Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion"

Transkript

1 Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse Af Peter Sørensen* Abstract Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion Tian Sørhaug, 2001 Denne artikel handler om rationalitet i moderne offentlig ledelse. Den beskæftiger sig ikke med, hvad der er rationelt og hvad der ikke er - men den beskæftiger sig med rationalitet an sich. Det betyder, at artiklen handler om hvilket rationalitetsbegreb eller evt. -begreber, der ligger til grund for moderne offentlig ledelse. Artiklen tager udgangspunkt i en diagnose af tilstanden for moderne ledelse. Forskere påpeger, at moderne ledelse medfører stress, mistillid og dalende produktivitet. Gennem artiklen søger jeg at påvise, at de nævnte symptomer er forårsaget af en ensidig fokusering på en ganske bestemt forestilling om rationalitet instrumentel rationalitet. Som et led i påvisningen af dette rationalitetsbegrebs rolle som fundament for moderne ledelsestænkning foretager jeg en undersøgelse af, hvad rationalitet egentlig er. Dernæst diskuterer jeg hvilke rationalitetsbegreber, der ligger til grund for den ledelsestænkning, som resulterer i ovennævnte symptomer. Afslutningsvist diskuterer jeg, hvorvidt et opgør med den instrumentelle rationalitet kan kurere symptomerne og genetablere de menneskeligt fundamentale begreber som tillid, frihed og mening i vores ledelsestænkning. A. Indledning - Om nødvendigheden af at beskæftige sig med rationalitet Det er nødvendigt at beskæftige sig med hvilket/hvilke rationalitetsbegreb(er), som konstituerer moderne offentlig ledelse. Nødvendigheden skyldes, at det/de konstituerende rationalitetsbegreber bestemmer, hvad der kan tænkes om ledelse og hvordan ledelse kan udføres. Dette kan være interessant nok i sig selv. Men det kan også være interessant af den årsag, at en række ledelsesforskere inden for de sidste år har konstateret, at der er noget galt med moderne offentlig ledelse (Baumann 2014, p. 1). Det, der er galt skyldes, at vi gennem de seneste årtier har adopteret og implementeret New Public Management (NPM) og performance management i den offentlige sektor. Med ledelsesparadigmerne NPM og performance management har vi opbygget en performancekultur bestående af måltal, resultatmål og præstationsindikatorer i vores organisationer. * Peter Sørensen er mag. art i filosofi, adjunkt ved University College Lillebælt & ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. 1

2 Ideen om målbarhed er baseret på en forestilling om objektivitet, som medfører, at fordi der er tale om tal, så står det, som tallene viser ikke til diskussion (Dahler-Larsen & Pihl- Thingvad 2014, p.11). Forestillingen har medført, at der er opstået en enorm trang til at måle, kontrollere og styre medarbejdere alene ud fra tal og præstationsindikatorer - i objektivitetens hellige navn. Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad kortlægger i deres bog (2014), hvordan det kan føre til sygdomstegn, når en ledelse igennem længere tid primært har fokus på realisering af fastlagte mål og resultater. Det er det der er sket gennem de sidste 25 år og er årsagen til at 15 % af en række adspurgte danskere inden for en to ugers periode har følt sig stressede enten hele tiden eller ofte (Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 9). Årsagen er, ifølge Baumann, at vi med NPM og performance management indfører et kunstigt skel mellem virksomhedsledelse og medarbejdertrivsel (Baumann 2014, p. 1). Vi tror, at ledelse handler om at opstille mål, lave planer, monitorere og evaluere. Derved glemmer vi, at disse ledelsesværktøjer påvirker en lang række medarbejdere negativt, som udvikler sygdomstegn. Sygdomstegnene har nu taget overhånd, hvilket er det som resulterer i stress, mistillid og dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 1). Men selvom Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad konstaterer, hvilke konsekvenser performancekulturen medfører og moderne offentlig ledelse kan diagnosticeres ud fra ovennævnte symptomer, er det formegentlig utænkeligt at vende tilbage til tiden før NPM og performance management. Ledelsesparadigmerne har, på trods af åbenlyse svagheder, medført at effekter og resultater er i høj kurs i vores del af verden (Dahler-Larsen & Pihl- Thingvad 2014, p. 20). Der vil altid være brug for nogle tal at lede og træffe beslutninger ud fra. Problemerne opstår, hvis man tror, at tallene kan stå alene at de er absolutte mål. Det er de ikke og der er brug for, at nogle analyserer og fortolker tallene. Det betyder, at tallene skal sættes i relation til alt det, som ikke kan kvantificeres og måles det som angår hvad Habermas kalder livsverdenen og som bl.a. rummer kultur, identitet, følelser og de menneskelige relationer (Habermas 1962 & 1995). Om end vi ikke kan undvære tal som et ledelsesværktøj, så skal de, som Jan Molin fra CBS udtaler, blot fungerer som et grundlag for at etablere en fornuftig relation til medarbejderne (Baumann 2014, p. 5). Og det er netop i denne relation mellem medarbejder og leder, at kimen til udvikling af værdiskabende (og raske) organisationer ligger gemt. For at udvikle, hvad Molin kalder en fornuftig relation til medarbejderne, skal der arbejdes med genskabe plads til det nogle kalder det bløde i arbejdsmiljøet (Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 13). Det medfører bl.a. at vi skal genindsætte begreber som tillid, frihed og mening begreber som på ingen måde er nye, men som fra tid til anden påkræver sig opmærksomhed i vores kultur og dermed ledelsestænkning. Bent Flyvbjerg har allerede i 1993 fremhævet det samme fundamentale behov. Flyvbjerg har blot formuleret det som et behov for at kunne stille, besvare og reagere på en række enkle værdirationelle spørgsmål: Hvor bevæger vi os hen? Hvem vinder og hvem taber? Er dette ønskeligt? Hvad bør der gøres? 2

3 Flyvbjerg påpeger, at vi i dag (dvs. i 1993, hvor Flyvbjerg skriver sin artikel om det fronetiske imperativ (Flyvbjerg 1993)) har en mindre veludviklet evne til at håndtere den slags spørgsmål end vi havde tidligere. Hvis Flyvbjerg har ret i sin tidlige påpegning af en fundamental mangel ved vores samfund, så skyldes de nævnte symptomer og sygdomstegn måske, at vi stadig ikke (i 2014) formår at besvare de værdirationelle spørgsmål på tilfredsstillende vis. Altså, hvis vi kunne besvare de værdirationelle spørgsmål på tilfredsstillende vis, så ville vi måske have plads til tilliden, friheden og meningsskabelsen i vores ledelsestænkning, organisationer og arbejdsmiljø. Lad os kort forfølge Flyvbjergs tanke ved at se nærmere på de enkelte værdirationelle spørgsmål i relation til den indledende karakteristik af moderne ledelse. Bent Flyvbjerg spørger: Hvor bevæger vi os hen? Svaret må være, at som moderne ledelse er lige nu, så dyrker vi de bakterier og sygdomskulturer, som viser sig i de førnævnte symptomer. Ved at fortsætte i det spor, kan det alt andet lige kun medføre flere stressramte, mere mistillid og fortsat dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 2). Hvem vinder og hvem taber? Et umiddelbart svar må være at ingen vinder og alle taber. Når flere rammes af stress og mistilliden breder sig, produceres der mindre, hvilket hverken er til fordel for ledelse eller medarbejdere (Baumann 2014, p. 4). Er det ønskeligt? Det korte svar er nej! Ingen kan være interesseret i denne udvikling. Hvad der nok oprindeligt var tænkt som nyttige ledelsesværktøjer og som en hjælp til styring og administration, har medført det stik modsatte (Baumann 2014, p. 2). Hvad bør der gøres? Flyvbjerg fremhæver selv, at vi skal genindsætte værdirationaliteten. Han skriver, at vi mere end nogensinde har behov for, at værdirationaliteten skal afbalancere den instrumentelle rationalitet (Flyvbjerg 1993, p. 165). Vender vi os mod Baumanns artikel, så er svaret ifølge en række ledelseseksperter, at vi skal gøre op med den amerikanske ledelseskultur, som de mener, er det, der har forårsaget symptomerne. I resten af denne artikel forfølges disse to handlingsforslag ved at analysere vores rationalitetsbegreber og ved at diskutere påvirkningen fra amerikansk ledelseskultur (læs managementkultur). Rationalitet vil blive analyseret med henblik på at få svar på, hvorvidt det kan være en mulighed at genindsætte værdirationaliteten; Amerikansk ledelses- /managementkultur analyseres for at se på, hvordan elementer derfra har påvirket dansk ledelseskultur i retning af mistillid, stress og meningsløshed og resulteret i en dalende produktivitet. Oversigt over artiklen Artiklen er struktureret således, at der i afsnit B. gives et kort historisk blik på den moderne udfordring med at genetablere tillid, frihed og mening i moderne ledelse. I dette afsnit vises det, at det ingenlunde er nyt at beskæftige sig med begreberne, men at de i dag trænger sig på med fornyet kraft. Dernæst følger afsnit C. om rationalitet. Afsnittet indledes med nogle etymologiske betragtninger og fortsætter med en kort redegørelse for nogle klassiske rationalitetsbegreber. Afsnit D. handler om vilkåret for ledelse i den moderne offentlige sektor. Heri søger jeg at redegøre for, hvilket rationalitetsbegreb, som ligger til grund for moderne offentlig ledelse. 3

4 I næstsidste afsnit E. diskuteres en skelnen mellem idealtyperne management og ledelse. Jeg redegør her for, hvilke karakteristika der kendetegner henholdsvis management og ledelse. Formålet er at vise, at den forskel der er på management og ledelse skyldes anvendelse af forskellige rationalitetsbegreber. Afslutningsvist konkluderer jeg i afsnit F. B. En moderne udfordring i et historisk perspektiv Det er ingenlunde nyt at beskæftige sig med grundlæggende begreber som eksempelvis tillid, frihed og mening. Tillid, frihed og mening er blevet analyseret og diskuteret siden antikken, op gennem middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, romantikken og ikke mindst i vores nutidsmoderne verden. Begreberne blev i antikken behandlet af filosoffer i statslæren (pendant til den moderne politologi) og i etikken; I middelalderen af de kristne teologer & filosoffer, der som en del af metafysikken og etikken beskrev tillid, mening og frihed, som et konstitutivt træk ved forholdet mellem Gud og menneske; I renæssancen af humanisterne, der forholdt sig til menneskets plads i verden (uden Gud som øverste meningsgivende instans); I oplysningstiden af humanister og naturvidenskabsfolk, der, i forlængelse af renæssancens grundlagte menneskesyn, forstærker troen på, at mennesker selv er ansvarlige for tillid og mening ved at forvalte en universel frihed. Endelig gælder det i den nutidsmoderne verden (dvs. i tiden efter oplysningstiden), at begreberne er blevet analyseret og diskuteret indgående af såvel samfundsvidenskaben som humaniora og af så forskellige professioner som sociologer, politologer, psykologer og filosoffer. Udover disse fagprofessionelle har billedkunstnere, musikere og forfattere beskæftiget sig indgående med tillid, frihed og mening. Det er derfor ingenlunde nyt, at man er optaget af begreberne. Men begreberne trænger sig i dag på med en fornyet kraft en kraft, som viser sig i hvor hyppigt begreberne anvendes i ledelseslitteratur, som tema på ledelseskonferencer og i simple (og ganske uvidenskabelige) søgninger på internettet. En søgning på internettet (september 2014) bevidner begrebernes nutidige relevans. Søger man først på de tre begreber tillid, frihed og mening får man resultater. En reduceret søgning på de to ord tillid og ledelse giver resultater; Ordene tillid og frihed giver resultater; Tillid og mening resulterer i resultater; Mening og ledelse giver resultater medens frihed og ledelse giver resultater. Der synes derfor at være noget på spil særligt, når vi sætter ordene frihed eller mening sammen med begrebet ledelse. Men hvad er det, som er på spil og som kan være årsagen til, at begreberne trænger sig på ved at udgøre en udfordring i moderne ledelse? Ifølge Bent Flyvbjerg kan en forklaring være, at vi ikke har formået at gennemføre et konsekvent opgør med den, siden renæssancen, herskende tro på den instrumentelle fornuft, som den eneste rationalitetsform. Max Weber, Michel Foucault, Jürgen Habermas m.fl. har alle analyseret, hvilken betydning det har haft. Sammenfattende for deres analyser har det med Bent Flyvbjergs ord betydet, at den instrumentelle fornuft har fortrængt værdirationaliteten (Flyvbjerg 1995, p.158). Men hvis fortrængningen af værdirationaliteten er årsagen til at begreberne tillid, mening og frihed i dag trænger sig på med fornyet kraft, så kan vi vel blot arbejde på at genindsætte værdirationaliteten og så på den måde skabe plads til tillid, mening og frihed i relation til moderne ledelse? Spørgsmålet er derfor, om vi ved at 4

5 genindsætte værdirationaliteten kan kurere de symptomer, som vi i indledningen så karakteriserer moderne ledelse (stress, mistillid og dalende produktivitet)? For at kunne besvare det spørgsmål, er vi nødt til at se nærmere på, hvad rationalitet er for en størrelse. C. Hvad er rationalitet? - En etymologisk betragtning Til besvarelse af spørgsmålet, hvad er rationalitet, indleder vi med en etymologisk betragtning over grundstammen ratio (substantiv), hvoraf rationalitet er afledt. Ratio betyder, fornuft; plan, system, beregning el.lign. der er baseret på fornuft (www.ordnet.dk/ratio). Af substantivet ratio udledes verbet rationel, hvorom der i Den Store Danske Encyklopædi står: rationel, (af fr. rationnel, af lat. rationalis), fornuftmæssig; bygget på videnskabelige grundsætninger; det modsatte af irrationel (www.denstoredanske.dk/rationel). Endvidere skriver Ordbog over det danske sprog: VidSelsk Skr.Nat.8R.I (især fagl.) om handling(er): som udføres, ledes efter fornuftmæssige, videnskabelige grundsætninger og metoder; om ting: udført efter fornuftmæssige, videnskabeligt rigtige metoder olgn. (www.ods.dk/rationel). Endelig skriver Den Danske Ordbog, at rationel betyder, styret af eller baseret på fornuft, logik og materiel virkelighed (www.ordnet.dk/rationel). Udover de etymologiske betragtninger over begreberne ratio og rationel har vi brug for at få defineret det afledte verbum at rationalisere. Herom skriver Den Danske Ordbog, at det betyder, at gøre arbejdsgange eller produktionsmåder mere effektive og praktiske og derved opnå det samme (eller et bedre) resultat med mindre arbejde og færre omkostninger (www.ordnet.dk/rationalisere) Sammenfattende for de etymologiske betragtninger kan vi derfor konkludere, at ratio, rationel, rationalitet og at rationalisere refererer til noget som har med planer, systemer, logik, beregninger og effektivisering at gøre. Ordenes betydninger fremkommer også ganske klart, hvis vi ser på begrebet rationels antonym, nemlig urationel. Urationel betyder det, som ikke [er; PS] styret af eller baseret på fornuft, men på følelser, instinkter el.lign. (www.ordnet.dk/urationel) Efter således at have set på rationalitetsbegrebets etymologi, vender vi os i det følgende mod de forskellige betydninger, som begrebet rationalitet har for at se på, hvordan rationalitet er blevet og bliver brugt i relation til ledelsestænkning. - Klassiske rationalitetsbegreber Filosoffer og idehistorikere beskæftiger sig traditionelt med fem forskellige rationalitetsbegreber (Sørensen 2003, p. 3-4): 1) Rationalitet som et kosmologisk eller metafysisk begreb 2) Rationalitet som en erkendeevne hos Gud og/eller mennesket (dette fornuftsbegreb kaldes også for teoretisk fornuft) 5

6 3) Praktisk fornuft - en erkendeevne, der leder viljen 4) Instrumentel rationalitet (også kaldet formålsrationalitet) 5) Kommunikativ rationalitet. I denne sammenhæng, hvor jeg overordnet beskæftiger mig med rationalitet i moderne ledelse, vil jeg tillade mig at se bort fra rationalitet forstået som et metafysisk eller kosmologisk begreb. Det er ikke fordi, at det ikke er relevant at beskæftige sig med rationalitet som et metafysisk eller kosmologisk begreb, fx i relation til en organisations kultur eller etos. Men jeg ser bort fra begrebet, idet jeg her i artiklen ønsker at fokusere på funktionen og fænomenet ledelse. Rationalitet i den anden og tredje ovennævnte betydning (rationalitet som en teoretisk og praktisk erkendeevne) ligger direkte i forlængelse af de etymologiske definitioner, hvorfor jeg heller ikke vil dvæle så meget ved dem i denne artikel. Årsagen er, at jeg mener det er indiskutabelt, at mennesker anvender en teoretisk og praktisk fornuft som rettesnor og grundlag for en lang række dagligdags handlinger. Derimod er det relevant at jeg folder den fjerde og den femte betydning mere ud ved at se nærmere på begreberne instrumentel rationalitet og kommunikativ rationalitet. Begrebet instrumentel rationalitet eller formålsrationalitet er primært præget af Horkheimer, Adorno og Habermas (Lübke 1995, p. 136). Begrebet fremkommer på baggrund af den senog nutidsmoderne ide om, at mennesket kan, og ifølge nogle derfor også bør, udføre teknisk manipulation med verden. Verden kan betragtes instrumentelt, dvs. som en genstand for bevidst forandring i overensstemmelse med en pragmatisk mål-middel tænkning (Sørensen 2003, p. 4). Til forståelse af, hvad det medfører at betragte verden ved hjælp af en instrumentel rationalitet kan vi huske på, hvad vi læste under de etymologiske betragtninger (p.4). Her så vi, at rationalitet og rationalisering handler om planer, systemer, logik, beregninger og effektivisering. Det er netop disse betydninger, der ligger til grund for og anvendes af den instrumentelle rationalitet. Og det er netop det at lave planer, systemer, beregninger og effektiviseringer, (hvilket mange forbinder med det at lede) som kan føre til etableringen af den målstyrede performancekultur, som jeg beskrev indledningsvist. I indledningen så vi jo netop, at den moderne performancekultur handler om at opstille og styre efter målbare indikatorer. Ved hjælp af disse lægges der planer og der formuleres strategier, hvorudfra der træffes beslutninger. Ud fra denne tænkning er det rationelle det, som kan kvantificeres, systematiseres, måles og beregnes. Det har den konsekvens, at det rationelle er det som lader sig beregne og da regnskaber jo helst skal passe, bliver beregningen styrende for funktionen ledelse. Selvom Habermas primært har beskæftiget sig med samfundsvidenskab, etik, sprogfilosofi og erkendelsesteori og altså ikke har beskæftiget sig specifikt med ledelse, kan hans kritik af den instrumentelle rationalitet sagtens overføres på ledelsesområdet. Habermas fremfører en omfattende kritik af den instrumentelle rationalitet, idet den ensidigt stræber mod at genstandsgøre og beherske verden (Lübke 1995, p. 137). Af den årsag er den instrumentelle rationalitet uacceptabel som grundlag for samfundsvidenskaberne, der jo handler om det sociale, om mennesker og relationer. Samfundsvidenskaberne må i stedet for den instrumentelle rationalitet bygge på et ideal om gensidig respekt og anerkendelse (Lübke 1996, p. 276) 6

7 Habermas ideal om gensidig respekt og anerkendelse får ham til at formulere et ideal om en kommunikativ rationalitet, hvilket fører mig til denne artikels femte og sidste rationalitetsbegreb. Den kommunikative rationalitet betragter, som navnet antyder, kommunikation som fundament for det menneskelige liv og samfund. Begrebet er primært blevet fremført af Jürgen Habermas i bøgerne Theorie des Kommunikative Handels, Erkenntnis und Interesse samt Zur Logik der Socialwissenschaften. At Habermas taler om kommunikativ rationalitet, skyldes, at han mener, at formålet med samfundsvidenskab og humaniora er at hjælpe mennesker til at opretholde gensidig forståelse og at skabe anerkendelse. Gensidig forståelse og erkendelse skabes i og med sproget (dvs. ved at kommunikere). Og en forudsætning for gensidig forståelse er anerkendelse af den anden. Med hjælp fra Axel Honneth kan vi om anerkendelse konkludere, at der ikke er tale om anerkendelse på baggrund af præstationer (performances), men om affirmation af et individs eller en gruppes positive kvaliteter (Jørgensen 2014, p. 260). Det betyder, at anerkendelsen udtrykker en distinkt intension fremfor at den er en bivirkning af en handling rettet mod et andet mål (Ibid, p. 260). Kommunikation, gensidig respekt og anerkendelse er derfor uløseligt knyttet sammen i Habermas rationalitetsbegreb et rationalitetsbegreb, som kalder på en anden tilgang til ledelse end hvad der er muligt med den instrumentelle rationalitet. Efter nu at have fremført de etymologiske definitioner af begrebet ratio, de afledte begrebsformer og betydninger og efter at have skitseret de to gængse rationalitetsbegreber er det nu tiden at vende mig mod en diskussion af, hvilken betydning det har for moderne offentlig ledelse. Formålet er stadig at få svar på spørgsmålet fra p. 1 om, hvorvidt vi kan genindsætte værdirationaliteten, gøre op med amerikansk ledelseskultur og dermed genskabe tillid, frihed og mening. D. Ledelsesvilkåret i den moderne offentlige sektor Carsten Greve (Greve 2009, p.14) opsummerer de krav og vilkår, som moderne offentlig ledelse er underlagt ved hjælp af en række overskrifter, som alle er blevet introduceret med New Public Management (herefter blot NPM). Den offentlige sektor er præget af permanente reformer Markedsbaseret styring og samarbejde med den private sektor Den frit vælgende borger som kunde Digitalisering Global påvirkning Innovative ledere, der på samme tid, som de skal innovere er underlagt hensynet til institutionelle rammer På trods af at kravene og vilkårene er introduceret med og udviklet gennem NPM, der flere gange er blevet erklæret død, lever krav og vilkår stadig i bedste velgående. Det har fået Baumann til at skrive at, 7

8 De seneste års store fokus på resultatmål, kpi er [Key Performance Indicators; PS] og performance er gået over gevind. Mange ledere er blevet så fikserede på medarbejdernes målbare performance, at de glemmer den egentlige ledelse af processen. I stedet for at hæve medarbejdernes præstationer, ender den form for resultatledelse med det stik modsatte: Det giver mistilid, stress og dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 1). De oprindeligt gode intentioner om at højne produktionsniveau, kvalitet og at producere mere for mindre, har resulteret i det stik modsatte. Tager vi udgangspunkt i en enkelt af de mange reformer, der gennem de sidste år har præget den offentlige sektor, nemlig strukturreformen, så kan vi se hvad der er på spil i reformerne og hvordan det påvirker det moderne ledelsesvilkår. Hvor strukturreformen påpegede en nødvendighed af at rationalisere (læs effektivisere) den offentlige sektor ved at opstille en række krav om effektivitet og kvalitet, påpegede den samtidig behovet for brugerinddragelse og fastholdelse af en demokratisk styret offentlig sektor (Pedersen 2008, p. 23). Dermed opstår der en række betydelige krydspres krydspres som forårsages den samtidige tilstedeværelse af krav om at effektivisere og højne kvalitet i den offentlige service samtidig med øgede krav om fastholdelse af demokrati og en større grad af brugerinddragelse. Der er således krav om bedre ressourceudnyttelse, mere monitorering, flere evalueringer og afrapporteringer (centralisering). På samme tid søger man at decentralisere, at udlægge selvstyre og at genetablere den lokale ledelsesret (som det også netop er sket med Folkeskolereformen). Dette krydspres afspejles også i Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark (2005) og en række danske forskere har beskæftiget sig med det (se fx Pedersen 2008, Klausen 2006, Greve 2009 eller Rennison 2014). I en international kontekst finder vi det bl.a. beskrevet hos Michael Lipsky (Jørgensen 2014). At de nævnte krav resulterer i et krydspres skyldes, for mig at se, at der er tale om divergerende rationalitetsbegreber. Kravene om højere effektivitet og bedre kvalitet er baseret på en forestilling om instrumentel rationalitet. Vi så tidligere i denne artikel, at det jo netop kendetegner instrumentel rationalitet, at man kan lave planer, systemer og beregninger baseret på logik og effektivisering. Overfor eksempelvis strukturreformens (og andre reformer) instrumentelt rationelle krav står kravene om brugerinddragelse og fastholdelse af demokrati. De henter deres legitimitet i en kommunikativ rationalitet. Demokrati og brugerinddragelse forudsætter jo netop hensyntagen til og anerkendelse af det enkelte menneskes ønsker, følelser og holdninger, hvilke meget ofte ikke er rationelle (i den logiske/instrumentelle form) eller ligefrem kan være urationelle. Når Baumann skriver, at den moderne resultatledelse ender i mistillid, stress og dalende produktivitet, så skyldes det netop tilstedeværelsen af divergerende og modsatrettede rationalitetsbegreber. Det skriver Baumann ikke noget om i sin diagnose af det moderne ledelsesvilkår. Men Baumann citerer en række ledelseseksperter for at sige, at der er behov for et opgør med den amerikanske ledelseskultur (læs: managementkultur), som i stedet for motivation og ledelse af medarbejdere (samt brugere og borgere; PS) fokuserer på resultatmåling med alle dens krav om effektivisering, udarbejdelse af logiske planer, strukturer og systemer (Baumann, p. 1). Men hvilke karakteristika kendetegner egentlig amerikansk managementkultur og hvilket alternativ kan træde i stedet, hvis vi gør op med den? Som svar på de to spørgsmål kan vi vende os mod Fogh Kirkeby og hans karakteristik af henholdsvis management og ledelse som idealtyper. 8

9 E. Ledelse og/eller management - Fænomenet management Fogh Kirkeby bestemmer management som en asymmetrisk relation, hvor et subjekt (manageren) er modstillet et objekt (medarbejderen) (Kirkeby 1998, p. 30). Objektet kan aldrig blive subjekt i den givne relation ligeså vel som subjektet heller aldrig kan blive objekt. Manager og medarbejder er væsensforskellige og dermed hinandens diametrale modsætninger. Den asymmetriske relation holdes sammen af et immanent og ekspliciterbart mål-middel-forhold (Ibid, p. 30). At forholdet er asymmetrisk har betydning for den indbyrdes relation mellem manager og medarbejder en relation, som Kirkeby udtrykker med en række grundmetaforer. Grundmetaforerne for management er: Opdrage, beherske, styre, føre Adlyde, autoritetstro, underkastelse, ulighed Der er ringe mulighed for at betvivle legitimitet. Det er vigtigt at bemærke, at idet relationen netop er asymmetrisk, er det kun manageren, som opdrager, styrer og fører. Påvirkningen går kun én vej, fra manager til medarbejder. På samme måde er det principielt kun medarbejderen, som skal adlyde, underkaste sig og være autoritetstro. Det ses således, at der er et meget klart magtforhold mellem manager og medarbejder: Manageren har ret til at betragte medarbejderen som et middel til opnåelse af organisationens mål (instrumentel rationalitet). Sagt med andre ord; Manageren har ret til at udøve magt over medarbejderen på samme måde, som dyretæmmeren i et cirkus bør have magt til at dirigere dyr rundt i managen 1. - Fænomenet ledelse Som en modsætning til fænomenet management, står fænomenet ledelse. Ledelse bestemmes som en symmetrisk relation: Et subjekt (lederen) står overfor et andet subjekt (medarbejderen) og de to subjekters mål-middel-relation er transcendent og ikkeekspliciterbar (Ibid, p. 30). At deres relation er transcendent og ikke-ekspliciterbar betyder, at relationen er gennemsigtig og er baseret på en anerkendelse af den anden som en uendeligt værdifuld anden, som også Løgstrup og Buber har advokeret for. Derudover ligger der i det ikke-ekspliciterbare, at relationen konstitueres af en stemthed, hvilket betyder en følelsesmæssig holdning til den anden, som ikke kan begribes rationelt (Kirkeby 1998, p. 39). Grundmetaforerne for ledelse er: Samtale, undervisning, anmodning, appel, tilsagn Indlevelse, forståelse, ensidighed, fællesskab Der er her absolutte krav til legitimitet (Ibid., p. 30). På samme måde som relationen mellem subjekt og objekt blev fremhævet for management, er det vigtigt at fremhæve, at relationen mellem subjekt og subjekt (leder og medarbejder) netop er symmetrisk - m.a.o. leder og medarbejder er lige værdige. På samme måde som vi så, at management kan karakteriseres som en envejs-magtproces, forstået på den måde, at magten altid går fra den magtudøvende manager til den magtesløse medarbejder, således kan relationen mellem leder og medarbejder, forstået som ledelse, karakteriseres ved en to- 1 Deraf betydningen af det engelske ord management, som kommer fra italiensk maneggiare, at 'føre ved hånden', oprindeligt fra latin manus 'hånd'. 9

10 vejs-magtproces. Både leder og medarbejder udøver magt over hinanden. Dette skal ikke forstås således, at ledelse bliver ligegyldig, men det skal forstås på den måde som vi finder det beskrevet som K.E. Løgstrup, der siger at, Vor afhængighed af hinanden betyder ( ), at vi er genstand for magtudøvelse, og at vi selv udøver magt. Vi befinder os aldrig nogensinde i et magttomt rum. Den enkeltes livsudfoldelse er også altid en udfoldelse af hans magt over andre (Løgstrup 1969, p. 14). Endvidere siger Løgstrup, at Magt er et lige så omfattende som elementært, ja allestedsnærværende fænomen, givet med vor indbyrdes afhængighed (Løgstrup 1969, p. 13). Med hjælp fra Løgstrup kan vi derfor konkludere, at magt i relation til ledelse, i hvert fald hos Kirkeby, medfører, at leder og medarbejder er afhængige af og påvirker hinanden. M.a.o. Fænomenet ledelse forudsætter begrebsparret leder og med-leder (Kirkeby 1998, p. 37) som indbyrdes afhængige subjekter. Selvom vi med Kirkeby nu har fået karakteriseret både fænomenerne management og ledelse, og vi dermed måske kan ane en mulighed for at erstatte (amerikansk) management med ledelse, mener jeg det er et værdifuldt spørgsmål, hvorvidt der faktisk findes et reelt alternativ til managementkulturen? Er der et alternativ som både rummer elementer af managementtænkning og ledelsestænkning og som evt. kan kombinere den offentlige sektors behov for mål- og resultatstyring med bløde begreber som mening, tillid, frihed, respekt og anerkendelse? Det er jo egentlig det, som Bent Flyvbjerg efterspørger, når han siger, at vi blevet dårligere til at stille de værdirationelle spørgsmål. F. Konklusion Jeg har indledningsvist refereret til Baumann, som citerer en række ledelseseksperter for at hævde, at der er behov for et opgør med den amerikanske managementkultur. Nu vender jeg igen tilbage til Baumann. For måske er opgøret allerede i gang. En af dem, som Baumann refererer til i sin artikel er direktør Allan Levann fra konsulentfirmaet High Performance Institute. Han mener, at vi er i fuld gang med at gøre op med performance management-tænkningen, hvor vi måler på tal og indikatorer som eksempelvis arbejdstid, sygedage og kundemøder. Han mener, at ledere fremover vil være mere optagede af at forme mennesker, skabe respekt, tillid og at udstikke rammerne for store præstationer (Baumann 2014, p. 5). Hvordan han ser at opgøret er i gang fremhæver han ikke. Men Dahler-Larsen er lodret uenig i at vi allerede er i gang med opgøret. Han skriver, at en arbejdsplads kan planlægge strategier, tale om bedre performance og øget konkurrenceevne den ene dag og holde møde om problemer i det psykiske arbejdsmiljø dagen efter (Dahler- Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 13). Den hårde tænkning, som ligger i performancekulturen forbindes ganske enkelt ikke med den bløde tænkning i arbejdsmiljøet. Men ingen vil formegentlig benægte at det hænger sammen. Vi kan kun realisere planerne om at producere og præstere, hvis også vi trives. Det hårde og det bløde skal forenes. Det er egentlig Dahler-Larsen & Pihl-Thingvads såvel som Kirkebys konklusion. Det hårde og det bløde skal forenes; Management og ledelse skal forenes; Den instrumentelle og den kommunikative rationalitet skal forenes. Men er det så blot konklusionen? Kan vi uden videre blot forene disse divergerende og modsatrettede begreber og i givet fald hvordan? At offentlig ledelse er et konfliktuelt og komplekst fænomen synes indlysende. Det synes også at være den erkendelse, som er gjort ved udarbejdelsen af Kodeks for god topledelse (Forum for Offentlig Topledelse 2005). Heri står der, at bundlinjen må være kompleks og rumme såvel hensyn til ressourceforbrug, effektivitet og innovation som hensyn til 10

11 demokratiske og velfærdsmæssige grundværdier. Det kan de have ret i, og jeg mener i denne artikel at have vist, at når offentlig ledelse i dag kan diagnosticeres med symptomerne stress, mistillid og dalende produktivitet, så skyldes det, at vi primært har fokuseret på to af de nævnte hensyn. Med implementeringen af NPM og performance management har vi kun fokuseret på ressourceforbrug (forstået som de økonomiske ressourcer) og effektivitet (forstået som performance). Det er dette halve fokus, som har resulteret i stress, mistillid og dalende produktivitet - et fokus, som jeg mener at have vist skyldes en ensidig dyrkelse af den instrumentelle rationalitet. Skal vi gøre op med dette og genetablere tillid, mening og frihed, hvilket er medvirkende til at øge produktiviteten, så skal vi rette fokus mod de andre hensyn også. Vi skal altså rette fokus mod de demokratiske og velfærdsmæssige grundværdier. Det kræver, at vi tager den kommunikative rationalitet alvorligt. Vi er nødt til at drøfte og afklare med hinanden, hvilke demokratiske og velfærdsmæssige værdier vi egentlig vil bygge vores fremtidige samfund på. En udmærket måde at gribe den udfordring an på er, at omformulere Bent Flyvbjergs værdirationelle spørgsmål, således at vi spørger: Hvor ønsker vi at bevæge os hen? Hvem vil blive vindere og tabere, hvis vi gør det? Er dette ønskeligt? Hvad bør der gøres for at komme derhen, hvor vi gerne vil? Referencer Baumann, Andreas: Ledelsesguruer - Resultatmål giver stress og dårlig ledelse, Mandag Morgen, Dahler-Larsen, Peter & Pihl-Thingvad, Signe: Resultatmålinger og stress, Syddansk Universitetsforlag 2014 Den Danske Ordbog: Den Store Danske, Gyldendals åbne Encyklopædi: edord/r-rg/rationel Forum for Offentlig Topledelse: Public Governance Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark, 2005 Flyvbjerg, Bent: Moralfilosofiske overvejelser over en bæredygtig udvikling det fronetiske imperativ, Philosophia, årg. 23, 3-4, 1993 Flyvbjerg, Bent: Magt og rationalitet, Samfundsøkonomen nr. 2, 1992 Greve, Carsten: Offentlig ledelse. Teorier og temaer i et politologisk perspektiv, 2. udg, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Habermas, Jürgen: Theorie des kommunikativen Handelns, Suhrkamp Taschenbuch (1981) 4.auflage,

12 Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit, Suhrkamp Taschenbuch Erste auflage. Jørgensen, Simon Laumann: Anerkendende offentlig ledelse under budgetpres, fra Økonomistyring og informatik- 29. årgang 2013/2014 nr. 3 Kirkeby, Ole Fogh: Ledelsesfilosofi et radikalt normativt perspektiv, Samfundslitteratur, 1. udg., 1. oplag 1998 Klausen, Kurt Klaudi: Institutionsledelse Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 1. udg., 1. oplag 2006 Klausen, Kurt Klaudi: Offentlig organisation, Strategi og Ledelse, Syddansk Universitetsforlag, 6. oplag 2003 Lübke, Poul (red.): Politikens Filosofi leksikon, 1. udg., 1. oplag 1995 (opr.1983) Lübke, Poul (red.): Vor Tids Filosofi, 1. udg., 6. oplag 1996 (opr.1982) Løgstrup, K.E.: Politik og etik, Politica, Bind 2 (1969) 1 Ordbog over det danske sprog: Pedersen, Dorthe: Strukturreformens styringspolitik en overskridende dynamik, fra Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag, 1. udg., 1. oplag 2008 Pedersen, Dorthe (red.): Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udg. 2004, 5. oplag 2009 Pedersen, Jan: Hvad er rationalitet? Samfundslitteratur, 1. udg Rennison, Bettina Wolfgang: Ledelsens Genealogi Offentlig ledelse fra tabu til trend, Samfundslitteratur 1. udgave, 2. oplag 2014 Sørensen, Peter: En redegørelse for nogle forskellige rationalitetsbegreber med særligt henblik på deres relevans for ledelsesfilosofien (artikel udgivet på baggrund af magisterforelæsning), Filosofi.net, 2003 Sørhaug, Tian: Om Ledelse Magt og tillid i moderne organisationer, Hans Reitzels Forlag, (Norsk) 1996/ (Dansk)

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011

Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Økonomidirektørforeningens årsmøde Nyborg Strand 2011 Fremtidsperspektiverne for den kommunale økonomistyring er vi virkelig på vej mod et helt nyt ledelses- og styringsparadigme? Kurt Klaudi Klausen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere