Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration"

Transkript

1 Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

2 Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkter Indledning og metode Afsæt for analysen Indhold i analysen Metode Det administrative arbejdsmarked Det administrative arbejdsmarked generelt Udbredelse af administrative arbejdsfunktioner Hvem varetager administrative arbejdsfunktioner? Udbredelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet Reproduktionsbehov Tilgang til arbejdsmarkedet Hvad påvirker uddannelseskapaciteten? Rationale for at have elever Opgaver til eleverne Konkurrence i virksomheden om oplæringskapacitet Udbud af elever Ændringer i de administrative opgaver Teknologiudviklingen Organisatoriske forandringer...42 Bilag 1: Bilagstabeller...45 Bilag 2: Oversigt over interviewede virksomheder...49 Bilag 3: Interviewguide, korte interview...50 Bilag 4: Interviewguide dybdegående interview

3 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter Det administrative arbejdsmarked Analysen viser en vækst i det administrative arbejdsmarked. Det gælder både i forhold til antallet af virksomheder, som har administrative medarbejdere og for virksomheder, der har kapacitet til at uddanne elever. Der er kommet godt flere virksomheder, der har ansatte med administrative arbejdsopgaver og hvad angår uddannelseskapacitet, er der kommet knap flere virksomheder, der har forudsætningerne for at være uddannelsessteder 1. I alt er der over virksomheder der har uddannelseskapacitet til administrationsuddannelsen, hvilket er væsentligt flere end de godt 5.000, som er godkendte praktiksteder. Der er således et potentiale for at udvide uddannelseskapaciteten. Væksten i uddannelseskapacitet er næsten udelukkende sket på det offentlige område, hvilket betyder, at andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet i den private sektor ikke er vokset. Udviklingen er sket i perioden 2002 til 2006, hvor arbejdsmarkedet var præget af en generel økonomisk vækst. Med de nuværende økonomiske udsigter for 2009 kan den positive udvikling ikke kan forventes at fortsætte i samme grad. Ligesom andre områder har kontorområdet udsigt til en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende fem år. Det betyder, at der er øget risiko for, at der efterlades et udækket arbejdskraftbehov for kontorarbejdskraft. I de seneste år er der sket et fald i antallet af nyuddannede kontoruddannede med speciale i administration, hvilket nødvendiggør fokus på udviklingen i reproduktionsbehovet som følge af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen viser, at reproduktionsbehovet ikke bliver dækket med den tilgang til arbejdsmarkedet, der forventes i 2008 og Det gælder både for administrationsspecialet og for kontorområdet som helhed. Det betyder, at der hvis situationen fortsætter vil være en udækket efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på dette område. Omfanget af dette udækkede behov kan opgøres på flere måder, og i analysen angives bl.a. disse to mål for behovets størrelse. Hvis de kontoruddannede, der varetager administrative arbejdsopgaver, og som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år skal erstattes med personer, der er uddannet med speciale inden for administration, vil der som minimum være et årligt underskud på ca personer. 1 Dette er i registeranalysen operationaliseret til virksomheder, der har mindst tre ansatte med en relevant kontoruddannelse, se også kapitel 3 for en uddybning. 3

4 Hvis alle med en kontoruddannelse, som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år, skal erstattes med personer, der er uddannet inden for kontorområdet, vil der være et årligt underskud på ca personer. Forhold der påvirker uddannelseskapaciteten Virksomhederne er vant til at agere i en omskiftelig verden med løbende forandringer både i interne og eksterne forhold, og de er vant til, at de løbende må korrigere deres praksis, så deres opgaver fortsat kan løses. I den sammenhæng er uddannelse af elever blot en af mange dimensioner, de skal håndtere og tage hensyn til. Virksomhederne opfatter erhvervsuddannelserne som en relativ robust uddannelsesform, og de vurderer, at deres evne til at deltage i uddannelsen af elever ikke påvirkes nævneværdigt af de løbende ændringer, der sker for virksomhederne - f.eks. teknologiske og organisatoriske forandringer. Analysen peger på, at mange virksomheder kan og vil finde relevante arbejdsopgaver i virksomheden og sammenstille disse i jobprofiler, som matcher kravene til elevstillingerne. Men analysen viser også, at virksomhedernes uddannelseskapacitet kan komme under pres på virksomheder, hvor der er teknologiske og organisatoriske forandringer, der resulterer i færre administrative opgaver og øgede krav til de ansatte og til eleverne. At finde de relevante opgaver og jobprofiler til eleverne kan være en opgave, der vanskeliggøres af de teknologiske og organisatoriske forandringer, virksomhederne oplever. I en række af de virksomheder der ikke længere har elever, er det bl.a. opgaven med at finde opgaver og sammenstille relevante jobprofiler til eleverne, der ses som en barriere for at have elever. Analysen viser videre, at selvom virksomhederne ikke umiddelbart oplever, at de teknologiske og organisatoriske forandringer reducerer deres evne til at uddanne elever, så er der tendenser i udviklingen, der peger på, at uddannelseskapaciteten, som den har set ud i en årrække, i nogle virksomheder bliver presset af udvikling, fordi forandringerne i nogle tilfælde resulterer i øgede kompetencekrav til de ansatte og herunder eleverne. Dette kommer til udtryk, når virksomhederne oplever, at de elever, der søger stillingerne, ikke kan honorere deres krav, eller når virksomhederne stiller skærpede krav til dem, der søger elevstillingerne. Da det samtidig generelt er praksis på virksomhederne ikke at rekruttere elever, når der ikke er kvalificerede ansøgere, betyder denne udvikling, at uddannelseskapaciteten på nogle virksomheder ikke udnyttes. Substitution af elever med andre ansatte er særligt et forhold, der kommer til udtryk på virksomheder, som vurderer, at eleverne varetager så mange og vigtige opgaver, at de ikke umiddelbart kan undværes. I en situation hvor virksomheden oplever ikke at kunne vælge en kvalificeret elev, kan resultatet blive, at der ledes efter andre måder at løse arbejdskraftbehovet på. Det kan være ved at ansætte en person enten i ordinær eller i støttet beskæftigelse. Når dette alternativ vælges, begrænses brugen af virksomhedens uddannelseskapacitet. 4

5 Videre viser analysen, at rekruttering af elever langt fra altid er forankret i en fast praksis på virksomhederne. Dette betyder, at rekrutteringen af elever, og hermed udnyttelsen af virksomhedernes uddannelseskapacitet, kan være relativ sårbar, fordi der er begrænset automatik på området. Dette skal endvidere ses i lyset af, at selvom virksomhederne generelt tillægger det værdi, at eleverne kan indgå i driften og bidrage med en god indsats, så er der også virksomheder, der ikke betragter eleverne som en medarbejdergruppe, der varetager så mange og vigtige opgaver, at de automatisk skal erstattes med nye elever, når de ikke er på virksomheden mere. Disse virksomheder kan tabe opmærksomheden mod elevuddannelsen, særligt hvis der sker forandringer i virksomheden, der kræver deres opmærksomhed, f.eks. øget travlhed, organisatoriske forandringer eller implementering af ny teknologi. Analysen peger på, at disse virksomheders uddannelsesopmærksomhed skærpes, når de løbende gøres opmærksom på området, f.eks. gennem uopfordrede henvendelser eller fra et kvalificeret udbud af kandidater til elevstillingerne. En fuld udnyttelse af uddannelseskapaciteten i disse virksomheder er således i nogen grad udbudsstyret. På trods af, at mange virksomheder er involveret i mange forskellige typer af oplæringsaktiviteter, er der ikke noget i analysen, der peger på, at disse aktiviteter lægger et pres på virksomhedernes uddannelse af elever på erhvervsuddannelserne. På samme måde peger analysen heller ikke på, at brugen af vikarer i sig selv er så omfattende, at det medfører en reduceret uddannelsesparathed i virksomhederne. Nogle virksomheder vurderer, at de kun vanskeligt kan forpligtige sig over for en elev i den samlede uddannelsesperiode. Hvis virksomhedens arbejdskraftbehov er skiftende, kan det opleves som en byrde at have en forpligtigelse overfor en elev i en toårs praktikperiode. Det er afslutningsvis vigtigt at pointere, at der på en række virksomheder kan være en barriere for udnyttelse af uddannelseskapaciteten, hvis virksomheden er på et presset marked, og har afskediget medarbejdere. I den nuværende situation kan dette meget vel komme til at spille en betydelig rolle for udviklingen i antallet af indgående uddannelsesaftaler på administrationsområdet. 5

6 1.1 Opmærksomhedspunkter Med udgangspunkt i analysens resultater kan der formuleres en række opmærksomhedspunkter i forhold til en fremtidig indsats for at sikre, at virksomhederne fremover kan deltage i uddannelsen af elever inden for administrationsområdet. Fokus på de konkrete behov virksomhederne har til eleverne Det er vigtigt at være opmærksom på, at der løbende sker forandringer i virksomhedernes krav til eleverne, og at virksomhederne generelt ikke ansætter elever, hvis de ikke kan honorere de krav, virksomhederne har. Derfor er der behov for en indsats, der sikrer en tæt dialog med virksomhederne om de konkrete behov, de har til eleverne. Videre peger det også på, at indsatsen for at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, ikke må resultere i, at det faglige niveau i uddannelserne reduceres, da dette kan medføre, at de ikke opfattes som attraktive for virksomhederne. Fasthold virksomhedernes opmærksomhed på uddannelsen af elever Det er videre relevant at være opmærksom på, at en del af rekrutteringen af elever er udbudsstyret i den forstand, at nogle virksomheder uden fast praksis med hensyn til at uddanne elever, kan tabe opmærksomheden mod området og derfor undlade at rekruttere, hvis de ikke løbende får deres opmærksomhed henledt på uddannelse af elever. Det kan derfor forventes, at det vil kunne øge anvendelsen af uddannelseskapaciteten, hvis virksomhederne løbende får deres opmærksomhed henledt på, at de skal uddanne elever. Dette kan ske ved at sikre, at både de praktikpladssøgende og uddannelsesinstitutionerne har fokus på dette og ikke kun agerer reaktivt på opslag, men selv er opsøgende i forhold til virksomhederne. For at understøtte at virksomhederne har et kvalificeret ansøgerfelt, kan administrationsuddannelsens kvaliteter synliggøres for de unge. Gør det let for virksomhederne at finde relevante jobprofiler til eleverne Videre peger analysen på, at det - i takt med de teknologiske og organisatoriske forandringer - kan være svært for virksomhederne at identificere relevante jobprofiler til eleverne, og at en central barriere for udnyttelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet er, at virksomhederne ikke finder, at de har opgaver til eleverne. Det kan derfor være relevant at vurdere, om der er behov for vejledning til virksomheder, som de kan anvende i deres arbejde med at etablere jobprofiler til potentielle elever. Det kan have karakter af informationsmateriale til virksomhederne eller en konkret vejledning af virksomhederne. 6

7 Fokus på udbudssiden ved at synliggøre uddannelsen Analysen peger på, at udbuddet af elever kan være begrænsende for antallet af gennemførte uddannelser, da uddannelseskapaciteten (antallet af godkendte praktiksteder og virksomheder med uddannelseskapacitet) er relativt stor i forhold til det behov, der skal dækkes. Det peger på, at en indsats for at gøre uddannelsen mere attraktiv for uddannelsessøgende unge kan være en forudsætning for at dække efterspørgslen efter elever. Det kan for eksempel ske ved at pege på de muligheder, der ligger i uddannelsen. Analysen giver god basis for at synliggøre de karrieremuligheder, erhvervsuddannelsen giver, da den bl.a. viser, at en meget stor andel af de administrationsuddannede varetager jobs, der forudsætter færdigheder på et højere niveau, end de formelt har. Dette til trods for at de fleste er relativt unge. 7

8 2. Indledning og metode Med udgangspunkt i ønsker fra Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser er der for Undervisningsministeriet gennemført en analyse om virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration. Udgangspunktet for analysen er bl.a., at der i de seneste år har været et fald i antallet af indgående uddannelsesaftaler på kontorområdet og særligt for uddannelser i specialet administration. 2.1 Afsæt for analysen Et af de forhold der var baggrund for igangsættelsen af analysen er, at der i perioden fra 2000 til 2007 har været en nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på området. Denne nedgang ses både inden for det samlede kontorområde, og i særdeleshed inden for specialet administration. Antallet af uddannelsesaftaler med speciale i administration er faldet med 33 pct. fra 2000 til 2007, mens faldet på kontorområdet er på 16 pct. i samme periode, jf. tabel 2.1 nedenfor. Tabel 2.1: Antal unge (15-20 år) og antal uddannelsesaftaler, indeks 100 = år Unge Uddannelsesaftaler inden for: Administration Kontorområdet Kilde: Statistikbanken.dk og Praktikpladssituationen Kontor, UVM/LIS Denne udvikling skal ses i lyset af, at antallet af unge (her afgrænset til de årige) i samme periode er steget med 11 pct. Uddannelserne har hermed haft en tilbagegang til trods for et stigende antal af unge i samme periode. Det er overraskende set i lyset af tidligere analyser af forholdet mellem størrelsen af ungdomsårgange og antallet af praktikaftaler for erhvervsuddannelserne som helhed. De viser en klar historisk sammenhæng mellem ungdomsårgangenes størrelse og antallet af praktikaftaler 2 - altså at udbuddet af elevarbejdskraft påvirker efterspørgslen. Det indikerer, at kontoruddannelsen med speciale i administration er påvirket af forhold, som betyder, at den ellers gunstige udvikling i ungdomsårgangenes størrelse ikke er slået igennem på netop dette område. (Det skal dog bemærkes, at der kan være tale om en tidsforskudt sammenhæng og at den forventede stigning i antallet af praktikpladser indtræder i de kommende år). På denne baggrund afdækker denne analyse udviklingen i virksomhedernes uddannelseskapacitet og beskriver, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes 2 Fx Karsten Albæk. Om lærepladsspørgsmålet. Memo nr Økonomisk Institut, KU

9 uddannelseskapacitet og deres motivation for at deltage i uddannelsen af elever i regi af erhvervsuddannelserne. Disse spørgsmål er belyst af allerede eksisterende undersøgelser af virksomhedernes uddannelseskapacitet. Relevant for kontorområdet er især to analyser foretaget af henholdsvis Institut for uddannelsesforskning ved RUC for LO og Kubix. Kubix undersøgelse fra dækker udvalgte udannelser på industriområdet. De er udvalgt, fordi der enten var problemer med at tiltrække unge til uddannelserne, eller med at etablere de nødvendige praktikpladser. Dengang som nu tilhører kontoruddannelsen med speciale i administration den sidste gruppe. Undersøgelsen viser, at virksomhederne især pegede på tre forhold som årsag til ikke at tage elever: Automatisering i form af informationsteknologi (IT) gør, at mange af de arbejdsopgaver, som eleverne typisk varetager, falder bort. Det gælder de mere rutineprægede opgaver. Andre faggrupper overtager arbejdsopgaverne. Virksomhederne især de store stiller højere krav til eleverne og rekrutterer kun, hvis de kan få elever med det ønskede kompetenceniveau. For eksempel foretrækkes HH ere frem for HG ere og ældre elever med erfaring frem for de yngre. LO s undersøgelse fra dækker fire uddannelsesområder, hvor kontorområdet er det ene. Undersøgelsen bygger på litteraturgennemgang, interviews med ressourcepersoner og virksomhedsinterviews. I forhold til kontorområdet peger ressourcepersonerne på de samme forhold, som i Kubix undersøgelse, hvad angår virksomhedssiden. Det påpeges også, at der er en sammenhæng mellem brugen af IT og andre faggruppers tendens til at overtage de administrative opgaver, fordi administrationen indarbejdes i løsningen af virksomhedens kerneopgaver. I forhold til konkurrence fra andre uddannelsesformer nævnes specifikt, at der er en tendens til, at nogle virksomheder foretrækker at ansætte personer med HHX eller studentereksamen i særlige trainee-forløb som alternativ til erhvervsuddannelsessystemet. Det faglige udvalg har ønsket fokus på netop dette spørgsmål, og det behandles i analysen af, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes uddannelseskapacitet. I virksomhedsdelen af LO s undersøgelse peges især på forskellige former for organisatoriske omstruktureringer, og mangel på tid, arbejde og ressourcer som årsager til ikke at tage elever. Disse forhold gælder for både det offentlige og det private område. Omstruktureringer dækker over virksomheder, som enten centraliserer eller decentraliserer de administrative arbejdsopgaver eller på det offentlige 3 Kubix: Praktikpladssituationen på industriområdet set ud fra et virksomhedsperspektiv, analyse af udvalgte uddannelsesområder LO: Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Udarbejdet af Institut for uddannelsesforskning, RUC

10 område, at igangværende reformer og forandringsprocesser betyder ændrede strategier i forhold til anvendelse af kontorelever. 2.2 Indhold i analysen På baggrund af disse overvejelser og Det faglige udvalgs ønske fokuserer analysen på efterspørgselssiden, det vil sige de faktorer som påvirker virksomhedernes brug af elever indenfor administrationsspecialet. Analysen er struktureret i to sammenhængende delanalyser. Først beskrives det administrative arbejdsmarked, virksomhedernes uddannelseskapacitet og reproduktionsbehovet for de administrativt uddannede ud fra en analyse af registerdata. Analysen beskriver den aktuelle situation og udviklingen i de seneste år og belyser bl.a., i hvilken grad der er sket en koncentration af de administrative arbejdsopgaver i nogle brancher, i hvilken grad vikarbureauer spiller en rolle for varetagelsen af de administrative opgaver samt hvilke opgaver de administrativt uddannede varetager på arbejdsmarkedet. Det er med til at belyse hvordan og i hvilket omfang andre faggrupper varetager de administrative opgaver. Dernæst belyses det, hvilke forhold der påvirker virksomhedernes motivation og evne til at uddanne elever på administrationsområdet. Analysen har fokus på forandringer i virksomhedernes teknologianvendelse og på deres interne strategier, f.eks. med hensyn til at sikre kvalificeret arbejdskraft, arbejdsorganisering og opkvalificering. Fokus er bl.a. på, om årsagen til, at virksomhederne ikke indgår i oplæringsarbejdet i samme omfang som tidligere, er, at de har vanskeligt ved at etablere meningsfulde oplæringsforløb for eleverne, f.eks. fordi kompetencekravene til de ansatte i dag ligger på et niveau, der gør at oplæringssituationen kun meget vanskeligt kan gøres meningsfuld. På samme måde er der fokus på, om der er etableret en arbejdsorganisering på virksomhederne, der reelt ikke rummer plads til oplæring af elever, fordi de mulige læringsrum, der er behov for i oplæringen, ikke er til stede. Der vil i denne delanalyse også være fokus på, om virksomhederne har ændret deres prioritering af erhvervsuddannelserne i forhold til andre uddannelsesaktiviteter, og om der f.eks. er virksomhedsinterne uddannelsesmuligheder, der erstatter den traditionelle erhvervsfaglige uddannelse. 2.3 Metode Analysen er baseret dels på kvantitative registerdata, dels på kvalitative data i form af interview med virksomheder. Den kvantitative del af analysen er baseret på registerdata tilvejebragt gennem en særkørsel fra Danmarks Statistik. Den har fokus på at afdække, om der er sket 10

11 strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet i forhold til udbredelsen af de administrative arbejdsfunktioner og virksomhedernes uddannelseskapacitet. Den vil belyse de forandringer, der er sket i perioden 2002 til 2006, og det beskrives, i hvilket omfang der er sket forandringer i forhold til, i hvilke brancher og i hvilke virksomhedsstørrelser de administrative opgaver varetages. Der vil være en særlig fokus på udbredelsen af vikarbureauer, væksten i denne branche og deres rolle i forhold til de administrative opgaver. Der vil i endvidere blive tilvejebragt en vurdering af, hvor stort reproduktionsbehovet inden for området er, hvilket kan bidrage til at perspektivere, hvilke problemer der er knyttet til nedgangen i uddannelsesaktiviteten på området. Data for virksomheder, virksomhed anvendes her i betydningen arbejdssted i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition, hvilket betyder at der analytisk er sammenfald mellem begrebet virksomhed og lærested eller praktiksted. Der er en vigtigt generelt forbehold i forhold til de anvendte registerdata fra Danmarks Statistik. En stor del af analysen baserer sig på brug af variablen arbejdsfunktion, som er beskrevet ved hjælp af DISCO-systemet. Indberetningerne er ikke præcise og i sær i den private sektor er der mange virksomheder der helt mangler. Der er altså en del lønmodtagere der ikke indgår i analysen, fordi der ikke er opgivet en DISCO-kode for dem. Den kvalitative del af analysen er baseret på interview både med virksomheder, der er godkendt til at have elever inden for administration, som aktuelt har elever, og godkendte virksomheder der ikke har elever. Der er fokuseret på virksomheder, der er godkendte som uddannelsessteder for at sikre, at der i virksomhederne er bevidsthed om uddannelse. Endvidere er der interviewet både virksomheder, der har og virksomheder der ikke har elever for så vidt muligt at sikre, at der interviewes virksomheder, der ud fra deres uddannelsesaktivitet har reageret forskelligt på de forandringer, der er sket i de senere år. Der er indledningsvis gennemført syv dybdegående interview med ledelsesrepræsentanter, der har afdækket en række centrale temaer i forhold til virksomhedernes uddannelseskapacitet og interesse og muligheder for at deltage i uddannelsen af elever. Efterfølgende er der gennemført 25 semistrukturerede interview med virksomhedsrepræsentanter med samme temaer som i de dybdegående. Hensigten med disse efterfølgende interview er at afdække, om de udsagn, der er indhentet fra de dybdegående kvalitative interview, kan genfindes i et bredere udsnit af de ca virksomheder, der er godkendt til uddannelsen kontor med speciale inden for administration. 11

12 3. Det administrative arbejdsmarked I dette kapitel beskrives det administrative arbejdsmarked, virksomhedernes uddannelseskapacitet 5 og reproduktionsbehovet i forhold til kontoruddannelsen med speciale i administration på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hovedresultaterne i forhold til det administrative arbejdsmarked er: Stigning i antallet af virksomheder, som har ansatte, der udfører administrativt arbejde. Andelen af virksomheder, som har administrative medarbejdere ansat, udviser imidlertid en svagt negativ tendens. Der er en meget svag tendens til specialisering, hvor administrative funktioner delvist koncentreres i vikarbranchen. Vikarbureauer oplever en fordobling i antallet af vikarbureauer, der har administrative medarbejdere ansat. Der sker en stor grad af substitution i forhold til de administrative arbejdsopgaver. Kun 28 pct. af dem som har disse arbejdsfunktioner, har en kontoruddannelse. Det er i lige høj grad ufaglærte og personer med videregående uddannelser, der substitueres med. En fjerdedel af de administrationsuddannede varetager arbejde på et højere færdighedsniveau, end uddannelsen formelt giver. For virksomhedernes uddannelseskapacitet konkluderes det at: Analysen viser, at der i 2006 var virksomheder (dvs. arbejdssteder), heraf private virksomheder med uddannelseskapacitet på administrationsområdet, hvilket skal ses i forhold til, at der aktuelt er godkendte praktiksteder til Kontoruddannelsen med speciale i administration. Fra 2002 til 2006 er der sket en stigning i antallet af virksomheder, som har uddannelseskapacitet. Der er i perioden kommet knap flere virksomheder til, hvilket svarer til en stigning på 9,5 pct. I 2006 var der således virksomheder med uddannelseskapacitet. Ser man på andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet, er den steget svagt fra 5,9 til 6,0 pct., hvilket betyder, at væksten i uddannelseskapaciteten ikke alene skyldes en vækst i antallet af virksomheder. I den private sektor er der omvendt sket et lille fald i andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet fra 4,8 til 4,7 pct. 5 Der er udviklet en indikator til at belyse denne, se nærmere senere i kapitlet. 12

13 I forhold til reproduktionsbehovet er hovedkonklusionerne: Reproduktionsbehovet på grund af aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet estimeres til (i gennemsnit pr. år i perioden ), hvilket skal ses i forhold til, at der i 2007 blev indgået uddannelsesaftaler en manko på ca personer årligt. Der er et stort potentiale for at udvide uddannelseskapaciteten på området, idet under halvdelen af de virksomheder, som har mulighed for at blive godkendt til praktiksteder, faktisk gør brug af muligheden. 3.1 Det administrative arbejdsmarked generelt Det administrative arbejdsmarked forstås her som det delarbejdsmarked som relaterer sig til kontoruddannelse med administration som speciale og de arbejdsfunktioner 6, som uddannelsen giver kompetencer til at varetage. Der er personer, som varetager administrative arbejdsfunktioner og af disse har en kontoruddannelse. Tabel 3.1: Administrationsuddannede efter køn og sektor (antal og procent) Sektor Mænd Kvinder I alt Offentlig ,3 89,7 100,0 Privat ,2 78,8 100,0 I alt ,8 81,2 100,0 Kilde: Danmarks Statistik Personer med speciale i administration er kun en mindre gruppe, fordi uddannelsen er relativt ny den blev indført med erhvervsuddannelsesreformen i Af dem der har uddannelsen og er i beskæftigelse, er 81 pct. kvinder. Aldersmæssigt er det gruppen af årige, som er størst der er godt personer, hvilket næsten svarer halvdelen af alle administrationsuddannede. Langt de fleste er ansat i den private sektor, men knap en femtedel af de administrationsuddannede finder beskæftigelse i den offentlige sektor. Den mest udbredte uddannelse i de højere aldersgrupper er allroundkontoruddannelsen. Der er i denne gruppe, som har administrative arbejdsfunktioner. 6 De administrative arbejdsfunktioner er her defineret som de følgende DISCO-kategorier: Salgs- og finansieringsarbejde, administrationsarbejde, indtastning og alment kontorarbejde, internt kontorarbejde i øvrigt og kundebetjening i øvrigt 13

14 3.2 Udbredelse af administrative arbejdsfunktioner Dette afsnit har fokus på at afdække strukturelle ændringer i varetagelsen af de administrative arbejdsfunktioner. Generelt er der sket en stigning i antallet af virksomheder, som har ansatte, der udfører administrativt arbejde. Tabel 3.2: Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner og personer med administrative arbejdsfunktioner efter branche Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner Andel af alle virksomheder i samme branchen (procent) Branche Personer med administrative arbejdsfunktioner Landbrug, gartneri og skovbrug ,9 1,6 233 Fiskeri mv ,5 0,6 7 Råstofudvinding ,8 24,4 344 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,9 31, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri ,2 27,9 842 Træ-, papir- og grafisk industri ,8 35, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv ,5 44, Sten-, ler- og glasindustri mv ,6 31, Jern- og metalindustri ,0 32, Møbelindustri og anden industri ,1 29, Energi- og vandforsyning ,9 14, Bygge- og anlægsvirksomhed ,5 13, Handel m. biler, autorep., servicestationer ,4 20, Engros- og agenturhandel undt. m. biler ,5 34, Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,0 10, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,6 11, Transportvirksomhed ,0 19, Post og telekommunikation ,9 41, Finansierings- og forsikringsvirksomhed ,9 60, Udlejning og ejendomsformidling ,3 14, Forretningsservice mv ,9 23, Vikarbureauer ,0 42, Offentlig administration mv ,5 71, Undervisning ,8 61, Sundhedsvæsen mv ,3 10, Sociale institutioner mv ,3 21, Renovationsvæsen, foreninger og forlystelser mv ,7 19, Uoplyst erhverv ,8 2,2 11 Brancher i alt ,0 21, Kilde: Danmarks Statistik 14

15 Dette afspejler en generel stigning i antallet af virksomheder i perioden, som har været præget af en positiv økonomisk udvikling. Stigningen er størst inden for byggebranchen og forretningsservice. Der er der i perioden kommet henholdsvis 17 og 16 pct. flere virksomheder, der har administrative medarbejdere, hvilket eventuelt skyldes, at der er tale om brancher, som har oplevet generel økonomisk vækst i det pågældende tidsrum. Ser man på andelen af virksomheder, som har administrative medarbejdere ansat, er der imidlertid en svagt negativ tendens. Procentvis er der altså blevet lidt færre virksomheder, som har administrative arbejdsfunktioner. Undtagelser herfra er offentlige områder som sundhed og offentlig administration og især vikarbranchen, som har oplevet en stigning i andelen af virksomheder med administrative medarbejdere på godt 7 procentpoint. I forhold til vikarbranchen skal det også bemærkes, at der næsten er sket en fordobling i antallet af vikarbureauer, der har administrative medarbejdere ansat. Der tegnes et billede, hvor udbredelsen af administrativt arbejde relativt set er svagt faldende i den private sektor, med bl.a. vikarbureauer som en undtagelse. Der er med andre ord tegn på en svag tendens til specialisering, hvor de administrative arbejdsfunktioner i nogen grad koncentreres i vikarbranchen. Det skal understreges, at der numerisk er tale om små bevægelser set i forhold til hele delarbejdsmarkedet for administrative kontoropgaver. Den kvalitative undersøgelse viser nogle tendenser, som kan forklare denne udvikling. Det blev i virksomhedsinterviewene fremført, at der i mindre omfang er en stigning i virksomhedernes brug af underleverandører, og at det medfører, at der i mindre grad udføres administrativt arbejde på virksomhederne, hvilket kan være med til at forklare den svagt negative udvikling i antallet af virksomheder, som har administrativt ansatte. Det forklarer også stigningen i antallet og procentdelen af vikarbureauer, som har medarbejdere, der varetager de administrative opgaver. Det skal bemærkes, at der i denne opgørelse ikke skelnes mellem ansatte i vikarbureauer, som er en del af virksomhedens egen administration og de ansatte, som vikarbureauet formidler til andre virksomheder og som evt. måtte varetage administrative opgaver der. Derudover blev der peget på en række øvrige tendenser, som kan forklare det relative fald i brugen af administrativ arbejdskraft, nemlig ændringer i teknologi, arbejdsorganisering og virksomhedens produkter og/eller serviceydelser. Men det skal bemærkes, at virksomhederne i den kvalitative undersøgelse generelt opfattede ændringerne, der påvirker de administrative arbejdsopgaver som små og at kun få virksomheder fandt, at mængden af opgaver er faldet. En forklaring kan være, at ændringer i arbejdsorganiseringen gør, at de administrative opgaver bliver fordelt på flere medarbejdere, som primært har andre opgaver, hvorfor der ikke i samme omfang er behov for administrativt ansatte, men stadig den samme mængde opgaver. Dette tendens blev påpeget af nogle af de interviewede virksomheder, men der er også eksempler på, at det ikke er tilfældet. 15

16 Tabel 3.3: Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner efter størrelse Virksomheder med mindst en medarbejder med administrative arbejdsfunktioner Andel af alle virksomheder i samme størrelsesgruppe Antal medarbejdere ,4 6, ,2 16, ,2 30, ,0 58, ,8 85, ,6 95,0 Fiktiv enhed ,7 56,1 I alt ,0 21,3 Kilde: Danmarks Statistik Fordelingen af virksomheder der har administrative medarbejdere efter størrelse, viser, at jo større virksomheden er, jo større er sandsynligheden for, at den har en administrativ medarbejder. Det gælder for 95 pct. af virksomhederne med over hundrede medarbejdere, mens det er godt en femtedel af de mindste virksomheder (1-5 medarbejdere), der har medarbejdere med administrative arbejdsopgaver. Det viser sig, at stigningen i antallet af virksomheder med administrative medarbejdere er sket i de største virksomheder, dvs. virksomheder med 50 ansatte og derover. Blandt de mindre virksomheder er der sket et fald i andelen af virksomheder, der har administrativt ansatte. Det er især de mellemstore virksomheder (20-49 ansatte), der ikke i samme grad som tidligere har administrative ansatte. Det kan muligvis forklares ved, at det er de mellemstore virksomheder, der har bedst mulighed for at bruge underleverandører til de administrative opgaver, fordi de store virksomheder har behov for mere specialiserede administrative opgaver, som ikke kan løses af underleverandører. Det er bemærkelsesværdigt, at hver 20. virksomhed med over 100 ansatte klarer sig helt uden medarbejdere med administrative arbejdsfunktioner. Det er givet, at enhver arbejdsplads i den størrelsesorden har administrative opgaver, som det vil kræve mindst en fuldtidsperson at dække. Derfor indikerer manglen på administrative medarbejdere, at de administrative opgaver løses af medarbejdere med andre jobbeskrivelser. I de kvalitative interviews blev det påpeget, at der i nogle virksomheder er tendens til, at de administrative arbejdsopgaver spredes i organisationen og varetages af personer, som har andre opgaver som primære opgaver, fx ledere eller akademiske medarbejdere. 16

17 3.2.1 Hvem varetager administrative arbejdsfunktioner? For at perspektivere udviklingen i fordelingen af de administrative arbejdsfunktioner til forhold til uddannelse belyser dette afsnit forholdet mellem de administrative arbejdsfunktioner og kontoruddannelserne. Uddannelsesbaggrunden for de personer, som varetager de administrative arbejdsfunktioner, fremgår af tabellen nedenfor. Her fremgår det, at kun halvdelen af dem, der varetager administrative arbejdsopgaver, har en erhvervsuddannelse. Det betyder, at der findes en relativ stor gruppe af ufaglærte, som udgør 25 pct. af dem, som har administrative opgaver. Det er især o arbejdsfunktionerne internt kontorarbejde i øvrigt, indtastning og alment kontorarbejde og kundebetjening i øvrigt at substitutionen med ufaglærte er stor. Det gælder især førstnævnte, hvor halvdelen af dem, der varetager arbejdsfunktionen, har et uddannelsesniveau, der er lavere end kontoruddannelsen. Der sker også en væsentlig substitution med personer, der har uddannelser på det højere niveau. Det især salgs- og finansieringsarbejde samt administrationsarbejde, som varetages af denne gruppe og de har typisk korte og mellemlange, videregående uddannelser. Det er også indenfor disse funktioner, hvor der er den største gruppe af personer med akademiske uddannelser. Af de erhvervsuddannede, som varetager administrative funktioner, er det 64 pct., som er uddannet på kontorområdet. De øvrige har primært erhvervsuddannelser inden for finans og detailhandel. Salgs- og finansieringsarbejde varetages i lige høj grad af personer med erhvervsuddannelser inden for detailhandel, finans og kontor, mens de øvrige administrative arbejdsfunktioner primært varetages af kontoruddannede. 17

18 Tabel 3.4: Personer med administrative arbejdsfunktioner efter uddannelse (antal og pct.) Uddannelse Grundskole Almengymnasiale uddannelser Ehvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser - heraf kontoruddannelser - heraf med speciale i administration Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst I alt Salgs- og finansieringsarbejde Administrationsarbejde Indtastning og alment kontorarbejde Beregningsarbejde Internt kontorarbejde i øvrigt Arbejde vedrørende pengetransaktioner ,7 12,0 14,8 10,8 19,2 11,2 18,3 12, ,8 4,4 6,3 4,1 17,9 6,1 11,9 6, ,6 5,1 5,7 8,9 12,9 7,1 5,2 5, ,2 48,7 54,8 53,9 21,3 59,1 51,1 50, ,7 33,8 39,6 35,2 8,9 14,9 36,1 28, ,2 1,2 2,8 2,7 1,0 0,9 1,1 1, ,0 8,2 6,2 6,8 3,9 8,7 5,4 8, ,7 10,2 3,6 5,6 3,5 2,8 2,4 6, ,2 3,7 4,9 3,4 16,1 2,4 3,1 4, ,7 6,8 2,9 5,8 3,2 1,9 1,3 5, ,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,8 0,8 0,7 2,0 0,6 1,2 0, ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kundebetjening i øvrigt i alt Kilde: Danmarks Statistik Der findes altså en betydelig funktionel fleksibilitet på arbejdsmarkedet i forhold til varetagelsen af disse opgaver. Det er vanskeligt at afgøre, om denne fleksibilitet udspringer af en udækket efterspørgsel, men det er ikke et tema, som har været present for virksomhederne i de kvalitative interviews. Fleksibiliteten kan imidlertid have en indflydelse på oprettelsen af praktikpladser og virksomhedernes uddannelseskapacitet. Den udbredte brug af medarbejdere 18

19 med andre uddannelsesbaggrunde til løsningen af de administrative opgaver betyder alt andet lige at der er er færre virksomheder der kan godkendes som praktiksteder og at de godkendte praktiksteder vil kunne oprette færre praktikpladser. Tabel 3.5: Kontoruddannede med speciale i administration efter arbejdsfunktion Arbejdsfunktion Antal Procent Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 126 1,2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område 234 2,2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau ,5 Kontorarbejde ,5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 933 8,9 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 2 0,0 Håndværkspræget arbejde 74 0,7 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 196 1,9 Andet arbejde 392 3,7 Uoplyst ,4 I alt ,0 Kilde: Danmarks Statistik Ser man mere specifikt på dem, som har kontoruddannelse med speciale i administration, og hvilke arbejdsfunktioner de varetager, viser det sig, at der er en relativt stor del nemlig en fjerdedel der varetager arbejde på et højere færdighedsniveau, end uddannelsen formelt giver. Det betyder med andre ord, at de kontoruddannede i praksis har et højere kompetenceniveau, end det som forventes på arbejdsmarkedet. Der er en stor gruppe på godt personer, som varetager opgaver på mellemniveau, hvilket typisk kræver uddannelse på niveau med en professionsbachelor. Det kan tilskrives oparbejdet erfaring og efteruddannelse og er på den måde ikke overraskende, men det viser, at der uddannes til mange andre arbejdsfunktioner, som ikke er traditionelt kontorarbejde og at kontoruddannede i høj grad tillærer sig de nødvendige kompetencer til at bestride højere stillinger. Omvendt er den del, der varetager arbejdsfunktioner på et lavere færdighedsniveau relativet lille. Det betyder, at der er relativt få personer med administrationsspecialet i lavere arbejdsfunktioner, som i en evt. mangelsituation, vil kunne overtage administrative kontoropgaver. Personer, der i dag varetager arbejdsfunktioner på et højere færdighedsniveau, vil ikke kunne forventes at dække behovet for kontorarbejdskraft i fremtiden. 3.3 Udbredelse af virksomhedernes uddannelseskapacitet Statistisk operationaliseres uddannelseskapacitet i denne analyse sådan, at en virksomhed (arbejdssted for lønmodtagere), der har mindst tre medarbejdere med en 19

20 kontoruddannelse, der er relevant for administrationsspecialet 7, defineres som havende uddannelseskapacitet. I praksis er der også mulighed for at godkende en virksomhed som praktiksted (og hermed som havende uddannelseskapacitet), hvis der på virksomheden er tillærte, der varetager administrative opgaver 8. Det har ikke været praktisk muligt inden for dette projekt at anvende en mere detaljeret indikator for virksomhedernes uddannelseskapacitet end den ovenfor nævnte, hvorfor analysen vil give et tilnærmet billede af virksomhedernes uddannelseskapacitet. Analysen vil sandsynligvis undervurdere antallet af virksomheder, der reelt har uddannelseskapacitet, og som vil kunne godkendes som uddannelsessteder, hvis de ønsker det. Analysen viser, at der i 2006 var virksomheder (dvs. arbejdssteder), heraf private virksomheder med uddannelseskapacitet på administrationsområdet, hvilket skal ses i forhold til, at der aktuelt er godkendte praktiksteder til Kontoruddannelsen med speciale i administration. Dette betyder, at der er en betydelig gruppe af virksomheder, der har uddannelseskapacitet, men som ikke udnytter denne 9 Overordnet set er der i perioden 2002 til 2006 sket en stigning i antallet af virksomheder, som har uddannelseskapacitet i forhold til kontoruddannelsen med administration som speciale. Der er i perioden kommet knap flere virksomheder til, hvilket svarer til en stigning på 9,5 pct. I 2006 var der således virksomheder med uddannelseskapacitet. Denne stigning dækker blandt andet over, at der er sket en vækst i antallet af virksomheder. Ser man på andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet, er den steget svagt fra 5,9 til 6,0 pct. Det vil sige, at selv når der tages højde for stigningen i antallet af virksomheder, har der været en svagt positiv tendens i udviklingen af andelen af virksomheder med uddannelseskapacitet. 7 Medarbejderne skal blot have gennemført uddannelsen, men kan senere have videreuddannet sig. De relevante kontoruddannelser er: Kontor - allround, kontor - regnskab og revision, kontor økonomi, kontor rejsebranche, spedition og shipping, kontor - kommune og amtskommune, kontor stat, kontor administration, kontor - offentlig administration, lægesekretær eller advokatsekretær 8 Kravet er bl.a. at der skal være medarbejdere ansat i virksomheden, der er faglærte inden for området, eller at der er medarbejdere, der har mindst 3-5 års praktisk erfaring inden for uddannelsesområdet. Der er ikke faste regler for antallet af medarbejdere, men Kontorudvalget har fastsat anbefalinger om, at en virksomhed med indtil tre administrative medarbejdere kun bør godkendes til en elev ad gangen (dvs. en elev hvert andet år). 9 Med forbehold for at tallene er fra to forskellige år. 20

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Generations- og ejerskifte

Generations- og ejerskifte Generations- og ejerskifte en udfordring for kapitalmarkedet VÆKSTFONDEN VækstFondens forretningsidé er at tilføre markedet risikovillig kapital dér, hvor markedets øvrige spillere tøver. Vores primære

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Startskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette startskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

El-branchens fremtidige lærlingebehov

El-branchens fremtidige lærlingebehov El-branchens fremtidige lærlingebehov Analyse af el-installationsbranchen og elektrikerne, udviklingen fra 1998-2008 og prognoser for udviklingen frem til 2018 Udført for Tekniq og Dansk El-forbund Januar

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ny mesterlære - erfaringer og potentiale. Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område

Ny mesterlære - erfaringer og potentiale. Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område Ny mesterlære - erfaringer og potentiale Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område Indholdsfortegnelse 1. Resumé...4 2. Indledning...6 2.1 Formål og baggrund...6 2.2 Anvendte datakilder...7

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere