Afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 99

Transkript

1 Afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 99 Årsstatistik 2000

2 Tryk: Ankestyrelsens trykkeri København, august 2001 Foto: Sahva Auto Pris: 75 kr. inkl. moms Salg: Den Sociale Ankestyrelse Telefon: Telefax: Hjemmeside: ISBN Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 99, 2000 En kommenteret statistisk oversigt over afgørelser i sager om bilstøtte 2000, truffet af kommuner og sociale nævn Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret August 2001

4

5 Forord Hermed offentliggør Den Sociale Ankestyrelse en kommenteret årsstatistik om afgørelser i sager om bilstøtte (invalidebiler) i Oplysningerne er indsamlet løbende ved hjælp af skemabaserede indberetninger fra amtskommunerne og de sociale nævn. Indsamlingen og behandlingen af skemaindberetningerne er foretaget af Analysekontoret i Den Sociale Ankestyrelse. Analysekontoret har ligeledes bearbejdet statistikmaterialet med henblik på denne offentliggørelse, samt udarbejdet tekst og bilagsmateriale. Arbejdet har været ledet af kontorchef Jan Peter Henriksen. Denne publikation er opdelt i to dele. Første del indeholder en beskrivelse af regelgrundlaget og en kortfattet tekst, der belyser de vigtigste statistiske opgørelser. Anden del består af bilagstabeller med detaljerede opgørelser (bl.a. med amts- og kommunemæssige fordelinger). I tilknytning til bilagstabellerne er der en specifikation, der redegør for bilagstabellernes opbygning og afgrænsning. Læsning af disse specifikationer er nødvendig for en korrekt forståelse af bilagstabellerne. Kvaliteten af denne afgørelsesstatistik afhænger af den indsats, som medarbejderne i amtskommunerne og i de sociale nævn, der har afgjort bilsager, udfører for at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Den Sociale Ankestyrelse vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Spørgsmål vedrørende statistikken over afgørelser om bilstøtte kan rettes til Ankestyrelsens analysekontor, tlf

6 Bilstatistik Regelsæt og sagsgang Denne statistik vedrører afgørelser om bilstøtte, der er truffet efter lov om social service i Serviceloven trådte i kraft pr. 1. juli 1998, men videreførte i det væsentlige de tidligere regler i bistandsloven vedrørende hjælpemiddelbil. Lovgrundlaget for bevilling af støtte til bil fremgår af 99 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af med senere ændringer, samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens 99. Endvidere henvises der til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler og boligindretning m.v. Personkreds Efter servicelovens 99 kan der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bevirker, at de ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil. De nærmere betingelser for at yde støtte til køb af bil er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens 99. Efter denne bekendtgørelse kan bilstøtte tilkendes på følgende betingelser: Støtte til køb af bil kan ydes til personer med en varig nedsættelse af funktionsevnen, der væsentligt forringer evnen til at færdes eller vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemførelse af en uddannelse uden brug af bil. Det er en betingelse, at ansøgeren har et kørselsbehov i forbindelse med erhverv, der skaffer ansøgeren en væsentlig indkomst, eller uddannelse, som sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder. Herudover kan der ydes støtte til køb af bil, hvis opfyldelsen af kørselsbehovet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen og letter den daglige tilværelse (trivselsbil). Der kan ikke ydes støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov vurderet på baggrund af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre kørselsordninger (herunder benyttelse af kollektive transportmidler og trafikselskabernes tilbud om individuel handicapkørsel). Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende for tildeling af bilstøtte, men i hvilken udstrækning funktionsnedsættelsen hindrer at ansøgeren kan benytte kollektive transportmidler og i øvrigt dække sit kørselsbehov på anden måde end ved at køre i egen bil. Dette beror på en samlet vurdering af ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold.

7 Bilstatistik Støtteformer Tilkendelsesreglerne for støtte til køb af bil er opdelt efter kørselsbehovets karakter. Der skelnes mellem 3 bilkategorier: a) erhvervsbil, når bilstøtte er nødvendig for, at ansøgeren kan udføre sit erhverv, og når dette erhverv skaffer ansøgeren et væsentligt bidrag til forsørgelsen; b) uddannelsesbil, når bilstøtte er nødvendig for at gennemføre en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder; c) trivselsbil, når bilstøtten i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen og letter den daglige tilværelse for ansøgeren. Er ansøgeren berettiget til bilstøtte under en af de nævnte bilkategorier, kan hjælpen ydes på følgende måde: 1) Støtte til køb af en ny bil ydet som et rentefrit lån på indtil kr. (2000- niveau), dog højst svarende til bilens købesum. Lånet afdrages på lempelige vilkår over 6 år. For personer med et årligt indkomstgrundlag på mindre end kr. afdrages kun halvdelen af lånet, resten nedskrives. For personer med et højere indkomstgrundlag forhøjes den andel af lånet, der skal tilbagebetales. 2) Når der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ansøgerens funktionsnedsættelse, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af en større og dyrere bil (udvidet støtte til køb af bil). Den udvidede støtte udmåles som forskellen mellem støtten efter pkt. 1 og bilens anskaffelsespris. Udvidet støtte kan komme på tale, når f.eks. ansøgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør særlige indretninger, der kun er mulige i en mere rummelig bil, når der kræves særlige ind- og udstigningsforhold - eller når ansøgeren skal medbringe hjælpemidler (kørestol m.v.). 3) Der kan bevilges ansøgeren støtte til udskiftning af bilen efter tidligst 6 år. Støtten bevilges som nævnt under pkt. 1 og 2. Nettoprovenuet ved salget af den gamle bil skal anvendes til køb af den nye bil eller fratrækkes i det nye lån, således at den tilbagebetalingspligtige del nedbringes først. 4) Der kan ydes støtte til førtidig udskiftning før 6 års periodens udløb, hvis en ændring i ansøgerens helbredsforhold og funktionsniveau betyder, at bilen ikke længere er egnet, eller hvis bilen totalskades eller på anden måde er uhensigtsmæssig i drift. 5) For personer under uddannelse, der ikke har erhvervsindtægt, kan der bevilges afdragsfrihed så længe uddannelsen varer. 6) Amtskommunen kan bevilge fritagelse for betaling af vægtafgift, når ansøgeren opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Det er ikke en betingelse at der samtidig er ydet lån til bilen.

8 Bilstatistik Med lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler er der gennemført en omlægning af afgiftslovgivningen for personbiler (biler indrettet til befordring af højst 9 personer). Omlægningen betyder, at personbiler indregistreret efter 1. juli 1997 ikke længere belægges med vægtafgift. I stedet indførtes pr. 1. juli 1997 en afgift efter brændstofforbrug. Det fremgår af 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som er berettiget til bilstøtte, kan fritages for denne afgift, hvis bilen er benzindreven (for dieseldrevne personbiler nedsættes afgiften). Amtskommunen er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse henholdsvis -nedsættelse. 7) Ud over støtte til køb af bil kan der ydes tilskud til særlige indretninger, når politiet stiller krav herom, eller når ansøgerens helbreds- og funktionsniveau taler for det. Der kan ydes tilskud til særlige indretninger, uanset om der også ydes støtte til køb af bil. Særlige indretninger omfatter typisk installation af specialsæde, motor- og kabinevarmer, servostyring, elektrisk lift mv. Tilskud til automatgear (automatisk transmission), der følger med en ny bil, ydes med kr. (2000-niveau) under forudsætning af, at bilen ikke er mere end 1 år gammel. 8) Der kan ydes støtte til betaling af køreundervisning af ansøgeren og til lægeerklæringer i forbindelse med ansøgninger om støtte til køb af bil eller ved fornyelse af kørekort af helbredsmæssige årsager. Der kan også bevilges tilskud til betaling af køreundervisning af en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år, der er berettiget til støtte til køb af bil. 9) Der kan ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af registreringsafgift til personer, der ved indrejse i Danmark medbringer en bil, og når betingelserne for støtte til køb af bil i øvrigt er opfyldt. Behandling og afgørelse af ansøgninger om bilstøtte Ansøgning om bilstøtte indgives til ansøgerens kommune. Oftest er det ansøgeren selv, der tager initiativ til ansøgningen, men også socialforvaltningen, ansøgerens praktiserende læge, sygehuse, specialinstitutioner mv. kan tage initiativ til sagens rejsning. Efter modtagelsen af ansøgningen er kommunen ansvarlig for, at sagerne oplyses tilstrækkeligt, herunder at der indhentes de fornødne erklæringer fra læge, speciallæge, ergo- eller fysioterapeut, amtskommunens hjælpemiddelcentral mv., der kan belyse ansøgerens helbredsmæssige forhold, funktionsevne og behovet for særlige indretninger og andre tilpasninger. Som grundlag for vurderingen af ansøgerens funktionsevne skal der ske en bred belysning af hvordan ansøgeren klarer sin daglige tilværelse med sit handicap. Denne beskrivelse af ansøgerens funktionsniveau, der er baseret på de sociale myndigheders og ansøgerens egen beskrivelse, sammenholdes med oplysninger om det objektive helbredsmæssige grundlag.

9 Bilstatistik Som nævnt er det en betingelse for tilkendelse af bilstøtte, at ansøgerens samlede kørselsbehov vurderet på grundlag af alder, funktionsevne og forholdene i øvrigt ikke mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre befordringsordninger. Det er således et krav, at ansøgerens kørselsbehov kun kan løses ved benyttelse af egen bil. Under behandlingen af en ansøgning må det endvidere vurderes, om ansøgeren er i stand til at føre bil - eller om en anden person kan stå til rådighed som chauffør. For ansøgere uden kørekort i forvejen skal der rettes henvendelse til politiet vedrørende udstedelsen af et kørekort og eventuelle vilkår herfor. Når kommunen har beskrevet og vurderet de ovennævnte forhold, afgives en indstilling til amtet. Amtskommunen træffer alle afgørelser om bevilling af støtte til bil. Kommunen træffer dog afgørelser om henstand med tilbagebetaling (f.eks. i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed eller lignende) og eftergivelse af lån. Amtskommunen kan bemyndige en kommune til at bevilge tilskud til særlige indretninger, når politiet har krævet særlige indretninger i bilen. Amtet behandler ansøgningen og kommunens indstilling med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst. Amtet kan indhente yderligere oplysninger - f.eks. fra speciallæge mv. - inden sagen afgøres. Klager over amtskommunens afgørelser Hvis ansøgeren ikke er enig i den afgørelse, som amtskommunen eller kommunen har truffet, kan ansøgeren indgive en klage. Klager over afgørelser indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen senest 4 uger efter afgørelsen. Afgørelsesmyndigheden genvurderer sagen (remonstration), og ændrer myndigheden ikke afgørelsen, sendes klagen videre til klageinstansen. Amtskommunernes afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens 99 samt kommunale afgørelser om henstand og eftergivelse af lån kan ankes til det sociale nævn. Det sociale nævn er et regionalt organ under statsamterne. Nævnet for København og Frederiksberg kommuner er dog tilknyttet Den Sociale Sikringsstyrelse. I nævnene indgår statsamtmanden som formand og repræsentanter udpeget efter indstilling fra kommune-foreningen i det pågældende amt, amtskommunen og fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Afgørelser i klagesager træffes på møder i nævnet. Formanden for nævnet kan dog i konkrete sager beslutte, at den pågældende sag efter sin beskaffenhed kan afgøres af formanden selv uden forelæggelse i et møde med nævnet (formandsafgørelse). Denne mulighed har formanden i sager, hvor der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag og hvor der - efter formandens skøn - ikke er tvivl om afgørelsen. Som hovedregel kan en afgørelse efter den sociale lovgivning kun påklages til én

10 Bilstatistik instans, dvs. det sociale nævn. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage sager af principiel eller generel betydning til behandling. Som overordnet klageinstans koordinerer Ankestyrelsen praksis i hele landet i sager om bilstøtte. For at varetage denne opgave kan Ankestyrelsen optage klagesager til behand-ling, der skønnes at have principiel eller generel betydning for praksis. Det kan ske i sager, der f.eks. er egnede til at afklare lovgivningen og præcisere praksis på et bestemt område - eller som indeholder spørgsmål, som Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til. Ankestyrelsens afgørelser i ankesager vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj indgår ikke i denne årsstatistik. Vilkår for støtte, frakendelse og henstand Der gælder en række vilkår for at modtage lån til køb af bil: Lånet skal anvendes til køb af en fabriksny bil og skal indregistreres i navnet på den person, der modtager støtte. Der kan dog ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Hvis lånet ydes på baggrund af et barns invaliditet, registreres barnet som ejer og forældrene som brugere. Bilen må ikke overdrages, udlejes eller udlånes i længere tid og må ikke sælges, før den afdragspligtige del af lånet er afdraget. De helbredsmæssige og eventuelle erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger for støtten skal fortsat være til stede. Bilen skal i videst mulige omfang anvendes til at dække ansøgerens totale kørselsbehov (dvs. ansøgeren skal i almindelighed kunne klare sig uden supplerende kørselsordninger). Opfylder ansøgeren ikke længere disse forudsætninger, skal kommunen afgive indstilling til amtskommunen om frakendelse af støtten. Træffer nævnet beslutning om frakendelse, skal restgælden indfries og vægtafgiftsfritagelsen bortfalde. Ved manglende betalingsevne på grund af arbejdsløshed, sygdom o.l. kan kommunen give henstand med betaling af afdrag. Der kan også gives henstand med en del af afdraget, således at der fastsættes en midlertidig afdragsordning med nedsatte afdrag. Ved senere udskiftning kan der bevilges eftergivelse, såfremt bilens værdi ved salg ikke dækker restgælden. Klausulering mv. ved støtte til bilkøb Ved støtte til køb af bil sørger kommunens sociale forvaltning for oprettelse af gældsbrev og sikrer, at der ved registrering af bilen indføjes en klausul, således at ejerskifte ikke kan finde sted før 6 år efter registreringen. Endvidere orienteres Centralregisteret for motorkøretøjer om eventuel vægtafgiftsfritagelse.

11 Bilstatistik Indsamling og behandling af statistiske oplysninger Indsamling Til brug for amtskommunernes og de sociale nævns indberetninger har Den Sociale Ankestyrelse udsendt særlige statistikskemaer, som udfyldes for hver enkel afgørelse, som de pågældende myndigheder har truffet i sager om bilstøtte. Skemaerne skal udfyldes af den myndighed, som har truffet afgørelse i den pågældende sag, og indsendes herefter til Den Sociale Ankestyrelse. Amtskommunerne og nævnene har indberettet afgørelser vedrørende alle former for støtte efter bilbekendtgørelsen. Hvis der i samme sag og på samme tid træffes afgørelse om flere forskellige støtteformer, er disse afgørelser samlet som én afgørelse. Hvis der over en periode er truffet flere afgørelser om den samme person inden for det samme år, vil disse afgørelser blive registreret særskilt og ansøgeren vil således indgå i statistikken, hver gang der er truffet en afgørelse. Årsstatistikken er således en afgørelsesstatistik, idet statistikken først og fremmest vedrører antallet af afgørelser frem for antallet af personer. Skemaindhold De udfyldte statistikskemaer indeholder oplysninger om den pågældende ansøgers personlige forhold såsom alder, statsborgerskab, civilstand, indtægtsforhold mv. Endvidere oplyses arten af den nuværende sag og eventuel afgørelse på tidligere sag. Der gives også visse lægelige oplysninger, f.eks. ansøgerens hoveddiagnose og gangdistance. Endelig indeholder skemaet udførlige oplysninger om indstilling og afgørelse, herunder afgørelsesart og -måde, samt sagsbehandlingens varighed. Behandling af skemaoplysninger Efter fremsendelse af statistikskemaerne er ovennævnte data løbende oparbejdet samt kontrolleret for fejl og mangler. I et antal tilfælde er den myndighed, som har indsendt statistikskemaet, kontaktet med henblik på afklaring eller komplettering af de afgivne oplysninger. Endvidere er der i forbindelse med årsstatistikkens udarbejdelse gennemført en række logiske og andre pålidelighedstests. De fleste skavanker ved de udfyldte skemaer kunne umiddelbart rettes, mens det for enkeltes vedkommende kun vanskeligt eller slet ikke lader sig gøre. Et mindre antal skemaer indeholder f.eks. ikke alle ønskede oplysninger, hvorfor den statistiske oversigt undertiden anvender kategorien uoplyst. Efter rensning og validering af skemaoplysningerne, har Analysekontoret i Den Sociale Ankestyrelse foretaget en analyse af datamaterialet.

12 Bilstatistik Bestanden af handicapbiler I forbindelse med bevilling af støtte til køb af bil sker indføjelse af klausul og bevilling af vægtafgiftsfritagelse ved registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Dette register omfatter således biler, for hvilke der er indføjet klausul, eller hvor der er bevilget vægt-afgiftsfritagelse. Ansøgere, der har fået bevilget tilskud til særlig indretning eller anden form for bilstøtte, men hvor der ikke er bevilget lån til køb af bil eller vægtafgiftsfritagelse, er ikke omfattet af denne registrering. Centralregisteret for Motorkøretøjer har opgjort bestanden af handicapbiler i årene som anført i teksttabel 1. Tabellen omfatter klausulerede og ikke-klausulerede handicapbiler, dvs. biler hvortil der er bevilget henholdsvis lån og afgiftsfritagelse og afgiftsfritagelse uden lån. Det fremgår, at bestanden af handicapbiler udgjorde i 1996 ca klausulerede og knap ikke-klausulerede biler. I løbet af året 1996 nyregistreredes knap klausulerede og mindre end 50 ikke-klausulerede biler. Tilsvarende oplysninger om bestanden for er ikke offentliggjort. På baggrund af antallet af nye tilkendelser og udskiftninger i denne periode må det antages, at den samlede bestand af handicapbiler er af samme størrelsesorden i Teksttabel 1. Bestand af klausulerede og ikke-klausulerede handicapbiler , ultimo året, og antallet af nyregistrerede handicapbiler i løbet af året. Bestanden af handicapbiler pr. 31. december Antal nyregistrerede handicapbiler i løbet af året Klausulerede Ikke-klausulerede Klausulerede Ikke-klausulerede For 1995 er ikke opgjort bestanden af ikke-klausulerede biler. Oplysninger om er ikke offentliggjort. Kilde: Centralregisteret for Motorkøretøjer, Rigspolitichefens Dataafdeling.

13 Bilstatistik nævn 2000 Afgørelser i sager om bilstøtte i amtskommuner og I 2000 blev der truffet afgørelse i sager om bilstøtte. I forhold til 1999 er antallet af afgørelser steget med knapt 3 pct. svarende til 154 flere afgørelser. Tabel 2 viser afgørelserne i sager om bilstøtte , fordelt efter afgørelsesmyndighed og sagsart. Der er forholdsvis små ændringer i afgørelsernes fordeling i 2000 i forhold til Der har dog både været en vækst i antallet af amtskommunale afgørelser og ankesager. Kategorien øvrige nævnssager, som optræder for 1999, vedrører sager, som er rejst før den gældende lov om social service trådte i kraft 1. juli Disse sager indgår ikke længere i Tabel 2. Afgjorte sager om bilstøtte, fordelt efter afgørelsesmyndighed og sagsart. Absolutte tal Amtssager Ankesager Øvrige nævnssager I alt Amtssager Anke- Sager I alt Ansøgere uden tidligere bilstøtte Frakendelsessager Ankesager Remonstrationssager Gamle ansøgere pct. af de afgjorte sager - svarende til afgørelser - vedrørte ansøgninger fra nye ansøgere, der ikke i forvejen var bevilget bilstøtte. Sammenlignet med 1999 er antallet af nye ansøgere faldet med 3 pct. Afgørelser truffet af de sociale nævn i ankesager udgjorde 10 pct. af det samlede antal afgørelser. Blandt de afgjorte sager indgår relativt få frakendelses- og remonstrationssager, der hver tegner sig for under 2 pct. af samtlige afgørelser. Remonstrationssager omfatter sager, hvor afgørelsesmyndigheden (1. instansen) har ændret en tidligere truffen afgørelse i forbindelse med, at denne afgørelse er blevet

14 Bilstatistik påklaget og den oprindelige afgørelse derfor er blevet genvurderet inden oversendelse til klageinstansen. I det følgende er - hvor ikke andet er angivet - remonstrationssagerne ikke angivet særskilt, men er indregnet efter hvorvidt ansøgeren tidligere har fået bevilget bilstøtte (gammel ansøger) eller om ansøgeren ikke har fået støtte forud for ansøgningen (ny ansøger). Endelig vedrører de resterende 41 pct. af sagerne gamle ansøgere, dvs. ansøgere der tidligere har fået bevilget bilstøtte og på ny har søgt om støtte. Hovedparten af disse ansøgninger fra gamle ansøgere vedrørte udskiftninger af en allerede tilkendt invalidebil, jf. nedenfor. I forhold til året før er antallet af afgørelser for gamle ansøgere steget med 6 pct. Fordeling efter afgørelse I tabel 3 er antallet af afgjorte sager fordelt efter afgørelsestype. Frakendelsessager er dog udeladt. I opgørelsen er ansøgerne fordelt på nye ansøgere, dvs. ansøgere, som ikke var bevilget bilstøtte forud for afgørelsen af den aktuelle sag, og gamle ansøgere, dvs. ansøgere der tidligere har fået bevilget bilstøtte og på ny har søgt om støtte. Anke- og remonstrationssagerne er fordelt efter, om ansøgeren forinden var bevilget bilstøtte (gammel ansøger), eller om ansøgeren ikke var tilkendt bilstøtte (ny ansøger). Herudover er ansøgerne opgjort netto efter hvilken støtte, de er bevilget i en prioriteret rækkefølge. Afslag indebærer, at ansøgeren har fået et fuldstændigt afslag på enhver form for støtte. Ansøgere, der har fået et delvist afslag (f.eks. bevilget støtte til køb af bil men afslag på særlig indretning), indgår således ikke i antallet af afslag. Ansøgere, der har fået bevilget almindelig støtte til køb af bil, omfatter alle sager, hvor der er bevilget lån til køb af bil, dog ekskl. ansøgere, der har fået tilkendt udvidet støtte til køb af bil. Ansøgere med udvidet støtte til køb af bil omfatter alle ansøgere, der har fået denne støtteform. Ansøgere, der har fået bevilget tilskud til særlig indretning, omfatter kun de sager, hvor der ikke samtidig er bevilget støtte til køb af bil. Anden bilstøtte omfatter sager, hvor der er bevilget en form for bilstøtte, f.eks. fritagelse for afgift - men hverken støtte til køb af bil eller tilskud til særlig indretning. Som det fremgår af tabel 3, har et betydeligt antal nye ansøgere fået et fuldstændigt afslag på deres ansøgning om bilstøtte, nemlig 41 pct.(mod 12 pct. af de gamle ansøgere). Den relativt høje afslagsprocent skal ses i sammenhæng med tilkendelseskriterierne for bilstøtte, der bl.a. forudsætter, at ansøgeren ikke har mulighed for at benytte andre befordringsmuligheder for at dække sit kørselsbehov. I forhold til 1999 er afslagsprocenten faldet for både nye ansøgere (fra 45 til 41 pct.) og for gamle ansøgere (fra 13 til 12 pct.). Det fremgår desuden, at sammenlagt 45 pct. af de nye ansøgere får tilkendt støtte til køb af bil (almindelig og evt. udvidet støtte). En fjerdedel af disse får bevilget udvidet støtte (dvs. støtte til køb af en stor bil).

15 Bilstatistik Yderligere 9 pct. af de nye ansøgere har fået bevilget tilskud til særlig indretning, uden at de samtidig er blevet bevilget lån til køb af ny bil, og 4 pct. af de nye ansøgere er alene blevet bevilget anden form for bilstøtte (fritagelse for afgift efter brændstofforbrug mv., tilskud til køreundervisning, lån til betaling af registreringsafgift, afdragsfrihed under uddannelse). Sammenlagt 45 pct. af de afgjorte bilsager i 2000 vedrørte personer, der i forvejen var bevilget bilstøtte (dvs. Agamle ansøgere@). 12 pct. af disse fik som nævnt afslag på deres ansøgning. 56 pct. af de gamle ansøgere fik udskiftet deres invalidebil og yderligere 8 pct. fik en førtidig udskiftning (dvs. udskiftning før udløbet af 6-årsperioden). 18 pct. af de gamle ansøgere fik alene tilskud til særlig indretning og yderligere 7 pct. fik udelukkende andre former for bilstøtte (afgiftsfritagelse mv.). Tabel 3. Alle ansøgere i 2000 fordelt efter sagens art og afgørelse samt efter køn. Ekskl. frakendelsessager. Amtssager Mænd og kvinder Ankesager I alt Mænd i alt Kvinder i alt Nye ansøgere (Antal) Afslag (%) Alm. støtte til køb af bil (%) Udvidet støtte til køb af bil (%) Særlig indretning (%) Anden bilstøtte (%) I alt (%) Gamle ansøgere (Antal) Afslag (%) Almindelig udskiftning (%) Førtidig udskiftning (%) Særlig indretning (%) Anden bilstøtte (%) I alt (%) Alle ansøgere (Antal) Som det fremgår af bilagstabel 4 fik i alt nye ansøgere bevilget lån til køb af ny bil (almindelig eller udvidet støtte), og yderligere gamle ansøgere fik bevilget enten en ordinær eller førtidig udskiftning. Hertil kommer 54 bevillinger af nye lån til bil til gamle ansøgere, der hidtil kun havde modtaget anden form for bilstøtte (f.eks. tilskud til særlig indretning). I tabel 3 indgår disse under gamle ansøgere med

16 Bilstatistik anden bilstøtte. I alt blev der således bevilget nye invalidebiler i 2000 mod året før. I tabel 4 er sager, hvor nye ansøgere har ansøgt om støtte til køb af bil, fordelt efter bilkategori og afgørelse. Afslag på støtte til køb af bil omfatter alle ansøgere, der har søgt om støtte til køb af bil men fået afslag på dette, uanset om ansøgeren i øvrigt er bevilget anden form for bilstøtte. Tabel 4. Nye ansøgere om støtte til køb af bil, fordelt efter bilkategori, afgørelse og afgørelsesmyndighed. Procentvis fordelt. Alm. støtte til køb af bil Udvidet støtte til køb af bil Afslag på støtte til køb af bil I alt % % % % Antal Amtssager Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil Uoplyst Ankesager Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil Uoplyst I alt Langt den hyppigste bilkategori, inden for hvilken der ansøges om støtte til køb af bil, er trivselsbil. Denne kategori omfatter 81 pct. af samtlige ansøgninger om støtte til køb af bil. Der ansøges om væsentligt færre erhvervsbiler, nemlig i 14 pct. af samtlige ansøgninger. Kun i 4 pct. af ansøgningerne er der ansøgt om uddannelsesbil. Der er en tendens til, at afslagsprocenten er højere for ansøgninger om trivselsbiler (sammenlagt 45 pct.) i forhold til ansøgninger om erhvervsbiler (40 pct.) og uddannelsesbiler (32 pct). I bilagstabel 1 er alle afgørelser opgjort efter ansøgerens bopælskommune, afgørelsesmyndighed (amtskommune eller nævn) og afgørelsens art samt den gennemsnitlige ekspeditionstid. I bilagstabel 4 er foretaget en amtsvis opgørelse af det samlede antal bevillinger af støtte til køb af bil og udskiftninger fordelt efter bilkategori. I bilagstabel 5 er på samme måde bevillingerne til anden form for støtte til bil opgjort. I bilagstabel 6 er særskilt for bevillinger af tilskud til særlig indretning opgjort bilkategori, indretningens art og efter, hvorvidt der samtidig er bevilget støtte til køb af bil.

17 Bilstatistik I 2000 traf amtskommunerne - som nævnt - afgørelse i 94 frakendelsessager (se tabel 2). I 73 af disse sager blev bilstøtten frakendt og i 21 sager blev støtten opretholdt. De sociale nævn afgjorde i ankesager svarende til 10 pct. af samtlige afgjorte bilsager. I tabel 5 er opgjort for 497 oplyste sager henholdsvis amtskommunens oprindelige afgørelse og nævnets afgørelse efter at sagen var anket til det sociale nævn. Det fremgår, at nævnet ændrede amtskommunens afgørelse i 145 sager svarende til en omgørelsesprocent på 29. I de 401 ankesager, hvor amtskommunen havde givet afslag på bilstøtte, ændrede nævnet denne afgørelse til en bevilling i 76 sager svarende til en omgørelsesprocent på 19. Tabel 5 Ankesager 2000 fordelt efter amtskommunens afgørelse og nævnets afgørelse. Ekskl. u plyste og ankesager vedr. frakendelse af bilstøtte. o Afslag Alm. støtte til køb af bil Udv. støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt Amtskommunens afgørelse: Afslag Alm. støtte til køb af bil Udv. Støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt I bilagstabel 7 er ankesagerne opgjort på samme måde, men fordelt efter bilkategori. Udover de ankesager, som fremgår af tabel 5 og bilagstabel 7, afgjorde nævnene 27 ankesager, hvor amtskommunen havde frakendt bilstøtte. Nævnet stadfæstede frakendelsen i 22 af disse sager. Disse ankeafgørelser i frakendelsessager indgår i de 535 ankesager, som er opgjort i tabel 1. Ansøgernes karakteristika - nye ansøgeres alder, diagnose mv. Ses der nærmere på de nye ansøgeres særlige karakteristika, fremgår det af tabel 3, at 46 pct. af ansøgerne (2.407 personer) er kvinder. Der er således en beskeden mandlig overvægt blandt ansøgerne. I tabel 6 er de nye ansøgere fordelt efter alder ved ansøgning og sagens afgørelse. Det fremgår, at en ny ansøger om bilstøtte i gennemsnit er 46 år gammel. Gennemsnitsalderen varierer en del efter sagens afgørelse. Nye ansøgere, der får afslag på bilstøtte eller får bevilget almindelig støtte til køb af bil, er 47 år i gennemsnit. Ansøgere, der får udvidet støtte til køb af (stor) bil er markant yngre, nemlig i gennemsnit 36 år, hvilket bl.a. hænger sammen med, at 24 pct. af disse ansøgere er børn under 10 år. Støtte til køb af stor bil er således i overvejende grad rettet mod handicappede børn.

18 Bilstatistik Nye ansøgere, der får bevilget bilstøtte, men ikke støtte til køb af bil, er i gennemsnit ældre end gennemsnitsansøgeren, nemlig år. Tabel 6. Nye ansøgere fordelt efter sagens afgørelse (bilkategori og støtteform) og alder på a søgningstidspunktet. Procentvis fordelt. Eksklusiv uoplyste. n Sagens afgørelse Alder ved ansøgning I alt Gns.alder % % % % % % % % % Antal År Afslag på bilstøtte Alm. støtte til køb af bil Udv. støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt I bilagstabel 11 er alle ansøgere (nye og gamle ansøgere) fordelt på alder ved ansøgning, særskilt opgjort efter bilkategori, afgørelse og ansøgerens køn. Ansøgere, der får bevilget almindelig støtte til køb af trivselsbil, er i gennemsnit 50 år. For ansøgere, der får bevilget erhvervs- og uddannelsesbiler, er gennemsnitsalderen henholdsvis 44 og 29 år. Der er meget små aldersmæssige forskelle mellem kønnene. I bilagstabel 12 er alle ansøgere, der var fyldt 18 år ved ansøgningen, endvidere fordelt efter indtægtsgrundlag på ansøgningstidspunktet. Som det kunne forventes, når bevilling af bilstøtte forudsætter en betydelig nedsat funktionsevne på grund af sygdom eller invaliditet, er en betragtelig andel af ansøgerne pensionister ansøgere svarende til 76 pct. modtager enten førtids- eller folkepension. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 19 pct. af ansøgerne har lønnet arbejde eller indtægt fra selvstændig virksomhed. Ikke overraskende har en væsentlig andel af disse fået bevilget erhvervsbil De nye ansøgeres fordeling efter hoveddiagnosegruppe fremgår af tabel 7. De mest udbredte hoveddiagnoser blandt de nye ansøgere er bevægeapparatlidelser (ledde- og slidgigt, ryglidelser mv.) og nervesygdomme (f.eks. sklerose, lammelser mv.). Over halvdelen af alle ansøgere har hoveddiagnoser inden for disse to hovedgrupper. 11 pct. af ansøgerne lider af hjerte- karsygdomme, 9 pct. af følgerne efter ulykkestilfælde og yderligere 6 pct. af lungesygdomme.

19 Bilstatistik Tabel 7. Nye ansøgere fordelt efter sagens afgørelse (bilkategori og støtteform) samt efter diagnosegruppe. Procentvis fordelt Sagens afgørelse Diagnosegruppe Nervesygdomme Hjerte/ karsygdomme Lungelidelser mv. Bevægeapparatlidelser Medfødte misdannelser Ulykkes tilfælde, læsioner m.v. Andre sygdomme Uoplyst I alt % % % % % % % % % Antal Afslag på bilstøtte Alm. støtte til køb af bil Udv. støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt Ses der på diagnosefordelingen for de enkelte typer af afgørelser, bemærkes det, at der relativt hyppigt gives afslag til ansøgerne med lidelser i bevægeapparatet, mens bl.a. ansøgere med nervelidelser sjældnere får afslag på en ansøgning om bilstøtte. I bilagstabel 13 er der foretaget en mere detaljeret fordeling af alle ansøgere (både nye og gamle ansøgere) på diagnosegruppe og afgørelse. I bilagstabel 14 er nye ansøgere fordelt efter afgørelse og gangsdistance. Et skøn over ansøgerens gangdistance på grundlag af de lægelige oplysninger indgår som et afgørende element ved bedømmelsen af ansøgerens funktionsevne og kørselsbehov, selv om en stærkt nedsat gangsdistance ikke i sig selv giver ret til bilstøtte. Det fremgår, at 51 pct. af de nye ansøgere, der fik bevilget støtte til køb af en trivselsbil (almindelig eller udvidet støtte), havde en gangdistance på mindre end 50 m. Gangdistancen for de ansøgere, der fik bevilget støtte til køb af en erhvervsbil, var noget bedre, de fleste ville være i stand til at gå mindst 100 m. For de ansøgere om støtte til køb af bil, der fik afslag, var gangsdistancen ligeledes bedre: 72 pct. havde en gangdistance på over 100 m. For nye ansøgere, der fik afslag på bilstøtte i 2000, er der tillige fordelt efter, hvorvidt afgørelsesmyndigheden henviste til andre kørselsordninger i forbindelse med afslaget. Det fremgår, at for de ansøgere, der havde en relativ lang gangsdistance, blev der i mindre omfang henvist til andre kørselsordninger end for ansøgere med meget kort

20 Bilstatistik gangdistance. Ekspeditionstider Nye ansøgere om bilstøtte, hvis sager blev afgjort af amtskommunerne i 2000, måtte vente 8,5 måneder på at få afgjort deres ansøgning. I denne ekspeditionstid indgår både kommunernes forberedelse af sagen (indstilling) og den tid, der er medgået til amtskommunens selvstændige sagsbehandling. For ankesagernes vedkommende, som afgøres af de sociale nævn, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 5,4 måneder - regnet fra det tidspunkt, hvor amtskommunen traf sin afgørelse som 1. instans. Da der er en klagefrist på 4 uger, er den effektive sagsbehandlingstid i nævnet kortere end det anførte. I forhold til 1999 er den amtskommunale ekspeditionstid uændret. For ankesagernes vedkommende er sagsbehandlingstiden i de sociale nævn vokset fra 4,4 til 5,4 måneder, dvs. med 23 pct. Dette skal sammenholdes med, at antallet af ankesager er steget med 20 pct. i forhold til Tabel 8. Nye ansøgere fordelt efter ekspeditionstid og afgørelse. Sagens afgørelse Samlet eksp. tid i mdr. - procentfordelt > I alt Gns. eksp.- tid i mdr. % % % % % % % antal Afslsag på bilstøtte Alm. støtte til køb af bil Udvidet støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt Amtskommune ,3 Nævn ,2 Amtskommune ,2 Nævn ,8 Amtskommune ,0 Nævn ,0 Amtskommune ,9 Nævn ,5 Amtskommune ,3 Nævn ,8 Amtskommune ,5 Nævn ,4 I tabel 8 er ekspeditionstiden opgjort på henholdsvis amts- og nævnssager og efter afgørelsestype. Det fremgår, at der er mindre forskelle i ekspeditionstid afhængig af den afgørelse, der træffes. Længst ekspeditionstid forekommer i amtskommunale sager, hvor der er givet afslag (9,3 måneder) eller bevilget udvidet støtte til køb af bil

21 Bilstatistik (9,0 måneder). For de amtskommunale sager anvendes der kortest tid, når der bevilges særlig indretning uden lån til køb af bil (6,9 måneder). Det fremgår tillige, at 80 pct. af de amtskommunale sager afsluttes inden for 12 måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen om bilstøtte fra borgeren. 97 pct. af ankesagerne afgøres inden for 12 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor amtskommunen traf afgørelse som første instans. I bilagstabel 2 er anført ekspeditionstiden for alle amtskommunale sager (både nye og gamle ansøgere) samt nævnenes ankesager, fordelt efter amter. For landet som helhed er den gennemsnitlige ekspeditionstid for alle sagstyper under ét 7,5 måneder. Hovedparten af ekspeditionstiden for de sager, der blev afgjort af amtskommunerne, blev anvendt af kommunerne i forbindelse med forberedelsen af sagen. Hertil anvendtes typisk 4,8 måneder. Amtskommunens efterfølgende behandling af sagen tog i gennemsnit 3,0 måneder. Af bilagstabel 2 fremgår det endvidere, at der er relativt store geografiske forskelle i ekspeditionstiden. Den samlede ekspeditionstid i sager, som amtskommunerne har afgjort, varierer fra en anelse over 5 måneder i Sønderjyllands og Vestsjællands amter til over 9 måneder i Københavns Kommune samt Nordjyllands og Københavns amter. Ses der på nævnenes ankesager, varierer den gennemsnitlige ekspeditionstid fra over 3,2 måneder for nævnene i Storstrøms og Sønderjyllands amter til 6,3 måneder i Århus Amt. I bilagstabel 3 er den samlede ekspeditionstid opgjort i intervaller særskilt efter afgørelsesmyndighed, sagens art og afgørelse. Det fremgår at ekspeditionstiden - som det kunne forventes - er kortere i sager, hvor ansøgeren tidligere er bevilget bilstøtte, end for nye ansøgere. Afgørelser i forhold til kommunale indstillinger I forbindelse med nye ansøgninger om bilstøtte behandler kommunen sagen og fremsender herefter en indstilling til amtskommunen. I indstillingen indgår kommunens vurdering af, hvilken afgørelse sagen bør ende med. Amtskommunen behandler sagen og træffer afgørelse i sagen. I tabel 9 er nye ansøgere, hvis ansøgning om bilstøtte blev afgjort af amtskommunen i 1999, opgjort, fordelt efter kommunens indstilling og amtskommunens afgørelse. I langt de fleste tilfælde er der overensstemmelse mellem kommunens indstilling og - amtskommunens afgørelse. I 86 pct. af de sager, hvor kommunen indstillede til afslag, fulgte amtskommunen denne indstilling. I 9 pct. af disse sager besluttede amtskommunen, trods indstilling om afslag, at bevilge støtte til køb af bil - og i yderligere 5 pct. af disse sager bevilgedes tilskud til særlig indretning eller anden bilstøtte. I sager, hvor kommunen havde indstillet, at der skulle bevilges almindelig støtte til

22 Bilstatistik køb af bil, fulgte amtskommunen denne indstilling i 77 pct. af sagerne. I næsten en femtedel af de sager, hvor kommunen indstillede til almindelig støtte til bil, var nævnet uenig i denne indstilling og gav afslag. I de sager, hvor kommunen indstillede til udvidet støtte til køb af bil, var der overensstemmelse mellem kommunens indstilling og amtskommunens afgørelse i 85 pct. af disse sager. En tilsvarende overensstemmelse var der også i sager, hvor kommunen indstillede til et tilskud til særlig indretning uden samtidig til støtte til køb af bil. I sager om anden bilstøtte fulgte amtskommunerne kommunernes indstillinger i mindre omfang: en trediedel af disse sager resulterede i at amtskommunen traf en anden afgørelse end den kommunale indstilling. Tabel 9. Ansøgere om bilstøtte fordelt efter kommunens indstilling og amtskommunens afgørelse. Kun nye ansøgere. Amtskommunens afgørelse Afslag Alm. støtte til køb af bil Udv. støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte Ialt % % % % % % Antal kommunens indstilling: Afslag Alm. støtte til køb af bil Udvidet støtte til køb af bil Særlig indretning Anden bilstøtte I alt I bilagstabel 9 er de amtskommunale afgørelser for nye ansøgere fordelt mere detaljeret efter kommunens indstilling og amtets afgørelse samt efter bilkategori og støtteform. I bilagstabel 8 er amtskommunernes og nævnenes afgørelser opgjort efter afgørelsesmyndighed, afgørelsens art og afgørelsesmåde (afgørelse på møde eller af bemyndiget person). Det fremgår, at amtskommunerne overvejende træffer afgørelser om bilstøtte administrativt uden mødebehandling - hvorimod nævnene har en næsten ligelig fordeling mellem afgørelser truffet i møde eller af nævnsformanden eller anden bemyndiget person. I bilagstabel 10 er alle nye sager opgjort efter afgørelsesmyndighed, sagens afgørelse (bilkategori og støtteform) samt i hvilket omfang erklæringer fra praktiserende læge, speciallæge, Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkeskadede og hjælpemiddelcentral har indgået ved sagens behandling og afgørelse. I sagerne kan der være

23 Bilstatistik indhentet flere typer af erklæringer, f.eks. både fra praktiserende læge og speciallæge. I 69 pct. af de amtskommunale sager var der indhentet en erklæring fra den praktiserende læge - i 11 pct. af sagerne var der ikke indhentet erklæringer fra hverken læge, sygehus, hjælpemiddelcenter eller lignende. For nævnssagerne var der indhentet erklæring i alle sager (bortset fra 25 uoplyste sager).

24 Bilstatistik Specifikation af bilagstabeller Bilagstabel 1: Afgørelser i sager om bilstøtte i amtskommuner og nævn. Tabellen opgør alle afgørelser, fordelt på nye og gamle ansøgere, afgørelsens art, ansøgerens bopælskommune og på myndighed, som har truffet afgørelse i sagen (amtskommune eller nævn). Tabellen indeholder også afslagsprocenten for nye ansøgere. Nye ansøgere omfatter ansøgere, der ikke tidligere har fået bevilget bilstøtte. Gamle ansøgere er således personer, der tidligere har fået bilstøtte. Fordelingen af afgørelserne efter afgørelsestype er opgjort i prioriteret rækkefølge. Afslag omfatter sager, hvor der er givet afslag på hele ansøgningen (dvs. ikke bevilget nogen form for støtte). Nye ansøgere, der har fået tilkendt erhvervs-, uddannelses- eller trivselsbil, omfatter de sager, hvor der er tilkendt støtte til køb af bil (både almindelig og udvidet støtte), uanset om der også er ydet anden form for bilstøtte i forbindelse hermed. Nye ansøgere, der har fået bevilget tilskud til særlig indretning, omfatter ansøgere, der ikke har fået bevilget støtte til køb af bil, men kun til særlig indretning (eventuelt kombineret med anden form for bilstøtte). Nye ansøgere, der har fået bevilget anden form for bilstøtte, omfatter ansøgere, der hverken har fået bevilget støtte til køb af bil eller tilskud til særlig indretning, men kun anden form for støtte (afgiftsfritagelse, tilskud til køreundervisning, lån til betaling af registreringsafgift eller afdragsfrihed under uddannelse). Gamle ansøgere, der har fået bevilget udskiftning, omfatter personer, der i forvejen har fået bevilget støtte til køb af bil, og som på ny får bevilget støtte til køb af en ny bil. Andre afgørelser for gamle ansøgere omfatter alle andre afgørelser for denne gruppe, inkl. afslag på enhver form for bilstøtte. Bilagstabel 2: Alle ansøgere i de enkelte amter fordelt efter ekspeditionstid. Tabellen omfatter samtlige afgjorte sager (ekskl. frakendelsessager samt uoplyste) fordelt efter ansøgerens bopælsamt, afgørelsesmyndigheden (amtskommune eller nævn) og den samlede ekspeditionstid fordelt på månedsintervaller. Ekspeditionstiden omfatter hele sagsbehandlingstiden omfattende kommunens, amtskommunens og evt. nævnets sagsbehandlingstid. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er for sager, der er afgjort af amtet, opgjort på henholdsvis den sagsbehandlingstid, der er medgået i kommunen, og den tid, sagen har været under behandling i amtet.

25 Bilstatistik Den gennemsnitlige ekspeditionstid for nævnssager er opgjort fra den dato, hvor amtskommunen har truffet afgørelse i sagen. Ved vurderingen af nævnenes ekspeditionstid skal klagefristen på 4 uger tages med i betragtning. Bilagstabel 3: Alle ansøgere, fordelt efter sagens art og afgørelse samt efter ekspeditionstid. Tabellen opgør alle ansøgere efter afgørelsesmyndighed (amt, kommune eller nævn), sagens art (nye ansøgere, ansøgere der tidligere har fået tilkendt bilstøtte og ankesager) procentuelt fordelt efter den samlede ekspeditionstid opgjort på månedsintervaller. Tabellen omfatter ikke nævnenes frakendelsessager. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er for sager, der er afgjort af amtet, opgjort på henholdsvis den sagsbehandlingstid, der er medgået i kommunen, og den tid, sagen har været under behandling i amtet. Den samlede gennemsnitlige ekspeditionstid for amtssager udgøres således både af kommunens og amtets sagsbehandlingstid udtrykt i måneder. Det bemærkes at den kommunale ekspeditionstid og ekspeditionstiden i amtet ikke altid summer til i alt-kolonnen. Det skyldes bl.a. de opgørelsesmæssige problemer for sager fra Københavns og Frederiksberg kommuner. For disse sager kan ekspeditionstiden ikke opgøres i en kommunal og en amtskommunal andel. Hele ekspeditionstiden er derfor opgjort som den amtskommunale sagsbehandling. Den gennemsnitlige ekspeditionstid for nævnssager er opgjort fra den dato, hvor amtskommunen har truffet afgørelse i sagen. Ved vurderingen af nævnenes ekspeditionstid skal klagefristen på 4 uger tages med i betragtning. Bilagstabel 4: Bevillinger til støtte til køb af bil og udskiftninger fordelt efter bilkategori. Tabellen opgør antallet af ansøgere, der har ansøgt om støtte til køb af ny bil eller om udskiftning af en gammel bil, fordelt efter bopælsamt, bilkategori, sagsart (ny eller gammel ansøger) og afgørelse. Tabellen omfatter både amtskommunale afgørelse og nævnsafgørelser. Sagens afgørelse er opgjort i prioriteret rækkefølge, idet almindelig støtte til køb af bil omfatter ansøgere, der har fået bevilget denne støtte uden samtidig at få bevilget udvidet støtte til køb af bil. Ansøgere med udvidet støtte til køb af bil omfatter alle ansøgere, der har fået bevilget denne støtteform. Almindelig udskiftning omfatter ansøgere, der tidligere har fået tilkendt invalidebil og som nu får bevilget støtte til en ny bil (dog ekskl. ansøgere, der får støtte til førtidig udskiftning). Ansøgere, der i forvejen har fået bilstøtte, og som får bevilget ny støtte til køb af bil, omfatter ansøgere, der ikke tidligere har fået tilkendt støtte til køb af bil, men som tidligere har fået bevilget anden form for bilstøtte (f.eks. tilskud til særlig indretning), og som nu får tilkendt støtte til køb af bil for første gang.

26 Bilstatistik Bilagstabel 5: Bevillinger af anden støtte efter bilbekendtgørelsen, fordelt efter bilkategori. Tabellen omfatter afgørelser om bevilling af anden støtte end støtte til køb af bil, uanset om ansøgeren også får bevilget støtte til bilkøb, fordelt efter bopælsamt og bilkategori. Tabellen omfatter både amtskommunale afgørelse og nævnsafgørelser. Antallet af bevillinger af de enkelte støtteformer er opgjort brutto, dvs. ansøgere kan have fået tilkendt flere typer af anden bilstøtte og er derfor inkluderet under hver af disse støtteformer. Bilagstabel 6: Bevillinger af tilskud til særlig indretning, fordelt efter afgørelse om støtte til køb af bil og indretningens art. Tabellen omfatter alene ansøgere, der har fået bevilget tilskud til særlig indretning, fordelt efter hvorvidt der også er bevilget støtte til køb af bil, bilkategori og støtteform.tabellen omfatter både amtskommunale afgørelse og nævnsafgørelser. Opgørelsen af indretningens art er opgjort brutto, dvs. ansøgere kan have fået bevilget tilskud til flere indretninger og er derfor inkluderet under hver af disse indretningsformer. Bilagstabel 7: Ankesager fordelt efter amtskommunens oprindelige afgørelse og nævnets afgørelse på ankesagen. Tabellen opgør alle ankesager, der er afgjort af de sociale nævn opgjort efter amtskommunens oprindelige afgørelse (1. instans) og nævnets afgørelse på anken, fordelt efter bilkategori og afgørelse. Bilagstabel 8: Alle ansøgere fordelt efter afgørelsesinstans, sagens afgørelse samt efter afgørelsesmåde. Tabellen opgør alle sager ekskl. frakendelsessager, fordelt på afgørelsesmyndigheden, afgørelsesmåde (ved møde eller bemyndiget person) og afgørelse. Sagens afgørelse er opgjort i prioriteret rækkefølge: Afslag omfatter sager, hvor der er givet afslag på hele ansøgningen (dvs. ikke bevilget nogen form for støtte). Ansøgere, der har fået tilkendt almindelig støtte til køb af bil, omfatter nye ansøgere, hvor der er bevilget almindelig støtte til køb af bil (men ikke udvidet støtte), uanset om der også er ydet anden form for bilstøtte i forbindelse hermed. Ansøgere, der har fået tilkendt udvidet støtte til køb af bil, omfatter alle nye ansøgere, der har fået denne støtteform, uanset eventuelt supplerende støtte. Almindelig udskiftning omfatter sager, hvor ansøgeren i forvejen har fået bevilget støtte til køb af bil, og på ny får bevilget støtte til køb af en ny bil (dog ekskl. ansøgere, der får bevilget førtidig udskiftning). Førtidig udskiftning omfatter alle gamle ansøgere, der har fået bevilget denne støtte. Særlig indretning omfatter nye og gamle ansøgere, der ikke har fået bevilget støtte til køb af bil, men kun til særlig indretning (eventuelt kombineret med anden form for