OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET"

Transkript

1 OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ISBN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION C UDGIVELSESDATO UDARBEJDET Frederik Møller Laugesen KONTROLLERET Anette Gudum GODKENDT Carsten Glenting

4

5 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 5 INDHOLD 1 Indledning Introduktion til analysen Formål og afgrænsning 7 2 Metode Modelstruktur Værdiansættelsesmetoden 10 3 Case-beskrivelse Organisationsstruktur Biomasseforsyning 13 4 Business case-analysen Generelle forudsætninger Produktion og salg Anlægsinvestering Driftsomkostninger Finansiering og afkastkrav Resultater 23 5 Konklusion 26 6 Referencer 30

6

7 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 7 1 Indledning Med energiaftalen fra marts 2012 og den politiske sigtelinje fra "Grøn Vækst" om at anvende op til 50 % af husdyrgødningen til energiformål i 2020, er der sat mål og rammer for den fremtidige danske biogasproduktion. Foruden en forøgelse af støtten til elproduktion baseret på biogas blev det også besluttet at støtte, når biogas opgraderes til naturgaskvalitet og distribueres via naturgasnettet. Formålet med opgradering af biogas til naturgasnettet er at opnå større afsætningsmæssig fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse. Eftersom biogas distribueret via naturgasnettet ikke tidligere har modtaget støtte, er der behov for at få afklaret og beskrevet økonomien og finansieringsmulighederne for biogasanlæg med afsætning til naturgasnettet. 1.1 Introduktion til analysen COWI er af Energistyrelsen blevet bedt om at udarbejde en finansiel business caseanalyse på baggrund af et biogasfællesanlæg, inklusiv opgradering af biogassen til naturgaskvalitet. Analysen er et led i Biogas Taskforce' arbejde med mulighederne for at fremme investeringer i biogas. Business casen skal fungere som et eksempel på et investeringsgrundlag for potentielle investorer og långivere med interesse i biogas distribueret via naturgasnettet. Den finansielle business case analyse baseres på forventede produktionsdata fra et antal biogasfællesanlæg, inklusive opgraderingsanlæg, og med afsætning til naturgasnettet. Data er baseret på input fra Naturgas Fyn. Analysen tager endvidere udgangspunkt i Deloittes seneste rapport til Biogas Taskforce Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas. Til gennemførelse af analysen anvendes en finansiel- og samfundsøkonomisk analysemodel specielt designet til biogasanlæg. For et gennemsnitligt anlæg beregner analysemodellen resultatbudget, balancebudget og likviditetsbudget over den givne projektperiode samt en række relevante nøgletal og følsomhedsberegninger. 1.2 Formål og afgrænsning Formålet med denne business case er at give et eksempel på et struktureret investeringsgrundlag for potentielle investorer og rådgivere med interesse i biogasanlæg

8 8 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET med afsætning til naturgasnettet. Analysen samler både konstruktion, drift, finansiering og risiko for et potentielt biogasanlæg med tilhørende opgraderingsanlæg. COWI er ikke ansvarlig for fejl og mangler i de grunddata som COWI har fået leveret som led i denne analyse.

9 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 9 2 Metode Business case-analysen udarbejdes for at bidrage til et solidt og fyldestgørende investeringsgrundlag, der kan fungere som basis for en dialog med potentielle långivere og investorer. Analysen indledes med en beskrivelse af modellen samt analysemetoden og dens styrker og svagheder. Herefter præsenteres casebeskrivelsen samt organisationens opbygning, værdikæder og interessenter. Endvidere beskrives projektets forudsætnings- og datagrundlag samt tilhørende kilder og usikkerheder. På baggrund af analysemetoden, de anvendte forudsætninger samt datagrundlaget beregnes projektets økonomi og afkastpotentiale, som derefter analyseres sammen med relevante følsomhedsberegninger. Følsomhedsberegningerne bruges til at præsentere de forudsætninger, som er mest kritiske i forhold til det projektøkonomiske resultat. 2.1 Modelstruktur Business case-beregningerne udarbejdes i COWIs biogasmodel, som er udviklet til at lave finansielle og samfundsøkonomiske analyser af forskellige typer biogasanlæg. Modellen er baseret på Excel og består af en inputsektion, en beregningssektion samt en outputsektion. I inputsektionen indgår de case-specifikke data, blandt andet mængder og tørstofværdier for biomasseinputtet samt investerings- drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I beregningssektionen sammenholdes den producerede gasmængde med gasprisen og værdien af tilskud og afgiftsfritagelser, hvorefter en samlet omsætning estimeres. I outputsektionen opvejes omsætningen med drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, renter, afdrag, skatter og afkastkrav, hvilket præsenteres i et resultat- balance- og likviditetsbudget for projektet til vurdering af projektets rentabilitet. Analysemodellen er opbygget, så der tages højde for både generelle økonomiske og case-specifikke forhold. For at kunne lave en samlet analyse af projektøkonomien er det nødvendigt at kortlægge både pengestrømmene til ejere og långivere og afkastkrav. Disse estimater baserer sig både på generelle økonomiske forhold som f.eks. afskrivninger, skat, prisinflation og markedspriser samt case-specifikke forhold som f.eks. anlægstype,

10 10 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET afsætningsvilkår for biogassen, biomassesammensætningen, samt anlægs-og driftsmæssige forhold. Resultaterne beregnes i løbende priser efter skat, da dette sikrer en meningsfyldt balancemodellering for projektet og sikrer sammenlignelighed med resultaterne fra rapporten udarbejdet af Deloitte (2013). 2.2 Værdiansættelsesmetoden For at vurdere projektets økonomi udarbejdes der et resultat-, balance- og likviditetsbudget. Resultatbudgettet viser projektets nettoomsætning, drifts-og personaleomkostninger samt lånafdrag over driftsperioden, og beregner derfra projektets indtægt før renter og skatter (EBIT). Derefter fratrækkes udgifterne til renter og skat for at estimere årets endelige resultat. Med udgangspunkt i resultatbudgettet og likviditetsbudgettet opstilles et balancebudget. I balancebudgettet præsenteres projektets aktiver og passiver ved regnskabsårets afslutning. Aktiverne repræsenterer projektets værdier og består af anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Passiverne repræsenterer projektets gæld og består af egenkapital, hensættelser og fremmedkapital. Balancebudgettet indgår som en vigtig del i vurdering af projektets økonomi, bl.a. for at synliggøre egenkapitalindskuddet i projektet. I et likviditetsbudget præsenteres de frie pengestrømme (pengestrømme til ejere og långivere), hvor driftsomkostninger, betalt skat og investeringer i anlæg og arbejdskapital holdes op imod den genererede omsætning. Pengestrømmene på årsbasis over anlæggets driftsperiode diskonteres med projektets vægtede afkastkrav (WACC). Projektets WACC inkorporerer projektets driftsmæssige og finansielle risiko. Hvis business casen opnår en positiv nutidsværdi (NPV) af de diskonterede pengestrømme, er investeringscasen positiv og kan derved opfylde afkastkrav fra både ejere og långivere. Foruden NPV beregnes også projektets interne rente (IRR), som indikerer en god investering, hvis den er større end projektets WACC. På baggrund af projektets NPV og IRR vurderes det, om projektet er bæredygtigt ud fra et finansielt perspektiv.

11 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 11 3 Case-beskrivelse Grundet de nationale målsætninger om, at Danmark på lang sigt skal have en energiproduktion, der er fri for fossile brændsler, er der stor interesse fra energiselskabernes side i at investere i biogasanlæg. Før investeringer i biogasanlæg foretages, er det dog nødvendigt med vished om investeringens afkastpotentiale og robusthed. Den nærværende business case-analyse vil fungere som eksempel på et struktureret investeringsgrundlag og baseres på gennemsnitlige budgettal fra flere biogasprojekter, som energiselskabet Naturgas Fyn overvejer at investere i. Business casen omhandler investeringer og drift af et biogasanlæg, som skal afsætte den producerede biogas til naturgasnettet. For at kunne afsætte biogas til naturgasnettet kræves det, at biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, hvorfor investeringer i og drift af et opgraderingsanlæg og tilslutningsanlæg indgår i business casen. Biogasanlægget og opgraderingsanlægget ejes af ét biogasselskab, hvilket danner rammen for business case-analysen. Biogasproduktions- og distributionsstrukturen for business casen samt afgrænsningen af biogasselskabet er illustreret i figur 1. Som det ses, modtager biogasanlægget sit biomasseinput fra forskellige leverandører. Transporten af biomassen udføres af en ekstern transportvirksomhed mod betaling, og investeringer i transportudstyr indgår derfor ikke i business casen. Selve biogasselskabet ejer biogasanlægget og opgraderingsanlægget. Biogasselskabet betaler derudover investeringsomkostningerne til gasledning og tilslutningsanlægget, inkl. kompressorer, der ejes af distributionsselskabet. Fra opgraderingsanlægget transporteres naturgassen til naturgasnettet via en tilslutningsledning. Inden den opgraderede gas når naturgasnettet, passerer den igennem et tilslutningsanlæg og derfra videre til en M/R-station i en 4 bar ledning. Derefter hæver kompressorer trykket fra ca. 3 bar til 40 bar, inden bio-naturgassen injiceres i naturgasnettet.

12 12 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Figur 1: Biogasproduktions- og distributionsstruktur Biogasproduktions- og distributionsstruktur Biomasseinput Ekstern lastbiltransport Biogasanlæg Internt biogasledningsnet Opgraderingsanlæg Ekstern gasledning og tilslutning Naturgasnet Afgrænsning af biogasselskabet 3.1 Organisationsstruktur Biogasselskabet, som analyseres i business casen, ejes af en række investorer. Disse investorer skal have en andel af biogasselskabets afkast, der modsvarer deres ejerandel. Egenkapitalens afkastkrav samt låneomkostningerne efter skat udgør tilsammen det vægtede afkastkrav. Hvis biogasselskabet ikke kan honorere det vægtede afkastkrav, er oprettelse af biogasselskabet ikke en økonomisk rentabel investering. Den samlede egenkapital i biogasselskabet udgør 85 millioner kr. og består af hhv. indskud fra en landmandsgruppe, et energiselskab samt en gruppe øvrige investorer (se figur 2). Landmandsgruppen investerer i alt 25 millioner kr. i biogasselskabet og får derved en ejerandel på 29 %. Energiselskabet investerer 50 millioner kr. i biogasselskabet og får aktiemajoriteten med en ejerandel på 59 %. De andre investorer giver et indskud på 10 millioner kr. og opnår en ejerandel på 12 %. Disse ejerandele er ikke ens for alle biogasselskaber, men i de fleste tilfælde vil energiselskabet have aktiemajoriteten.

13 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 13 Figur 2: Organisationsstruktur Organisationsstruktur Landmandsgruppen 25 mio. kr. Ejerandel 29 % Energiselskab 50 mio. kr. Ejerandel 59 % Andre investorer 10 mio. kr. Ejerandel 12 % Biogasselskab (Biogasanlæg + Opgraderingsanlæg) Egenkapital på 85 mio. kr. 3.2 Biomasseforsyning Biogasproduktionen i business case-analysen baseres på husdyrgødning, dybstrøelse, energiafgrøder samt industrielt affald. Der er etableret et leverandørselskab, som er ansvarlig for leveringen af kvæggylle, svinegylle, separeret gylle, minkgylle samt dybstrøelse. Leverandørselskabet er ansvarlig for tilførslen af tons biomasse årligt, hvilket udgør 88 % af det samlede biomasseinput i biogasanlægget (se figur 3). Der er endvidere etableret en incitamentsmodel, der skal sikre, at den biomasse, som anlægget modtager, har et tilstrækkelig højt biogaspotentiale. Hvis biogaspotentialet ikke lever op til mindstekravet, betaler leverandøren typisk en afgift, og hvis biogaspotentialet er bedre end aftalt, belønnes leverandøren. Biogasanlægget modtager biomassen fra leverandørselskabet gratis og skal kun afholde udgifterne til transporten af biomassen. Den gennemsnitlige afstand, som biomassen skal transporteres, er 12 km. Foruden den gyllebasserede biomasse tilføres der også energiafgrøder til biogasanlægget i form af majs. Biogasanlægget modtager tons majs årligt, hvilket udgør 4 % af anlæggets samlede biomasseinput. Prisen på energiafgrøderne er 300 kr. pr. ton, inkl. transport. Derudover modtager biogasanlægget også tons industrielt affald årligt, hvilket svarer til 8 % af anlæggets samlede biomasseinput. Prisen på det industrielle affald er behæftet med stor usikkerhed. Stigende efterspørgsel vil dog presse prisen i vejret. I nærværende analyse antages prisen at være 300 kr. pr. ton., inkl. transport og forbehandling. Det vil i nogle tilfælde være muligt at finde energiafgrøder til en lavere pris. Pga. den store usikkerhed omkring prisen på det industrielle affald, foretages der flere følsomhedsanalyser på en lavere pris.

14 14 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Figur 3: Biomasseforsyning til biogasanlægget. Biomasseforsyning Leverandørselskab Majsensilage Industrielt affald tons 88 % tons 4 % tons 8 % Biogasanlæg tons

15 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 15 4 Business case-analysen 4.1 Generelle forudsætninger Til analyse af business casen er der anvendt en række generelle forudsætninger, som er identiske med analysen fra Deloitte (2013) for at sikre sammenlignelighed på tværs af de to analyser (se tabel 1). Værdiafsættelsestidspunktet for business case-analysen er sat til 1. januar Desuden antages det, at anlæggene kan etableres og være klar til produktion på et år, hvorefter anlæggene har en driftsperiode på 20 år. Biogasanlægget og opgraderingsanlægget antages regnskabsmæssigt afskrevet over driftsperioden, mens byggegrunden, som anlæggene placeres på, ikke afskrives, men antages solgt til bogført værdi ved udløb af projektperioden. Afslutningsvis medregnes eventuelle gevinster som følge af øget gødningsværdi af den afgassede biomasse ikke i business case-analysen. Tabel 1 - Generelle forudsætninger Enhed Niveau Værdiansættelsestidspunkt Dato 1. januar 2014 Prisinflation Pct. 2 % Selskabsskattesats Pct. 25 % Anlægsperiode År 1 Driftsperiode År 20 Arbejdskapital (tilgodehavender og leverandørgæld) Kreditdage 30 Afskrivninger Regnskabsmæssige (lineært over driftsperioden) År 20 Skattemæssige bygninger (lineært) År 25 Kilde: Deloitte (2013)

16 16 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 4.2 Produktion og salg På baggrund af en biomasseforsyning på tons beregnes en årlig metanproduktion på 10 millioner Nm³, hvilket er illustreret i tabel 2. Til trods for at energiafgrøderne og det industrielle affald kun udgør 12 % af det samlede biomasseinput, producerer disse to typer af biomasse 3,8 millioner Nm³, svarende til 38 % af den samlede biogasproduktion. Det bør noteres at metan udbyttet på 370 m³/ton VS for majsensilage er højt sat i forhold analysen fra Deloitte (2013), det opvejes dog af en betydelig højere pris pr. ton. En anden vigtig komponent er inputtet af dybstrøelse, hvilket producerer 25 % af den samlede biogasproduktion, og desuden modtages uden andre omkostninger end transporten. Tørstofindholdet i biomassen er baseret på biogasselskabets krav til en stabil og høj produktion, hvilket sikres via incitamentsmodellen beskrevet i afsnit 3.2. Tabel 2 Estimeret gasproduktion Biomassetype Ton biomasse Biogasanlæggets potentielle afsætningsmuligheder er illustreret i figur 4. I denne business case opgraderes biogassen til naturgaskvalitet og afsættes derefter til naturgasnettet. Tørstofindhold VS/TS Ton VS m³ CH4/ ton VS m³ CH4/år Kvæggylle ,0 % 80 % Svinegylle ,0 % 80 % Dybstrøelse ,0 % 80 % Fiberfraktion - svin ,0 % 80 % Minkgylle ,0 % 80 % Majsensilage ,0 % 95 % Industrielt affald ,0 % 91 % Samlet ,8 % Figur 4: Potentielle afsætningsmuligheder Potentielle afsætningsmuligheder for biogasproduktionen Biogasanlæg Fjernvarmeværk Naturgasnettet Decentral varmecentral Udgangspunkt for business casen

17 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 17 Fordelen ved denne model er, at al produceret gas kan sælges hele året rundt og til en bedre pris end almindelig biogas, da CO₂-kvoteværdien af den fortrængte naturgas kan medregnes. Afsætning af gassen til et kraftvarmeværk er mere usikkert, da der er stor variation i varmeefterspørgslen over året. Derfor kan det risikeres, at der ikke kan opnås fuld udnyttelse af gassen i sommerperioden, hvilket reducerer prisen betydeligt. Denne risiko er der ikke ved afsætning til naturgasnettet. Derudover er fordelen ved afsætning til naturgasnettet, at man undgår en monopollignende situation med én kunde (som vil være tilfældet i kraftvarmescenariet). I stedet er der større kommerciel sikkerhed i at kunne afsætte til mange forskellige kunder, herunder ikke mindst med transportsektoren som et stort potentiale. Det skal dog noteres, at den opgraderede biogas i høj grad stadig vil blive købt af én kunde, nemlig naturgasselskabet, som samtidig er medejer af biogasselskabet. Den samlede mængde producerede biogas samt den solgte mængde opgraderede biogas præsenteres i nedenstående tabel 3. Det ses, at der anvendes 1 million Nm³ metan til procesvarme som afbrændes i en gaskedel, samt at der opstår et energitab svarende til 1 % i opgraderingsprocessen. Netto sælges der årligt næsten 9 millioner Nm³ metan til naturgasnettet, svarende til 319 tusinde GJ. I visse tilfælde vil en halmkedel til procesvarme være en mere fordelagtig investering end en gaskedel, hvilket i sidste ende kan forbedre det endelige resultat for business casen. Tabel 3 Gassalg pr. år Enhed Mængde Årlig gasproduktion Nm³ metan/ Metan til procesvarme Nm³ metan/ Metan til opgradering Nm³ metan/ Energitab ved opgradering (1 %) Nm³ metan/ Bio-naturgas solgt til NG-nettet Nm³ metan/1000/år Bio-naturgas solgt til NG-nettet GJ/år Tabel 4 nedenfor angiver de anvendte prisforudsætninger i analysen. Bionaturgassen, som afsættes til naturgasnettet, antages at blive solgt til samme pris som standardnaturgas. Naturgasprisen er baseret på Energistyrelsens egne energiprisfremskrivninger. Det antages yderligere, at der opnås en ekstra værdi svarende til den CO₂-kvotepris, som vil skulle betales, hvis der alternativt anvendes naturgas. Der anvendes den aktuelle kvotepris svarende til 2,4 kr./gj fortrængt naturgas, som fremskrives med inflationen for hele perioden (EEX, 2013), (Energistyrelsen, 2011). Foruden naturgasprisen og CO₂-kvoteværdien ydes der et pristillæg på 79 kr. pr. leveret gigajoule (GJ) opgraderet biogas. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 % af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til Derudover gives der yderligere et nyt pristillæg på 26 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Det nye pristillæg nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ, og tillægget øges tilsvarende, hvis gasprisen falder. Afslutningsvis ydes der et ekstra pristillæg på 10 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ

18 18 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019 (KEBMIN, 2012). Som det ses i tabel 3, så anvendes 10 % af biogas til procesvarme via en gaskedel. Denne energi til proces modtager, som det fremgår af tabel 4, tilskud til procesenergi som i 2015 er på 39,9 kr./gj plus pristillæggene på hhv. 19,3 og 10 kr./gj. Tabel 4 Markedspris på biogasbaseret naturgas Kr./GJ Løbende priser Naturgaspris 60,9 62,4 64,0 65,5 67,9 70,4 72,8 75,3 78,0 80,7 83,4 86,1 Pristillæg 80,9 81,9 82,9 83,9 84,9 85,9 86,9 88,0 89,0 90,1 91,2 92,3 Nyt pristillæg 19,3 18,3 16,8 15,2 13,7 11,3 8,8 6,4 3,9 1,2 0,0 0,0 Ekstra pristillæg 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CO₂-kvotepris 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,6 2,7 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Tilskud til proces 39,9 40,4 40,9 41,4 41,9 42,4 42,9 43,4 43,9 44,5 45,0 45,5 Samlet pris Samlet tilskud til proces 69,2 66,8 63,7 60,6 57,6 53,7 51,7 49,8 47,9 45,7 45,0 45,5 Kilde: Energistyrelsen (2013), (KEBMIN, 2012). Den samlede pris på bio-naturgas solgt til naturgasnettet falder frem mod 2022 på grund af udfasningen af det ekstra pristillæg. Efter 2022 forventes stigningen i naturgasprisen og standardpristillægget at kunne opveje udfasningen af de mindre pristillæg, hvorefter den samlede afsætningspris forventes at stige. Forsyningssikkerhedsafgiften medregnes ikke, da biogassen opgraderes og pumpes ud i naturgasnettet og derfor behandles afgiftsmæssigt ligesom naturgas (SMK, 2013). Hvis biogassen i stedet var blevet afsat til et kraftvarmeværk ville prisen på gassen været reduceret. Værdien af CO₂-kvoterne ville ikke kunne medregnes, og i stedet skulle forsyningssikkerhedsafgiften været trukket fra prisen pr. GJ. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på at der i nærværende beregninger er anvendt fulde priser. Disse fulde priser er ikke altid tilgængelige i praksis, da de er til forhandling. 4.3 Anlægsinvestering Som nævnt ovenfor vil der være et egenkapitalindskud i biogasselskabet på 85 millioner kroner, hvilket udgør 50 % af den samlede investering. Tabel 5 præsenterer den samlede investering fordelt mellem biogasanlægget og opgraderingsanlægget. Selve biogasanlægget med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel til procesvarme, og gasledning til opgraderingsanlægget forventes at koste 125 millioner kr. Derudover kommer der 5 millioner kr. i omkostninger til køb af grund. Investeringerne i biogasanlægget løber derved op i samlet 130 millioner kr. Prisen på grunden kan variere betydeligt på grund af lokale forhold, og alt efter hvor i Danmark anlægget placeres. Således vil 5 millioner kr. i nogle sammenhænge være en høj pris for en grund, mens den i sammenligning med de 14 millioner kr. antaget i analysen fra Deloitte (2013), er en relativ lav grundpris.

19 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 19 Opgraderingsanlægget forventes samlet at koste 22 millioner kr., mens tilslutningen til naturgasnettet estimeres at koste 18 millioner kr., som betales til gasdistributionsselskabet. Investeringerne i tilslutning til naturgasnettet består af et tilslutningsanlæg, gasledning, kompressor, og analyseinstrumenter. Det antages at den opgraderede gas injiceres i et 40 bar naturgasnet. De samlede investeringer i opgraderingsanlægget og tilslutning er derfor 40 millioner kr. Den største enkeltstående investeringspost for tilslutning til naturgasnettet er betaling for kompressorer. Alt i alt kræver biogasselskabet en anlægsinvestering på 170 millioner kr., som det ses i tabel 5. Omkostninger til eventuelle reinvesteringer er medregnet i de årlige vedligeholdelsesomkostninger. Tabel 5 Anlægsinvestering Kr. (2013 priser) Biogasanlæg: Biogasanlæg med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel, og gasledning Grund Anlægsinvesteringer, ekskl. byggerenter Byggerenter Anlægsinvesteringer inkl. byggerenter Opgraderingsanlæg: Samlet opgraderingsanlæg Tilslutning til NG-nettet: Tilslutningsanlæg inkl. montering og opstilling Gasledning Kompressorer inkl. bygninger, montering og opstilling Analyseinstrumenter, inkl. signaloverførsel Andet Samlet tilslutning til NG-nettet Anlægsinvesteringer, ekskl. byggerenter Byggerenter Anlægsinvesteringer, inkl. byggerenter Samlet anlægsinvestering, ekskl. byggerenter Samlet anlægsinvestering, inkl. byggerenter Som det ses i tabel 6, udgør investeringen i biogasanlægget den største udgift for biogasselskabet med en investering svarende til 347 kr./ton biomasse pr. år. Den samlede investering i hele biogasselskabet udgør 472 kr./ton biomasse pr. år. Tabel 6 Anlægsinvestering pr. ton biomasse Kr./ton biomasseinput (2013 priser) Biogasanlæg med lagertank, hygiejnisering, varmegenvinding, gaskedel, og gasledning 347 Grund 14 Opgraderingsanlæg samlet 61 Tilslutning til NG-nettet 50 Samlet anlægsinvestering 472

20 20 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 4.4 Driftsomkostninger Tabel 7 nedenfor præsenterer de årlige driftsomkostninger for biogasselskabet fordelt på biogasanlæg, opgraderingsanlæg, tilslutningsanlæg, transport og køb af biomasse. Selve biogasanlægget forventes at have driftsomkostninger på 3,5 millioner kr. årligt, hvilket bl.a. dækker over løn til medarbejdere, forsikringer, revision, og gødningsadministration. Derudover er der i det første driftsår et indkøringstab svarende til 25 % af den årlige gasproduktion, hvilket har en værdi af 13,8 millioner kr. En reduceret produktion vil i de fleste tilfælde også medføre reducerede produktionsomkostninger i år 1. Denne besparelse er dog ikke medregnet i nærværende analyse. Det antages desuden, at ca. 1 million Nm³ af den producerede metan anvendes i en gaskedel til procesvarme. For at sikre sammenlignelighed med analyse fra Deloitte (2013) præsenteres værdien af metanen til procesvarme i tabel 7 som en omkostning, selvom den i de finansielle beregninger indgår som en reduktion i gasproduktionen. Den reducerede indtjening ved at anvende biogas til procesvarme svarer til 3,8 millioner kr. årligt. Afslutningsvis anvendes der 1,3 millioner kr. til el og 2,5 millioner kr. til vedligeholdelse, hvori der er medregnet løbende omkostninger til reinvesteringer. Samlet har biogasanlægget driftsomkostninger på 27,3 millioner kr. i første driftsår. Opgraderingsanlægget har samlede driftsomkostninger på 3 millioner kr. årligt, hvoraf ca. 80 % kan tilskrives omkostninger til el. Endvidere medregnes omkostningerne til vedligeholdelse af tilslutningsanlægget på 0,5 millioner kr. årligt, og drift af kompressorerne på kr. årligt. Udgifterne til transport af biomasse er sat til 25 kr. pr. ton biomasse fra leverandørgruppen, hvilket svarer til 7,9 millioner kr. årligt. Af disse udgifter til transport udgør omkostningerne til mandskab ca. en tredjedel. Afslutningsvis udgør udgifterne til energiafgrøder og industrielt affald hhv. 4,5 og 9 millioner kr. årligt, svarende til 13,5 millioner kr. i alt, inklusive omkostninger til transport. Det første driftsår ligger driftsomkostningerne på 50,5 millioner kr., hvorefter de falder til 36,7 millioner kr. i de resterende driftsår. Sammenlignet med analysen fra Deloitte (2013) er driftsomkostningerne i det første drifts år, alene for biogasanlægget i nærværende analyse, 50 % højere pr. ton biomasse. Dette skyldes hovedsagligt at der i denne analyse medregnes et indkøringstab svarende til værdien af 25 % af biogasproduktionen, samt at der medregnes større omkostninger forbundet med procesvarme. Derudover medregnes der i denne analyse omkostninger til opgraderingsanlæg, tilslutningsanlæg og kompressorer.

21 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET 21 Tabel 7 Driftsomkostninger Omkostningstype Kr./år Kr./ton samlet biomasseinput Kr./GJ Biogasanlæg: Driftsomkostninger Indkøringstab år Tabt værdi af biogas til procesvarme El Vedligeholdelsesomkostninger Total Opgraderingsanlæg: El til opgradering Andet Total Tilslutningsanlæg og kompressor: Vedligeholdelse Driftsomkostninger ved kompressor Total Transport: Ekstern transportvirksomhed Total Biomasse: Køb af energiafgrøder Køb af Industrielt affald Total Totale driftsomkostninger 1. driftsår Totale driftsomkostninger efter år Omkostninger til opgradering og tilslutning til naturgasnettet udgør 0,87 kr. pr. m³ metan set over en 20-årig periode. Heri indgår investeringsomkostningerne samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne forbundet med opgraderingsanlægget og tilslutning til naturgasnettet. Set over en 10-årig periode udgør omkostningerne 1,1 kr. pr. m³ metan. 4.5 Finansiering og afkastkrav Af tabel 8 fremgår den samlede anlægsinvestering på 170 millioner kr. Biogasselskabet forventer ikke at modtage et etableringstilskud, hvilket for nogle anlæg har udgjort 30 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Som vist i figur 2 udgør indskuddet fra landmandsgruppen 25 millioner kr., mens indskuddet fra energiselskabet udgør 50 millioner kr. og andre investorer giver et indskud på 10 millioner kr. Samlet giver dette en egenkapital på 85 millioner kr. svarende til 50 % af de samlede investeringer. Derfor er der også en fremmedfinansiering på 85 millioner kr. som forudsættes lånt som et lån svarende til vilkårene på et realkreditlån med 4,5 % rente og en 10-årig løbetid.

22 22 BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET Tabel 8 Finansiering af anlægsinvesteringen Finansieringskilde Kr. Etableringstilskud 0 Egenkapitalindskud Indskud fra landmandsgruppen Indskud fra energiselskab Indskud fra anden investor Egenkapitalindskud i alt Fremfinansiering Realkreditlån (løbetid: 10 år, rente 4,5 %) Lånefinansiering i alt Total finansiering, ekskl. byggerenter Tabel 9 præsenterer et estimeret afkastkrav fra ejere og långivere i forbindelse med en potentiel investering i et biogasselskab, hvilket summeres i et vægtet afkastkrav efter skat (WACC). På baggrund af antagelserne fra Deloitte (2013) om en risikofri rente på 1,47 (10-årig dansk statsobligation), en ugearet beta på 0,55, en markedsrisikopræmie på 7 % (inkl. krisetillæg på 2 %) og et projektspecifikt skønnet risikotillæg på 5 % beregnes der en egenkapitalomkostning for projektet på 13,2 %. Desuden beregnes der en effektiv lånrente efter skat på 3,1 %. Med udgangspunkt i kapitalstrukturen med en gældsandel på 50 % estimeres projektets afkastkrav til 8,1 %. Dette vægtede afkastkrav er 0,7 procentpoint større end det vægtede afkastkrav beregnet i Deloitte (2013). Dette skyldes en forskel i kapitalstrukturen, i og med beregningerne i nærværende rapport antager en egenkapitalandel på 50 %, hvorimod beregningerne fra Deloitte (2013) antager en egenkapitalandel på 14 %. Det højere vægtede afkastkrav betyder, at der stilles højere krav til afkastet på investeringen i nærværende rapport for at opnå break-even i forhold til casen i Deloitte (2013). I kapitel 5 laves der en følsomhedsberegning på en situation, hvor egenkapitalandelen for business casen er identisk med casen fra Deloitte (2013).

Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas

Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Business case modeller for decentralt biogasanlæg og centralt fællesbiogasanlæg i Danmark 7. maj 2013 Denne rapport er udarbejdet af Deloitte

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3077 Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Temadag om modeldambrug

Temadag om modeldambrug Temadag om modeldambrug Finansiering og pantsætning af biomasse v/ Poul Spencer Poulsen PwC Holstebro Finansiering og pantsætning af biomasse Agenda: Behov for fremmed finansiering i erhvervet = Øget fokus

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22 !" #$ %&'()$* +, -!" #$. //01 *+210$2+) +210!" #$ %& 3.22$+24) +//+) *5,64$2) **+2,5*)4,) /.!" #$2/+!" #$*.+/7.6,,,4 #***2,!* 2** 264 8/2225*!" #$ %&4) +*+296*) )+*+2.),) +!*224 /22-+ 3*..-!" #$ %& 240:/261/4

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2009 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hovedtal Nettoomsætning i alt 37.669 28.996 61.867 56.743 125.740 Af- og nedskrivninger 1.684 976 3.232 105.607

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2008 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010

First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010 First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010 Halvårsmeddelelse for 2010 Bestyrelsen for Wirtek A/S har behandlet og godkendt halvårsregnskabet for første halvår 2010 for Wirtek koncernen. Omsætning for

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling Ordinær generalforsamling 27. januar 2004 RTX Telecom A/S. Stroemmen 6. DK-9400 Noerresundby. Denmark www.rtx.dk Dagsorden 1. Bestyrelsens redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Filskov Energiselskab Amba. Hjortlundvej 13. 7200 Grindsted. Drifts- og balancebudget. 1. juli 2015-30. juni 2016

Filskov Energiselskab Amba. Hjortlundvej 13. 7200 Grindsted. Drifts- og balancebudget. 1. juli 2015-30. juni 2016 Filskov Energiselskab Amba Hjortlundvej 13 7200 Grindsted Drifts- og balancebudget for perioden 1. juli 2015-30. juni 2016 Til bestyrelsen i Filskov Energiselskab Amba Vi har opstillet budgettet til prisanmeldelse

Læs mere

Berlin High End A/S Generalforsamling d. 1 nov. 2010

Berlin High End A/S Generalforsamling d. 1 nov. 2010 Moderselskabet: Berlin High End A/S. vs Koncernen: Berlin High End A/S og samtlige tyske datterselskaber konsolideret efter dansk praksis. 2009/2010 vs 2008/2009: 2008/2009 Fuld omsætning med oprindelige

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Biogas Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Indhold 2 Sammenfatning 4 3 Indledning 8 4 Status for biogasudbygningen 12 5 Rammebetingelser for biogas 16 6 Biomasse til biogas 32 7 Bæredygtighed

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 25. marts 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 25. marts 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen Emner Side 1 af 11 Vejledende løsningsforslag til Eksamensopgaven 25. marts 2010 i faget Økonomistyring på Akademiuddannelsen Emner i opgavesættet: opgave 1 opgave 2 opgave 3 opgave 4 Investering (optimal

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Kvartalsrapport. 1. kvartal - 2014 KVARTALSRAPPORT 1-2014. TELE-POST fastholder sin omsætning på trods af de gennemførte prisnedsættelser.

Kvartalsrapport. 1. kvartal - 2014 KVARTALSRAPPORT 1-2014. TELE-POST fastholder sin omsætning på trods af de gennemførte prisnedsættelser. KVARTALSRAPPORT 1-2014 Kvartalsrapport TELE-POST fastholder sin omsætning på trods af de gennemførte prisnedsættelser. Store investeringer i 2013 betyder større afskrivninger og en lavere indtjening. 1.

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni).

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Markedsvilkår fortsat presset første halvår af 2015 MultiQ s erhvervelse af majoritet i Mermaid A/S Pr. 12. maj 2015 overtog MultiQ

Læs mere

Generalforsamling 18.09.13. Velkommen

Generalforsamling 18.09.13. Velkommen Generalforsamling 18.09.13 Velkommen Generalforsamling 18.09.13 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 3. Den reviderede årsrapport efter regnskabsloven

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TIt: 96 20 76 00 frederikshavn@bdo.dk www.bdo.dk BOO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Rimmens Alle 89, Box 712 OK 9900 Frederikshavn CVR nr. 20222670 LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TARSVEJ 37B,

Læs mere

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014/15 54. regnskabsår

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014/15 54. regnskabsår Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014/15 54. regnskabsår Nærværende regnskab er et sammendrag af Varmeværkets årsrapport for 2014/15. Årsrapporten er afgivet med følgende konklusion: Revisionen har

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere