Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) 2004:3

Transkript

1 kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) 2004:3

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Sundhedsstyrelsen har gennem de senere år opprioriteret ajourføringen af Cancerregisteret. Registeret er vigtigt for overvågning af kræftudvikling i Danmark, og benyttes derfor som grundlag for både sundhedsfaglige, administrative og politiske beslutninger. Dertil kommer, at Cancerregisteret benyttes intensivt i kræftforskningen. Et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har gjort det muligt for Sundhedsstyrelsen at ajourføre Cancerregisteret, således at monitoreringen af kræftudviklingen i Danmark, kan ske på et aktuelt datagrundlag. Derfor en behørig tak til Kræftens Bekæmpelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

3 Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) Resumé 2001 og 2002 er foreløbige, da samkørsel med Dødsårsagsregisteret udestår Sundhedsstyrelsen indsamler data vedrørende nye kræfttilfælde i Danmark i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. Indrapporteringen er frem til og med 2003 sket på blanket. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes ikke anmeldte tilfælde, som sygehusafdelinger efterfølgende anmodes om at anmelde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret findes sædvanligvis yderligere ca. 2-3 procent af et års nye cancertilfælde. Sundhedsstyrelsen har ligesom ved publikation af tallene for 2000 valgt at offentliggøre antallet at nye kræfttilfælde i henholdsvis 2001 og 2002 inden samkørsel med Dødsårssagsregisteret, hvorfor tallene omtales som foreløbige. Med henblik på at opnå sammenlignelighed med tidligere år, er resultatet af en samkørsel med Dødsårsagsregisteret estimeret. På baggrund af tidligere års erfaringer fra samkørsel med Dødsårssagsregisteret er det forventede tillæg herfra estimeret. Summen af de foreløbige og estimerede tal udgør den samlede incidens. Da der knytter sig en vis usikkerhed til denne foreløbige opgørelse af Cancerregisteret, skal udviklingen i cancer incidensen tolkes med varsomhed nye kræfttilfælde i 2001 og nye kræfttilfælde i 2002 I 2001 blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og tilfælde hos kvinder. Efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret udgør det samlede antal nye kræfttilfælde i heraf hos mænd og hos kvinder. I 2002 blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og hos kvinder. Efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret udgør det samlede antal nye kræfttilfælde i heraf hos mænd og hos kvinder. Den samlede incidens for 2001 udgør 592 tilfælde pr mænd og 639 pr kvinder. Den samlede incidens for 2002 udgør 593 tilfælde pr mænd og 636 pr kvinder. Set over en årrække er antallet af nye kræfttilfælde stigende Flere tilfælde af blærehalskirtelkræft blandt mænd Flere tilfælde af brystkræft blandt kvinder Set over en årrække er antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder stigende frem til Tendensen for de enkelte sygdomme er imidlertid varierende. De fleste sygdomme har en let stigende tendens, mens nogle sygdomme er stagnerende og andre har en faldende tendens. For mænd ses både på de foreløbige og de forventede incidens tal en stigning i antallet af blærehalskirtelkræft. Tendensen for lungekræft og blodkræft er stagnerende. For kvinder ses, i både det foreløbige og de forventede incidens tal, en fortsat stigende tendens i antal tilfælde af brystkræft. Der ses tillige en stigning i antal tilfælde af lungecancer efter estimering af bidrag fra dødsattestoplyste tilfælde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

4 Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. Anmeldelserne foretages på en speciel blanket og samles efter CPR-nummer i Cancerregisteret.. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde, og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 2-3 procent af et års nye kræfttilfælde. Tallene for 2001 og 2002 er ligesom tallene for 2000 offentliggjort uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret, hvorfor de omtales som foreløbige tal. De endelige tal inklusiv samkørsel med Dødsårsagsregisteret vil senere foreligge i publikationen Cancer Incidens i Danmark 2001 samt Cancer Incidens i Danmark Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I den foreløbige opgørelsen for 2002 er de tilfælde fordelt på personer, heraf mænd og kvinder. Af disse er personer registreret tidligere i Cancerregisteret, svarende til 12 pct. Heri er også al hudcancer medregnet. Således var der i 2002 i alt personer, der første gang fik registreret en svulst. Estimeret samkørsel med Dødsårsagsregisteret Som nævnt indeholder disse opgørelser fra Cancerregisteret ikke en samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samkørslen med Dødsårsagsregisteret foretages for at gøre Cancerregisteret komplet. Således vil cancerincidensen uden samkørsel være undervurderet, og derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. For at skabe sammenlignelighed over tid, er bidraget af nye cancertilfælde fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret under hensynstagen til køn og diagnose, estimeret. Resultatet er for 2002 et forventet tillæg på 752 tilfælde svarende til 2,3 pct. af det samlede antal kræfttilfælde. Estimatet er baseret på resultaterne fra tidligere års samkørsel med Dødsårsagsregisteret. På baggrund af årene er den forventede tilskrivning til 2001 og 2002 opgjort. Det estimerede antal er fordelt på køn og diagnoser. Ved at sammenlægge anmeldelserne til Cancerregisteret og det estimerede tillæg opnås et sammenligneligt grundlag i forhold til tidligere år. Aldersstandardiserede rater for 2001 og 2002 på det samlede antal skønnes ligesom for 2000 for usikre til at medtages, hvorfor kun er aldersstandardiseret. I Tabel 1 er vist for hvor mange nye kræfttilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år som følge af efteranmeldte tilfælde. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. For 2000, 2001 og 2002 er den samlede incidens angivet, som summen af foreløbige og estimerede tal. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

5 Aldersstandardisering Kræft er en sygdom, som optræder hyppigere med stigende alder. Derfor vil en stigning i antallet af ældre betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne over tid og på tværs af geografiske områder aldersstandardiseres data, hvorved der korrigeres for forskelle i befolkningens alderssammensætning og ændringer i denne. Tabellerne er aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Tallene for 2000, 2001 og 2002 er dog ikke aldersstandardiseret men kun opgjort som rå rater, dvs. antal tilfælde divideret med antal personer. Tabel 1. Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi * 2001* 2002* * * * Total * For er tallene summen af de anmeldte tilfælde plus et estimeret tillæg fra samkørslerne med Dødsårsagsregisteret. Cancerregisteret I 2002 er der anmeldt nye tilfælde af kræft nye kræfttilfælde efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret I 2002 blev der til Cancerregisteret anmeldt i alt nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt tilfælde registreret hos mænd og hos kvinder, jf. tabel 2. De foreløbige tal udgør 579 tilfælde pr mænd og 622 pr kvinder, jf. tabel 3. Efter korrektion for samkørsel med Dødsårsagsregisteret udgør det samlede antal nye kræfttilfælde i , heraf hos mænd og hos kvinder, jf. tabel 2. Den samlede incidens udgør 593 tilfælde pr mænd og 636 pr kvinder, jf. tabel 3. Udviklingen i antallet af nye kræfttilfælde har været stigende gennem mange år for både mænd og kvinder. Figur 1 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1993 til 2002 i absolutte tal. Også efter korrektion for alderssammensætning, er antallet af nye kræfttilfælde stigende. Figur 2 viser de standardiserede rater for 1991 til Rater for 2000, 2001 og 2002 er ikke medtaget grundet førnævnte usikkerhed. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

6 Figur 1. Antal nye kræfttilfælde fordelt på mænd og kvinder Mænd Kvinder * 2001* 2002* * For er tallene summen af de anmeldte tilfælde plus et estimeret tillæg fra samkørslerne med dødsårsagsregisteret. Figur 2. Antal nye kræfttilfælde pr indbyggere, aldersstandardiserede rater (DK-2000) Mænd Kvinder Tabel 2 og 3 viser forskellige kræftformer i 2002 for mænd og kvinder inddelt i overordnede hovedgrupper. De tilsvarende tabeller for 2001 findes i bilagstabel 1a og 1b. Kræftformerne er grupperet efter ICD-7 klassifikationen. Tabel 2 viser de absolutte foreløbige samt estimerede tal fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. På den baggrund også den samlede incidens. Tabel 3 viser de samme tal pr henholdsvis mænd, kvinder og indbyggere i 2002, uden aldersstandardisering. Detaljerede opgørelser for 2001 og 2002 er gengivet i bilagstabel 2a og 2b. De vil senere blive udgivet som endelige tal i Cancer Incidens i Danmark 2001 og Cancer Incidens i Danmark Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

7 Tabel 2. Nye kræfttilfælde i 2002 fordelt på ICD-7 grupper, mænd og kvinder Foreløbig Estimeret Samlet incidens ICD7-gruppe Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregis teret. Estim eret udgøres af det estimerede tillæ g fra samkørsel med Dødsårsags- registeret. Samlet incidens er summen af de to. Tabel 3. Nye kræfttilfælde i 2002 fordelt på ICD-7 grupper, pr henholdsvis mænd, kvinder og indbyggere. Foreløbig Estimeret Samlet incidens ICD7-gruppe Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsags- registeret. Samlet incidens er summen af de to. De hyppigste kræftformer De ti hyppigste kræftformer i 2002 udgøres stort set af de samme sygdomme som i 2000 og 2001 for både mænd og kvinder, se tabel 4 og 5. For 2001 henvises til bilagstabel 3a og 3b. I 2002 er for kvinder livmoderhalskræft erstattet med kræft i bugspytkirtel. Blandt mænd er placeringen af de 7 hyppigste kræftsygdomme uændrede. Placeringen af de øvrige 3 sygdomme er ændret indbyrdes. Hos kvinderne er placeringen af de 4 hyppigste kræftsygdomme uændre- Livmoderkræft ændrer sig fra at være 7. hyppigste kræftsygdom til 5. de. hyppigste kræftsygdom i Den øvrige indbyrdes rækkefølge er uændret. De ti hyppigste kræftformer for 2001 findes i bilagstabel 3a og 3b. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

8 Tabel 4. Antal kræfttilfælde efter de ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd i 2002 Mænd Alder (år) Foreløbig Estimeret Samlet incidens Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Lymfeknude, non-hodkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (leukæmi ) Øvrige Alle kræftformer Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmelde lser til Cancerregi steret. Estimeret u dgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Tabel 5. Antal kræfttilfælde efter de ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder i 2002 Kvinder Alder (år) Foreløbig Estimeret Samlet incidens Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle kræftformer Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldels er til Cancerregi steret. Estimere t udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Alder på diagnosetidspunkt Af tabel 4 og 5 fremgår, udover at den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper, også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Af bilagstabel 2b fremgår det, at for 2002 er det foreløbige antal af non- lymfom for kvinder 340 og i alt for mænd og kvinder 725, Hodgkin s som er den samlede incidens. Desuden er det foreløbige antal tilfælde af leukæmi for kvinder 334 og den samlede incidens for mænd og kvinder 686. For kvinder er non-hodgkin s og leukæmi på henholdsvis en 12. og en 13. plads. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

9 Mænd under 45 år rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesy- samt modermærkekræft. Testikelkræft, som er sjældent fore- stemet kommende hos ældre mænd, udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen over de ti hyppigste kræftsygdomme. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoder- og modermærkekræft, foruden tumorer i hjerne og nervesy- halskræft stem. Anden hudkræft end modermærkekræft er hyppig hos begge køn og med stigende forekomst med alderen. Denne kræftform er overvejende baso- cellulært carcinom, der kun yderst sjældent er livstruende. Blandt de livstruende kræftformer for de over 60-årige er kræft i bryst hos kvinder og kræft i lunger og blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og for kvinders vedkommende derefter af kræft i lunger. Landsfordelingen I bilagstabel 4a-4b samt 6a-6b findes for henholdsvis 2001 og 2002 de foreløbige absolutte antal nye kræfttilfælde for de ti hyppigste kræftfor- mer fordelt på amterne og Københavns og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Fortolkning skal derfor ske med varsomhed. I bilagstabel 5a-5b samt 7a-7b findes for henholdsvis 2001 og 2002 de foreløbige antal tilfælde pr henholdsvis mænd og kvinder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

10 Udviklingen i kræfttilfælde frem til 2002 Udviklingen i kræfttil- de sidste ti fælde år Tabel 6-9 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde frem til 2002 med udgangspunkt i de ti kræftformer, som optrådte hyppigst i Af tabel 6 og 7 fremgår for de absolutte antal, og for 2000, 2001 og 2002 den samlede incidens. Af tabel 8 og 9 fremgår de aldersstandardiserede rater kun frem til 1999, da der som nævnt ikke er beregnet aldersstandardiserede rater for 2000, 2001 og Tabel 6. De ti hyppigste kræftformer i 2002 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Mænd * 2001* 2002* Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Lymfeknude, non-hodkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (leukæmi ) Øvrige Alle kræftformer * For er den samlede incidens anført, givet ved summen af anmeldelser til Cancerregisteret og estimer et tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Tabel 7. De ti hyppigste kræftformer i 2002 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år. Kvinder * 2001* 2002* Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle kræftformer * For er den samlede incidens anfø rt, givet ved summen af anmeldelser til Cancerregiste ret og estime ret tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

11 Tabel 8. De ti hyppigste kræftformer for mænd i 2002 opgjort for årene Antal nye tilfælde pr. år pr mænd, aldersstandardiserede rater (DK-2000) Mænd Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Lymfeknude, non-hodkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft (leukæmi ) Øvrige Alle kræftformer Tabel 9. De ti hyppigste kræftformer for kvinder i 2002 opgjort for årene Antal nye tilfælde pr. år pr kvinder, aldersstandardiserede rater (DK-2000) Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel Øvrige Alle kræftformer Anden hudkræft Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektive næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder, og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster af typen basocellulært carcinom, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres én gang hos hver patient. Brystkræft Tyktarms- og endetarmskræft Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder. Over hele perioden ses en fortsat stigning. Kræft i tyk- og endetarm indtager som foregående år tredjepladsen hos kvinder, og for mænds vedkommende en fjerdeplads. Over de sidste år ses en stagnation i incidensen både hos mænd og kvinder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

12 Lungekræft Urinblære Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Svulster i hjerne, hjernehinder og nerver Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. For mænd er forekomsten af nye tilfælde toppet for knapt 10 år siden, og tendensen har siden været faldende, dog ses nu en opbremsning i den faldende tendens. For kvinder derimod er antallet af lungekræfttilfælde fortsat stigende. Antallet af tumorer i blæren ligger på samme niveau gennem tiårs perioden for både mænd og kvinder. Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Hos mænd ses over en 10 års periode en fortsat stigning i antal tilfælde af prostatakræft. Svulster i hjerne, hinder og nerver omfatter såvel benigne som maligne tumorer. Over en 10 års periode ses forekomsten næsten uændret. Modermærkekræft hud Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning over 10 års perioden for begge køn, om end der nu ses en stagnation. Svulster i nyre og øvre urinveje Lymfeknudekræft, non- Hodgkin Blodkræft leukæmi Kræft i æggestok Livmoderkræft Livmoderhalskræft Bugspytkirtelkræft Henvendelse Næste offentliggørelse For mænd ses kun mindre udsving i antallet af tumorer i nyre og øvre urinveje over tiårs perioden, det samme gælder raterne. Antallet af tumorer er ikke anført for kvinder i tabellen, fordi kræftformen ikke er blandt de 10 hyppigste. For både mænd og kvinder ses en stagnerende tendens gennem tiårs perioden af non-hodgkin lymfeknudekræft. Antallet af tumorer hos kvinder i denne gruppe er for lavt til at komme med i oversigten. For mænd og kvinders vedkommende ses over en 10 års periode en stagnation i antallet af tilfælde. Også for denne sygdom er antallet for kvinder for lavt til at komme med i oversigten. Hos kvinder ses antal tilfælde af kræft i æggestokkene over en 10 års periode at være uændret. For 10 år siden bemærkedes en faldende tendens, men antallet har nu igennem en årrække været stabilt. For livmoderhalskræft er der sket et fald over en årrække, som nu synes under opbremsning, således at raten igennem de sidste år er konstant. Bugspytkirtelkræft er i 2002 den 10. hyppigste kræftform blandt kvinder. Der har over en årrække været en svagt stigende tendens. Afd.læge Birgitte Brandt-Høyer,tlf bbr@sst.dk Afd.læge Kirsten Møller-Hansen, tlf kmh@sst.dk IT-medarbejder Milan Fajber, tlf mif@ssst.dk Cancerregisteret 2003 (foreløbig opgørelse) forventes offentliggjort i juni Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

13 Bilagstabel 1a. Nye kræfttilfælde i 2001 fordelt på ICD-7 grupper, mænd og kvinder. Foreløbig Estimeret Samlet incidens ICD7-gruppe Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. Steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Bilagstabel 1b. Nye kræfttilfælde i 2001 fordelt på ICD-7 grupper, pr henholdsvis mænd, kvinder og indbyggere. Foreløbig Estimeret Samlet incidens ICD7-gruppe Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Mundhule og svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Luftveje Brystkræft Kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Hudkræft Kræft andre specificerede steder Metastaser og kræft uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

14 Bilagstabel 2a. Nye kræfttilfælde i 2001 fordelt på ICD-7 grupper, mænd og kvinder. ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Alle sarkomer, inkl. knogler og væv Mundhule og svælg Læbekræft Tungekræft Kræft i spytkirtler Kræft i mundhule Kræft i svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Spiserør Mavesækkræft Tyndtarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Leverkræft Galdeblærekræft Lever - ikke spec. som primær Kræft i bugspytkirtel kræft i bughinde og andre fordøjelses org Luftveje Kræft i næse og bihuler Kræft i strubehovedet ,1 Lungekræft Lungehindekræft Mediastinum Brystkræft Kvindelige kønsorganer Livmoderhalskræft Livmoderkræft Kræft i livmoder, uspecificeret Æggestokkræft Anden og uspec. kræft i kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Blærehalskirtelkræft (prostata) Testikelkræft Anden og uspec. kræft i mandlige kønsorganer Kræft i urinveje Nyrekræft Urinblærekræft Hudkræft Modermærkekræft (melanom) Anden hudkræft (ej melanom) Kræft andre specificerede steder Kræft i øje og tårekirtel Kræft i hjerne og nervesystem Kræft i skjoldbruskkirtel Kræft i hormonale kirtler Knoglekræft Kræft i bindevæv Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

15 ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Metastaser og kræft uspec. steder Metastaser Kræft andre og uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv ,202 Non-Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi Mycosis fungoides Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Bilagstabel 2b. Nye kræfttilfælde i 2002 fordelt på ICD-7 grupper, mænd og kvinder. ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alle maligne neoplasmer Alle sarkomer, inkl. knogler og væv Mundhule og svælg Læbekræft Tungekræft Kræft i spytkirtler Kræft i mundhule Kræft i svælg Fordøjelsesorganer og bughinde Spiserør Mavesækkræft Tyndtarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Leverkræft Galdeblærekræft Lever - ikke spec. som primær Kræft i bugspytkirtel kræft i bughinde og andre fordøjelses org Luftveje Kræft i næse og bihuler Kræft i strubehovedet ,1 Lungekræft Lungehindekræft Mediastinum Brystkræft Kvindelige kønsorganer Livmoderhalskræft Livmoderkræft Kræft i livmoder, uspecificeret Æggestokkræft Anden og uspec. kræft i kvindelige kønsorganer Mandlige kønsorganer Blærehalskirtelkræft (prostata) Testikelkræft Anden og uspec. kræft i mandlige kønsorganer Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

16 ICD7-gruppe Foreløbig Estimeret Samlet incidens Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Kræft i urinveje Nyrekræft Urinblærekræft Hudkræft Modermærkekræft (melanom) Anden hudkræft (ej melanom) Kræft andre specificerede steder Kræft i øje og tårekirtel Kræft i hjerne og nervesystem Kræft i skjoldbruskkirtel Kræft i hormonale kirtler Knoglekræft Kræft i bindevæv Metastaser og kræft uspec. steder Metastaser Kræft andre og uspec. steder Kræft i lymfe og bloddannende væv ,202 Non-Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi Mycosis fungoides Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

17 Bilagstabel 3a. Antal kræfttilfælde efter de ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd i 2001 Mænd Alder (år) Foreløbig Estimeret Samlet incidens Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (leukæmi ) Nyre og øvrige urinveje Lymfeknude, non-hodkin Øvrige Alle kræftformer Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Bilagstabel 3b. Antal kræfttilfælde efter de ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder i 2001 Kvinder Alder (år) Foreløbig Estimeret Samlet incidens Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals Øvrige Alle kræftformer Anm.: Foreløbige tal udgøres af anmeldelser til Cancerregisteret. Estimeret udgøres af det estimerede tillæg fra samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Samlet incidens er summen af de to. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

18 Bilagstabel 4a. De hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Foreløbige absolutte tal. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Blodkræft ( leukæmi ) Nyre og øvrige urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

19 Bilagstabel 4b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Foreløbige absolutte tal. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

20 Bilagstabel 5a. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Det foreløbige antal tilfælde pr mænd. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Blodkræft ( leukæmi ) Nyre og øvrige urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

21 Bilagstabel 5b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Det foreløbige antal tilfælde pr kvinder. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Livmoderhals 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

22 Bilagstabel 6a. De hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Foreløbige absolutte tal. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Lymfeknude, non-hodgkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

23 Bilagstabel 6b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Foreløbige absolutte tal. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

24 Bilagstabel 7a. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksbergs kommuner. Mænd Det foreløbige antal tilfælde pr mænd. Mænd Total Anden hud Lunge 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Lymfeknude, non-hodgkin Nyre og øvrige urinveje Blodkræft ( leukæmi ) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar

25 Bilagstabel 7b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder Det foreløbige antal tilfælde pr kvinder. Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Urinblære Bugspytkirtel 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Anm.: Tabellen er baseret på Cancerregisteret uden samkørsel med Dødsårsagsregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 3, februar