RISIKOLEDELSE I DET OFFENTLIGE DANMARK

Transkript

1 RISIKOLEDELSE I DET OFFENTLIGE DANMARK Rapport fra PRIMO-konferencen den 7. juni 2007 Velkommen til risikosamfundet PRIMOs formand Jesper Hjort forklarede i sin velkomst, at sigtet med konferencen var at gøre status over arbejdet med risikoledelse i de danske kommuner. Formanden noterede med stor tilfredshed, at flere statslige institutioner og styrelser var begyndt at vise interesse for PRIMOs arbejde med risikoledelse. Denne brede interesse blev understreget af, at konferencens åbning skete ved Indenrigsog Sundhedsministeriets departementschef Christian Schønau. Offentlig ledelse er risikoledelse Christian Schønau tog sit udgangspunkt i PRIMOs vejledning Risikoledelse en kommunal opgave. Han roste initiativet og publikationen for dens gennemarbejdede indhold og lagde vægt på, at principperne i risikoledelse kan bruges alle steder i det offentlige Danmark fra udviklingen af god offentlig ledelse til bedre kvalitet i den offentlige service. Risikoledelse er nødvendigt lige fra regeringens globaliseringsplan over kommunernes økonomiplanlægning til DSB s sommerkøreplan, sagde Christian Schønau og understregede samtidig, at håndtering og ledelse af risici langt fra er noget nyt for arbejdet i de politiske organisationer i den offentlige sektor: Den højeste form for risikoledelse i et ministerium er at vide, hvor det politiske flertal befinder sig, sagde han spøgende. Han understregede også vigtigheden af, at arbejdet med risici ikke skaber en negativ og reaktiv tilgang til problemløsning: At beskrive og kortlægge risici bør ikke være ensbetydende med at skyde alle forslag ned på forhånd, påpegede han. Det handler om en systematik, så man kan se sagen komme. Risikoledelse gør det lettere at være dristig på en kalkuleret måde, fastslog Christian Schønau. Christian Schønau fremhævede endvidere tre områder, hvor risikoledelse er afgørende i den offentlige sektor: 1. Ledelse: som værktøj til at få et systematisk blik på en organisation. 2. Nul-fejlskultur: som en modvægt og nuancering af nul-fejlskulturen. Schønau fremhævede, at det at undgå fejl ikke må ende i handlingslammelse. I stedet skal man lære af de fejl, der nødvendigvis vil ske. Han drog her en parallel til patientsikkerhedsområdet, hvor fejl systematisk bruges til at forebygge nye fejl. 3. Risikokommunikation: at man aktivt formidler til borgerne, hvad man har gjort og vil gøre ved et problem. Som eksempel nævnte han kommunalreformen, hvor man lang tid i forvejen begyndte at informere borgerne om de problemer, de ville støde på. Kender du risikotypen kriger, borger eller taber? Sociolog og forfatter Henrik Dahl lagde i veloplagt stil ud med at forklare, hvad risiko og politik har med hinanden at gøre. Ligesom politik fordeler goder, så fordeler den også onder. Derfor handler risikopolitik ifølge Dahl også om fordelingen af de uønskede ting i verden fra trafik til tilsætningsstoffer. Det er politik, der afgør, hvem der f.eks. skal have en motorvej i baghaven, eller hvad grænseværdien for nitrit i madvarer skal være. Men - udfordrede Dahl det vigtige, og det som mange af velfærdsstatens politikere har været dårlige til, er at forklare befolkningen, at ulykker sker. Vi kan ikke leve i et nul-fejlssamfund vi er nødt til at acceptere risici, understregede han. Dahl så et oplysningsprojekt i at få At beskrive og kortlægge risici bør ikke være ensbetydende med at skyde alle forslag ned på forhånd Christian Schønau CHRISTIAN SCHØNAU PRIMO konference

2 befolkningen til at anerkende og acceptere risici som vilkår. Dette problem handler for Dahl om den moralske holdning til risiko. Og den moralske holdning kan opdeles i tre idealtypiske indstillinger til risiko: 1. Krigermoralen, hvor sagen er vigtigere end livet. Man slås for det man tror på, og sætter sin ære ind på det. 2. Borgermoralen, hvor kompetencer er vigtigere end ære. Man skal undgå risici og ikke lade noget tab ramme, som kan undgås ved rettidig omhu. 3. Tabermoralen, som Dahl forbandt med velfærdssamfundets klientgørelse: For at blive anerkendt, skal man i princippet bare dokumentere, at man ikke kan noget! Så regner det ned over hovedet på en med penge fra de offentlige kasser, som han polemisk formulerede det. Vi kan ikke leve i et nul-fejlssamfund vi er nødt til at acceptere risici Henrik Dahl Men hvilken moral er så bedst, hvis risikosamfundet handler om at anerkende risici? Tabermoralen er meget urealistisk. Den siger: Jeg vil ha trafik, medicin, flyrejser og fredsbevarende operationer, men der skal være nul risiko forbundet hermed! Det er afgørende at slippe af med denne holdning både hos borgerne og i det politiske system, fortalte Dahl. Krigermoralen er ifølge Dahl heller ikke videre egnet til at håndtere risici. Den ender med en heroisk accept af tingenes tilstand. Og så var der kun en tilbage: Det vi har brug for, er saglig, kalkuleret borgermoral. En fornuftig, oplyst tilgang til risici, afsluttede han. Dialogisk terrorbekæmpelse Temaet for tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen var dialogisk terrorbekæmpelse. Eller hvordan dialog og partnerskaber kan være redskaber i risikohåndtering. Bonnichsen satte fokus på respekt og dialog som hovedingredienserne i vellykkede partnerskaber og understregede, at dialogisk terrorbekæmpelse har mange af de samme karakteristika som risikoledelse. Den handler om at kommunikere og gå i dialog med borgere og interessenter. Noget der er særligt vigtig for efterretningstjenesten, er netop gode samarbejdsrelationer med både interessenter og organisationer. I risikoledelse må nogen gå foran. Og når PET kan gøre det, så er jeg sikker på, at alle andre også kan Hans Jørgen Bonnichsen Ifølge Bonnichsen er PET i dag i dialog med alle aktører i samfundet såvel offentlige som private aktører i kontaktgrupper for kontraterrorisme. Herunder alle offentlige styrelser fra Finansstyrelsen til Banestyrelsen. Her forsøger man gennem dialog at skabe så stærkt et grundlag, at de sektoransvarlige selv kan træffe de relevante foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter, der passer til deres formål, forklarede han. Hans Jørgen Bonnichsen efterlyste i den sammenhæng PRIMO på listen over relevante kontaktgrupper og opfordrede PRIMO til at deltage. Han nævnte blandt andet, at denne dialog har resulteret i præventivt samarbejde med f.eks. Dansk Industri og KL om henholdsvis terror og vold mod kommunalpolitikere. Dialogen har præget PET s strategi i terrorbekæmpelse de sidste år, og Bonnichsen kom med en lang række eksempler i løbet af sit oplæg. Det bedste eksempel på PET s dialogiske terrorbekæmpelse er samarbejdet med den såkaldte imamgruppe: Initiativet er baseret på, at integration og sikkerhed er uløseligt forbundet. Det var en svær proces, og det var svært at overbevise de danske imamer, der var meget skeptiske til at begynde med skulle de hverves som spioner eller gøres til syndebukke? Men gradvist fik vi dem overbevist om det vigtige i en erkendelse af det fælles ansvar for sikkerhed, der måske i sidste ende vil kunne forhindre terrorhandlinger, fortalte Bonnichsen og tilføjede, at dæmonien ofte forsvinder, når parterne mødes ansigt til ansigt. Men samarbejdet var ifølge Bonnichsen aldrig kommet i stand, hvis ikke PET havde taget initiativet i risikoledelse. I risikoledelse kan man aldrig forvente, at interessenterne selv gør det. Nogen må gå foran og når PET kan gøre det, så er jeg sikker på, at alle kan det, pointerede han. HANS JØRGEN BONNICHSEN BJARKE INGELS HENRIK DAHL PRIMO konference

3 Risiko som mulighed i dansk arkitektur Arkitekten Bjarke Ingels oplæg var præget af en dynamisk og kreativ energi, som også karakteriserer tegnestue BIGs projekter. Ingels illustrerede med en perlerække af projektforslag, hvor begrænsninger i byrummet eller omgivelserne - i mange tilfælde simpelthen er starten på hans kreative proces. En forurenet byggegrund giver Ingels inspiration til en kæmpe overdækket plads, der samtidig sparer udgifter til oprydning. Eller projektet Mountain Dwellings, hvor et parkeringshus danner fundament for en række højtliggende boliger en katedral for privatbilismen, som han ironiske betegnede det. Københavns højdeskræk og fravær af højhuse har Ingels set som en åbenbar mulighed for at udvikle nye højhuskoncepter. Lysten til at gennemføre og udvikle kreative løsninger fordrer god risikokommunikation Bjarke Ingels Bjarke Ingels arbejde med Kløvermarks-projektet var et fantastisk eksempel på, at begrænsninger fra omgivelser og borgere kan resultere i en løsning, der bevarer et af Københavns grønne områder, samtidig med at der skabes boliger. Inspirationen til den lukkede gårdkonstruktion kom blandt andet fra Kay Fiskers berømte karrebyggeri Hornbækhus, og en af sidegevinsterne var ifølge Ingels at slippe af med vind, der generer anlæggets boldspillere. Projektet har trods de gode ideer været omgivet af et sandt mediestormvejr, og Ingels illustrerede, at lysten til at gennemføre og udvikle kreative løsninger også fordrer god risikokommunikation. BIG har som de første iværksat en underskriftindsamling for Kløvermarks-projektet! at der generelt i samfundet bliver mere fritid flere på overførselsindkomst og færre arbejdstimer at beskatte. Den situation indebærer en række risici særligt for kommunerne, hvis finansiering afhænger af skatter. Kommunerne er samtidig de første til at møde det øgede forventningspres i forhold til serviceydelser. Mest markant står kommunerne og den offentlige sektor foran en enorm udskiftning i arbejdsstyrken: godt 30 procent af de offentlige ansatte bliver pensioneret i løbet af de næste 20 år. Det store problem for kommunerne er, at de får svært ved at rekruttere de bedste medarbejdere i en situation, hvor arbejdsstyrken generelt er på skrump. Et spørgsmål fra salen afslørede, at man allerede oplever de problemer mange steder i kommunerne, men at man savnede løsningsforslag. Dem kunne Torben M. Andersen ikke helt levere, men han slog fast, at selv om man synes, at det ser slemt ud nu, så bliver det faktisk værre! Lidt flere konkrete anbefalinger fik kommunerne af chefkonsulent i KL Søren Sønderby senere på konferencedagen. Temaet for hans oplæg var også økonomiske risici. Baggrunden er, at strukturreformen har bragt en række ubekendte som ændret opgaveansvar, servicetilpasning og en ny udligningsreform. Det er vigtigt at have strategier i forhold til kommunens risici. Og det er vigtigt at erkende, at nogle risici er uundgåelige. Søren Sønderby Fremtidens velfærd og økonomiske risici Forhenværende overvismand professor Torben M. Andersen leverede en veloplagt analyse af de udfordringer, som fremtidens velfærdssamfund, og ikke mindst de danske kommuner, står over for. Det er Danmarks demografiske sammensætninger, der er hovedårsagen til, at samfundet over de næste 20 år kommer til at stå over for en række udfordringer, når det gælder serviceydelsernes finansieringsgrundlag og muligheden for at tiltrække medarbejdere, der kan udfylde pleje- og velfærdssektorens funktioner. Denne demografiske forskydning medfører det, som Torben M. Andersen betegnede som et velfærdsdilemma, hvor kravene til den offentlige velfærdsservice vil ændre sig, uden at skatteindtægterne følger med. Særligt på sundhedsområdet, hvor nye behandlingsmuligheder vil øge borgernes servicekrav. Det skal ses i sammenhæng med, at der bliver mindre arbejdstid pga. stigende velstand. Det betyder, Det er vigtigt at have strategier i forhold til kommunens risici. Og det er vigtigt at erkende, at nogle risici er uundgåelige. Søren Sønderby TORBEN M. ANDERSEN PRIMO konference

4 For at imødegå de risici, har KL udviklet en temaguide med fokus på risiko i kommunernes økonomi. Den indeholder 10 centrale anbefalinger, hvor den første anbefaling simpelthen lyder: Lav en risikoanalyse!. Den skal ifølge Søren Sønderby indeholde en risikoprofil, der forholder sig til politisk villighed, størrelsen af kassebeholdning og muligheder for merindtægter. Sønderby fremhævede også vigtigheden af at have strategier i forhold til kommunens risici, der både gik på reduktion og accept. Nogle risici er som også Henrik Dahl fremhævede uundgåelige. Kommunal risikoledelse Resten af dagen fokuserede mere målrettet på de kommunale erfaringer med risikoledelse: hvor bliver det brugt og hvordan? Svend Tychsen fra redaktionsgruppen bag PRIMOs vejledning Risikoledelse en kommunal opgave lagde ud med en gennemgang af vejledningens anbefalinger og relaterede disse til formiddagens indlæg. Han slog, med henvisning til Schønaus oplæg, fast, at risikoledelse er noget, som alle i det kommunale Danmark udøver, men at mere formaliseret risikoledelse kan betyde en systematisk og effektiv håndtering af mange problemer. Han understregede også, at det offentlige er for dårlige til at lave risikoledelse, når man sammenligner med private selskaber. Det var i sig selv et paradoks, at kommunerne aktivt kunne interessere sig for risikofaktorer, når man overtog nye opgaver eller udliciterede til private. Men i dagligdagen var denne indfaldsvinkel ofte fraværende. Tychsen efterlyste, at de danske kommuner i sine beslutningsoplæg begynder at indskrive risici og muligheder, sådan som man kender det fra bl.a. Sverige. Fra Københavns Kommune fortalte direktør Bjarne Winge, at risikoledelse er en vigtig del af kommunens ledelse: Risikoledelse er valgt strategisk for at minimere og begrænse risikoen for uønskede hændelser, forklarede Winge og gennemgik tre områder i København, hvor risikoledelse spiller en stor rolle: beredskab, økonomi og ledelse. I en erkendelse af, at risikoen for en beredskabsmæssige krise er stor i landets hovedstad, fortalte Winge, at beredskabet var blevet knyttet tæt til overborgmesterens kontor. Men risikoledelse spillede også en stor rolle i forhold til budget- og økonomiplanlægning samt til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Formålet var at nedbringe personaleomsætningen og øge antallet af kvalificerede ansøgere til stillinger. Det skulle blandt andet ske med bedre ledelse, kompetenceudvikling, personalegoder, afbureaukratisering og branding. Ledelse med livrem og seler. Sådan betegnede sekretariatschef i Holstebro Hanne Rahbek kommunes version af risikoledelse. Holstebro Kommune er en af de danske organisationer, der har længst erfaring med risikoledelse. Rahbek fortalte, at Holstebro har arbejdet med risikoledelse i 10 år: Arbejdet med risikoledelse har udviklet sig meget pragmatisk. Det er begyndt med eksisterende og relevante projekter. Holstebros arbejde med risikoledelse udsprang af, at kommunen på forsikringsområdet begyndte at tage en højere grad af egen risiko. Kunsten har med andre ord været at flytte fokus fra forsikring til sikring. Hanne Rahbek nævnte, at kommunen meget målrettet har brugt risikoledelse i forhold til en række risici blandt andet en mentorordning for at minimere frafald på ungdomsuddannelser. Kommunens arbejde med risikoledelse tager udgangspunkt i en vedtaget risikopolitik, og risikostyring er i dag en integreret del i kommunens lederuddannelser. Odense Kommunes stadsdirektør Jørgen Clausens oplæg var et godt eksempel på, hvordan risikoledelse kan tænkes ind i hele den kommunale organisation fra sundhedsforebyggelse til beredskab og økonomi. Clausen berettede om direktørgruppens strategiske arbejde med risici og muligheder på HR-området, og hvordan ledelsen i de kommende år vil have et særligt fokus på udvikling, samarbejde og effektivitet i organisationen. Man mærkede, at det holistiske perspektiv af risikoledelse i Odense bruges til at reducere omfanget af arbejdsulykker og fremme sundheden på kommunens arbejdspladser både ud fra et klassisk risikohåndteringsperspektiv og i kommunens overordnede strategi for bedre rekruttering. Djævlens advokat Den sidste del af konferencen var helliget forholdet mellem kodeks for offentlig ledelse og risikoledelse. Henrik Hassenkam fra Forum for Offentlig Topledelse forsøgte at se på, hvor risikoledelse kunne passe ind i kodeks for offentlige topledere. Hassenkam konkluderede provokerende, at risikoledelse ikke var en eksplicit del af kodeks ni anbefalinger og heller ikke skulle være det. Årsagen var ifølge Hassenkam, at kodeks handler om, hvordan den enkelte leder kan udøve god ledelse og udvikle sig fagligt og personligt. Dette udsagn førte til en spændende debat med salen: er risikoledelse bare en management-filosofi eller et mere overgribende perspektiv? Også kommunaldirektør i Roskilde Kommune Henrik Kolind der med kort varsel havde erstattet Peter Gorm Hansen fra KL - havde gjort sig overvejelser omkring risikoledelses placering, og han bakkede overordnet op om Hassenkams synspunkter. PRIMOs formand Jesper Hjort kunne konkludere, at diskussionen om risikoledelse ikke ender her, den kommer uden tvivl til at fortsætte i mange andre sammenhænge. Men at dømme efter de andre oplægsholdere herunder særligt Christian Schønau, virker det langt fra som om, at offentlige ledere vil være foruden det perspektiv på risiko og ledelse, som risikoledelse giver. Præsentationer fra dagen kan hentes på PRIMO konference

5 PUBLIC RISK MANAGEMENT ORGANISATION PRIMO Danmark er stiftet på initiativ af den danske Kommunaldirektørforening i maj 2005 og er en del af den europæiske forening PRIMO Europe. PRIMO Danmarks mål er at yde beslutningsstøtte til kommunerne ved at udbrede kendskabet til god offentlig risikoledelse og udvikle metoder og værktøjer til identificering og håndtering af kritiske risici i kommunerne. Foreningen tæller topledere og specialister fra flertallet af de danske kommuner og regioner. PRIMO udgiver månedsmagasinet Risikoledelse, forestår projekter og afholder løbende seminarer og kurser i risk management. I starten af 2007 udsendte PRIMO vejledningen Risikoledelse en kommunal opgave. Den er blevet til i et samarbejde mellem ledere og specialister fra en lang række PRIMO-kommuner og private virksomheder. Bestil vejledningen online på Besøg vores hjemmeside eller kontakt sekretariatet på admin@primodanmark.dk eller telefon PRIMOs PARTNERE DAI GRUPPEN A/S Arkitekter MAA Ingeniører FRI Bygherrerådgivere PRIMO Danmark Krumtappen Valby Telefon (+45) Fax (+45) admin@primodanmark.dk PRIMO konference