REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2016

Transkript

1 REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2016 MAJ 2016

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse om erhvervsfremme og støtte Sammenfatning Statslig erhvervsfremme og støtte på områder Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerområder Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet PSO-tilskud Erhvervsfremme og støtte på hovedkategorier Erhvervsfremme og støtte via EU, kommuner og regioner Bilag 1. Statslig erhvervsfremme og støtte via finansloven Bilag 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet Bilag 3. Beskrivelse af statslig erhvervsfremme og støtte via finansloven Bilag 4. Beskrivelse af statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet Bilag 5. Principper for opgørelse af udgifter til erhvervsrettede ordninger Afgrænsning mv Bankpakker mv Bilag 6. Revision af erhvervsfremme og støtte i

4

5 REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE SAMMENFATNING I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik over niveauet og sammensætningen af dansk erhvervsfremme og støtte. I 2016 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at udgøre ca. 25,8 mia. kr. 1, jf. figur 1. Heraf udgør udgifter via finansloven 6,4 mia. kr., mens skatteudgifter, der er støtte via skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 12,4 mia. kr. 2 Hertil kommer den energistøtte, der finansieres via PSO-systemet, der forventes at udgøre 7,0 mia. kr. i EU-støtten til Danmark udgør ca. 11,2 mia. kr., mens de regionale og kommunale udgifter til erhvervsfremme og støtte udgør 1,5 mia. kr. De samlede udgifter til erhvervsfremme og støtte kan således opgøres til i størrelsesordenen 38,6 mia. kr. Figur 1. Erhvervsfremme og støtte statslig, EU, kommunal og regional Mia. kr ,8 Via PSOsystemet Mia. kr Via finansloven 11, Via skattesystemet 1,5 5 0 Statslig (2016) EU (2014) Kommuner og regioner (2016) 0 Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen, EU Budget 2014 Financial Report, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den statslige erhvervsfremme og støtte i 2016 er ca. 1,2 mia. kr. lavere end i (målt i 2016-priser). Det skyldes primært lavere skatteudgifter i form af omlægningen til Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, der isoleret set reducerer skatteudgifterne med i størrelsesordenen 1 mia. kr. Derimod er omfanget af bevillinger til erhvervsfremme og støtte via finansloven uændrede i forhold til Forventningen til støtten til vedvarende energi mv. via PSO-systemet er, at den vil være stort set uændret fra 2015 til 2016 (målt i 2016-priser). Den statslige erhvervsfremme og støtte i pct. af BNP falder i Den ventes at udgøre knap 1,3 pct. af BNP i 2016 mod 1,4 pct. af BNP i Redaktionen af Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2016 er afsluttet den 20. maj Det bemærkes, at skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd. 3 Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i bilag 3 og 4. 4 Den statslige erhvervsfremme og støtte er opjusteret med 2,4 mia. kr. i 2015 ift. sidste års redegørelse, hvilket fremgår af bilag 6. 5

6 Figur 2. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte, Pct. af BNP 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Via skattesystemet Via finansloven Via PSO-systemet Pct. af BNP 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven, samt via skatte- og PSO-system. Fra 2015 finansieres en del af PSO-tilskuddene via finansloven. Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. Boks 1. Regeringens målretning af erhvervsfremme og støtte Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremme indsatsen for at forenkle og fokusere midlerne. Eftersynet har til formål at kortlægge og evaluere erhvervsfremmesystemet med henblik på at identificere mulige udfordringer i indsatsen. Endvidere er der i forbindelse med Aftale om Finanslov 2016 aftalt at målrette erhvervsstøtten. Den relevante erhvervsstøttebase, der kan prioriteres ud fra, er dog betydeligt mindre end den totale statslige erhvervsfremme og støtte. Dette skyldes blandt andet, at en række ordninger medgår til at opfylde regeringens målsætning for offentlig forskning, udviklingsbistand eller er omfattet af forlig. Endvidere vil en umiddelbar reduktion af skatteudgifter bevirke et finansieringsbidrag, som er lavere end selve skatteudgiften, grundet tilbageløb og adfærd. Sammensætningen af den statslige erhvervsfremme og støtte har ændret sig i de senere år. Der er i stigende grad fokus på grøn omstilling og vedvarende energi og i mindre grad på generel erhvervsfremme, jf. figur 3. I 2011 udgjorde støtten til grøn omstilling 37 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. I 2016 forventes andelen at være vokset til 55 pct. 6

7 Figur 3. Statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder pct. 16 pct. 2 pct. 37 pct. 1 pct. 7 pct. 11 pct. 5 pct. 55 pct. 8 pct. 16 pct. 19 pct. Grøn omstilling Kulturstøtte Erhvervsrettet udviklingsbistand Innovation mv. Global markedsføring mv. Øvrige Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Figuren er summen af tabel 3 og 4. Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske om at fremme vækst, produktivitet, vedvarende energi, forskning m.m. Det kan være i situationer, hvor markedskræfterne ikke fører til den bedste samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne, og hvor offentlig indblanding kan afhjælpe eventuelle markedsfejl. Der kan også være situationer, hvor en enkelt virksomheds aktivitet kan have negativ eller positiv afledt effekt for andre virksomheder, dvs. såkaldte eksternaliteter. 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ OMRÅDER Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte, dvs. den samlede støtte via finansloven, skatteudgifter og støtte via PSO-systemet, er i tabel 1 opdelt på seks områder, der angiver, hvad ordningerne er rettet mod. Grøn omstilling udgør 14,2 mia. kr. i 2016, svarende til 55 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Mere end halvdelen af denne udgift er PSO-tilskud til vedvarende energi mv. og tilskud til opgradering af biogas. Innovation mv. udgør 4,1 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Det er ordninger, som har fokus på at styrke forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri. Global markedsføring mv. udgør 1,7 mia. kr. i 2016, svarende til 7 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Ordningerne er rettet mod eksportfremme, turisme samt ordninger, som er begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark har samme rammevilkår som i udlandet. Det gælder eksempelvis DIS-ordningen. Kulturstøtte udgør 1,2 mia. kr. i 2016, svarende til 5 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Under kulturstøtte hører blandt andet støtte til medier, der beløber sig til ca. 0,8 mia. kr., inkl. nulmoms for trykte aviser og blade, som udgør en stadig mindre skatteudgift i takt med at oplagene falder. Erhvervsrettet udviklingsbistand udgør 0,3 mia. kr. i 2016, svarende til 1 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Den erhvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod at inddrage danske virksomheder i udviklingsbistanden. 7

8 Øvrige udgør 4,2 mia. kr. i 2016, svarende til 16 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte. Det dækker blandt andet over støtteordninger rettet mod enkelte brancher, fx lempelig beskatning af fonde (overførselsreglen), reduceret grundværdi for produktionsjord, indenlandske færger er undtaget for brændstofafgifter og Ny grøn BoligJobordning i 2016 og Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i bilag 3 og 4. Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2016 Mia. kr. Pct. Grøn omstilling 14,2 55 Ordninger rettet mod miljø, klima og natur, fx støtte til innovation og udvikling i primært landbrug, økologitilskud samt tilskud til vedvarende energi, herunder PSO. Innovation og iværksætteri mv. 4,1 16 Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, forskning, innovation samt iværksætteri generelt, fx tværgående ordninger på forskningsrammen og lempelige skatteregler for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 1,7 7 Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordninger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet, fx generel eksportfremme, VisitDenmark, proceslempelser og DIS-ordningen. Kulturstøtte 1,2 5 Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte, fx filmtilskud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og blade. Erhvervsrettet udviklingsbistand 0,3 1 Erhvervsrettede ordninger på bistandsrammen dvs. Danida Business Partnerships og Danida Business Finance. Øvrige 4,2 16 Andre støtteordninger er blandt andet rettet mod enkelte brancher, fx lempelig beskatning af fonde (overførselsreglen), landbrugets produktionsjord, færgers energiforbrug og Ny grøn BoligJobordning i 2016 og I alt 25,8 100 Anm.: Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven, samt via skatte- og PSO-system. Skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd. Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. 3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2016 til ordninger, som fremgår direkte på finansloven. De forhandles årligt i Folketinget og er dermed en relativ synlig støtte. Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive PSO-tilskud og skatteudgifter, forventes at udgøre 6,4 mia. kr. i Fordeles udgifterne på ministerområder, er det Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har det højeste niveau for udgifter til er- 8

9 hvervsfremme og støtte i 2016 på 2,2 mia. kr., jf. figur 4. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplevet en stigning i 2016 som følge af, at en større andel af PSO-tilskud finansieres over finansloven, og at energireserven er udmøntet. Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forskning og uddannelse mv. udgør det næsthøjeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og støtte på 1,3 mia. kr. i Kulturministeriets ordninger ligger forholdsvis stabilt sammenlignet med 2015, mens Udenrigsministeriet har oplevet en stigning i 2016, blandt andet som følge af øget tilskud til eksport. På Erhvervs- og Vækstministeriets område har der været en nettoreduktion af udgifter til erhvervsfremme og støtte sammenlignet med 2015 på ca. 50 mio. kr. Bag nettotallet ligger nogle store bruttoforskydninger med nedgang i en lang række ordninger som fx Markedsmodningsfonden og markedsføringskonsortierne samt lukning af Grøn Omstillingsfond. Figur 4. Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerier Mia. kr. (faste priser) 2,5 Mia. kr. (faste priser) 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 EFKM UFM MFVM KUM UM EVM BM TRM SIM ,0 Anm.: EFKM er Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, MFVM er Miljø- og Fødevareministeriet, KUM er Kulturministeriet, UM er Udenrigsministeriet, EVM er Erhvervs- og Vækstministeriet, BM er Beskæftigelsesministeriet, TRM er Transport- og Bygningsministeriet, SIM er Social- og Indenrigsministeriet. Sundheds- og Ældreministeriet modtager midler til erhvervsfremme og støtte, om end ordningerne i 2016 går i nul. PSO-tilskud og skatteudgifter indgår ikke i figuren. Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger. 4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET FØR OG EFTER TILBAGELØB OG ADFÆRD (SKATTEUDGIFTER) Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at nogle virksomheder har en lempeligere beskatning end, hvad der gælder generelt. Det kan fx være i form af særligt lave skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige afskrivningsregler, eller fordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er beregnede størrelser. 9

10 Tabel 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet (skatteudgifter), 2016 Mio kr. Umiddelbart mindreprovenu Elafgiftsfritagelse for biobrændsler mv Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) 935 Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen 925 Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsaktiviteter 925 Overførselsreglen for fonde Reduceret grundværdi for produktionsjord 650 Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter 630 Ny grøn BoligJobordning i 2016 og Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter 495 Nulmoms for trykte aviser og blade 430 Momsfritagelse for persontransport 350 Frikørselsordning for taxaer Straksafskrivning af software 165 Undtagelser i energiafgiften til diverse processer 150 Reparationsgrænse for totalskadede biler 125 Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter Tonnagebeskatning for rederier Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber 70 Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne sygeforsikringer Tilpasning af CO 2-afgift til kvoteloven 65 Fondes bundfradrag 1 55 Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner 50 Fondsbeskattede foreningers bundfradrag 50 Etablerings- og iværksætterkontoordninger 40 Afskrivning på kunstkøb 40 Lempelige skatteregler for vedvarende energianlæg (vindmøller mv.) Dagpenge- og rejsegodtgørelser er fradragsberettigede 20 Bundfradrag i NOx-afgiften 10 Bundfradrag i svovlafgiften 10 Nedskrivning af husdyrbestand 10 Straksafskrivning af formuegoder anskaffet med offentlige tilskud Let-øl fritages fra alkoholafgift 7 Lempelse i spildevandsafgiften for virksomheder med store udledninger Særligt havfradrag til fiskere 3 Inflationsgaranti ved indkøb af skibe 3 Nedsat ølafgift for små byggerier 3 Henstand for beskatning af goodwill ved løbende ydelser 2 Fradrag for visse søfarende ansat ved kulbrinteudvinding 1 I alt via skattesystemet Anm.: 1) Fondenes konsolideringsfradrag forventes helt eller delvist afskaffet med FL16, hvorfor denne ikke er medtaget i opgørelsen. Fondenes fradrag for almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger forventes endeligt opgjort i forbindelse med en genberegning af samtlige skatteudgifter. 2) Frikørselsordningen for taxaer er ophævet fra 2015, men virkningen slår først igennem i 2017, hvor de første biler fra 2015 vil være frikørt. 3) Tonnagebeskatning af mobile borerigge skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft.. Se evt. yderligere i bilag 2 og 4. Kilde: Skatteministeriet

11 Statens mindreprovenu som følge af, at man har valgt at begunstige visse aktiviteter eller sektorer med en lempeligere beskatning end den almindeligt gældende, beregnes af Skatteministeriet. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager som udgangspunkt ikke hensyn til afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb) eller, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde vil ændre adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. Det er generelt sådan, at provenuet ved at afskaffe skatteudgifter er mindre, hvis der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på skatteudgiftens umiddelbare provenu. Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet af skatteudgifterne i denne redegørelse, betyder det, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger som hovedregel vil fremstå større end det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Der er i boks 2 lavet et regneeksempel, der illustrerer denne problemstilling for skatteudgiften for nulmoms for trykte aviser og blade. Boks 2. Beregningseksempel af skatteudgiften vedrørende nulmoms for trykte aviser og blade Trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, hvilket betyder, at de er undtaget fra betaling af moms på salget. Derved fraviges hovedreglen i momssystemet om, at alle varer og tjenester pålægges moms på 25 pct. Aviser omfattet af nulmoms er i stedet pålagt lønsumsafgift. Da lønsumsafgiften i dag anses som knyttet til nulmomsen, er det besluttet, at skatteudgiften opgøres som en nettovirkning af henholdsvis nulmomsen (skatteudgift) og lønsumsafgiften. Skatteudgiften, ved at trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, skønnes i 2016 at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 430 mio. kr. Tages der efterfølgende også højde for afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb), skønnes skatteudgiften at indebære et mindreprovenu på 330 mio. kr. i Tages der endvidere højde for ændret adfærd skønnes mindreprovenuet til ca. 320 mio. kr. i Tages der herudover hensyn til, at oplaget af (momsgrundlaget for) trykte aviser og blade forventes at falde fremadrettet, skønnes den varige provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd til 250 mio. kr. Det er det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis denne skatteudgift fjernes. Mio. kr Varig Umiddelbart mindreprovenu 430 Mindreprovenu efter tilbageløb 330 Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd * *Opdateret skøn i forhold til den trykte version, der blev oversendt til folketinget. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd er opdateret fra 290 mio kr. til 250 mio. kr. Kilde: Skatteministeriet. Skatteministeriet har for 2016 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgiftene til 12,4 mia. kr. Tilbageløb og adfærd varierer betydeligt på tværs af de enkelte skatteudgifter, hvilket komplicerer opgørelsen af det samlede mindreprovenu ved skatteudgifterne efter tilbageløb og adfærd. 11

12 5. PSO-TILSKUD De stigende udgifter til grøn omstilling skyldes primært voksende tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. som indtil 2014 udelukkende var finansieret via den såkaldte PSO-tarif. Disse tilskud forventes i år at udgøre i størrelsesordenen 8,3 mia. kr., inklusive den del, der finansieres via finansloven på godt 1,3 mia. kr. I perioden er tilskuddene steget til mere end det dobbelte af, hvad de var i 00 erne målt i faste priser, jf. figur 5. Stigningen skyldes dels udviklingen i elprisen dels udbygningen med vedvarende energi, herunder Anholt Vindmøllepark, som blev åbnet i september Derudover viser tilskuddene i hele perioden relativt store udsving fra år til år, som varierer med blandt andet elprisen. Som følge af lavere energipriser i 2009 end i 2008 tredobledes PSO-tilskuddet i 2009 i forhold til De lave elpriser i 2009 skyldes blandt andet, at krisen reducerede efterspørgslen efter el. Den slags udsving gør det vanskeligt at fremskrive udgifterne ved PSO-tilskuddene. Figur 5. Tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO-tilskud) Mia. kr. (faste priser) Anm.: PSO-tilskud er tilskud til vedvarende energi mv., som indtil 2015 er finansieret gennem opkrævning af et særligt gebyr hos elforbrugerne (Public Service Obligation) og fra 2015 også via finansloven. PSO-systemet indførtes fra 2000 som en del af elreformen fra Der medtages kun den del af PSO-udgifterne, der gives til producenter af miljøvenlig el og biogas i form af pristillæg. Tal for PSO-tilskud for 2016 bygger blandt andet på Energinet.dk/Energistyrelsens prognose. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet. Kilde: Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. Mia. kr. (faste priser) * Via PSO-systemet Via finansloven EU-Kommissionen vurderer, at det danske PSO-system diskriminerer udenlandske producenter af vedvarende energi, der leverer til det danske marked, og der skal dermed findes en måde at finansiere vedvarende energi på. Der er indgået en midlertidig aftale med EU-Kommissionen for 2015 og 2016, og en ny løsning vil således skulle træde i kraft fra Set i lyset af EU-Kommissionens krav har regeringen foreslået at afskaffe PSO-tariffen og flytte finansieringen til finansloven. Regeringens forslag betyder, at PSO-tariffen, som de seneste år er steget markant, afskaffes for alle virksomheder. Der vil derfor ikke længere være behov for særlige kompensationstilskud til erhvervslivet. Afskaffelsen af PSO-tariffen betyder, at tilskudsordninger på knap 1,9 mia. kr. udfases over en årrække. 12

13 Ændringen vil imidlertid ikke ændre ved selve PSO-tilskuddets anvendelse til støtte af grøn omstilling. Da Redegørelse om erhvervsfremme og støtte har fokus på, hvordan blandt andet PSO-tilskuddet anvendes, vil en ændret finansiering heraf ikke få betydning for redegørelsens opgørelse af den samlede erhvervsfremme og støtte. 6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ HOVEDKATEGORIER Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte er nedenfor opdelt på to kategorier: Erhvervsordninger og Andre ordninger. Erhvervsordninger dækker ordninger med formål at fremme vækst, produktivitet og erhvervsudvikling. Det kan være tiltag, som er rettet mod at øge videnspredning, innovation, markedsmodning samt eksport- og finansieringstiltag. Det er også mere generelle kompensationsordninger for erhvervslivet. Ligeledes ligger offentlige erhvervsfremmeaktiviteter, som Invest in Denmark og VisitDenmark, under erhvervsordningerne, jf. tabel 3. Andre ordninger dækker over ordninger, hvor formålet er at støtte fx vedvarende energi, miljøforanstaltninger, kulturstøtte og udviklingsbistand m.m., jf. tabel 4. Erhvervsordningerne udgør knap 29 pct. af udgifterne i 2016, svarende til 7,5 mia. kr., mens andre ordninger udgør godt 71 pct., svarende til 18,3 mia. kr., jf. tabel 3 og tabel 4. 13

14 Tabel 3. Erhvervsordninger fordelt på områder, 2016 Ordninger, der i 2016 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen Mio. kr. Grøn Omstilling 574 Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP 199 Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling 178 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP 78 Innovation og iværksætteri mv Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) 935 Straksafskrivning af forsøg- og forskningsaktiviteter 925 Teknologiudvikling og Innovation 664 Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter 495 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 320 Medfinansiering af innovationsmiljøer 210 Straksafskrivning af software 165 Innovationsnetværk 79 Markedsmodningsfonden 56 Global markedsføring og internationale rammevilkår mv Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen 925 Eksport- og investeringsfremme mv. 250 VisitDenmark 119 Tonnagebeskatning for rederier Andre større ordninger Reduceret grundværdi for produktionsjord 650 Apotekstilskud 285 Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler) 233 Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere 88 Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber 70 Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne sygeforsikringer 70 Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv 67 Sygeforsikring for selvstændige 55 I alt Anm.: Erhvervsordningerne udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. I alt dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2016, er medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes afrunding. 1) Tonnagebeskatning af mobile borerigge er ikke medtaget i tabellen, da ordningen skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft. Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. 14

15 Tabel 4. Andre ordninger fordelt på områder, 2016 Ordninger, der i 2016 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen Mio.kr. Grøn omstilling Elafgift af bl.a. vedvarende energi Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO) Udgifter til el-pso 903 Tilskud til opgradering eller rensning af biogas 402 Vedvarende energi til proces 316 Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for elintensive virksomheder 193 Industriel kraftvarme 107 Biogas (til transport og proces) 68 Vandløbsrestaureringer 52 Global markedsføring og internationale rammevilkår mv. 240 Undtagelser i energiafgiften til div. processer 150 Tilpasning af CO 2-afgift til kvoteloven 65 Kulturstøtte Nulmoms for trykte aviser og blade 430 Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte) 381 Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm 176 Erhvervsrettet udviklingsbistand 298 Danida Business Finance 200 Danida Business Partnerships 88 Andre støtteordninger Overførselsregel for fonde 660 Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter 630 Ny grøn BoligJobordning i 2016 og Momsfritagelse for persontransport 350 Frikørselsordning for taxaer 240 Reparationsgrænsen for totalskadede biler 125 Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter 115 Fondes bundfradrag 55 I alt Anm.: Andre ordningerne udgøres af ordninger via finansloven, samt via skatte- og PSO-system. Tal for PSO-tilskud i 2016 er budgetskøn. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. I alt dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2016, er medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes afrunding. PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig elproduktion, som finansieres gennem opkrævning af en afgift hos elforbrugerne (Public Service Obligation). Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger. 7. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER OG REGIONER Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse på via finanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte. EU-støtten til Danmark udgjorde 11,2 mia. kr. i Heraf udgjorde støtten til landbrug, fiskeri og miljø den største del med 8,0 mia. kr., svarende til 72 pct., jf. figur 6. Landbrugsstøtten udgør hovedparten heraf. 15

16 13 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri, mv., og 1,3 mia. kr. går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende til 12 pct. Den øvrige del dækker omkostninger til administration samt en række mindre initiativer inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv. Figur 6. Fordeling af EU-støtte til Danmark, 2014 Øvrige 4 pct. Regionaludvikling m.v. 12 pct. Innovation, iværksætter i m.v. 13 pct. Landbrug, fiskeri og miljø 72 pct. Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis. Kilde: EU Budget 2014 Financial Report, november De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter forventes at beløbe sig til 1,5 mia. kr. i 2016, jf. figur 7. Heraf afholder kommunerne ca. 1 mia. kr. og regionerne ca. 0,5 mia. kr. Der er særligt sket en markant stigning i kommunernes udgifter til erhvervsudvikling mv. siden Figur 7. Regionale og kommunale nettoudgifter, Mio. kr. (faste priser) Mio. kr. (faste priser) Kommuner Regioner Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv, herunder i nye virksomheder, gennem initiativer igangsat af de fem vækstfora. Initiativerne understøttes 16

17 blandt andet af den lokale erhvervsservice og de regionale væksthuse. En fjerdedel af udgifterne bruges til at fremme turisme i kommuner, jf. figur 8. Figur 8. Regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling, 2016 Turisme 25 pct. Yder- og landdistriksområder 4 pct. Øvrige 2 pct. Innovation, iværksætteri m.v. 37 pct. Vækstfora 31 pct. Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne hertil, da erhvervsfremmeaktiviteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Inden for en samlet ramme prioriterer kommuner og regioner selv, hvordan deres midler skal fordeles til blandt andet erhvervsfremmeaktiviteter. 17

18 BILAG 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN Nedenfor følger en oversigt over de erhvervsfremme- og støtteordninger via finansloven, der er gældende i Alle ordninger, som er aktive i blot ét af årene , er inkluderet. BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Udenrigsministeriet Eksport- og investeringsfremme mv. 254,9 266,9 249, Danida Business Partnerships 153,7 24,6 88, Innovative Partnerskaber 0,0-2, Danida Business Finance 202,0 93,9 200, Danida Business Delegations 0,0 6,3 10, Eksportstipendiater 46,7 51,1 43, Indsats for små og mellemstore virksomheder, innovative vækstvirksomheder og iværksættere 22,2 22,1 24, Fælles erhvervsfremstød 24,2 34,6 37,8 Udenrigsministeriet i alt 703,7 497,0 653,4 Erhvervs- og Vækstministeriet Markedsmodningsfonden 129,9 127,0 56, Program for brugerdreven innovation -0,3-4, Fonden til entreprenørskab 1) 9,9 9,9 10, Iværksætteri- og innovationsinitiativer 9,5 9,7 1, Industriel symbiose -0, Nye iværksættere/væksthuse, kurser i udvikling og vækst samt early warning for nye og mindre virksomheder 13,2 6,5 3, Grønt iværksætterhus 5,8 7,0 2, Tilskud til Dansk Designcenter 19,9 20,1 20, Designprisen INDEX:Award 4,5 3, Tilskud til Dansk Arkitektur Center 1,1 2,6 2, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi 2) 2,4 2, Hjemmeservice 0,2-0, Grøn omstillingsfond 24,5 30, Økologiske iværksættere 4,8 4, Vækstkaution (kapitalindskud i VækstFonden til en lånegarantiordning for udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder) 23,6 83,6 23, Tidlig idéfinansiering - proof of business 10,0 10, Vestdansk Vækstkapital Grønne investeringslån (Grønne Vækstlån) Vækstlåneordning for iværksættere 0,0 45,0 45,0 18

19 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Erhvervs- og Vækstministeriet fortsat Renteudligningsordning -29,8-159,0-14, Danmarks Grønne Investeringsfond 15,0 25,0 40, Markedsføring af Danmark 0,7-3, Tilskud til markedsføringskonsortier 14,2 24,4 0, VisitDenmark 114,3 113,1 119, Videnscenter for kystturisme 4, Turismepolitisk vækstplan 21,8 11, Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmer for perioden , netto Videreudbetaling af tilskud fra Den Europæiske Socialfond, programmer for perioden , netto 2,4 0,0-3, Regional erhvervsudvikling, ophørt FL11 0,5 0, Udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet -16,8 15,4 12, LAG under fiskeri -1,2-4,2 8, Pulje til forsøgsvirksomhed i øsamfund 22,9 21,4 22, Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund, erhvervsstøtte 6, Hjemsendelse af søfarende, LBK ,0 0,0 0, Underhold og hjemrejse for efterladte søfarende, lov nr. 189 af Tilskud til arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester 0,4 0,0 0,5 1,3 1,3 1,3 Erhvervs- og Vækstministeriet i alt 418,7 403,4 355,7 Social- og Indenrigsministeriet Driftsstøtte - 2,0 2, Støtte til sammenlægning - 9, Tilskud til færgedrift 2,0 2,0 2,1 Social- og Indenrigsministeriet i alt 2,0 13,0 4,1 Sundheds- og Ældreministeriet Rederbidrag -12,7-9,7-10, Sygesikring af søfarende 10,2 4,3 10, Apotekerafgift -47,5-195,2-285, Apotekstilskud 49,7 193,0 285,3 Sundheds- og Ældreministeriet i alt -0,3-7,6 0,0 Beskæftigelsesministeriet Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning, brutto 10,4 17, Sygeforsikring for selvstændige 3) 73,3 56,0 54, Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere 3) 67,0 104,5 87,8 Beskæftigelsesministeriet i alt 150,7 178,1 142,5 19

20 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Uddannelses- og Forskningsministeriet Innovationscentre 4) 24,6 24,6 30, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 214,4 216,3 209, Medfinansiering af innovationsmiljøer 95,5 79,2 79, Innovationsnetværk 9,9 8,3 15, Tilskud til Fonden for Entreprenørskab 1) 324,3 324,6 320, Strategisk og udfordringsdrevet forskning 5) 42,9 39,9 28, Teknologiudvikling og Innovation (u.kt 45+46) 615,8 740,7 664,0 Uddannelses- og Forskningsministeriet i alt 1.327, , ,2 Kulturministeriet Center for kultur- og oplevelsesøkonomi 2) 2,5 2, Blade og tidsskrifter 32,3 27,8 23, Konverteringshjælp til blade og tidsskrifter 1,2 0,8 1, Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier (mediestøtte) Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm Tilskud til udvikling, produktion og formidling af kort- og dokumentarfilm 406,2 399,2 380,7 192,5 197,4 175,9 59,8 63,0 43, Tilskud vedrørende talentudvikling 25,7 26,2 28, Licensmidler til filmproduktion -25,0-40,5 0, Andre formål 31,6 32,7 35, Indtægter vedrørende uforbrugt usikkerhedsmargin mv. 0,0 0,0-2, Tilskud til zoologiske anlæg 38,0 37,8 37,1 Kulturministeriet i alt 764,8 747,3 724,4 Miljø- og Fødevareministeriet Grøn omstilling i landbruget 0,8 0, Partnerskaber 0, Rådgivning, information og eksportfremme 0, Indsats for miljø og sundhed - -0, Vådområdeindsats, projektjord 25,5 33, Forundersøgelser og anlæg -0,4-0, Køb og salg af projektjord 0,0-2, Projektjord, driftsudgifter 0,2 0, Kompensationsordning vedrørende GMOafgrøder 0,1 0,1 0, Projektstøtte til udvikling af biavl 0,0 0,7 3, Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer 10,4 7,7 7, Udvikling i primært jordbrug 147,0 113,0 8, Økologivisionen, investeringsstøtte 8,5-2,8 0, Udvikling i forarbejdningssektoren -7,6-9,8-20

21 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Miljø- og Fødevareministeriet fortsat Kvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteter 1,5-4,9 0, Etablering af biogasanlæg -6,3-5, Tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder Fremme af tilpasning og udvikling af landdistrikterne Tekniske anlæg på agerjord (minivådområder) 9,5 0,3 0,0 2, ,0 0,0 5, Pleje af græs- og naturarealer 24,4-25,8 32, Vådområder og ådale, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, nedlagt i ,9-6, Særlig indsats natur og miljø -4,9-13, Miljø- og naturprojekter -2,0 0,4 3, Obligatoriske randzoner, vandrammedirektiv 83,8 12,1 0, Plantegenetiske ressourcer -0,6-1,7 0, Økologisk Udvikling 0,0 0,0 2, Økologitilskud 0,0 228,9 19, Omlægningstilskud til økologisk jordbrugsbedrift 2,0 3, Budgetregulering 0,0 0,0 2, Reserver til EU-medfinansierede ordninger 0,0 0,0 10, Økologifremme - 30,0 25, Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere 28,4 48,9 27, Opskrivning af indeksreguleret overtagen gæld -2,4-2,3-6, Terminsrenter, afdrag og udtrækning vedr. overtagne obligationer og forpligtelser 21,6 23,7 23, Kursgevinst vedrørende udtrukne obligationer -0,1-0,1-0, Opskrivning af indeksreguleret overtagen gæld 2,4 2,3 6, Salg af overtagne obligationer fra landmænd -1,5-1,1-1, Kursgevinst ved salg eller overdragelse af obligationer Dækning af udgifter vedr. refinansieringsordning for landbruget -0,1-0,1-0,1 12,5 14,1 10, Promilleafgiftsfonden for landbrug 232,8 232,8 232, Fonden for økologisk landbrug 36,0 23,9 13, Reserve til jordbrugsforanstaltninger 0,2 3,6 6, Kartoffelafgiftsfonden 5,0 5,0 5, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget 7,2 7,2 7, Lån vedrørende jordbrugsmæssige forhold -5,1-6,3-1, Lån vedrørende fiskerimæssige forhold -83,5-74,8-64, Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre fiskere 0,0 0,0 0,1 21

22 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Miljø- og Fødevareministeriet fortsat Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger m.m., netto Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP 23,5 30,9 66,8 4,7 4,4 3,4 196,4 203,9 199, Madkulturen 21,2 21,9 19, Det Internationale Havundersøgelsesråd og EUROFISH 6,6 6,7 6, Regionalt rådgivende råd for Østersøen 0,2 0,2 0, Miljømærkeordninger 11,2 10,7 9, Formidlingsaktiviteter og undersøgelser, herunder vedr. affald og genanvendelse 24,5 15, Grønne ildsjæle 8,8 9, Pilotprojekter om grøn omstilling 0,6 10, Ressourcestrategi 20,3 44,4 44, Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler 33,4 40,9 37, Virksomhedsordningen 2,8 2,5 0, Udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier, MUDP Tilskud til test, demonstration og verifikation af vandteknologi Offentligt-private partnerskaber, miljøsamarbejde med højvækstlande og grøn markedsføring Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP 13,6 11,8 3,6 1,9 0,0-10,1 6,7-86,3 81,4 78, Grøn innovationspulje - 19,4 19, N vådområder - realisering og fastholdelse 1,7 52,3 27, N vådområder - forundersøgelser 37,9 0,0 0, P vådområder l - 1,4 2, Lavbundsprojekter - realisering og fastholdelse mv. 0,0 4,1 12, Natura 2000 projekter l - 8,3 0, Natura 2000 projekter lll - 0,0 6, Fysiske anlæg - realisering og fastholdelse mv. 0,0 0,0 6, Vandløbsrestaureringer 30,6 87,8 51, Dambrug 19,8 10,8 7, Sørestaurering 0,0 0,0 1, Nationale udgifter 0,0 0,0 6, Sikring af skov Natura ,5 17, Bæredygtig skov - -3,1-15, Grønne partnerskaber 6,8 4, Vådområdeindsats, projektjord 12,2 0,0-22

23 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Miljø- og Fødevareministeriet fortsat Tilskud til genplantning m.v. 2,2 0,7 0,7 Miljø- og Fødevareministeriet i alt 1.124, ,9 991,6 Transport- og Bygningsministeriet Tilskud til Dansk Arkitektur Center 1,1 1,1 1, Innovation og produktivitet i byggeriet. Ophørt i ,2 - Transport- og Bygningsministeriet i alt 1,1 0,9 1,1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Grøn boligkontrakt/bedrebolig 26,3 11,2 5, Udbygning af dansk energiforskning og udvikling 364,1 387,0 177, Fremme af nye energiteknologier 5,5 6, Forskning, udvikling og demonstration inden for energieffektiv transport 0,0 0,0 8, Green Labs DK (ophørt 2012) 9, Forsøgsordning for elbiler 5,0 4, Videncenter for energibesparelser i bygninger 5,0 5,9 5, Infrastruktur til transport 22,7 22, Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner 8,6 10, Geotermi og store varmepumper 6,3 14, Bølgekraftprojekter 10,2 11, Energieffektiviseringsindsats 16,3 23,9 4, Vedvarende energi til proces 585,8 111,7 315, Industriel kraftvarme 0,0 0,0 106, Biogas (til transport og proces) 0,0 0,0 67, Pilotprojekt vedr. varmepumper (store varmepumper til fjernvarme) - 25, National ordning for geotermi 0,0 0,0 12, Tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder (aftaler om energieffektivisering) Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder 8,4 1,6-0,0 3,6 10, Elproduktionstilskud -2, Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for elintensive virksomheder 6) - 86,2 192, Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (gas-pso) 7) - 129,1 402, Udgifter til el-pso 7) - 881,0 903,4 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i alt 1.071, , ,6 Øvrige ordninger Tilskud til vindmølleelektricitet (Public Service Obligations, PSO) 8) 3.522, , ,0 23

24 BILAGSTABEL 1. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN KATEGORISERET EFTER MINISTEROMRÅDE ( ) Mio kr. (årets priser) Øvrige ordninger fortsat Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv., (Public Service Obligations, PSO) 8) 2.786, , ,0 Vækstpakkelempelse ,0-903,4 Tilskud til opgradering af biogas 7) 41,0 - - Øvrige ordninger i alt 6.694, , ,6 Erhvervsstøtte i alt , , ,2 Anm.: 2015 og 2016 er regnskabstal og 2017 er bevillinger. Tallene er afrundede. 1) Fonden for Entreprenørskab er finansieret af bevillinger under 8 og 19. 2) Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi er finansieret af bevillinger under 8 og 21. 3) De forsikrede selvstændige finansierer selv hhv. 55 og 85 pct. af udgifterne til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens 45 og finanslovens De forsikrede mindre virksomheder finansierer 80 procent af udgifterne til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens 55 og finanslovens ) Bevillingen til innovationscentrene i Kina, USA og Tyskland mv. indgår som en del af bevillingen til Styrelsen for Forskning og Innovation. Herfra refunderes Udenrigsministeriet for udgifterne vedrørende innovationscentrene. 5) Det er kun den statsstøttenotificerede del af bevillingen til Strategisk og udfordringsdrevet forskning, der medtages. 6) I Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015 blev denne bevilling modregnet i PSO-støtten. I 2016 er bevillingen klassificeret som selvstændig erhvervsstøtte, da den ydes til en specifik gruppe af virksomheder. 7) Fra 2015 finansieres en del af udgifterne til PSO-støtten over Finansloven som følge af Aftale om en vækstpakke ) I redegørelsen medtages kun støtte, der gives til producenter af miljøvenlig el og biogas i form af pristillæg. PSO-tariffen opkræves hos husholdninger og virksomheder. Der anvendes Energinet.dk/Energistyrelsens skøn fra februar 2016 for PSO-tilskud i Kilde: Finansministeriet, Energinet.dk og egne beregninger. 24

25 BILAG 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET Nedenfor følger en oversigt over de erhvervsfremme- og støtteordninger via skattesystemet, der er gældende i BILAGSTABEL 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME- OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET, OPGJORT EFTER TABT PROVENU METODEN ( ) Mio kr. (årets priser) Momsområdet Nulmoms for trykte aviser og blade Momsfritagelse for persontransport Momsområdet i alt Energi- og miljøområdet Elafgiftsfritagelse for biobrændsler mv Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter Undtagelser i energiafgiften til diverse processer 1) Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter Tilpasning af CO2-afgift til kvoteloven Lempelige skatteregler for vedvarende energianlæg (vindmøller mv.) Bundfradrag i NOx-afgiften Bundfradrag i svovlafgiften Lempelse i spildevandsafgiften for virksomheder med store udledninger Procesafgift af el (opladning af elbiler) Energi- og miljøområdet i alt Branchestøtte Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen Reduceret grundværdi for produktionsjord Frikørselsordning for taxaer 2) Reparationsgrænse for totalskadede biler Tonnagebeskatning for rederier 3) Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber Nedskrivning af husdyrbestand Let-øl fritages fra alkoholafgift Særligt havfradrag til fiskere Inflationsgaranti ved indkøb af skibe Nedsat ølafgift for små byggerier Fradrag for visse søfarende ansat ved kulbrinteudvinding Branchestøtte i alt Forskning, udvikling og viden Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) Straksafskrivning af forsøg- og forskningsaktiviteter

26 BILAGSTABEL 2. STATSLIG ERHVERVSFREMME- OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET, OPGJORT EFTER TABT PROVENU METODEN ( ) Mio kr. (årets priser) Forskning, udvikling og viden fortsat Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter Etablerings- og iværksætterkontoordninger Forskning, udvikling og viden i alt Investeringsfremme Straksafskrivning af software Straksafskrivning af formuegoder anskaffet med offentlige 5) tilskud Henstand for beskatning af goodwill ved løbende ydelser Investeringsfremme i alt Andre formål Overførselsreglen for fonde 5) BoligJobordningen 4) Ny grøn BoligJobordning i 2016 og Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne sygeforsikringer Fondes bundfradrag 5) Fondsbeskattede foreningers bundfradrag Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner Afskrivning på kunstkøb Dagpenge- og rejsegodtgørelser er fradragsberettigede Andre formål i alt Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet i alt Anm: Skatteudgifterne er beregnet efter tabt provenu metoden. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager ikke hensyn til, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde kan ændre adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. Skønnet over den enkelte skatteudgift tager heller ikke højde for afledte virkninger på andre skatte- og/eller afgiftskonti (tilbageløb). Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet, betyder det, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger, som hovedregel ikke svarer til det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Beløbene er de senest tilgængelige fra Skatteministeriet fremskrevet med udviklingen i BNP. Et mindre antal ordninger er beregnet bagud i tid ligeledes på grundlag af udviklingen i BNP. Udviklingen i BNP i 2016 er fremskrevet med seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, december Da skønnet kan ændre sig, stemmer skatteudgifterne ikke overens med sidste års redegørelse. En del ordninger er genberegnet i Der opstår databrud ved genberegninger. Skatteministeriet gennemfører i øjeblikket en genberegning af samtlige skatteudgifter, som følge af et EU-direktiv. Det kan resultere i, at der kommer skatteudgifter, som ikke før har været opfattet som skatteudgifter. Omvendt kan det også føre til, at visse skatteudgifter ikke mere opfattes som sådan. Der kan også opstå ændringer i skatteudgifternes størrelse efter genberegningen. Genberegningen sker med tabt-provenu-metoden. 1) Tallene er skøn, som er behæftet med stor usikkerhed. Skønnene konsolideres i forbindelse med Skatteministeriets revision af skatteudgifterne. 2) Med Vækstpakke 2014 afskaffes frikørselsordningen helt fra 1. januar 2015, som del af en forenkling af reguleringen af taxierhvervet. Ordningen vil dog påvirke statens finanser i 2015 og 2016 indtil taxaer indregistreret i 2014 er frikørt. 3) Tonnagebeskatning af mobile borerigge skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft. 4) Ordningen blev forlænget med tilbagevirkende kraft i sommeren ) Fondenes konsolideringsfradrag forventes helt eller delvist afskaffet med FL16, hvorfor denne ikke er medtaget i opgørelsen. Skatteudgiften ved fondes fradrag for hhv. almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger forventes endeligt opgjort i forbindelse med genberegningen af samtlige skatteudgifter. Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger. 26