OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET"

Transkript

1 OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ISBN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION C UDGIVELSESDATO UDARBEJDET Frederik Møller Laugesen KONTROLLERET Anette Gudum GODKENDT Carsten Glenting

4

5 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 5 INDHOLD 1 Indledning Introduktion til analysen Formål og afgrænsning 7 2 Metode Modelstruktur Værdiansættelsesmetoden 10 3 Case-beskrivelse Organisationsstruktur Biomasseforsyning 13 4 Business case-analysen Generelle forudsætninger Produktion og salg Anlægsinvestering Driftsomkostninger Finansiering og afkastkrav Resultater 23 5 Konklusion 26 6 Referencer 30

6

7 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 7 1 Indledning Med energiaftalen fra marts 2012 og den politiske sigtelinje fra "Grøn Vækst" om at anvende op til 50 % af husdyrgødningen til energiformål i 2020, er der sat mål og rammer for den fremtidige danske biogasproduktion. Foruden en forøgelse af støtten til elproduktion baseret på biogas blev det også besluttet at støtte, når biogas opgraderes til naturgaskvalitet og distribueres via naturgasnettet. Formålet med opgradering af biogas til naturgasnettet er at opnå større afsætningsmæssig fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse. Eftersom biogas distribueret via naturgasnettet ikke tidligere har modtaget støtte, er der behov for at få afklaret og beskrevet økonomien og finansieringsmulighederne for biogasanlæg med afsætning til naturgasnettet. 1.1 Introduktion til analysen COWI er af Energistyrelsen blevet bedt om at udarbejde en finansiel business caseanalyse på baggrund af et biogasfællesanlæg, inklusiv opgradering af biogassen til naturgaskvalitet. Analysen er et led i Biogas Taskforce' arbejde med mulighederne for at fremme investeringer i biogas. Business casen skal fungere som et eksempel på et investeringsgrundlag for potentielle investorer og långivere med interesse i biogas distribueret via naturgasnettet. Den finansielle business case analyse baseres på forventede produktionsdata fra et antal biogasfællesanlæg, inklusive opgraderingsanlæg, og med afsætning til naturgasnettet. Data er baseret på input fra Naturgas Fyn. Analysen tager endvidere udgangspunkt i Deloittes seneste rapport til Biogas Taskforce Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas. Til gennemførelse af analysen anvendes en finansiel- og samfundsøkonomisk analysemodel specielt designet til biogasanlæg. For et gennemsnitligt anlæg beregner analysemodellen resultatbudget, balancebudget og likviditetsbudget over den givne projektperiode samt en række relevante nøgletal og følsomhedsberegninger. 1.2 Formål og afgrænsning Formålet med denne business case er at give et eksempel på et struktureret investeringsgrundlag for potentielle investorer og rådgivere med interesse i biogasanlæg

8 8 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET med afsætning til naturgasnettet. Analysen samler både konstruktion, drift, finansiering og risiko for et potentielt biogasanlæg med tilhørende opgraderingsanlæg. COWI er ikke ansvarlig for fejl og mangler i de grunddata som COWI har fået leveret som led i denne analyse.

9 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 9 2 Metode Business case-analysen udarbejdes for at bidrage til et solidt og fyldestgørende investeringsgrundlag, der kan fungere som basis for en dialog med potentielle långivere og investorer. Analysen indledes med en beskrivelse af modellen samt analysemetoden og dens styrker og svagheder. Herefter præsenteres casebeskrivelsen samt organisationens opbygning, værdikæder og interessenter. Endvidere beskrives projektets forudsætnings- og datagrundlag samt tilhørende kilder og usikkerheder. På baggrund af analysemetoden, de anvendte forudsætninger samt datagrundlaget beregnes projektets økonomi og afkastpotentiale, som derefter analyseres sammen med relevante følsomhedsberegninger. Følsomhedsberegningerne bruges til at præsentere de forudsætninger, som er mest kritiske i forhold til det projektøkonomiske resultat. 2.1 Modelstruktur Business case-beregningerne udarbejdes i COWIs biogasmodel, som er udviklet til at lave finansielle og samfundsøkonomiske analyser af forskellige typer biogasanlæg. Modellen er baseret på Excel og består af en inputsektion, en beregningssektion samt en outputsektion. I inputsektionen indgår de case-specifikke data, blandt andet mængder og tørstofværdier for biomasseinputtet samt investerings- drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I beregningssektionen sammenholdes den producerede gasmængde med gasprisen og værdien af tilskud og afgiftsfritagelser, hvorefter en samlet omsætning estimeres. I outputsektionen opvejes omsætningen med drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, renter, afdrag, skatter og afkastkrav, hvilket præsenteres i et resultat- balance- og likviditetsbudget for projektet til vurdering af projektets rentabilitet. Analysemodellen er opbygget, så der tages højde for både generelle økonomiske og case-specifikke forhold. For at kunne lave en samlet analyse af projektøkonomien er det nødvendigt at kortlægge både pengestrømmene til ejere og långivere og afkastkrav. Disse estimater baserer sig både på generelle økonomiske forhold som f.eks. afskrivninger, skat, prisinflation og markedspriser samt case-specifikke forhold som f.eks. anlægstype,

10 10 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET afsætningsvilkår for biogassen, biomassesammensætningen, samt anlægs-og driftsmæssige forhold. Resultaterne beregnes i løbende priser efter skat, da dette sikrer en meningsfyldt balancemodellering for projektet og sikrer sammenlignelighed med resultaterne fra rapporten udarbejdet af Deloitte (2013). 2.2 Værdiansættelsesmetoden For at vurdere projektets økonomi udarbejdes der et resultat-, balance- og likviditetsbudget. Resultatbudgettet viser projektets nettoomsætning, drifts-og personaleomkostninger samt lånafdrag over driftsperioden, og beregner derfra projektets indtægt før renter og skatter (EBIT). Derefter fratrækkes udgifterne til renter og skat for at estimere årets endelige resultat. Med udgangspunkt i resultatbudgettet og likviditetsbudgettet opstilles et balancebudget. I balancebudgettet præsenteres projektets aktiver og passiver ved regnskabsårets afslutning. Aktiverne repræsenterer projektets værdier og består af anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Passiverne repræsenterer projektets gæld og består af egenkapital, hensættelser og fremmedkapital. Balancebudgettet indgår som en vigtig del i vurdering af projektets økonomi, bl.a. for at synliggøre egenkapitalindskuddet i projektet. I et likviditetsbudget præsenteres de frie pengestrømme (pengestrømme til ejere og långivere), hvor driftsomkostninger, betalt skat og investeringer i anlæg og arbejdskapital holdes op imod den genererede omsætning. Pengestrømmene på årsbasis over anlæggets driftsperiode diskonteres med projektets vægtede afkastkrav (WACC). Projektets WACC inkorporerer projektets driftsmæssige og finansielle risiko. Hvis business casen opnår en positiv nutidsværdi (NPV) af de diskonterede pengestrømme, er investeringscasen positiv og kan derved opfylde afkastkrav fra både ejere og långivere. Foruden NPV beregnes også projektets interne rente (IRR), som indikerer en god investering, hvis den er større end projektets WACC. På baggrund af projektets NPV og IRR vurderes det, om projektet er bæredygtigt ud fra et finansielt perspektiv.

11 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 11 3 Case-beskrivelse Grundet de nationale målsætninger om, at Danmark på lang sigt skal have en energiproduktion, der er fri for fossile brændsler, er der stor interesse fra energiselskabernes side i at investere i biogasanlæg. Før investeringer i biogasanlæg foretages, er det dog nødvendigt med vished om investeringens afkastpotentiale og robusthed. Den nærværende business case-analyse vil fungere som eksempel på et struktureret investeringsgrundlag og baseres på gennemsnitlige budgettal fra flere biogasprojekter, som energiselskabet Naturgas Fyn overvejer at investere i. Business casen omhandler investeringer og drift af et biogasanlæg, som skal afsætte den producerede biogas til naturgasnettet. For at kunne afsætte biogas til naturgasnettet kræves det, at biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, hvorfor investeringer i og drift af et opgraderingsanlæg og tilslutningsanlæg indgår i business casen. Biogasanlægget og opgraderingsanlægget ejes af ét biogasselskab, hvilket danner rammen for business case-analysen. Biogasproduktions- og distributionsstrukturen for business casen samt afgrænsningen af biogasselskabet er illustreret i figur 1. Som det ses, modtager biogasanlægget sit biomasseinput fra forskellige leverandører. Transporten af biomassen udføres af en ekstern transportvirksomhed mod betaling, og investeringer i transportudstyr indgår derfor ikke i business casen. Selve biogasselskabet ejer biogasanlægget og opgraderingsanlægget. Biogasselskabet betaler derudover investeringsomkostningerne til gasledning og tilslutningsanlægget, inkl. kompressorer, der ejes af distributionsselskabet. Fra opgraderingsanlægget transporteres naturgassen til naturgasnettet via en tilslutningsledning. Inden den opgraderede gas når naturgasnettet, passerer den igennem et tilslutningsanlæg og derfra videre til en M/R-station i en 4 bar ledning. Derefter hæver kompressorer trykket fra ca. 3 bar til 40 bar, inden bio-naturgassen injiceres i naturgasnettet.

12 12 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Figur 1: Biogasproduktions- og distributionsstruktur Biogasproduktions- og distributionsstruktur Biomasseinput Ekstern lastbiltransport Biogasanlæg Internt biogasledningsnet Opgraderingsanlæg Ekstern gasledning og tilslutning Naturgasnet Afgrænsning af biogasselskabet 3.1 Organisationsstruktur Biogasselskabet, som analyseres i business casen, ejes af en række investorer. Disse investorer skal have en andel af biogasselskabets afkast, der modsvarer deres ejerandel. Egenkapitalens afkastkrav samt låneomkostningerne efter skat udgør tilsammen det vægtede afkastkrav. Hvis biogasselskabet ikke kan honorere det vægtede afkastkrav, er oprettelse af biogasselskabet ikke en økonomisk rentabel investering. Den samlede egenkapital i biogasselskabet udgør 85 millioner kr. og består af hhv. indskud fra en landmandsgruppe, et energiselskab samt en gruppe øvrige investorer (se figur 2). Landmandsgruppen investerer i alt 25 millioner kr. i biogasselskabet og får derved en ejerandel på 29 %. Energiselskabet investerer 50 millioner kr. i biogasselskabet og får aktiemajoriteten med en ejerandel på 59 %. De andre investorer giver et indskud på 10 millioner kr. og opnår en ejerandel på 12 %. Disse ejerandele er ikke ens for alle biogasselskaber, men i de fleste tilfælde vil energiselskabet have aktiemajoriteten.

13 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 13 Figur 2: Organisationsstruktur Organisationsstruktur Landmandsgruppen 25 mio. kr. Ejerandel 29 % Energiselskab 50 mio. kr. Ejerandel 59 % Andre investorer 10 mio. kr. Ejerandel 12 % Biogasselskab (Biogasanlæg + Opgraderingsanlæg) Egenkapital på 85 mio. kr. 3.2 Biomasseforsyning Biogasproduktionen i business case-analysen baseres på husdyrgødning, dybstrøelse, energiafgrøder samt industrielt affald. Der er etableret et leverandørselskab, som er ansvarlig for leveringen af kvæggylle, svinegylle, separeret gylle, minkgylle samt dybstrøelse. Leverandørselskabet er ansvarlig for tilførslen af tons biomasse årligt, hvilket udgør 88 % af det samlede biomasseinput i biogasanlægget (se figur 3). Der er endvidere etableret en incitamentsmodel, der skal sikre, at den biomasse, som anlægget modtager, har et tilstrækkelig højt biogaspotentiale. Hvis biogaspotentialet ikke lever op til mindstekravet, betaler leverandøren typisk en afgift, og hvis biogaspotentialet er bedre end aftalt, belønnes leverandøren. Biogasanlægget modtager biomassen fra leverandørselskabet gratis og skal kun afholde udgifterne til transporten af biomassen. Den gennemsnitlige afstand, som biomassen skal transporteres, er 12 km. Foruden den gyllebasserede biomasse tilføres der også energiafgrøder til biogasanlægget i form af majs. Biogasanlægget modtager tons majs årligt, hvilket udgør 4 % af anlæggets samlede biomasseinput. Prisen på energiafgrøderne er 300 kr. pr. ton, inkl. transport. Derudover modtager biogasanlægget også tons industrielt affald årligt, hvilket svarer til 8 % af anlæggets samlede biomasseinput. Prisen på det industrielle affald er behæftet med stor usikkerhed. Stigende efterspørgsel vil dog presse prisen i vejret. I nærværende analyse antages prisen at være 300 kr. pr. ton., inkl. transport og forbehandling. Det vil i nogle tilfælde være muligt at finde energiafgrøder til en lavere pris. Pga. den store usikkerhed omkring prisen på det industrielle affald, foretages der flere følsomhedsanalyser på en lavere pris.

14 14 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Figur 3: Biomasseforsyning til biogasanlægget. Biomasseforsyning Leverandørselskab Majsensilage Industrielt affald tons 88 % tons 4 % tons 8 % Biogasanlæg tons

15 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 15 4 Business case-analysen 4.1 Generelle forudsætninger Til analyse af business casen er der anvendt en række generelle forudsætninger, som er identiske med analysen fra Deloitte (2013) for at sikre sammenlignelighed på tværs af de to analyser (se tabel 1). Værdiafsættelsestidspunktet for business case-analysen er sat til 1. januar Desuden antages det, at anlæggene kan etableres og være klar til produktion på et år, hvorefter anlæggene har en driftsperiode på 20 år. Biogasanlægget og opgraderingsanlægget antages regnskabsmæssigt afskrevet over driftsperioden, mens byggegrunden, som anlæggene placeres på, ikke afskrives, men antages solgt til bogført værdi ved udløb af projektperioden. Afslutningsvis medregnes eventuelle gevinster som følge af øget gødningsværdi af den afgassede biomasse ikke i business case-analysen. Tabel 1 - Generelle forudsætninger Enhed Niveau Værdiansættelsestidspunkt Dato 1. januar 2014 Prisinflation Pct. 2 % Selskabsskattesats Pct. 25 % Anlægsperiode År 1 Driftsperiode År 20 Arbejdskapital (tilgodehavender og leverandørgæld) Kreditdage 30 Afskrivninger Regnskabsmæssige (lineært over driftsperioden) År 20 Skattemæssige bygninger (lineært) År 25 Kilde: Deloitte (2013)

16 16 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 4.2 Produktion og salg På baggrund af en biomasseforsyning på tons beregnes en årlig metanproduktion på 10 millioner Nm³, hvilket er illustreret i tabel 2. Til trods for at energiafgrøderne og det industrielle affald kun udgør 12 % af det samlede biomasseinput, producerer disse to typer af biomasse 3,8 millioner Nm³, svarende til 38 % af den samlede biogasproduktion. Det bør noteres at metan udbyttet på 370 m³/ton VS for majsensilage er højt sat i forhold analysen fra Deloitte (2013), det opvejes dog af en betydelig højere pris pr. ton. En anden vigtig komponent er inputtet af dybstrøelse, hvilket producerer 25 % af den samlede biogasproduktion, og desuden modtages uden andre omkostninger end transporten. Tørstofindholdet i biomassen er baseret på biogasselskabets krav til en stabil og høj produktion, hvilket sikres via incitamentsmodellen beskrevet i afsnit 3.2. Tabel 2 Estimeret gasproduktion Biomassetype Ton biomasse Biogasanlæggets potentielle afsætningsmuligheder er illustreret i figur 4. I denne business case opgraderes biogassen til naturgaskvalitet og afsættes derefter til naturgasnettet. Tørstofindhold VS/TS Ton VS m³ CH4/ ton VS m³ CH4/år Kvæggylle ,0 % 80 % Svinegylle ,0 % 80 % Dybstrøelse ,0 % 80 % Fiberfraktion - svin ,0 % 80 % Minkgylle ,0 % 80 % Majsensilage ,0 % 95 % Industrielt affald ,0 % 91 % Samlet ,8 % Figur 4: Potentielle afsætningsmuligheder Potentielle afsætningsmuligheder for biogasproduktionen Biogasanlæg Fjernvarmeværk Naturgasnettet Decentral varmecentral Udgangspunkt for business casen

17 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 17 Fordelen ved denne model er, at al produceret gas kan sælges hele året rundt og til en bedre pris end almindelig biogas, da CO₂-kvoteværdien af den fortrængte naturgas kan medregnes. Afsætning af gassen til et kraftvarmeværk er mere usikkert, da der er stor variation i varmeefterspørgslen over året. Derfor kan det risikeres, at der ikke kan opnås fuld udnyttelse af gassen i sommerperioden, hvilket reducerer prisen betydeligt. Denne risiko er der ikke ved afsætning til naturgasnettet. Derudover er fordelen ved afsætning til naturgasnettet, at man undgår en monopollignende situation med én kunde (som vil være tilfældet i kraftvarmescenariet). I stedet er der større kommerciel sikkerhed i at kunne afsætte til mange forskellige kunder, herunder ikke mindst med transportsektoren som et stort potentiale. Det skal dog noteres, at den opgraderede biogas i høj grad stadig vil blive købt af én kunde, nemlig naturgasselskabet, som samtidig er medejer af biogasselskabet. Den samlede mængde producerede biogas samt den solgte mængde opgraderede biogas præsenteres i nedenstående tabel 3. Det ses, at der anvendes 1 million Nm³ metan til procesvarme som afbrændes i en gaskedel, samt at der opstår et energitab svarende til 1 % i opgraderingsprocessen. Netto sælges der årligt næsten 9 millioner Nm³ metan til naturgasnettet, svarende til 319 tusinde GJ. I visse tilfælde vil en halmkedel til procesvarme være en mere fordelagtig investering end en gaskedel, hvilket i sidste ende kan forbedre det endelige resultat for business casen. Tabel 3 Gassalg pr. år Enhed Mængde Årlig gasproduktion Nm³ metan/ Metan til procesvarme Nm³ metan/ Metan til opgradering Nm³ metan/ Energitab ved opgradering (1 %) Nm³ metan/ Bio-naturgas solgt til NG-nettet Nm³ metan/1000/år Bio-naturgas solgt til NG-nettet GJ/år Tabel 4 nedenfor angiver de anvendte prisforudsætninger i analysen. Bionaturgassen, som afsættes til naturgasnettet, antages at blive solgt til samme pris som standardnaturgas. Naturgasprisen er baseret på Energistyrelsens egne energiprisfremskrivninger. Det antages yderligere, at der opnås en ekstra værdi svarende til den CO₂-kvotepris, som vil skulle betales, hvis der alternativt anvendes naturgas. Der anvendes den aktuelle kvotepris svarende til 2,4 kr./gj fortrængt naturgas, som fremskrives med inflationen for hele perioden (EEX, 2013), (Energistyrelsen, 2011). Foruden naturgasprisen og CO₂-kvoteværdien ydes der et pristillæg på 79 kr. pr. leveret gigajoule (GJ) opgraderet biogas. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 % af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til Derudover gives der yderligere et nyt pristillæg på 26 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Det nye pristillæg nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ, og tillægget øges tilsvarende, hvis gasprisen falder. Afslutningsvis ydes der et ekstra pristillæg på 10 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ

18 18 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019 (KEBMIN, 2012). Som det ses i tabel 3, så anvendes 10 % af biogas til procesvarme via en gaskedel. Denne energi til proces modtager, som det fremgår af tabel 4, tilskud til procesenergi som i 2015 er på 39,9 kr./gj plus pristillæggene på hhv. 19,3 og 10 kr./gj. Tabel 4 Markedspris på biogasbaseret naturgas Kr./GJ Løbende priser Naturgaspris 60,9 62,4 64,0 65,5 67,9 70,4 72,8 75,3 78,0 80,7 83,4 86,1 Pristillæg 80,9 81,9 82,9 83,9 84,9 85,9 86,9 88,0 89,0 90,1 91,2 92,3 Nyt pristillæg 19,3 18,3 16,8 15,2 13,7 11,3 8,8 6,4 3,9 1,2 0,0 0,0 Ekstra pristillæg 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CO₂-kvotepris 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,6 2,7 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Tilskud til proces 39,9 40,4 40,9 41,4 41,9 42,4 42,9 43,4 43,9 44,5 45,0 45,5 Samlet pris Samlet tilskud til proces 69,2 66,8 63,7 60,6 57,6 53,7 51,7 49,8 47,9 45,7 45,0 45,5 Kilde: Energistyrelsen (2013), (KEBMIN, 2012). Den samlede pris på bio-naturgas solgt til naturgasnettet falder frem mod 2022 på grund af udfasningen af det ekstra pristillæg. Efter 2022 forventes stigningen i naturgasprisen og standardpristillægget at kunne opveje udfasningen af de mindre pristillæg, hvorefter den samlede afsætningspris forventes at stige. Forsyningssikkerhedsafgiften medregnes ikke, da biogassen opgraderes og pumpes ud i naturgasnettet og derfor behandles afgiftsmæssigt ligesom naturgas (SMK, 2013). Hvis biogassen i stedet var blevet afsat til et kraftvarmeværk ville prisen på gassen været reduceret. Værdien af CO₂-kvoterne ville ikke kunne medregnes, og i stedet skulle forsyningssikkerhedsafgiften været trukket fra prisen pr. GJ. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på at der i nærværende beregninger er anvendt fulde priser. Disse fulde priser er ikke altid tilgængelige i praksis, da de er til forhandling. 4.3 Anlægsinvestering Som nævnt ovenfor vil der være et egenkapitalindskud i biogasselskabet på 85 millioner kroner, hvilket udgør 50 % af den samlede investering. Tabel 5 præsenterer den samlede investering fordelt mellem biogasanlægget og opgraderingsanlægget. Selve biogasanlægget med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel til procesvarme, og gasledning til opgraderingsanlægget forventes at koste 125 millioner kr. Derudover kommer der 5 millioner kr. i omkostninger til køb af grund. Investeringerne i biogasanlægget løber derved op i samlet 130 millioner kr. Prisen på grunden kan variere betydeligt på grund af lokale forhold, og alt efter hvor i Danmark anlægget placeres. Således vil 5 millioner kr. i nogle sammenhænge være en høj pris for en grund, mens den i sammenligning med de 14 millioner kr. antaget i analysen fra Deloitte (2013), er en relativ lav grundpris.

19 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 19 Opgraderingsanlægget forventes samlet at koste 22 millioner kr., mens tilslutningen til naturgasnettet estimeres at koste 18 millioner kr., som betales til gasdistributionsselskabet. Investeringerne i tilslutning til naturgasnettet består af et tilslutningsanlæg, gasledning, kompressor, og analyseinstrumenter. Det antages at den opgraderede gas injiceres i et 40 bar naturgasnet. De samlede investeringer i opgraderingsanlægget og tilslutning er derfor 40 millioner kr. Den største enkeltstående investeringspost for tilslutning til naturgasnettet er betaling for kompressorer. Alt i alt kræver biogasselskabet en anlægsinvestering på 170 millioner kr., som det ses i tabel 5. Omkostninger til eventuelle reinvesteringer er medregnet i de årlige vedligeholdelsesomkostninger. Tabel 5 Anlægsinvestering Kr. (2013 priser) Biogasanlæg: Biogasanlæg med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel, og gasledning Grund Anlægsinvesteringer, ekskl. byggerenter Byggerenter Anlægsinvesteringer inkl. byggerenter Opgraderingsanlæg: Samlet opgraderingsanlæg Tilslutning til NG-nettet: Tilslutningsanlæg inkl. montering og opstilling Gasledning Kompressorer inkl. bygninger, montering og opstilling Analyseinstrumenter, inkl. signaloverførsel Andet Samlet tilslutning til NG-nettet Anlægsinvesteringer, ekskl. byggerenter Byggerenter Anlægsinvesteringer, inkl. byggerenter Samlet anlægsinvestering, ekskl. byggerenter Samlet anlægsinvestering, inkl. byggerenter Som det ses i tabel 6, udgør investeringen i biogasanlægget den største udgift for biogasselskabet med en investering svarende til 347 kr./ton biomasse pr. år. Den samlede investering i hele biogasselskabet udgør 472 kr./ton biomasse pr. år. Tabel 6 Anlægsinvestering pr. ton biomasse Kr./ton biomasseinput (2013 priser) Biogasanlæg med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel, og gasledning 347 Grund 14 Opgraderingsanlæg samlet 61 Tilslutning til NG-nettet 50 Samlet anlægsinvestering 472

20 20 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 4.4 Driftsomkostninger Tabel 7 nedenfor præsenterer de årlige driftsomkostninger for biogasselskabet fordelt på biogasanlæg, opgraderingsanlæg, tilslutningsanlæg, transport og køb af biomasse. Selve biogasanlægget forventes at have driftsomkostninger på 3,5 millioner kr. årligt, hvilket bl.a. dækker over løn til medarbejdere, forsikringer, revision, og gødningsadministration. Derudover er der i det første driftsår et indkøringstab svarende til 25 % af den årlige gasproduktion, hvilket har en værdi af 13,8 millioner kr. En reduceret produktion vil i de fleste tilfælde også medføre reducerede produktionsomkostninger i år 1. Denne besparelse er dog ikke medregnet i nærværende analyse. Det antages desuden, at ca. 1 million Nm³ af den producerede metan anvendes i en gaskedel til procesvarme. For at sikre sammenlignelighed med analyse fra Deloitte (2013) præsenteres værdien af metanen til procesvarme i tabel 7 som en omkostning, selvom den i de finansielle beregninger indgår som en reduktion i gasproduktionen. Den reducerede indtjening ved at anvende biogas til procesvarme svarer til 3,8 millioner kr. årligt. Afslutningsvis anvendes der 1,3 millioner kr. til el og 2,5 millioner kr. til vedligeholdelse, hvori der er medregnet løbende omkostninger til reinvesteringer. Samlet har biogasanlægget driftsomkostninger på 27,3 millioner kr. i første driftsår. Opgraderingsanlægget har samlede driftsomkostninger på 3 millioner kr. årligt, hvoraf ca. 80 % kan tilskrives omkostninger til el. Endvidere medregnes omkostningerne til vedligeholdelse af tilslutningsanlægget på 0,5 millioner kr. årligt, og drift af kompressorerne på kr. årligt. Udgifterne til transport af biomasse er sat til 25 kr. pr. ton biomasse fra leverandørgruppen, hvilket svarer til 7,9 millioner kr. årligt. Af disse udgifter til transport udgør omkostningerne til mandskab ca. en tredjedel. Afslutningsvis udgør udgifterne til energiafgrøder og industrielt affald hhv. 4,5 og 9 millioner kr. årligt, svarende til 13,5 millioner kr. i alt, inklusive omkostninger til transport. Det første driftsår ligger driftsomkostningerne på 50,5 millioner kr., hvorefter de falder til 36,7 millioner kr. i de resterende driftsår. Sammenlignet med analysen fra Deloitte (2013) er driftsomkostningerne i det første drifts år, alene for biogasanlægget i nærværende analyse, 50 % højere pr. ton biomasse. Dette skyldes hovedsagligt at der i denne analyse medregnes et indkøringstab svarende til værdien af 25 % af biogasproduktionen, samt at der medregnes større omkostninger forbundet med procesvarme. Derudover medregnes der i denne analyse omkostninger til opgraderingsanlæg, tilslutningsanlæg og kompressorer.

21 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 21 Tabel 7 Driftsomkostninger Omkostningstype Kr./år Kr./ton samlet biomasseinput Kr./GJ Biogasanlæg: Driftsomkostninger Indkøringstab år Tabt værdi af biogas til procesvarme El Vedligeholdelsesomkostninger Total Opgraderingsanlæg: El til opgradering Andet Total Tilslutningsanlæg og kompressor: Vedligeholdelse Driftsomkostninger ved kompressor Total Transport: Ekstern transportvirksomhed Total Biomasse: Køb af energiafgrøder Køb af Industrielt affald Total Totale driftsomkostninger 1. driftsår Totale driftsomkostninger efter år Omkostninger til opgradering og tilslutning til naturgasnettet udgør 0,87 kr. pr. m³ metan set over en 20-årig periode. Heri indgår investeringsomkostningerne samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne forbundet med opgraderingsanlægget og tilslutning til naturgasnettet. Set over en 10-årig periode udgør omkostningerne 1,1 kr. pr. m³ metan. 4.5 Finansiering og afkastkrav Af tabel 8 fremgår den samlede anlægsinvestering på 170 millioner kr. Biogasselskabet forventer ikke at modtage et etableringstilskud, hvilket for nogle anlæg har udgjort 30 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Som vist i figur 2 udgør indskuddet fra landmandsgruppen 25 millioner kr., mens indskuddet fra energiselskabet udgør 50 millioner kr. og andre investorer giver et indskud på 10 millioner kr. Samlet giver dette en egenkapital på 85 millioner kr. svarende til 50 % af de samlede investeringer. Derfor er der også en fremmedfinansiering på 85 millioner kr. som forudsættes lånt som et lån svarende til vilkårene på et realkreditlån med 4,5 % rente og en 10-årig løbetid.

22 22 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Tabel 8 Finansiering af anlægsinvesteringen Finansieringskilde Kr. Etableringstilskud 0 Egenkapitalindskud Indskud fra landmandsgruppen Indskud fra energiselskab Indskud fra anden investor Egenkapitalindskud i alt Fremfinansiering Realkreditlån (løbetid: 10 år, rente 4,5 %) Lånefinansiering i alt Total finansiering, ekskl. byggerenter Tabel 9 præsenterer et estimeret afkastkrav fra ejere og långivere i forbindelse med en potentiel investering i et biogasselskab, hvilket summeres i et vægtet afkastkrav efter skat (WACC). På baggrund af antagelserne fra Deloitte (2013) om en risikofri rente på 1,47 (10-årig dansk statsobligation), en ugearet beta på 0,55, en markedsrisikopræmie på 7 % (inkl. krisetillæg på 2 %) og et projektspecifikt skønnet risikotillæg på 5 % beregnes der en egenkapitalomkostning for projektet på 13,2 %. Desuden beregnes der en effektiv lånrente efter skat på 3,1 %. Med udgangspunkt i kapitalstrukturen med en gældsandel på 50 % estimeres projektets afkastkrav til 8,1 %. Dette vægtede afkastkrav er 0,7 procentpoint større end det vægtede afkastkrav beregnet i Deloitte (2013). Dette skyldes en forskel i kapitalstrukturen, i og med beregningerne i nærværende rapport antager en egenkapitalandel på 50 %, hvorimod beregningerne fra Deloitte (2013) antager en egenkapitalandel på 14 %. Det højere vægtede afkastkrav betyder, at der stilles højere krav til afkastet på investeringen i nærværende rapport for at opnå break-even i forhold til casen i Deloitte (2013). I kapitel 5 laves der en følsomhedsberegning på en situation, hvor egenkapitalandelen for business casen er identisk med casen fra Deloitte (2013).

Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas

Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Business case modeller for decentralt biogasanlæg og centralt fællesbiogasanlæg i Danmark 7. maj 2013 Denne rapport er udarbejdet af Deloitte

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Bestyrelsesmøde 10. juni 2016

Bestyrelsesmøde 10. juni 2016 Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 10. juni 2016 2. juni 2016 Pkt. 5. Rapportering for 1. kvartal 2016 1.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Anvendt model: Variant

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C

Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C INDLEDNING Budgettet er opstillet på grundlag af salgsopstillinger og oplysninger fra ejendomsmæglere, samt de indgåede lejekontrakter. Det forudsættes,

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

K/S MANDO 47. Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud

K/S MANDO 47. Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud K/S MANDO 47 Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud Investering i attraktive solceller lokaliseret i midten af Tyskland Taganlæg opført i 2012 og fuldt tilsluttet i 2013 En andel på 11,11 %

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

pwc Budget/Prognose for perioden januar 2015-31. december 2033

pwc Budget/Prognose for perioden januar 2015-31. december 2033 pwc Morsø Vind I/S Budget/Prognose for perioden januar 215-31. december 233 Statsautoriseret CVR-nr. 33 31 Resenvej Postboks 19, 78 Skive T: 9615 49, F: 9615 499, pwc.dk Budgetberetning Omstående budget/prognose

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. (1) Den 28. september 2012 anmeldte Danmark ovennævnte støtteordning til Kommissionen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. (1) Den 28. september 2012 anmeldte Danmark ovennævnte støtteordning til Kommissionen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 14.11.2013 C(2013) 7726 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Vedr.: Sag nr. SA.35485

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

KONCERNENS HOVED- OG NØGLETAL

KONCERNENS HOVED- OG NØGLETAL KONCERNENS HOVED- OG NØGLETAL Business Performance RESULTATOPGØRELSE (Business performance) Nettoomsætning 41.280 60.486 49.453 54.522 56.717 19.896 15.361 15.978 15.944 67.179 21.449 14.648 12.912 Exploration

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S Analyserapport for Produktion, Handel & Service A/S 12345674 Regnskabsår Nøgletalsanalyserapport Rentabilitetsanalyse G1.1 Indtjeningsgrad (EBITDA-margin) Resultat før afskrivninger X 100 / Nettoomsætning

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

OpstilingafklasseB-virksomhed

OpstilingafklasseB-virksomhed OpstilingafklasseB-virksomhed RESULTATOPGØRELSE1.JANUAR 31.DECEMBER NETTOOMSÆTNING 2009 2008 t Ændring i varelager Ændring i igangværende arbejder Tilskud Andre driftsindtægter Omkostninger til råvare

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Ændring i anvendt regnskabspraksis Til Københavns Fondsbørs 12. februar 2004 BG04/2004 Ændring i anvendt regnskabspraksis Alle børsnoterede virksomheder indenfor EU skal fra regnskabsåret 2005 anvende de internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 21. maj 2015 Pkt. 5. Rapportering for 1. kvartal

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere