Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013"

Transkript

1 Skoleredegørelse Nærum Skole august

2 Indholdsfortegnelse: 1. Forside. s Indholdsfortegnelse s Præsentation af skolen.. s Perioden der gik s Årets indsatsområder. s Samlet vurdering af skolens udvikling s Bemærkninger til faste nøgletal, regnskab og budget s. 17 Faste nøgletal, regnskab og budget. se bilag 2

3 Skoleredegørelse for Nærum Skole august Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund Nærum Telefon: adresse: Skolens hjemmeside: Skoleleder: Kirsten Kryger Formand for skolebestyrelsen: Ulrik Bolt Nærum Skole har børn fra børnehaveklasse til 9. klasse med 2 spor i bh.klassen og på 1. til 4. klassetrin, samt på 7. til 9. klasse. Der er 3 spor på 6. klassetrin og 1 spor på 5. klassetrin. Der er i alt 440 børn på skolen. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen: Indskolingen består af børnehaveklasserne til og med 3. klasse samt en skolefritidsordning (SFO). Der var i skoleåret 2012/ børn i SFO en. Mellemskolen består af børn fra 4. til 6. klasse og udskolingen af børn fra 7. til 9. klasse. Læs meget mere om Nærum Skole på skolens hjemmeside: Skolens ledelse: Skolens ledelsesteam består af 4 personer: Skoleleder Kirsten Kryger, viceskoleleder Jan Frank, pædagogisk leder Trine Fehrn-Christensen og SFO leder Henrik Stoklund. Ledelsen arbejder primært funktionsbestemt. Kirsten Kryger er ledelsesansvarlig for udskolingen og Trine Fehrn-Christensen er ledelsesansvarlig for indskolingen og mellemskolen (se vedhæftede organisationsdiagram bilag 1). 3

4 Bestyrelsen: Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, skolens leder og viceskoleleder samt en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen. Hermed en liste over den nuværende bestyrelses medlemmer: Formand: Ulrik Bolt Næstformand: Søren Jespersen Forældrevalgte medlemmer: Filippa Asved Claus Finnerup Grove Maiken Andersen Teresa Mastrakoulis Jens Larsen Skoleleder: Kirsten Kryger Viceskoleleder: Jan Frank Medarbejderrepræsentanter: Jacob Harild Madsen Eva Thinggaard Laustsen Elevrepræsentanter: Marcus Hornum Bing Martin Riis Ladefoged Medlem af Kommunalbestyrelsen: Jeppe Brogård Skolens fysiske rammer: Skolen består af 4 bygninger, bygget i 4 årtier: i 50 erne, i 70 erne, i 90 erne og i Indskolingsbygningen har 9 klasselokaler, 5 grupperum og 3 fælleslokaler til børnehaveklasser og SFO. SFO har desuden et køkken/alrum, et træværksted samt yderligere 2 grupperum. I bygningen forefindes endvidere personalerum, lærerarbejdsrum og skolens musiklokale. Mellemskolebygningen er fra 70 erne og indeholder 12 klasselokaler. P.t. er 2 klasselokaler udlånt til den kommunale dagpleje. De store gangarealer udnyttes ligeledes i undervisningen. Der er endvidere indrettet lærerarbejdsrum til afdelingens lærere. 4

5 Den ældste bygning indeholder faglokaler til design (sløjd, håndarbejde og billedkunst), hjemkundskab, fysik, biologi/geografi samt skolebiblioteket. Desuden er der 9 lokaler indrettet som faglige miljøer til dansk, matematik, sprog, historie/kristendom og samfundsfag til udskolingens elever, 2 grupperum, Legocenteret samt et af skolens ITlokaler. Endvidere findes skolens administration samt lærerværelse, lærerarbejdsrum, festsal og kælderteater i denne bygning. Hver afdeling har sin egen skolegård. Skolen råder over en idrætshal og en idrætssal, som sammenlagt har et areal på 800 m2. Udendørs ligger skolens sportsplads samt en mindre asfaltbane. Stationære PC er er placeret på skolebiblioteket, i skolens IT-lokaler samt i klasselokalerne og faglokalerne. Der er endvidere bærbare PC er til rådighed i alle tre afdelinger. Den tidligere pedelbolig er indrettet som lærerarbejdsplads for udskolingens lærere. Endvidere forefindes der lærerarbejdspladser i indskolingen og mellemskolen. Klasselokalerne er alle minimum 60 m2 og indrettet med møbler, der kan anvendes fleksibelt. Skolevejen: Skolen ligger i et tæt bebygget område. Det er dog muligt at komme til skolen fra flere sider. Skolepatruljerne er med til at sikre, at børnene når sikkert frem til skolen. De fleste børn bor i gå- eller cykelafstand fra skolen. Vi anbefaler dog, at børn først cykler alene i skole fra 3. klasse og op efter. Mange børn bliver kørt i skole i bil af deres forældre. Da der især mellem kl og 8.15 er megen trafik på Fruerlund, beder vi forældrene undlade at stoppe op på selve Fruerlund, men i stedet benytte den store parkeringsplads ved SFO til afsætning af børn. 2. Perioden der gik Skolens image: De gode historier om Nærum Skole fortælles jævnligt på skolen og i nærmiljøet: Elever, der trives og derfor udvikler sig både fagligt, personligt og socialt, medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde og derfor yder deres allerbedste og forældre, der i forskellige sammenhænge giver udtryk for stor tilfredshed med skolen. Alt dette er med til at tegne et billede af en velfungerende skole. I skolebestyrelsen har vi særlig fokus på elevoptaget. Vores mål er at få endnu flere af vore distriktsbørn til at vælge Nærum Skole. Vi har derfor løbende drøftet, hvorledes vi får de gode historier om Nærum Skole ud til alle forældre til skolesøgende børn i Nærum og Søllerød. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse blev der fremstillet en folder om Nærum skole, som de forældrevalgte i bestyrelsen udleverede til alle nye børn via 5

6 deres børnehave. Vi kan konstatere, at elevoptaget i børnehaveklasserne er øget de sidste par år. Vi skal nu i bestyrelsen drøfte og beslutte nye indsatser på området. Trivsel: Trivsel er en forudsætning for læring. Vi har derfor besluttet, at vi på Nærum Skole hvert år afholder en Trivselsuge i uge 34, hvor der er fokus på sproget, på elevernes indbyrdes relationer samt på relationerne mellem elev og lærer. Vi deltager endvidere i den landsdækkende trivselsdag den første fredag i marts, hvor skolens elever mødes på tværs af årgangene med deres venskabsklasser og sammen laver forskellige aktiviteter, hvor fokus er at optimere trivslen. Udskolingens elever afholder en teambuilding-dag i begyndelsen af skoleåret med fokus på samarbejdet på tværs af årgangene. Der er etableret et Trivselsråd med deltagelse af elever fra 4. til 8. klasse, som sammen med AKT vejlederne giver input til forskellige trivselsfremmende aktiviteter i de tre afdelinger. Der er endvidere etableret en Legepatrulje, hvor elever fra 4. til 8. klassetrin i spisefrikvarteret igangsætter forskellige lege for eleverne i indskolingen. Vi har besluttet, at vi hvert år foretager en trivselsundersøgelse blandt skolens elever, men på grund af lockouten af lærerne i hele april måned måtte vi udsætte den til efteråret Lærerne har på forårets elevsamtaler drøftet det enkelte barns trivsel og udvikling, og det samlede billede viser, at trivslen er høj blandt skolens elever. Faglighed: Der arbejdes hele tiden på at udvikle undervisningen for at opnå endnu bedre resultater for eleverne. Arbejdet i skolens fagteam samt i årgangsteamene er omdrejningspunktet for drøftelserne om udviklingen af undervisningspraksis. Skolens undervisningsvejledere samt læsevejlederne og koordinator for SUP og DSA er primus motor i tilrettelæggelsen af drøftelserne samt udmøntningen af de tiltag, der besluttes iværksat. Vi er godt på vej og et solidt grundlag for en videreudvikling af det professionelle miljø er blevet etableret. I det kommende år vil fokus være på elevernes engagement og indsigt i egen læring. Først når eleverne bliver deres egne lærere og opnår selvregulerende egenskaber som selvvurdering, selvovervågning, selvundervisning og selvevaluering, er vi i mål. Det kræver endvidere, at lærerne lærer af deres egen undervisning og ser sig selv som evaluatorer af deres effekt på eleverne. (John Hattie: Synlig læring ). Regeringens oplæg til ny skolereform og vedtagelsen af ny arbejdstidsaftale for lærerne: I løbet af efteråret 2012 fremlagde regeringen et udspil til en reform af folkeskolen. Samtidig indledtes forhandlingerne mellem KL og DLF vedrørende en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Selvom der var tale om to meget forskellige ting, blev de meget hurtigt koblet sammen, og retorikken i pressen fra KL og DLF s side var ikke behagelig at opleve. Det hele kulminerede, da KL besluttede at lockoute lærerne. Det blev en meget stille april måned med ganske få medarbejdere og børn på skolen. Arbejdsfordelingen gik i stå, og jo længere lockouten trak ud, jo større blev frustrationen blandt lærerne. På Nærum Skole havde lærernes tillidsrepræsentant og skolelederen valgt at holde en tæt kontakt under hele forløbet. Vi var enige om, at hverken lærere eller ledelse havde ønsket en konflikt. Et par uger inde i lockouten aftalte vi, hvordan lærernes tilbagevenden til skolen skulle foregå. Det var tydeligt, at det havde en positiv virkning, og lærerne oplevede, at de var savnet. Der er ingen tvivl om, at det var en svær situation for lærerne at være udelukket fra at komme på arbejde og samtidig miste deres indtjening. Vi kom heldigvis godt i gang 6

7 igen, og en god lang, varm og solrig sommer var lige hvad alle havde behov for. Nu venter der os et meget spændende år, hvor vi sammen skal drøfte udmøntningen af den nye reform af folkeskolen og implementeringen af lærernes nye arbejdstidsaftale. Årets indsatsområder Nærum Skoles indsatsområder er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder: Hovedområder: A. Det professionelle miljø B. Undervisningsdifferentiering C. Inklusion Egne indsatsområder: D. Dansk som andetsprog E. Læsning i alle fag og genrepædagogik F. Grønt flag skole A. Det professionelle miljø 1. Medarbejdernes professionsforståelse Medarbejdernes professionsforståelse er omdrejningspunktet i udviklingen af skolen. Derfor har vi også i det daglige arbejde fokus på udviklingen af områderne fra Den Lærende Skole : Læringsmiljøet, læringskulturen og ledelsen. Ledelsen og resursepersonerne er bevidste om vigtigheden af deres rolle i dette arbejde. Ledelsen har sat rammer for en stor del af lærernes arbejde med at planlægge, målfastsætte og evaluere elevernes læring fremadrettet vil vi have fokus på elevernes engagement og indsigt i egen læring. Resursepersonernes kompetencer og arbejdsområder er beskrevet og kendt af medarbejderne. I skoleåret har der været fokus på afdækningen af medarbejdernes professionsforståelse. Ledelsen har på MUS samtalerne drøftet den enkelte medarbejders professionsforståelse med udgangspunkt i ledelsens oversigt over Det professionelle pædagogiske fællesskab på Nærum Skole (se vedhæftede bilag 2). Tilbagemeldingerne fra MUS samtalerne er blevet drøftet med skolens resursepersoner, og vi er nået frem til, at ledelsens oversigt over det professionelle pædagogiske fællesskab er vores fælles referenceramme, når vi i det kommende år skal udarbejde en langsigtet strategi for udviklingen af læringsmiljøet og læringskulturen. 7

8 2. Fagteamsamarbejdet Idræt: I skoleåret 2013 blev der ansat en ny idrætsvejleder på Nærum Skole. Idrætsfagteamet, som består af 8 idrætslærere, afholdt en fælles idrætslørdag i marts 2013 for at komme i dybden med faget. Fokus for denne lørdag var: Den røde tråd i idrætsundervisningen på Nærum Skole. Der blev udformet årsplaner med tydelige målsætninger og læringsmål for følgende fagområder: Boldspil, atletik, natur- og udeliv samt gymnastik, musik og bevægelse. Årsplanerne blev tilpasset de forskellige årgange. Pt. mangler idrætsfagteamet at udarbejde årsplaner for redskabsgymnastik og fysisk træning Der blev diskuteret synlige mål i undervisningen og progressionen i faget fra klasse Udkast til en fælles pjece målrettet forældrene med information om idrætsfagets røde tråd på Nærum Skole blev drøftet. Pjecen er stadig under udarbejdelse, og forventes udsendt i skoleåret I skoleåret 2013/2014 vil der forsat være fokus på tydelige målsætninger og progressionen i idrætsfaget. Idrætslærerne vil som en del af de 5 årlige idrætsfagteammøder igen mødes en lørdag i november for at arbejde videre. Som redskab til ovenstående arbejde skal alle idrætslærere på kursus i Fysiske test i idrætsundervisningen i starten af skoleåret (september). De fysiske test skal implementeres i undervisningen, og elevernes resultater skal overleveres fra år til år idrætslærerne imellem. Matematik: I skoleåret har vi i fagteamet for matematik haft fokus på, hvordan vi i fremtiden vil tilrettelægge matematikundervisningen på Nærum Skole. Vi har drøftet, hvordan vi kunne gøre faget mere synligt i hverdagen, og hvordan der indenfor matematik kunne laves fælles ting for hele skolen, som det sker i dansk, fx læseugerne. Her kunne matematik byde ind med regneuger. Vi har også drøftet, hvordan vi kan løfte eleverne endnu mere end vi gør nu, og hvordan vi kan sikre en progression i faget, som er fælles for alle, og hvordan vi sikrer, at ingen elever bliver overset, herunder hvad vi kan gøre, for at overleveringer fra lærer til lærer bliver så kvalificerede som muligt. I forbindelse med disse drøftelser besluttede vi, at vi i fællesskab ville lave læringsmål for matematikfaget og herunder også beslutte, hvordan evaluering af disse mål skal foregå. Samtidig arbejder vi med, hvordan vi kan formidle målene til eleverne på den bedste måde. Vi valgte at begynde med at lave læringsmål for de matematiske færdigheder. Det er vi stadig i gang med. Herudover har vi brugt tid på at arbejde med IT-programmer. For det første har der været arbejdet i forhold til IT-puljen og for det andet har vi undersøgt, hvad vi kan bruge de programmer til, som vi har til rådighed. 8

9 I aktionslæringsforløbene har vi primært arbejdet med forskellige måder at organisere og strukturere matematikundervisningen på. Herudover har vi arbejdet med inddragelse af matematiklege og -aktiviteter, som har gode muligheder for differentiering. Sprog: Sprogteamet er sammensat af alle lærere, som arbejder med hhv. engelsk, tysk eller fransk. Faglærerne udtrykker generelt stor tilfredshed med fagmøderne. De planlægges, så der er stor videndeling med sprogdidaktisk fokus: Hvad sker der i sprogundervisningen p.t, oplæg fra sprogkurser, og der tales om de nyeste materialer. Derudover har tidlig engelskundervisning og inklusion af fagligt stærke elever været til debat. Mange føler det som en stor udfordring at inkludere fagligt stærke elever inden for alle sprog og en kursusmulighed på dette område efterspørges. Sparring og supervision af kolleger er en stor og vigtig del af vejlederrollen og behovet hos kollegerne er bestemt til stede. Klasseobservation i form af aktionslæring blev modtaget med stor skepsis, men efterhånden er vejen ind i klasserummet blevet lettere og mødes med mindre modstand. Selve formen aktionslæring bør dog revurderes. Er dette den mest hensigtsmæssige måde at observere og udvikle undervisningen på? Formen er meget fastlåst og er uhensigtsmæssig, da de mange møder er svære at lægge ind i umiddelbar forbindelse med selve observationerne. Derudover er det vigtigt, at formålet med observationen er et behov hos den pågældende lærer og ikke et ovenfra fastlagt tema. Brugen af videooptagelser fra observationer virker som et praksisnær og konkret evalueringsgrundlag i selve undervisningen. Videocoachingkurset med Ulla Nedergaard var en stor øjenåbner for anden tilgang til observation. At udvikle denne praksis og evt. inddrage næste step af Ullas kursus, som bygger på selve coachingsamtalen, virker som en oplagt mulighed for at forbedre supervisionen af kolleger med udgangspunkt i klasseobservationer. Kurser for vejledere i netværksgruppen Hvert år lægges fagdage/studiedage ind for vejlederne i kommunen. Det har tidligere udmøntet sig i fx skolebogsmessen i Roskilde. Den kontinuerlige videreudvikling af vejlederkompetencerne er vigtig i min optik, men det er problematisk at det ofte går ud over vores primære funktion, nemlig at undervise. Hvor eller hvordan disse kursusdage ellers skal planlægges, kan jeg ikke komme med forslag til. Dansk: På Nærum Skole afholder vi årligt 5 fagteammøder i danskgruppen. Gruppen består af lærere fra klasse i alt 17 lærere. Møderne er fastlagt fra årets start af ledelsen, hvilket er en stor fordel. Møderne holdes altid i det ene af udskolingens dansklokaler, hvilket er til inspiration for alle dansklærere på skolen. I skoleåret havde dansklærerne i fællesskab besluttet at dele møderne op, således at de indholdsmæssigt var rettet mod en specifik elevgruppe, fx eller klasse. På den måde sikres det, at mødedeltagerne går fra møderne med et konkret input til netop deres undervisning. Mødernes indhold koncentrerede sig om et kort oplæg ofte 9

10 med baggrund i en teori eller forskning hvorefter lærerne arbejdede praktisk med emnet, således at de blev klædt på til at overføre deres viden til undervisningen. Det har været vanskeligt at komme i gang med aktionslæringsforløbene. Selve metoden er meget kunstig og meget tidskrævende, og det er begrænset, hvad læreren har fået ud af sådan et forløb. Men faglig vejledning i en undervisningssituation er vigtig, og med IPads er det blevet nemt at videocoache kolleger ud fra små optagelser med elever optaget i undervisningssituationer. Her kan man fastholde situationer, hvor elever arbejder, diskuterer og viser større eller mindre engagement i undervisningen, og lade det være udgangspunkt for den efterfølgende vejledningssamtale. Andet: Med årene er vejlederens opgave blevet mere omfattende. På Nærum Skole er vejlederne tæt knyttet til ledelsen, og da skolen ikke har et pædagogisk udvalg, ligger mange diskussioner og beslutninger på ledelsens møder med undervisningsvejlederne. Vejlederne er oftest også spydspidser ved pædagogiske arrangementer på skolen. Sammenholdt med de opgaver der kommer fra kommunal side kan det give en fornemmelse af, at man fjerner sig fra kerneområdet nemlig at vejlede sine kolleger og være på beatet med sit fag. Naturfag: Fagteamet for naturfag udgøres af lærere fra klassetrin, der underviser i et eller flere af fagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi. Der afholdes fem møder årligt på datoer, der er fastlagt af ledelsen fra skoleårets start. Mødernes indhold har især handlet om at få skabt en rød tråd i naturfagsrækken på langs med afsæt i de fire naturvidenskabelige kompetencer: Eksperimentel kompetence, modelleringskompetence, repræsentationskompetence og perspektiveringskompetence. Arbejdet hermed har i sin opstart været lidt trægt i forhold til at få afklaret de enkelte kompetencer. På sigt er det ønsket at få skabt den røde tråd med en klar progression på langs samt beskrivelse af relevante evalueringsformer og redskaber i relation til denne. Endvidere har teamet arbejdet med anvendelse af IT i fagene og her særligt i relation til IT-pulje indkøbene. Det har været en udfordring at få ordentligt gang i aktionslæringsforløb med naturfagslærerne, da der hos nogle lærere er en barriere i forhold til at have en anden lærer til at observere undervisningen. Vi arbejder på at få skabt den nødvendige tryghed hos den enkelte lærer. 3. Faglig selvevaluering I skoleåret vil skolen i samarbejde med Skole og Familie samt de øvrige skoler afprøve en selvevalueringsmodel i faget fysik. Det blev efterfølgende besluttet, at ikke alle kommunens skoler skulle afprøve den udarbejdede selvevalueringsmodel. Kun Toftevangsskolen deltog i arbejdet. 10

11 Elevplansværktøjet Vokal 2000 er afprøvet af alle lærere i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner i foråret Efter en drøftelse mellem ledelse og undervisningsvejledere besluttede vi ikke at fortsætte med dette værktøj fremover. Det var for kompliceret at koble de læringsmål, den enkelte medarbejder formulerede i forhold til elevernes læring, og de formuleringer, der kunne vælges i Vokal Tidlig skolestart Den tidlige skolestart 1. maj er nu gennemført for anden gang. Ud fra vores gode erfaringer fra 2012 har vi udarbejdet en tids- og opgaveplan, som har været ledetråden i årets arbejde. Vi oplevede i 2012, at forældrene havde et stort behov for løbende information, så i 2013 har vi jævnligt udarbejdet nyhedsbreve. Desuden har vi om eftermiddagen haft et slideshow kørende på førskolebørnenes stue med fotos fra dagens aktiviteter. Op til sommerferien har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt førskoleforældrene. Den viste stor tilfredshed med forløbet. Skolesommerferien er en særlig udfordring for nogle af førskolebørnene. Den rytme, de har vænnet sig til, bliver ændret til en ny og de børn og voksne, som de kender godt fra maj/juni-forløbet, skal afholde ferie. For at imødegå at børnene skal føle sig hjemløse og lidt alene i sommerferien 2014 har medarbejderne beskrevet de problemer, de har set, og hvad der skal til for at undgå dem. Disse erfaringer og skitserede tiltag vil indgå i planlægningen af arbejdet i det kommende år. 5. Forankring af indholdsplan for SFO Vi havde planlagt, at alle pædagoger i løbet af skoleåret 2012/13 skulle besøge en anden SFO for at få inspiration og gode ideer. Udgangspunktet for besøgene skulle være den pågældende SFO s Mål og Indholdsplan. På grund af opgaver i forbindelse med en totalrenovering af SFO s legeplads og overflytning af 3. klasses fritidstilbud fra Nærum Ungecenter til Nærum Skole valgte vi at udskyde de planlagte inspirationsbesøg på andre SFO er til skoleåret 2013/14. På forældremøder og årgangsteammøder har pædagogerne gjort forældre og lærere opmærksomme på Mål og Indholdsplanen. Mål og Indholdsplanen og dens betydning er blevet drøftet på MUS-samtalerne. Mål og Indholdsplanen er gennemgået og revideret i maj 2013 sammen med de nye pædagoger, der tiltrådte i august 2013 i forbindelse med overflytningen af 3. klasse fra Nærum Ungecenter og er nu klar til anvendelse i det kommende skoleår. 11

12 B. Undervisningsdifferentiering I skoleåret nåede ledelse og medarbejdere frem til følgende fælles forståelse af princippet undervisningsdifferentiering: Man kan ikke undervise uden at differentiere, hvis undervisningen skal føre til læring for alle elever. I efteråret 2012 gennemførte ledelsen i samarbejde med undervisningsvejlederne nedenstående analyse på baggrund af modellen: Den lærende skole. Læringsmiljøet: Læringsmiljøet på Nærum Skole er præget af en stræben efter at tilpasse læringen til de elever og klasser, der undervises. Der arbejdes med varierede aktiviteter, indhold, resurser, organisationsformer og lærermidler, og der justeres på disse faktorer med henblik på at optimere læringen for alle elever. Der arbejdes med forskellige indretninger af det fysiske miljø, så det tager hensyn til elevernes forskellige behov. Der arbejdes med CL-strukturer, og der er fokus på bevægelse i undervisningen. Der er meget fokus på det visuelle miljø i alle afdelinger, og dagens program introduceres og tydeliggøres for eleverne inden hvert fagmodul. Der arbejdes med IWB og computere i alle afdelinger i det omfang, det er hensigtsmæssigt og muligt. Elever med læsevanskeligheder har IT rygsække og bliver undervist i brugen af disse i klasserne. Bogsystemerne udvælges og indkøbes med hovedvægt på muligheden for differentiering. Dette foregår i samarbejde med undervisningsvejlederne. I årsplanerne er der tydelige læringsmål og relevante mål er udvalgt til elevplanerne. Læringskulturen: Alle medarbejdere er klar over hvilke tre kompetencer hos læreren/pædagogen, der har størst indflydelse på børnenes læring: Relationskompetencen, klasseledelseskompetencen og den fagdidaktiske kompetence. De er derfor opmærksomme på, at det er vigtigt hele tiden at udvikle sig inden for alle tre områder. Som sparringsparter i forhold til teamenes og den enkeltes udvikling har vi alle vore resursepersoner: Undervisningsvejlederne, læsevejlederne, AKT-vejlederne, DSA- og SPCkoordinatoren, RR-lærerne og inklusionsvejlederen. Vore to læsevejledere har haft en helt central rolle i arbejdet med læsning i alle fag. Alle lærere er nu bevidste om, at de har ansvaret for arbejdet med læsning i deres fag. Fagteamarbejdet i de 5 hovedområder: Dansk, matematik, naturfag, sprog og idræt fungerer rigtig godt. Vore 5 undervisningsvejledere har fået skabt en solid platform for deres arbejde, og de bliver brugt både i planlagte forløb (ex aktionslæringsforløb) og mere spontant i dagligdagen. Arbejdet i fagteamene planlægges i samarbejde mellem undervisningsvejlederne og ledelsen, og engagementet i fagteamarbejdet viser, at lærerne har stor lyst til i fællesskab at reflektere over deres praksis. 2/3 dele af skolens lærere og pædagoger har gennemgået et CL forløb, og de resterende medarbejdere vil i løbet af de næste to år gennemgå et forløb. Der arbejdes med CL 12

13 strukturer på næsten alle årgange. Indskolingens lærere og pædagoger har været igennem et videocoachingforløb med fokus på klasseledelse. Vore to AKT-vejleder anvendes som observatører i klasserne for i samarbejde med klassernes lærere at sætte fokus på relationerne mellem lærer/elev og elev/elev. Vores DSA- og SUP koordinator har en meget aktiv rolle som vejleder for lærerne i tilrettelæggelse af særlige forløb for enkelte elever samt grupper af elever. Professionsforståelsen drøftes jævnligt i fælles fora samt ved MUS samtalerne. Omdrejningspunkterne er: Børnenes læring som en fælles opgave, behovet for konstant at udvikle praksis, fælles refleksion og udvikling af praksis, systematisk evaluering som afsæt for planlægning af undervisning, og hvordan vi tilgodeser det enkelte barn og bevarer fællesskabet som læringsrum. Ledelse: Ledelse af en lærende skole er en evig proces. Der vil altid foregå udvikling af læringsmiljøet, læringskulturen og ledelse baseret på ny forskning og erfaringer. Vi har gennem flere år arbejdet med at udvikle differentieringen af undervisningen i forhold til den enkelte elev. Som ledelse har vores fokus især været at skabe bevidsthed om og udvikling af den viden og de kompetencer, personalet bør besidde for at løfte denne opgave. Dette arbejde foregår dels på fællesmøder, TUS samtaler, MUS samtaler og gennem et tæt samarbejde omkring elever og klasser i hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i vores indsatsområder og er differentieret i forhold til problemstillinger og personer, og vores tilgang er både rammesættende og coachende. Det er endvidere muligt for os at lede gennem skolens resursepersoner, der tager et stort ansvar for udviklingen og har stor gennemslagskraft. Vores struktur, rammer og procedurer understøtter denne udvikling og justeres løbende i forhold til den udvikling, vi ønsker. Som eksempel kan nævnes, at vi for at optimere teamsamarbejdet i alle teams har besluttet, at alle teammedlemmer på årgangen har timer i begge klasser. På denne måde kender hele teamet alle børn og har derved en andel i at reflektere og iværksætte tiltag overfor enkelte elever og årgangen. Det fremadrettede arbejde med undervisningsdifferentiering Princippet undervisningsdifferentiering blev indført helt tilbage i Det har i alle årene været et meget diskuteret område og vanskeligt at få en klar definition på. Det har været kompliceret at tilrettelægge det daglige arbejde med børnene, hvor gruppen af børn er organiseret efter alder, hvilket som regel betyder, at spredningen i deres faglige niveau inden for de enkelte fagområder er meget stor. Vi vil i drøftelserne vedrørende fremtidens skole være meget bevidste om at få skabt en organisering og struktur, der giver optimale muligheder for udmøntningen af princippet. C. Inklusion og forældreinvolvering På Nærum skole er vi meget opmærksomme på sproget, vi anvender, når vi taler om børnene. Vi har fokus på, at sproget er med til at danne vores opfattelser af situationer og 13

14 personer. Derfor taler vi blandt andet ikke om Inklusionsbørn, idet inklusion er for alle børn. Personalet har gennem møder opnået følgende fælles forståelse for inklusionens hensigt og formål: Inklusion er en ret for alle børn til at blive medregnet, at opleve samhørighed samt at kunne bidrage til og have nytte af et lærende fællesskab. Inklusion ophører, når det ikke længere giver menig for det enkelte barn og for fællesskabet som gruppe. I det daglige arbejde med at inkludere børn i vanskeligheder har vore AKT vejledere, læsevejledere og undervisningsvejlederne haft en central rolle. I dette skoleår er inklusionsvejlederen blevet en del af dette samarbejde, og der er udarbejdet kompetenceprofiler samt arbejdsbeskrivelser for alle vejlederne. Ledelsen har endvidere haft et meget tæt samarbejde med både lærere og pædagoger, forældre og de tilknyttede resursepersoner i forhold til konkrete sager. Skolen har udarbejdet en indsatstrappe, der fungerer som en vejledning for teamets inklusionsarbejde og er med til at systematisere indsatsen. På lærermøder og på møder i Pædagogisk Råd har det overordnede emne været inklusion. En del af disse møder har haft fokus på forældrenes rolle i inklusionsarbejdet. Vi har blandt andet haft besøg af foredragsholder og forfatter Merete Helvig Møller, som selv er mor til 3 drenge med ADHD. Ledelsen har deltaget i samtlige forældremøder i efteråret 2012 for at informere om Den Gode Inklusion samt arbejdet med inklusion på Nærum Skole. Inklusionsvejlederen har desuden deltaget i enkelte forældremøder i foråret, hvor inklusion har været på som tema. De planlagte drøftelser med forældrene vedrørende inklusionsarbejdet, som skulle foregå på forårets forældremøder i BH. klasse til 2. klasse, blev aflyst på grund af lockouten. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om arbejdet med inklusion på Nærum Skole, og skolens ledelse har i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet nye rammer for samarbejdet med klassernes kontaktforældre og trivselsforældre. Formålet med dette arbejde har blandt andet været at styrke forældrenes engagement i forhold til inklusion af alle på Nærum Skole. Alle årgangsteam har haft fokus på at udarbejde handleplaner for elever i vanskeligheder og elever med særlige forudsætninger i samarbejde med en eller flere resursepersoner, dette gælder både fagligt og socialt. Vore to AKT vejledere observerede i begyndelsen af skoleåret eleverne i 1. klasse i 4 uger à 6 timer for i samarbejde med lærere og pædagoger at have fokus på relationerne mellem eleverne og mellem lærere og elever. Dette arbejde bevirkede, at der hurtigt blev lavet handleplaner for enkelte elever. 14

15 Ledelse og resursepersoner har løbende drøftet hvilke snitflader, der er mellem de enkelte resursepersoner, og hvorledes de enkelte personers ekspertise bedst muligt anvendes i organisationen. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, idet nogle funktioner stadig er under omrokering og udvikling for at få den optimale organisering, der kan understøtte elevernes trivsel og udvikling. Skolen har fra skoleåret ansat en specialpædagog, hvis kompetencer skal indgå i overvejelserne. D. Dansk som andetsprog På Nærum Skole har vi fortsat fokus på at udvikle den bedst mulige læring for de flersprogede elever. Området hænger tæt sammen med de øvrige indsatsområder og vil drage nytte af de forskellige indsatser indenfor undervisningsdifferentiering, inklusion og læsning i alle fag. I januar afholdt vi en temadag for lærere og ledelse i samarbejde med Tosprogstaskforcen. Vi havde besøg af Maria Neumann, adjunkt fra UCC, som er konsulent i: Undervisning i dansk som andetsprog og flersprogethed og sprogpolitik. Formålet var at skabe en grundlæggende forståelse for DSA blandt alle skolens lærere og nedbryde de barrierer, den enkelte lærer har for at inddrage DSA i sin undervisning (fx holdninger og manglende kompetencer). I det daglige arbejder DSA koordinatoren som vejleder i forhold lærerne i årgangsteamene og de lærere, der er tilknyttet de enkelte elever. Der er blandt andet udarbejdet en plan for implementering af genrepædagogik i 1. til 4. klasse og Lektier-online er præsenteret i udskolingen på et afdelingsmøde. Skolebiblioteket har i samarbejde med Bibliotekscenter for integration oprettet et tilbud om udlån af bøger til de flersprogede børn, så de har mulighed for at låne litteratur på deres modermål. Det har dog ikke været muligt at repræsentere alle modersmål. Der arbejdes med, hvordan den videre formidling af tilbuddet til vore flersprogede børn og deres familier kan foregå. Her tænkes på lektiecafé, kulturcaféen på Nærum skole, andetsprogsbiblioteket, Lektier-online, net lydbog m.v. (Se bilag 3: Handleplan for DSA). E. Læsning i alle fag og genrepædagogik I arbejdet med læsning i alle fag har der især været fokus på konkret arbejde med genrelæsning. Dette vil som nævnt ovenfor også gavne de flersprogede elever. Alle team har fokus på, at læsning i fagene er et fælles ansvar. Årgangsteamene udfærdiger en plan for teamets arbejde med læsning i alle fag og holder to årlige møder med en læsevejleder om læseresultaterne og udformning af handleplanerne for de enkelte elever/grupper af elever, der har behov for ekstra fokus. 15

16 Læsevejlederne vejleder lærerne omkring læseudvikling og løbende læseevaluering og er med til at igangsætte undervisningsforløb. Her har fokus især været på læsning i fagene samt læsning og skrivning af forskellige fags teksttyper. Læsevejlederne vejleder og støtter lærerne i arbejdet omkring læseprøver og Nationale test. Skolen har indkøbt undervisningsmateriale til genrelæsning til alle team. F: Grønt Flag skole Nærum Skole meldte sig til Grøn Flag - Grøn Skole i skoleåret for at sætte fokus på miljøundervisningen. Det faldt godt i tråd med det kommunale ESCO projekt, som også sætter fokus på miljø og energi. Der blev sat små projekter i gang, men ingen der kunne give det grønne flag. I skoleåret fortsatte skolen med at sætte fokus på miljø og energi dels gennem ESCO projektet dels med tanke på at blive en Grøn Flag skole. Indskolingen arbejdede som en del af den naturfaglige uge i uge 39 med temaet: Energi. Suppleret med andre projekter på andre klassetrin hen over året havde vi håbet på, at Nærum Skole kunne blive en Grøn Flag skole, men lockouten i april måned betød, at vi ikke kunne nå at blive færdige i skoleåret I skoleåret fortsætter skolen med at sætte fokus på miljø og energi. Skolens miljøråd har valgt at sætte fokus på temaet Affald. I løbet af 2014 forventer vi, at Nærum Skole får overrakt det grønne flag og kan kalde sig Grøn Flag skole. Skolens miljøråd vil efterfølgende beslutte temaet for det kommende år, så vi kan fastholde det grønne flag. 4. Samlet vurdering af skolens udvikling Nærum Skole er inde i en rigtig god udvikling. Trivslen er høj, der er et tæt samarbejde om elevernes sociale og faglige udvikling, og der arbejdes hele tiden målrettet med udviklingen af den daglige praksis. Arbejdet i fagteamene er ved at finde sin form, og der har været fokus på målfastsættelse og evaluering samt progressionen i fagene henover skoleforløbet. Undervisningsvejlederne og læsevejlederne er tætte sparringpartnere for årgangsteamene og den enkelte lærer i det daglige arbejde. Resultaterne af de nationale test er med til at give et billede af den faglige udvikling, og elevernes resultater er i perioden 2009 til 2013 forbedret med 13,4 %. Det er et meget flot resultat og viser, at vi er på rette vej! Resultaterne bliver drøftet mellem ledelse, lærere og eventuelle resursepersoner med henblik på at fastsætte mål for det videre arbejde med klassen samt den enkelte elev. Resultaterne drøftes endvidere mellem ledelsen og undervisningsvejlederne med henblik på at beslutte kommende tiltag i de enkelte fag. 16

17 Resultatet af afgangsprøverne 2013 viste bredden i elevgrundlaget på Nærum Skole. Mange elever opnåede meget flotte resultater, men en stor del af eleverne opnåede knap så flotte resultater. Det betød, at det samlede gennemsnit i år blev ringere end de tidligere år. Vi har igennem årene været meget opmærksomme på netop denne elevgruppe og iværksat mange forskellige tiltag for at løfte den enkelte elev. Det er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Vi vil derfor skærpe indsatsen i forhold til elever, som har et særligt behov for hjælp og støtte. Ledelsen vil sammen med årgangsteamet gennemgå de enkelte elevers udbytte af undervisningen og sammen beslutte fremtidige tiltag. Skolens resursepersoner vil ligeledes blive inddraget i arbejdet. 5. Bemærkninger til nøgletal, regnskab og budget Søgemønster: Vi har igennem en årrække oplevet, at % af vore distriktselever i børnehaveklasserne vælger en anden skole end Nærum Skole. Det drejer sig både om privatskoler og andre af kommunens skoler. I skolebestyrelsen er vi meget optaget af få vendt denne tendens og har derfor besluttet, at vores fokus i de kommende år er at få styrket Nærum Skoles profil og renommé, således at endnu flere familier vælger Nærum Skole. Vi kan konstatere, at det i skoleåret er lykkedes os at tiltrække 77,2 af de elever til børnehaveklasse, der hører til Nærum Skole. Vi arbejder på, at denne tendens fortsætter i årene fremover. Regnskab: Nærum skole har siden 2010 arbejdet på at får nedbragt et underskud på kr Regnskabet for 2012 viste et underskud på kr. I dette tal er der indregnet et merforbrug på el og varme på tilsammen kr Dette kom noget bag på os, da meldingen i begyndelsen af ESCO projektet var, at ind til de tekniske installationer var på plads, ville skolerne hverken have overskud eller underskud på disse konti, og i 2011 oplevede vi at få inddraget det overskud, vi dengang havde genereret. Vi kan endvidere meddele, at styringen af skolens varmeanlæg endnu ikke er helt på plads. Vi forventer derfor, at vi bliver efterreguleret for dette beløb senere på året. SFO s regnskab viste et overskud på kr. opsparet gennem flere år med henblik på en renovering af SFO/indskolingens legeplads i løbet af

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund 9 2850 Nærum Telefon: 4580 0516 E-mailadresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011

Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011 Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Forside. s. 1 2. Indholdsfortegnelse s. 2 3. Præsentation af skolen.. s. 3 2. Perioden der gik 2010 2011. s. 5 3. Årets indsatsområder.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere