BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til UU-vejledere. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLIK FOR RESSOURCER. inspiration til UU-vejledere. Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler"

Transkript

1 BLIK FOR RESSOURCER inspiration til UU-vejledere Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler

2 læsevejledning Hæftet indgår i hæfteserien blik for ressourcer blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse blik for ressourcer inspiration til undervisere på EUD blik for ressourcer inspiration til UU-vejledere blik for ressourcer teori og metode [A-Å] Henviser til, at du kan læse mere i det leksikale afsnit i blik for ressourcer Teori og metode. kolofon udgiver Fastholdelseskaravanen 1, Tosprogs-Taskforcen 2 Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor 2011 forfattere UU København: Anne Stoustrup Therkildsen Karina Meinecke Anita Kedia design og layout Umloud Untd isbn-nummer (elektronisk) Hæftet kan downloades på: blikforressourcer.aspx redigeret af Anne Stoustrup Therkildsen Karina Meinecke CEFU og ALS Research har ydet redaktionel sparring på hæftet. Journalistisk redigering og bearbejdning: Journalist Monica C. Madsen 1. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er støttet af den Europæiske Socialfond. 2. Tosprogs-Taskforcen hører under Uddannelsesstyrelsen og er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. 2

3 INDHOLD indledning: blik for ressourcer i UU-vejledningen tema: arbejd med din forståelse Positive forventninger til alle unge case: uu københavn En øjenåbner for vejlederen kom godt i gang tema: udvidede vejledningsforløb Når særligt tilrettelagte kurser gør en forskel case: fastholdelseskaravanen Intensive vejledningsforløb case: tosprogskurser i tårnby Når virksomhedsbesøg giver selvværd kom godt i gang tema: tag fat i drømmene Udfold fremtidsmuligheder case: uu århus Drømmesnak som indgang til den unge kom godt i gang tema: smart stars Et ressourcesyn på lokalområdet case: uu københavn Høje forventninger betaler sig kom godt i gang tema: rekvisitter i vejledningen Tag højde for sproglige forudsætninger case: uu odense Legoklodser og fotos giver indsigt kom godt i gang tema: løsningsfokuseret dialogværktøj Elevens syn på sin faglige udvikling og trivsel case: uu københavn Fokus på elevens oplevelse kom godt i gang tak til kap. 1 kap. 2 kap. 3 kap. 4 kap. 5 kap. 6 kap. 7 blik for ressourcer UU-vejledere indhold 3

4 BLIK FOR RESSOURCER teori- og metodehæfte BLIK FOR RESSOURCER inspiration til undervisere på EUD BLIK FOR RESSOURCER inspiration til UU-vejledere BLIK FOR RESSOURCER inspiration til lærere i klasse Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler BLIK FOR RESSOURCER inspiration til lærere i klasse Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangl Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler Ressourcesyn: fokus på styrker frem for mangler 4

5 kapitel 1 BLIK FOR RESSOURCER i vejledningen Hvordan kan vejlederen tage udgangspunkt i de unges ressourcer? Hvad kan vi gøre for at en mangfoldig ungegruppes ressourcer og kompetencer i højere grad kommer i spil, så de unge bliver parate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse? Det kommer dette hæfte med en række bud på. indledning 1 er Alle de metoder, du kan læse om på de følgende sider, tager afsæt i et anerkendende, ressourceorienteret syn på unge. Der er mange måder at skabe en god vejledning på, og de eksempler du kan læse om i dette hæfte er ment som inspiration. Det overordnede mål med metoderne er at skabe opmærksomhed på lærere og vejlederes ubevidste forforståelser og den mangfoldige ungegruppes usynlige lager af ressourcer. Du kan bruge de forskellige strategier og værktøjer i vejledningen til at tydeliggøre og aktivere unges ressourcer, så de bliver mere bevidste om deres ressourcer, deres mål og om, hvordan de realiserer dem. Det giver dem et større indblik i egne muligheder og kan være med til at styrke deres motivation og læring. Hæftet er en del af en serie på i alt fem hæfter: Et fælles teoriog metodehæfte og fire inspirationshæfter til henholdsvis lærere i klasse, lærere i klasse, undervisere på erhvervsuddannelser og UU-vejledere. De fire inspirationshæfter viser eksempler på, hvordan metoderne synliggør og aktiverer unges ressourcer. Teori- og metodehæftet giver et større indblik i metodernes teoretiske fundament og implementeringen af dem. Tanken er ikke, at læseren nødvendigvis skal tage alle metoderne til sig, men at man vurderer, hvilke tilgange der kan være gavnlige i forhold til ens egne unge og praksis. Mange af casene og de gode råd vil ofte kunne bruges i forhold til andre målgrupper end det hæfte, hvor eksemplet er sat i. Derfor kan både lærere og vejledere finde inspiration i alle hæfter. baggrund: et ubevidst mangelsyn Hæfteserien er blevet til i et samarbejde mellem Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets projekt Fastholdelseskaravanen, Uddannelsesstyrelsens Tosprogs-Taskforce og Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor. Formålet med hæfterne er at give lærere og vejledere redskaber til at møde tosprogede elever med et ressourcesyn. Derfor vil hæfteserien give konkrete redskaber og eksempler på, hvordan man i undervisningen kan forbedre de tosprogede elevers faglige niveau, sociale trivsel og relationer. I regeringens handlingsplan om ligebehandling og respekt for den enkelte uanset race eller etnisk oprindelse fra 2010 fremgår det, at en lærers forventninger til en elevs faglige præstationer påvirker den læring og de præstationer, som eleven opnår. Det viser flere internationale og danske studier. Megen forskning tyder på, at vejlederens forventninger til unge i vejledningsarbejdet også er med til at præge, hvordan den unge ser sig selv og sine egne muligheder for at realisere sine drømme om uddannelse og job. F.eks. kan man på grund af forforståelse omkring køn og forskellige etniske kulturer have bestemte, ubevidste forventninger til den enkelte unges faglige og sociale evner. Forventninger, der kan påvirke den unges eget syn på, hvilke muligheder han eller hun ser for fremtiden. fokus på ressourcer Målet med alle metoderne i dette hæfte er derfor at skabe en åben og ressourceorienteret tilgang til den mangfoldige ungegruppes personlige potentialer og kompetencer. På den måde kan vi udvide synsfeltet med et skarpere fokus på de unges styrker og ressourcer. Medtænker vi hinandens forskellige ressourcer og referencerammer, fremmer vi den gode kommunikation i vejledningen. Metoderne kan være med til at skabe trygge, anerkendende platforme for vejledningsarbejdet, hvor vejledere bakker op om de unge: Mennesker vokser, når de bliver mødt med positive forventninger til deres person og potentialer. Og lægger vi vægt på at finde de områder, hvor de unge kan videreudvikle sig, vil de i højere grad opleve følelsen af at kunne mestre deres liv. Det motiverer dem til at lære mere. Derfor er der behov for tillidsfulde relationer med lyttende, anerkendende voksne, som er opmærksomme og handler rettidigt, hvis den unge befinder sig i en udsat situation. Her kan vejlederen være med til at gøre en forskel. blik for ressourcer UU-vejledere 1 indledning 5

6 Ressource: Mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes 6 blik for ressourcer klasse 1 indledning 6

7 indledning 1 hæftets indhold Hvert kapitel introducerer en metode eller strategi og de erfaringer, som UU-vejledere landet over har med at bruge metoderne og strategierne i hverdagen. Positive forventninger til alle unge. Her kan du læse om, hvordan du kan sikre, at du møder alle unge åbent, ligeværdigt og ressourceorienteret, hvis du arbejder med dine forforståelser. Udvidede vejledningsforløb. Her kan du læse om, hvordan et intensivt vejledningsforløb kan give unge bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret ungdomsuddannelsesvalg. Tag fat i drømmene. Her kan du læse om, hvordan du kan tage afsæt i den unges drømme og dermed åbne for en dialog om de konkrete skridt, den unge skal tage for at nå sine mål herunder, hvad der skal til for at nå sit uddannelsesønske. Metoderne og strategierne belyses ved hjælp af: En række spørgsmål til din egen praksis, som du indledningsvis kan reflektere over. En introduktion til metoden og strategien samt inspiration til litteratur og hjemmesider, hvor du kan få flere oplysninger og mere inspiration. En case med eksempel fra et UU-center eller en UU-vejleder. En række gode råd fra vejlederen. Eksempler på konkrete værktøjer, som du kan bruge i forbindelse med de temaer, man arbejder med i casen. Du kan læse mere om implementeringen af de enkelte metoder i teori- og metodehæftet. I teori- og metodehæftet finder du også en litteraturliste for hele hæfteserien. Et ressourcesyn på lokalområdet. Her kan du læse om, hvordan et samarbejde med lokale arbejdspladser kan gøre både dig, de unge selv og deres lærere mere bevidste om deres ressourcer og kompetencer. Rekvisitter i vejledningen. Her kan du læse om, hvordan du kan bruge billeder, legoklodser og andre rekvisitter til at anskueliggøre vanskelige begreber for unge og forældre med begrænset forudsætning for at forstå dansk. På den måde kan du være med til at sikre, at de får den nødvendige viden til at orientere sig i uddannelsessystemet. Elevens syn på sin faglige udvikling og trivsel. Her kan du læse om, hvordan du kan bruge dialogværktøjet til at skabe en ressourceorienteret, anerkendende og motiverende vejledningssamtale. blik for ressourcer UU-vejledere 1 indledning 7

8 I kapitel 2 kan du læse om: Konkrete bud på, hvordan du kan arbejde med dine forforståelser, så de ikke begrænser synet på den unge og hans eller hendes ressourcer. Hvordan det kan være en øjenåbner at arbejde med sine forforståelser særligt i mødet med unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender tilstrækkeligt til. Et konkret værktøj til at arbejde med sine forforståelser. Hvordan arbejder du med dine forforståelser i dit vejledningsarbejde? Hvad gør du allerede for at møde alle unge med positive forventninger? Hvordan udforsker og udfordrer du det, du allerede ved om den unge? til refleksion Hvilken rolle indtager du i samtalen med de unge? Hvordan sikrer du dig, at dine forforståelser ikke begrænser dit syn på den unge? 8

9 kapitel 2 ARBEJD MED DIN FORFORSTÅELSE Positive forventninger til alle unge Arbejder man med sine forforståelser, kan man åbne op for et nyt og anderledes syn på vejledningssituationen og de unges ressourcer. Det er med til at sikre, at man kan møde alle unge åbent og ligeværdigt. tema 2 Vi handler altid ud fra vore forforståelser bevidst eller ubevidst. Vore forforståelser påvirker den måde, vi ser og møder vores omverden på. Forforståelser er ikke i sig selv negativt, men de er vigtige at være bevidste om, så man ikke ubevidst lader sig styre af dem. Det er vigtigt at nuancere de forestillinger, man har om den unge, så de unge ikke placeres i en generel kasse: ved at arbejde med vore forhåndsopfattelser får vi rum til at forstå og identificere os med de unge. Vore forforståelser er derfor ikke statiske: Spørger vi ind til dem, kan vi bruge dem, så de ikke begrænser, men udvider vores syn på omverden og vores medmennesker også i vores vejledningsarbejde. Erfaringerne viser, at vejledere, der arbejder bevidst med deres forforståelse, igen og igen overraskes over, hvor meget nyt de får øje på, og hvor nysgerrige de bliver på at forstå forskelligheder. Man får ofte øje på nye og overraskende forhold, hvis man før mødet med den unge er bevidst om de tanker, man gør sig om den unge. Kender man elevens historie, har man f.eks. hørt noget fra en kollega el.lign., danner man sig et billede af den unge. Og det er ikke altid et retvisende billede. Bliver man bevidst om sine forestillinger om den unge, kan man derfor få nye tilgange til den unge i vejledningen. Det kan skabe rum til, at man i højere grad kan forstå og identificere sig med det, den unge fortæller og dermed være med til at kvalificere den dialog og vejledning, man skal have med den unge. På næste side kan du læse om, hvordan Stine Nedelkovski fra UU København arbejder med sine forforståelser i vejledningssamtaler. Hun har herigennem fået et nyt og mere ressourcebevidst syn på mange af de unge, hun vejleder. læs mere Interview med Bente Højer i Blik for ressourcer teori og metode. R. Vance Peavy: Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode, Studie og Erhverv (2. udgave, 2006) Bente Højer: Vejledning af flygtninge og indvandrere set i et nyt perspektiv, UFE-nyt nr Jacobsen K. og Søndergaard, P.S: Multikulturel vejledning, Undervisningsministeriet 2003 Jacobsen K. og Søndergaard P.S.: Fortællingen i vejledningen, Undervisningsministeriet 2004 blik for ressourcer UU-vejledere 2 tema arbejd med din forforståelse 9

10 UU KØBENHAVN En øjenåbner for vejlederen Validationsgrammet kender mange vejledere fra den konstruktivistiske vejledningsteori. UU-vejleder Stine Nedelkovski benytter validationsgrammet som redskab til at arbejde med sine forforståelser. Det har givet hende et nyt og mere ressourcebevidst syn på mange af de unge, hun vejleder. case fakta Validationsgrammet er et værktøj, der kan hjælpe med at afdække elevens forforståelser i forhold til livet, uddannelse og fremtid. Ved hjælp af validationsgrammet skabes der refleksion over den unges syn og situation. Validationsgrammet kan anvendes til at afdække den unges forforståelser, men kan også bruges af vejlederen til at afdække egne forforståelser inden et møde med en ung, som dette kapitel giver et eksempel på. Konstruktivistisk vejledning har som mål, at vejlederen hjælper den vejledte med at opbygge en eller flere alternative konstruktioner, der kan bringe den vejledte videre. Vejlederen benytter en række metoder, blandt andet dialogbaseret samtale; anvendelse af leverum, herunder mapping, historiefortælling som metode, anvendelse af metaforer i samtalen, mv. [A-Å] Forforståelser er den forudgående forståelse, vi alle bærer med os, der gør det muligt for os at navigere i verden. Forforståelser må ikke forstås som et negativt begreb, men kan betragtes som et centralt styringsredskab i ethvert menneskes adfærd. Det er det, vi har med os, bevidst eller ubevidst. Forforståelse er en del af en persons identitet. Den ændres i dialogen med omverden og er ikke en statisk størrelse. (Iben Jensen: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. RUC 1998) [A-Å] Alle de gange man møder eller hører om en elev eller en ung, er det med til at tegne et billede af den unge: Når man støder ind i en elev en sen mandag aften, når man hører noget fra en klasselærer eller en sagsbehandler, når man oplever mediernes billede af minoritetsunge osv. Min opfattelse af den unges ressourcer og muligheder er måske forkert, men den farver de spørgsmål, jeg stiller den unge, forklarer UU-vejleder Stine Nedelkovski: Derfor er det vigtigt, at få sorteret i informationerne. Måske har jeg opfattet noget forkert. Måske er mit syn begrænset. Måske er det, jeg har opfattet og lagret i hukommelsen, slet ikke i overensstemmelse med det, den unge ser. Af den grund er det vigtigt at få ryddet op i dit system af forestillinger og gøre dig fri af dine begrænsende forforståelser. Stine har, inspireret af Bente Højer, fået et mere nuanceret syn på de unge, hun vejleder, efter hun er begyndt at bruge validationsgrammet, som er en effektiv metode til at kigge sine forforståelser efter i sømmene. Når hun arbejder med validationsgrammet, starter hun før samtalen med den unge med selv at udfylde det ud fra sin egen forforståelse af den unge: Hvad forestiller jeg mig er vigtigt i den unges liv? Hvor forestiller jeg mig, at den unge har sine nærmeste relationer? Hvad er den unges syn på skole eller fritid? Under samtalen beder Stine den unge om at udfylde sit eget validationsgram. Hun fortæller ikke, at hun også har udfyldt det, og hun viser det ikke på noget tidspunkt til den unge. Efter samtalen sammenligner hun sin egen udgave med den unges. Det er en øjenåbner at bruge validationsgrammet. Især når du møder unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender, forklarer Stine. Hver eneste gang får jeg indsigt i noget betydningsfyldt: Du kan ikke undgå at blive positivt overrasket, når de unge udfylder skemaet, for du får øje på nogle ressourcer og værdier, som du ikke havde forestillet dig, at den unge var i besiddelse af. Samtidig bliver du klogere på dig selv, fordi du får større indsigt i dine egne umiddelbare forestillinger og i de generaliseringer, som styrer dig i din vejledning. Det giver en højere kvalitet i samtalen og en bedre, mere anerkendende relation til den unge. 2 blik for ressourcer UU-vejledere 2 case uu københavn 10

11 Det er en øjenåbner at arbejde med sine forforståelser især når du møder unge, hvis verden du ikke umiddelbart forstår, og hvis livsbetingelser du ikke kender Gode råd fra Stine Nedelkovski Det afgørende er at være nysgerrig på den enkelte unge vis interesse og spørg ind igen og igen. Vær ikke bange for at træde ind over den unges grænser: Er du i tvivl, kan du stoppe op og spørge den unge, om du spørger for meget. Vigtig viden om den unge går tabt, hvis vi ikke er bevidste om, at vores forforståelse kan sløre vores billede af den unges ressourcer. Det kan få betydning for den unges valg af uddannelse eller arbejde. Brug validationsgrammet jævnligt til at gøre den unge bevidst om, hvordan han eller hun har rykket sig siden sidste samtale. Den unges situation udvikler sig hele tiden, og det kan blive tydeligt for både den unge og vejlederen, hvis man bruger validationsgrammet som et tilbagevendende element i vejledningsprocessen. De unge kan godt lide at udfylde validationsgrammet, og det gør også noget ved rollerne i vejledningsrummet, når man sammen skal sidde og kreere og udfylde. Den unge tager ejerskab og kommer på banen. Kultursyn kan være en barriere, som kan forhindre os i at lave et godt stykke arbejde. På grund af vores forforståelse kan vi f.eks. blive så forargede, skræmte eller fordømmende, at vi har svært ved at se den unges reelle ressourcer og udfordringer. Validationsgrammet giver de unge en selvindsigt, men indsigten bliver endnu mere værdifuld for dig som vejleder, fordi du får øje på, hvilke forestillinger der styrer dig. 11

12 KOM GODT I GANG Validationsgram Validationsgrammet er oprindeligt udtænkt af professor Ishu Ishiyama 3. Du kan blandt andet finde det i materialet Motivationspædagogik på som denne udgave stammer fra: RELATIONER PERSONER TING AKTIVITETER STEDER 3. Culturally Dislocated Clients Self-validation and Cultural conflict issues and Counselling Implications in Canadian Journal of Counselling, Vol. 29:3, 1995: trykt i UBC, University of British Columbia 12

13 kom godt i gang Udfyld validationsgrammet forud for samtalen med den unge. 2 Stil dig selv følgende spørgsmål med det formål at blive bevidst om, hvilke forforståelser du har omkring den unge, så du kan åbne for nye forståelser: Hvem tror jeg er de vigtigste personer i den unges liv hvem er vigtig for ham/ hende, når der skal træffes beslutninger, når der er problemer, glæder osv.? F.eks. forældre, søskende, klasselæreren, onkelen, naboen osv. Hvilke ting er vigtige for den unge? F.eks. mobiltelefonen, Koranen osv. Hvilke aktiviteter er vigtige for den unge? F.eks. fodbold, pigeklub, hygge med vennerne eller familien, fritidsjobbet osv. Hvilke steder er vigtige for den unge? F.eks. derhjemme, skolen, ungdomsklubben, gården, hvor man hænger ud med vennerne, kirken osv. Skriv dine refleksioner ind i skemaet. Det, som du forestiller dig er vigtigst for den unge, skal du skrive tættest på midten. Læg validationsgrammet væk husk, at det ikke er meningen, at du skal vise den unge det. Når du møder den unge i vejledningen, stiller du den unge spørgsmål om de samme emner, mens den unge udfylder et tilsvarende skema. F.eks.: Når du skal træffe vigtige beslutninger om uddannelse, hvem spørger du så? Hvad kunne du tænke dig at gøre mere/mindre af? Hvem er god at snakke med, når du er glad/ked af det? Hvem tror du kunne hjælpe dig, hvis det bliver svært på uddannelsen? Hvad ville X tænke, hvis han hører dig fortælle det her? Hvem ville blive overrasket? Er det noget, der overrasker dig selv? Hvordan ser validationsgrammet ud, hvis du skal udfylde det om 1 år eller om 20 år? Når vejledningsseancen er ovre, sammenholder du dit eget validationsgram med den unges validationsgram. På den måde kan du blive bevidst om, om din forforståelse stemmer overens med den unges virkelighed. blik for ressourcer UU-vejledere 2 kom godt i gang uu københavn 13

14 I kapitel 3 kan du læse om: Hvordan intensive vejledningsforløb kan få unge til at se egne ressourcer og styrker, så de får mod på at gå i gang med en uddannelse. Hvordan unge med ondt i livet kan rykke sig markant, hvis man møder dem med et ressourcesyn og fastholder det i sin løbende kontakt med dem. Hvordan tosprogede elever er blevet motiveret til at starte på en uddannelse, fordi de har mødt imødekommende virksomheder. Hvilke unge, oplever du, har behov for et udvidet vejledningsforløb? Hvad mener du, at et udvidet vejledningsforløb skal indeholde for at gøre unge uddannelsesparate? til refleksion Hvilke unge, oplever du, har behov for en særligt tilrettelagt vejledningsindsats? En del af vejledningen er at fokusere på den unges styrker og ressourcer. Hvordan støtter du den unge i at fokusere på egne styrker og ressourcer? 14

15 kapitel 3 UDVIDEDE VEJLEDNINGSFORLØB Når særligt tilrettelagte kurser gør en forskel Et udvidet vejledningsforløb skræddersyet til bestemte ungemålgrupper giver bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse, der matcher kompetencer, interesser og fagligt niveau. Formålet med kurserne er at skabe øget empowerment. tema 3 En intensiv, ressourceorienteret vejledningsindsats over en kort periode kan støtte specifikke grupper af unge i at vælge uddannelser og erhverv, som er i overensstemmelse med deres kompetencer, forventninger og personlige mål. Gruppevejledningen giver desuden mulighed for at trække på gruppens ressourcer, ligesom den tætte relation, der opstår i gruppen, kan være med til at rykke de unge hver især. De unge i gruppen deler en række betingelser, der giver dem samme udfordringer i forhold til uddannelsessystemet, og man kan udvikle forløbspakker til forskellige ungegrupper, hvor man tilpasser de pædagogiske metoder og værktøjer til den specifikke gruppes udfordringer. Det giver den enkelte unge optimal mulighed for at afklare sine kompetencer, muligheder og udfordringer. Udfordringen ved at lave kurser for en bestemt ungegruppe er imidlertid, at de unge kan føle sig sat i bås eller ekskluderet. Derfor er det meget vigtigt, at vejlederen går i dialog med den unge om tilbuddet og sikrer sig, at den unge ikke står tilbage med en følelse af at være forkert, siden han/hun skal på et særligt kursus. Vejlederen kan bl.a. pointere, at formålet med kurset er at understøtte den unge i bestræbelserne for at tage en uddannelse og få et job. Det er også vigtigt, at vejlederen er bevidst om, at unge, der skal møde en ny gruppe, kan føle sig sat i bås med en gruppe, de ikke umiddelbart ønsker at identificere sig med, hvilket kan få betydning for deres deltagelse på kurset. Derfor skal man medtænke aktiviteter, der kan give de unge en fællesskabsfølelse, når man planlægger kurset. På de følgende sider kan du læse om to forskellige intensive vejledningsforløb. Det første forløb fra Kolding er for uafklarede unge, som er færdige med grundskolen. Et to-ugers forløb gør dem mere bevidste om deres ressourcer og deres muligheder for at få en uddannelse. Det andet forløb fra UU Tårnby er et ugekursus for tosprogede elever i 8. klasse. Virksomhedsbesøg har givet eleverne en ny oplevelse af at være ønsket og imødekommet på arbejdsmarkedet. Det har givet dem motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. læs mere Brug for alle unge: Brug for alle undervisningsmateriale til folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg, kan downloades på Fastholdelseskaravanen: Intensive vejledningsforløb, kan downloades på Samme sted finder du også en film om det intensive vejledningsforløb i Kolding. blik for ressourcer UU-vejledere 3 tema udvidede vejledningsforløb 15

16 FASTHOLDELSESKARAVANEN Intensive vejledningsforløb Unge med ondt i livet kan rykke sig markant, hvis du møder dem med et ressourcesyn og fastholder det i din løbende kontakt med dem. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, som Fastholdelseskaravanen har gennemført blandt andet i Kolding. case 3 Det har været fantastisk at se, hvordan de unge, vi almindeligvis betragter som ressourcesvage, i virkeligheden kan være enormt ressourcestærke omme bagved, siger konsulent Henrik Mosbæk fra Fastholdelseskaravanen. Projektet sætter fokus på at styrke de unges selvværd, motivation og indsigt i uddannelsessystemet. Udfordringer på de områder kendetegner ofte de unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at træffe et kvalificeret og realistisk uddannelsesvalg, forklarer Henrik. Derfor har Fastholdelseskaravanen udviklet et intensivt vejledningsforløb for at støtte de unge, der har særlige udfordringer ved at træffe et uddannelsesvalg og bide sig fast i uddannelsessystemet. Forløbet giver den enkelte unge mulighed for at afklare sine kompetencer og muligheder, for at styrke sin selvindsigt og sit selvværd og for at danne netværk med andre unge i samme situation. Det giver den unge bedre mulighed for at orientere sig i forhold til arbejdsmarkedet, og det styrker den unges forudsætninger for at kunne vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange af de unge, som deltager i forløbene, slås med store sociale barrierer, siger Henrik: De har ofte et livslangt forløb af skuffelser og nederlag med sig, og det rykker dem utrolig meget at møde engagerede voksne, der siger: Jeg ser, at du indeholder en masse godt, og som insisterer på at se den unges styrker hver dag. fakta Empowerment. Begrebet kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Direkte oversat betyder det at bemyndige eller sætte i stand til. Empowerment-begrebet sætter fokus på processer, som gør mennesker i stand til at modvirke afmagt og handle selvstændigt. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv. Det handler om at skabe positive relationer, fortsætter han: Vejlederen kan blive meget betydningsfuld for den unge, hvis vejlederen arbejder ressourceorienteret og fastholder et ressourcesyn, hvor tilgangen til den unge er: Vi tror på dig vi ved, at du har en masse ressourcer inde i dig!. De unge i den her gruppe er tit mistroiske, for de er vant til at blive mødt med lave forventninger. Og deres reaktion er som regel et prompte Hvordan kan du vide, at jeg rummer noget godt?. Derfor skal vi insistere på at se og anerkende dem på deres styrker og ressourcer, og vi skal gøre det hver dag, så vi støtter dem systematisk i at få øje på og fastholde deres egne styrker. Selvom de er sårbare og udfordrede, rummer de et forandringspotentiale. Og de kan springe ofte hurtigt i deres livsbane, hvis forandringspotentialet aktiveres, understreger Henrik. blik for ressourcer UU-vejledere 3 case fastholdelseskaravanen 16

17 Det har været fantastisk at se, hvordan de unge, vi almindeligvis betragter som ressourcesvage, i virkeligheden kan være enormt ressourcestærke omme bagved. Gode råd fra Fastholdelseskaravanen Insister på at se den unges styrker hver dag. Det er vigtigt, at du systematisk forsøger at støtte den unge i at få øje på og fastholde egne styrkesider. I løbet af relativt kort tid har det positiv effekt, viser erfaringerne fra Brug for alle unge. Intensive vejledningsforløb kan for nogle unge være mere givtigt end almindelige vejledningssamtaler. Ved at de unge er sammen med jævnaldrende i samme situation og i fællesskab får oplevelser, sker der en refleksion og synergi, der er svær at få frem ved almindelige vejledningssamtaler. Sammensæt meget forskellige unge i gruppen. Så får du flere håndtag at rykke og trække i. Få indsigt i den unges aktuelle færdigheder og begrænsninger gennem den positive dialog. Afdæk den unges tanker i forhold til f.eks. selvopfattelse og fremtidsmål og igangsæt en proces, der skal erstatte dem med mere konstruktive tanker og realistiske planer, så de unge oplever en positiv livsforandring. 17

18 TOSPROGSKURSUS I TÅRNBY Når virksomhedsbesøg giver selvværd Særlige kurser for tosprogede kan i nogle tilfælde give tosprogede elever mulighed for at få et mere positivt og ressourcefokuseret blik på sig selv, så de får bedre forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg på lige fod med etnisk danske klassekammerater. case 3 De sidste fem år har tosprogede elever i 8. klasse i Tårnby og Dragør Kommune deltaget i særlige ugeforløb hos UU Tårnby et for piger og et for drenge, hvor eleverne tages ud af den almindelige undervisning og undervises af to vejledere. De to kommuner har kun få tosprogede elever, og ved at samle eleverne på hold med deltagere får de mulighed for et fællesskab, en dialog og nogle øjenåbnende oplevelser, de ikke kan få sammen med deres klasse. Kurserne er blevet en stor succes, og de tosprogede elever glæder sig til, at det bliver deres tur i 8. klasse, siger UU-vejleder Mette Brendholt Thomsen. Kurserne er et frivilligt tilbud til eleverne, forklarer hun: Generelt kan tosprogede føle sig ekskluderet, hvis de tages ud af deres klasse og samles på særlige hold kun for tosprogede. Men her er det en fordel, fordi de får mulighed for at finde frem til deres egne kompetencer, uden at de mister modet eller får det mangelsyn på sig selv, som de ellers kan få i forhold til uddannelse og job, når de spejler sig i deres etnisk danske klassekammerater. På kurserne får eleverne viden om uddannelsesvalg, og de kommer på besøg på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, hvor de får sociale oplevelser, som giver dem et nyt syn på deres egne muligheder: fakta Rollemodeller. Der findes både lokale og et nationalt korps af rollemodeller, som fortæller om deres liv, valg og erfaringer. Deres beretninger kan skabe refleksion hos den unge om hans/hendes egen situation og valg af uddannelse og fremtid. Rollemodellerne er både unge og forældre, og der er både tosprogede og etnisk danske rollemodeller. Få flere informationer på Det første år mødte vi på første kursusdag en gruppe drenge, der var meget opgivende. De troede ikke på, at de havde en chance for at få en uddannelsesaftale, fordi de var tosprogede. Men i løbet af ugen besøgte de bl.a. virksomheden Man Diesel og en lokal bilforhandler, som tog åbent og imødekommende imod dem ved at byde på frokost, kage, sodavand, T-shirts osv., mens de fortalte om arbejdspladsen. Eleverne var bagefter overbevist om, at arbejdspladserne kun havde været så imødekommende, fordi de troede, at der også kom etnisk danske elever de tosprogede elever regnede ikke med, at virksomhederne var interesseret i dem som arbejdskraft. Derfor gjorde det et dybt indtryk på dem, da vejlederne forklarede, at virksomhederne hele tiden havde vidst, at der ikke var nogen etnisk danske elever på holdet. Ved evalueringen om fredagen nævnte eleverne det som den bedste oplevelse i ugen, fordi den gav dem troen på, at der også er en plads til dem på arbejdsmarkedet. Den læring havde de ikke opnået, hvis de havde besøgt virksomheden sammen med deres etnisk danske klassekammerater, forklarer Mette Brendholdt Thomsen. blik for ressourcer UU-vejledere 3 case tosprogskursus i tårnby 18

19 De tosprogede elever glæder sig til, at det bliver deres tur i 8. klasse. Gode råd fra UU Tårnby Sørg for, at programmet ikke er for pakket. Der skal være tid til at snakke og evaluere: Der kan f.eks. opstå behov for en længere dialog om forskellige emner og erfaringsudvekslinger, fordi eleverne er sammen i en ny konstellation. F.eks. om tørklæder på arbejdsmarkedet, mediernes fremstilling af tosprogede drenge, racisme og attitude. Brug rollemodeller. Elever med ringe tro på deres uddannelsesmæssige fremtid har stor glæde af at se og høre om unge, der har haft succes på uddannelsesområdet, og som kan fortælle om, hvordan de har tacklet forhindringer. Det skaber refleksion hos eleverne at blive konfronteret med unge, der har truffet valg, de selv snart skal tage stilling til. Pres ikke på gør det til noget eksklusivt at deltage. Nogle elever føler, at det er ubehageligt at blive taget ud af klassen. Tag en snak med eleven om, hvorfor du tror, at han eller hun vil have godt af at deltage i dette attraktive forløb. At det netop ikke handler om, at du opfatter eleven som fagligt svag, men mere at de har nogle ressourcer, der skal bygges på. Giv eleverne et brev med hjem om kurset, og lad dem tage en snak med forældrene om det. Lyt og hav respekt for argumenter imod at deltage. Få studerende til at vise rundt. Når du arrangerer et besøg på en uddannelsesinstitution eller virksomhed, så bed om at få et par studerende til at vise rundt (evt. i mindre grupper) og være med til at svare på spørgsmål bagefter. Det gør det lettere for dine elever at stille spørgsmål og identificere sig med stedet. Inddrag forældrene. Forældremødet er en vigtig del af kurset. Det giver elever og forældre mulighed for at opnå en fælles viden. At bruge en gerne ung rollemodel er tit en stor succes også i forhold til forældrene, fordi det giver mulighed for dialog med dem om det at vælge uddannelse og den støtte, der skal til hjemmefra. 19

20 KOM GODT I GANG et pigekursus for tosprogede hos uu tårnby kan f.eks. se sådan ud: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Velkomst og præsentation Besøg hos 3F Hvad er en fagforening? Dit liv, dit valg det gode liv Genvej.nu Opgaver i forbindelse med hjemmesiden Besøg hos Bilka One Stop i Fields Besøg på Hotel- og Restaurantskolen Besøg på Tårnby Gymnasium Gruppevejledning Besøg på Skolen for Tandklinikassistenter Evaluering Gennemgang af uddannelsessystemet Vejledning på Internettet På andre ugekurser for piger har eleverne blandt andet besøgt Tårnby Politi, SOSU-skolen, Niels Brock Handelsskole og mødt rollemodeller. et drengekursus hos uu tårnby kan f.eks. se sådan ud: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Velkomst og præsentation Besøg hos AGA en virksomhed på Amager Besøg i UU Tårnby Hvad vil du gerne vide om uddannelse og job? Besøg hos 3F Hvad er en fagforening? Besøg på Niels Brock Handelsskole Evaluering af besøgene mandag og tirsdag. Besøg af Ali Sufi, der er rapper og rollemodel. Han fortæller om sig selv og hjælper med at skrive en raptekst Besøg på Tårnby Gymnasium Informationssøgning på nettet Gruppevejledning Evaluering Hvad er dine forventninger til denne uge? På andre ugekurser for drenge har eleverne blandt andet besøgt Køge Havn og Bornholmerfærgen, Tårnby Politi, Man Diesel, Bilia Personvogne og Københavns Tekniske Skole Produktion og Udvikling. 20

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET:

REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART Individuel vejledning med fokus på at åbne op for relationen mellem elev og vejleder. Konkret formål: At klargøre hver enkelt elev til forløbet redegøre

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere