Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration"

Transkript

1 Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

2 Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkter Indledning og metode Afsæt for analysen Indhold i analysen Metode Det administrative arbejdsmarked Det administrative arbejdsmarked generelt Udbredelse af administrative arbejdsfunktioner Hvem varetager administrative arbejdsfunktioner? Udbredelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet Reproduktionsbehov Tilgang til arbejdsmarkedet Hvad påvirker uddannelseskapaciteten? Rationale for at have elever Opgaver til eleverne Konkurrence i virksomheden om oplæringskapacitet Udbud af elever Ændringer i de administrative opgaver Teknologiudviklingen Organisatoriske forandringer...42 Bilag 1: Bilagstabeller...45 Bilag 2: Oversigt over interviewede virksomheder...49 Bilag 3: Interviewguide, korte interview...50 Bilag 4: Interviewguide dybdegående interview

3 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter Det administrative arbejdsmarked Analysen viser en vækst i det administrative arbejdsmarked. Det gælder både i forhold til antallet af virksomheder, som har administrative medarbejdere og for virksomheder, der har kapacitet til at uddanne elever. Der er kommet godt flere virksomheder, der har ansatte med administrative arbejdsopgaver og hvad angår uddannelseskapacitet, er der kommet knap flere virksomheder, der har forudsætningerne for at være uddannelsessteder 1. I alt er der over virksomheder der har uddannelseskapacitet til administrationsuddannelsen, hvilket er væsentligt flere end de godt 5.000, som er godkendte praktiksteder. Der er således et potentiale for at udvide uddannelseskapaciteten. Væksten i uddannelseskapacitet er næsten udelukkende sket på det offentlige område, hvilket betyder, at andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet i den private sektor ikke er vokset. Udviklingen er sket i perioden 2002 til 2006, hvor arbejdsmarkedet var præget af en generel økonomisk vækst. Med de nuværende økonomiske udsigter for 2009 kan den positive udvikling ikke kan forventes at fortsætte i samme grad. Ligesom andre områder har kontorområdet udsigt til en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende fem år. Det betyder, at der er øget risiko for, at der efterlades et udækket arbejdskraftbehov for kontorarbejdskraft. I de seneste år er der sket et fald i antallet af nyuddannede kontoruddannede med speciale i administration, hvilket nødvendiggør fokus på udviklingen i reproduktionsbehovet som følge af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen viser, at reproduktionsbehovet ikke bliver dækket med den tilgang til arbejdsmarkedet, der forventes i 2008 og Det gælder både for administrationsspecialet og for kontorområdet som helhed. Det betyder, at der hvis situationen fortsætter vil være en udækket efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på dette område. Omfanget af dette udækkede behov kan opgøres på flere måder, og i analysen angives bl.a. disse to mål for behovets størrelse. Hvis de kontoruddannede, der varetager administrative arbejdsopgaver, og som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år skal erstattes med personer, der er uddannet med speciale inden for administration, vil der som minimum være et årligt underskud på ca personer. 1 Dette er i registeranalysen operationaliseret til virksomheder, der har mindst tre ansatte med en relevant kontoruddannelse, se også kapitel 3 for en uddybning. 3

4 Hvis alle med en kontoruddannelse, som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år, skal erstattes med personer, der er uddannet inden for kontorområdet, vil der være et årligt underskud på ca personer. Forhold der påvirker uddannelseskapaciteten Virksomhederne er vant til at agere i en omskiftelig verden med løbende forandringer både i interne og eksterne forhold, og de er vant til, at de løbende må korrigere deres praksis, så deres opgaver fortsat kan løses. I den sammenhæng er uddannelse af elever blot en af mange dimensioner, de skal håndtere og tage hensyn til. Virksomhederne opfatter erhvervsuddannelserne som en relativ robust uddannelsesform, og de vurderer, at deres evne til at deltage i uddannelsen af elever ikke påvirkes nævneværdigt af de løbende ændringer, der sker for virksomhederne - f.eks. teknologiske og organisatoriske forandringer. Analysen peger på, at mange virksomheder kan og vil finde relevante arbejdsopgaver i virksomheden og sammenstille disse i jobprofiler, som matcher kravene til elevstillingerne. Men analysen viser også, at virksomhedernes uddannelseskapacitet kan komme under pres på virksomheder, hvor der er teknologiske og organisatoriske forandringer, der resulterer i færre administrative opgaver og øgede krav til de ansatte og til eleverne. At finde de relevante opgaver og jobprofiler til eleverne kan være en opgave, der vanskeliggøres af de teknologiske og organisatoriske forandringer, virksomhederne oplever. I en række af de virksomheder der ikke længere har elever, er det bl.a. opgaven med at finde opgaver og sammenstille relevante jobprofiler til eleverne, der ses som en barriere for at have elever. Analysen viser videre, at selvom virksomhederne ikke umiddelbart oplever, at de teknologiske og organisatoriske forandringer reducerer deres evne til at uddanne elever, så er der tendenser i udviklingen, der peger på, at uddannelseskapaciteten, som den har set ud i en årrække, i nogle virksomheder bliver presset af udvikling, fordi forandringerne i nogle tilfælde resulterer i øgede kompetencekrav til de ansatte og herunder eleverne. Dette kommer til udtryk, når virksomhederne oplever, at de elever, der søger stillingerne, ikke kan honorere deres krav, eller når virksomhederne stiller skærpede krav til dem, der søger elevstillingerne. Da det samtidig generelt er praksis på virksomhederne ikke at rekruttere elever, når der ikke er kvalificerede ansøgere, betyder denne udvikling, at uddannelseskapaciteten på nogle virksomheder ikke udnyttes. Substitution af elever med andre ansatte er særligt et forhold, der kommer til udtryk på virksomheder, som vurderer, at eleverne varetager så mange og vigtige opgaver, at de ikke umiddelbart kan undværes. I en situation hvor virksomheden oplever ikke at kunne vælge en kvalificeret elev, kan resultatet blive, at der ledes efter andre måder at løse arbejdskraftbehovet på. Det kan være ved at ansætte en person enten i ordinær eller i støttet beskæftigelse. Når dette alternativ vælges, begrænses brugen af virksomhedens uddannelseskapacitet. 4

5 Videre viser analysen, at rekruttering af elever langt fra altid er forankret i en fast praksis på virksomhederne. Dette betyder, at rekrutteringen af elever, og hermed udnyttelsen af virksomhedernes uddannelseskapacitet, kan være relativ sårbar, fordi der er begrænset automatik på området. Dette skal endvidere ses i lyset af, at selvom virksomhederne generelt tillægger det værdi, at eleverne kan indgå i driften og bidrage med en god indsats, så er der også virksomheder, der ikke betragter eleverne som en medarbejdergruppe, der varetager så mange og vigtige opgaver, at de automatisk skal erstattes med nye elever, når de ikke er på virksomheden mere. Disse virksomheder kan tabe opmærksomheden mod elevuddannelsen, særligt hvis der sker forandringer i virksomheden, der kræver deres opmærksomhed, f.eks. øget travlhed, organisatoriske forandringer eller implementering af ny teknologi. Analysen peger på, at disse virksomheders uddannelsesopmærksomhed skærpes, når de løbende gøres opmærksom på området, f.eks. gennem uopfordrede henvendelser eller fra et kvalificeret udbud af kandidater til elevstillingerne. En fuld udnyttelse af uddannelseskapaciteten i disse virksomheder er således i nogen grad udbudsstyret. På trods af, at mange virksomheder er involveret i mange forskellige typer af oplæringsaktiviteter, er der ikke noget i analysen, der peger på, at disse aktiviteter lægger et pres på virksomhedernes uddannelse af elever på erhvervsuddannelserne. På samme måde peger analysen heller ikke på, at brugen af vikarer i sig selv er så omfattende, at det medfører en reduceret uddannelsesparathed i virksomhederne. Nogle virksomheder vurderer, at de kun vanskeligt kan forpligtige sig over for en elev i den samlede uddannelsesperiode. Hvis virksomhedens arbejdskraftbehov er skiftende, kan det opleves som en byrde at have en forpligtigelse overfor en elev i en toårs praktikperiode. Det er afslutningsvis vigtigt at pointere, at der på en række virksomheder kan være en barriere for udnyttelse af uddannelseskapaciteten, hvis virksomheden er på et presset marked, og har afskediget medarbejdere. I den nuværende situation kan dette meget vel komme til at spille en betydelig rolle for udviklingen i antallet af indgående uddannelsesaftaler på administrationsområdet. 5

6 1.1 Opmærksomhedspunkter Med udgangspunkt i analysens resultater kan der formuleres en række opmærksomhedspunkter i forhold til en fremtidig indsats for at sikre, at virksomhederne fremover kan deltage i uddannelsen af elever inden for administrationsområdet. Fokus på de konkrete behov virksomhederne har til eleverne Det er vigtigt at være opmærksom på, at der løbende sker forandringer i virksomhedernes krav til eleverne, og at virksomhederne generelt ikke ansætter elever, hvis de ikke kan honorere de krav, virksomhederne har. Derfor er der behov for en indsats, der sikrer en tæt dialog med virksomhederne om de konkrete behov, de har til eleverne. Videre peger det også på, at indsatsen for at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, ikke må resultere i, at det faglige niveau i uddannelserne reduceres, da dette kan medføre, at de ikke opfattes som attraktive for virksomhederne. Fasthold virksomhedernes opmærksomhed på uddannelsen af elever Det er videre relevant at være opmærksom på, at en del af rekrutteringen af elever er udbudsstyret i den forstand, at nogle virksomheder uden fast praksis med hensyn til at uddanne elever, kan tabe opmærksomheden mod området og derfor undlade at rekruttere, hvis de ikke løbende får deres opmærksomhed henledt på uddannelse af elever. Det kan derfor forventes, at det vil kunne øge anvendelsen af uddannelseskapaciteten, hvis virksomhederne løbende får deres opmærksomhed henledt på, at de skal uddanne elever. Dette kan ske ved at sikre, at både de praktikpladssøgende og uddannelsesinstitutionerne har fokus på dette og ikke kun agerer reaktivt på opslag, men selv er opsøgende i forhold til virksomhederne. For at understøtte at virksomhederne har et kvalificeret ansøgerfelt, kan administrationsuddannelsens kvaliteter synliggøres for de unge. Gør det let for virksomhederne at finde relevante jobprofiler til eleverne Videre peger analysen på, at det - i takt med de teknologiske og organisatoriske forandringer - kan være svært for virksomhederne at identificere relevante jobprofiler til eleverne, og at en central barriere for udnyttelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet er, at virksomhederne ikke finder, at de har opgaver til eleverne. Det kan derfor være relevant at vurdere, om der er behov for vejledning til virksomheder, som de kan anvende i deres arbejde med at etablere jobprofiler til potentielle elever. Det kan have karakter af informationsmateriale til virksomhederne eller en konkret vejledning af virksomhederne. 6

7 Fokus på udbudssiden ved at synliggøre uddannelsen Analysen peger på, at udbuddet af elever kan være begrænsende for antallet af gennemførte uddannelser, da uddannelseskapaciteten (antallet af godkendte praktiksteder og virksomheder med uddannelseskapacitet) er relativt stor i forhold til det behov, der skal dækkes. Det peger på, at en indsats for at gøre uddannelsen mere attraktiv for uddannelsessøgende unge kan være en forudsætning for at dække efterspørgslen efter elever. Det kan for eksempel ske ved at pege på de muligheder, der ligger i uddannelsen. Analysen giver god basis for at synliggøre de karrieremuligheder, erhvervsuddannelsen giver, da den bl.a. viser, at en meget stor andel af de administrationsuddannede varetager jobs, der forudsætter færdigheder på et højere niveau, end de formelt har. Dette til trods for at de fleste er relativt unge. 7

8 2. Indledning og metode Med udgangspunkt i ønsker fra Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser er der for Undervisningsministeriet gennemført en analyse om virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration. Udgangspunktet for analysen er bl.a., at der i de seneste år har været et fald i antallet af indgående uddannelsesaftaler på kontorområdet og særligt for uddannelser i specialet administration. 2.1 Afsæt for analysen Et af de forhold der var baggrund for igangsættelsen af analysen er, at der i perioden fra 2000 til 2007 har været en nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på området. Denne nedgang ses både inden for det samlede kontorområde, og i særdeleshed inden for specialet administration. Antallet af uddannelsesaftaler med speciale i administration er faldet med 33 pct. fra 2000 til 2007, mens faldet på kontorområdet er på 16 pct. i samme periode, jf. tabel 2.1 nedenfor. Tabel 2.1: Antal unge (15-20 år) og antal uddannelsesaftaler, indeks 100 = år Unge Uddannelsesaftaler inden for: Administration Kontorområdet Kilde: Statistikbanken.dk og Praktikpladssituationen Kontor, UVM/LIS Denne udvikling skal ses i lyset af, at antallet af unge (her afgrænset til de årige) i samme periode er steget med 11 pct. Uddannelserne har hermed haft en tilbagegang til trods for et stigende antal af unge i samme periode. Det er overraskende set i lyset af tidligere analyser af forholdet mellem størrelsen af ungdomsårgange og antallet af praktikaftaler for erhvervsuddannelserne som helhed. De viser en klar historisk sammenhæng mellem ungdomsårgangenes størrelse og antallet af praktikaftaler 2 - altså at udbuddet af elevarbejdskraft påvirker efterspørgslen. Det indikerer, at kontoruddannelsen med speciale i administration er påvirket af forhold, som betyder, at den ellers gunstige udvikling i ungdomsårgangenes størrelse ikke er slået igennem på netop dette område. (Det skal dog bemærkes, at der kan være tale om en tidsforskudt sammenhæng og at den forventede stigning i antallet af praktikpladser indtræder i de kommende år). På denne baggrund afdækker denne analyse udviklingen i virksomhedernes uddannelseskapacitet og beskriver, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes 2 Fx Karsten Albæk. Om lærepladsspørgsmålet. Memo nr Økonomisk Institut, KU

9 uddannelseskapacitet og deres motivation for at deltage i uddannelsen af elever i regi af erhvervsuddannelserne. Disse spørgsmål er belyst af allerede eksisterende undersøgelser af virksomhedernes uddannelseskapacitet. Relevant for kontorområdet er især to analyser foretaget af henholdsvis Institut for uddannelsesforskning ved RUC for LO og Kubix. Kubix undersøgelse fra dækker udvalgte udannelser på industriområdet. De er udvalgt, fordi der enten var problemer med at tiltrække unge til uddannelserne, eller med at etablere de nødvendige praktikpladser. Dengang som nu tilhører kontoruddannelsen med speciale i administration den sidste gruppe. Undersøgelsen viser, at virksomhederne især pegede på tre forhold som årsag til ikke at tage elever: Automatisering i form af informationsteknologi (IT) gør, at mange af de arbejdsopgaver, som eleverne typisk varetager, falder bort. Det gælder de mere rutineprægede opgaver. Andre faggrupper overtager arbejdsopgaverne. Virksomhederne især de store stiller højere krav til eleverne og rekrutterer kun, hvis de kan få elever med det ønskede kompetenceniveau. For eksempel foretrækkes HH ere frem for HG ere og ældre elever med erfaring frem for de yngre. LO s undersøgelse fra dækker fire uddannelsesområder, hvor kontorområdet er det ene. Undersøgelsen bygger på litteraturgennemgang, interviews med ressourcepersoner og virksomhedsinterviews. I forhold til kontorområdet peger ressourcepersonerne på de samme forhold, som i Kubix undersøgelse, hvad angår virksomhedssiden. Det påpeges også, at der er en sammenhæng mellem brugen af IT og andre faggruppers tendens til at overtage de administrative opgaver, fordi administrationen indarbejdes i løsningen af virksomhedens kerneopgaver. I forhold til konkurrence fra andre uddannelsesformer nævnes specifikt, at der er en tendens til, at nogle virksomheder foretrækker at ansætte personer med HHX eller studentereksamen i særlige trainee-forløb som alternativ til erhvervsuddannelsessystemet. Det faglige udvalg har ønsket fokus på netop dette spørgsmål, og det behandles i analysen af, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes uddannelseskapacitet. I virksomhedsdelen af LO s undersøgelse peges især på forskellige former for organisatoriske omstruktureringer, og mangel på tid, arbejde og ressourcer som årsager til ikke at tage elever. Disse forhold gælder for både det offentlige og det private område. Omstruktureringer dækker over virksomheder, som enten centraliserer eller decentraliserer de administrative arbejdsopgaver eller på det offentlige 3 Kubix: Praktikpladssituationen på industriområdet set ud fra et virksomhedsperspektiv, analyse af udvalgte uddannelsesområder LO: Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Udarbejdet af Institut for uddannelsesforskning, RUC

10 område, at igangværende reformer og forandringsprocesser betyder ændrede strategier i forhold til anvendelse af kontorelever. 2.2 Indhold i analysen På baggrund af disse overvejelser og Det faglige udvalgs ønske fokuserer analysen på efterspørgselssiden, det vil sige de faktorer som påvirker virksomhedernes brug af elever indenfor administrationsspecialet. Analysen er struktureret i to sammenhængende delanalyser. Først beskrives det administrative arbejdsmarked, virksomhedernes uddannelseskapacitet og reproduktionsbehovet for de administrativt uddannede ud fra en analyse af registerdata. Analysen beskriver den aktuelle situation og udviklingen i de seneste år og belyser bl.a., i hvilken grad der er sket en koncentration af de administrative arbejdsopgaver i nogle brancher, i hvilken grad vikarbureauer spiller en rolle for varetagelsen af de administrative opgaver samt hvilke opgaver de administrativt uddannede varetager på arbejdsmarkedet. Det er med til at belyse hvordan og i hvilket omfang andre faggrupper varetager de administrative opgaver. Dernæst belyses det, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes motivation og evne til at uddanne elever på administrationsområdet. Analysen har fokus på forandringer i virksomhedernes teknologianvendelse og på deres interne strategier, f.eks. med hensyn til at sikre kvalificeret arbejdskraft, arbejdsorganisering og opkvalificering. Fokus er bl.a. på, om årsagen til, at virksomhederne ikke indgår i oplæringsarbejdet i samme omfang som tidligere, er, at de har vanskeligt ved at etablere meningsfulde oplæringsforløb for eleverne, f.eks. fordi kompetencekravene til de ansatte i dag ligger på et niveau, der gør at oplæringssituationen kun meget vanskeligt kan gøres meningsfuld. På samme måde er der fokus på, om der er etableret en arbejdsorganisering på virksomhederne, der reelt ikke rummer plads til oplæring af elever, fordi de mulige læringsrum, der er behov for i oplæringen, ikke er til stede. Der vil i denne delanalyse også være fokus på, om virksomhederne har ændret deres prioritering af erhvervsuddannelserne i forhold til andre uddannelsesaktiviteter, og om der f.eks. er virksomhedsinterne uddannelsesmuligheder, der erstatter den traditionelle erhvervsfaglige uddannelse. 2.3 Metode Analysen er baseret dels på kvantitative registerdata, dels på kvalitative data i form af interview med virksomheder. Den kvantitative del af analysen er baseret på registerdata tilvejebragt gennem en særkørsel fra Danmarks Statistik. Den har fokus på at afdække, om der er sket 10

11 strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet i forhold til udbredelsen af de administrative arbejdsfunktioner og virksomhedernes uddannelseskapacitet. Den vil belyse de forandringer, der er sket i perioden 2002 til 2006, og det beskrives, i hvilket omfang der er sket forandringer i forhold til, i hvilke brancher og i hvilke virksomhedsstørrelser de administrative opgaver varetages. Der vil være en særlig fokus på udbredelsen af vikarbureauer, væksten i denne branche og deres rolle i forhold til de administrative opgaver. Der vil i endvidere blive tilvejebragt en vurdering af, hvor stort reproduktionsbehovet inden for området er, hvilket kan bidrage til at perspektivere, hvilke problemer der er knyttet til nedgangen i uddannelsesaktiviteten på området. Data for virksomheder, virksomhed anvendes her i betydningen arbejdssted i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition, hvilket betyder at der analytisk er sammenfald mellem begrebet virksomhed og lærested eller praktiksted. Der er en vigtigt generelt forbehold i forhold til de anvendte registerdata fra Danmarks Statistik. En stor del af analysen baserer sig på brug af variablen arbejdsfunktion, som er beskrevet ved hjælp af DISCO-systemet. Indberetningerne er ikke præcise og i sær i den private sektor er der mange virksomheder der helt mangler. Der er altså en del lønmodtagere der ikke indgår i analysen, fordi der ikke er opgivet en DISCO-kode for dem. Den kvalitative del af analysen er baseret på interview både med virksomheder, der er godkendt til at have elever inden for administration, som aktuelt har elever, og godkendte virksomheder der ikke har elever. Der er fokuseret på virksomheder, der er godkendte som uddannelsessteder for at sikre, at der i virksomhederne er bevidsthed om uddannelse. Endvidere er der interviewet både virksomheder, der har og virksomheder der ikke har elever for så vidt muligt at sikre, at der interviewes virksomheder, der ud fra deres uddannelsesaktivitet har reageret forskelligt på de forandringer, der er sket i de senere år. Der er indledningsvis gennemført syv dybdegående interview med ledelsesrepræsentanter, der har afdækket en række centrale temaer i forhold til virksomhedernes uddannelseskapacitet og interesse og muligheder for at deltage i uddannelsen af elever. Efterfølgende er der gennemført 25 semistrukturerede interview med virksomhedsrepræsentanter med samme temaer som i de dybdegående. Hensigten med disse efterfølgende interview er at afdække, om de udsagn, der er indhentet fra de dybdegående kvalitative interview, kan genfindes i et bredere udsnit af de ca virksomheder, der er godkendt til uddannelsen kontor med speciale inden for administration. 11

12 3. Det administrative arbejdsmarked I dette kapitel beskrives det administrative arbejdsmarked, virksomhedernes uddannelseskapacitet 5 og reproduktionsbehovet i forhold til kontoruddannelsen med speciale i administration på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hovedresultaterne i forhold til det administrative arbejdsmarked er: Stigning i antallet af virksomheder, som har ansatte, der udfører administrativt arbejde. Andelen af virksomheder, som har administrative medarbejdere ansat, udviser imidlertid en svagt negativ tendens. Der er en meget svag tendens til specialisering, hvor administrative funktioner delvist koncentreres i vikarbranchen. Vikarbureauer oplever en fordobling i antallet af vikarbureauer, der har administrative medarbejdere ansat. Der sker en stor grad af substitution i forhold til de administrative arbejdsopgaver. Kun 28 pct. af dem som har disse arbejdsfunktioner, har en kontoruddannelse. Det er i lige høj grad ufaglærte og personer med videregående uddannelser, der substitueres med. En fjerdedel af de administrationsuddannede varetager arbejde på et højere færdighedsniveau, end uddannelsen formelt giver. For virksomhedernes uddannelseskapacitet konkluderes det at: Analysen viser, at der i 2006 var virksomheder (dvs. arbejdssteder), heraf private virksomheder med uddannelseskapacitet på administrationsområdet, hvilket skal ses i forhold til, at der aktuelt er godkendte praktiksteder til Kontoruddannelsen med speciale i administration. Fra 2002 til 2006 er der sket en stigning i antallet af virksomheder, som har uddannelseskapacitet. Der er i perioden kommet knap flere virksomheder til, hvilket svarer til en stigning på 9,5 pct. I 2006 var der således virksomheder med uddannelseskapacitet. Ser man på andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet, er den steget svagt fra 5,9 til 6,0 pct., hvilket betyder, at væksten i uddannelseskapaciteten ikke alene skyldes en vækst i antallet af virksomheder. I den private sektor er der omvendt sket et lille fald i andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet fra 4,8 til 4,7 pct. 5 Der er udviklet en indikator til at belyse denne, se nærmere senere i kapitlet. 12

13 I forhold til reproduktionsbehovet er hovedkonklusionerne: Reproduktionsbehovet på grund af aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet estimeres til (i gennemsnit pr. år i perioden ), hvilket skal ses i forhold til, at der i 2007 blev indgået uddannelsesaftaler en manko på ca personer årligt. Der er et stort potentiale for at udvide uddannelseskapaciteten på området, idet under halvdelen af de virksomheder, som har mulighed for at blive godkendt til praktiksteder, faktisk gør brug af muligheden. 3.1 Det administrative arbejdsmarked generelt Det administrative arbejdsmarked forstås her som det delarbejdsmarked som relaterer sig til kontoruddannelse med administration som speciale og de arbejdsfunktioner 6, som uddannelsen giver kompetencer til at varetage. Der er personer, som varetager administrative arbejdsfunktioner og af disse har en kontoruddannelse. Tabel 3.1: Administrationsuddannede efter køn og sektor (antal og procent) Sektor Mænd Kvinder I alt Offentlig ,3 89,7 100,0 Privat ,2 78,8 100,0 I alt ,8 81,2 100,0 Kilde: Danmarks Statistik Personer med speciale i administration er kun en mindre gruppe, fordi uddannelsen er relativt ny den blev indført med erhvervsuddannelsesreformen i Af dem der har uddannelsen og er i beskæftigelse, er 81 pct. kvinder. Aldersmæssigt er det gruppen af årige, som er størst der er godt personer, hvilket næsten svarer halvdelen af alle administrationsuddannede. Langt de fleste er ansat i den private sektor, men knap en femtedel af de administrationsuddannede finder beskæftigelse i den offentlige sektor. Den mest udbredte uddannelse i de højere aldersgrupper er allroundkontoruddannelsen. Der er i denne gruppe, som har administrative arbejdsfunktioner. 6 De administrative arbejdsfunktioner er her defineret som de følgende DISCO-kategorier: Salgs- og finansieringsarbejde, administrationsarbejde, indtastning og alment kontorarbejde, internt kontorarbejde i øvrigt og kundebetjening i øvrigt 13

14 3.2 Udbredelse af administrative arbejdsfunktioner Dette afsnit har fokus på at afdække strukturelle ændringer i varetagelsen af de administrative arbejdsfunktioner. Generelt er der sket en stigning i antallet af virksomheder, som har ansatte, der udfører administrativt arbejde. Tabel 3.2: Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner og personer med administrative arbejdsfunktioner efter branche Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner Andel af alle virksomheder i samme branchen (procent) Branche Personer med administrative arbejdsfunktioner Landbrug, gartneri og skovbrug ,9 1,6 233 Fiskeri mv ,5 0,6 7 Råstofudvinding ,8 24,4 344 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,9 31, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri ,2 27,9 842 Træ-, papir- og grafisk industri ,8 35, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv ,5 44, Sten-, ler- og glasindustri mv ,6 31, Jern- og metalindustri ,0 32, Møbelindustri og anden industri ,1 29, Energi- og vandforsyning ,9 14, Bygge- og anlægsvirksomhed ,5 13, Handel m. biler, autorep., servicestationer ,4 20, Engros- og agenturhandel undt. m. biler ,5 34, Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,0 10, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,6 11, Transportvirksomhed ,0 19, Post og telekommunikation ,9 41, Finansierings- og forsikringsvirksomhed ,9 60, Udlejning og ejendomsformidling ,3 14, Forretningsservice mv ,9 23, Vikarbureauer ,0 42, Offentlig administration mv ,5 71, Undervisning ,8 61, Sundhedsvæsen mv ,3 10, Sociale institutioner mv ,3 21, Renovationsvæsen, foreninger og forlystelser mv ,7 19, Uoplyst erhverv ,8 2,2 11 Brancher i alt ,0 21, Kilde: Danmarks Statistik 14

15 Dette afspejler en generel stigning i antallet af virksomheder i perioden, som har været præget af en positiv økonomisk udvikling. Stigningen er størst inden for byggebranchen og forretningsservice. Der er der i perioden kommet henholdsvis 17 og 16 pct. flere virksomheder, der har administrative medarbejdere, hvilket eventuelt skyldes, at der er tale om brancher, som har oplevet generel økonomisk vækst i det pågældende tidsrum. Ser man på andelen af virksomheder, som har administrative medarbejdere ansat, er der imidlertid en svagt negativ tendens. Procentvis er der altså blevet lidt færre virksomheder, som har administrative arbejdsfunktioner. Undtagelser herfra er offentlige områder som sundhed og offentlig administration og især vikarbranchen, som har oplevet en stigning i andelen af virksomheder med administrative medarbejdere på godt 7 procentpoint. I forhold til vikarbranchen skal det også bemærkes, at der næsten er sket en fordobling i antallet af vikarbureauer, der har administrative medarbejdere ansat. Der tegnes et billede, hvor udbredelsen af administrativt arbejde relativt set er svagt faldende i den private sektor, med bl.a. vikarbureauer som en undtagelse. Der er med andre ord tegn på en svag tendens til specialisering, hvor de administrative arbejdsfunktioner i nogen grad koncentreres i vikarbranchen. Det skal understreges, at der numerisk er tale om små bevægelser set i forhold til hele delarbejdsmarkedet for administrative kontoropgaver. Den kvalitative undersøgelse viser nogle tendenser, som kan forklare denne udvikling. Det blev i virksomhedsinterviewene fremført, at der i mindre omfang er en stigning i virksomhedernes brug af underleverandører, og at det medfører, at der i mindre grad udføres administrativt arbejde på virksomhederne, hvilket kan være med til at forklare den svagt negative udvikling i antallet af virksomheder, som har administrativt ansatte. Det forklarer også stigningen i antallet og procentdelen af vikarbureauer, som har medarbejdere, der varetager de administrative opgaver. Det skal bemærkes, at der i denne opgørelse ikke skelnes mellem ansatte i vikarbureauer, som er en del af virksomhedens egen administration og de ansatte, som vikarbureauet formidler til andre virksomheder og som evt. måtte varetage administrative opgaver der. Derudover blev der peget på en række øvrige tendenser, som kan forklare det relative fald i brugen af administrativ arbejdskraft, nemlig ændringer i teknologi, arbejdsorganisering og virksomhedens produkter og/eller serviceydelser. Men det skal bemærkes, at virksomhederne i den kvalitative undersøgelse generelt opfattede ændringerne, der påvirker de administrative arbejdsopgaver som små og at kun få virksomheder fandt, at mængden af opgaver er faldet. En forklaring kan være, at ændringer i arbejdsorganiseringen gør, at de administrative opgaver bliver fordelt på flere medarbejdere, som primært har andre opgaver, hvorfor der ikke i samme omfang er behov for administrativt ansatte, men stadig den samme mængde opgaver. Dette tendens blev påpeget af nogle af de interviewede virksomheder, men der er også eksempler på, at det ikke er tilfældet. 15

16 Tabel 3.3: Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner efter størrelse Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner Andel af alle virksomheder i samme størrelsesgruppe Antal medarbejdere ,4 6, ,2 16, ,2 30, ,0 58, ,8 85, ,6 95,0 Fiktiv enhed ,7 56,1 I alt ,0 21,3 Kilde: Danmarks Statistik Fordelingen af virksomheder der har administrative medarbejdere efter størrelse, viser, at jo større virksomheden er, jo større er sandsynligheden for, at den har en administrativ medarbejder. Det gælder for 95 pct. af virksomhederne med over hundrede medarbejdere, mens det er godt en femtedel af de mindste virksomheder (1-5 medarbejdere), der har medarbejdere med administrative arbejdsopgaver. Det viser sig, at stigningen i antallet af virksomheder med administrative medarbejdere er sket i de største virksomheder, dvs. virksomheder med 50 ansatte og derover. Blandt de mindre virksomheder er der sket et fald i andelen af virksomheder, der har administrativt ansatte. Det er især de mellemstore virksomheder (20-49 ansatte), der ikke i samme grad som tidligere har administrative ansatte. Det kan muligvis forklares ved, at det er de mellemstore virksomheder, der har bedst mulighed for at bruge underleverandører til de administrative opgaver, fordi de store virksomheder har behov for mere specialiserede administrative opgaver, som ikke kan løses af underleverandører. Det er bemærkelsesværdigt, at hver 20. virksomhed med over 100 ansatte klarer sig helt uden medarbejdere med administrative arbejdsfunktioner. Det er givet, at enhver arbejdsplads i den størrelsesorden har administrative opgaver, som det vil kræve mindst en fuldtidsperson at dække. Derfor indikerer manglen på administrative medarbejdere, at de administrative opgaver løses af medarbejdere med andre jobbeskrivelser. I de kvalitative interviews blev det påpeget, at der i nogle virksomheder er tendens til, at de administrative arbejdsopgaver spredes i organisationen og varetages af personer, som har andre opgaver som primære opgaver, fx ledere eller akademiske medarbejdere. 16

17 3.2.1 Hvem varetager administrative arbejdsfunktioner? For at perspektivere udviklingen i fordelingen af de administrative arbejdsfunktioner til forhold til uddannelse belyser dette afsnit forholdet mellem de administrative arbejdsfunktioner og kontoruddannelserne. Uddannelsesbaggrunden for de personer, som varetager de administrative arbejdsfunktioner, fremgår af tabellen nedenfor. Her fremgår det, at kun halvdelen af dem, der varetager administrative arbejdsopgaver, har en erhvervsuddannelse. Det betyder, at der findes en relativ stor gruppe af ufaglærte, som udgør 25 pct. af dem, som har administrative opgaver. Det er især o arbejdsfunktionerne internt kontorarbejde i øvrigt, indtastning og alment kontorarbejde og kundebetjening i øvrigt at substitutionen med ufaglærte er stor. Det gælder især førstnævnte, hvor halvdelen af dem, der varetager arbejdsfunktionen, har et uddannelsesniveau, der er lavere end kontoruddannelsen. Der sker også en væsentlig substitution med personer, der har uddannelser på det højere niveau. Det især salgs- og finansieringsarbejde samt administrationsarbejde, som varetages af denne gruppe og de har typisk korte og mellemlange, videregående uddannelser. Det er også indenfor disse funktioner, hvor der er den største gruppe af personer med akademiske uddannelser. Af de erhvervsuddannede, som varetager administrative funktioner, er det 64 pct., som er uddannet på kontorområdet. De øvrige har primært erhvervsuddannelser inden for finans og detailhandel. Salgs- og finansieringsarbejde varetages i lige høj grad af personer med erhvervsuddannelser inden for detailhandel, finans og kontor, mens de øvrige administrative arbejdsfunktioner primært varetages af kontoruddannede. 17

18 Tabel 3.4: Personer med administrative arbejdsfunktioner efter uddannelse (antal og pct.) Uddannelse Grundskole Almengymnasiale uddannelser Ehvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser - heraf kontoruddannelser - heraf med speciale i administration Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst I alt Salgs- og finansieringsarbejde Administrationsarbejde Indtastning og alment kontorarbejde Beregningsarbejde Internt kontorarbejde i øvrigt Arbejde vedrørende pengetransaktioner ,7 12,0 14,8 10,8 19,2 11,2 18,3 12, ,8 4,4 6,3 4,1 17,9 6,1 11,9 6, ,6 5,1 5,7 8,9 12,9 7,1 5,2 5, ,2 48,7 54,8 53,9 21,3 59,1 51,1 50, ,7 33,8 39,6 35,2 8,9 14,9 36,1 28, ,2 1,2 2,8 2,7 1,0 0,9 1,1 1, ,0 8,2 6,2 6,8 3,9 8,7 5,4 8, ,7 10,2 3,6 5,6 3,5 2,8 2,4 6, ,2 3,7 4,9 3,4 16,1 2,4 3,1 4, ,7 6,8 2,9 5,8 3,2 1,9 1,3 5, ,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,8 0,8 0,7 2,0 0,6 1,2 0, ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kundebetjening i øvrigt i alt Kilde: Danmarks Statistik Der findes altså en betydelig funktionel fleksibilitet på arbejdsmarkedet i forhold til varetagelsen af disse opgaver. Det er vanskeligt at afgøre, om denne fleksibilitet udspringer af en udækket efterspørgsel, men det er ikke et tema, som har været present for virksomhederne i de kvalitative interviews. Fleksibiliteten kan imidlertid have en indflydelse på oprettelsen af praktikpladser og virksomhedernes uddannelseskapacitet. Den udbredte brug af medarbejdere 18

19 med andre uddannelsesbaggrunde til løsningen af de administrative opgaver betyder alt andet lige at der er er færre virksomheder der kan godkendes som praktiksteder og at de godkendte praktiksteder vil kunne oprette færre praktikpladser. Tabel 3.5: Kontoruddannede med speciale i administration efter arbejdsfunktion Arbejdsfunktion Antal Procent Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 126 1,2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område 234 2,2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau ,5 Kontorarbejde ,5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 933 8,9 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 2 0,0 Håndværkspræget arbejde 74 0,7 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 196 1,9 Andet arbejde 392 3,7 Uoplyst ,4 I alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik Ser man mere specifikt på dem, som har kontoruddannelse med speciale i administration, og hvilke arbejdsfunktioner de varetager, viser det sig, at der er en relativt stor del nemlig en fjerdedel der varetager arbejde på et højere færdighedsniveau, end uddannelsen formelt giver. Det betyder med andre ord, at de kontoruddannede i praksis har et højere kompetenceniveau, end det som forventes på arbejdsmarkedet. Der er en stor gruppe på godt personer, som varetager opgaver på mellemniveau, hvilket typisk kræver uddannelse på niveau med en professionsbachelor. Det kan tilskrives oparbejdet erfaring og efteruddannelse og er på den måde ikke overraskende, men det viser, at der uddannes til mange andre arbejdsfunktioner, som ikke er traditionelt kontorarbejde og at kontoruddannede i høj grad tillærer sig de nødvendige kompetencer til at bestride højere stillinger. Omvendt er den del, der varetager arbejdsfunktioner på et lavere færdighedsniveau relativet lille. Det betyder, at der er relativt få personer med administrationsspecialet i lavere arbejdsfunktioner, som i en evt. mangelsituation, vil kunne overtage administrative kontoropgaver. Personer, der i dag varetager arbejdsfunktioner på et højere færdighedsniveau, vil ikke kunne forventes at dække behovet for kontorarbejdskraft i fremtiden. 3.3 Udbredelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet Statistisk operationaliseres uddannelseskapacitet i denne analyse sådan, at en virksomhed (arbejdssted for lønmodtagere), der har mindst tre medarbejdere med en 19

20 kontoruddannelse, der er relevant for administrationsspecialet 7, defineres som havende uddannelseskapacitet. I praksis er der også mulighed for at godkende en virksomhed som praktiksted (og hermed som havende uddannelseskapacitet), hvis der på virksomheden er tillærte, der varetager administrative opgaver 8. Det har ikke været praktisk muligt inden for dette projekt at anvende en mere detaljeret indikator for virksomhedernes uddannelseskapacitet end den ovenfor nævnte, hvorfor analysen vil give et tilnærmet billede af virksomhedernes uddannelseskapacitet. Analysen vil sandsynligvis undervurdere antallet af virksomheder, der reelt har uddannelseskapacitet, og som vil kunne godkendes som uddannelsessteder, hvis de ønsker det. Analysen viser, at der i 2006 var virksomheder (dvs. arbejdssteder), heraf private virksomheder med uddannelseskapacitet på administrationsområdet, hvilket skal ses i forhold til, at der aktuelt er godkendte praktiksteder til Kontoruddannelsen med speciale i administration. Dette betyder, at der er en betydelig gruppe af virksomheder, der har uddannelseskapacitet, men som ikke udnytter denne 9 Overordnet set er der i perioden 2002 til 2006 sket en stigning i antallet af virksomheder, som har uddannelseskapacitet i forhold til kontoruddannelsen med administration som speciale. Der er i perioden kommet knap flere virksomheder til, hvilket svarer til en stigning på 9,5 pct. I 2006 var der således virksomheder med uddannelseskapacitet. Denne stigning dækker blandt andet over, at der er sket en vækst i antallet af virksomheder. Ser man på andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet, er den steget svagt fra 5,9 til 6,0 pct. Det vil sige, at selv når der tages højde for stigningen i antallet af virksomheder, har der været en svagt positiv tendens i udviklingen af andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet. 7 Medarbejderne skal blot have gennemført uddannelsen, men kan senere have videreuddannet sig. De relevante kontoruddannelser er: Kontor - allround, kontor - regnskab og revision, kontor økonomi, kontor rejsebranche, spedition og shipping, kontor - kommune og amtskommune, kontor stat, kontor administration, kontor - offentlig administration, lægesekretær eller advokatsekretær 8 Kravet er bl.a. at der skal være medarbejdere ansat i virksomheden, der er faglærte inden for området, eller at der er medarbejdere, der har mindst 3-5 års praktisk erfaring inden for uddannelsesområdet. Der er ikke faste regler for antallet af medarbejdere, men Kontorudvalget har fastsat anbefalinger om, at en virksomhed med indtil tre administrative medarbejdere kun bør godkendes til en elev ad gangen (dvs. en elev hvert andet år). 9 Med forbehold for at tallene er fra to forskellige år. 20

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere