg er inddelt efter kroppens kødrige og kødfattige regioner. De kødfattige regioner er; region 1 (R1): kranium (calvarium, mandibula og hyale) samt region 5+6 (R5+6): de nedre dele af benene (metacarpus, metatarsus, carpale, tarsale, phalanges og sesamoideum), mens de kødrige områder udgøres af region 2 (R2); dyrets korpus (Columna vertebralis,costae og sternum), region 3 (R3); de øvre dele af forbenene (scapula, humerus, radius og ulna) samt region 4 (R4); de øvre dele af bagbenene (coxae, femur, patella, tibia og fibula). En stor andel af knoglefragmenterne fra de kødfattige dele menes at indikere slagteaffald, mens en stor andel fragmenter fra de kødrige dele indikerer husholdningsaffald. Udgravnings- og kvantificeringsmetode er dog også afgørende. Valg af kvantificeringsmetode afhænger af materialets sammensætning, udgravningsmetode og problemstilling. På trods af generel uenighed om de enkelte metoders pålidelighed synes en kombination af to eller flere metoder at foretrække. 5 Materialet fra de udvalgte anlæg er derfor kvantificeret vha. både NISP, vægt og MNI (Minimum Number of Individuals). MNI beregnes ved, at der for hvert knogleelement bedømmes, hvor mange individer de mindst repræsenterer. Det element, som optræder hyppigst, udgør den samlede MNI. Ved beregningen er der taget hensyn til dyrenes alder. Materialet generelt Analysen bygger på i alt knoglefragmenter ( gram) fordelt på 80 x-numre fra 44 anlæg. Heraf har 985 fragmenter ( gram) kunnet artsbestemmes. Bestemmelsesgraden er således hhv. 27% og 84% for antal fragmenter og knoglevægt. Den gennemsnitlige vægt for frag- 5 For en generel diskussion af kvantificeringsmetoderne, se: Chaplin 1971, Klein & Cruz- Uribe 1984, Grayson 1984 m.fl. 3

5 menterne er 13,8 gram og hhv. 43,2 gram og 3,0 gram for bestemte og ubestemte fragmenter. Flg. arter er identificeret i materialet: Pattedyr (Mammalia) NISP Vægt (i gram) Bjørn (Ursus sp.) 1 14 Får (Ovis aries) Ged (Capra hircus) Gråsæl (Halichoerus grypus) 1 38 Hest (Equus caballus) Hund (Canis familiaris) 8 38 Kronhjort (Cervus elaphus) Kvæg (Bos taurus) Menneske (Homo sapiens sapiens) Rådyr (Capreolus capreolus) 1 56 Sæl (Phocidae sp.) 1 12 Tamsvin (Sus domestica) I alt Herudover er der fundet enkelte fragmenter af fugl (Aves sp.) og padde (Rana/Bufo sp.) samt en større mængde knogler fra et ikke nærmere bestemt antal fiskearter (Pisces sp.). Ser man bort fra knogler af fisk, fugl og padder, er vilde dyr kun repræsenteret ved 8 fragmenter. 4 fra kronhjort, 2 fra sæl og 1 fra hhv. rådyr og bjørn. Knogler fra husdyr udgør således den overvejende del af de artsbestemte pattedyr (>98%). I alt 972 artsbestemte fragmenter er fra husdyr. Heraf udgør kvæg 39,5%, hest 24,1%, svin 24,0%, får/ged 11,6% og hund 0,8%. Bedømt ud fra knoglevægt udgør kvæg 46,5%, hest 44,8%, svin 5,6%, får/ged 3,0% og hund 0,1% kvæg hest gris får/ged hund Figur 2: Fordelingen af husdyr bedømt på baggrund af antal fragmenter (NISP) og knoglevægt for det samlede materiale. Antal fragmenter (NISP) knoglevægt 4

6 Analyse Taphonomi 6 Ovenstående resultat bygger på den umiddelbare optælling af knoglefragmenterne uden hensyntagen til anlægstype, udgravningsmetode m.m. En lang række faktorer har dog medvirket til materialets endelige udformning og sammensætning. Disse faktorer udgør materialets taphonomiske historie, og er afgørende for tolkningen af materialet. Knoglerne fremstår generelt velbevarede, og deres farve varierer fra lys gulbrun til mørk brun. Den overvejende del af knoglerne er ubrændte. Kun 1% er ildpåvirkede. Mange af fragmenterne har friske brudflader, som må stamme fra udgravning, rengøring, nummerering eller gennemgang af materialet. Fragmentationsgraden afspejler derfor ikke alene den forhistoriske aktivitet forud for nedlæggelsen af knoglerne, men også følgerne af den arkæologiske udgravning. Desuden udviser knap 10% af samtlige artsbestemte knogler tydelige tegn 7 på hundegnav. Man må derfor formode, at bopladsens hunde til en vis grad har medvirket til knoglernes endelige placering og udseende. Kun et af de gennemgåede fund (x652) er fra anlæg, hvor fyldjorden blev soldet inden indsamling af knoglematerialet. De resterende fund repræsenterer derfor ikke samtlige bevarede fragmenter, men kun hvad der umiddelbart er registreret under tømning af anlæggene. Det er klart, at en sådan fremgangsmåde må formodes at favorisere de store og mest velbevarede knoglefragmenter. 8 For at kunne vurdere de forskellige arters betydning er det derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt den benyttede indsamlingsmetode har haft afgørende betydning for materialets sammensætning. Fordeling af arter På trods af, at kun et af de gennemgåede fund indeholder soldet materiale, udgør det 35,9% af det samlede antal fragmenter. Bedømt på baggrund af antal fragmenter er svin det hyppigst forekommende husdyr i det soldede materiale. Kvæg udgør 31,4%, hest 3,7%, svin 42,2%, får/ ged 20,7% og hund 2,1%. Vægtmæssigt er det kvæget, der dominerer. Her udgør kvæg, hest, svin, får/ged og hund hhv. 50,9%, 16,8%, 20,7%, 10,3% og 1,3%. I det usoldede materiale dominerer kvæg efterfulgt af hest. Kvæg udgør 42,2%, hest 30,8%, svin 18,0%, får/ged 8,6% og hund 0,4%. Vægtmæssigt udgør knogler fra kvæg, hest, svin, får/ged og hund hhv. 46,3%, 46,3%, 4,8%, 2,6% og 0%. 6 Se Lyman (1994) for en generel diskussion af begrebet taphonomi. 7 Materialet er ikke undersøgt vha. mikroskop i forbindelse med identificering af gnavmærker og snitspor. 8 Payne 1972:49ff. 5

7 procent % kvæg hest gris får/ged hund Figur 3a: Fordelingen af arter ud fra antal fragmenter (NISP) for hhv. det soldede ) og det ( usoldede materiale ( ) procent % kvæg hest gris får/ged hund Figur 3b: Fordelingen af arter baseret på knoglevægt for hhv. det soldede ) og det usoldede ( materiale ( ) Der er således store forskelle i fordelingen af arter mellem hhv. det soldede og usoldede materiale. De store dyr (hest og kvæg) er langt hyppigere og mere fremherskende i sidstnævnte. Dette fremgår tydeligt af figur 3a og 3b. I et forsøg, hvor knoglerne først blev indsamlet manuelt under udgravningen og al den opgravede jord efterfølgende soldet, viste det sig, at antallet af knogler fra kvæg blev fordoblet ved brug af sold, mens knogler fra hhv. svin og får blev hele 10 og 20 gange hyppigere. Desuden var det især de mindre knogler, som forøgedes i antal. 9 9 Payne 1972:49ff. 6

8 Fragmenterne fra det usoldede materiale har en gennemsnitsvægt på 19,8 gram. De bestemte fragmenter har en gennemsnitsvægt på 54,7 gram, mens de ubestemte fragmenter i gennemsnit vejer 3,8 gram. Gennemsnitsvægten for fragmenter fra det soldede materiale er derimod kun 3,0 gram. Gennemsnitsvægten for det artsbestemte og det ubestemte materiale ligger på hhv. 8,8 gram og 1,7 gram. Fragmenterne fra det soldede materiale er således generelt langt mindre end fragmenterne fra det usoldede. Chancen, for at fragmenter fra de mindste knogler fra svin, får og hund er indsamlet, er derfor større i det soldede materiale. Kulturlag A340 Fra kulturlag A340 er både hjembragt soldet og usoldet materiale. Det skulle derfor være muligt at af- eller bekræfte, hvorvidt forskellene skyldes valg af udgravningsmetode, da det er sandsynligt, at sammensætningen af materialet har været nogenlunde ensartet inden for samme anlæg. I alt 423 fragmenter fra A340 har kunnet artsbestemmes, heraf var 244 fragmenter fra den soldede og 179 fra den usoldede del af gravningen. Bedømt på baggrund af antal fragmenter udgør kvæg hhv. 31,2 og 36,9%, hest 3,7 og 33,5%, svin 41,8 og 19,0%, får/ged 20,5 og 8,4% og hund hhv. 2,1 og 1,1%. De 423 fragmenter vejer i alt gram. Det soldede materiale vejer gram og det usoldede gram. Vægtmæssigt udgør kvæget hhv. 50,7 og 38,9%, hest 16,7 og 49,7%, svin 20,7 og 6,5%, får/ged 10,3 og 2,8% og hund hhv. 1,3 og 0,1%. MNI-beregningen viser, at materialet stammer fra minimum 13 dyr i det soldede og 17 dyr i det usoldede materiale. Fordelingsmæssigt udgør kvæg hhv. 30,8 og 29,4%, hest 7,7 og 17,7%, svin 23,1 og 23,5%, får/ged 23,1 og 11,8% og hund hhv. 7,7 og 5,9%. Kvantificeringen viser klart, at der er store forskelle i fordelingen af arter i det soldede og usoldede materiale fra A340. Det er især forekomsten af hest, svin og får/ged, som varierer. Generelt set er hest hyppig på bekostning af svin og får/ged i det usoldede materiale, mens det forholder sig omvendt i det soldede. Kvæget udgør en vigtig del i begge materialer både antals-, vægt- og individmæssigt, især i det usoldede materiale. Ovennævnte soldeforsøg indikerer, at det især er de mindste knogler, som undgår arkæologens blik. Da disse hovedsageligt forefindes i de kødfattige dele af dyret (tænder, fodrods- og tåknogler m.fl.), bør der derfor være flere af disse i det soldede materiale. Dette er også tilfældet. Knogler fra de kødfattige dele udgør hhv. 80,1% og 69,5% af de artsbestemte knogler fra den soldede og usoldede del. (Tabel 2) Kulturlag, brønde og grubehuse De analyserede knogler er hovedsageligt fundet i pladsens kulturlag, brønde og grubehuse (figur 1). 62,8% af de artsbestemte knogler er fra kulturlag (A82, A339 & A340). Som det fremgår af tabel 2, er der en god overensstemmelse mellem fordelingen af arter i det usoldede materiale fra kulturlagene. Skævvridningen i arts- og elementfordelingen i A340 må derfor formodes også at gælde materialet fra A82 og A339. 7

9 Antallet af knogler fra grubehuse er yderst begrænset, og artsfordeling varierer betragteligt (tabel 2). Det er derfor ikke muligt at vurdere materialet på baggrund af disse. Generelt synes hest at forekomme hyppigere i brønde end i kulturlag. Der er dog store forskelle i fordelingen af arter de enkelte brønde imellem. Det skyldes sandsynligvis det sparsomme materiale fra flere af disse, hvor en enkelt knogle kan forskyde artsfordelingen betragteligt. Hvorvidt det er brøndene eller kulturlagene, der er repræsentative for den oprindelige fordeling af husdyr, er dog uvis. Det er ikke usandsynligt, at man har haft en forkærlighed for at nedlægge knogler af hest i brønde. De kan derfor være overrepræsenterede. Er dette tilfældet, må de være underrepræsenterede i de øvrige anlæg, og den store forskel mellem andelen af hest i det soldede og usoldede materiale kan være forstærket af en sådan praksis. Analysen af både usoldet og soldet materiale fra kulturlag A340 peger dog mod, at skævvridningen skyldes udgravningsmetoden, da indholdet af hest i det usoldede materiale fra A340 er højere end gennemsnittet for det samlede usoldede materiale. Dyrenes alder, køn og størrelse Aldersbedømmelsen bygger på 44 tænder eller kæbefragmenter og 215 knoglefragmenter fra det postkraniale skelet. Desværre er der et begrænset antal af underkæber med samtlige kindtænder bevaret, hvorfor bedømmelsen af tænder alene bygger på analysen af den bagerste mælkekindtand (dp4) og den bagerste kindtand (M3), hvor førstnævnte repræsenterer de unge dyr. Tanden bryder frem omkring fødslen, hvorefter slitagen påbegyndes. I subadult alder udskiftes den. Tidspunktet varierer fra art til art, hos svin sker det allerede omkring 1-1½ års alderen, mens det først sker ved 3½ års alderen hos hest. Det sker omtrent samtidig med frembruddet af den bagerste permanente kindtand. 10 En af disse tænder er derfor normalt til stede uanset dyrets alder, og sammen udgør de et godt grundlag for studiet af aldersfordelingen i materialet. Tændernes udvikling og slitage bedømmes ved en form for pointgivning. Udviklingen fra tanden bryder frem, til slitagen påbegyndes, inddeles i 5 stadier (C, V, E, ½ & U.). Selve slitagen bedømmes vha. ca. 12 stadier (a-m), hvor a modsvarer en meget let slitage og m en meget fremskreden nedslidning af tanden. 11 Tandstudierne er kombineret med bedømmelsen af skelettets knogler. Knoglernes udvikling foregår efter et fastlagt skema, og tidspunktet for, hvornår kroppens forskellige knogler er færdigudviklede, varierer. Groft set kan de inddeles i tre grupper (tidlig, middel og sent) alt efter, hvornår de er færdigudviklede. I modsætning til tænder kan knoglerne fra det postkraniale skelet kun benyttes til at vurdere forholdet mellem unge og fuldt udvoksede individer. Ved 3-4 års alderen er samtlige af de benyttede knogler færdigudviklede. Tænderne nedslides derimod gradvist indtil dyrets død. Det skal pointeres, at der er tale om en relativ aldersbedømmelse. Den bedømte alder repræsenterer nærmere et udviklingstrin end en absolut alder. 10 Silver 1969:283ff. 11 Grant 1982:91ff. 8

10 C V E ½ U a b c d e f g h j k l m Figur 4a: Relativ aldersfordeling baseret på graden af slitage på den bagerste mælkekindtand (dp4 inf.). kvæg (n = 11) får/ged (n = 3) svin (n = 4) C V E ½ U a b c d e f g h j k l m Figur 4b: Relativ aldersfordeling baseret på graden af slitage på den bagerste kindtand (M3 inf.) kvæg (n = 18) får/ged (n = 1) svin (n = 6) Diagrammet figur 4a viser, at hovedparten af dp4 fra kvæg har en fremskreden grad af slitage (stadie j-k). Kun enkelte kalve er slagtet på et relativt tidligt tidspunkt. Modsat forholder det sig med svin. Her er samtlige dp4 forsynet med en forholdsvis let slitage (stadie d-f). Tænderne fra får/ged er med middel slitage (stadie f-g). Ser man på slitagen af den bagerste kindtand (M3), er det nogenlunde samme billede som det forrige (figur 4b). Tænderne fra kvæg udviser middel til svær slitage (stadie f-k), svin ingen til let slitage (stadie ½-d) og får/ged middel slitage. Som allerede beskrevet er udviklingen af tænderne forskellig fra art til art. Hos svin er de permanente kindtænder færdigudviklede omkring 1½ års alderen. Sammenholdt med den moderate slitage tyder dette derfor 9

11 på en begrænset slagtealder. Hos kvæg udviser størsteparten af tænderne derimod udpræget slitage. Hovedparten af de fuldt udvoksede dyr slagtes først i en høj alder, og de fleste kalve slagtes umiddelbart inden voksenalderen. Grundlaget for at bedømme fårets slagtealder er yderst spinkelt og vil nedenfor blive vurderet samlet for tænder og knogler tidlig middel sent tidlig middel sent A B C D tidlig middel sent tidlig middel sent Figur 5: Den relative aldersfordeling ud fra det postkraniale skelet. ufusionerede knogler fusionerede knogler. A: kvæg (n = 109), B: hest (n = 64), C: svin (n = 22) og D: får/ged (n = 20) På figur 5 ses andelen af hhv. færdigudviklede ( ) og ej fuldt færdige ( ) knogleelementer fordelt på tre stadier af dyrets første 3-4 leveår. De ufusionerede knogler angiver den andel af dyrene, som blev slagtet tidligt, midt under eller sent i opvæksten. Fordelingen af ufusionerede og fusionerede knogler hos kvæg (A) og svin (C) stemmer godt overens med det billede, som tegnede sig på baggrund af tænderne. Hovedparten af kvæget var fuldt udvoksede. Kun et fåtal helt unge kalve og enkelte kalve i en fremskreden alder er repræsenteret i materialet. Hos svin synes nærmest ingen dyr at være fuldt udvoksede, og gruppen af tidligt fusionerede knogler viser, at en ikke uvæsentlig del blev slagtet inden for det første leveår. Fordelingen hos hest (B) synes mere eller mindre identisk med fordelingen hos kvæg, idet hovedparten (68%) af dyrene blev adulte. Tandmaterialet synes at bekræfte dette, idet kun et fåtal mælketænder fra hest er identificeret. Fåret (og geden) synes som svin overvejende slagtet som unge dyr, og kun et fåtal (repræsenteret ved en enkelt M3) synes fuldt udvoksede. Alt i alt ses der således en markant forskel mellem de store og de mellemstore dyr. De store dyr har fået lov at leve betydeligt længere. 10

12 Sandsynligvis skyldes dette, at de har været brugt enten som avls- eller trækdyr. Kvæget kan desuden have været benyttet som malkekvæg. De mindre dyr har derimod været holdt som køddyr. Når dyrets vækst stopper, slagtes det. Kun de første leveår opnås tilstrækkelig forøgelse af kødvægten, til at det kan betale sig at fodre på det. Normalt er pattedyrshannen større end hunnen. Derfor er det i tilfælde af et stort materiale ofte muligt at adskille dem ud fra mål på visse knogler. Desværre er grundlaget for en sådan analyse ikke til stede i det pågældende materiale, og det er derfor ikke muligt at vurdere forholdet mellem de to køn. Mankehøjden hos kvæg er bedømt ud fra mellemhåndsknogler (Mc III/IV). Den faktor, hvormed man udregner mankehøjden, er forskellig kønnene imellem. Derfor er det nødvendigt at kønsbedømme knoglerne. De benyttede formler 12 er: 1) Diaphysens mindste bredde/største længde 100 2) Proximal bredde/største længde 100 For førstnævnte formel gælder det, at en opnået værdi hhv. over og under 16,5 repræsenterer hhv. hanner og hunner. For den anden formel er værdien 29,5. Kun 2 mellemhåndsknogler fra materialet kan benyttes. Den ene har værdien 14,1 og 27,1 og er derfor bedømt som en hun. Den anden knogle kan kun bedømmes vha. formel 2, da diaphysen er lettere beskadiget. Den har værdien 30,3 og bedømmes som en han. Mankehøjden beregnes ved at gange knoglens længde med en faktor. 13 Koen fra Egå har da en beregnet mankehøjde på 107 cm, og tyren/studen en højde på 120 cm. For hest kan mankehøjden beregnes ud fra 3 knogler. En underarmsknogle (radius), en mellemhåndsknogle (Mc III) og en mellemfodsknogle (Mt III). For beregningen gælder, at knoglens laterale længde ganges med en udregnet faktor. 14 Hos hest skelnes ikke mellem kønnene. Den beregnede mankehøjde for de tre knogler er: 125, 124 og 129 cm. De to førstnævnte knogler er fra samme fund (x335), og det kan ikke udelukkes, at de er fra samme dyr, da den beregnede højde er meget ens. Der forekommer desværre ikke hele målbare knogler fra svin, får/ged og hund, hvorfor mankehøjden for disse dyr ikke kan beregnes. Sammenfatning På trods af usikkerheden omkring vægtningen af de enkelte arter i materialet giver det en række oplysninger omkring husdyrholdet på en vikingetidig landbebyggelse, beliggende tæt ved et efter datiden større bysamfund. Kvæget synes at have haft en dominerende rolle. Hovedparten af dem er slagtet i en relativ sen alder, hvilket tyder på, at de har indgået i produktionen som avls- og trækdyr og muligvis som malkekvæg. Den beregnede størrelse på et enkelt dyr af hvert køn er hhv. 107 og 120 cm 12 Mennerich 1968:11f. 13 Matolsci 1970:113. For køer er den 6,05 og for tyre/stude 6, Kiesewalter De benyttede faktorer er: Radius 4.34, Mc III 6.41, Mt III

13 med koen som den mindste. Svinet synes som kvæg at have spillet en væsentlig rolle. I det soldede, og derfor mest pålidelige materiale, overgår den antalsmæssigt kvæget. Samtlige svin synes slagtede, før de var fuldt udvoksede. Svinet synes altså holdt med produktion af kød for øje. Dette gælder også får, som dog synes at have spillet en underordnet rolle på pladsen. Hestens betydning er mere vanskelig at bedømme. Ud fra det soldede materiale synes hestens rolle at være underordnet, mens den ud fra det soldede materiale har været omtrent lige så hyppig som kvæget. Hvorvidt udgravningsmetoden er ansvarlig for den store forskel mellem de to materialer, er dog ikke helt sikkert, men noget tyder dog på, at det forholder sig sådan. Hovedparten af hestene blev slagtet fuldt udvoksede, og de har sikkert været anvendt som trækdyr og rideheste. Snitspor på nogle af knoglerne viser dog, at de også har fungeret som slagtedyr. Samhandel mellem Århus og Egå? Under Moesgård Museums udgravninger i 1960 erne blev der fremdraget en betydelig mængde knogler fra Århus midtby. Heraf er ca knogler knyttet til vikingetiden og tidlig middelalder. 15 Den sene del af bebyggelsen fra Egå Gymnasium og den tidlige del af det undersøgte Århus-materiale er altså samtidige. Overordnet set er der både forskelle og ligheder i materialerne. Således er fordelingen af husdyr meget ensartet bedømt ud fra antallet af fragmenter. I det soldede materiale fra Egå Gymnasium udgør svin, kvæg, får/ged og hest hhv. 42,2%, 31,4%, 20,7% og 3,7%, mens fordelingen i materialet fra Århus er 39,2%, 38,5%, 18,6% og 2, 8%. Som ved Egå Gymnasium er hovedparten af svinene og får/geder desuden slagtet ved samme alder. En af de store forskelle ses ved hesteknoglerne. Egå-materialet udviser et fåtal af bearbejdede knogler, mens afsavede øvre og nedre ledender er karakteristiske i Århus. Selve rørbenets krop har sandsynligvis været brugt i produktionen af benkamme o.l. 16 Diversiteten er langt større i Århus end ved Egå Gymnasium. I Århus er fundet 10 vilde pattedyrsarter, 14 fuglearter og 10 fiskearter. Det kan til dels skyldes forskelle i udgravningsmetode og materialernes forskellige størrelser. Dog udgør torsk en betydelig del af det samlede antal knogler fra Århus, mens kun 6 fiskeknogler er fundet i det soldede materiale fra Egå Gymnasium. Fisk synes derfor at have haft større betydning i byen. Da forudsætningerne for de to analyser har været forskellige, er mulighederne for en detaljeret sammenligning begrænsede. Eksempelvis gives der ikke oplysninger om slagtealderen for kvæg fra Århus. Det kunne være interessant at få undersøgt, hvorvidt der kunne være tale om slagtekvæg (ungdyr), da disse stort set mangler på bopladsen ved Egå Gymnasium. Da knoglematerialet fra Århus findes opbevaret på Zoologisk Museum, vil en sådan fremtidig undersøgelse være mulig. Dette understreger vigtigheden af at bevare alt udgravet materiale (Madsen 1985). 15 Møhl 1971: Møhl 1971:

14 Litteratur Chaplin, R.E. 1971: The Study of Animal Bones from Archaeological Sites. London/New York. Driesch, A. von den 1976: A Guide to the Measurement of Animal Bones from Archaeological Sites. Peabody Museum Bulletin 1. Cambridge U.S.A. Driesch, A. von den & J. Boessneck 1974: Kritische Anmerkungen zur Widerristhöhenberechung aus Längenmaßen vor- und frühgeschichtlicher Tierknochen. Säugetierkundliche Mitteilung 22, 4 s Grant, A. 1982: The use of tooth wear as a guide to the age of domestic ungulates. I: B. Wilson, C. Grigson & S. Payne (red.): Ageing and sexing animal bones from archaeological sites. BAR British Series 109, s Grayson, D.K. 1984: Quantitative Zooarchaeology: Topics in the Analysis of Archaeological Faunas. Studies in Archaeological Science. Orlando. Klein, R.G. & K. Cruz-Uribe 1984: The Analysis of Animal Bones from Archaeological Sites. Chicago. Landon, D.B. 1997: Interpreting Urban Food Supply and Distribution Systems from Faunal Assemblages: An example from Colonial Massachusetts. International Journal of Osteoarchaeology vol. 7, s Lyman, R.L. 1994: Vertebrate Taphonomy. Cambridge Manuals in Archaeology. Cambridge. Madsen, H.J. (1985): Opsamlingspraksis i danske udgravninger. I: Fynden i Centrum. Metodkonferens oktober Rapport RAÄ 1985:3, s Mennerich, G. 1968: Römerzeitliche Tierknochen aus drei Fundorten des Niederrheingebiets. München. Møhl, U. 1971: Et knoglemateriale fra vikingetid og middelalder i Århus. I: H. Andersen et al (red.): Århus Søndervold. Århus, s Payne, S. 1972: Partial recovery and sample bias: The results of some sieving experiments. I: E.S. Higgs (red.): Papers in economic prehistory. Cambridge, s Silver, I.A. 1969: The ageing of domestic animals. I: D.R. Brothwell & E. Higgs (red.): Science in Archaeology. London, s Vretemark, M. 2001: Om nyttan av nötdjur. I: Från stad till land. En medeltidsarkeologisk resa tillägnad Hans Andersson. Lund Studies in Medieval Archaeology 29. Stockholm, s

15 Bilag: Tabel 1 Fordelingen af knogler fra husdyr Får/ged (O.aries/C.hircus) Hest (E.caballus) Hund (C.familiaris) Kvæg (Bos taurus) Tamsvin (S.domesticus) * ** *** * ** *** * ** *** * ** *** * ** *** cornu calvarium mandibula dentes hyale atlas axis vert. cerv vert. thor vert. lumb sacrum vert. cocc. costae scapula humerus ulna radius mc I mc II 2 2 mc III 6 6 mc IV mc V mc III/IV carpale coxae femur patella tibia fibula mt I mt II 1 1 mt III mt IV 1 1 mt V mt III/IV tarsale mp phalanges sesam i alt * usoldet materiale ** soldet materiale ***samlet materiale 14

16 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 1/6 Anlæg: 82 (Kulturlag) Usoldet materiale Fund: x55-56, x68, x104, x & x191 NISP 32 45, , , ,90 1 1,41 71 vægt , , , , , MNI 3 42, , , , ,29 7 R , , , , ,00 R2 R3 6 18,75 1 5, , ,67 R4 2 6, , ,67 R , , , ,67 Anlæg: 339 (Kulturlag) Usoldet materiale Fund: x171, x233 & x391 NISP 62 49, , , ,60 1 0,80 1 0, vægt , , , , , , MNI 3 25, , , ,67 1 8,33 1 8,33 12 R , , , ,67 R2 1 1, ,54 R , , ,09 1 8,33 R4 8 12, , , ,00 R , ,23 1 4, , ,00 Anlæg: 340 (Kulturlag) Soldet materiale Fund: x652 NISP 76 31,15 9 3, , ,49 5 2,05 2 0, vægt , , , , ,31 7 0, MNI 4 30,77 1 7, , ,08 1 7,69 1 7,69 13 R , , , , , ,00 R2 1 1,32 4 3,92 3 6, ,00 R3 2 2, ,73 3 6,00 R4 4 5, ,11 4 8, ,00 R , , , ,00 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 15

17 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 2/6 Anlæg: 340 (Kulturlag) Usoldet materiale Fund: x170, x & x584 NISP 66 36, , , ,38 2 1,12 1 0,56 1 0, vægt , , , ,84 9 0, , , MNI 5 29, , , ,76 1 5,88 1 5,88 1 5,88 17 R , , , , , ,00 R2 2 3,03 3 5, , ,33 R3 9 13, ,33 1 2,94 1 6,67 R , ,00 1 2, , ,00 R , ,67 3 8,82 1 6,67 Anlæg: 81 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x47, x116 & x107 NISP 17 36, , ,28 1 2,13 1 2,13 47 vægt , , ,06 4 0,13 1 0, MNI 3 33, , , , ,11 9 R1 7 41, , ,00 R2 2 11,11 R3 3 17, , ,00 R4 2 11, , , ,00 R , , ,00 Anlæg: 83 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x92-93 NISP 27 62, ,26 3 6,98 2 4,65 1 2,33 43 vægt , , ,09 6 0, , MNI 2 28, , , , ,29 7 R , , , , ,00 R2 1 3, ,00 R3 5 18, , ,00 R4 3 11,11 R , ,00 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 16

18 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 3/6 Anlæg: 84 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x59 NISP 3 100,00 3 vægt ,00 25 MNI 1 100,00 1 R1 2 66,67 R2 R3 R4 R ,33 Anlæg: 386 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x NISP 10 66, , ,33 15 vægt , , , MNI 2 50, , ,00 4 R1 3 30, ,00 R2 2 66,67 R3 1 50,00 R4 1 33,33 R ,00 Anlæg: 392 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x197, x199, x207 & x NISP 8 26, ,00 2 6,67 1 3,33 1 3,33 30 vægt 410 8, , , , , MNI 2 25, , , , ,50 8 R1 4 50, , , ,00 0,00 1,00 R2 1 12,50 1 5,56 R3 1 12,50 1 5, ,00 R4 4 22,22 R , ,89 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 17

19 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 4/6 Anlæg: 498 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x289 NISP 2 100,00 2 vægt ,00 40 MNI 1 100,00 1 R1 1 50,00 R2 R3 R4 R ,00 Anlæg: 522 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x & x NISP 4 30, , , ,38 13 vægt , , , , MNI 1 25, , , ,00 4 R1 3 75, , ,00 R2 1 20,00 R ,00 R4 1 25, ,00 R , ,00 Anlæg: 548 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x293, x & x335 NISP 10 38, ,46 2 7,69 2 7,69 2 7,69 26 vægt , , , , , MNI 1 14, , , , ,29 7 R1 4 40, , , , ,00 R2 3 30, ,00 R3 1 10, ,00 R4 1 10,00 R , , ,00 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 18

20 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 5/6 Anlæg: 567 (Brønd) Usoldet materiale Fund: x350 & x NISP 14 40, ,14 1 2,86 35 vægt , , , MNI 1 25, , ,00 4 R1 5 35, ,00 R2 1 7, ,00 R3 3 21,43 1 5,00 R4 2 14,29 1 5,00 R , ,00 Anlæg: 569 (Brønd) Usoldet materiale Fund: 383 NISP 1 16, , ,33 6 vægt 60 68, , ,36 88 MNI 1 33, , ,33 3 R ,00 R2 R ,00 R ,00 R5+6 Anlæg: 272 (Grubehus) Usoldet materiale Fund: x155 NISP 6 17,65 3 8, ,71 3 8,82 34 vægt , , , , MNI 1 16, , , ,67 6 R1 1 16, , , ,33 R2 1 16, ,33 R3 2 33, ,18 R4 1 33,33 R , ,33 2 9,09 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 19

21 Bilag: Tabel 2 Anlægsvis kvantificering (udvalgte anlæg) 6/6 Anlæg: 472 (Grubehus) Usoldet materiale Fund: x216 NISP 1 20, , ,00 5 vægt 58 14, , , MNI 1 33, , ,33 3 R1 1 50,00 R2 R , ,00 R4 1 50, ,00 R5+6 Anlæg: 550 (Grubehus) Usoldet materiale Fund: 598 NISP 2 50, ,00 4 vægt 30 88, ,76 34 MNI 1 50, ,00 2 R , ,00 R2 R3 R4 R5+6 Anlæg: 1013 (Grubehus) Usoldet materiale Fund: x80-81 & x122 NISP 10 52, , ,53 1 5,26 19 vægt , , ,30 2 0, MNI 2 10, R1 2 20, , ,00 R2 1 16,67 R3 4 40, , ,00 R4 R , ,67 R1: Hoved (cornu, calvarium, mandibula, hyale, dentes) R2: Korpus (columna vertebralis, costae, sternum) R3: Øvre dele af forben (scapula, humerus, ulna, radius) R4: Øvre dele af bagben (coxae, femur, tibia, fibula, patella) R5+6: Nedre dele af benene (metapodia, tarsale, carpale, phalanges, sesamoidea) 20

22 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 21