Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, 2013:"

Transkript

1 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. semester Hus: 19.1 Projekttitel: Loven om statsligt kapitalindskud Paradigmeskift i den danske finanssektor. The Law of Capital Contribution by the State - Paradigm shift within the Danish financial sector. Projektvejleder: Bent Eisenreich Gruppe nr.: 14 Studerende (fulde navn og studie nr.): Christopher Delcomyn Dohn Andreas Holmgreen Kornbek Nicolai Timler Holm Mathias Møller Herskind Cecilia Cemile Binicioglu Vollmer Der skal angives hvor mange antal anslag der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag: Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side.

2 Abstract I følgende studie vil vi gennem analyse påvise, hvordan de danske bankpakker, med særligt henblik på Loven om statslig kapitalindskud, påvirker strømningerne den finansielle sektor. Vi vil gennem analyse påvise, hvordan kendte økonomiske teorier kan sættes i forbindelse med bankpakkerne som økonomisk tiltag. Dernæst, vil vi undersøge, hvordan de nye lovmæssige tiltag gennem Loven om statslig kapitalindskud har påvirket den finansielle sektor, med særligt henblik på styringsmetoden inden for den finansielle verden, med fokus på, om der er kommet et paradigme skifte. Afslutningsvis vil vi diskutere hvorvidt Loven om statslig kapitalindskud har haft den ønskede effekt. Med udgangspunkt i analysen og diskussionen kommer vi frem til en endelig konklusion af vores problemstilling. Vi mener at kunne påvise, at der er sket et paradigmeskifte i den finansielle sektor, på baggrund af de statslige tiltag, der er blevet foretaget. Ydermere, at bankpakkerne i Danmark har haft en effekt. Om effekten er markant nok, er svært at give en endegyldigt svar på, men Loven om statslig kapitalindskud har været med til at påvirke denne sektor, der ellers har været stærkt præget af et New Public Management paradigme. The following study seeks to analyze how the Danish bank bailout packages, with a view to The Law of Capital Contribution by the State, affect the flow of the financial sector. Through analysis we attempt to demonstrate how known economical theories, can be connected to the bank bailout packages as an economical initiative. Furthermore, we seek to decide in which ways The Law of Capital Contribution by the State has influenced the financial sector and especially the administration within the financial world, with particular focus on whether a paradigm shift has emerged. Finally, we discuss whether The Law of Capital Contribution by the State has had the desired effect on the financial sector. Based on the analyses and the discussion, we reach our final conclusion of the thesis at hand. We establish, that a paradigm shift is going on within the financial sector, based upon the government s initiatives in the area. Furthermore, that the bank bailout packages in Denmark, has had an actual effect on the sector. It is difficult to decide, whether or not, the effect of the initiative is sufficiently efficient, but the Law of Capital Contribution by the State has had a part in the influence and changes in this sector, which has been organized according to the characteristics of a New Public Management paradigm. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Kapitel 1 - Indledning Problemfelt Årsager til indførsel af bankpakkerne Sikke en fest problemformulering og arbejdsspørgsmål Afgrænsning og motivation Kapitel 2 - Metode Projektdesign Uddybning af projektdesign Teori (kapitel 3): Empiri (kapitel 4) Arbejdsspørgsmål : Arbejdsspørgsmål : Arbejdsspørgsmål 2: Arbejdsspørgsmål 3: Kapitel 3 - Teoriafsnit: Keynesianisme IS-LM kurven Monetarismen Phillipskurven: New Public Management: Delkonklusion Kapitel 4 - Empiri Finanssektorens opbygning Finanssektorens formål Finanssektorens institutioner Nationalbanken Interbankmarkedet CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) Likviditet Primær likviditet Sekundær likviditet Delkonklusion: Betingelser og vilkår for statslig indskud af hybrid kernekapital: Størrelsen på indskuddet af hybrid kernekapital Indskud af hybrid kernekapital til banker og realkreditinstitutter Garantiordningen fra Bankpakken skal forlænges Øget kontrol med lønninger i den finansielle sektor Restriktioner på udbetaling af udbytte Den danske stat som underwriter ved en kapitalrejsning blandt private investorer Styrkelse af kontrollen med den finansielle sektor og overvågningen heraf Solvenskrav Størrelsen på indskud af hybrid kernekapital Upside modellen Den forventede effekt af Kreditpakken

4 4.7 Delkonklusion Kapitel 5 : Analyse Arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål New Public Management i den finansielle sektors opbygning Delkonklusion Kapitel 6 - Diskussion Arbejdsspørgsmål Restriktioner af aflønning og øget kontrol i den finansielle sektor Upside modellen og statens rolle: Paradigmeskift i finanssektoren Udlån før og efter krisen: Delkonklusion: Kapitel 7: Konklusion og perspektivering Konklusion: Perspektivering: Kapitel 8 - Litteraturliste Bøger Publikationer Websider Ikke skriftlige kilder Projektrapporter fra RUC Bilag Interview med Sass

5 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Problemfelt Siden 2008 har verden befundet sig i en finansiel krise, i høj grad foranlediget af en række uhensigtsmæssige boliglån i USA. Problemer med boliglånene fik indvirkning på hele den finansielle sektor i USA og da amerikanske Lehman Brothers i efteråret 2008 måtte erklære sig konkurs, fik det det amerikanske - og det globale - interbankmarked til at fryse. Bankerne turde ikke låne hinanden penge og i Danmark (og andre lande) resulterede det i, at en række banker måtte lade sig erklære konkurs og en lang række kunder mistede hele opsparinger, der efter anbefaling fra bankrådgivere, var sat i bankernes egne aktier. Denne tendens så man blandt andre hos Roskilde Bank, der i 2008 måtte lade sig overtage af Nationalbanken, og herefter afvikle, hvorved en række kunder mistede penge stående i bankens værdipapirer. I projektet vælger vi at afgrænse os fra at se på den internationale finanskrise, men holder os til situationen i Danmark. Vi afholder os fra at afdække de konkrete årsager til krisen og tager afsæt i, at krisen er en realitet og årsagerne til den ikke længere er det afgørende og mest relevante at undersøge. I Danmark og i resten af verden arbejdes der for bl.a. at sætte gang i forbruget, sænke arbejdsløsheden og redde de banker, der er illikvide. Kritikere mener at vi i Danmark, har taget krisen så hårdt, som følge af den økonomiske politik VKO-regeringen førte frem til 2008, med skattelettelser og de afdragsfrie lån, som befolkningen nu betaler prisen for (information, 2013). Der bliver fra SSFR-regeringens side gjort mange tiltag for at stabilisere den danske økonomi. Danmark skal gøres konkurrencedygtigt og kunne skabe arbejdspladser, når verdensøkonomien vender og der kommer et globalt konjunkturopsving (vækstplan DK, 2013). 5

6 1.1.1 Årsager til indførsel af bankpakkerne Efter finanskrisens udbrud i 2008 igangsatte politikerne i de enkelte europæiske lande initiativer, der skulle lede til at genoprette den økonomiske stabilitet efter krisens frembrud i Europa og resten af vesten. I de fleste lande, valgte man at benytte sig af bankpakker som det første værktøj til at komme ud af krisen. På grund af den store frygt fra staternes side for at der skulle opstår regulær likviditetskrise, så man det fra politisk side nødvendigt at sikre, at bankerne ikke gik konkurs. Dette udmøntede sig i lanceringen af de såkaldte bankpakker. Hovedparten af EUlandene valgte at give bankpakker. Heraf gav fem lande lån og garantier for mere end 50 pct. af landets BNP (Weise og Berner Strandgaard, 2012). Sammen med blandt andre Irland, befandt Danmark sig i toppen af den liste med 256 pct. af deres BNP stillet som garanti (Weise og Berner Strandgaard, 2012). Den finansielle krise har ramt Euro-zonen og deraf også det danske marked hårdt, og har sendt os i recession på niveau med den krise vi så i 1930 erne under Den Store Depression. Det økonomiske opsving vi har haft fra 1980 erne og frem til Denne periode er af flere eksperter, centralbanker og politikere, blevet kaldt The Great Moderation, grundet den stabilitet man i denne periode så i de økonomiske konjunkturer (Spange, 2010). Op til 2008 var der en høj grad af optimisme i den finansielle sektor, der ikke blev mindre af at bankerne fik et større råderum med de nye låntyper der blev muliggjort under Anders Fogh Rasmussen og VKO regeringen. Dertil kom skattestoppet der også blev indført i denne periode, og gav borgerne bedre muligheder for at låne penge. Dette gav den finansielle sektor historisk gunstige markedsforhold, i det sektorens handlingsmuligheder blev mærkbart forbedret. Da det viste sig at markedet ikke kunne administrere dette råderum blussede debatten op, særligt hos politikere og magthavere på Christiansborg. Der blev hurtigt fra politisk side en vis enighed om, at markedet ikke kunne regulere sig ud af den finansielle krise, og det var ikke en mulighed at lade de største banker - så som Danske Bank - gå konkurs. 6

7 I 1983 var balancen i den finansielle sektor 525 mia kr., hvilket kan sammenlignes med et BNP på 541 mia., således at forholdet var ca. 1 til 1. I dag (2005) er forholdet mere end 5 til 1 (7.944 mia. overfor mia.). Finanskapitalen er svulmet enormt i den nyliberale epoke. (Lundkvist, 2010) Danske Bank var den bank der, under højkonjunkturen, havde oplevet den største økonomiske udvikling, hvilket illustreres i nedenstående model, da opgør bankens økonomiske udvikling fra 2001 til I 2008, lige inden finanskrisen udbrud, udgjorde bankens balance 202% (ugebrevet A4, 2012) af det danske bruttonationalprodukt. Hermed opstod der bred debat om hvordan man skulle håndtere en bank, hvis balance havde oversteget det danske BNP i en sådan grad. Der var enighed om, at med den mængde af kapital, der var placeret hos bankerne, kunne man ikke blot lade dem gå konkurs, men samtidigt var der også, bl.a. fra Enhedslisten, modstand mod at staten skulle give penge til de nødlidende banker. Der har været mange holdninger udtrykt i debatten, blandt andre fra forsker ved Peterson Institut for International Economics, Jacob Funk Kirkegaard, der har udtalt til ugebrevet A4 at: Med den størrelse banken har i dag, er det kun rimeligt at betegne Danske Bank som et finansielt masseødelæggelsesvåben (Ugebrevet A4, ). Dette synspunkt understøttes i nogen grad af direktør for Mercur Bank, Lars Pehrson, der ved sit foredrag i Frit Forum den fremsætter den påstand at er store dele af de private opsparinger nu placeret hos nogle få, store pengeinstitutter, som kan forvalte pengene som de finder hensigtsmæssigt og ofte med henblik på at profitere kortsigtet på investeringer (Pehrson, 2013) Pengeinstitutterne kan naturligvis kun handle indenfor de rammer der er sat ved lov om finansiel virksomhed, som bl.a. indeholder specifikke solvenskrav og regler for placering af kapital (finansrådet 2012). 7

8 Figur 1. (Ugebrevet A4, ) Sikke en fest Den lange periode med lave renter medførte en låne- og gældsfest, der sammen med sub-prime boliglån, favorable bonusordninger i bankerne og uansvarlige udlån og dårlige prioriteringer fra de mange finansielle institutioner var med til at igangsætte finanskrisen. Den finansielle krise medførte at interbankmarkedet frøs, i det alle banker forsøgte at holde på deres egen kapital, frem for at udlåne til de banker, der havde likviditetsunderskud. Det blev som følge af den store usikkerhed i finanssektoren, svært for små og mellemstore virksomheder samt husholdninger, at låne penge - selv til sunde projekter. Dette førte til massive nedskæringer og fyringsrunder i mange danske virksomheder. Denne udvikling betød, at krisen gik fra at være en finansiel krise til også at være en økonomisk krise (Weise og Strandgaard, 2012). Den økonomiske aktivitet faldt med 7 pct. fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 (Spange, 2010). Flere banker var blandt andet hårdt ramt, fordi en stor del af deres kapital var forankret i Da de danske politikere indså, at økonomien ikke ville kunne genoprettes ved de naturlige markedskræfter, gav det bekymring om en eventuel betalingsstandsning, og der måtte dermed reageres hurtigt. ejendomssektoren, efter 8

9 de mange år med rentable boliglån. Derfor kom den daværende regering også med et lovforslag, der skulle være med til at redde de nødlidende banker. Disse love blev kaldt Loven for finansiel stabilitet også kaldet bankpakke 1, der blev indført d. 10. oktober 2008 (Finansielstabilitet.dk, 2008). Loven om finansiel stabilitet kom som følge af store tab, førende til konkurs, hos fem danske banker: BankTrelleborg, Lokalbanken, Bonusbanken, Forstædernes Bank og Roskilde Bank. Med bankpakken stillede staten en garanti for indskud i de pengeinstitutter, der tilmeldte sig ordningen, hvilket gjaldt for de fleste af pengeinstitutterne (Politiken.dk, 2011). Staten garanterede for alle tab i banken, der var større end det, der kunne bæres af aktionærerne. Dette skulle medvirke til, at bankerne stadig kunne låne penge ud til deres kunder med henblik på at vedligeholde den økonomiske aktivitet i samfundet og genoprette tilliden til pengeinstitutterne. Der er desuden udarbejdet forslag, til hvordan den finansielle stabilitet genoprettes i form af de fem hjælpepakker til pengeinstitutterne. Med forskellige finansielle værktøjer og restriktioner skal disse tiltag hjælpe til at stabilisere pengeinstitutternes likviditetsbeholdning og sikre at der fortsat kan investeres i danske arbejdspladser. Vi vælger at anlægge fokus på loven om statslig kapitalindskud, bankpakke 2, også kaldet kreditpakken, da vi finder denne essentiel i forbindelse med håndteringen af den danske finanskrise. Denne lovændring indeholder et statsligt lån til penge- og realkreditinstitutter på samlet 100 mia. I forbindelse med lånet indføres også ny regulering bestående i bl.a. skærpede solvenskrav, regler for placering af kapital samt mængden af kapital der går til udlån. (Retsinformation, 2009) Ifølge information på finansrådets hjemmeside, er bankpakkerne et lån, bankerne er forpligtet til at tilbagebetale over en udefineret årrække og med en vis rentetilskrivning, der er fastlagt uafhængigt af den danske nationalbanks udlånsrente (finansrådet, 2012). Oprindeligt hævdedes det på finansrådets hjemmeside om bankpakkerne, at kreditpakken er finansieret af bankerne selv (finansrådet, 2009). Senere har Enhedslisten anfægtet denne påstand og Frank Aaen udtrykker overfor avisen.dk, at regningen i sidste ende vil ligge hos skatteyderne, da staten enten må skabe underskud på statbudgettet eller finansiere kapitalrejsningen ved at trække på de offentlige budgetter, hermed overførselsindkomster m.v. (avisen.dk, 2011). 9

10 1.2 problemstilling Den økonomiske krise er en realitet og anerkendes nu, som værende en konsekvens af den finansielle krise og ikke omvendt (Cevea, 2013). Der arbejdes hos såvel regeringens som finansmarkederne med tiltag, der skal genoprette tilliden i den danske finanssektor, siden hoveddelen af den danske kapital ligger placeret her. Vores interesse ligger i at se på statens udlicitering af opgaver til finanssektoren og de nyligt vedtagne bankpakkers påvirkning af denne udlicitering. Vi vil se på hvorledes finanssektorens instanser arbejder sammen og hvorvidt bankpakkerne påvirker det New Public Management paradigme, vi mener er dominerende for det finansielle marked i Danmark. Dette suppleres med en analyse udarbejdet med et dels keynesiansk og dels monetaristisk perspektiv i henhold til kriseløsning og markedsstrukturer. Vi vil slutteligt, gennem en diskussion, søge at belyse om bankpakkerne har haft den forventede virkning på finanssektoren og økonomien. 1.3 problemformulering og arbejdsspørgsmål Er der som følge af finanskrisens udbrud i 2008 sket et paradigmeskift i finanssektoren og hvorledes har bankpakkerne haft betydning for sektoren? Dette søger vi at belyse gennem følgende tre arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan er bankpakkerne som kriseløsning, set i forhold til hhv. Keynes og monetarismen? 2. Hvordan ændrer bankpakkerne og de dertilhørende nye krav på new public management paradigmet i organiseringen af den finansielle sektor? 3. Har bankpakkerne haft den ønskede effekt? 10

11 1.4 Afgrænsning og motivation Da nærværende emne er meget omfattende og komplekst, vælger vi at afgrænse os fra at se på de internationale krise-sammenhænge og så vidt muligt også EU s tiltag og reguleringer. Ved blot at se på finanskrisen i Danmark og den finansielle sektor herhjemme, har vi mulighed for bedst muligt at afdække området og forhåbentligt gå i dybden med materialet og emnet, frem for at skulle opnå forståelse for politiske strukturer og økonomiske sammenhænge i andre lande. Vi vil derfor heller søge at afdække samtlige af finanskrisens årsager, men tage det udgangspunkt at vi nu har haft en økonomisk krise i snart fem år og dermed er det ikke længere afgørende at afdække årsager og ansvar i de store linjer. Vi ønsker at afgrænse os til den danske finanssektors opbygning og hensigten med samt indholdet af de lancerede redningspakker. Vi vælger at anlægge vores primære fokus på bankpakke 2 og afgrænser os dermed helt fra at undersøge de tre senest vedtagne bankpakker. Desuden vil bankpakke 1 kun fungere som udgangspunkt og introduktion til emnet og fokusområdet. Vores perspektiv anlægges dermed ud fra bankpakke 2 og delvist den forforståelse vi forventer at opnå gennem læsningen af bankpakke 1. Vi vil ikke gå ind i de politiske diskussioner om hvorvidt krisen kunne have været undgået med en anden politisk linje frem til 2008 eller om den nuværende regering fører den mest hensigtsmæssige politik. Dette skyldes, at vores interesse, som tidligere beskrevet, ligger i krisen som realitet og ikke direkte årsager til denne eller mulighederne for at afværge den tilbage inden I stedet vælger vi at se på de politiske diskussioner, der er foregået i forbindelse med at man ønsker at genoprette stabiliteten i den danske økonomi og være klar til et eventuelt konjunkturopsving i de vestlige økonomier (Vækstplan dk, 2013). Emnet er valgt ud fra en forundring over, hvorfor bankerne ikke som enhver anden privat virksomhed i en konkurrencestat, får lov til at gå konkurs når den ikke længere skaber overskud. Dette er naturligvis et retorisk spørgsmål, men det gør ikke paradokset mindre interessant og relevant at diskutere. Dertil kommer at danske borgere i disse år mærker krisen i form af reformer og besparelser fra politisk side. Alle må bidrage er parolen i en tid, hvor mange ikke kan finde arbejde og forbruget er nært ved stagnerende i det der spares på ydelser såsom dagpenge, SU og kontanthjælp. 11

12 Vi vil for overskuelighedens skyld begynde vores undersøgelse med en kortlægning af den danske finanssektors institutioner og opgaver, der kommer til at være udgangspunktet for hele vores projektarbejde. Dette vælger vi at gøre, ud fra et ønske om at læseren skal have forståelse for og hvad vi taler om, når vi undersøger den finansielle sektor. 12

13 Kapitel 2 - Metode 2.1 Projektdesign Kapitel 1: Indledning Problemformulering: Er der som følge af finanskrisens udbrud i 2008 sket et paradigmeskift i finanssektoren og hvorledes har bankpakkerne haft betydning for sektoren? Kapitel 2: metode Teori afsnit Kapitel 3 Empiri afsnit Kapitel 4 Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan er bankpakkerne som kriseløsning, set i forhold til hhv. Keynes og monetarismen? Kapitel 5. Analyse af bankpakker set i forhold til Keynes og Monetarisme Arbejdsspørgsmål 2: H Hvordan ændrer bankpakkerne og de dertilhørende nye krav på new public management paradigmet i organiseringen af den finansielle sektor? Arbejdsspørgsmål 3: Har bankpakkerne haft den ønskede effekt? Kapitel 5: NPM i finanssektoren og analyse af paradigmeskift i sektoren. Kapitel 6. Diskussion af bankpakkernes effekt og betydning for sektoren. Perspektivering og konklusion Kapitel 7 13

14 2.2 Uddybning af projektdesign Teori (kapitel 3): Vi bevæger i vort projekt i et tværfagligt perspektiv mellem politologien og økonomien. Vi benytter os af Keynes teori om effektiv efterspørgsel og porteføljeteorien, samt monetarismens teori om markedets selvregulering og den liberale opfattelse, at markedet selv løser kriser, ved at lade ikke-innoverende virksomheder gå konkurs. Vi stiller teorierne i forhold til hinanden, med henblik på at belyse, hvorledes forskellig økonomisk orientering giver forskellige perspektiver på, hvordan krisen kan løses og om bankpakkerne er et fornuftigt tiltag i forbindelse med kriseløsning. Under økonomiske kriser er der forskellige ideologiske synspunkter, der belyser, hvordan forskellige tiltag kan vende lavkonjunktur til højkonjunktur og disse er oftest begrundet i en eller flere af de økonomiske teorier. I analysens anden del, koblet til arbejdsspørgsmål 2, benytter vi os af begrebet New Public Management som analyseredskab, når vi ser hvorledes den finansielle sektor er styret og hvordan bankpakkerne ændrer på forholdene og ledernes råderum i pengeinstitutterne. Dette skal hjælpe os med at belyse om kreditpakken og de medfølgende nye krav til sektoren er et udtryk for mere eller mindre NPM i finanssektoren, eller om der kan være tale om et paradigmeskift i forbindelse med bankpakkernes vedtagelse Kritik af teori I forbindelse med valg af økonomisk teori, har vi måttet tage forbehold for at både Keynesianisme og Monetarisme er fremkommet for mere end 50 år siden. Kriseløsningsteorien i eksisterende økonomi er udarbejdet på baggrund af kriserne i 30 erne og 70 erne, som har haft en anden karakter end den aktuelle. Denne økonomiske er i høj grad opstået på baggrund af en række beslutninger taget i forbindelse med finanssektoren og kapitalhåndteringen. Derfor kan man kun søge at belyse emnet ved hjælp af disse, men med det forbehold, at de ikke er endegyldige beviser på at en løsning er rigtig eller forkert. Dette forbehold har vi taget, i den del af analysen, hvor vi belyser hvorledes beslutningen om bankpakkerne blev taget og at det blev gjort uden direkte forankring i kendt kriseteori, men som en nødvendig og øjeblikkelig løsning. 14

15 Når vi vælger at anvende New Public Management som analyseredskab i arbejdsspørgsmål 2, er det ud fra den betragtning at der med udliciteringen af kapitalhåndtering til det frie marked, er blevet skabt et NPM paradigme med fokus på målbare resultater, økonomisk overskud og gunstige løn- og bonusaftaler for ledelsen. New Public Management er ikke en teori som man ellers kender det fra politologien. Det består, som vi også senere vil uddybe, i en række begreber og bliver dermed til et paradigme og et samlebegreb i udover blot at være politologisk teori. Dette gør det svært at bruge begrebet som egentligt analyseredskab, men det er dog muligt for os at se på, hvor der kan forekomme paradigmeskift ved nye reguleringer af sektoren Empiri (kapitel 4) Vi vil gennem vores arbejde henvise til den udvalgte bankpakke som både Kreditpakken, Bankpakke 2 og Lov om Statsligt Kapitalindskud. I opgaven søger vi at klarlægge de nye krav og tiltag som loven om statsligt kapitalindskud har ført med sig. For at klarlægge disse ændringer vil vi undersøge lovændringen for at se, hvilke markante reguleringer lovændringen indfører overfor den danske finanssektor. For at skabe den bedste forforståelse for såvel os selv som læseren, udarbejder vi en redegørelse for, hvordan den danske finanssektor er struktureret. Her klarlægges, hvordan de forskellige institutioner spiller sammen og ved hjælp af hvilke midler. Dette afsnit udarbejdes, for senere at kunne belyse hvor lovændringen påvirker sektoren og særligt styringen af og kontrollen med denne. Arbejdet med bankpakkerne vil påbegyndes med udgangspunkt i et notat fra advokatbureauet Moalem, Weitemeyer og Bendtsen, der opsummerer hovedpunkterne i loven om statsligt kapitalindskud. Dette skal være med til at give en bedre indsigt i kreditpakken Interviews Vi funderer en del af vores empiri på kvalitative interviews med personer, der kan bidrage med viden på området. Det indbefatter Henrik Sass Larsen (S) som vi den 3. april udarbejdede et interview med, vedrørende de politiske bevæge-grunde for udarbejdelsen af bankpakkerne. Interviewet blev udarbejdet som et semi-struktureret interview, med seks spørgsmål udarbejdet før interviewet, hvorefter der blev stillet supplerende spørgsmål til Henrik Sass Larsens svar og argumenter. De seks spørgsmål til interviewet er vedhæftet i bilag 1. 15

16 Dette vil vi supplere med interview med kontorchef Birgitte Bundgaard og økonom Morten Frederiksen, begge fra Finansrådet, der vil kunne bidrage med en mere saglig vinkel på emnet. Dette interview har vi, ligesom interviewet med Henrik Sass Larsen, udarbejdet som et semistruktureret interview, med 7 spørgsmål, hvor vi har stillet supplerende spørgsmål til de svar Finansrådet kom med. Spørgsmålene er vedhæftet som bilag Kritik af empiri Vi er opmærksomme på, at vi kun har adgang til bankpakkerne i den endelige udgave og ikke som den så ud under behandlingen i folketinget. Dermed har vi ikke kunnet få indblik i den såkaldte upside model, som blev skrevet ud af kreditpakken under forhandlingerne. Desuden er investeringsbanken Rothschild s rapport, som er grundlaget for udviklingen af bankpakkerne, ikke mulig at få indsigt i (Politiken.dk 2012). Vi har dog stadig mulighed for at undersøge kreditpakkens indhold og drage gyldige konklusioner på baggrund af det tilgængelige materiale. Bankpakkerne er vedtaget i sammenhæng og som en tilføjelse til eksisterende lov, hvilket betyder, at det er svært at gennemskue nøjagtigt, hvor bankpakkerne er afgørende og hvad der er eksisterende finansiel lov. Vi har, efter forsøg på at opnå indsigt i forhandlingsprocessen, måttet opgive vores oprindelige fokus; at undersøge forhandlingsprocessen og om udarbejdelsen af lovforslaget kunne være påvirket af bankerne selv. I forbindelse med vores interview med Henrik Sass-Larsen er vi opmærksomme på at måtte tage det forbehold for, at han ikke udtaler sig på vegne af sit parti, men som selvstændig debattør. Vi valgte at benytte os af Henrik Sass Larsen, da han var deltagende i DR s dokumentar Sikke en Fest, der omhandlede finanskrisens optakt og konsekvenser, hvor han markerede sig som en kritisk aktør i forhold til emnet. Desuden var Henrik Sass i 2008 deltager i forhandlingerne om bankpakkernes vedtagelse i samarbejde med bl.a. Helle Thorning Schmidt og den daværende regering. 16

17 2.4 Arbejdsspørgsmål I det følgende præsenterer vi kortfattet, hvordan vi vil udarbejde besvarelsen af vores arbejdsspørgsmål og på hvilket empirisk og teoretisk grundlag. Dette afsnit har til formål at klarlægge vores strategi og behandling af spørgsmålene : Arbejdsspørgsmål 1 Hvordan er bankpakkerne som kriseløsning, set i forhold til hhv. Keynes og monetarismen? For at udarbejde denne analyse vil vi fokusere på om de økonomiske teorier hos Keynes og monetarismen, og om der eksisterer nogle tiltag i kreditpakken, som kan finde udgangspunkt i keynesianisme eller monetarisme. Derudover gives der eksempler på om disse økonomiske teorier stadig gør sig gældende i dag igennem de tiltag, som forekommet fra statens side, med udsagn fra Henrik Sass Larsen : Arbejdsspørgsmål 2: Hvordan ændrer bankpakkerne og de dertilhørende nye krav på New Public Management paradigmet i organiseringen af den finansielle sektor? Vi vil gennem denne analyse belyse om der er opstået et paradigmeskifte indenfor New Public Management, i finanssektoren. Vi gennemgår, hvorvidt kreditpakken har været med til at pålægge strengere restriktioner for banken og øget overvågning fra statens side og ændret hvorledes den finansielle sektor er struktureret. Vi tager udgangspunkt i New Public Management og resultatorienteirngen i den finansielle sektor. I analysen om paradigmeskift i finanssektoren inddrages blandt andre professor Kurt Klaudi Klausen og kritik af NPM fra radikal politiker og kulturminister Marianne Jelved. 17

18 2.4.3 Arbejdsspørgsmål 3: Har bankpakkerne haft den ønskede effekt? Dette arbejdsspørgsmål tager udgangspunkt i, hvorvidt bankpakkerne har påvirket den finansielle sektor i Danmark. Dette gør vi gennem udtalelser blandt andet fra Danske Banks ordførende direktør Eivind Kolding, Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen samt kontorchefer i Finansrådet Birgitte Bundgaard Madsen og Morten Frederiksen, henholdsvis jurist og økonom. Herigennem vil vi på baggrund af udtalelser fra de forskellige aktører, udarbejde en saglig diskussion, hvor vi søger at klarlægge de ændringer der er forekommet gennem loven om statslig kapitalindskud. 18

19 Kapitel 3 - Teoriafsnit: Det følgende kapitel har til formål at give os selv såvel som læseren en forståelse for de teorier vi vælger at benytte til vores analyse. Vi vælger at udarbejde en forklaring af teorierne og deres værktøjer, men tager os dog den frihed ikke at benytte hvert enkelt af de forklarede begreber i forbindelse med analysen. Dette afsnit udarbejdes med det primære formål at klarlægge, hvad der ligger til grund for de begreber vi senere vil benytte os af. For at illustrere forskelle og ligheder mellem de to økonomiske teorier vi ser på, monetarisme og keynesianisme, udarbejder vi også et afsnit om Phillipskurven, som er benyttet i begge teoretiske retninger, dog med forskellige formål og modifikationer. Dette gøres for at finde et fælles afsæt for de to retninger indenfor økonomien og for at illustrere hvorledes forskellige økonomisk teori ofte finder sit afsæt i eksisterende teori. 3.1 Keynesianisme John Maynard Keynes, er en af de mest anerkendte økonomiske teoretikere i verden. Hans hovedværk The general theory of Employment, Interest and Money, fra 1936, betegnes som grundlæggelsen af makroøkonomien. The general theory of Employment, Interest and Money havde sit primære fokus på, hvordan man forebygger økonomiske kriser og dermed analytisk forklarer, hvilke faktorer, der skal påvirkes for at opnå økonomisk vækst. Keynes tog en del af sit udgangspunkt i kvantitative sandsynligheder, intuition og naturfilosofi (Jespersen, 1994). Keynes hovedværk var defineret ved en afskrivning af kvantitetsteorien, en neoklassisk teori, som antog, at produktionen på lang sigt var bestemt af udbuddet af arbejdskraft. Endvidere skilte Keynes sig også ud fra den neoklassiske teori, da Keynes vurderede, at arbejdsløshed er vedvarende i modsætning til den neoklassiske økonomi, der betragter arbejdsløsheden som midlertidig. Keynes bryder omkring 1930 erne med den forestilling, at en øget produktion skaber sin egen eftersørgsel. Dette begrunder han med, at produktionen altid er afhængig af efterspørgsel og efterspørgslens størrelse kommer an på købekraften i samfundet, altså de penge husholdningerne har til rådighed til forbrug. Hvis der er lav beskæftigelse, har husholdningerne hverken lånemulighed eller indkomst og dermed ingen købekraft, hvorfor produktionen og beskæftigelsen ikke kan øges. Her opstår altså logisk set en spiral, der kun kan stoppes ved at husholdningernes indkomst genskabes. Keynes pointe er, at arbejdsløshed er et problem, der skal løses gennem 19

20 øget produktion, hvilket kræver øget efterspørgsel. Dette står i modsætning til den hidtidige tanke om, at markedet vil regulere sig selv og gennem øget produktion vil øge beskæftigelsen (Jespersen, 2013). Dermed skabte Keynes begrebet Den effektive efterspørgsel. Den effektive efterspørgsel er et udtryk for samfundets forventede efterspørgsel på varer og derigennem medbestemmende for, hvor stor en produktion virksomhederne forventer at kunne afsætte. Den effektive efterspørgsel er dermed bestemmende for, hvorledes produktionen og beskæftigelsen bliver forbedret, da det vil kræve en øget efterspørgsel at øge produktionen og dermed øge beskæftigelsen (Estrup, Jespersen og Nielsen 2013). Keynes kriseløsning handler altså primært om at øge forbruget, så produktionen og beskæftigelse derigennem kan stige. Den effektive efterspørgsel bestemmes altså som den samlede produktion virksomhederne kan forvente at afsætte, set ud fra købekraften i samfundet. Den effektive efterspørgsel udgøres af fire faktorer: det private forbrug, (G), de reale investeringer (I), det offentlige forbrug (G) og nettoeksporten til udlandet (Ex-Im). Hermed opstilles altså nationalregnskabsligningen: C!"#$%&!"#$#%& + I!"#$%&$'!"($' + G!""#$%&'(!"#$#%& + (Ex- Im)!"##$"%&'$(# = > Effektiv efterspørgsel => BNP (Bruttonationalprodukt) => beskæftigelse Vi tager her forbehold for, at den effektive efterspørgsel, ikke er absolut bestemmende for virksomhedernes afsætning, men blot en måde at fastlægge, hvad der i forhold til BNP er til rådighed til forbrug i samfundet og hermed findes markedets afsætningsmuligheder. Altså er ovenstående ligning et udtryk for, hvor meget kapital, der er i omløb til forbrug hos henholdsvis husholdningerne og virksomhederne og dermed, hvor meget det er forventeligt at afsætte med samfundsøkonomien som udgangspunkt. Her er ikke taget højde for eksogene faktorer, såsom eksempelvis husholdningers og virksomheders opsparing, der spiller ind på efterspørgslen og dermed også markedets produktion. Den effektive efterspørgsel fortæller kun hvilken pengemængde, der ifølge udregninger bør være til stede i samfundet. Dette bygger Keynes på, at virksomhedsejere ikke producerer mere end de kan forvente at afsætte, hvorfor politiske tiltag og samfundsstrømninger vil have en betydning for den effektive efterspørgsel der kan forventes 20

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År:2013 Semester:2 Hus:19.2 Projekttitel:EU s dilemma sparepolitik i en krisetid? Projektvejleder:Erik Gaden Gruppe nr.:7 Studerende (fulde navn og studie

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere