MASTERPLAN FOR FREDERIKSHAVN HAVN

Transkript

1 MASTERPLAN FOR FREDERIKSHAVN HAVN

2 INDHOLD 3 INTRODUKTION OG BAGGRUND 5 FREDERIKSHAVN HAVN I DAG 11 FREMTIDIGE FORHOLD 15 PRINCIPPER FOR MASTERPLAN 19 MASTERPLAN December 2012 Tekst og Layout COWI A/S Forsidefoto Hunderup Luftfoto

3 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 3 INTRODUKTION OG BAGGRUND Frederikshavn Havn er en af Danmarks mest betydningsfulde maritime industrihavne og Havnens position hviler på en lang historie som værftsby, betydelig færgeby og fl ådehavn. Trods perioder med nedgang inden for skibsbygning og færgetrafi k har Havnen vist sin levedygtighed og der fi ndes i dag en betydelig og varieret maritim industri i Frederikshavn Havn, samtidig med at nye forretningsområder udvikler sig. Masterplanen skal beskrive den overordnede strategi og tilgang, der skal ligge til grund for Frederikshavn Havns udvidelse, som er planlagt påbegyndt i Baggrunden for Masterplanen er Frederikshavn Havns ønske om udvidelse af Havnen for at imødekomme øgede kapacitetsbehov hos Havnens brugere, for at fremtidssikre Havnen i forhold til nye behov der måtte opstå på lang sigt og for at kunne bevæge sig ind på nye forretningsområder, som kan medvirke til at sikre både Havnens og byens fortsatte udvikling. VISION Visionen for Masterplanen er: at Havnen skal kunne fortsætte sin udvikling som betydningsfuld maritim industrihavn at man kan udvikle helt nye forretningsmuligheder inden for blandt andet servicering af forskellige typer af offshoreinstallationer at man udvikler Havnen som godshavn. Dette omfatter bl.a. at der skabes faciliteter for jorddeponi og genvindingsindustri, ikke mindst ophugning af skibe og offshoreinstallationer og håndtering af genvindingsmaterialer. UDVIKLINGSBEHOV Der er en række konkrete forhold, som er med til at defi nere behovene for udvidelsen af Havnen: Havnen anløbes af større og større skibe som kræver større vanddybde og manøvreplads i Havnen I Nordsø-området er der et stigende marked for servicering af offshoreinstallationer til olieindustrien, som Havnen og dens maritime serviceindustri har forudsætninger for at løse og ønske om at udvikle En fremskrivning af godsmængder for Frederikshavn Havn viser stigende aktivitet frem mod 2030, især inden for genvindingsmaterialer og biobrændsel. I forbindelse med udvikling af Masterplanen har COWI udarbejdet følgende tekniske dokumenter, som beskriver forudsætningerne for planen. Det drejer sig om: Frederikshavn Havn - Havneudvidelse. Fysiske krav, skibsstørrelser og offshoreinstallationer. Frederikshavn Havn - Havneudvidelse. Kapacitetsforhold.

4 EKSISTERENDE HAVN MARITIMT ERHVERV OG TRANSPORT Anden fremstilling Spulefelter Maritim industri Maritim service Transport Nordhavnen Værft Fiskerihavnen LAGER OG GODS Engros Langerak Silo/lager Sten/grus/skrot ØVRIGE ERHVERV Dokøen Detail Ejendomsservice Energiselskab Forening Færgehavnen Flådestationen Offentlig Rådgivning/service Uddannelse 100 m 500 m

5 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN FREDERIKSHAVN HAVN I DAG Frederikshavn Havn er beliggende umiddelbart øst for Frederikshavn by og indfaldsvejen Europavej/Havnepladsen. Mod syd findes Flådestation Frederikshavn, som anvendes af Søværnet. Umiddelbart nord for Flådestationen ligger Færgehavnen, hvorfra der er en betydelig færgetrafik til Oslo, Göteborg og Læsø. Masterplanen og udvidelsen af Havnen omfatter ikke Flådestationen og Færgehavnen. AKTIVITETER OG BRUGERE PÅ HAVNEN Der er ca. 75 forskellige virksomheder på Havnens arealer. Det største antal virksomheder findes inden for maritim serviceindustri (skibsreparation, maskinværksteder, tekniske installationer mv.), maritim service (shipping mv.), grus, skærver, genvindingsmaterialer og ophugning. Havnen har desuden oplagsfaciliteter til forskelligt gods, så som biobrændsel mv. Gods- og genvindingsindustrien ligger primært i Fragthavnen, hvor også Stenas jernbanefærge har sit færgeleje, og i den lidt nyere Nordhavn. Havnens aktiviteter inden for maritim service, ligger primært på og ved Dokøen, hvor Orskov Yard A/S har sine tørdokke og hvor FME er beliggende. På Havnens arealer er der endvidere et mindre antal engrosvirksomheder (fisk og andre fødevarer) og andre forskellige virksomhedstyper. BAGGRUND OG NUVÆRENDE SITUATION Havnen har gennem de seneste par årtier været igennem en betydelig omstilling fra at være hjemsted for en betydelig nybygningsaktivitet på Havnens to store værfter til i dag at huse en meget varieret og velfungerende maritim serviceindustri, som både samarbejder med Orskov Yard A/S og som leverer service og produkter til den maritime sektor på verdensplan. Den maritime serviceindustri er et af Frederikshavn Havns vigtigste forretningsområder og skaber den største beskæftigelse på Havnen. De senere år er der dog sket en aktivitetsstigning inden for øvrige godstyper, især på grund af en stigning i genvindingsmaterialer og biobrændsel. Havnen har desuden konventionelle havneaktiviteter inden for håndtering af grus, skærver, biobrændsel, ophugning af skibe og håndtering af genvindingsmaterialer og projektlaster. Desuden er der mindre aktiviteter indenfor undervisning og et mindre antal småskibe som har Havnen som fast tilholdssted. Desuden er der aktiviteter forbundet med færgefart, som dog ikke omfattes af Masterplanen. 5

6 HAVN m² NUVÆRENDE KAPACITET OG STRUKTUR Den nuværende Havn eksklusive Færgehavnsområdet består af ca meter kaj. En stor del af disse er dog inddelt i mindre bassiner med relativt korte kajlængder på meter. I den nyere Nordhavn er kajerne længere. Den primære vanddybde er på 7 og 8 meter. 4 7 Havnen eksklusive Færgehavnsområdet omfatter i dag et område på ca m². Området indeholder både havnerelaterede erhverv, andet erhverv, spulefelter og oplag. 5 8 KAJ m 8 7 Havnens virksomheder er primært orienteret omkring Langerak og Dokøen, hvor virksomhederne er meget blandede i funktion og størrelse. Havneområdet indeholder både maritime erhverv, transportvirksomheder, engros, lager og oplag men også uddannelsesinstitutioner, skibsproviantering, foreninger, ejendomsservice, energiselskaber osv. Den blandede struktur giver en god synergi mellem domicilerne, men efterlader også gener fra uhensigtsmæssig blanding af lette og tunge erhverv. Mens arealerne på Langerak ikke rummer meget plads til udvidelse, er der endnu uudnyttede arealer på Nordhavnen, hvor kun omkring en tredjedel af arealet i dag er disponeret fast, mens resten anvendes fl ittigt til forskellige laste, losse og oplagsaktiviteter. Signatur 8 Kaj Havnen Arealer ejet af andre end Frederikshavn Havn A/S Vanddybde

7 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 7 NORDHAVNEN ADGANGSFORHOLD OG AREALUDNYTTELSE Havneområdet vejbetjenes i dag fra Havnepladsen (ved det gamle Krudttårn) hvorfra der er fl ere adgangsveje til både Orskov Yard, FME og Langerak. Fra Kragholmen er der direkte adgang til Nordhavnen på Nordre Kaj samt Sandholmen via Nordhavnsvej. Langerak og området omkring de mindre veje mellem Hornværket og Knoten er præget af mange mindre og mellemstore arealer og virksomheder. Det betyder at der i området langs Langerak, mellem Hornværket og Knoten, er meget aktivitet på tværs af vejen, og fl ere virksomheder er fordelt på begge sider af vejen. Dette medvirker til at skabe en trafi kmæssig uhensigtsmæssig situation, hvor lette og tunge trafi kanter skal krydse hinanden, samtidig med at oversigtsforholdene fl ere steder er begrænsede. FÆRGEHAVN FLÅDESTATION SPULEFELTER HAVNENS INFRASTRUKTUR I dag er der fi re adgangsveje ind til industrihavnen. Vejnettet består af en række fordelende veje af samme klassifi cering. Adgangsforholdene giver dog på nuværende tidspunkt ikke anledning til store problemer, men en udvidelse af Havnen og en øget anvendelse kan ændre på dette. Håndtering af løst gods (grus, skærver, træ og genvindingsmaterialer mv.) er en af Havnens store umiddelbare udfordringer. Der er kun i begrænset omfang udpeget arealer til håndtering og oplag af disse godstyper. Kajgaderne forskellige steder på Havnen anvendes i dag ofte til oplag, hvilket i nogen grad er til gene for den daglige anvendelse af Havnen. Desuden er Havnens nuværende opbygning med en relativ traditionel struktur med kajgader og korte kajlængder ikke velegnet som projektområde, det vil sige som udgangspunkt for større ad hoc opgaver, eksempelvis renovering og ombygning af offshoreinstallationer. FÆRGEHAVN FLÅDESTATION HAVNENS AREALUDNYTTELSE Signatur Intensivt udnyttet areal Ekstensivt udnyttet areal

8 TILSTANDSVURDERING Tilstand af eksisterende havn, marts (Kilde: A1 Consult) Signatur Ældre konstruktion med større ikke kritiske skader Ældre konstruktion med skader der kan medføre konstruktionssvigt TILSTANDSVURDERING A1 Consult foretog i marts 2012 en tilstandsvurdering, der viste at Havnens eksisterende kajer generelt er i god forfatning og at ældre anlæg er blevet løbende vedligeholdt. Molehovederne på ydermolerne og enkelte kajstrækninger tildeles i tilstandsvurderingen de to laveste karakterer 4 og 5 dvs. 4. Ældrekonstruktion med større ikke kritiske skader 5. Ældre konstruktion med skader der kan medføre konstruktionssvigt Disse anmærkninger vedrører: Kaj 40, Østre Kaj, strækning E1 (karakter: 4) Kaj 41, Kajstrækning F1 ved flydedok 2 (karakter: 5) Kaj 41, Beddingsanlæg, strækning F2 (karakter: 4) Kaj 48, 49, 50 på Pier 5, strækning H1 (karakter: 5) Kaj 70, 71, 72 og 73 i Fiskerihavnen, strækning J1 (karakter: 5) Kaj 74, 75, 76, 77 på Pier 2, strækning J2 (karakter: 5) Eksisterende molehoveder på ydermoler (karakter: 5) Havnen vil inden for de kommende år skulle tage stilling til, om de nævnte kajer/havnekonstruktioner skal repareres og opgraderes eller om det er mere formålstjenligt at nedlægge dem.

9 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 9 Et af de områder i Havnen, hvor kajanlægene er mest utidssvarende er i Fiskerihavnen og ved Pier 2 inderst i Nordhavnen. I Havnens fremtidige økonomiske disponering bør det derfor overvejes at opfylde Fiskerihavnen og beddingsanlægget, for i stedet at skabe nogle gode landarealer og en ny funktionel kaj med kajgade og med 7-8 meter vanddybde. Havnens eksisterende molehoveder på ydermolerne er blevet underundermineret af skrueerosion, hvilket har forårsaget sætningsskader. De eksisterende ydermoler og molehoveders funktion som bølgeskærm bliver imidlertid betydeligt reduceret i forbindelse med, at der bliver etableret nye ydermoler i forbindelse med havneudvidelsen, og det vurderes derfor økonomisk fordelagtigt at overveje fjernelse af de udtjente molehoveder frem for at renovere dem. Dette vil ligeledes forbedre besejlingsforholdene og medføre at man kan modtage større skibe og offshoreinstallationer i de nuværende bassiner.

10

11 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 11 FREMTIDIGE FORHOLD Masterplanen for udvidelsen af Frederikshavn Havn beskriver de overordnede rammer for Havnens udvikling i forbindelse med udvidelsen. BAGGRUND FOR MASTERPLANEN Baggrunden for Masterplanen og for planerne om udvidelse af Frederikshavn Havn er en forventning om en markedsudvikling, som stiller nye krav til Havnen og dens kapacitet og funktionalitet. Der sker i disse år store ændringer i anvendelsen af havne generelt i form af større konkurrence og øget specialisering. Konkret har Frederikshavn Havn gennemgået en udvikling fra - foruden færgefart - at være udgangspunkt for to større nybygningsværfter og følgeerhverv, til at være en meget differentieret maritim servicehavn. De udviklingsmæssige forudsætninger for Masterplanen er følgende: Omstillingen fra værftshavn til differentieret servicehavn betyder at virksomhederne på Havnen stiller nye krav til Havnen og dens faciliteter Markedet for servicering af offshoreinstallationer i Nordsø-området vurderes at være i vækst og Frederikshavn Havn har gode forudsætninger for at servicere disse, hvis Havnens faciliteter kan imødekomme behov og krav Ophugning af skibe og andre fartøjer er allerede i dag en aktivitet i Frederikshavn Havn og markedet for servicering af dette område vurderes at være i vækst. Der vurderes at være behov for faciliteter til ophugning af større skibe og eventuelt også offshoreinstallationer Frederikshavn Havn mangler i dag faciliteter til at håndtere øvrige godstyper, såsom grus, skærver og genvindingsmaterialer - særligt hvis godsmængderne stiger i fremtiden. I dag bliver dette gods placeret forskellige, ofte uhensigtsmæssige steder på Havnen. Aktiviteterne på Havnen udvikler sig i en mere projektorienteret retning. De nuværende aktiviteter inden for skibsreparation er udtryk for dette og potentielle aktiviteter inden for servicering af offshoreinstallationer, vindmøller eller tilsvarende, vil forstærke behovet for projektarealer med stor fl eksibilitet og store tilknyttede baglandsarealer. Større skibe og offshore installationer Disse udviklingstræk betyder, at Masterplanen for udvidelsen af Frederikshavn Havn skal tage højde for en fremtidig situation, hvor de skibe, som anløber Havnen (både med gods og for at blive serviceret) bliver større og større. Havnen skal derfor i fremtiden kunne anløbes af skibe op til Panamax størrelsen. En satsning på service af offshoreinstallationer medfører behov for at kunne modtage både jack-up platforme og semisubmersible platforme i de størrelser, som er gængse i Nordsøen.

12 Panamax skib Semi-submersible platform Jack-up boreplatform Stigende aktiviteter vedrørende ophugning af skibe og offshoreinstallationer betyder behov for at disse fartøjer kan anløbe Havnen og kan ophugges - gerne på faciliteter på land og under miljømæssigt tilfredsstillende rammer. Plads til håndtering af løsgods Håndtering af løsgods som grus, skærver, genvindingsmaterialer og biobrændsel skal optimeres, dels så oplag og håndtering ikke generer de øvrige aktiviteter på Havnen, dels så disse virksomhederne får en mere rationel arbejdsgang. Desuden forventes en stigning i mængderne for løsgods. I 2012 omsættes ca tons gods i Frederikshavn Havn. En fremskrivning af godsomsætningen viser, at der i 2020 kan forventes en godsomsætning på op til ca tons og i 2030 en omsætning på op til tons eksklusiv færgegods. Væksten forventes især inden for genvindingsmaterialer og biobrændsel. Projektorienteret arbejdsform Endelig skal Masterplanen tage højde for en projektorienteret arbejdsform, hvor en lang række forskellige lokale virksomheder i perioder arbejder sammen om større projekter, eksempelvis servicering af offshoreinstallationer. Det kræver adgang til kajstrækninger med god vanddybde og beregnet til tung last, gerne med adgang fra to sider (et hjørne ) og med store og dybe baglandsarealer, hvorfra projekterne kan gennemføres uden gene for øvrige havneaktiviteter. FREMTIDIGE FUNKTIONSKRAV Den fremtidige havneudvidelse skal som nævnt kunne betjene betydeligt større skibe end de skibe som besejler Havnen i dag, og endvidere kunne modtage offshoreinstallationer til service, vedligehold og ophugning. Dimensionsgivende skibe og offshoreinstallationer mv. Frederikshavn Havn ønsker at kunne modtage skibe i Panamax størrelsen, dvs.: Længde: ca. 294 meter Bredde: ca. 32 meter Dybgang (100% lastet): 12 meter Dybgang (70% lastet): 9 meter Ved at forberede Havnen for besejling med Panamax skibe som er op til 70% lastede, vil Havnen således kunne modtage godt 85% af alle de skibe som passerer forbi Frederikshavn Havn på årsbasis i rute T og rute B (kilde: Søfartsstyrelsen). Endvidere skal det være muligt ved bugserassistance, at kunne modtage skibe i ballast i New Panamax størrelse. I den nordøstlige del af Atlanterhavet, og i Nordsøen, var der i 2003 sammenlagt ca. 600 offshoreinstallationer (produktions- og beboelsesplatforme samt borerigge).

13 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 13 Det forudsættes, at Havnen skal kunne tage imod 70% af alle semisubmersibles og 90% af alle jack-ups. På baggrund af de oplysninger som er offentligt tilgængelige om platformenes dimensioner, skal Havnen således være forberedt for modtagelse af platforme med op til følgende dimensioner: Længde af skrog: ca. 110 meter Bredde af skrog: ca. 80 meter Statisk dybgang ved transit: ca. 10 meter Navigationsforhold og besejling Både skibe og platforme skal kunne navigere sikkert i den fremtidige sejlrende og i de fremtidige bassiner. Dette forudsætter at sejlrende, indsejling og bassiner udformes med tilstrækkelig vanddybde og pladsforhold, samt at de nye moler yder en tilstrækkelig beskyttelse i forhold til strøm og bølger. Med udgangspunkt i ovennævnte skibsstørrelser og offshoreinstallationer, stilles følgende krav til havneudvidelsen, for at sikre hensigtsmæssige besejlingsforhold: Sejlrende: Dybde: 12 meter Bredde: 150 meter Forhavn: Dybde: 12 meter Bremselængde: 900 meter Svajecirkel: 450 meter diameter Havnebassin: Dybde: 11 meter Besejlingsforholdene vil blive verifi ceret og undersøgt nærmere ved besejlingssimuleringer. For at fremtidssikre Havnen planlægges det at etablere en havneindsejling, der er bredere end de ovenfor angivne 150 meter. Hydrauliske overvejelser De nye moler vil blive udformet så de beskytter mod strøm og bølger i både forhavnen og ved de nye kajer. Det er primært indsejlingens orientering og bredde, som har betydning for bølgeuroen i de nye bassiner, og der skal således fi ndes et fornuftigt kompromis mellem navigationsforhold og bølgeuro. De kritiske bølgeretninger med hensyn til bølgeuro i Havnen, er de sydlige og sydøstlige retninger. For at skærme af for disse retninger er den nye Sydmole forskudt i forhold til Nordmolen. De hydrauliske forhold i forbindelse med havneudvidelsen vil blive analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold.

14 IG D TI EM AG FR PL T. O EV T LE Vejadgang VE H ER RV BA M S RU G S / AG ER PL V O KÆR / FL EX RV VE H ER IM I IT TR R S A M DU IN I N O EP D RD JO RI ST U D IN IM I IT TR AR S M DU IN IM IT AR Vindmøller Kajgade 20 m Mulighed for bassin i etape 3 D N LA G LT FE LE U SP AG RI ST U D IN L SE Matrikler med byggemulighed tæt ved kaj ET ER RI VA Vejadgang IM IT AR Vejadgang PL O M Behov for sanering Trafik på tværs af gaden skal undgåes D N Æ BR O BI Mulighed for opfyldning og lukning af bassin og beddingsanlæg T IG D TI LT FE LE U RV VE Alternativ vejadgang længere mod syd Adgangsvej til vindmøller langs ydermole EM FR SP H ER T RV LE VE H ER Tinglyst areal til havnespor SK T RO Projektområde Område med flexibel anvendelse til kortere projekter FL EX Kajgade 50 m Flexområde friholdt for bygninger Projekthaller

15 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 15 PRINCIPPER FOR MASTERPLANEN Udvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres etapevis. I projektets indledende etape anlægges nye ydermoler, som gives en placering der fremtidssikrer Havnen i forhold til fremtidige udviklingsbehov mange år ud i fremtiden. Anlæggelse af nye kajer og baglandsarealer påtænkes gennemført i tre etaper, dog således at etape 1 anlægges i forbindelse med anlæggelse af de nye ydermoler. Masterplanen beskriver den fuldt udbyggede havn, men med fokus på etape 1. DE NUVÆRENDE HAVNEAREALER I MASTERPLANEN De nuværende havnearealer langs Langerak og Fiskerihavnsgade opretholdes som hjemsted for de nuværende virksomheder inden for maritim service, oplag, og øvrige erhverv. I forbindelse med naturlig udfl ytning af virksomheder til de nye havneområder, vil der kunne skabes mulighed for udvidelse for de tilbageværende virksomheder. Virksomheder, som i dag er spredt på fl ere matrikler, vil få plads til at samle deres aktiviteter. En del af disse virksomheder må forventes også at få funktioner i de nye havneområder, men langs Langerak og Fiskerihavnsgade vil man kunne opretholde en funktion som område for hoveddomiciler med stort synergipotentiale mellem virksomhederne. I den nuværende Nordhavn forventes baglandsarealerne indenfor en kort årrække at være fuldt udnyttet. Området vil rumme mulighed for nybyggeri for virksomheder, som har behov for yderligere faciliteter med kajadgang. På længere sigt forventes bassinet og beddingsanlægget ved Fiskerihavnen desuden inddraget til havneareal, idet kajanlægget ikke lever op til nutidig standard.

16 Primær adgangsvej Alternativ adgangsvej Intern fordelingsvej Hovedfordelingsvej Adgangsvej til vindmøller langs ydermole ADGANG OG TRAFIKBETJENING Havnen disponeres omkring to adgangsveje, der fungerer som hovedfordelingsveje for hele Havnen, samt en intern fordelingsvej, der forbinder de to hovedfordelingsveje. Derudover opbygges Havnen af en række underliggende fordelingsveje, der sikrer en effektiv vejbetjening af hele Havnen. Område med behov for sanering Adgangsvej til Langerak Fordelingsvej i den gamle havn Adgangsvej til Dokøen Den nuværende vejadgang til Dokøen bibeholdes, som sekundær vejadgang. Havnens udbygning sker i den nordlige del af Havnen med adgang fra Kragholmen. Fra Kragholmen etableres en ny adgangsvej, der vil fungere som hovedfordelingsvej til hele Nordhavnen og de fremtidige havnearealer. Vejen etableres så den effektivt leder trafi kken ud i det nye havneområde, i en direkte forbindelse, hvor man undgår tvivl omkring vigepligt. Den foreslåede vejadgang ligger relativt nært et rekreativt område. Såfremt den foreslåede vejadgang vurderes at give gener, kan den eksisterende vejadgang sydligere derfor ved Nordhavnsvej alternativt benyttes ved at opgradere Sandholm og skabe en direkte forbindelse til Langerak. Signatur Eksisterende veje Nye veje Alternativt vejforløb Adgangen til Langerak overvejes omlagt, så der bliver et mere direkte adgangsforløb til Langerak uden knækkede vejstrækninger. Den interne forbindelse mellem den eksisterende Nordhavn og de fremtidige arealer og Havnens øvrige områder sker via Langerak. På en kort strækning på Langerak ud for Fiskerihavnen skal der ske en vis sanering for at skabe en sikker trafi kafvikling uden unødig trafi k på tværs af vejen. De nyanlagte veje skal dimensioneres så de kan klare den forventede tunge trafi k. Den primære adgangsvej anlægges med en bredde på minimum 10 meter.

17 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 17 FREMTIDIG FUNKTIONSOPDELING Masterplanen bygger på et princip, der anvender zoneinddeling af Havnens aktiviteter. Dette anvendes for at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af arealerne og sikre mod gener, eksempelvis støj virksomhederne imellem, men samtidig med bevarelse af størst mulig fl eksibilitet med hensyn til den fremtidige udnyttelse. Zoneprincippet betyder, at Masterplanen udpeger arealer til forskellige havnerelaterede aktiviteter, hvor det sikres at maritime serviceaktiviteter kan gennemføres uafhængig af håndtering og oplag af løst gods. LET ERHVERV LET ERHVERV ERHVERV BIOBRÆNDSEL EVT. FREMTIDIG OPLAG OPLAG MARITIM INDUSTRI SPULEFELT SPULEFELT FREMTIDIGT BAGLAND Støjende funktioner vil i fremtiden blive søgt placeret i størst mulig afstand fra byen, og kan etableres allerede i etape 1. Ved de nye kajer etableres fl eksible områder til skiftende projekter, men der udlægges også arealer til maritim industri tæt ved kaj. Hvor vanddybden er mindre, udlægges arealer til lettere typer af gods. VARIERET ERHVERV MED FOKUS PÅ MARITIM INDUSTRI MARITIM INDUSTRI MARITIM INDUSTRI MARITIM INDUSTRI FLEX JORDDEPONI GRUS / SKÆRVER / SKROT OPLAG FLEX FLEKSIBLE OMRÅDER I de nye arealer i Havnen vil maritim service, især servicering af offshorinstallationer, være en bærende aktivitet. Aktiviteterne vil være projektorienterede og vil kræve direkte adgang til både stor vanddybde og store baglandsarealer i tilknytning til kajen. Masterplanen introducerer begrebet fl exområder, som kan udlejes af Havnen til forskellige typer anvendelse. Flexområderne anlægges med en kajgade på 50 meter og et bagland på 100 meters bredde. Flexområderne er som udgangspunkt friholdt for bebyggelse, dog anbefaler Masterplanen at der i etape 1 etableres et fl exområde med haller, der ligeledes kan anvendes til skiftende aktiviteter. FLEX PROJEKT OMR. FLEXOMRÅDE MED HALLER I et bassinhjørne i etape 1 udpeges et særligt projektområde med optimal adgang til kajkant. Området friholdes for bygninger og andre anlæg i 100 meters bredde fra kajkanten, og kan anvendes til projekter med særlige behov for adgang fra kaj. Signatur Funktionszoner Etape 1 Etape 2 Etape 3

18 10 58 Vejadgang 180 Åbning til Nordhavnen Vindmøller Kajgade 50 m 26 0 Panamax skib 294 m Oplag af grus, skærver og skrot Projektområde m m 10 8 Manøvreareal til færger Ydermoler Flexområde Bygningsfrit område med flexibel anvendelse til kortere projekter Projekthaller 20 0 Svajecirkel ø 450 m Uddybning af sejlrende til -12 m Udvidelse af sejlrende til 150 m 50 0

19 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 19 MASTERPLAN I Masterplanen er der valgt at fokusere på etape 1, som planlægges udført med færdiggørelse i ETAPE 1 I etape 1 etableres de nye ydermoler, udvidelse af sejlrenden, svaje/ bremse bassin samt ca meter kaj med ca m² bagland. Af økonomiske og anlægstekniske hensyn placeres havnearealerne i etape 1 yderst i den nye havneudvidelse, umiddelbart nord for den nye indsejling. Derved begrænses uddybningen af både sand og hårdt yoldialer. Endvidere har området kapacitet til at rumme alle uddybningsmængderne fra sejlrenden og de fremtidige bassiner. Svaje/bremsebassin uddybes til 12 meter vanddybde, og det fremtidige havnebassin uddybes til 11 meter vanddybde. Den nuværende sejlrende uddybes til 12 meter vanddybde og udvides til en bredde på 150 meter, hvilket er nødvendigt for at Havnen kan modtage offshoreinstallationer og skibe af Panamax størrelsen. Den nordlige ydermole etableres som stenkastningsmole i et tracé parallelt med NATURA 2000 området nordøst for Havnen. Det fremtidige bagland etableres på bagsiden af den nye Nordmole. Det fremtidige havneareal vil således blive etableret ca meter øst for den eksisterende Nordmole og på ca. 7 meter vand. Der etableres en 40 meter bred dæmning med en 10 meter bred adgangsvej til det fremtidige havneareal. I forbindelse hermed vil det være muligt at etablere et havnespor.

20 Langs den nye ydermole etableres en 6 meter bred adgangsvej, som blandt andet giver adgang til 6-8 vindmøller, der planlægges placeret på eller i tilknytning til ydermolen. Den sydlige ydermole etableres ligeledes som stenkastningsmole, men med forskudt molehoved i forhold til Nordmolen for at reducere bølgeuroen i Havnen i forbindelse med bølger fra sydlige og sydøstlige retninger. Den eksisterende Nordmole bevares af hensyn til bølgeuroen i den eksisterende havn, men de nordligste ca. 180 meter fjernes for at skabe besejlingsadgang til Nordhavnen. Der etableres endvidere en ny 100 meter bred sejlrende til Nordhavnen med 8 meters vanddybde. Sejlløbet bag den eksisterende Nordmole vil derfor ikke længere være primær adgang til Nordhavnen, og dette område kan disponeres til f.eks. en større fl ydedok. Færgerne anvender i dag den eksisterende Forhavn som manøvreareal. Dette medfører en uhensigtsmæssig omlejring af bundsediment i Forhavnen. For at begrænse dette fremover etableres der et nyt manøvreareal i den nye Forhavn umiddelbart udenfor den eksisterende Nordmole. Arealdisponering Etape 1 omfatter et stort fl exområde på ca m², der friholdes for byggeri og lignende varige konstruktioner. Området vil kunne anvendes til varierende, kortere projekter og er disponeret med en havnegade på 50 meter og et baglandsareal på yderligere 100 meter. Indenfor fl exomådet er der indrettet et særligt projektområde ved kajhjørnet, der bl.a. vil kunne bruges i forbindelse med servicering af offshoreinstallationer. Øst for fl exområdet kan der etableres projekthaller, der ligesom fl exområdet kan lejes ud af Havnen til varierende brug i kortere eller længere perioder. Dertil etableres et baglandsareal til tungt oplag som genvindingsmaterialer, grus og skærver. Området er af miljømæssige årsager placeret i etape 1, hvor der er mulighed for hurtigt af få denne type af oplag placeret langt fra byen. Til etablering af virksomheder og fast byggeri henvises i etape 1 til de eksisterende baglandsarealer i Nordhavnen, som bliver organiseret mere hensigtsmæssigt i forhold til funktioner og erhvervstyper. I den nordlige ende af havneudvidelsen afsættes der arealer til supplerende spulefelter og jorddeponi. Endvidere etableres et baglandsareal til tungt oplag som genvindingsmateriale, grus og skærver. Området er af miljømæssige årsager placeret i etape 1, så det er muligt at få denne type af oplag placeret langt fra byen.

21 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 21 FREMTIDIGE UDVIDELSER FREMTIDIGT BAGLAND SPULEFELT SPULEFELT ETAPE 2 I etape 2 etableres ca. 600 meter kaj med ca m² bagland. Der uddybes til 11 meter vanddybde ud for kajen. Opfyldning og lukning af Fiskerihavn og beddingsanlæg JORDDEPONI Baglandet i etape 2 er i Masterplanen udlagt til fl exområde omkring det i etape 1 uddybede bassin, og til maritim industri mod vest. Maritim industri Flexområde Den eksisterende Fiskerihavn og beddingsanlæg inderst i Nordhavnen overvejes opfyldt og afl ukket med en ca. 200 meter lang kaj med 7-8 meters vanddybde. Kajgade 50 m Uddybning af bassin til 11 m

22

23 MASTERPLAN FREDERIKSHAVN HAVN 23 ETAPE 3 Etape 3 indeholder to alternative modeller for udbygning. I første model kan kajen fra etape 2 videreføres frem til den eksisterende Nordhavn. Dette giver en udbygning af kajen med ca. 375 meter. I etape 3 opfyldes baglandsarealet bag adgangsvejen, hvilket samlet set giver et bagland på ca m² i etape 3. Oplag SPULEFELT SPULEFELT FREMTIDIGT BAGLAND Såfremt det viser sig, at der er et større behov for kajlængde end for bagland, kan der i etape 3 uddybes yderligere et bassin på 300 x 300 meter. Dette vil medføre en kajlængde på i alt ca. 980 meter i etape 3. Bassinet tænkes uddybet til 11 meters vanddybde. Med denne model vil der i etape 3 blive etableret ca m² bagland. Kajgade 50 m Mulighed for bassin på 300x300 meter Maritim industri Maritim industri JORDDEPONI Uddybning til 11 m

24 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg PHONE FAX MAIL