Nobelpris til Dylan? side 4. Læs også : Lille indsats gavner også Mødet med lægen Tema: Kommunalvalg 09

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet September 2009 nr. 9 Nobelpris til Dylan? side 4 Læs også : Lille indsats gavner også Mødet med lægen Tema: Kommunalvalg 09

2 REKTORS NYVIDEN September 2009 nr. 9 Godt begyndt Et tykt brev med posten. Spændende, det kommer fra universitetet, hvor jeg snart skal begynde at studere. I brevet er der en bog med billeder af universitetets professorer. Året var 1964, og bogen var den måde, man som ny studerende blev budt velkommen til Aarhus Universitet på. Nå nej forresten, den første dag fik vi også et akademisk borgerbrev om, hvordan vi skulle opføre os som gode akademiske borgere og gør os i det hele taget umage med, at de nye studerende får rig mulighed for at lære hinanden at kende, før studiet påbegyndes. Selvom der er hold i talemåden Godt begyndt er halvt fuldendt, så giver vi ikke slip efter studiestarten. Vi har indstillet universitetet på, at det kan tage hånd om de problemer og udfordringer, som den enkelte studerende møder i sin studietid: Det kan for eksempel være i forhold til vores udenlandske studerende, eller hvad der ville ske med os, hvis vi ikke gjorde det. I dag bliver nye universitetsstuderende heldigvis budt velkommen på en helt På Syddansk Universitet har vi netop modtaget et af de største antal nye studerende, vi har de unge, der har valgt at kombinere en elitesportskarriere med at være universitetsstuderende. Vores Karrierecenter hjælper til med praktik, projekter og karriere. Vi anden vis. På Syddansk Universitet har har coaching for specialestuderende og en oplevet, og vi gør rigtig meget ud vi netop modtaget et af de største antal universitetspræst, der står til rådighed for nye studerende, vi har oplevet, og vi gør rigtig meget ud af, at de får en god studiestart. Ud over at vi selvfølgelig giver de unge af, at de får en god studiestart. de studerende, der måske tumler med nogle svære ting i livet. Vi tror på, at disse tiltag både er gode for den enkelte studerende og er med til at en præsentation af det studie, de har valgt, og af deres kommende undervisere, lægger vi også stor vægt på den sociale del af studielivet. For ligesom det var for mig dengang, kan det også i dag være meget ensomt og fremmed at sidde alene på sit værelse i en by, man ikke kender. Derfor bliver alle studerende inviteret på et omfattende studieintroduktionsforløb, inklusive en rustur, og vi fastholde vores studerendes interesse for studiet og dermed reducere risikoen for, at de opgiver studiet. På universiteterne i 60 erne dengang med bogen og det akademiske borgerbrev var frafaldet til gengæld af nogle dimensioner, som ville have holdt Helge Sander vågen om natten. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk 2 HJØRNE 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 9 september 2009 NYVIDEN Indhold Dylan skal have Nobelpris side 4 Mødet med lægen side 8 Lille indsats gavner også side 12 Tema: Kommunalvalg 09 side 18 Tema: Kommunalvalg 09 Vinder bypolitikerne magten tilbage? Og hvad sker der, når man lukker årige ind i stemmeboksen? Ny Viden varmer op til kommunalvalget. side 18 Motion på jobbet Årsfest Dylan bør tildeles Nobelpris Mødet med lægen Tre gange 20 minutter om Bal på Syddansk Universitet Forskere hylder Bob Dylan på stort Mange misforståelser ugen forbedrer sundheden bagsiden SDU-seminar side 8 side 12 side 4 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Dan Hansen (journalist, ansvh.), tlf , dan@sdu.dk, Kent Kristensen (journalist), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk. Forsidefoto: Colourbox. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 10, 2009: 15. september kl. 12. Udkommer: 2. oktober ISSN

4 NYVIDEN September 2009 nr. 9 Trubadur, samtidspoet og en ordets kunstner. Ifølge professor Anne-Marie Mai har Bob Dylan alt, der skal til for at få verdens fornemmeste litteraturpris. Dylan skal have Nobelpris SDU-professor tager kampen op mod det konservative nobelpris-udvalg og offentliggør sin motivation på et seminar, der har deltagelse af førende Dylan-forskere og afsluttes med Steffen Brandt-koncert Anne-Marie Mai har en plan. Litteraturprofessoren fra Syddansk Universitet vil have Nobelprisen i Litteratur placeret på Bob Dylans kaminhylde. Anne-Marie Mai udfordrer Det Svenske Akademi og argumenterer i al offentlighed for sin kandidat til Nobelprisen i Litteratur. Foto: Scanpix. Og at hun mener det alvorligt understreger hun ved at gå mod konventionerne og offentliggøre sin personlige indstilling. Oven i købet på et stort anlagt Dylanseminar, hvor hun sammen med nogle af verdens førende Dylan-forskere vil argumentere for, hvorfor en pensionsmoden songwriter skal have verdens fornemmeste litteraturpris. Han er en ordets kunstner. Jeg betragter ham som en lyriker, der bruger musikken som en rytmisk-klanglig dimension. Han er en fantastisk trubadur, der forbinder sig med den gamle balladetradition. Men han er også salmist, epiker, modernist og samtidspoet af højeste klasse, siger Anne- Marie Mai. Selv om Dylans dåbsattest afslører, at han kun er et par år fra de 70, er han nærmest en vårhare sammenlignet med flere af Det Svenske Akademis medlemmer; det ældste blev født under 1. Verdenskrig. Derfor forventer SDU-professoren, at det kan blive betragtet som kontroversielt at indstille en mand, som mange anser for en musiker, der spiller bedre end han synger. Dylan er både musiker og digter, og man kan citere ham for både at benævne sig digter og omtale sig selv som en sing-and- Der er blevet skrevet litterære afhandlinger om Dylan, og han har alle de kvaliteter, der skal til. Derfor står jeg nu frem i al offentlighed og foreslår ham som kandidat til prisen. Anne-Marie Mai, professor dance-man. Men uanset hvad man kalder ham, så mener jeg, at han har de kvaliteter, der skal til for at komme i selskab med de fineste poeter, siger SDU-professoren og fortsætter: Det skal ikke være en ulempe, at hans lyrik er blevet folkeeje. Det er kun fantastisk, at han når ud til et stort publikum med sine digteriske tekster. Derfor er vi flere, der i mange år har talt om, at nu skal det være. Og nu skal det være, siger hun. Udfordrer Det Svenske Akademi Hun har iført sig sin akademiske rustning og byder priskomiteen i Det Svenske Akademi op til penneslag. Ifølge Anne- 4

5 nr. 9 september 2009 NYVIDEN 5 Foto: Polfoto.

6 NYVIDEN September 2009 nr. 9 Stor produktion Bob Dylan har til dato udgivet 52 albums med originale digte/ sange. Derfor er det ifølge litteratur-professor Anne- Marie Mai næsten urimeligt at udpege ét, der skal stå som repræsentant for den enorme produktion. Lidt presset fremhæver hun dog All along the watchtower fra 1968: All Along The Watchtower There must be some way out of here, said the joker to the thief, There s too much confusion, I can t get no relief. Businessmen, they drink my wine, plowmen dig my earth, None of them along the line know what any of it is worth. No reason to get excited, the thief, he kindly spoke, There are many here among us who feel that life is but a joke. But you and I, we ve been through that, and this is not our fate, So let us not talk falsely now, the hour is getting late. All along the watchtower, princes kept the view While all the women came and went, barefoot servants, too. Outside in the distance a wildcat did growl, Two riders were approaching, the wind began to howl. Marie Mai brød akademiet selv princippet om tavshed omkring alle indstillinger, da akademiets 17. medlem, professor Horace Engdahl sidste år offentligt afskrev amerikansk litteratur som provinsiel, isoleret og uvidende i forhold til den globale samtale om litteratur. Dermed blev der åbnet op for en diskussion, som har været ikkeeksisterende, siden akademiet tildelte sin første guldmedalje tilbage i De har selv åbnet ballet, og nu er det på tide at tage bladet fra munden og diskutere sine indstillinger åbent. Der er blevet skrevet litterære afhandlinger om Dylan, og han har alle de kvaliteter, der skal til. Derfor står jeg nu frem i al offentlighed og foreslår ham som kandidat til prisen, siger Anne-Marie Mai. Brandt fortolker Dylan-sange Og hun står ikke alene med ønsket om at bringe ikonet der blev født med navnet Robert Allen Zimmermann i selskab med eksempelvis Ernest Hemmingway, Albert Camus, Günter Grass og vores egen Johannes V. Jensen. Hun har allieret sig med blandt andre sir professor Christoffer Ricks, der indtil for nylig var residerende digter og Dylan-ekspert på Oxford University samt den tyske professor Heinrich Detering, der i 2007 udgav en monografi om Bob Dylan. De vil sammen med øvrige Dylan-kendere tale om poetens indflydelsesrige lyrik der er udkommet på ikke færre end 52 albums med originale sange når SDU den 21. september inviterer til Dylan-seminar i tidsrummet kl i lokale 55 på Syddansk Universitet i Odense. Her vil Anne-Marie Mai samtidig sammen professor-kollegerne fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier Nils Gunder TV-2 s forsanger Steffen Brandt vil ikke alene deltage i Dylan-seminaret. Han vil også fremføre sine endnu uudgivne danske fortolkninger af Dylan-numre. Foto: tv-2.dk Hansen og Ole Martin Høystad offentliggøre indstillinger med argumenter for at lægge dette års medalje i Bob Dylans hænder. TV-2-forsanger Steffen Brandt har meldt sig til seminaret og vil selv slutte det af med en lille intimkoncert med sine egne endnu uudgivne fortolkninger af Bob Dylan-sange. Entre for hele seminaret er 250 kroner, dog kun 100 kroner for studerende ved SDU og reduceret pris for gymnasieklasser. Tilmelding hos anaa@litcul.sdu.dk Læs mere på kortlink.dk/sdu/6vz3 Af Dan Hansen, dan@sdu.dk 6

7 Ved uafhængig test fra Center for Communication, Media and Information Technologies ved Back to co+høgh Slip sommeren med en lækker Acer mini-pc. Den lille, handy 11,6 Acer Aspire One har indbygget EazyInternet. Så er du altid online på Danmarks bedste mobile bredbånd. Helt uden USB-stick. Helt uden ledninger. Helt enkelt. Acer mini-pc 499,- Min. omk. 6 mdr.: kr.* Bedst i test 3 s mobile bredbånd Aalborg Universitet - august 2008 Acer Aspire One 7,2 Mbit/s. 384 Kbit/s kr. 499 kr. EazyInternet Download op til: Upload op til: Min.omk. 6 mdr.:** Abonnement/md. Typisk oplevet downloadhastighed : 2,0-5,5 Mbit/s. Frit forbrug i Danmark og på 3 s net i Sverige. * Prisen forudsætter samtidig oprettelse af EazyInternet Premium 299 kr. pr. md. med 6 mdr. binding. Abonnementsafgiften de første 6 mdr. er 499 kr., derefter 299 kr./md. De første 6 mdr. binder du dig til min.omk., som forudsætter tilmelding til BS. **Min.omk.: 6 mdr. á 499 kr. = kr. + Acer mini-pc 499 kr. + oprettelsesgebyr 99 kr. = kr. Ved manglende tilmelding til BS, vil der blive pålagt yderligere 100 kr. ved oprettelsen samt et fakturagebyr på 35 kr./md. Efter de 6 mdr. falder min.omk. til 299 kr./md. Kan du benytte sms-funktionen på EazyInternet, koster det 20 øre pr. sms. Tilbuddet gælder så længe varen findes på lager. Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer samt trykfejl. Køb Acer Aspire One her:

8 NYVIDEN September 2009 nr. 9 8

9 nr. 9 september 2009 NYVIDEN Mødet med lægen Patienten tænker anderledes, end lægen tror. Det skaber misforståelser mellem de to parter, viser ny forskning Den praktiserende læge bør overveje, om det er på tide at ændre rolle. Det tyder nemlig på, at han eller hun ofte fejlfortolker patientens behov, og at resultatet skaber unødvendig utryghed. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Heidi Bøgelund Frederiksen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet netop har afsluttet. Den fokuserer på forholdet mellem patienten og den praktiserende læge, og undervejs i sin forskning har Heidi Bøgelund Frederiksen blandt andet overværet en række konsultationer og efterfølgende interviewet patienterne om deres oplevelse. Mine resultater går imod den gængse opfattelse af, at man i dag kan sammenligne patienter med en slags moderne forbrugere, der er gode til at stille krav. Tværtimod viser det sig, at patienterne ofte er sårbare og handler irrationelt, fortæller Heidi Bøgelund Frederiksen og tilføjer: Derfor er det en misforståelse, når nogle læger nu tror, at de nærmest skal fungere som en slags coach, og at de undervejs i samtalen kan spørge patienten: Hvad tror du selv, at du fejler? Heidi Bøgelund Frederiksen har allerede fået sine resultater publiceret i flere fagtidsskrifter, og hun håber, at de kan være med til at give et mere nuanceret billede af den moderne patient. Problemstillingen ligger i, at den syge på den ene side forventer, at konsultationen skal foregå som en ligeværdig dialog mellem to parter. Men samtidig ønsker vedkommende, at lægen påtager sig ansvaret som eksperten, der tager stilling til, hvilken medicin og behandling, der skal sættes ind med. Det giver nye udfordringer, som lægen skal være bevidst om, siger hun. Patienter føler sig alene Ifølge SDU-forskeren er der sket en udvikling, hvor patienter generelt har fået flere rettigheder, og hvor sundhedsmyndighederne i stigende grad opfatter dem som ressourcestærke borgere, der kræver at blive hørt, og som har ret til at vælge selv. Et langt stykke er det jo også rigtig nok. I hvert fald er vi ikke nær så autoritetstro mere. Men det viser sig altså, at det er en misforståelse, når vi begynder at betragte patienterne som jævnbyrdige partnere i behandlingen, vurderer Heidi Bøgelund Frederiksen. Hun henviser til, at patienterne ganske vist har stort behov for at føle sig inddraget, men at lægen ofte overvurderer deres ønsker om at være med i selve beslutningerne. Det er her, at kundebegrebet kikser. Når du bliver syg, tænker du ikke rationelt som en køber, der skal vælge mellem to typer musik- Coach nej tak. Ekspert ja tak. Lægens rolle er under forandring. 9

10 NYVIDEN September 2009 nr. 9 dennes hænder. Udfordringen for lægen er derfor fortsat at informere mere, end man tidligere gjorde. Og samtidig turde træffe beslutningerne, siger Heidi Bøgelund Frederiksen og tilføjer: Når jeg spurgte patienterne, hvad der var vigtigt i samtalen, var svaret, at lægen skulle lytte og tage dem alvorligt. Men også turde være ekspert. Skiftede først læge efter 20 år Heidi Bøgelund Frederiksen har også undersøgt, hvad det betyder for patienten at have en fast praktiserende læge. Og her er svarene ikke så entydige, som man måske umiddelbart kunne tro. Ganske vist er det meget værdifuldt for alvorligt syge eller kroniske patienter at komme til den samme læge, fordi de føler sig mere sårbare. De knytter sig mere til en fast læge, og kendskabet giver dem tryghed. Men mange af de patienter, der henvender sig med mindre alvorlige problemer, har ikke noget imod at blive tilset af en læge, de ikke kender. Da jeg analyserede svarerne fra patienterne nærmere og sammenlignede deres kommentarer med dem, som netop ikke havde fast læge, viste det sig, at de fleste faktisk er enige om, at det er Når du bliver syg, tænker du ikke rationelt som en køber, der skal vælge mellem to typer musikanlæg. Heidi Bøgelund Frederiksen, etnolog anlæg. Her har du brug for, at lægen træffer beslutningerne, siger respekt og anerkendelse fra lægen, der betyder noget, fortæller Heidi Bøgelund Frederiksen, der er uddannet etnolog. Heidi Bøgelund Frederiksen. Hun tilføjer, at de utilfredse patienter i hendes undersøgelse giver Ifølge hende er det i selve dialogen mellem lægen og patienten, udtryk for at være ladt alene med en række valg. at tilfredsheden skabes. Derfor er det langt vigtigere, at lægen er Samtidig påpeger hun, at styrkeforholdet i en konsultation er nærværende og tager klientens udsagn alvorligt, end at de har meget komplekst. På den ene side vil parterne gerne gøre mødet kendt hinanden længe. jævnbyrdigt, men samtidig er der en Alligevel beholder mange deres læge i indbygget magtbalance, fordi patienten årevis, selv om de er utilfredse. En skiftede opsøger lægen og lægger sine problemer i først efter 20 år, og det skyldtes en tilfældighed, hvor hun var nødt til at opsøge en anden. Så fandt hun ud af, hvordan læger også kan være, siger Heidi Bøgelund Frederiksen og uddyber: Når mange alligevel ikke skifter læge, selv om de føler sig utilfredse, er det blandt andet fordi, de ikke har noget at sammenligne med. Men en del af forklaringen skal også findes i den kendsgerning, at vi ikke opfører os rationelt, når det handler om sygdom, og derfor agerer vi ikke som almindelige forbrugere. Desuden skaber det en vis tryghed at blive genkendt. Men hvis lægen ikke bruger den fordel aktivt, resulterer det i stedet i en frustration hos patienten, som det er vigtigt at være opmærksom på. Derfor må lægerne ikke tro, at deres patienter er tilfredse, blot fordi de har været hos dem i lang tid, siger Heidi Bøgelund Frederiksen. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 10

11 Din SU kan bringe dig længere, end du tror Som studerende kan du få op til 50% rabat på togrejser med et DSB WildCard år eller på SU? Køb dit DSB WildCard for kun 180 kr. og kom billigere til oplevelserne. Tjek dsb.dk/wildcard

12 NYVIDEN September 2009 nr. 9 Foto: Scanpix. 12 Colourbox

13 nr. 9 september 2009 NYVIDEN Lille indsats gavner også Både fedtprocent og blodtryk falder hos ansatte, der motionerer 20 minutter tre gange om ugen Motion bliver en del af hverdagen på stadig flere arbejdspladser, og ny dansk forskning viser, at fysisk aktivitet i arbejdstiden i høj grad kan gavne de ansatte. Blot 20 minutters motion tre gange om ugen har så mange målbare effekter på sundheden, at professor og forskningsleder Gisela Sjøgaard fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet kalder resultatet for banebrydende. Både blodtryk og fedtprocent er nemlig faldet hos deltagere, der gennem et år har deltaget i styrketræning eller andre former for motion i kun en time fordelt på 3X20 minutter om ugen. Projektet, som Gisela Sjøgaard har været projektleder for, fandt sted på en stor offentlig arbejdsplads, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne løses siddende ved skrivebordet og i mødelokalet. Stillesiddende arbejde giver ofte tilbagevendende smerter i ryg og nakke, og siden 1980 erne har 50 procent af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser handlet om besvær i bevægeapparatet især i ryg og nakke. Vi har derfor været interesseret i at få dokumenteret, om forskellige former for fysisk aktivitet i arbejdstiden kan afhjælpe smerterne, siger Gisela Sjøgaard. Sunde sideeffekter Og det kan de, viser undersøgelsen, som omfatter cirka 600 medarbejdere. Men derudover fandt forskerne en række sideeffekter, som nedsætter deltagernes risiko for at pådrages sig livsstilssygdomme. > Jagerpiloter har ondt i nakken Nakkesmerter rammer ikke kun ansatte, der tilbringer det meste af dagen bag et skrivebord. Også jagerpiloterne i det danske forsvar klager over nakkebesvær. Faktisk har 96 procent af dem tilkendegivet, at de i et vist omfang har problemer med nakken. F-16 piloterne er jo toptrænede og i fin fysisk form, men de udsættes under flyvningerne for særlige belastninger på grund af indretningen af flyene og de tunge hjelme med særligt udstyr, som de skal bære, fortæller Gisela Sjøgaard. Hendes forskningsenhed Fysiologi og Biomekanik har derfor indledt et samarbejde med forsvaret om at udvikle særligt tilrettelagte træningsprogrammer for piloterne. Vi kalder den form for træning for intelligent motion, fordi den skal tilpasses deltagernes individuelle behov. Der kan for eksempel være tale om styrkeøvelser, som skal forhindre nedslidning af de dele af kroppen, der udsættes for særlige belastninger, siger Gisela Sjøgaard. Hun fortæller, at der er stort behov for forskning i, hvilke træningsprogrammer der kan være godt for erhvervsgrupper med særlige fysiske belastninger. Derfor er hendes enhed også gået i gang med et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan motion i arbejdstiden kan gavne mennesker med fysisk belastende arbejde i industrien og byggebranchen. Af Bente Dalgaard bda@sdu.dk Foto: Scanpix 13

14 NYVIDEN September 2009 nr. 9 Vi kan altså påvise, at selv en forholdsvis lille indsats har effekt på sundheden og fedtfordelingen, siger Gisela Sjøgaard, som håber, at resultatet kan være med til at bane vejen for flere initiativer, der kan forbedre den fysiske form hos ansatte på de danske arbejdspladser. Vi tilbringer en stor del af vores liv på jobbet, så her formes mange af vores normer og holdninger. Derfor er arbejdspladsen et af de bedste angrebspunkter, hvis Det er en vigtig og motiverende faktor, at motionen foregår i arbejdstiden og ikke skal tilrettelægges før eller efter arbejdsdagen. Gisela Sjøgaard, professor Prøver, der er taget før, under og efter 1 års motion i arbejdstiden, Det er en vigtig og motiverende faktor, at motionen foregår i viser nemlig en nedgang i blodtrykket på seks millimeter kviksølv. arbejdstiden og ikke skal tilrettelægges før eller efter arbejdsdagen. Hvis der er tale om 20 minutters Det svarer til 25 procents mindre risiko for hjertekarsygdomme, og samtidig er deltagernes fedtprocent faldet med to procent. over at undgå aktiviteter, der får motion ad gangen, skal man også tænke deltagerne til at svede så meget, at de skal i bad, siger Gisela Sjøgaard. Hun peger på, at undersøgelsen jo netop viser, at den forholdsvis kortvarige og lettilgængelige motion for eksempel styrketræning med håndvægte har effekt på sundheden. Men vi kan også se, at det betyder noget for fremmødet til aktiviteterne, om der er en instruktør eller ej. Det ser ud til, at folk er mere tilbøjelige til at blive væk, vi vil have danskerne til at ændre livsstil og sundhedskultur. Se hvis der ikke er nogen i spidsen for de planlagte aktiviteter. Det er bare på frugtordningerne, som i løbet af få år har vundet indpas i derfor et område, som vi forsker yderligere i, siger Gisela Sjøgaard. både private og offentlige virksomheder. De er jo en kanonsucces, Af Bente Dalgaard bda@sdu.dk og jeg håber, at idræt kan blive den næste store succes inden for sundhedsfremme på arbejdspladsen, siger Gisela Sjøgaard. Arbejdstid ikke fritid I dag har mange firmaer og organisationer indrettet motionsrum til deres medarbejdere, men undersøgelsen viser, at der skal mere til at få inaktive medarbejdere til at lette sig fra skrivebordsstolen. ElisabEth Munksgaard FondEn STIPENDIER Fonden yder økonomisk støtte til studerende og yngre kandidater inden for fagene forhistorisk arkæologi, klassisk arkæologi, middelalderarkæologi og historie (fortrinsvis ældre historie). fakta Sundhedsfremme på arbejdspladsen Projektet Sundhedsfremme på arbejdspladsen er gennemført under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet), hvor Gisela Sjøgaard var ansat som professor frem til Dansk Firmaidrætsforbund og Institut for Idræt ved KU har deltaget i projektet, som omfatter 616 arbejdstagere. Motionen på arbejdspladsen foregik over et år i 2005, og siden har forskerne analyseret effekten og løbende publiceret resultaterne. Seneste artikel kan læses i augustnummeret af International Archives of Occupational and Environmental Health. der uddeles stipendier på normalt op til kr., fortrinsvist som dækning af udgifter i forbindelse med forskning (speciale- og ph.d.-studier i ovennævnte fag) publicering af forskningsresultater, herunder doktordisputatser studerendes og yngre kandidaters rejse- og studieophold, samt andre udgifter i forbindelse med forskning. der ydes kun støtte, såfremt det kan sandsynliggøres, at projektet i øvrigt er fuldfinansieret. der skal i ansøgningen vedlægges budget. ansøgninger uden budget vil ikke blive behandlet. søges publiceringsstøtte vedlægges faglig vurdering eller tilsagn om optagelse i tidsskrift eller serie. Ansøgninger sendes inden 1. oktober til: Museumsdirektøren, nationalmuseet, Frederiksholms kanal 12, 1220 københavn k. svar på ansøgninger udsendes d. 23. december. ansøgningsskema fås ved henvendelse til Museumsdirektørens kontor, tlf , eller ved opslag på nationalmuseets hjemmeside, (om nationalmuseet, bevillinger og fonde). håndskrevne ansøgninger modtages ikke. 14

15 Pensum to go, takeout noter og Google transportable. Forestil dig at have alverdens information, alle dine studienoter og din vejleders seneste ste mail med dig overalt. Med en minipc og Mobilt Bredbånd får du en optimal pakkeløsning, der kun vejer lige over 1 kg. Så kan du arbejde, tjekke mails og være på nettet, t, uanset hvor du be nder dig. Kig forbi en Telenor-butik og mød din nye studiekammerat. HP 2140 mini-pc Med Mobilt Bredbånd M Hastighed 1 Mbit/128 kbit 1,- * M * Min. pris første 6 mdr: 2.996,- Pris pr. måned i 6 mdr. 499,- Pris pr. måned efter 6 mdr. 199,- Normalpris ved separat køb 3.696,- Spar 700,- *Pc-pakke indeholder mini-pc og Mobilt Bredbånd M. Med Mobilt Bredbånd M får du 10 GB forbrug pr. md. Hastighed ved Turbo 3G-dækning er op til 1 Mbit/128 kbit, men kan variere afhængigt af omgivelserne og antallet af samtidige brugere. USB-modem koster 1 kr. Betaling via Betalingsservice er gratis. Vælger du at betale via regning, koster det 39 kr. pr. stk. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Google og Google-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

16 Spar 50% Business & Pleasure Børsen skriver om de vigtigste globale, nationale og lokale erhvervsnyheder. Og som abonnent på avisen har du samtidig adgang til Børsens store artikelarkiv på borsen.dk et sted, hvor du som studerende kan søge viden og inspiration gennem dit studie. Som supplement til de daglige erhvervsnyheder får du også det eksklusive Business magasin, der udkommer 9 gange om året. Pleasure er Børsens eksklusive livsstilsmagasin. Det får du sammen med avisen 16 gange om året, og her skriver vi om alt det, der forsøder tilværelsen såsom kultur, design, kunst, mode og gastronomi. Som studerende kan du få alt dette for kun 150 kr. pr. måned. Ring eller bestil på borsen.dk/nv Studieabonnement kan kun tegnes ved fremvisning af dokumentation på igangværende studie og med levering på privatadressen.betalingen skal tilmeldes PBS, ved første indbetaling. Der beregnes porto til udlandet.

17 sagt & skrevet Unge og biler I de sidste 60 år har bilen været en essentiel del af amerikanske ungdomsfilm. Den er et af de mest genkendelige og stærkeste symboler på frihed, som på mange måder er blevet lig med ungdom. Og når man fx ser unge danskere, som laver bilræs og pimper deres biler, så er det en kultur, de har fået ind igennem amerikanske film og hiphop-kulturen. Så man kan sige, at de fører traditionen videre på dansk grund. Thomas Ærvold Bjerre, adjunkt på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, i Klubværelset på P1 Besparelser rammer de svage Når du som kommunalpolitiker skal gennemføre besparelser, vil det absolut indgå i din beslutning, hvor meget ballade den gruppe du rammer, kan lave. Man vil være tilbøjelig til at gå efter dem, der ikke har et stærkt netværk bag sig. Poul Erik Mouritzen, professor på Institut for Statskundskab, til Politiken Grænsekontrol igen? Politikerne skal være meget varsomme på dette felt og nøje vurdere, om øget kontrol ved grænsen er et effektivt middel til at bekæmpe narko-, våben- og menneskesmugling, eller om det er ren aktivisme. Martin Klatt, lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, til Jydske Vestkysten Takt og tone Danskernes fokus på høflighed kommer af forvirring. Gennem flere generationer har unge brudt grænser og regler ned. De søger nu at genoprette et kodeks for, hvordan man egentlig opfører sig. Dominique Bouchet, professor på Institut for Marketing og Management, til Berlingske Tidende Bilen er et af de mest genkendelige og stærkeste symboler på frihed, som på mange måder er blevet lig med ungdom, mener adjunkt Thomas Ærvold Bjerre. Foto: Polfoto. Flere ældre under kniven I 1980 erne, hvor jeg blev uddannet læge, var det helt almindeligt at have aldersgrænser, så man ikke kunne få bestemte operationer, hvis man havde en vis alder. Men i dag er alder ikke det eneste kriterium. Det indgår selvfølgelig som faktor, men ikke nok til at diskvalificere på forhånd. Kaare Christensen, professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Kristeligt Dagblad Fedme blandt børn De alvorligste helbredskonsekvenser af overvægt er de følgesygdomme i form af diabetes, hjerteproblemer, blodpropper og så videre, som overvægtige har stærkt forøget risiko for. Men for det enkelte barn er de psykiske konsekvenser typisk de alvorligste. Det værste er, når man bliver mobbet eller holdt udenfor af kammeraterne. Så fylder det jo mindre for barnet, at det kan få en blodprop som voksen, Berit L. Heitmann, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken Burka i DK Det er fejlagtigt at hævde, at en burka er et undertrykkelsessymbol. Det er et bevidst religiøst tilvalg, som er en del af nogle muslimers identitetsprojekt, så derfor bør man ikke tage for givet, at det er undertrykkende, og at muslimske piger er mindre personligt autonome. Torben Rugberg Rasmussen, lektor på Center for Mellemøststudier, til Politiken Løn er tabu på jobbet En del virksomheder har, selvom det ikke er direkte hemmeligt at snakke om løn, en kultur, der siger, at det taler man ikke om, det er noget, man taler individuelt om med den enkelte arbejdstager. Og så lever vi i en harmoni- og konsensuskultur, hvor vi hellere taler om ligheder end om forskelle. Hele vores liv har vi været vant til, at alle har lige adgang til alt, og derfor kan det være svært at acceptere og tale om forskelle. Pernille Tanggaard Andersen, adjunkt på Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Magasinet Finans Lukkelov Forbrugerne ser det ikke som deres opgave at holde liv i små butikker. Det må de små butikker selv sørge for. Forbrugerne vil have frihedsgrader i deres handlemønstre, og derfor kommer vi heller ikke til at se tomme butikker om søndagen. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til Berlingske Tidende Redskab for regeringen De kan afprøve reformvilligheden i befolkningen. På den ene side er de udpeget af regeringen og dermed dens redskab. På den anden side er de ikke regeringen. Derfor kan de samme politikere hurtigt lægge afstand til kommissionens forslag og tanker, hvis de vurderer, at det vil være for politisk risikabelt at følge dem. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Institut for Statskundskab, om kommissioner til Jyllands-Posten 17

18 Kommunalvalg 09 Vinder landpolitikerne igen kampen om byrådspladserne? Og hvad sker der, når man lukker årige ind i stemmeboksene? Den 17. november skal vi igen til stemmeurnerne og sætte kryds ved de opstillede til landets 98 byråd. Som optakt sætter Ny Viden fokus på nogle af valgets spørgsmål og tendenser og præsenterer samtidig et panel af SDU-forskere, som beskæftiger sig med forhold inden for politik, valg og kommuner. 18 Scanpix kommunalvalg 09

19 nr. 9 september 2009 NYVIDEN Politikere fra byerne vinder magten tilbage Politikernes geografiske tilhørsforhold spillede en væsentlig rolle ved sidste valg. Denne gang vil der være mindre fokus på det, og det betyder fremgang for bypolitikere, forudser forsker Politikere fra landet er overrepræsenteret i de siddende byråd, men når de nyvalgte sætter sig til rette i landets 98 byrådssale til januar, vil politikere fra byerne have vundet det tabte tilbage. Forskere er normalt ikke glade for at komme med forudsigelser, som de senere kan hænges op på, men professor Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab på SDU, tør godt vove det ene øje. Ved sidste valg var der rigtig meget fokus på, hvor kandidaterne var fra, fordi der i de mindre kommuner var en bekymring for, at de ville blive hægtet af udviklingen, og at de store byer ville løbe med alle de kommunale arbejdspladser. Det fik folk i landkommunerne til at stemme på deres egne i en grad, så det endte med, at de fik flere valgt ind, end deres størrelse berettigede til. Men sådan går det ikke næste gang, mener Ulrik Kjær. Lokalpatriotiske stemmer I de kommuner, der er lagt sammen, fordeler befolkningen sig sådan, at 55 procent kommer fra den store af de gamle kommuner, mens 45 procent er fra de mindre af de gamle kommuner. Men valgresultatet betød, at byrådene fik den omvendte sammensætning. Det vil sige, at cirka 55 procent af politikerne kommer fra de små kommuner. For forskerne er det en klar indikation af, at det geografiske var et væsentligt tema i valgkampen, og det er også blevet bekræftet af flere undersøgelser fra SDU. Blandt andet har man spurgt borgerne i de 66 kommuner, der består af flere af de gamle kommuner, om, hvilke faktorer der var afgørende for deres kryds på stemmesedlen. Det viste sig, at der var markant flere i sammenlægningskommunerne, som gav udtryk for, at kandidaternes geografiske tilhørsforhold havde haft stor betydning. I de 32 kommuner, som ikke var blevet lagt sammen, svarede kun 17 procent, at geografien var vigtig, mens tallet var oppe på 38 procent i de sammenlagte kommuner. Ikke alene vælgerne, men også de lokale partiforeninger bevirkede, at landkommunerne endte med at blive godt repræsenteret i byrådene, fortæller Ulrik Kjær. Partiforeningerne var nemlig meget opmærksomme på, at man skulle sørge for at have navne på stemmesedlen fra de mindre kommuner. Både fordi der var stemmer i det, og fordi det kunne forebygge noget af den ballade, man kunne forudse, at sammenlægningerne ville give. Geografiske konflikter Ulrik Kjær er overbevist om, at det geografiske tema vil blive mindre ved dette valg. Ved valget for fire år siden var der rigtigt meget på spil, fordi man skulle til at opbygge de nye kommuner og tage stilling til hvor administrationen, skoler og institutioner skulle være. Men nu er de store linjer lagt, og derfor forventer jeg mindre opmærksomhed om det geografiske denne gang, siger han. Alligevel mener han, at det kan få væsentlig betydning for udviklingen i kommunerne, hvis bypolitikerne får flertallet: I de fleste kommuner er der fortsat en kamp om, hvor livet skal udspille sig. Alle ønsker, at aktiviteterne skal ligge i deres område, så de kommer ind i en positiv spiral med tilflyttere, forretninger, stigende huspriser og gode skoler til børnene. Her spiller kommunen en afgørende rolle, fordi den bestemmer placeringen af de offentlige arbejdspladser, og balancen kan ændre sig, hvis bypolitikerne løber med flertallet. Så vælgerne i de gamle landkommuner skal passe på ikke at slappe for meget af, for der er stadig mange vigtige beslutninger, som skal træffes, advarer Ulrik Kjær. Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk 19

20 kommunalvalg 09 Prøvevalg for unge er en lækkerbisken for forskerne 16- og 17-årige inviteres ind i stemmeboksene i mindst 27 kommuner, når der er valg til byrådene. Forskerne vil følge prøvevalgene tæt for at se, om de skærper de unges interesse for at stemme For første gang kan 16-årige gå hen og sætte deres eget kryds ved en af de kommunale kandidater, når sammensætningen af byrådene skal afgøres den 17. november. Selv om valget kun bliver gennemført i et sted mellem 27 og 37 kommuner, og stemmerne ingen indflydelse har på valget, bliver det fulgt med stor spænding af forskerne. Et af de store spørgsmål er, om stemmeprocenten på sigt går op eller ned, når de unge inddrages tidligere. Hvis modenhed og selvstændighed skal være kriterium, kan det i yderste konsekvens ramme gamle og senile og visse handicappede personer. Klaus Levinsen, valgforsker Klaus Levinsen mener, at der er mange gode grunde til at sætte valgretsalderen ned: De unge er siden 1978, hvor de 18- og 19-årige fik stemmeret, blevet mere veluddannede, de har let adgang til offentlig information og debat, de betaler skat og de kan straffes, fra de fylder 15 år. Samtidig er det at deltage i et valg motiverende for at engagere sig i samfundet, og det opdrager de unge til demokratiske normer, understreger han. Umiddelbart vil der være tale om en demokratisering, hvis man Argumenterne imod, synes han, vejer knapt så tungt: De unge ved giver stemmeret til de årige og dermed udvider det samlede ikke nok, de er ikke modne nok, de er lette at manipulere og de vælgerkorps, men man kan også frygte, at stemmeprocenten falder på sigt. Undersøgelser har nemlig vist, at en borgers deltagelse Der er mange problemer med de her argumenter. Hvis moden- vil have tendens til at springe mellem ekstremerne. i det første valg, efter han har fået stemmeret, er afgørende for, hed og selvstændighed skal være kriterium, kan det i yderste konsekvens ramme gamle og senile og visse handicappede personer. om han fortsætter med at være aktiv vælger, fortæller lektor Klaus Levinsen fra Institut for Statskundskab, som i mange år har Og argumentet om, at de unge stemmer på fløjene er rigtig dårligt. For det første er det forkert, fordi undersøgelser viser, at de forsket i unges engagement i politik. Hvis valgdeltagelsen er lavere hos de årige end hos de 18- unge ikke afviger særlig meget fra det øvrige vælgerkorps. For det årige, er der altså en risiko for, at flere unge aldrig kommer i gang andet kan man sige, at selv om de unge så fordelte sig på fløjene, med at bruge deres stemmeret. så burde det ikke diskvalificere dem fra at deltage i et demokratisk valg, siger Klaus Levinsen. Valgforskerne vil derfor gerne hen over nogle år sammenligne valgdeltagelsen i kommuner, der har haft prøvevalg med dem, der Selv om de 16-årige i nogle af landets kommuner nu får en forsmag på demokratiet, vil der ifølge hans vurdering gå flere år, ikke har, for at se hvordan det går med stemmeprocenten. At rundt regnet 30 kommuner denne gang vil byde de årige før det bliver alvor. Han forudser et længerevarende kommissionsarbejde og en langstrakt offentlig debat, inden et flertal i Folke- velkomne i stemmeboksen skyldes især påvirkningen fra det øvrige Europa. Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, det samme tinget er villige til at sætte et forslag til ændring af valgretsalderen til folkeafstemning. har syv tyske delstater gjort og emnet er på den politiske dagsorden i adskillige andre lande så som Norge, Sverige og Schweiz. Det Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk har fået Dansk Ungdoms Fællesråd til at presse på for, at vi afprøver noget tilsvarende herhjemme. 20