Arbejdspladsfastholdelse af langtidssyge medarbejdere - Virksomhedernes rolle

Transkript

1 Arbejdspladsfastholdelse af langtidssyge medarbejdere - Virksomhedernes rolle Virksomheder og lønmodtageres syn på Kollegaer/medarbejdere med psykiske lidelser HELLE HOLT, marts 2014

2 Disposition 1. Den internationale litteratur på området 2. Om undersøgelsen 3. Virksomhedsinterne og virksomhedseksterne aktører og processer 4. Konklusion og efterlyste redskaber

3 1. Den internationale litteratur på området konkluderer: Virksomhedernes inddragelse og medvirken i fastholdelsesprocesser øger afgørende sandsynligheden for, at den sygdomsramte vender tilbage i beskæftigelse og dermed selvforsørgelse

4 Virksomhederne inddrages ikke automatisk i TTA-processer i DK bl.a. fordi: I DK er virksomhedernes inddragelse frivillig ingen har ansvaret for at inddrage virksomhederne Ikke alle sygdoms/arbejdsskaderamte har en arbejdsgiver at inddrage Ikke alle sygdoms/arbejdsskaderamte ønsker at inddrage virksomheden Ikke alle virksomheder ønsker at blive inddraget Ikke alle virksomheder særligt ikke de små og mellemstore har viden om, hvornår og hvordan de kan blive inddraget Dette betyder, at kun i 10 pct. af lange sygefraværssager er virksomhederne inddraget (13 pct. i det store TTA-projekt)

5 2. Om undersøgelsen - Undersøgelsen er finansieret af ASK/Fastholdelsescenteret - Kvalitative interview på 7 virksomheder i alt 24 interviews - Virksomheders syn på og erfaring med fastholdelse af skadesramte/sygdomsramte - Der er tale om 7 mønstervirksomheder - Virksomheders rammevilkår er forskellige (størrelse, økonomi, forsikringsforhold, overenskomster og arbejdsvilkår) - Ikke to sygdomsforløb er ens - Forskel på jobcentre i forhold til virksomhedskontakten

6 3. Litteraturen taler om interne og eksterne aktører i forhold til TTAprocesser De virksomhedsinterne aktører, der skal spille sammen er for vellykkede TTA-processer: -Ledelsen -HR-afdelingen -Mellemlederne -TR og arbejdsmiljørep. -Kollegaer -Skadelidte/sygdomsramte

7 En virksomhedsintern fastholdelsesproces kan ifølge virksomhederne fx indeholde følgende elementer: -Tidlig indsats (mindste 4-5 gange: før, lige efter, under fravær, TTA-proces, afslutning/beslutning) -Koordinering af indsats (på arbejdspladsen og udadtil) -Placering af ansvaret for fastholdelsesprocessen (på arbejdspladsen) -Tilpasning af arbejdsopgaver (jobindhold, arbejdstid, ansvar mv.) -Dialog og samarbejde mellem sygdomsramte, kollegaer, TR og mellemleder (bevare opbakning og accept, balance ml. krav og omsorg)

8 De centrale virksomhedseksterne aktører, der skal spille sammen i forhold til og sammen med virksomheden er: -Jobcenter/kommune/sygedagpengekontor -Sundhedssektoren I arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen/fastholdelsescenteret Forsikringsselskaber

9 Virksomheders syn på de eksterne aktører: Jobcenteret skal være mere proaktiv og opsøgende ift. virksomhederne: - Tidlig inddragelse af sygemeldte og virksomhed - Ansvaret for koordinering af indsats mellem sygedagpengekontor, sygdomsramte og arbejdsplads - Kendskab til virksomhederne og deres rammevilkår - Udarbejdelse af fastholdelses og handlingsplaner - Inddragelse af læge- og sundhedsfaglig ekspertise - Udarbejdelse af og tilbud om standardiserede redskaber til fastholdelse

10 Sundhedssystemet opleves som fraværende: - Informationer om hvad sygdomsramte kan og må - Hjælp til forebyggelse af skader - Hjælp til handlingsplan for sygdomsramte - Hjælp til etablering af de rette skånevilkår for sygdomsramte - Hjælp til den rette balance mellem krav og omsorg

11 5. Konklusion og redskaber Virksomheder vil gerne inddrages mere i fastholdelsesprocesserne, og det kan betale sig. Virksomheder vil gerne have hjælp og særligt efterlyser virksomhederne, at sygedagpengekontorerne er mere proaktive ligesom fx de sundhedsprofessionelle efterlyses. En koordinator-funktion både på virksomheden og på jobcenteret vil lette sammenkoblingen mellem de interne og de eksterne fastholdelsesprocesser

12 Virksomheder ønsker sig: - Viden om jobcentrenes forskellige tilbud/redskaber - Hjælp til at finde den gode balance mellem krav og omsorg overfor den sygdomsramte - Hjælp til handlingsplan, opfølgning og deadlines - Hjælp til etablering af skånevilkår - Hjælp til koordinering med de eksterne aktører fx en kommunal fastholdelseskonsulent