FORORD 2 GENSTANDEN DER KOMPENSER MEST - FOR FLEST 3 HOLBERGHUS OM TOTALKOMMUNIKATION 5 AUNING BO- OG AKTIVITETSCENTER SELVVÆRD & LIGEVÆRDIGHED 8

Transkript

1

2 FORORD 2 GENSTANDEN DER KOMPENSER MEST - FOR FLEST 3 HOLBERGHUS OM TOTALKOMMUNIKATION 5 AUNING BO- OG AKTIVITETSCENTER SELVVÆRD & LIGEVÆRDIGHED 8 GRENÅ TOGMANDEN 11 DAN LIVSHISTORIEPROJEKT 12 SØLUND - IKT I ET LANDSBYFÆLLESSKAB 13 SOLBAKKEN IKT EN HOLDINDSATS 20 ÆSKEN IKT FORLØB 26 NØRRESKOV BO OG AKTIVITETSCENTER AT FÅ ORD OG BILLEDER PÅ SINE FRUSTRATIONER 31 FABOS S ELEKTRONISK LIVSHISTORIE 34 IKT PÅ SKOVBO - DEN GODE HISTORIE 37 Redigering, layout & grafik Bente Lindstrøm tlf info@grafisknetbutik.dk 1. udgave, 1. oplag. Jan Trykt i 200 eksemplarer 2

3 Forord 45 kursister har gennem 1½ år arbejdet med IKT (Information, Kommunikation og Teknologi). Kursisterne arbejder alle med borgere i alle aldre, der har forskellige typer af handicap. Intentionen med kurset var at udbrede kendskabet til IKT som hjælpemiddel samt at få skabt nogle netværk mellem kursisterne, således at de dynamiske processer holdes i gang. Alle kursister har formidlet deres viden om IKT i egen organisation og sat en mængde udviklingsforløb i gang. En del af disse forløb er beskrevet i dette materiale, således at andre kan få del i de mange gode ideer. Tak til alle kursisterne for en blændende indsats, tak til underviserne Michael Hjort-Pedersen og Ole Wriedt for inspirerende og engageret indsats og tak til styregruppen for god sparring. På Styregruppens vegne Carsten Andersen Projektleder Genstanden der kompenser mest - for flest Af Ole Wriedt og Michael Hjort-Pedersen Den hverdag, vi lever i, er i stigende grad præget af teknologi, præget på godt og på ondt. Teknologien optræder i arbejdssammenhænge, ved indlæring og i vores fritid. Også på området kommunikation har vi gennem de seneste år oplevet, hvordan teknologien betyder mere og mere. Og det er ikke kun i arbejdssammenhænge at denne udvikling sker, det er også på mellemmenneskelige niveauer. Mange af os styrker eksisterende sociale forbindelser ved eksempelvis s. Vi skriver simpelthen oftere og til flere, blandt andet fordi det nu er så nemt. Mange, især unge, mennesker står i hyppig kontakt med andre gennem blandt andet MSN Messenger, og på Internettet kan man finde frem til andre, der interesserer sig for det samme som en selv. Familiemedlemmer eller venner, der bor langt fra hinanden, kan via web-kameraer se hinanden, og vi har mulighed for at oprette digitale fotoalbum, så vi kan dele vore billeder og dermed oplevelser med andre. Disse og mange, mange flere områder præger i dag vores liv, og det er helt sikkert, at teknologiens betydning kun vil vokse i fremtiden. Teknologien nu Vores fornemmelse af, hvor betydende teknologien er allerede nu og i endnu højere grad vil blive det i fremtiden, betyder blandt andet, at vi har store forventninger til, at vore børn i skolen lærer at mestre computeren. Ikke kun lærer at skrive på den, men lærer at forstå de muligheder for kommunikation, indlæring, effektivitet, underholdning og sociale netværksdannelser, der allerede nu er en del af vores IT-hverdag, og som sagt i stigende grad vil præge vores tilværelse i fremtiden. 3

4 Mennesker med store funktionsnedsættelser Hvis man tager overskriftens ord for pålydende, vil man naturligvis gå ud fra, at netop gruppen af mennesker med store funktionsnedsættelser er blandt de, der først og fremmest bør have adgang til teknologi i hverdagen. Det kan man desværre ikke sige er tilfældet. Snarere tværtimod. Det er et faktum med rigtig mange forklaringer, hvor af nogle er: Teknologi inddrages de fleste steder kun i ganske ringe omfang i undervisningen af børn med store funktionsnedsættelser. Vore forventninger til den enkeltes muligheder for at profitere af IKT er små. De fleste værktøjer, der udvikles, retter sig mod mennesker uden funktionsnedsættelser. Der er generelt et lavt vidensniveau med hensyn til de kompensatoriske muligheder, der ligger i teknologien. Der er generelt et lavt vidensniveau om de særlige produkter, der er udviklet til blandt andet alternativ betjening af computeren. Den generelle viden om IKT blandt det pædagogiske personale på området er lille. Forståelsen for blandt andet behovet og mulighederne for at danne sociale kontakter og netværk via teknologien har ikke været tilstrækkelig, og der har ikke været samme pres som i normalområdet for at den skal prioriteres højt. Den enkelte har, på grund af sin funktionsnedsættelse, ikke haft mulighed for selv at tage initiativ til at komme i gang. Forståelsen for den enkeltes behov for individuel støtte til dels at udvikle de nødvendige færdigheder dels behovet for at være sammen med nogen, når teknologien anvendes, er i sin vorden. Betydningen af de sociale kontakter, der kan etableres uafhængigt af afstand og tid, er endnu ikke opnået. Naturlig del af en pædagogisk opgave Det er i sin vorden, at man ser det som en hel naturlig del af en pædagogisk opgave at sikre, at et menneske med store funktionsnedsættelser får den nødvendige støtte i det daglige. Kvalitetsskabende værktøj Med de IKT-kurser, som den specialpædagogiske verden i Århus amt har afholdt, har man taget fat på at sikre, at teknologien bliver et udviklende og kvalitetsskabende værktøj for den enkelte i hverdagen. Der er nu gået fire år, siden de første kurser så dagens lys, og når man følger den flittige debat, der sker på de e-konferencer kursisterne benytter til formidling indbyrdes, er det tydeligt, at IKT er mere end godt på vej til at blive redskaber i den pædagogiske hverdag og kompenserende teknologi for det enkelte menneske med funktionsnedsættelser. Der arbejdes med selvbestemmelse, der etableres pennevenner, der fremstilles livshistoriebæger, der arbejdes med at gøre livet mere overskueligt for den enkelte, der etableres nye former for samarbejde med pårørende, og de enkelte kursister gør et enormt og udbytterigt arbejde med at formidle såvel praktisk viden som pædagogiske overvejelser til deres kollegaer. Men først og fremmest har det daglige pædagogiske arbejde, hvor IKT har været en væsentlig del, vist de udviklings- og handlemuligheder mennesker med store funktionsnedsættelser tilbydes. Førerposition Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at Århus Amt med disse kurser har bragt sig i en klar førerposition med hensyn til at give mennesker med store funktionsnedsættelser adgang til en meningsfuld brug af den teknologi, der, såfremt den rette kvalificerede støtte er til stede, kan kompensere så meget for så mange. 4

5 Holberghus Om totalkommunikation Af Socialpædagog Margit Halkjær Kristensen Nogle af nøgleordene for den pædagogiske praksis her er struktur, ensartethed, genkendelighed, forudsigelighed og totalkommunikation. Børnene her har begrænset og meget mangelfuldt og stereotypt talesprog (ekkolali), men er meget visuelt stærke og bruger specielle kommunikationssystemer, som tilpasses den enkelte. Systemerne består af skematavler matchtavler forventningskalendere(ugeplan) og forskellige transportable systemer på badeværelser, i køkkener, til legeaktiviteter og på ture ud af huset. Alle børn har desuden en Pecsmappe, som primært bruges i forbindelse med spisning, men som også bruges til at udtrykke følelser og smerte og til valg af lege og spille aktiviteter. Vi bruger en kombination af piktogrammer ordbilleder boardmakers og digitale billeder af barnet selv i en given situation. Alle små daglige gøremål som toiletbesøg, spisning og legeaktiviteter skal visualiseres ved hjælp af barnets støttesystem. Systemer og struktur skal på længere sigt hjælpe barnet /den unge til højere grad af selvstændighed, selvhjulpenhed og mindre afhængighed af andre mennesker. Fælles viden Derfor ser jeg det som en fantastisk mulighed på IKT kurset at få en fælles viden, især omkring de forskellige former for kommunikation. Og at så mange forskellige institutionstyper er repræsenteret på kurset. Det gælder børn/ungeog voksenområdet og inden for dag/døgnområdet. Denne fælles viden har meget stor betydning hos os, når vi modtager nye børn og skal følge vores unge mennesker videre ud i vokseninstitutionerne, også i forbindelse med det daglige samarbejde med skoler og andre dagtilbud. Digitale billeder Vi har i løbet af 2005 prioriteret højt at få taget nogle gode digitale billeder af børnene i forskellige situationer både almindelige daglige rutiner men også på udflugter og feriekoloni. Billeder som printes ud og sætte i børnenes meddelelsesbøger (skole/hjem/holberghus). Det er med til at skabe en sammenhæng i barnets liv og give familien et indblik i børnenes dagligdag og giver mulighed for en snak om, hvad de oplever på skolen og på Holberghus. Jeg har erfaret på kurset, at netop gode digitale billeder er et vigtigt element for at komme videre med de andre programmer bla. Mediamixer. Digitale billedbøger Jeg har lavet et par digitale billedbøger i Mediamixer, som er et rigtig spændende program, hvor der kan sættes tekst og talebobler ind og indtales lyd og musik til egne fotos. Jeg har lavet en koloni billedbog for to af pigerne som de finder stor glæde ved at sidde og bladre rundt i og snakke om alle de spændende oplevelser. Jeg arbejder i øjeblikket videre med at tilslutte 0-1 kontakter og touchskærm, da en af pigerne har brug for meget voksenstyring til at bruge den almindelige mus og tastatur. Vi håber på sigt, at computeren kan blive en mere selvstændig aktivitet for flere af børnene. 5

6 Nyt barn Sebastian Sebastian er en glad og tillidsfuld dreng på 11 år. Han er en dreng med autisme og retardering. Han har intet talesprog og er helt døv. Han sanser sin omverden ved at ligge sig på gulvet rulle fra side til side og klappe, mens han siger høje lyde enten lyde eller grædende/ klynkende lyde. Det er spændende og en stor udfordring for mig som hans kontaktperson at lære ham at kende og finde hans styrker. Inden han flyttede ind hos os, var vi på besøg på hans tidligere opholdssted, og fik en masse nyttige oplysninger. Især var det vigtigt, at vi kunne overføre hans måde at kommunikere på. Han kommunikerer ved hjælp af boardmakers og forstår brugen af skema og pecsmappe. Han bruger desuden også lidt tegn til tale. Jeg har haft stor glæde af min viden fra kurset, især det nye boardmaker program er blevet flittigt brugt. Jeg startede helt fra bunden af, og har lavet masser af boardmakers til alle daglige gøremål og nogle specielle til busture ud af huset og andre aktiviteter. Derudover har jeg printet de mest brugte tegn og hængt op på hans tavle, så også programmet Tegn clip art har været i gang. Vi er mange ansatte så det har været en vigtig opgave for mig at få formidlet videre til andre, hvordan vores nye beboer kommunikerer med omverdenen og hvad der kan tages højde for ved utryghed og evt. uhensigtsmæssig og udadrettet adfærd. Sebastian har svært ved at forstå, når en sjov og dejlig aktivitet er forbi, og reagerer med gråd og udadrettet adfærd. Hvis det er på tur uden for Holberghus - kan et billede af bussen give ham ro og tryghed, bagefter et billede af Holberghus. Således kan vi hurtigt ved hjælp af transportable systemer visualisere for ham, hvad der skal ske netop nu, og hvad der skal ske bagefter. Hvis det er på afdelingen, det foregår, kan et pausesymbol eller et symbol for en anden legeaktivitet give ham ro og vished for hvad det skal ske bagefter. Sebastian står meget tidligt op om morgenen allerede før 6 og går ind på andre børns værelser og ligger på gulvet og klapper. Her kan et sovesymbol måske give lidt morgenro i afdelingen derfor har min kollega lavet meget store soveboardmakers og pausesymboler, som også kan ses i halvmørke. Skriv med symboler - opskrift til Kristine Vi fik på kurset i november vist et nyt program Skriv med symboler. Det er et fantastisk program- hvor man blot skriver en tekst- så popper symbolet op ovenover. Symbolerne er de samme som i boardmaker, og er derfor kendte af børnene i forvejen. Det er desuden meget enkelt at overføre egne digitale billeder til programmet Jeg havde blot på daværende tidspunkt lidt svært ved at se hvordan det kunne anvendes hos os. Men da en kollega fortalte om sit nyligt overståede handlemøde og et mål som var sat op i forhold til en aktivitet i køkkenet - nemlig at lave mad sammen med Kristine - da tænkte jeg straks på netop Skriv med symboler. Min kollega lavede en kladde, og vi fik ved fælles hjælp lavet en rigtig fin madopskrift til Kristine på Bøf med løg og salat. 6

7 Jeg har efterfølgende lavet en opskrift på pølsehorn efter samme princip. Pølsehorn er en af favoritterne i afdelingen, så mon ikke det bliver en succes. Nu glæder jeg mig til at afprøve opskrifterne igen og høre om det fungerer i praksis eller om der skal finjusteringer til. Herbor Herbors formål er at give mennesker med kognitive handicaps mulighed for at kommunikere via Internettet ved at gå ind på kan der findes yderligere oplysninger om programmets muligheder og de pædagogiske overvejelser, der ligger bag. Jeg har oprettet min egen hjemmeside i en prøveperiode på ½ år og har afprøvet de forskellige muligheder, der er i programmet. Det har været en positiv oplevelse og en rigtig sjov og nem hjemmeside min familie har været flittige brugere og har især moret sig over at sætte sjove billeder ind og skrive tekst til. Og at få den indbyggede talemaskine til at tale engelsk og udtale meget svære ord feks. Constantinopolitanerinde. Jeg har givet mine kollegaer en opgave til min Herbor side og har lavet en opskrift på, hvordan billeder sættes ind og der skrives tekst til (bilag 3) Det er ca. halvdelen af min kolleger, der har afprøvet opskriften og de har i gennemsnit brugt 4-5 min på opgaven, det syns jeg er et flot resultat. Det giver mig et fingerpeg om, at det kan lade sig gøre rent praktisk at oprette en eller flere hjemmesider til vores unge mennesker idet de i starten har brug for meget hjælp både til at få taget nogle gode billeder, men også til at overføre billeder til deres egen private side, og hjælp til at sende s til familie og venner. Vi har derfor oprettet et skole abonnement. Det koster 2000 kr. for et år og giver vores beboere muligheden for at afprøve systemet ½ år hver især. Disse prøveperioder vil kunne give forældre og andre pårørende en mulighed for også at afprøve systemet, og eventuelt fortsætte det personlige abonnement, hvis det viser sig at blive en succes. Implementering at IKT På et forældremøde i foråret, var min første formidlingsopgave at fortælle om IKT kurset og det overordnede formål med det. Jeg var rystende nervøs og havde i den anledning lavet et lille mediamixer projekt med billeder tale og musik lagt ind. Jeg opfordrede forældrene til at komme med egne digitale billeder, så jeg kunne lave personlige bøger til det enkelte barn. Det blev meget positivt modtaget, og jeg var lidt stolt over at være eksperten. Vi har på kurset fået præsenteret en mangfoldighed af rigtig mange gode og sjove programmer og hjælpemidler. Det har for mig også betydet, at jeg skulle vælge noget fra enten fordi jeg synes det var for svært at gå til men også fordi det ikke lige har ramt den gruppe af børn/ unge jeg pt. arbejder med. Derfor har det været godt, at der har været nogle måneder mellem hver kursusgang, så der har været mulighed for at vælge til og fra og afprøve programmerne i praksis. Jeg i gang med at installere spille- og legeprogrammer på vores børnecomputer, noget som for mig ville være en helt umulig opgave for et år siden. Jeg har personligt haft rigtig meget ud af kurset har meget med i rygsækken og glæder mig meget til at arbejde videre med tingene. Vi ved alle, at IKT er i en rivende udvikling og denne udvikling bliver spændende at være en del af. Holberghus er en døgninstitution under Århus Amt, oprettet efter servicelovens 51. Holberghus tilbyder døgnophold og aflastningsophold til børn og unge (0 til 18 år) med vidtgående og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er i alt 3 afdelinger: Aflastningen, Kometen og Stjernen. 7

8 Auning Bo- og Aktivitetscenter Selvværd & Ligeværdighed Af socialpædagog Charlotte Mathiesen. Indledningsvis vil jeg beskrive et par hverdagshistorier, der viser 2 sider af den it-verden, vi befinder os i, og som er udgangspunktet for at vi har valgt at sende en medarbejder på IKT-kursus. Her bor 22 voksne som alle har brug for særlig støtte, fordi de er udviklingshæmmede eller har et fysisk handicap. Beboerne er meget velfungerende og har i høj grad både krav på og et stort ønske om at leve et så autentisk liv som muligt. Livet leves, ligesom i alle andre hjem, på godt og ondt. Informationsstrømmen i hverdagen Verden er åben som aldrig før. Informationsstrømmen vælter ind over os, og vi skal selv stå af og på. Det betyder, at mange ting bliver mere indviklede og svære at gennemskue. Et eksempel på dette er, da nogle beboere og jeg fornyelig skulle købe en videoprojektor til Aktivitetscenteret. Vi startede selvfølgelig med at gå på jagt på nettet. Ret hurtigt viste det dog sig, at vi slet ikke kunne bunde i den informationsflod, der mødte os her; projektorer i alle størrelser, med mange forskellige opløsninger og prisniveauer. Derudover var der lærreder i mange forskellige mål og kvaliteter, for slet ikke at tale om de forskellige muligheder for ophængninger Vi brugte tid på at sammenligne og snakke, men det blev for uoverskueligt for os, så vores søgen endte ved det kendte og trygge. Vi ringede simpelthen til en konsulent fra det firma, hvor vi plejer at købe it-udstyr. Han kunne hjælpe os til at sortere i alle informationerne. Jason Watt og ham fra Tyrkiet En anden oplevelse, som også fortæller hvor stor verden er blevet, handler om Sussie. Sussie har sammen med bofællesskabet været på tur til Jyllandsringen. Her har hun mødt Jason Watt, og med stor frimodighed talt med ham. Hun går ofte ind på hans hjemmeside og finder ud af, hvor han nu kører løb, samt sender ham en mail. Nogen gange møder Sussie på arbejde med et særligt smil om munden, og så ved vi, at nu har enten Jason Watt svaret på hendes mail, eller også har hun igen SMS et med bartenderen fra det hotel i Tyrkiet, hvor bofællesskabet holdt sommerferie. Ja, - kommunikationen går i sandhed over alle grænser, og teknologien har givet os alle nye og mere lige vilkår for at kommunikere, hvad enten vi bor i bofællesskab eller et parcelhus. Min erfaring med IKT arbejdet er, at det er denne lighed, der kan give vore beboere en større mulighed for at være en del af samfundet, og dermed opleve voksende selvværd. Når de sidder og chatter på nettet, sender SMS, eller får hjælp til at bestille et rejsekatalog på nettet, så får de oplevelsen af at kunne det som alle andre kan, og som alle andre taler om. IKT og ligeværdighed i praktis Efter at have været på IKT-kursus, har jeg fået mod til at gå ud af en ny vej. Jeg oplever ikke, at jeg er nået i mål, men jeg vil gerne vandre videre sammen med vore beboere og personale, fordi vi sammen oplever en helt ny form for ligeværdighed. 8

9 Jeg vil gerne beskrive nogle af vore oplevelser her, fordi de viser, at det ikke handler så meget om teknisk viden og kunnen, men som sagt mere om at gå på en vej sammen, hvor vi hver især lærer af hinanden og os selv undervejs. I April startede vi vores eget aktivitetscenter op. Det var en drøm, der gik i opfyldelse for os, fordi vi gerne vil støtte beboerne i at have stor indflydelse på egen arbejdsplads. Derfor var det også oplagt, en del af arbejdsopgaverne blev IKT-opgaver. Grafisk materiale Vi IKT ere har mange gode stunder foran skærmen, og vore arbejdsopgaver er mangeartede. Blandt andet fremstiller vi de forskellige plancher, foldere, invitationer og løbesedler, der i årets løb er brug for i Bofællesskabet. Ligeledes har vi har et tæt samarbejde med rejseudvalget, således at vi, når rejserne for det næste år er blevet bestemt, kan lave et flot illustreret rejsekatalog med appetitvækkere fra årets rejsemuligheder. Den dag rejsekataloget udgives er der små drinks og kataloget bliver læst op. Digitale billeder Et andet område, hvor vi er kommet godt i gang er med hensyn til digitale billeder. IKT-holdet sørger for at der løbende bliver taget billeder både til hverdag og til fest. Når kameraet er fuldt, sorterer vi grundigt i billederne, så det kun er de bedste vi gemmer. Disse sorterings-snakke er nogle af de bedste vi har. Vi lytter til hinanden og lærer, hvad der er vigtigt for os hver især. Beboerne giver mig et indblik i deres verden, når jeg ser, hvad de synes, det er værd at gemme og hvad der skal kasseres. En fest eller en skovtur kan opleves fra mange skæve vinkler, og det at tage en snak om, hvad der er godt eller knapt så godt ved billederne, gør oplevelsen fra festen eller skovturen mere personlig, og pludselig sidder vi og taler om, hvad vi hver især synes er vigtigt i livet. Det er stort! Desuden giver det nogle rigtig gode grin Feriedagbog På ferieturene er der nogen, der selv har kamera og tager rigtig mange billeder. For andre er det svært selv at få taget billederne, men det er rart at have nogle, når familien og vennerne spørger til ferien. Derfor udgav IKT-holdet i sommer deres første feriedagbog. Nogle beboere var på Fyn sammen med 2 personaler. Da turen var slut fik IKTholdet deres dagbogsnotater samt et kamera fuldt af billeder. Efter at have sorteret i billederne, skrevet notaterne ind og sat de rigtige billeder sammen med teksten, kunne deltagerne få en feriedagbog. Desuden lavede Mads fra IKT-holdet en bog i Mediamixer, hvor han viste nogle af billederne, og havde lavet hotspots med sjove kommentarer. Bogen er blevet brændt som en CD, så hvis man ikke kan læse, kan man alligevel se billeder fra ferieturen og høre kommentarer til. Jeg havde undervist IKT-holdet i Mediamixer, og var med på sidelinjen når teksten skulle rettes til, men ellers var det faktisk et helt færdigt produkt, som Mads havde lavet og kunne leverer til feriedeltagerne. Dette koncept vil vi gerne udvide og øve os i. Det var et forløb, hvor alle fik noget godt med sig videre på vejen, noget som havde betydning for både dem der fremstillede og modtog produktet. Ligesom de pårørende fik en ny mulighed for at høre eller se med om ferieturen. Foredrag - IKT- Hvad skal vi bruge det til? Højdepunktet indtil nu i vore 9 måneder som IKT ere har været at holde et foredrag. En gang årligt mødes pædagoger fra forskellige institutioner i det nordlige Århus Amt. Og i år blev vi blev bedt om, at holde et foredrag om IKT - Hvad skal vi bruge det til? Vi samarbejdede med 2 af mine medkursister og ca. 25 var fremmødte. 9

10 Nerverne var noget urolige, inden vi begyndte, det var jo noget nyt at se så mange pædagoger samlet på et sted, og så oven i købet skulle undervise dem. Men vi tændte vore 3 computere og projektor, hvorefter jeg først fortalte lidt om vore oplevelser med digitale billeder. Bagefter viste Mads sin feriedagbog i Mediamixer, og Per og jeg viste live, hvor nemt og hurtigt man kan lave en bog i Mediamixer. Når der blev stillet spørgsmål skiftedes vi alle til at svare, og til slut fik vi en stor klapsalve med på vejen. Det var en stor dag, hvor vi var et team og kunne hjælpe hinanden indbyrdes. Vi vil gerne holde flere foredrag, og hører gerne fra interesserede. Holdsætning og dagens program Arbejdsdagen på Aktivitetscenteret starter hver dag med holdsætning og gennemgang af dagen. Vi har længe haft en almindelig kalender, hvor vi har skrevet og streget over i, men det har haft flere ulemper. Nogle af dem var af rent praktisk art så som, at det er svært for beboerne at læse hurtigt skrevet håndskrift, og at kalenderen kun kan læses af en person af gangen. Derudover oplevede vi ofte, at nogle af beboerne kom hen til os og spurgte, hvad der stod i kalenderen at de skulle. De blev afhængige af os på en unødig måde, og vi oplevede ligeværdigheden blev tåget. Derfor har vi nu, som tidligere fortalt, indkøbt en projektor. Hver morgen når vi tilslutter den vores PC, kommer der en dagsplan med billeder af alle, samt den opgave de har den dag. Billederne giver de samme informationer til alle, uanset om man kan læse eller ej. Desuden bruger vi nu kun kalenderen fra Outlook, og den bliver også læst højt hver morgen. Positive effekter Dette medfører flere positive effekter hvoraf de 3 vigtigste er: Vores arbejdsdag starter med et ligeværdigt møde, fordi vi alle ser og hører det samme uanset om vi har handicap eller ej. Alle kikker på det samme lærred og skal ikke kikke over pædagogens skulder for at læse med. Pædagogen fremstår dermed ikke som den, der har svar på alle dagens gøremål, men som den der formidler et fælles projekt, nemlig den kommende arbejdsdag. Alle kan I løbet af dagen selv gå ind på computeren og se morgenplanen, dermed behøver beboeren ikke spørge sig frem, men kan derimod selv, ligesom alle andre, søge og finde de informationer vedkommende har brug for. PC en står derfor altid fremme på standby, og alle har dermed også mulighed for at tilføje og checke i kalenderen. Ugeplanens tilblivelse Selve udarbejdelse af ugeplanen er også et fælles projekt, hvor alle giver sit til processen. Hver fredag morgen har pædagogerne et udspil til den kommende uges arbejdsprojekter og holdsætning. Dette bliver forelagt og drøftet i de arbejdsgrupper, hvori det er relevant, således at alle får et indblik i ugen der kommer, og kan give sit besyv med. Fredag eftermiddag bliver ugeplanen så lavet og lagt ind på computeren med de passende billeder. Dette er efterhånden blevet et helt ritual, hvor Pia og jeg starter med at tænde computeren og gå i gang. Derefter kommer flere til, og vi sidder ofte 7-8 personer rundt om bordet, og flytter rundt på billeder og navne, så næste uge kommer til at passe med planen. Det er en meget positiv måde, at runde ugen af på, at vi sammen kan begynde at glæde os til ugen, der kommer. Alle kan være med fordi vi arbejder i billeder, og alle kan genkende eget navn, og måske endda i løbet af processen lære at afkode flere ord og bogstaver. 10

11 IKT & det ligeværdige møde Med dette praktiske indblik i hverdagsscener fra Auning Bo- og Aktivitetscenter håber jeg, at have gengivet nogle af de fantastiske muligheder som teknologien bringer med sig. Det er min erfaring, at det er uden sammenligning det bedste middel til et ligeværdigt møde, fordi det skaber en ramme der også med et pædagogisk udtryk kan kaldes det fælles tredie. Hvis vi tør gå ind i rummet, kan vi møde hinanden på en ny og lærende måde, fordi kommunikationen bliver lettere via billeder og hjælper på vej til at give udtryk for det, der måske ikke kan siges med ord. Om Auning Bo & Aktivitetscenter. Her bor 22 voksne som alle har brug for særlig støtte, fordi de er udviklingshæmmede eller har et fysisk handicap. Beboerne er meget velfungerende. Togmanden fra Grenå Af Ingelis Søvik Johnny bor i sin egen lejlighed og får bostøtte 2 gange om ugen. Det, vi laver sammen med Johnny, handler i høj grad om samvær og hjælp til selvhjælp. Johnny er meget interesseret i alt, hvad der har med computere, musik, tog og rejser at gøre. Han er eminent bag en computer og har det sidste nye i udstyr. Johnny har mange forskellige programmer, som han selv installerer og lægger i forskellige mapper. Hans system er helt specielt og meget detaljeret. Det er fascinerende at sidde ved siden af ham og se, hvordan han lige præcis kan finde sine filer frem fra sit avancerede system. Blandt andet har han en kæmpe lydsamling og har flere mapper fyldt med ikoner. Både fra tidligere udgaver af Windows, men også helt hjemmelavede. Johnny var meget interesseret i at lave en mediamixer bog om tog, som har hans store interesse så det gik vi i gang med. Udstyret vi har brugt Johnny har sin egen computer, højttalere, mikrofon, scanner, internetforbindelse, e- mail adresse samt en hel masse billeder - så han må siges at have det udstyr, der skal bruges for at gå i gang med programmerne. På et besøg introducerede jeg Mixwares hjemmeside for ham, da jeg havde en ide om, at han kunne profitere af dets mange muligheder. Hvad gjorde vi Ved første besøg blev Johnny med det samme fanget af eksemplerne på hjemmesiden og downloadede straks programmet i en 30 dages prøveperiode. Min tanke var, at Johnny så selv kunne prøve sig frem med programmet indtil mit næste besøg hos ham. Ved andet besøg havde Johnny modtaget sin adgangskode, og havde registreret sig som bruger. Han havde endda også købt sig en licens. Og så var han ikke kommet længere. Han havde behov for at få demonstreret hvordan, det skal gøres. Det, der for alvor fangede hans interesse, var at lave bogen. Specielt var det, at der kunne lægges lyd på siden, et stort hit. Johnny fandt de billeder, han ville have i bogen, og lagde også lyden på og så så vi bogen igen og igen. 11

12 Ligeværdighed Forløbet med Johnny har på alle måder været ligeværdigt. Johnny kender alle kommandoer og taster i forvejen, så det nye, jeg har kunnet bidrage med, har været entusiasme og interesse i forhold til det arbejde, han allerede kan med en computer. Samt at jeg via IKT-kurset har kunnet bidrage med nogle programmer, som Johnny har fundet interessante og selv har kunnet gå i gang med. I hvert fald efter at have fået instruktion i, hvordan programmerne skal bruges. Johnny er rigtig god til at fange ideen bag programmet, han vil gerne lære nyt, og han vil også gerne lære fra sig. Samværet Hos Johnny har det været meget spændende og inspirerende at introducere programmerne Mediamixer og Herbor, da det har givet en ny dimension i samværet med ham. I forløbet med Johnny har det været en succes at bruge programmet som et nyt arbejdsredskab i forhold til samværet omkring det fælles tredje. Dan Livshistorieprojekt Af Ingelis Sørvik Dan bor i sin egen lejlighed sammen med sin kæreste. Vi tager på besøg hos Dan hver uge, hvor vi yder bostøtte til ham. Derudover bliver Dan og hans kæreste inviteret med bofællesskabet til de aktiviteter, der foregår der. Dan er sammen med sin kontaktpædagog i gang med at lave livshistorie. Det foregår på den måde, at de tager ud og besøger hans familie, de steder, han har gået i skole, og forskellige andre steder, der har betydet noget for ham. Der bliver skrevet en tidslinie med de begivenheder, der har og har haft betydning for Dan i hans liv indtil nu. Der bliver også skrevet en tekst, der handler om disse besøg, samt taget billeder af personer og steder der har betydning. Hele teksten og billederne bliver sat ind i en mappe, som Dan får til at lægge på sit sofabord. Derudover bliver hele hans skrevne livshistoriebog lagt ind i en mediamixerbog. Ideen Ideen med at lave en mediamixerbog i forhold til livshistorien, har været at lave et supplement til det skrevne sprog. At give Dan mulighed for selv at kommentere billederne har været med til at give ham en stor fornemmelse af ejerskab, blandt andet ved at se billederne og høre sin egen stemme. Tilblivelsen Dan har selv siddet ved computeren og arbejdet med at give knapperne forskellige farver + kontrastfarver, når musen føres ind over. Knapperne og projekterne bag knapperne er også udformet ud fra Dans ønsker om musik og indtalte kommentarer. Resten af arbejdet med mediamixerbogen har jeg stået for. Det udstyr, vi har brugt hos Dan, er bofællesskabets computer og udstyr, da han ikke selv har en computer. Udstyret er en bærbar computer med Mediamixerprogrammet lagt ind + en mikrofon, samt forskellige billeder, der er lagt ind i mapper på computeren. Musikken fandt vi i Dans og kæresten s cdsamling. Dan har fået en cd med sin livshistoriebog på, så han kan tage den med og vise den på samme måde som den skrevne mappe, i hvert fald hos dem, der har en computer. 12

13 Mediamixerbogen: Bogen åbner med en menu med forskellige knapper, som Dan har valgt: Min barndom, - Mit arbejde, - Stamtræ, - Fiskeri, - Min hverdag, - Livshistorien I eksemplet er knapperne Min barndom, Fiskeri og Min hverdag aktiveret. Bofællesskaberne i Grenaa Bo- og Aktivitetscenter består af 2 bofællesskaber, samt 9 beboere som vi yder bostøtte til i deres egne lejligheder. Sølund - IKT i et landsbyfællesskab Af Arend de Boer og Michael Jahn, Sølund Skanderborg Følgende er historien om, hvordan vi er gået i gang med at anvende computeren i vore beboeres dagligdag. Vi vil beskrive, hvordan vi er kommet i gang, og hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, i et prøveprojekt, som vi har lavet for nogle af beboerne. Vi vil også fortælle, hvordan vi har tænkt os at arbejde videre med IKT i boenheden og på resten af Sølund. Indledende overvejelser Vi håber, at læseren kan undgå nogle af de fejl, vi har lavet og samtidigt blive lige så begejstret for computerens muligheder, som vi er blevet. Men før vi går i gang med de ovennævnte beskrivelser, er det vigtig meget kort at fortælle, i hvilken kontekst vi befinder os (hvilke brugere arbejder vi med, og hvem er vi). Efterfølgende vil vi fortælle, hvilke overvejelser der ligger bag vores valg at introducere computeren til nogle af vore brugere. Vi mener, at dette hvorfor spørgsmål er meget vigtigt, fordi computeren ikke er et mål i sig selv, men et middel for noget andet. Hvem er vi Vi er to medarbejdere i en boenhed på Sølund. Vores forudsætninger med hensyn til computere er noget forskellige. Den ene af os kan beskrives som: næsten nørdet med et stort kendskab til computere, mens den anden kan beskrives som sent tilkommet autodidakt. Vi arbejder i en af Sølunds specialafdelinger, hvor der bor i alt 17 beboere. Vore beboere er udviklingshæmmede voksne med et udviklingsniveau (her tænkes især på de kognitive evner) mellem ca. 3 måneder og 6 år. Ud over udviklingshæmningen er beboernes adfærd præget af stor motorisk uro, nogle gange udadrettet adfærd og i nogle tilfælde autistiske træk. Boenheden er delt op i to huse, og husene er inddelt i grupper med 2 eller 3 beboere. Nogle få beboere tager del i Sølunds centrale aktivitetstilbud, men de fleste af boenhedens beboere er hjemme hele dagen, fordi det har vist sig, at miljøskiftet har en negativ indflydelse på dem. Sølund er en døgninstitution, og vi taler normalt om vores beboere, men da de her ting jo ikke relaterer sig snævert til bostedet, har vi udskiftet beboere med det mere almene udtryk bruger, de steder, hvor det ikke har betydning for sammenhængen. Hvorfor IKT? Som beskrevet ovenover mener vi, at det er vigtigt at finde svar på dette spørgsmål, inden man går i gang med at bruge computeren i arbejdet med 13

14 f.eks. udviklingshæmmede mennesker. Hvis man har gjort sig nogle overvejelser omkring hvorfor spørgsmålet, kan man i højere grad skræddersy en computer til en bruger eller en gruppe af brugere. Personalet vil få mere lyst til at arbejde med brugeren ved hjælp af computeren, og det er lettere at undgå faldgruben, som kan kaldes for computeren er løsningen på alle problemer. Hermed er det også sagt, at der findes brugere, som ikke vil have megen gavn af at bruge en computer. Vores introduktion af computeren i boenheden har taget udgangspunkt i følgende (hinanden overlappende) overvejelser: - Kan computeren bruges som fælles tredje? Herved mener vi, at det er vigtigt, at computeren kan blive et slags samlingspunkt for brugerne og personalet, hvor man får noget fælles at snakke om. Computeren må ikke blive noget, man kan blive væk i, (her tænkes især på udviklingshæmmede med autistiske træk). Denne overvejelse har blandt andet gjort, at vi i vores prøveprojekt bevidst har valgt at sætte computeren op på en måde, som gør, at der af og til er brug for lidt hjælp og støtte. 1. Kan computeren hjælpe med at holde styr på livshistorien i ordets bredest tænkelige betydning? 2. Kan computeren give nogle værdifulde oplevelser? 3. Kan computeren bruges som leg/ underholdning? 4. Kan computeren bruges til læring/udvikling Som følge af vores beboernes store behov for nærvær og samvær har det først nævnte kriterium været det vigtigste for os, men de andre kriterier har selvfølgelig også haft en betydelig indflydelse. Opstarten Det stod tidligt klart, at IKT var noget, man fra boenhedens side ønskede at satse på. Dette medførte, at den ene af os allerede i februar, få dage efter den første kursusgang, blev sat på programmet til et kursus i boenheden med en introduktion til IKT, i øvrigt lavet med PowerPoint. Der har i hele forløbet været en stor opbakning fra såvel ledelse som det øvrige personale. Støtten fra boenhedens side har bl.a. vist sig i, at der er blevet indkøbt seks digitalkameraer af god kvalitet, et til hver gruppe i afdelingen, og det øvrige personale har løbende entusiastisk forsynet os med billeder, således at der hurtigt kunne skabes et solidt billedmateriale. De pårørende har ligeledes bakket op om projektet bl.a. ved at forsyne os med såvel nye som ældre billeder fra den del af beboernes liv, der ligger uden for Sølund. Billeder er, som det også vil fremgå af det efterfølgende, det primære materiale i forhold til brugerne. Prøveprojektet - Keld, Poul og Jens Efter de første 4 IKT-kursusdage valgte vi at gå i gang med et prøveprojekt i en af grupperne i boenheden. Vi mente, at vi nu var så godt rustede med erfaringer og kendskab til programmerne, at vi kunne kaste os ud i det. Vi valgte den gruppe, som var mest oplagt: Keld viser meget interesse for computere (især personalets!), og vi har tidligere, uden alt for meget held, prøvet at lave nogle computere til ham. På grund af hans til tider noget autistiske måde at tænke på, fik han lavet så meget om på computernes opsætning, at de bagefter var ubrugelige. Skærm-indstillingerne var gang på gang blevet ændret, flere programmer gjort ubrugelige, og i et enkelt tilfælde lykkedes det ham at lave så meget om i computeren, at den ikke kunne bruges mere (heller ikke efter et besøg af Sølunds IT ekspert!). Eftersom Keld har ualmindeligt svært ved at komme af med ting, så indeholder Kelds (og de andre to brugeres) stue stadigvæk to gamle, dårligt fungerende, computere! At fjerne disse computere vil sandsynligvis give store problemer med Keld. Keld elsker i øvrigt at lege, se på billeder af sig selv og familien, og er meget dygtig til at styre musen. 14

15 Poul har ikke tidligere vist nogen interesse for computere, men han taler meget om sin familie, og har vist stor glæde ved at se på billeder fra oplevelser (lejre, udflugter, osv.) og af familien, på husets personale-computer. Jens har vist lidt interesse for computere, idet han en gang i mellem kommer og spørger, om han må trykke, når en af os sidder og arbejder på computeren. Denne bruger har meget svært ved at koncentrere sig, og vi var i tvivl om, hvorvidt han kunne have gavn af en computer. Vores tanke var, at han måske kunne have glæde af billeder og nogle korte, simple lege på computeren, som han kunne lege sammen med os. Hvilken computer Det var fra starten klart, at vi rent teknisk var nødt til at tage udgangspunkt i Kelds computerkundskaber for at undgå, at vi endnu engang endte med en computer, som ikke rigtigt var til glæde for nogen. Udfordringen var at lave en computer, som altid fungerede, som indeholdt de helt rigtige programmer, og ikke var til at lave om på, (heller ikke af Keld), samtidigt med, at den kunne laves anderledes en gang imellem (nye billeder, spil osv.). Kort sagt, en computer, som beboerne og det øvrige personale, syntes var værd at bruge tid på sammen. Hvor stor Vi gik i gang med en computer, som vi havde fået gratis af amtet, og for at gøre en lang og uinteressant historie kort: det fungerede slet ikke. Vi brugte masser af tid på en alt for lille og langsom computer. Så her er det første råd til dem, som har lyst til at kaste sig ud i noget lignede: computeren skal mindst være på ca. 400 mhz., der skal være mindst 256 Mb ram og det vigtigste: brug Windows XP som styringsprogram. Opsætning Efter denne oplevelse begyndte det at køre bedre. Vi fik fat i en anden computer, (en computer som beskrevet ovenover kan købes mange steder for omkring 400 kr.), og fik Sølunds tømrer til at lave et IKEA computerskab om til et Keld-sikkert computerskab. Han monterede en plexiglasplade i skabet, så ingen kunne få fat i højtalerne og monitoren. Vi udstyrede computeren med et Magic Pulseman kort, så alle ændringer, som blev lavet i computeren, var glemt efter hver genstart, samtidigt med, at vi kunne lave ændringer ved hjælp af et password. For at sikre at computeren hver dag er som ny, monterede vi et tænd og sluk ur, som gør, at computeren bliver slukket hver nat kl Tilpasning Nu var rammerne i orden, og vi kunne begynde at lægge programmerne på computeren. Det skulle bygges op, så det var nemt og sjovt for brugeren og pædagogen at bruge computeren. Vi lavede et Login til hver bruger, så de fik hver deres egen afdeling i computeren med deres eget Password. Herfra kommer de ind på det almindelige Windows skrivebord, og herfra automatisk lynhurtigt videre til deres eget skrivebord. Dette skrivebord er 100 % tilpasset brugeren: de bliver hilst velkommen af en kendt stemme, nemlig en af de pædagoger, som de kender godt. På siden er der billeder af de ting, de kan foretage sig. Det fungerer på samme måde som på det almindelige skrivebord: man klikker på det man har lyst til at lave. Forskellen er, at der ved hver billede bliver fortalt, hvad man kan lave, hvis man klikker på billedet, (også indtalt af personalet), og at billederne er meget støre og nemmere at forstå end de almindelige ikoner. 15

16 Aktiviteter Her er et udpluk af de aktiviteter, vi har lagt ind til brugerne (forskellige aktiviteter til hver bruger): 1. Racerspil 2. Pinball 3. Vendespil med familiebilleder (kan spilles med åbne og lukkede kort) 4. Diasshow med familiebilleder 5. Vendespil med slik i alle afskygninger 6. Puslespil med familiebilleder og billeder af medarbejderne 7. Diasshow af oplevelser i huset (lige nu lejrturen, men idéen er, at billederne skal skiftes ofte) Det har ikke altid været lige nemt at finde ud af hvilke aktiviteter, der fanger brugerne. Selvom vi begge har kendt brugerne i mange år, har vi også, i nogle tilfælde, ramt noget ved siden af. Så derfor det andet råd: køb ikke alt for mange programmer, men forsøg at først få et billede af, hvad brugeren skal bruge computeren til. Efterfølgende kan det være en fordel at finde gratis demos af programmerne på nettet. Som sagt blev vi virkelig overrasket af brugernes fortrukne programmer. Keld, for eksempel, er meget glad for kvinder. Alle kvinder, som besøger afdelingen, bliver hilst med et kys. Men et vendespil med smukke (letpåklædte) piger kunne slet ikke begejstre ham. De lignede hinanden alt for meget, så han blev meget forvirret og ikke spor glad! Erfaringer Der er nu gået cirka 1½ måned siden vi fik computeren sat i gang, så vi er ved at danne os et billede af, hvordan computeren får sin plads i brugernes dagligdag: Keld bruger computeren cirka en time hver dag. Han bruger meget tid på at se på billeder af sin familie og spiller vendespil (med billeder af ham selv og dem han kender), pinball og prøver nogle gange de andre aktiviteter, som er lagt ind til ham. Hvis vi vil tilbyde ham noget nyt, skal vi gå meget forsigtig til værks, men samtidigt skal der også af og til være nogle nye oplevelser, da interessen ellers forsvinder. Nogle gange vil han gerne spille computer sammen med os, og nogle gange vil han hellere gøre det hele selv. Han vil helst ikke at vi 2 IKT-folk blander os alt for meget, fordi han godt er klar over, at det er os, der laver rod i computeren. Med hensyn til Keld kan der ikke siges andet, end at computerprojektet er en succes, som allerede har givet ham mange glade timer, og sikkert kan give ham endnu flere. Især hvis vi er i stand til at holde balancen imellem at forstyrre ham og at holde ham fast i det kendte. Den sidste, men ikke mindste, pædagogiske udfordring, er at lære Keld at dele computeren med de to andre brugere. Poul har brugt computeren sammen med os til at se billeder af sin familie og til at se lidt på nogle vendespil med familiebilleder. Poul kan ikke styre musen (endnu), derfor kommunikerer han med computeren igennem os. Det er muligt, at Poul kan have glæde af alternativt betjeningsudstyr, men det er et spørgsmål, om det giver mening, da det virker som om samværet er det vigtigste for ham. 16

17 Jens har ikke brugt computeren endnu. Den vigtigste grund hertil er, at han er i en periode, hvor han har det meget svært og derfor har vi koncentreret os om hans helt almindelige dagligdag. Når han får det bedre, vil vi lige så stille prøve at introducere ham til computeren. Fremtiden i afdelingen Umiddelbart regner vi med at forårshalvåret 2006 kommer til at følge to spor. Dels agter vi at udbrede førnævnte koncept til flere af brugerne i de to huse, som boenheden består af. Der er flere brugere, der vil kunne få udbytte af en interaktiv billedbog, der rummer både fortid og nutid. Herigennem håber vi at få finpudset vores egne kompetencer på området, og ikke mindst vil der være mere overskud til at medinddrage det primære personale end hidtil. Det betyder, at vi vil gøre mere ud af at undervise, ikke kun på rent brugerniveau, men også således at det øvrige personale vil blive i stand til at lave ændringer og tilføjelser i de projekter, vi har hjulpet dem med at sætte op, og forhåbentligt også være i stand til, i hvert fald i et vist omfang, og måske med lidt hjælp i starten, at lave nye projekter til deres brugere. F r e m t i d s - p r o j e k t D e r u d o v e r h Vi har et ret ambitiøst projekt i støbeskeen. Funktionsniveauet er ret forskelligt hos vores brugere, og vi mener, at det må være muligt at lave noget for næsten alle, også for dem der ikke kan bruge almindelige hjælpemidler som en berøringsfølsom skærm og lignende. Vi vil derfor prøve at lave, hvad man kan kalde en oplevelsesvæg. Planen er at væggen skal bestå af en mat (og meget solid) plasticskærm, mandshøj og tilsvarende bred. Den skal belyses bagfra af en storskærmsprojektor, der sammen med højtalere og evt. vibratorer, kan give gruppens to brugere nogle oplevelser, alene og sammen med gruppens personale. I stedet for en mus eller anden mere almindelig input-enhed regner vi med at bruge ultralyd. Det fungerer på den måde at en lille højtaler sender en høj tone ud, der reflekteres fra hvad der nu er foran højtaleren og opfanges af en lille 17

18 mikrofon. Ved at måle den tid det tager fra tonen sendes til den modtages kan systemet se hvad der foregår og på den måde styre hvad der skal vises på skærmen. Det skulle meget gerne være muligt at kende forskel på de to brugere. I praksis håber vi på, at vi dermed kan få systemet til f.eks. at vise billeder af Palles mor, når det er ham der står nærmest skærmen. Vi håber på at vi efter sommerferien vil være parate til at vende os ud af mod resten af Sølund. Hvad det konkret kommer til at indebære, må vi se til den tid. Formidling af IKT bedre kommunikation Her drejer det sig vel bare om at gøre, om ikke nødvendigheden så i hvert fald fordelene og dermed ønskeligheden af IKT åbenbar. IKT drejer sig alle steder, store som små boformer, dag- eller døgntilbud, om det samme centrale tema, nemlig forbedring af kommunikationen. Da det i praksis er svært at kommunikere alene er IKT altså først og fremmest et redskab, der har at gøre med relationen mellem brugeren og dennes omgivelser. Hermed har vi altså fået sagt, at vi ikke mener at computere er et pasningsredskab, selv om de da, helt legalt, kan anvendes af brugeren alene, hvis brugerens behov og øvrige omstændigheder gør det rimeligt. Som sagt før er computeren ikke et mål i sig selv, tværtimod. Des mere usynlig værktøjet kan blive, des mere kommer det egentlige mål, relationen mellem mennesker, i fokus. Det der er interessant ved IKT er, i hvilket omfang det kan slå bro over en kommunikationskløft. Dette aspekt er naturligvis vigtigt i forbindelse med forsøget på at sælge IKT til brugerne, til de pårørende og til primærpersonalet. Forhindringer Når nu IKT er så fantastisk et værktøj, om end det langt fra kan løse alle problemer, hvad forhindrer så at alle umiddelbart tager det til sig? Grunden kunne være at man ofte viger tilbage for værktøjer man ikke kender, at man mangler viden eller at det virker uoverskueligt. Erfaringen fra andre områder er faktisk at man ofte først tager et nyt værktøj i anvendelse når det ikke er til at komme uden om. Nu skal vi bare er, med andre ord, tilsyneladende et godt middel, når man vil introducere nye værktøjer. Imidlertid er der ingen højere myndighed, der tvinger det pædagogiske personale til at indføre IKT i arbejdet, så heldigvis må vi tage andre midler i brug. I en større sammenhæng er det helt klart også en fordel. Tvang er ikke befordrende for kreativiteten, og kreativiteten er netop meget væsentlig i forbindelse med IKT. De mennesker der kender brugeren, kan ofte se mange flere muligheder, end man som udenforstående kan forestille sig. Opgaven går ud på at finde de konkrete teknisk/pædagogiske løsninger på de mål og muligheder, som medarbejdere og pårørende omkring brugeren kan se, og dernæst være formidler og konsulent over for dem, der i dagligdagen skal bruge det. Det vil på døgninstitutioner først og fremmest være det primære pædagogiske personale. Uddannelse Et problem man nogle gange møder her er at man står over for medarbejdere, der ikke har så stor en selvtillid i forhold til edb. Men mange kan faktisk meget mere end de selv tror! Det er en vanskelig situation, for overvindelsen af edbskrækken er en væsentlig forudsætning for, at IKT for alvor kan vinde indpas i den pædagogiske verden. Meningen er jo at det er det daglige primære personale, der skal sidde med brugerne og ikke kun de IKT-uddannede. Det er den personlige kontakt mellem det velkendte personale eller måske de pårørende og brugeren, der er det afgørende. Derfor er det vigtigt at sænke angsttærskelen over for edb. Dette gøres ved at sikre, at tingene bliver forklaret på en forståelig måde, at tingene kører som de skal og at alle bagefter er enige om at man har haft det sjovt. Små aha - og andre succesoplevelser er, med andre ord, rigtig gode til at styrke selvtilliden. 18

19 Hvordan sikres succesoplevelsen Væsentlig er derfor, relativt hurtigt, at sikre en succesoplevelse, naturligvis for brugeren i første række, men i høj grad også for de pårørende og primærpersonalet, da det er forudsætningen for at brugeren på sigt kan få det fulde udbytte af de muligheder IKT tilbyder. Det kan være svært at overbevise den medarbejder, der første gang han eller hun prøver alene, oplever at skærmen bliver sort og brugeren bliver gal over at filmen med søster forsvinder, om at IKT bare er sagen. Det er derfor vigtigt at tingene rent faktisk virker, inden vi overlader projektet til brugerne. Det betyder omvendt også at man på afdelingen, gør op med sig selv om man rent faktisk kan og vil yde den indsats, der kræves for at et projekt lykkedes. Realistiske mål Det er vigtigt, at de mål, der bliver sat op, står i et rimeligt forhold til de ressourcer, hver af de involverede parter kan stille til rådighed, og det gælder både tid, økonomi og knowhow. Selv om det kan være ærgerligt, er det formentlig den, ret så upopulære, laveste fællesnævner, der sætter grænsen. Hvis man ikke vil nøjes med det, må man se på, om der kan stilles flere ressourcer til rådighed, især i indkøringsperioden, inden man søsætter et for ambitiøst projekt. Et grundigt forarbejde En forudsætningen for, at der ikke bare bliver købt dyrt grej, som så står ubrugt i et hjørne. Forarbejdet består i en udredning af den enkelte brugers muligheder og evner, og her er realistiske forventninger til brugeren, dvs. hverken for høje eller for lave alt afgørende. Som det forhåbentlig er fremgået af det foregående, er der mange der kan få udbytte af IKT på den ene eller anden måde. Gennem det lokale netværk, såvel det elektroniske som det menneskelige er der gode muligheder for at eksemplerne fra vores boenhed kan brede sig, sammen med en mere opsøgende indsats fra vores side. Boformens fælles fora er et oplagt sted for en introduktion til IKT, ligesom det vil være naturligt at inddrage Sølunds konsulentafdeling i det videre forløb. Udstyr brugt til prøveprojektet: Hardware - Computer: 500 mhz, 256 MB ram, 14 GB. harddisk - Almindeligt tastatur - Almindelig mus - Lydkort og højtalere - Magic Pulseman PCI kort - Hjemmelavet pillefingresikret computerskab. Vi havde problemer med at finde et skab som vi kunne bruge til formålet. IKEA skabet Johan viste sig at være helt perfekt da det har låger og fordi det var nemt at sætte en plexiglas plade foran skærmen. Software - Styresystem Windows XP - Mediamixer, brugt til at lave beboervenlige skriveborde og vendespil.( - Daemon tools, gratis program til at lave virtuelle cd-rom drives, så man ikke behøver at skifte cd rom ved hver spil.( - Irfan view, gratis billedprogram som er nemt at arbejde med.( - AltoMP3 Cd Ripper, gratis demoprogram til at lave lydfiler fra cd om til MP3 filer ( - Jigs@w puzzle, brugt til at lave puzzlespil ud af familiebilleder ( 19

20 Solbakken IKT en holdindsats Af Nina Lund Christensen Solbakkens Boenhed Når du har læst denne artikelsamling, skulle du gerne sidde tilbage med en oplevelse af, hvor mangfoldigt et hjælpemiddel IKT kan være for rigtig mange brugere inden for den socialpædagogiske verden. Ja, jeg skrev kan være for hvem kender ikke brugere, der har fået bevilget hjælpemidler, hjælpemidler som efter en periode bruges færre og færre gange og til sidst hensygner et sted, hvor de ikke står i vejen, og hvor vi ikke så let kan få øje på dem, så de derved ikke kan pirke til vores dårlige samvittighed. Vi kender det sikkert alle sammen, og der er mangfoldige forklaringer herpå. Når du har læst denne artikel, skulle du gerne være lidt klogere på nogle af faldgruberne, og måske kan du finde nogle fif så de medmennesker, det er dit job at hjælpe, støtte og vejlede, kan få glæde af IKT. På kurset har vi beskæftiget os med teknologien som hjælpemiddel til information og kommunikation. Gennem kurset har sigtet med at præsentere og bruge teknologien været, at teknologien skulle være ikke alene et hjælpemiddel men også en form for et fælles tredje. En strategi som er lykkedes. Teknologien og IKT er i høj grad blevet et fælles tredje, som vi kursister udvikler os omkring. Gennem kurset er vi blevet præsenteret for mange forskellige hjælpemidler, eksempelvis forskellige talemaskiner og tale computere, særligt betjeningsudstyr og programmer. Alt sammen noget som vi kan bruge til at skabe bedre overblik, gennemskuelighed, struktur, kommunikationsmuligheder og udviklingsmuligheder for den enkelte bruger. I forhold til Solbakkens beboergruppe har jeg gennem kurset valgt hovedsageligt at koncentrere mig om computeren og hjælpemidler hertil samt programmer. Hvorfor skal vi være gode til IKT? I mit arbejde med beboergruppen, som hører til gruppen af svært fysisk handicappede uden et verbalt sprog, oplever jeg gang på gang, hvor meget beboerne begrænses i deres relation til andre på grund af deres kommunikative handicap. Selv om beboerne benytter sig af kommunikationshjælpemidler som eksempelvis bliss-tavler, oplever jeg, at beboerne støder på mange forhindringer, eksempelvis når de bruger bliss-tavlen. Beboerne er afhængige af, at vedkommende de kommunikere med kan se og forstå, hvilke tegn de udpeger. En del af vores beboere udpeger bliss symboler ved, at vi medarbejdere spørger ind til, hvilket tegn de har i tankerne, om tegnet er på første eller anden side, om det er blåt, rødt, grønt, gult, orange eller hvidt. Det betyder, at kommunikation beboerne imellem ofte går gennem personalet. En del af vores beboere har så svært et fysisk handicap, at de er påvirkede på deres kognitive funktioner. Det betyder, at det kan være svært at overskue en hel sætning, når man samtidig også skal svare ja og nej for at udpege det tegn, man har brug for, for at gøre sig forståelig. Det kan være svært at huske, hvad det lige var, man ville have sagt. De kognitive vanskeligheder kan også betyde, at det kan være svært at kombinere tegnene, så de giver mening for omgivelserne. Ofte kommunikerer vores beboere ved hjælp af to til tre meningsbærende tegn, som vi spørger ind til. Det betyder, at kommunikationen afhænger af, hvor dygtig medarbejderen er til at spørge ind til meningen i sætningen, hvilket igen betyder, at kommunikation tager tid lang tid. Det er tydeligt, at beboerne ikke har svært ved at udtrykke sig og blive forstået omkring deres grundlæggende hjælpebehov eksempelvis omkring mad, drikke og toiletbesøg, men når det handler om at give udtryk for ønsker, drømme, 20