University of Copenhagen
|
|
- Astrid Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 University of Copenhagen Aktivering en god idé? Effekt og omkostninger forbundet med Aktivering Ivan Erik Kragh 6. november 2013 Resumé Notatets konklusion er en sammenfatning af hhv. Torben Tranæs og Rigsrevisionens konklusioner: Når det direkte angår den beskæftigelsesskabende side af sagen, tyder de seneste effektmålinger på, at den aktive arbejdsmarkedspolitik i sin praktiserede form har udviklet sig til et meget dyrt eksperiment. De sidste mia. kr., som bruges på de fleste programtyper, er langt fra at tjene sig hjem samfundsøkonomisk set. Dette er navnlig bekymrende, når de programmer, der ser ud til at have den største effekt, er dem, som er bedst til at få de ledige til ikke at deltage i programmet, den såkaldte motivationseffekt. Beregningerne viste at den ekstra beskæftigelse skulle være til årslønninger på godt 1,3 mio. kr. (1,319), før det samfundsøkonomisk hviler i sig selv. Rigsrevisionens effektundersøgelse viser, at aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke bragte dem i beskæftigelse. Effekten af aktivering var således negativ både på selvforsørgelsesgrad og på beskæftigelsesgrad, dvs. at de aktiverede kom i selvforsørgelse eller beskæftigelse en mindre del af tiden end de ikke-aktiverede i perioden
2 INDHOLD INDHOLD Indhold 1 Introduktion 2 2 Aktiveringsudgifter i OECD 3 3 Prisen pr. Aktiverede 3 4 Samfundsøkonomisk cost-benefit vurdering 5 5 De første milliarder tjener sig formentlig hjem 6 6 Effektmål 7 7 Litteraturliste 8 A Arbejdsmarkedspolitik i Danmark, Norge og Sverige 9 B Effekten af aktivering 10 C Socioøkonomiske baggrundskarakteristika 12 1
3 1 INTRODUKTION 1 Introduktion Denne beretning er en sammenfatning af resultaterne fra hhv. (Tranæs: Hvorfor Aktivering) og (Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne), og omhandler om, hvorvidt aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 1 har en positiv beskæftigelseseffekt. Undersøgelse omfatter aktiveringseffekten i perioden Dernæst vil der blive fortaget en cost-benefit vurdering af hvor meget den gennemsnitlige årsløn skal være for at de, som kommer i beskæftigelse som følge af aktiveringsindsatsen kan holde aktiveringsindsatsen udgiftsneutral. I 2012 var det danske aktiveringsbudget på omkring 16 mia. kr.,og i årene før lå udgifterne på samme niveau (15-16 mia. kr.), hvilket rundt regnet svarer til knap 1% af BNP. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Begrebet aktiv arbejdsmarkedspolitik dækker over de aktiviteter, som jobcentre udfører i forhold til de ledige. Det drejer sig om tilbagevendende rådighedssamtaler, offentlig og privat tidsbegrænset ansættelse i praktik eller med løntilskud, samt om vejledning og uddannelse, hvad enten der er tale om korte vejlednings- og afklaringsforløb eller om længere forløb fx ordinære uddannelser. Overordnet set er der to mål med den aktive arbejdsmarkedspolitik: Det ene er, at de lediges rådighed skal testes. Det andet er, at det skal bidrage til et mere effektivt arbejdsudbud via uddannelsesløft, hjælp til at afdække aktuelle jobmuligheder og motivering af ledige til intensiveret jobsøgning. 1 Er "personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed"jf. lov nr. 419 af 10/ om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2, stk. 3 2
4 3 PRISEN PR. AKTIVEREDE 2 Aktiveringsudgifter i OECD Aktiveringsbudgettet målt i forhold til BNP er der intet andet land end Danmark, der inden for OECD, bruger så meget på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Til sammenligning bruger Danmark i dag betydeligt mere end både Norge 2 og Sverige og også mere end et land som Tyskland; i årene inden krisen brugte Sverige dog nogenlunde det samme på aktivering som Danmark. Stadig målt i forhold til BNP ligger de danske udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik på et niveau, der er næsten tre gange så højt, som det OECD-landene i gennemsnit bruger på en aktiv arbejdsmarkedspolitik 3. Figur 1: Udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik i OECD-lande, 2010 Pct. af BNP 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Danmark Tyskland Holland Sverige OECD Note: Beregningerne omfatter udgifter til jobcentrenes administration, jobtræning, jobrotation samt støtte til ansættelse af ledige vedhjælp af aktivering mv. Kilde: OECD Employment Database. 3 Prisen pr. Aktiverede Man bør antage at de 16 mia. kr. man i år 2012 brugt på Aktivering er godt givet ud fra en beskæftigelsesmæssig betragtning. Det er de ikke. Men forklaringen på, at der alligevel bruges så mange penge på aktive tilbud, skal muligvis findes andre steder. Det kan fx være et mål at forfølge en række sociale og fordelingsmæssige effekter nemlig lighed, inklusion og kriminalitetsbekæmpelse. At høje aktiveringsbudgetter bidrager til at skabe større lighed, er der meget, der tyder på. Adskillige studier viser at de samfundsgrupper med lavest indkomst og uddannelse, har størst nytte af at pengene på. Flere studier viser, at aktivering hæmmer kriminel adfærd. Den velkendte frase om, at ledighed er roden til alt ondt, viser sig et langt stykke ad vejen at holde stik. Mennesker, der er i aktive tilbud, dømmes for færre kriminelle gerninger i forhold til sammenlignelige grupper. 2 For en yderligere gennemgang af udgifternes fordeling i hhv. Norge og Sverige se da bilag A 3 De Økonomiske Råd,
5 3 PRISEN PR. AKTIVEREDE Men hvad koster det så at holde folk i aktivering? Vi kan jf. (Tranæs, 2013) se en opgørelse over udgifterne pr. helårsledig. I begyndelsen af Figur 2: Udgifter til aktive programmer pr. helårsledig, faste 2010-priser Note: Fra begyndelsen af 1990 erne og frem til årtusindskiftet sker der en oprustning af aktiveringsindsatsen. Efter år 2000 sker der et fald. Den blå kurve, som bygger på ledigheden ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU en), overvurderer formentlig faldet i forbrug pr. ledig mod slutningen af perioden. Bruttoledigheden, som ligger bag den sorte kurve, er kun opgjort siden Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Danmarks statistik erne var der med op mod registrerede fuldtidsledige stadig stor opmærksomhed om at begrænse arbejdsudbuddet. I sidste halvdel af 1990 erne begyndte forståelsen af arbejdsudbuddets betydning for beskæftigelsen imidlertid at ændre sig: Øget arbejdsudbud vil på sigt skabe øget beskæftigelse og ikke øget ledighed, sådan som synet ellers havde været på den sag i 1970 erne og 1980 erne. Fra 1994 og frem sker der således en klar opprioritering af de aktive elementer i arbejdsmarkedspolitikken både absolut, men navnlig relativt til den passive arbejdsmarkedspolitik bestående af overførselsindkomster. Dette forhold illustreres af, at udgifterne til den aktive politik blev fastholdt på et niveaulige over 1% af BNP selv efter, at konjunkturerne vendte,og ledigheden faldt til ca. 5% frem mod årtusindskiftet, hvor indsatsen er på sit højeste. Her er udgifterne til den aktive indsats næsten tre gange så høj som før 1994, målt i forhold til antallet af helårsledige,som det estimeres i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. 4
6 4 SAMFUNDSØKONOMISK COST-BENEFIT VURDERING 4 Samfundsøkonomisk cost-benefit vurdering Hvor høj skal aflønningen være af den ekstrabeskæftigelse, som aktiveringen skaber, før aktiveringsprogrammerne hviler i sig selv samfundsøkonomisk? 4 En kvantificering af effekten viser, at en samlet proportional reduktion på 10 % af deltagelsen i aktivering kun vil hæve ledigheden med 0,05 procentpoint under højkonjunkturen. Under lavkonjunkturen stiger effekten til 1,13 procentpoint, men dette sidste resultat er alene drevet af effekterne af "samtaler", bl.a. rådighedssamtaler. Det skal her fremhæves, at DØR har beregnet marginale effekter, og at sådanne marginalberegninger formentlig vil pege på mindre effekter af politikken end ved et generelt lavere niveau for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Nedenfor gennemføres et stiliseredeberegninger af, hvad den gennemsnitlige årsløn skal være i de ekstra job, som aktiveringsindsatsen netto skaber, før indsatsen hviler i sig selv samfundsøkonomisk. I begge beregninger sættes arbejdsstyrken i Danmark til personer, hvilket er gennemsnittet for perioden ifølge Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik. De Økonomiske Råd kommer i deres rapport fra efteråret 2012 frem til, at en 10% parallel reduktion af de forskellige aktiveringsprogrammer vil resultere i en stigning i ledigheden på 0,05 procentpoint i en højkonjunktur. Hvis vi antager, at en reduktion af den størrelsesorden rammer alle typer af udgifter forholdsmæssigt ens, betyder det en reduktion af udgifterne til aktivering på 1,6 mia. kr., idet de samlede udgifter ifølge samme rapport er budgetteret til 16 mia.kr. i Dette udgiftsniveau svarer nogenlunde til det niveau, vi finder for Danmark via OECD, og som vi bruger, når vi skal sammenligne udgifterne i forskellige lande. Idet det antages, at ændringer i ledigheden fuld ud modsvares af ændringer i beskæftigelsen, kan vi beregne, hvor meget den ekstra beskæftigelse skal tjene, før projektet økonomisk set hviler i sig selv for samfundet:0,05 procentpoint svarer til personer givet en arbejdsstyrke på personer. De sidste 10% af aktiveringsbudgettet, 1,6 mia. kr., har altså skabt ekstra arbejdspladser. Hvis vi antager,at personerne aflønnes efter deres marginale produktivitet,skal deres årsløn være på 1,118 mio. kr. for, at regnestykket går lige op økonomisk for samfundet som helhed 5. Det vil så stadig koste det offentlige penge; det offentlige betaler jo de fulde 1,6 mia. kr., mens kun en del af de ekstra beskæftigede personers indkomster går til skatter og afgifter. 4 Følgende afsnit 4, er et citat af: Torben Tranæs (Appendix 1), Rockwool Fondens Forskningsenhed, Det er her antaget, at man kan skattefinansiere projekter uden andet end de direkte omkostninger til projektet. Hvis man i stedet antager, at der er omkostninger forbundet hermed, vil årslønnen i de ekstra job skulle være godt 1,3 mio. kr., før den aktive indsats hviler i sig selv på marginalen (Torben Tranæs (Appendix 1), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2013). 5 Faktisk skal de ekstra beskæftigede betale kr. i skat om året, før det løber rundt for det offentlige 5
7 5 DE FØRSTE MILLIARDER TJENER SIG FORMENTLIG HJEM Beregningerne oven for er forsigtige. Det er fx antaget,at det ikke er forbundet med et samfundsøkonomisk tab, når det offentlige opkræver skatter og brugerpengene på projekter. Dette er urealistisk, der vil være forskellige omkostninger forbundet hermed; administrationsomkostninger og inoptimal ressourceallokering grundet forvridninger. Hvis vi i stedet bruger standardantagelsen på området (dvs. 20% spild, som fx Finansministeriet antager), vil den ekstra beskæftigelse skulle være til årslønninger på godt 1,3 mio. kr. (1,319), før det samfundsøkonomisk hviler i sig selv. Her er medregnet, at det offentlige skal inddrive færre penge tilarbejdsløshedskompensation. Dagpengene (efter skat) til de personer, som kommer i beskæftigelse, skal der ikke længere inddrives skatter til, hvorfor omkostningerne ved beskatning falder med 20 % af de gennemsnitlige overførselsomkostninger (efter skat). Selve dagpengebeløbet er ikke et samfundsøkonomisk tab, og derfor er det heller ikke en gevinst, når det bliver sparet. Effekten under en lavkonjunktur er nogenlunde den samme som den oven for nævnte beregnet for en højkonjunktur for alle andre af de aktive programmer end "samtaler". For dette programområde finder DØR en meget stor effekt under en lavkonjunktur (men ingen effekt under en højkonjunktur). En ekstra samtale pr. ledig pr. år vil i sig selv reducere ledigheden med 0,1 procentpoint. 5 De første milliarder tjener sig formentlig hjem Ser man bort fra samtaler mv., så er den gennemsnitlige effekt af de sidste mia. kr., som bruges på de aktive programmer, altså meget beskeden. Omvendt er der massiv empirisk dokumentation for, at mange af de aktive programmer virker. Så det er meget sandsynligt, at de første mia., som bruges, har større effekt end de sidste og, at de ingen problemer har med at tjene sig hjem samfundsøkonomisk. Jo flere man aktiverer, desto sværere bliver det at gøre det effektivt. Overordnet er mønstret, at de effektive programmer har en positiv motivationsog/ eller programeffekt, men en negativ fastholdelseseffekt. Og navnlig de motivationsgivende indsatser har udvist gode resultater. Det kan som nævnt være obligatoriske samtaler om rådighed og jobsøgning. Motivationseffekt: Forestående aktivering mv. tilskynder ledige til at finde beskæftigelse. Fastholdelseseffekt: De ledige har en lavere jobsøgningsaktivitet og dermed også lavere overgang til beskæftigelse i løbet af en aktiveringsperiode. Programeffekt: Ændringen i de lediges muligheder på arbejdsmarkedet som følge af et aktiveringsforløb eller fra et bedre kendskab til jobmarkedet og forbedret jobsøgning via samtaler med jobkonsulenter. 6
8 6 EFFEKTMÅL 6 Effektmål Udfaldsvariablerne, der anvendes til konstruktion af analysens effektmål, er dels lønindkomst og transfereringer fra indkomststatistikken hos Danmarks Statistik og dels oplysninger om arbejdsmarkedstilstande hentet fra DREAM 6. Lønindkomsten er beregnet som summen af løn fra oplysningssedler (flere oplysningssedler, hvis individet har haft flere arbejdsgivere). I konstruktionen af beskæftigelsesgraden er der benyttet oplysninger om ATP-indbetalinger for de respektive år. Bemærk, at da arbejdsgivere i forbindelse med foranstaltningstypen ansættelse med løntilskud indbetaler til ATP, vil beskæftigelsesmål konstrueret på denne baggrund således overvurdere effekten. Bemærk dog også, at meget få individer deltager i denne foranstaltning for den valgte population. Summen af overførsler fra det offentlige er konstrueret på baggrund af oplysninger om samtlige overførsler inkl. ikke-skatte-pligtige overførsler som fx børnepenge og boligsikring. For alle foranstalt- Tabel 1: Effekten på beskæftigelse, 2006 Matchkategori 4 Matchkategori 5 Foranstaltningstype Foranstaltningstype Sær. Virk. Sær. Kort Sær. Kort tilret. Udd. praksis projekter afklaring projekter afklaring Beskæftigelsesgrad - effekt Note: Tabel 1 indeholder oplysninger om beskæftigelsesgraden (beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger) i Da data endnu ikke er tilgængelige for senere år, kan der ikke siges noget om effekterne af aktiveringsforanstalt-ningerne på disse størrelser. ninger blandt matchkategori 4 gælder det, at beskæftigelsesgraden for deltagerne ligger på mellem halvdelen og to tredjedele af beskæftigelsesgraden blandt kontrolgrupperne. Forskellen mellem de to, effekten, ligger på minus 3-5% eller omkring halvdelen af den forskel, der var i selvforsørgelsesgraden mellem de to grupper det første år, jf. figur 5-7. Effekten svarer altså til et par ugers merbeskæftigelse på et år. For matchkategori 5 er der ikke nogen forskel mellem beskæftigelsesgraderne for deltagere og kontrolgruppe. Forskellen i selvforsørgelsesgraderne det første år (hvor kontrolgruppen var mere selvforsørgende, jf. figur 8-9) skal altså for hovedpartens vedkommende forklares ved, at kontrolgruppen i et større omfang helt har forladt systemet. Som det ses af figur 12, så bruges der flest penge på kvinder i matchgruppe 4 med en ikke vestlig baggrund, nemlig kr. det er 42.6% mere end man bruger på mænd i matchgruppe 4 med en dansk baggrund. 6 Dansk Register for Evaluering af Marginalisering 7
9 7 Litteraturliste [1] Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikke- arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevisionen, Oktober [2] Toben Tranæs: Hvorfor Aktivering. Rockwool Fondens Forskningsenhed [3] Det økonomiske Råds Formandsskab: Dansk Økonomi - Efterår De Økonomiske råd. Arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur [4] Lars Skipper: En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats, Anvendt KommunalForskning (AKF),
10 A ARBEJDSMARKEDSPOLITIK I DANMARK, NORGE OG SVERIGE A Arbejdsmarkedspolitik i Danmark, Norge og Sverige Figur 3: Udgifter til aktive og passive arbejdsmarkedsprogrammer i Norge og Sverige som andel af BNP, udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik på et niveau, der er næsten tre gange så højt, som det OECD-landene i gennemsnit bruger på en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 4 Figur 1 gengiver udviklingen i ressourceforbruget på den aktive og passive arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1980 erne. Bag stigningen fra slutningen af 1980 erne til ligger en påvirkning fra konjunkturerne, hvor ledigheden kulminerede omkring 12 %. Mere afgørende for stigningen i udgifterne til den aktive del af politikken var imidlertid en generel opprioritering af aktive instrumenter fra 1990 og frem, særligt efter arbejdsmarkedsreformen i Kilde: OECD, Torben Tranæs, Figur 4: 1. Udgifter til aktive og ogpassive arbejdsløshedsprogrammer i idanmark som somandel andel af BNP, af BNP, Andel af BNP i året 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Aktive Passive Kilde: OECD. Note: Udgifter til hhv. aktive og passive programmer stammer fra OECD s klassificering, hhv. aktive hvor og der passive i dette programmer papir benyttes stammer enfra afgrænsning, OECD s klassificering, så posterne hvor 1.1, der 2, i dette papir benyttes Anm: Udgifter til en afgrænsning, så 3, posterne 4 og 7 indgår 1.1, 2, 3, i de 4 og aktive 7 indgår udgifter, i de aktive og post udgifter, nr. 8og alene post nr. indgår 8 alene i deindgår passive i de passive udgifter (se udgifter (se Kilde: OECD, Torben Tranæs 2013 I begyndelsen af 1990 erne var der med op mod registrerede fuldtidsledige stadig stor opmærksomhed om at begrænse arbejdsudbuddet. I sidste halvdel af 1990 erne begyndte forståelsen af arbejdsudbuddets betydning for beskæftigelsen imidlertid at ændre sig: Øget arbejdsudbud vil på 9 sigt skabe øget beskæftigelse og ikke øget ledighed, sådan som synet ellers havde været på den sag i 1970 erne og 1980 erne. Fra 1994 og frem sker der således en klar opprioritering af de aktive elementer i arbejdsmarkedspolitikken både absolut, men navnlig relativt til den passive arbejdsmarkedspolitik 4 De Økonomiske Råd, 2012.
11 B EFFEKTEN AF AKTIVERING B Effekten af aktivering Figur 5: Selvforsørgelsesgrad blandt deltagere i virksomhedspraktik, matchgruppe 4 Note: Det er den grønne linje, som viser effekten. Der er statistiske usikkerheder på 5% knyttet til den grønne effektlinje. Figur 6: Selvforsørgelsesgrad blandt deltagere i særligt tilrettelagte projekter, matchgruppe 4 Note: Det er den grønne linje, som viser effekten. Der er statistiske usikkerheder på 5% knyttet til den grønne effektlinje. 10
12 B EFFEKTEN AF AKTIVERING Figur 7: Selvforsørgelsesgrad blandt deltagere i korte afklaringsforløb, matchgruppe 4 Note: Det er den grønne linje, som viser effekten. Der er statistiske usikkerheder på 5% knyttet til den grønne effektlinje. Figur 8: Selvforsørgelsesgrad blandt deltagere i særligt tilrettelagte projekter, matchgruppe 5 Note: Det er den grønne linje, som viser effekten. Der er statistiske usikkerheder på 5% knyttet til den grønne effektlinje. 11
13 C SOCIOØKONOMISKE BAGGRUNDSKARAKTERISTIKA Figur 9: Selvforsørgelsesgrad blandt deltagere i korte afklaringsforløb, matchgruppe 5 Note: Det er den grønne linje, som viser effekten. Der er statistiske usikkerheder på 5% knyttet til den grønne effektlinje. C Socioøkonomiske baggrundskarakteristika Figur 10: Højeste gennemførte uddannelse i % Matchgruppe 4 Folkeskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Mænd Ikke vestlige mænd Kvinder Ikke vestlige kvinder Note: Vi har da at gennemsnitsalderen for danske mænd og kvinder er hhv og 35.0, mens den for ikke vestlige mænd og kvinder er hhv og
14 C SOCIOØKONOMISKE BAGGRUNDSKARAKTERISTIKA Figur 11: Højeste gennemførte uddannelse i % Matchgruppe 5 Folkeskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Mænd Ikke vestlige mænd Kvinder Ikke vestlige kvinder Note: Vi har da at gennemsnitsalderen for danske mænd og kvinder er hhv og 38.4, mens den for ikke vestlige mænd og kvinder er hhv og 43.8 Figur 12: Sum af offentlige transfereringer (2005) Dansker Ikke vestlige Mænd Matchgruppe 4 Kvinder Matchgruppe 4 Mænd Matchgruppe 5 Kvinder Matchgruppe 5 13
15 C SOCIOØKONOMISKE BAGGRUNDSKARAKTERISTIKA Figur 13: Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere pers Note: Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget markant siden krisens start, og en del heraf vurderes at være konjunkturmæssigt, jf. Dansk Økonomi, forår Kilde: Danmarks Statistik ADAM, og egne beregninger. Figur 14: Fremskrivning af antal ledige i Danmark pers Bru1oledighed Ne1oledighed 300 Ne1oledighed, strukturel Kilde: Danmarks Statistik ADAM, Det Økonomiske Råds beregninger. 14
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereOverligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen
Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Servicetjekket af flexicuritymodellen viser, at der på det danske arbejdsmarked stadig er en høj grad af fleksibilitet
Læs mereAktivering kan reducere uligheden i samfundet
Nyt fra Maj 2013 Aktivering kan reducere uligheden i samfundet Den økonomiske ulighed i det danske samfund mindskes som følge af, at der bruges penge på en række aktive arbejdsmarkedsprogrammer. Arbejdsløshed
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereLEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR
LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereÅrskonference Beskæftigelsesworkshop
Årskonference 2014 Beskæftigelsesworkshop Program (13.00-14.25) KORA v. Jacob Nielsen Arendt: Effektivitetsudvikling af aktivering Viborg kommune v. Lis Elgaard Nielsen: Giver fokus på resultater og individuelle
Læs mereOmkostning ved lavere arbejdsudbud
Omkostning ved lavere arbejdsudbud Målgruppeanalyse Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3. sal 1208 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org Kraka er en uafhængig og
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereALLE KAN BIDRAGE EFFEKTER AF AKTIVE TILBUD I HOLBÆK SEPTEMBER 2018
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. - Højreklik billedet og anvend Skift
Læs mereIkke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereJobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede
Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereDenne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.
Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereLangtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. April 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate April 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereRevalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 28. Hvorfor Aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark.
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 28 Hvorfor Aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Hvorfor Aktivering? Et
Læs mere62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden
62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mere6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket
Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate. kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2010
Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2010 BERETNING OM EFFEKTEN AF AKTIVERING AF IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereOpfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn
Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data
Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 28. Hvorfor Aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark.
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 28 Hvorfor Aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Hvorfor Aktivering? Et
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013
Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereAKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS
AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS September 212 AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 212
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune
212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mere