Kommunerne og erhvervslivet

Transkript

1 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2016

2 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Timepris... 6 Skatter og afgifter... 7 Dækningsafgift... 7 Udviklingen i dækningsafgiften... 7 Grundskyld... 7 Indkomstskat... 8 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 9 Udlicitering på de tekniske områder... 9 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgaranti Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 24

3 Kommunerne og erhvervslivet side 3/26 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på 28 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning af parameterens vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, hvor kommunerne placeres fra 1 til 98. I forhold til sidste års analyse er der fjernet en enkelt parameter, mens én er blevet ændret. Jobcentrenes kontakt med de lokale virksomheder er udgået fra dette års analyse. Flere kommuner har påpeget, at parameteren ikke var retvisende, da den kun målte jobcenterets kontakt med virksomheder indenfor kommunegrænsen. Problemet ved dette mål var, at mange jobcentre arbejder med virksomheder, som ikke har adresse i kommunen, og de medtages derfor ikke i parameteren. Den anden ændring er vedr. byggesagsbehandlingstiden, som er i år opgjort på baggrund af nettotider og ikke bruttotider. Bruttotiden betyder, at byggesagsbehandlingstiden er opgjort fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgningen, til der er givet tilladelse eller afslag, mens nettotiden angiver tidsrummet fra kommunen har modtaget fyldestgørende oplysninger, til sagen er afgjort. Det har netop været et ønske fra mange kommuner, at byggesagsbehandlingstiden blev opgjort via nettotider, da bruttotiden medtager dele af sagsbehandlingen, som kommunen ikke har direkte mulighed for at forbedre (fx høringer og fejlbehæftede ansøgninger). Det er først i år, det er muligt at få oplyst nettotider.

4 Kommunerne og erhvervslivet side 4/26 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 134 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er flere end sidste år. Resultatet vurderes, at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig parametre markeret med blå nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Byggesag sbehandli ng Skatter og afgifter Konkurren ceudsætte lse af driftsopga ver Erhvervsa ffald Udbudspolitik Arbejdsmarke d og uddannelse Kommunale kendetegn Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Erhvervsfrekvens Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Anm.: Parametre som kommunen ikke har direkte indflydelse på vægter halvt. De er markeret med blå

5 Kommunerne og erhvervslivet side 5/26 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid I dette års analyse er opgørelsen sket på baggrund af nettosagsbehandlingstiderne. Det er en kvalitetsforbedring, som Dansk Byggeri gerne ville gennemføre i flere år, da det har været et stort ønske fra mange kommuner. Det er nu blevet muligt at få disse tider fra Danmarks Statistik. Det er en har betydet, at nogle placeringer er blevet rykket rundt, men det overordnede billede er nogenlunde stabilt. Nettosagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. Nettosagsbehandlingstiderne viser antal dage det gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren, inklusiv eventuelle høringer af naboer og andre parter samt udtalelser fra andre myndigheder, til der er givet tilladelse eller afslag. Tidligere anvendtes bruttotider. De gennemsnitlige nettosagsbehandlingstider er opgjort som et vægtet gennemsnit af byggeri, anmeldelser og nedrivning. Sagsbehandlingstiderne er for kalenderåret Kommunerne Haderslev, Herlev, Fanø, Faxe og Ærø har ikke oplysninger om nettosagsbehandlingstider til BBR-registreret, derfor bliver disse kommuner ikke bedømt på denne parameter. Kommunerne rangordnes efter den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, jo bedre. : Danmarks Statistik, BBR-registreret. Den 10. maj 2016 Offentliggjorte konkrete mål Kommunerne skal i dag offentliggøre servicemål for byggesagsbehandlingstiden. Det varierer dog fra kommune til kommune hvordan de har offentliggjort kommunens servicemål. På visse hjemmesider fremgår det tydeligt, at der er tale om kommunens servicemål, hvorimod det på andre hjemmesider snarere fremgår, som kommunens forventede sagsbehandlingstid. Et af formålene med offentliggjorte servicemål, er at ansøgeren kan opleve en større forudsigelighed om ventetiden, hvorfor der i denne analyse ikke skelnes mellem om det er offentliggjort som et konkret servicemål eller som forventet sagsbehandlingstid. Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. Der skelnes mellem to kategorier Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil Erhvervs- og etagetilladelser, Drift, Avls(landbrug).

6 Kommunerne og erhvervslivet side 6/26 I tilfælde af at disse kategorier har opdelte sagsbehandlingstider er der taget et gennemsnit af disse. Hvis det er der er oplyst tider fra og til, så er der noteret gennemsnittet af disse, f.eks. 6-8 uger så er det 7 uger der tages udgangspunkt i. Derudover hvis kommunen har opgjort det i dage, så antages det at det er arbejdsdage, da det typisk ikke er udspecificeret. Hvis der står specifik at det er "Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil" eller "Erhvervs- og etagetilladelser", så vil dette blive oplyst. Hvis det er en generel tid, vil dette blive oplyst begge steder. Hvis det ikke er tydeligt oplyst og der er en kategori med øvrige tider, vil denne tid blive oplyst. De fleste kommuner opgør deres sagsbehandlingstider fra, at sagen er fuldt belyst samt at alle nødvendige tilladelser er givet. Derfor hvis der differenceres mellem simple og komplekse byggesager, så er det simple tilfælde noteret. For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Kommuner, hvor der kun er en målsætning for nogle typer byggerier, er placeret efter kommuner, hvor der er målsætninger for alle typer byggerier. Kommuner uden en målsætning, eller hvor målsætningen ikke er fundet, placeres på sidstepladsen. Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmeside over to perioder. Den første periode var den 29. februar til den 22. marts Her blev alle kommuner gennemgået. Den anden indsamlingsperiode var den 4. april til den 18. april. I denne periode blev de kommuner, hvor der var tvivl eller hvor der var ingen/delvis offentliggjorte servicemål gennemgået igen. Timepris Der udarbejdes en rangorden for hver af de bygningstyper, som Energistyrelsen anvender på baggrund af byggesagsgebyrerne fra kommunernes hjemmesider, (bygningstyperne er enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri, mens der ses bort fra garager). Kommunerne er rangordnet ud fra deres timepris, hvoraf gebyrfrie kommuner tages med som havende en timepris på 0 kr. Kommuner der ikke har byggesagsgebyret offentligt tilgængeligt, vil blive placeret på en sidsteplads. Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 29. februar til den 17. marts 2016, igen den 18. april 2016.

7 Kommunerne og erhvervslivet side 7/26 Skatter og afgifter Dækningsafgift Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommes forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordnen af kommunerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften jo bedre. Kommuner uden en dækningsafgift er således bedst placeret. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 25. januar Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Udviklingen i dækningsafgiften Parameteren rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2015 til 2016 i promillepoint. Kommuner, som ikke opkræver dækningsafgift, er placeret bedst. Herefter gælder det, at en sænkning af dækningsafgiften foretrækkes. En kommune som har sænket dækningsafgiften til et niveau på nul fra år 2015 til 2016 (dvs. afskaffet dækningsafgiften) placeres lige så godt som en kommune, der hverken opkrævede dækningsafgift i 2015 eller Danmarks Statistik, EJDSK1 og EJDSK2 Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 25. januar Grundskyld Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra

8 Kommunerne og erhvervslivet side 8/26 grundskylden for 2016 er der foretaget en simpel rangordning af kommunerne, hvor en lav sats for grundskyldspromillen foretrækkes. EJDSK2: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Data er hentet den 2. februar Indkomstskat Indkomstskattesatsen, også kaldet udskrivningsprocenten, opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket. Danmarks Statistik. Data er hentet den 2. februar Danmark Statistik tabel, PSKAT, Økonomi- og Indenrigsministeriet:

9 Kommunerne og erhvervslivet side 9/26 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på de tekniske områder Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som den er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, ud af dem som kan udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har vurderet falder inden for de tekniske områder. De medtagne konti samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2015, der analyseres. De kommunale regnskaber viser, at Guldborgsund Kommune har en PLI på 140 % på de tekniske områder. Ifølge kommunen skyldes det, at kommunen har fået tilført 83,5 mio. kr. som følge af omlægningen af et stort lån. Guldborgsund Kommunes PLI blev korrigeret for dette beløb, så kommunen har en PLI på 47,1 % i Derimod har vi valgt, at beholde de værdier, som de kommunale regnskaber viser, når vi kigger på landsgennemsnittet. Hvis vi korrigerede landsresultatet med 83,5. mio. kr. ville landsgennemsnittet stige til 41,8 %. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

10 Kommunerne og erhvervslivet side 10/26 læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere

11 Kommunerne og erhvervslivet side 11/26 har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til Der er foretaget en rangordning ud fra udviklingen i procentpoint i denne periode. Jo større fremgang i udliciteringen jo bedre placering. Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde Det er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere i kommunen. Her er der anvendt antallet af fuldtidsansatte i januar 2016 i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2016 i kommunerne. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet er fremfundet via den kommunale kontoplan. Her er der anvendt de arbejdsfunktioner, som efter Dansk Byggeris vurdering forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er angivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt vil kunne varetages af private virksomheder. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på

12 Kommunerne og erhvervslivet side 12/26 autoriseret funktion Fritidsområder Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder.

13 Kommunerne og erhvervslivet side 13/26 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

14 Kommunerne og erhvervslivet side 14/26 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Denne indikator udregnes ud fra, hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan aflevere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne. Jo større et vægttal, jo vigtigere er parameteren. Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteren evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum virksomhederne har adgang til at aflevere affald. Hvis eksempelvis en kommune har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Forsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 17:00 og ikkepeak fra 17:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 10 timer er i peaktiden og 1 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis (10 1)+(1 1/2)=10,5 (dvs. 10 timer og 30 minutter) Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed Den samlede åbningstid (vægt 2). Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde

15 Kommunerne og erhvervslivet side 15/26 Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller tungere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af hvor mange kommuner, som deltager i et eventuelt samarbejde. Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 9. februar til den 18. april Gebyrer Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse af genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt sit affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, de afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten.

16 Kommunerne og erhvervslivet side 16/26 Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 9. februar til den 23. marts 2016 og fra den 6. april til den 13. april Administrationsgebyr Kommunerne kan opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 11. februar til den 23. marts 2016 og fra den 6. april til den 20. april 2016.

17 Kommunerne og erhvervslivet side 17/26 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvor de ved hvert spørgsmål bliver givet et point for et ja, og to for et nej. Herefter gælder det om at have så få point som muligt. Der beregnes således en samlet score over de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til og med den 23. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Kommunen er blevet stillet følgende spørgsmål. Har kommunen en nedre beløbsgrænse for entreprisesummen før der stilles krav om garantier fra entreprenøren?. Svarmuligheder har været følgende: Der stilles krav ved alle projekter Mellem 0 og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Den nedre grænse er kr. eller mere Stiller aldrig krav om arbejdsgarantier Herefter er deres svar blevet rangordnet efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj

18 Kommunerne og erhvervslivet side 18/26 beløbsgrænse, før kravet stilles. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til og med den 23. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Dialogmøder Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo tiere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til og med den 23. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Nej Vi overvejer det Ja, uden økonomisk hæftelse men med andre kontraktlige krav Ja, med økonomisk hæftelse for underentreprenørers ansatte

19 Kommunerne og erhvervslivet side 19/26 På førstepladsen er kommuner, der ikke anvender kædeansvar. Dernæst kommer kommuner som overvejer at indføre kædeansvar. Slutteligt er der kommuner, som allerede anvender det. For disse er kommuner med økonomiske hæftelse placeret ringere end uden økonomisk hæftelse. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til og med den 23. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kontrol af kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om hvorledes tilsynet med kædeansvar udføres. Kommuner som ikke anvender kædeansvar er placeret i samme gruppe som dem, der tjekker op via byggemøder eller ved begrundet mistanke. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes. Kommunen tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar Stikprøvekontrol eller anmeldeordning Regelmæssig kontrol af ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 7. april til og med den 23. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter.

20 Kommunerne og erhvervslivet side 20/26 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner, der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller ikke er i dialog om partnerskabsaftale, opgøres som havende uddannelsesklausuler, da man ifølge kommuneaftalerne skal have en af delene. Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Ingen partnerskab Dansk Byggeri. Opgjort pr. 24. maj 2016.

21 Kommunerne og erhvervslivet side 21/26 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højest fuldførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der ses både på andelen af erhvervsuddannede eksklusiv erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen samt andelen af erhvervsuddannede i bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering. Dette er gjort for erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsuddannede og erhvervsuddannede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer hvor erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg vægter 100 procent, og erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Uddannelsesdata for 2015 er angivet med højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2014, mens der er anvendt kommunernes befolkningstal pr. 1. januar Danmarks Statistik (tabel FOLK1/KRHFU1) og Dansk Byggeri. Data er hentet den 22. februar FOLK1: KRHFU1: Langtidsledighed Langtidsledigheden er defineret som langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige personer i de enkelte kommuner, det vil sige andelen af langtidsledige. Der er anvendt et simpelt gennemsnit af ledigheden i de enkelte måneder i Kommunerne rangordnes, således at kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. og Dansk Byggeri. Data er hentet den 19. februar Nyledige i arbejde Parameteren beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter ny-ledighed i forhold til kommunens samlede antal nyledige personer fra det pågældende rullende/løbende år. Parameteren viser altså hvor mange af de nyledige, der ikke ender i langtidsledighed. Der er anvendt tal for senest tilgængelige rullende år, hvilket er 1. kvartal - 4.kvartal 2014.

22 Kommunerne og erhvervslivet side 22/26 Jo større andel af nyledige der er i beskæftigelse, jo bedre placering har kommunen fået. Data er hentet den 18. maj Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen opgøres fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau. Den er defineret som antallet af personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet altså både beskæftigede og ledige i forhold til befolkningen. I analysen er kommunerne med den højeste erhvervsfrekvens placeret bedst. Danmarks Statistik(tabel RAS200). Data er hentet den 19. april RAS200:

23 Kommunerne og erhvervslivet side 23/26 Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen Parameteren for befolkningsudviklingen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Den procentvise udvikling i kommunernes indbyggertal fra 2016 til 2020 beregnes, og kommunerne rangordnes således, at kommunen med den største fremgang opnår den bedste placering, og kommunen med den største negative vækst i befolkningen opnår den dårligste placering. Danmarks Statistik(tabel FRKM116) og Dansk Byggeri. Data er hentet den 26. april FRKM116: BNP i kommunerne Kommunernes BNP for 2014 er sat i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. juli BNP for 2014 er det seneste, som er kommunalt fordelt. For nogle kommuner er data ikke tilgængelig, da Danmarks Statistik ikke opgør BNP for kommuner med mindre end indbyggere. Det drejer sig om Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, som derfor ikke indgår i denne indikator. Følgelig indgår indikatoren ikke i rangordenen af disse kommuner. Det foretrækkes, at kommunerne har et så højt BNP som muligt. Danmarks Statistik. Data er hentet den 16. februar 2016 Kommunale investeringer Parameteren tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, hvor der er udvalgt områder i den kommunale kontoplan, som indeholder de kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg. De relevante områder af den kommunale kontoplan er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Parameteren er beregnet ved at tage gennemsnittet af de udvalgte funktioner fra de kommunale regnskaber for perioden i forhold til befolkningens størrelse i samme periode. Jo større investeringer pr. indbygger, jo bedre placeres kommunen. De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter på hovedkonto 0-6 på følgende arter Art 45 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 49 Øvrige tjenesteydelser Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutioner mv.)

24 Kommunerne og erhvervslivet side 24/26 Derudover er funktion (Indskud i landsbyggefonden) medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Danmarks Statistik, REGK11, og FOLK1, samt Dansk Byggeri. Data er hentet den 20. april Byggetilladelser Parameteren for byggetilladelser er beregnet på baggrund af det antal m², kommunen har givet byggetilladelse til i løbet af 2015 i forhold til kommunens gennemsnitlige indbyggertal over de fire kvartaler i Der beregnes separate ranglister over antal m² pr. indbygger for henholdsvis bolig og virksomheder. På disse lister placeres kommunen, der har givet byggetilladelser til flest m², bedst. Med udgangspunkt i disse to lister findes kommunens samlede placering med lige vægtning fra dens placering på de to ranglister. Boliger defineres som stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse. Virksomheder defineres som avls- og driftsbygninger, fabrikker, værksteder og lign., el-, gas-, vandog varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign., eller uspec. transport og handel. Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 12. maj Udviklingen i antallet af virksomheder I analysen tages der udgangspunkt i virksomhedsopgørelser pr. kvartal fra Danmarks Statistik. Til analysen er der kun medtaget CVR-numre der ligger over bagatelgrænsen, som er defineret af Danmarks Statistik. Virksomheder er over bagatelgrænsen, hvis de enten har medarbejdere ansat eller en tilstrækkelig høj omsætning (kravet til omsætningen varierer fra branche til branche). Virksomheder der ikke opfylder et af disse to kriterier er ikke medtaget i trækket fra Danmarks Statistik. I analysen anvendes ændringen i det samlede antal virksomheder (målt ved CVR-numre) fra 3.kvartal 2014 til 3.kvartal 2015, sat i forhold til det gennemsnitlige indbyggertal i samme periode. Kommuner med størst relativ fremgang i antallet af virksomheder er placeret bedst.

25 Kommunerne og erhvervslivet side 25/26 Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 2. maj 2016.

26 Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Telefon