Arbejdsgruppens handlingsplan»»»
|
|
- Cecilie Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler som grønne regnskaber, således at virksomhederne får blik for og incitament til at forbedre egen indsats for eksempel ved at Miljø- og Energiministeriets og Erhvervsministeriets tiltag i denne forbindelse målrettes og styrkes med dette for øje og ved at erhvervs- og brancheorganisationer indtager eller bringes til at indtage en mere aktiv rolle i disse læreprocesser ved at give nogle mere klare politiske udmeldinger om den fremtidige strategi på miljøområdet, herunder kemikalieområdet, således at virksomhederne har mulighed for at indrette sig herefter ved at etablere mere fremtidsrettede virkemidler (samarbejdsformer), som kan bringe virksomhederne til at formulere, hvor de vil være miljømæssigt (også hvad angår brugen af kemikalier) om 10, 15 og 20 år At fremme ledelses- og organisationsudviklingen i virksomhederne, således at miljø ikke udelukkende behandles som et teknisk styringsanliggende foruden at være et indsatsområde i regi af branche- og erhvervsorganisationerne bør det indgå som et element i virksomhedernes uddannelses- og efteruddannelsesplaner At indarbejde miljøhensyn i de øvrige politikområder, og derved udnytte denne såkaldte sektorintegration i forhold til virksomhedernes miljøadfærd, herunder kemikalieforbrug. Industriens miljøadfærd påvirkes af en lang række andre politikker
2 Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats end lige miljøpolitikken. Disse politikker - i lighed med miljøpolitikken - påvirker virksomhedernes økonomiske rammebetingelser. Det er imidlertid i dag uklart hvorledes de forskellige politikker spiller sammen, eller om de udfra en miljømæssig betragtning modarbejder hinanden. integration kunne til en start ske mellem miljø- og arbejdsmiljøområdet. F.eks. vil en indsats over for kemikalieforbruget med fordel kunne understøttes af eksempelvis unødvendigheds- og substitutionsprincipperne, som er kendt fra Arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljøloven sigter mod at unødvendig påvirkning skal undgås og giver mulighed for at påbud kan uddeles på den baggrund. At virkemidler i langt højere grad end i dag målrettes miljømål f.eks. i forhold til virksomheders kemikalieforbrug, som kan ske bl.a. i amternes og kommunernes godkendelses- og tilsynsarbejde over for miljøtunge virksomheder, i ordningen med grønne regnskaber, i miljøledelsesordninger etc. Disse virkemidler er eksempler på at virksomhedernes kemikalieforbrug ikke indgår eksplicit. At give virksomhederne et øget ansvar for at minimere de negative virkninger af deres produktion eller af deres produkter. En forudsætning for f.eks. at reducere kemikalieforbruget er en øget vægtning af producenters, importørers, grossisters ansvar for deres og deres kunders miljøbelastning. Øget vægtning af ansvar kan ske ved: en øget brug af markedsorienterede virkemidler som f.eks. afgifter og tilskud vel at mærke målrettet i forhold til konkrete kemikalier og miljømål, f.eks. ved at lægge afgifter på skadelige og uønskede kemiske stoffer eller på de produkter, der indeholder disse stoffer etablering af en klarere sammenhæng mellem de overordnede miljøpolitiske målsætninger og de områder, der pålægges grønne afgifter at arbejde henimod at kemikalier skal miljøvurderes af virksomheden inden de tages i brug, således at dokumentationskravene stilles til dem, der må formodes at være tættest på de relevante og nødvendige informationer, nemlig virksomhederne
3 at der indføres krav om en forhåndsgodkendelse af nye kemikalier efter år 2010 på niveau med de krav, der eksisterer for medicin, pesticider etc. større offentlighed positiv (ved prisuddelinger) såvel som negativ (ved dårlig omtale i medierne) omkring virksomhedernes kemikalieforbrug igangsættelse af udredningsarbejder, der undersøger miljøeffekten af de mange miljøtiltag, som iværksættes i virksomhedernes regi. Den konkrete miljøeffekt af f.eks. miljøledelse kendes ikke, ej heller effekt i forhold til kemikalieforbrug der bør opstilles mere specifikke målsætninger for miljøledelse, både på kort og på lang sigt - krav der eventuelt kan formuleres branchevist. I relation til miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer kan der for eksempel stilles krav til de miljøledelsescertificerede virksomheder om, at stofferne på listen over uønskede kemiske stoffer bør udfases inden for en specificeret tidshorisont en øget satsning på dialog- og udviklingsfora, som f.eks. produktpanelerne, men som bringer flere af markedets aktører sammen i udviklingsøjemed. Dette kan ske i Miljø- og Energiministeriets regi, men også i regionalt eller lokalt regi. I sidstnævnte tilfælde må de lokale erhvervsorganisationer og myndigheder være den udfarende kraft etablering af miljørelaterede bruger-producent relationer kan/bør også ske i regi af brancheforeningerne etablering af udviklingsselskaber, der rummer flere led i en produktkæde et øget samarbejde om udvikling af kommercielle miljørelaterede produkter/processer ved hjælp af udviklingskontrakter eller lignende. Der er fortsat behov for en styrkelse af den eksisterende indsats på området. Lige såvel som der er behov for at der stilles risikovillig kapital til rådighed for de virksomheder, der tør prøve noget nyt og mere miljøvenligt ❷ Forbedre virksomhedernes kommunikation med andre om det grønne i deres produkter og processer ved: Udvikling af krav og standarder for information og informationsudveksling, f.eks. i leverandørdatablade, således at informationens troværdighed øges dette er hidtil primært sket i industriorganisationernes regi, men den
4 Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats offentlige indsats på dette område bør styrkes, f.eks. ved at der stilles krav i de grønne regnskaber om at virksomhederne skal kunne redegøre for hvorledes de får de nødvendige miljømæssige informationer fra deres leverandører Udvikling af branche-specifikke data- og produktregistre over substitutionsmuligheder, miljøvenlige produkter m.v. hidtil har den største indsats på dette området være inden for brancheforeningerne (med støtte fra forskellige tilskudsordninger i Miljø- og Energi- og Erhvervsministeriets regi). Denne indsats bør fortsætte og udvides til også at omfatte brancher underlagt andre ressort-ministerier etablere en erfaringsopsamling på tværs af brancher i forhold til renere teknologi-indsatsen, hvilket ikke hidtil er sket vidensinstitutionerne (herunder også GTS-institutterne) må kunne spille en mere aktiv rolle i tilvejebringelse og spredning af disse dataregistre til især de mindre virksomheder miljøorganisationerne bør aktiveres i frembringelsen af data til alternativerne til de eksisterende kemikalieholdige produkter At understøtte virksomhedernes markedsføringsindsats således, at det grønne får en mere fremtrædende plads og/eller afstemmes i forhold til kundernes opfattelse af hvorfor det grønne er interessant mærkning synes at være et oplagt middel at bruge i visse sammenhænge. brancheorganisationer kunne f.eks. tage initiativ til at deres medlemsvirksomheder blev bedre til sælge det grønne i deres produkter i kraft af et samarbejde med reklame- og kommunikationsvirksomhederne. igangsættelse af udredningsaktiviteter i Miljø- og Energiministeriets og Erhvervsministeriets regi om, hvorledes man kan forvente at miljøbudskaber (fra virksomheder såvel som fra det offentlige) vil blive modtaget af borgerne fremover markedet er på ingen måde givet. Der savnes indspil fra erhvervsorganisationerne for, hvorledes miljø kan blive et aktiv for deres medlemsvirksomheder fremover, f.eks. ved en øget indsigt i hvorledes og under hvilke betingelser, det er muligt at sælge det miljøvenlige varer og tjenesteydelser
5 ❸ Beskytte virksomhedernes investeringer ved: At udvikle værktøjer/metoder, der kan tilvejebringe information til virksomhedernes interessenter uden at afsløre fabrikshemmeligheder udvikling og etablering af offentligt tilgængelige kemikalie- og forureningsregistre, der kan tilgodese borgernes right to know (jvf. Århuskonventionen) uden at komprimentere virksomhedernes behov for at beskytte deres investeringer indskærpe patentering af miljøinnovationer. Industriens organisationer må arbejde for fremme af patenteringsformer, der ikke virker blokerende for innovationsprocesserne fremfor at en køber angiver hvilke konkrete stoffer, der er ønskede eller uønskede, kan en mere hensigtsmæssig måde være at angive hvilke kemiske egenskaber, der er ønskede/uønskede. På den måde kan det sikres at forbruget af uønskede kemikalier reduceres uden at virksomhedernes fabrikshemmeligheder nødvendigvis bliver afsløret. ❹ Udvikling af en grøn industri fordrer også udvikling af en miljømæssigt avanceret efterspørgsel. Dette kan ske ved, at: I forhold til f.eks. at reducere samfundets kemikalieforbrug indebærer dette på efterspørgselssiden at øge gennemsigtigheden på markedet, således at markedet kan bringes til at fungere på mere miljøvenlige præmisser. Gennemsigtigheden på markedet kan øges ved: at virksomhedernes interessenter, heriblandt forbrugerne, er i en sådan position at de kan stille kvalificerede krav til virksomhedernes miljøpræstation. Og at interessenterne sættes i stand til benchmarke, dvs. sammenligne, virksomhederne. Dette taler for en øget anvendelse af informative virkemidler som f.eks. right to know - type ordninger jvf. Århus-konventionen at de eksisterende mærkningsordninger forbedres og der eksperimenteres med nye mærkningsordninger i forbindelse med mærkning af virksomheder og af de produktionskæder, som virksomhederne indgår i at undersøge nøjere hvordan mærkningsidéen kan anvendes på virksomhedsniveau, således at virksomheden ad denne vej kan signalere til omverdenen, at den producerer med f.eks. færrest
6 Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats mulige uønskede stoffer. En miljømærkning af virksomheder kunne tænkes opbygget på samme måde som det kommende arbejdsmiljømærke - dvs. ved at være baseret på et antal kriterier at Miljø- og Energiministeriet arbejder videre på at opstille miljøvaredeklarationer, således at gennemsigtigheden i produktionskæden øges en offentliggørelse af virksomheders og branchers nøgletal for økoeffektivitet og kemikalieforbrug offentlige databaser over miljøvenlige produkter og substitutionsmuligheder for uønskede stoffer En målrettet udvikling og brug af en offentlig, grøn indkøbspolitik, dvs. at staten handler mere miljømæssig bevidst: kemikalieindhold og forbrug samt listen over uønskede stoffer skal indgå som et kritierium i de offentlige indkøb, herunder ved udbud og licitation vejledningsindsatsen skal forbedres de centrale indkøbsfunktioner, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, skal oprustes på denne front kontraktformerne skal undersøges for, om de understøtte/hæmmer det offentlige, grønne indkøb øko-effektivitet skal indgå i kravspecifikationerne ved offentlige udbud og licitationer og offentliggøres. Og det bør overvejes hvordan den hidtidige hemmeligholdelse i forbindelse med udbud og licitationer kan bringes i overensstemmelse med Århuskonventionens mål om borgernes indsigt i miljøoplysninger Fremtidige efterspørgselsmuligheder skal undersøges ved etablering af et industrielt eller erhvervsmæssigt forum, der kan stimulere virksomhederne til ikke alene at optimere eksisterende produkter og processer udfra miljømæssige hensyn, men også til at udvikle helt nye produkter og processer. Dette vil f.eks. kunne føre til at forbruget af kemikalier reduceres eller helt undgås Miljø- og Energiministeriet styrker arbejdet med produktpaneler og andre samarbejdsfora mellem brugere og producenter med henblik på at identificere latente behov og fremtidige grønne produkter Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet arbejder med udvikling af center- og udviklingskontrakter, således at disse omfatter udviklingen af grønne produkter
7 Erhvervsministeriet yder tilskud til oprettelse af andre former for udviklingsmiljøer således at disse kan rumme flere led i en produktionskæde
Grøn kompetenceudvikling
Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015
NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereUdbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereBekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019
Læs mereIndustriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats
Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats Udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe under Teknologirådet: Jan Toft Rasmussen Jesper Raad Petersen Kim Christiansen
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereEn kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen
En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige
Læs mereRetningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune
Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4
Læs mereIndkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1
Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereIndkøbspolitik i Varde Kommune
Indkøbspolitik i Varde Kommune Indkøbspolitikken Varde Kommunes indkøbspolitik udgør de overordnede rammer for indkøb i Varde Kommune. Politikken er vedtaget af Byrådet. Indkøbspolitikken gælder for alle
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb
Læs mereErhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik
Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereINDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereCSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...
CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...
Læs mereBilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereIndkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen
Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen 2011-2014 Indledning Indkøbspolitikken for Københavns Kommune 2011-2014; Fælles indkøb mere velfærd, fastlægger de overordnede målsætninger og principper
Læs mereIDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.
IDÉ- KATALOG 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. Side 1 Konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE, afholdt den 5. december 2018,
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereGrønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb
11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige
Læs mereForord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
Læs mere- Deltagervilkår. Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter. Kolding Erhvervsråd 4. maj 2004, side 1
Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter - Deltagervilkår Ole Stig Nissen Udviklingschef Kolding Erhvervsudvikling 4. maj 2004, side 1 Kompetencecenterets formål er at styrke den rustfri stålindustris
Læs mereIndkøbspolitik. Udkast
Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver
Læs mereMittarfeqarfiit Indkøbspolitik
Mittarfeqarfiit Indkøbspolitik Udarbejdet af Martin B. Nielsen 1 Indholdsfortegelse: 1. Baggrund 3 2. Overordnet holdning 3 3. Definition på indkøb 3 4. Indkøbspolitikkens omfang 3 5. Mittarfeqarfiits
Læs mereForebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet
Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at
Læs mereCenter for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.
NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereROSKILDE GOLFKLUB - POTENTIALET I FN S VERDENSMÅL #8. Marie Torp Dandanel & Jacob Thorn Cabi, 3. oktober 2019
ROSKILDE GOLFKLUB - POTENTIALET I FN S VERDENSMÅL #8 Marie Torp Dandanel & Jacob Thorn Cabi, 3. oktober 2019 DAGENS PROGRAM Dagens program 8.30-8.45 Tjek in, netværk og morgenkaffe 8.45-9.15 Velkomst og
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereRØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK
7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereI dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVejledning til faggrupper
Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud
Læs mereSeptember 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler
September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereEU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation
REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH
Læs mereVi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed
Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles
Læs mereRedegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2019
Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2019 Følg eller forklar erne princippet Følg eller forklar -princippet. Forventningen er, at selskabet hvert år redegør for arbejdet med god selskabsledelse
Læs mereQuinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994
Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereMiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.
Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og
Læs mereANSØGNING VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR
Side 1 ANSØGNING OG VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR (virksomhedens navn, adresse og telefonnummer) UDARBEJDET DEN: (dato) Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Virksomhedens idégrundlag 3. Virksomhedens
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs merePrisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver
Læs mereIntroduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller
Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereLidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te
Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te På vej mod i morgen 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare- og ernæringssikkerhed
Læs mereLovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014
Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet
Læs mereRegionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:
N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale
Læs mereMiljøledelse på Campingpladser
Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om INITIATIVER I VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE af 18. april 2018 1 Initiativer i vækstplan
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGenforhandling af energisparaftalen
Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereFREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020. Kemikaliedag. 11. november Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet
Kemikaliedag 11. november Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet Medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på virksomhederne ved
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereRammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til BR Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder Indledning På baggrund Enhedslistens protokolbemærkning på ØU s møde den 23.
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereStøttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger
Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereRedegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2018
Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2018 Følg eller forklar Anbefalingerne følger princippet Følg eller forklar -princippet. Forventningen er, at selskabet hvert år redegør for arbejdet
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereRegion Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer
Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som
Læs mereUdviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.
Udviklingsplan for KomUdbud 2016-2019 I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplanen skal opfattes som en ramme, der beskriver, hvordan visionen for KomUdbud
Læs mereVedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden
20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at
Læs mereKRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032
KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen
Læs mere