BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til UU-vejledere. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til UU-vejledere. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler"

Transkript

1 BLIK FOR RESSOURCER inspiration til UU-vejledere Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler

2 læsevejledning Hæftet indgår i hæfteserien blik for ressourcer blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse blik for ressourcer inspiration til undervisere på EUD blik for ressourcer inspiration til UU-vejledere blik for ressourcer teori og metode [A-Å] Henviser til, at du kan læse mere i det leksikale afsnit i blik for ressourcer Teori og metode. kolofon udgiver Fastholdelseskaravanen 1, Tosprogs-Taskforcen 2 Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor 2011 forfattere UU København: Anne Stoustrup Therkildsen Karina Meinecke Anita Kedia design og layout Umloud Untd isbn-nummer (elektronisk) Hæftet kan downloades på: blikforressourcer.aspx redigeret af Anne Stoustrup Therkildsen Karina Meinecke CEFU og ALS Research har ydet redaktionel sparring på hæftet. Journalistisk redigering og bearbejdning: Journalist Monica C. Madsen 1. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er støttet af den Europæiske Socialfond. 2. Tosprogs-Taskforcen hører under Uddannelsesstyrelsen og er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. 2

3 INDHOLD indledning: blik for ressourcer i UU-vejledningen tema: arbejd med din forståelse Positive forventninger til alle unge case: uu københavn En øjenåbner for vejlederen kom godt i gang tema: udvidede vejledningsforløb Når særligt tilrettelagte kurser gør en forskel case: fastholdelseskaravanen Intensive vejledningsforløb case: tosprogskurser i tårnby Når virksomhedsbesøg giver selvværd kom godt i gang tema: tag fat i drømmene Udfold fremtidsmuligheder case: uu århus Drømmesnak som indgang til den unge kom godt i gang tema: smart stars Et ressourcesyn på lokalområdet case: uu københavn Høje forventninger betaler sig kom godt i gang tema: rekvisitter i vejledningen Tag højde for sproglige forudsætninger case: uu odense Legoklodser og fotos giver indsigt kom godt i gang tema: løsningsfokuseret dialogværktøj Elevens syn på sin faglige udvikling og trivsel case: uu københavn Fokus på elevens oplevelse kom godt i gang tak til kap. 1 kap. 2 kap. 3 kap. 4 kap. 5 kap. 6 kap. 7 blik for ressourcer UU-vejledere indhold 3

4 BLIK FOR RESSOURCER teori- og metodehæfte BLIK FOR RESSOURCER inspiration til undervisere på EUD BLIK FOR RESSOURCER inspiration til UU-vejledere BLIK FOR RESSOURCER inspiration til lærere i klasse Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler BLIK FOR RESSOURCER inspiration til lærere i klasse Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangl Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler 4

5 kapitel 1 BLIK FOR RESSOURCER i vejledningen Hvordan kan vejlederen tage udgangspunkt i de unges ressourcer? Hvad kan vi gøre for at en mangfoldig ungegruppes ressourcer og kompetencer i højere grad kommer i spil, så de unge bliver parate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse? Det kommer dette hæfte med en række bud på. indledning 1 er Alle de metoder, du kan læse om på de følgende sider, tager afsæt i et anerkendende, ressourceorienteret syn på unge. Der er mange måder at skabe en god vejledning på, og de eksempler du kan læse om i dette hæfte er ment som inspiration. Det overordnede mål med metoderne er at skabe opmærksomhed på lærere og vejlederes ubevidste forforståelser og den mangfoldige ungegruppes usynlige lager af ressourcer. Du kan bruge de forskellige strategier og værktøjer i vejledningen til at tydeliggøre og aktivere unges ressourcer, så de bliver mere bevidste om deres ressourcer, deres mål og om, hvordan de realiserer dem. Det giver dem et større indblik i egne muligheder og kan være med til at styrke deres motivation og læring. Hæftet er en del af en serie på i alt fem hæfter: Et fælles teoriog metodehæfte og fire inspirationshæfter til henholdsvis lærere i klasse, lærere i klasse, undervisere på erhvervsuddannelser og UU-vejledere. De fire inspirationshæfter viser eksempler på, hvordan metoderne synliggør og aktiverer unges ressourcer. Teori- og metodehæftet giver et større indblik i metodernes teoretiske fundament og implementeringen af dem. Tanken er ikke, at læseren nødvendigvis skal tage alle metoderne til sig, men at man vurderer, hvilke tilgange der kan være gavnlige i forhold til ens egne unge og praksis. Mange af casene og de gode råd vil ofte kunne bruges i forhold til andre målgrupper end det hæfte, hvor eksemplet er sat i. Derfor kan både lærere og vejledere finde inspiration i alle hæfter. baggrund: et ubevidst mangelsyn Hæfteserien er blevet til i et samarbejde mellem Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets projekt Fastholdelseskaravanen, Uddannelsesstyrelsens Tosprogs-Taskforce og Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor. Formålet med hæfterne er at give lærere og vejledere redskaber til at møde tosprogede elever med et ressourcesyn. Derfor vil hæfteserien give konkrete redskaber og eksempler på, hvordan man i undervisningen kan forbedre de tosprogede elevers faglige niveau, sociale trivsel og relationer. I regeringens handlingsplan om ligebehandling og respekt for den enkelte uanset race eller etnisk oprindelse fra 2010 fremgår det, at en lærers forventninger til en elevs faglige præstationer påvirker den læring og de præstationer, som eleven opnår. Det viser flere internationale og danske studier. Megen forskning tyder på, at vejlederens forventninger til unge i vejledningsarbejdet også er med til at præge, hvordan den unge ser sig selv og sine egne muligheder for at realisere sine drømme om uddannelse og job. F.eks. kan man på grund af forforståelse omkring køn og forskellige etniske kulturer have bestemte, ubevidste forventninger til den enkelte unges faglige og sociale evner. Forventninger, der kan påvirke den unges eget syn på, hvilke muligheder han eller hun ser for fremtiden. fokus på ressourcer Målet med alle metoderne i dette hæfte er derfor at skabe en åben og ressourceorienteret tilgang til den mangfoldige ungegruppes personlige potentialer og kompetencer. På den måde kan vi udvide synsfeltet med et skarpere fokus på de unges styrker og ressourcer. Medtænker vi hinandens forskellige ressourcer og referencerammer, fremmer vi den gode kommunikation i vejledningen. Metoderne kan være med til at skabe trygge, anerkendende platforme for vejledningsarbejdet, hvor vejledere bakker op om de unge: Mennesker vokser, når de bliver mødt med positive forventninger til deres person og potentialer. Og lægger vi vægt på at finde de områder, hvor de unge kan videreudvikle sig, vil de i højere grad opleve følelsen af at kunne mestre deres liv. Det motiverer dem til at lære mere. Derfor er der behov for tillidsfulde relationer med lyttende, anerkendende voksne, som er opmærksomme og handler rettidigt, hvis den unge befinder sig i en udsat situation. Her kan vejlederen være med til at gøre en forskel. blik for ressourcer UU-vejledere 1 indledning 5

6 Ressource: Mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes 6 blik for ressourcer klasse 1 indledning 6

7 indledning 1 hæftets indhold Hvert kapitel introducerer en metode eller strategi og de erfaringer, som UU-vejledere landet over har med at bruge metoderne og strategierne i hverdagen. Positive forventninger til alle unge. Her kan du læse om, hvordan du kan sikre, at du møder alle unge åbent, ligeværdigt og ressourceorienteret, hvis du arbejder med dine forforståelser. Udvidede vejledningsforløb. Her kan du læse om, hvordan et intensivt vejledningsforløb kan give unge bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret ungdomsuddannelsesvalg. Tag fat i drømmene. Her kan du læse om, hvordan du kan tage afsæt i den unges drømme og dermed åbne for en dialog om de konkrete skridt, den unge skal tage for at nå sine mål herunder, hvad der skal til for at nå sit uddannelsesønske. Metoderne og strategierne belyses ved hjælp af: En række spørgsmål til din egen praksis, som du indledningsvis kan reflektere over. En introduktion til metoden og strategien samt inspiration til litteratur og hjemmesider, hvor du kan få flere oplysninger og mere inspiration. En case med eksempel fra et UU-center eller en UU-vejleder. En række gode råd fra vejlederen. Eksempler på konkrete værktøjer, som du kan bruge i forbindelse med de temaer, man arbejder med i casen. Du kan læse mere om implementeringen af de enkelte metoder i teori- og metodehæftet. I teori- og metodehæftet finder du også en litteraturliste for hele hæfteserien. Et ressourcesyn på lokalområdet. Her kan du læse om, hvordan et samarbejde med lokale arbejdspladser kan gøre både dig, de unge selv og deres lærere mere bevidste om deres ressourcer og kompetencer. Rekvisitter i vejledningen. Her kan du læse om, hvordan du kan bruge billeder, legoklodser og andre rekvisitter til at anskueliggøre vanskelige begreber for unge og forældre med begrænset forudsætning for at forstå dansk. På den måde kan du være med til at sikre, at de får den nødvendige viden til at orientere sig i uddannelsessystemet. Elevens syn på sin faglige udvikling og trivsel. Her kan du læse om, hvordan du kan bruge dialogværktøjet til at skabe en ressourceorienteret, anerkendende og motiverende vejledningssamtale. blik for ressourcer UU-vejledere 1 indledning 7

8 I kapitel 2 kan du læse om: Konkrete bud på, hvordan du kan arbejde med dine forforståelser, så de ikke begrænser synet på den unge og hans eller hendes ressourcer. Hvordan det kan være en øjenåbner at arbejde med sine forforståelser særligt i mødet med unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender tilstrækkeligt til. Et konkret værktøj til at arbejde med sine forforståelser. Hvordan arbejder du med dine forforståelser i dit vejledningsarbejde? Hvad gør du allerede for at møde alle unge med positive forventninger? Hvordan udforsker og udfordrer du det, du allerede ved om den unge? til refleksion Hvilken rolle indtager du i samtalen med de unge? Hvordan sikrer du dig, at dine forforståelser ikke begrænser dit syn på den unge? 8

9 kapitel 2 ARBEJD MED DIN FORFORSTÅELSE Positive forventninger til alle unge Arbejder man med sine forforståelser, kan man åbne op for et nyt og anderledes syn på vejledningssituationen og de unges ressourcer. Det er med til at sikre, at man kan møde alle unge åbent og ligeværdigt. tema 2 Vi handler altid ud fra vore forforståelser bevidst eller ubevidst. Vore forforståelser påvirker den måde, vi ser og møder vores omverden på. Forforståelser er ikke i sig selv negativt, men de er vigtige at være bevidste om, så man ikke ubevidst lader sig styre af dem. Det er vigtigt at nuancere de forestillinger, man har om den unge, så de unge ikke placeres i en generel kasse: ved at arbejde med vore forhåndsopfattelser får vi rum til at forstå og identificere os med de unge. Vore forforståelser er derfor ikke statiske: Spørger vi ind til dem, kan vi bruge dem, så de ikke begrænser, men udvider vores syn på omverden og vores medmennesker også i vores vejledningsarbejde. Erfaringerne viser, at vejledere, der arbejder bevidst med deres forforståelse, igen og igen overraskes over, hvor meget nyt de får øje på, og hvor nysgerrige de bliver på at forstå forskelligheder. Man får ofte øje på nye og overraskende forhold, hvis man før mødet med den unge er bevidst om de tanker, man gør sig om den unge. Kender man elevens historie, har man f.eks. hørt noget fra en kollega el.lign., danner man sig et billede af den unge. Og det er ikke altid et retvisende billede. Bliver man bevidst om sine forestillinger om den unge, kan man derfor få nye tilgange til den unge i vejledningen. Det kan skabe rum til, at man i højere grad kan forstå og identificere sig med det, den unge fortæller og dermed være med til at kvalificere den dialog og vejledning, man skal have med den unge. På næste side kan du læse om, hvordan Stine Nedelkovski fra UU København arbejder med sine forforståelser i vejledningssamtaler. Hun har herigennem fået et nyt og mere ressourcebevidst syn på mange af de unge, hun vejleder. læs mere Interview med Bente Højer i Blik for ressourcer teori og metode. R. Vance Peavy: Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode, Studie og Erhverv (2. udgave, 2006) Bente Højer: Vejledning af flygtninge og indvandrere set i et nyt perspektiv, UFE-nyt nr Jacobsen K. og Søndergaard, P.S: Multikulturel vejledning, Undervisningsministeriet 2003 Jacobsen K. og Søndergaard P.S.: Fortællingen i vejledningen, Undervisningsministeriet 2004 blik for ressourcer UU-vejledere 2 tema arbejd med din forforståelse 9

10 UU KØBENHAVN En øjenåbner for vejlederen Validationsgrammet kender mange vejledere fra den konstruktivistiske vejledningsteori. UU-vejleder Stine Nedelkovski benytter validationsgrammet som redskab til at arbejde med sine forforståelser. Det har givet hende et nyt og mere ressourcebevidst syn på mange af de unge, hun vejleder. case fakta Validationsgrammet er et værktøj, der kan hjælpe med at afdække elevens forforståelser i forhold til livet, uddannelse og fremtid. Ved hjælp af validationsgrammet skabes der refleksion over den unges syn og situation. Validationsgrammet kan anvendes til at afdække den unges forforståelser, men kan også bruges af vejlederen til at afdække egne forforståelser inden et møde med en ung, som dette kapitel giver et eksempel på. Konstruktivistisk vejledning har som mål, at vejlederen hjælper den vejledte med at opbygge en eller flere alternative konstruktioner, der kan bringe den vejledte videre. Vejlederen benytter en række metoder, blandt andet dialogbaseret samtale; anvendelse af leverum, herunder mapping, historiefortælling som metode, anvendelse af metaforer i samtalen, mv. [A-Å] Forforståelser er den forudgående forståelse, vi alle bærer med os, der gør det muligt for os at navigere i verden. Forforståelser må ikke forstås som et negativt begreb, men kan betragtes som et centralt styringsredskab i ethvert menneskes adfærd. Det er det, vi har med os, bevidst eller ubevidst. Forforståelse er en del af en persons identitet. Den ændres i dialogen med omverden og er ikke en statisk størrelse. (Iben Jensen: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. RUC 1998) [A-Å] Alle de gange man møder eller hører om en elev eller en ung, er det med til at tegne et billede af den unge: Når man støder ind i en elev en sen mandag aften, når man hører noget fra en klasselærer eller en sagsbehandler, når man oplever mediernes billede af minoritetsunge osv. Min opfattelse af den unges ressourcer og muligheder er måske forkert, men den farver de spørgsmål, jeg stiller den unge, forklarer UU-vejleder Stine Nedelkovski: Derfor er det vigtigt, at få sorteret i informationerne. Måske har jeg opfattet noget forkert. Måske er mit syn begrænset. Måske er det, jeg har opfattet og lagret i hukommelsen, slet ikke i overensstemmelse med det, den unge ser. Af den grund er det vigtigt at få ryddet op i dit system af forestillinger og gøre dig fri af dine begrænsende forforståelser. Stine har, inspireret af Bente Højer, fået et mere nuanceret syn på de unge, hun vejleder, efter hun er begyndt at bruge validationsgrammet, som er en effektiv metode til at kigge sine forforståelser efter i sømmene. Når hun arbejder med validationsgrammet, starter hun før samtalen med den unge med selv at udfylde det ud fra sin egen forforståelse af den unge: Hvad forestiller jeg mig er vigtigt i den unges liv? Hvor forestiller jeg mig, at den unge har sine nærmeste relationer? Hvad er den unges syn på skole eller fritid? Under samtalen beder Stine den unge om at udfylde sit eget validationsgram. Hun fortæller ikke, at hun også har udfyldt det, og hun viser det ikke på noget tidspunkt til den unge. Efter samtalen sammenligner hun sin egen udgave med den unges. Det er en øjenåbner at bruge validationsgrammet. Især når du møder unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender, forklarer Stine. Hver eneste gang får jeg indsigt i noget betydningsfyldt: Du kan ikke undgå at blive positivt overrasket, når de unge udfylder skemaet, for du får øje på nogle ressourcer og værdier, som du ikke havde forestillet dig, at den unge var i besiddelse af. Samtidig bliver du klogere på dig selv, fordi du får større indsigt i dine egne umiddelbare forestillinger og i de generaliseringer, som styrer dig i din vejledning. Det giver en højere kvalitet i samtalen og en bedre, mere anerkendende relation til den unge. 2 blik for ressourcer UU-vejledere 2 case uu københavn 10

11 Det er en øjenåbner at arbejde med sine forforståelser især når du møder unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender Gode råd fra Stine Nedelkovski Det afgørende er at være nysgerrig på den enkelte unge vis interesse og spørg ind igen og igen. Vær ikke bange for at træde ind over den unges grænser: Er du i tvivl, kan du stoppe op og spørge den unge, om du spørger for meget. Vigtig viden om den unge går tabt, hvis vi ikke er bevidste om, at vores forforståelse kan sløre vores billede af den unges ressourcer. Det kan få betydning for den unges valg af uddannelse eller arbejde. Brug validationsgrammet jævnligt til at gøre den unge bevidst om, hvordan han eller hun har rykket sig siden sidste samtale. Den unges situation udvikler sig hele tiden, og det kan blive tydeligt for både den unge og vejlederen, hvis man bruger validationsgrammet som et tilbagevendende element i vejledningsprocessen. De unge kan godt lide at udfylde validationsgrammet, og det gør også noget ved rollerne i vejledningsrummet, når man sammen skal sidde og kreere og udfylde. Den unge tager ejerskab og kommer på banen. Kultursyn kan være en barriere, som kan forhindre os i at lave et godt stykke arbejde. På grund af vores forforståelse kan vi f.eks. blive så forargede, skræmte eller fordømmende, at vi har svært ved at se den unges reelle ressourcer og udfordringer. Validationsgrammet giver de unge en selvindsigt, men indsigten bliver endnu mere værdifuld for dig som vejleder, fordi du får øje på, hvilke forestillinger der styrer dig. 11

12 KOM GODT I GANG Validationsgram Validationsgrammet er oprindeligt udtænkt af professor Ishu Ishiyama 3. Du kan blandt andet finde det i materialet Motivationspædagogik på som denne udgave stammer fra: RELATIONER PERSONER TING AKTIVITETER STEDER 3. Culturally Dislocated Clients Self-validation and Cultural conflict issues and Counselling Implications in Canadian Journal of Counselling, Vol. 29:3, 1995: trykt i UBC, University of British Columbia 12

13 kom godt i gang Udfyld validationsgrammet forud for samtalen med den unge. 2 Stil dig selv følgende spørgsmål med det formål at blive bevidst om, hvilke forforståelser du har omkring den unge, så du kan åbne for nye forståelser: Hvem tror jeg er de vigtigste personer i den unges liv hvem er vigtig for ham/ hende, når der skal træffes beslutninger, når der er problemer, glæder osv.? F.eks. forældre, søskende, klasselæreren, onkelen, naboen osv. Hvilke ting er vigtige for den unge? F.eks. mobiltelefonen, Koranen osv. Hvilke aktiviteter er vigtige for den unge? F.eks. fodbold, pigeklub, hygge med vennerne eller familien, fritidsjobbet osv. Hvilke steder er vigtige for den unge? F.eks. derhjemme, skolen, ungdomsklubben, gården, hvor man hænger ud med vennerne, kirken osv. Skriv dine refleksioner ind i skemaet. Det, som du forestiller dig er vigtigst for den unge, skal du skrive tættest på midten. Læg validationsgrammet væk husk, at det ikke er meningen, at du skal vise den unge det. Når du møder den unge i vejledningen, stiller du den unge spørgsmål om de samme emner, mens den unge udfylder et tilsvarende skema. F.eks.: Når du skal træffe vigtige beslutninger om uddannelse, hvem spørger du så? Hvad kunne du tænke dig at gøre mere/mindre af? Hvem er god at snakke med, når du er glad/ked af det? Hvem tror du kunne hjælpe dig, hvis det bliver svært på uddannelsen? Hvad ville X tænke, hvis han hører dig fortælle det her? Hvem ville blive overrasket? Er det noget, der overrasker dig selv? Hvordan ser validationsgrammet ud, hvis du skal udfylde det om 1 år eller om 20 år? Når vejledningsseancen er ovre, sammenholder du dit eget validationsgram med den unges validationsgram. På den måde kan du blive bevidst om, om din forforståelse stemmer overens med den unges virkelighed. blik for ressourcer UU-vejledere 2 kom godt i gang uu københavn 13

14 I kapitel 3 kan du læse om: Hvordan intensive vejledningsforløb kan få unge til at se egne ressourcer og styrker, så de får mod på at gå i gang med en uddannelse. Hvordan unge med ondt i livet kan rykke sig markant, hvis man møder dem med et ressourcesyn og fastholder det i sin løbende kontakt med dem. Hvordan tosprogede elever er blevet motiveret til at starte på en uddannelse, fordi de har mødt imødekommende virksomheder. Hvilke unge, oplever du, har behov for et udvidet vejledningsforløb? Hvad mener du, at et udvidet vejledningsforløb skal indeholde for at gøre unge uddannelsesparate? til refleksion Hvilke unge, oplever du, har behov for en særligt tilrettelagt vejledningsindsats? En del af vejledningen er at fokusere på den unges styrker og ressourcer. Hvordan støtter du den unge i at fokusere på egne styrker og ressourcer? 14

15 kapitel 3 UDVIDEDE VEJLEDNINGSFORLØB Når særligt tilrettelagte kurser gør en forskel Et udvidet vejledningsforløb skræddersyet til bestemte ungemålgrupper giver bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse, der matcher kompetencer, interesser og fagligt niveau. Formålet med kurserne er at skabe øget empowerment. tema 3 En intensiv, ressourceorienteret vejledningsindsats over en kort periode kan støtte specifikke grupper af unge i at vælge uddannelser og erhverv, som er i overensstemmelse med deres kompetencer, forventninger og personlige mål. Gruppevejledningen giver desuden mulighed for at trække på gruppens ressourcer, ligesom den tætte relation, der opstår i gruppen, kan være med til at rykke de unge hver især. De unge i gruppen deler en række betingelser, der giver dem samme udfordringer i forhold til uddannelsessystemet, og man kan udvikle forløbspakker til forskellige ungegrupper, hvor man tilpasser de pædagogiske metoder og værktøjer til den specifikke gruppes udfordringer. Det giver den enkelte unge optimal mulighed for at afklare sine kompetencer, muligheder og udfordringer. Udfordringen ved at lave kurser for en bestemt ungegruppe er imidlertid, at de unge kan føle sig sat i bås eller ekskluderet. Derfor er det meget vigtigt, at vejlederen går i dialog med den unge om tilbuddet og sikrer sig, at den unge ikke står tilbage med en følelse af at være forkert, siden han/hun skal på et særligt kursus. Vejlederen kan bl.a. pointere, at formålet med kurset er at understøtte den unge i bestræbelserne for at tage en uddannelse og få et job. Det er også vigtigt, at vejlederen er bevidst om, at unge, der skal møde en ny gruppe, kan føle sig sat i bås med en gruppe, de ikke umiddelbart ønsker at identificere sig med, hvilket kan få betydning for deres deltagelse på kurset. Derfor skal man medtænke aktiviteter, der kan give de unge en fællesskabsfølelse, når man planlægger kurset. På de følgende sider kan du læse om to forskellige intensive vejledningsforløb. Det første forløb fra Kolding er for uafklarede unge, som er færdige med grundskolen. Et to-ugers forløb gør dem mere bevidste om deres ressourcer og deres muligheder for at få en uddannelse. Det andet forløb fra UU Tårnby er et ugekursus for tosprogede elever i 8. klasse. Virksomhedsbesøg har givet eleverne en ny oplevelse af at være ønsket og imødekommet på arbejdsmarkedet. Det har givet dem motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. læs mere Brug for alle unge: Brug for alle undervisningsmateriale til folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg, kan downloades på Fastholdelseskaravanen: Intensive vejledningsforløb, kan downloades på Samme sted finder du også en film om det intensive vejledningsforløb i Kolding. blik for ressourcer UU-vejledere 3 tema udvidede vejledningsforløb 15

16 FASTHOLDELSESKARAVANEN Intensive vejledningsforløb Unge med ondt i livet kan rykke sig markant, hvis du møder dem med et ressourcesyn og fastholder det i din løbende kontakt med dem. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, som Fastholdelseskaravanen har gennemført blandt andet i Kolding. case 3 Det har været fantastisk at se, hvordan de unge, vi almindeligvis betragter som ressourcesvage, i virkeligheden kan være enormt ressourcestærke omme bagved, siger konsulent Henrik Mosbæk fra Fastholdelseskaravanen. Projektet sætter fokus på at styrke de unges selvværd, motivation og indsigt i uddannelsessystemet. Udfordringer på de områder kendetegner ofte de unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at træffe et kvalificeret og realistisk uddannelsesvalg, forklarer Henrik. Derfor har Fastholdelseskaravanen udviklet et intensivt vejledningsforløb for at støtte de unge, der har særlige udfordringer ved at træffe et uddannelsesvalg og bide sig fast i uddannelsessystemet. Forløbet giver den enkelte unge mulighed for at afklare sine kompetencer og muligheder, for at styrke sin selvindsigt og sit selvværd og for at danne netværk med andre unge i samme situation. Det giver den unge bedre mulighed for at orientere sig i forhold til arbejdsmarkedet, og det styrker den unges forudsætninger for at kunne vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange af de unge, som deltager i forløbene, slås med store sociale barrierer, siger Henrik: De har ofte et livslangt forløb af skuffelser og nederlag med sig, og det rykker dem utrolig meget at møde engagerede voksne, der siger: Jeg ser, at du indeholder en masse godt, og som insisterer på at se den unges styrker hver dag. fakta Empowerment. Begrebet kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Direkte oversat betyder det at bemyndige eller sætte i stand til. Empowerment-begrebet sætter fokus på processer, som gør mennesker i stand til at modvirke afmagt og handle selvstændigt. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv. Det handler om at skabe positive relationer, fortsætter han: Vejlederen kan blive meget betydningsfuld for den unge, hvis vejlederen arbejder ressourceorienteret og fastholder et ressourcesyn, hvor tilgangen til den unge er: Vi tror på dig vi ved, at du har en masse ressourcer inde i dig!. De unge i den her gruppe er tit mistroiske, for de er vant til at blive mødt med lave forventninger. Og deres reaktion er som regel et prompte Hvordan kan du vide, at jeg rummer noget godt?. Derfor skal vi insistere på at se og anerkende dem på deres styrker og ressourcer, og vi skal gøre det hver dag, så vi støtter dem systematisk i at få øje på og fastholde deres egne styrker. Selvom de er sårbare og udfordrede, rummer de et forandringspotentiale. Og de kan springe ofte hurtigt i deres livsbane, hvis forandringspotentialet aktiveres, understreger Henrik. blik for ressourcer UU-vejledere 3 case fastholdelseskaravanen 16

17 Det har været fantastisk at se, hvordan de unge, vi almindeligvis betragter som ressourcesvage, i virkeligheden kan være enormt ressourcestærke omme bagved. Gode råd fra Fastholdelseskaravanen Insister på at se den unges styrker hver dag. Det er vigtigt, at du systematisk forsøger at støtte den unge i at få øje på og fastholde egne styrkesider. I løbet af relativt kort tid har det positiv effekt, viser erfaringerne fra Brug for alle unge. Intensive vejledningsforløb kan for nogle unge være mere givtigt end almindelige vejledningssamtaler. Ved at de unge er sammen med jævnaldrende i samme situation og i fællesskab får oplevelser, sker der en refleksion og synergi, der er svær at få frem ved almindelige vejledningssamtaler. Sammensæt meget forskellige unge i gruppen. Så får du flere håndtag at rykke og trække i. Få indsigt i den unges aktuelle færdigheder og begrænsninger gennem den positive dialog. Afdæk den unges tanker i forhold til f.eks. selvopfattelse og fremtidsmål og igangsæt en proces, der skal erstatte dem med mere konstruktive tanker og realistiske planer, så de unge oplever en positiv livsforandring. 17

18 TOSPROGSKURSUS I TÅRNBY Når virksomhedsbesøg giver selvværd Særlige kurser for tosprogede kan i nogle tilfælde give tosprogede elever mulighed for at få et mere positivt og ressourcefokuseret blik på sig selv, så de får bedre forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg på lige fod med etnisk danske klassekammerater. case 3 De sidste fem år har tosprogede elever i 8. klasse i Tårnby og Dragør Kommune deltaget i særlige ugeforløb hos UU Tårnby et for piger og et for drenge, hvor eleverne tages ud af den almindelige undervisning og undervises af to vejledere. De to kommuner har kun få tosprogede elever, og ved at samle eleverne på hold med deltagere får de mulighed for et fællesskab, en dialog og nogle øjenåbnende oplevelser, de ikke kan få sammen med deres klasse. Kurserne er blevet en stor succes, og de tosprogede elever glæder sig til, at det bliver deres tur i 8. klasse, siger UU-vejleder Mette Brendholt Thomsen. Kurserne er et frivilligt tilbud til eleverne, forklarer hun: Generelt kan tosprogede føle sig ekskluderet, hvis de tages ud af deres klasse og samles på særlige hold kun for tosprogede. Men her er det en fordel, fordi de får mulighed for at finde frem til deres egne kompetencer, uden at de mister modet eller får det mangelsyn på sig selv, som de ellers kan få i forhold til uddannelse og job, når de spejler sig i deres etnisk danske klassekammerater. På kurserne får eleverne viden om uddannelsesvalg, og de kommer på besøg på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, hvor de får sociale oplevelser, som giver dem et nyt syn på deres egne muligheder: fakta Rollemodeller. Der findes både lokale og et nationalt korps af rollemodeller, som fortæller om deres liv, valg og erfaringer. Deres beretninger kan skabe refleksion hos den unge om hans/hendes egen situation og valg af uddannelse og fremtid. Rollemodellerne er både unge og forældre, og der er både tosprogede og etnisk danske rollemodeller. Få flere informationer på Det første år mødte vi på første kursusdag en gruppe drenge, der var meget opgivende. De troede ikke på, at de havde en chance for at få en uddannelsesaftale, fordi de var tosprogede. Men i løbet af ugen besøgte de bl.a. virksomheden Man Diesel og en lokal bilforhandler, som tog åbent og imødekommende imod dem ved at byde på frokost, kage, sodavand, T-shirts osv., mens de fortalte om arbejdspladsen. Eleverne var bagefter overbevist om, at arbejdspladserne kun havde været så imødekommende, fordi de troede, at der også kom etnisk danske elever de tosprogede elever regnede ikke med, at virksomhederne var interesseret i dem som arbejdskraft. Derfor gjorde det et dybt indtryk på dem, da vejlederne forklarede, at virksomhederne hele tiden havde vidst, at der ikke var nogen etnisk danske elever på holdet. Ved evalueringen om fredagen nævnte eleverne det som den bedste oplevelse i ugen, fordi den gav dem troen på, at der også er en plads til dem på arbejdsmarkedet. Den læring havde de ikke opnået, hvis de havde besøgt virksomheden sammen med deres etnisk danske klassekammerater, forklarer Mette Brendholdt Thomsen. blik for ressourcer UU-vejledere 3 case tosprogskursus i tårnby 18

19 De tosprogede elever glæder sig til, at det bliver deres tur i 8. klasse. Gode råd fra UU Tårnby Sørg for, at programmet ikke er for pakket. Der skal være tid til at snakke og evaluere: Der kan f.eks. opstå behov for en længere dialog om forskellige emner og erfaringsudvekslinger, fordi eleverne er sammen i en ny konstellation. F.eks. om tørklæder på arbejdsmarkedet, mediernes fremstilling af tosprogede drenge, racisme og attitude. Brug rollemodeller. Elever med ringe tro på deres uddannelsesmæssige fremtid har stor glæde af at se og høre om unge, der har haft succes på uddannelsesområdet, og som kan fortælle om, hvordan de har tacklet forhindringer. Det skaber refleksion hos eleverne at blive konfronteret med unge, der har truffet valg, de selv snart skal tage stilling til. Pres ikke på gør det til noget eksklusivt at deltage. Nogle elever føler, at det er ubehageligt at blive taget ud af klassen. Tag en snak med eleven om, hvorfor du tror, at han eller hun vil have godt af at deltage i dette attraktive forløb. At det netop ikke handler om, at du opfatter eleven som fagligt svag, men mere at de har nogle ressourcer, der skal bygges på. Giv eleverne et brev med hjem om kurset, og lad dem tage en snak med forældrene om det. Lyt og hav respekt for argumenter imod at deltage. Få studerende til at vise rundt. Når du arrangerer et besøg på en uddannelsesinstitution eller virksomhed, så bed om at få et par studerende til at vise rundt (evt. i mindre grupper) og være med til at svare på spørgsmål bagefter. Det gør det lettere for dine elever at stille spørgsmål og identificere sig med stedet. Inddrag forældrene. Forældremødet er en vigtig del af kurset. Det giver elever og forældre mulighed for at opnå en fælles viden. At bruge en gerne ung rollemodel er tit en stor succes også i forhold til forældrene, fordi det giver mulighed for dialog med dem om det at vælge uddannelse og den støtte, der skal til hjemmefra. 19

20 KOM GODT I GANG et pigekursus for tosprogede hos uu tårnby kan f.eks. se sådan ud: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Velkomst og præsentation Besøg hos 3F Hvad er en fagforening? Dit liv, dit valg det gode liv Genvej.nu Opgaver i forbindelse med hjemmesiden Besøg hos Bilka One Stop i Fields Besøg på Hotel- og Restaurantskolen Besøg på Tårnby Gymnasium Gruppevejledning Besøg på Skolen for Tandklinikassistenter Evaluering Gennemgang af uddannelsessystemet Vejledning på Internettet På andre ugekurser for piger har eleverne blandt andet besøgt Tårnby Politi, SOSU-skolen, Niels Brock Handelsskole og mødt rollemodeller. et drengekursus hos uu tårnby kan f.eks. se sådan ud: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Velkomst og præsentation Besøg hos AGA en virksomhed på Amager Besøg i UU Tårnby Hvad vil du gerne vide om uddannelse og job? Besøg hos 3F Hvad er en fagforening? Besøg på Niels Brock Handelsskole Evaluering af besøgene mandag og tirsdag. Besøg af Ali Sufi, der er rapper og rollemodel. Han fortæller om sig selv og hjælper med at skrive en raptekst Besøg på Tårnby Gymnasium Informationssøgning på nettet Gruppevejledning Evaluering Hvad er dine forventninger til denne uge? På andre ugekurser for drenge har eleverne blandt andet besøgt Køge Havn og Bornholmerfærgen, Tårnby Politi, Man Diesel, Bilia Personvogne og Københavns Tekniske Skole Produktion og Udvikling. 20

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til lærere i 7.- 10. klasse. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler

BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til lærere i 7.- 10. klasse. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler 4 BLIK FOR RESSOURCER inspiration til lærere i 7.- 10. klasse Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler læsevejledning Hæftet indgår i hæfteserien blik for ressourcer blik for ressourcer inspiration

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med? Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere