Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion"

Transkript

1 Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse Af Peter Sørensen* Abstract Hvis ledelse altid indebærer at inkarnere et hierarki er en øget refleksivitet måske moderniseringens tvetydige gave til denne funktion Tian Sørhaug, 2001 Denne artikel handler om rationalitet i moderne offentlig ledelse. Den beskæftiger sig ikke med, hvad der er rationelt og hvad der ikke er - men den beskæftiger sig med rationalitet an sich. Det betyder, at artiklen handler om hvilket rationalitetsbegreb eller evt. -begreber, der ligger til grund for moderne offentlig ledelse. Artiklen tager udgangspunkt i en diagnose af tilstanden for moderne ledelse. Forskere påpeger, at moderne ledelse medfører stress, mistillid og dalende produktivitet. Gennem artiklen søger jeg at påvise, at de nævnte symptomer er forårsaget af en ensidig fokusering på en ganske bestemt forestilling om rationalitet instrumentel rationalitet. Som et led i påvisningen af dette rationalitetsbegrebs rolle som fundament for moderne ledelsestænkning foretager jeg en undersøgelse af, hvad rationalitet egentlig er. Dernæst diskuterer jeg hvilke rationalitetsbegreber, der ligger til grund for den ledelsestænkning, som resulterer i ovennævnte symptomer. Afslutningsvist diskuterer jeg, hvorvidt et opgør med den instrumentelle rationalitet kan kurere symptomerne og genetablere de menneskeligt fundamentale begreber som tillid, frihed og mening i vores ledelsestænkning. A. Indledning - Om nødvendigheden af at beskæftige sig med rationalitet Det er nødvendigt at beskæftige sig med hvilket/hvilke rationalitetsbegreb(er), som konstituerer moderne offentlig ledelse. Nødvendigheden skyldes, at det/de konstituerende rationalitetsbegreber bestemmer, hvad der kan tænkes om ledelse og hvordan ledelse kan udføres. Dette kan være interessant nok i sig selv. Men det kan også være interessant af den årsag, at en række ledelsesforskere inden for de sidste år har konstateret, at der er noget galt med moderne offentlig ledelse (Baumann 2014, p. 1). Det, der er galt skyldes, at vi gennem de seneste årtier har adopteret og implementeret New Public Management (NPM) og performance management i den offentlige sektor. Med ledelsesparadigmerne NPM og performance management har vi opbygget en performancekultur bestående af måltal, resultatmål og præstationsindikatorer i vores organisationer. * Peter Sørensen er mag. art i filosofi, adjunkt ved University College Lillebælt & ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. 1

2 Ideen om målbarhed er baseret på en forestilling om objektivitet, som medfører, at fordi der er tale om tal, så står det, som tallene viser ikke til diskussion (Dahler-Larsen & Pihl- Thingvad 2014, p.11). Forestillingen har medført, at der er opstået en enorm trang til at måle, kontrollere og styre medarbejdere alene ud fra tal og præstationsindikatorer - i objektivitetens hellige navn. Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad kortlægger i deres bog (2014), hvordan det kan føre til sygdomstegn, når en ledelse igennem længere tid primært har fokus på realisering af fastlagte mål og resultater. Det er det der er sket gennem de sidste 25 år og er årsagen til at 15 % af en række adspurgte danskere inden for en to ugers periode har følt sig stressede enten hele tiden eller ofte (Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 9). Årsagen er, ifølge Baumann, at vi med NPM og performance management indfører et kunstigt skel mellem virksomhedsledelse og medarbejdertrivsel (Baumann 2014, p. 1). Vi tror, at ledelse handler om at opstille mål, lave planer, monitorere og evaluere. Derved glemmer vi, at disse ledelsesværktøjer påvirker en lang række medarbejdere negativt, som udvikler sygdomstegn. Sygdomstegnene har nu taget overhånd, hvilket er det som resulterer i stress, mistillid og dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 1). Men selvom Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad konstaterer, hvilke konsekvenser performancekulturen medfører og moderne offentlig ledelse kan diagnosticeres ud fra ovennævnte symptomer, er det formegentlig utænkeligt at vende tilbage til tiden før NPM og performance management. Ledelsesparadigmerne har, på trods af åbenlyse svagheder, medført at effekter og resultater er i høj kurs i vores del af verden (Dahler-Larsen & Pihl- Thingvad 2014, p. 20). Der vil altid være brug for nogle tal at lede og træffe beslutninger ud fra. Problemerne opstår, hvis man tror, at tallene kan stå alene at de er absolutte mål. Det er de ikke og der er brug for, at nogle analyserer og fortolker tallene. Det betyder, at tallene skal sættes i relation til alt det, som ikke kan kvantificeres og måles det som angår hvad Habermas kalder livsverdenen og som bl.a. rummer kultur, identitet, følelser og de menneskelige relationer (Habermas 1962 & 1995). Om end vi ikke kan undvære tal som et ledelsesværktøj, så skal de, som Jan Molin fra CBS udtaler, blot fungerer som et grundlag for at etablere en fornuftig relation til medarbejderne (Baumann 2014, p. 5). Og det er netop i denne relation mellem medarbejder og leder, at kimen til udvikling af værdiskabende (og raske) organisationer ligger gemt. For at udvikle, hvad Molin kalder en fornuftig relation til medarbejderne, skal der arbejdes med genskabe plads til det nogle kalder det bløde i arbejdsmiljøet (Dahler-Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 13). Det medfører bl.a. at vi skal genindsætte begreber som tillid, frihed og mening begreber som på ingen måde er nye, men som fra tid til anden påkræver sig opmærksomhed i vores kultur og dermed ledelsestænkning. Bent Flyvbjerg har allerede i 1993 fremhævet det samme fundamentale behov. Flyvbjerg har blot formuleret det som et behov for at kunne stille, besvare og reagere på en række enkle værdirationelle spørgsmål: Hvor bevæger vi os hen? Hvem vinder og hvem taber? Er dette ønskeligt? Hvad bør der gøres? 2

3 Flyvbjerg påpeger, at vi i dag (dvs. i 1993, hvor Flyvbjerg skriver sin artikel om det fronetiske imperativ (Flyvbjerg 1993)) har en mindre veludviklet evne til at håndtere den slags spørgsmål end vi havde tidligere. Hvis Flyvbjerg har ret i sin tidlige påpegning af en fundamental mangel ved vores samfund, så skyldes de nævnte symptomer og sygdomstegn måske, at vi stadig ikke (i 2014) formår at besvare de værdirationelle spørgsmål på tilfredsstillende vis. Altså, hvis vi kunne besvare de værdirationelle spørgsmål på tilfredsstillende vis, så ville vi måske have plads til tilliden, friheden og meningsskabelsen i vores ledelsestænkning, organisationer og arbejdsmiljø. Lad os kort forfølge Flyvbjergs tanke ved at se nærmere på de enkelte værdirationelle spørgsmål i relation til den indledende karakteristik af moderne ledelse. Bent Flyvbjerg spørger: Hvor bevæger vi os hen? Svaret må være, at som moderne ledelse er lige nu, så dyrker vi de bakterier og sygdomskulturer, som viser sig i de førnævnte symptomer. Ved at fortsætte i det spor, kan det alt andet lige kun medføre flere stressramte, mere mistillid og fortsat dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 2). Hvem vinder og hvem taber? Et umiddelbart svar må være at ingen vinder og alle taber. Når flere rammes af stress og mistilliden breder sig, produceres der mindre, hvilket hverken er til fordel for ledelse eller medarbejdere (Baumann 2014, p. 4). Er det ønskeligt? Det korte svar er nej! Ingen kan være interesseret i denne udvikling. Hvad der nok oprindeligt var tænkt som nyttige ledelsesværktøjer og som en hjælp til styring og administration, har medført det stik modsatte (Baumann 2014, p. 2). Hvad bør der gøres? Flyvbjerg fremhæver selv, at vi skal genindsætte værdirationaliteten. Han skriver, at vi mere end nogensinde har behov for, at værdirationaliteten skal afbalancere den instrumentelle rationalitet (Flyvbjerg 1993, p. 165). Vender vi os mod Baumanns artikel, så er svaret ifølge en række ledelseseksperter, at vi skal gøre op med den amerikanske ledelseskultur, som de mener, er det, der har forårsaget symptomerne. I resten af denne artikel forfølges disse to handlingsforslag ved at analysere vores rationalitetsbegreber og ved at diskutere påvirkningen fra amerikansk ledelseskultur (læs managementkultur). Rationalitet vil blive analyseret med henblik på at få svar på, hvorvidt det kan være en mulighed at genindsætte værdirationaliteten; Amerikansk ledelses- /managementkultur analyseres for at se på, hvordan elementer derfra har påvirket dansk ledelseskultur i retning af mistillid, stress og meningsløshed og resulteret i en dalende produktivitet. Oversigt over artiklen Artiklen er struktureret således, at der i afsnit B. gives et kort historisk blik på den moderne udfordring med at genetablere tillid, frihed og mening i moderne ledelse. I dette afsnit vises det, at det ingenlunde er nyt at beskæftige sig med begreberne, men at de i dag trænger sig på med fornyet kraft. Dernæst følger afsnit C. om rationalitet. Afsnittet indledes med nogle etymologiske betragtninger og fortsætter med en kort redegørelse for nogle klassiske rationalitetsbegreber. Afsnit D. handler om vilkåret for ledelse i den moderne offentlige sektor. Heri søger jeg at redegøre for, hvilket rationalitetsbegreb, som ligger til grund for moderne offentlig ledelse. 3

4 I næstsidste afsnit E. diskuteres en skelnen mellem idealtyperne management og ledelse. Jeg redegør her for, hvilke karakteristika der kendetegner henholdsvis management og ledelse. Formålet er at vise, at den forskel der er på management og ledelse skyldes anvendelse af forskellige rationalitetsbegreber. Afslutningsvist konkluderer jeg i afsnit F. B. En moderne udfordring i et historisk perspektiv Det er ingenlunde nyt at beskæftige sig med grundlæggende begreber som eksempelvis tillid, frihed og mening. Tillid, frihed og mening er blevet analyseret og diskuteret siden antikken, op gennem middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, romantikken og ikke mindst i vores nutidsmoderne verden. Begreberne blev i antikken behandlet af filosoffer i statslæren (pendant til den moderne politologi) og i etikken; I middelalderen af de kristne teologer & filosoffer, der som en del af metafysikken og etikken beskrev tillid, mening og frihed, som et konstitutivt træk ved forholdet mellem Gud og menneske; I renæssancen af humanisterne, der forholdt sig til menneskets plads i verden (uden Gud som øverste meningsgivende instans); I oplysningstiden af humanister og naturvidenskabsfolk, der, i forlængelse af renæssancens grundlagte menneskesyn, forstærker troen på, at mennesker selv er ansvarlige for tillid og mening ved at forvalte en universel frihed. Endelig gælder det i den nutidsmoderne verden (dvs. i tiden efter oplysningstiden), at begreberne er blevet analyseret og diskuteret indgående af såvel samfundsvidenskaben som humaniora og af så forskellige professioner som sociologer, politologer, psykologer og filosoffer. Udover disse fagprofessionelle har billedkunstnere, musikere og forfattere beskæftiget sig indgående med tillid, frihed og mening. Det er derfor ingenlunde nyt, at man er optaget af begreberne. Men begreberne trænger sig i dag på med en fornyet kraft en kraft, som viser sig i hvor hyppigt begreberne anvendes i ledelseslitteratur, som tema på ledelseskonferencer og i simple (og ganske uvidenskabelige) søgninger på internettet. En søgning på internettet (september 2014) bevidner begrebernes nutidige relevans. Søger man først på de tre begreber tillid, frihed og mening får man resultater. En reduceret søgning på de to ord tillid og ledelse giver resultater; Ordene tillid og frihed giver resultater; Tillid og mening resulterer i resultater; Mening og ledelse giver resultater medens frihed og ledelse giver resultater. Der synes derfor at være noget på spil særligt, når vi sætter ordene frihed eller mening sammen med begrebet ledelse. Men hvad er det, som er på spil og som kan være årsagen til, at begreberne trænger sig på ved at udgøre en udfordring i moderne ledelse? Ifølge Bent Flyvbjerg kan en forklaring være, at vi ikke har formået at gennemføre et konsekvent opgør med den, siden renæssancen, herskende tro på den instrumentelle fornuft, som den eneste rationalitetsform. Max Weber, Michel Foucault, Jürgen Habermas m.fl. har alle analyseret, hvilken betydning det har haft. Sammenfattende for deres analyser har det med Bent Flyvbjergs ord betydet, at den instrumentelle fornuft har fortrængt værdirationaliteten (Flyvbjerg 1995, p.158). Men hvis fortrængningen af værdirationaliteten er årsagen til at begreberne tillid, mening og frihed i dag trænger sig på med fornyet kraft, så kan vi vel blot arbejde på at genindsætte værdirationaliteten og så på den måde skabe plads til tillid, mening og frihed i relation til moderne ledelse? Spørgsmålet er derfor, om vi ved at 4

5 genindsætte værdirationaliteten kan kurere de symptomer, som vi i indledningen så karakteriserer moderne ledelse (stress, mistillid og dalende produktivitet)? For at kunne besvare det spørgsmål, er vi nødt til at se nærmere på, hvad rationalitet er for en størrelse. C. Hvad er rationalitet? - En etymologisk betragtning Til besvarelse af spørgsmålet, hvad er rationalitet, indleder vi med en etymologisk betragtning over grundstammen ratio (substantiv), hvoraf rationalitet er afledt. Ratio betyder, fornuft; plan, system, beregning el.lign. der er baseret på fornuft (www.ordnet.dk/ratio). Af substantivet ratio udledes verbet rationel, hvorom der i Den Store Danske Encyklopædi står: rationel, (af fr. rationnel, af lat. rationalis), fornuftmæssig; bygget på videnskabelige grundsætninger; det modsatte af irrationel (www.denstoredanske.dk/rationel). Endvidere skriver Ordbog over det danske sprog: VidSelsk Skr.Nat.8R.I (især fagl.) om handling(er): som udføres, ledes efter fornuftmæssige, videnskabelige grundsætninger og metoder; om ting: udført efter fornuftmæssige, videnskabeligt rigtige metoder olgn. (www.ods.dk/rationel). Endelig skriver Den Danske Ordbog, at rationel betyder, styret af eller baseret på fornuft, logik og materiel virkelighed (www.ordnet.dk/rationel). Udover de etymologiske betragtninger over begreberne ratio og rationel har vi brug for at få defineret det afledte verbum at rationalisere. Herom skriver Den Danske Ordbog, at det betyder, at gøre arbejdsgange eller produktionsmåder mere effektive og praktiske og derved opnå det samme (eller et bedre) resultat med mindre arbejde og færre omkostninger (www.ordnet.dk/rationalisere) Sammenfattende for de etymologiske betragtninger kan vi derfor konkludere, at ratio, rationel, rationalitet og at rationalisere refererer til noget som har med planer, systemer, logik, beregninger og effektivisering at gøre. Ordenes betydninger fremkommer også ganske klart, hvis vi ser på begrebet rationels antonym, nemlig urationel. Urationel betyder det, som ikke [er; PS] styret af eller baseret på fornuft, men på følelser, instinkter el.lign. (www.ordnet.dk/urationel) Efter således at have set på rationalitetsbegrebets etymologi, vender vi os i det følgende mod de forskellige betydninger, som begrebet rationalitet har for at se på, hvordan rationalitet er blevet og bliver brugt i relation til ledelsestænkning. - Klassiske rationalitetsbegreber Filosoffer og idehistorikere beskæftiger sig traditionelt med fem forskellige rationalitetsbegreber (Sørensen 2003, p. 3-4): 1) Rationalitet som et kosmologisk eller metafysisk begreb 2) Rationalitet som en erkendeevne hos Gud og/eller mennesket (dette fornuftsbegreb kaldes også for teoretisk fornuft) 5

6 3) Praktisk fornuft - en erkendeevne, der leder viljen 4) Instrumentel rationalitet (også kaldet formålsrationalitet) 5) Kommunikativ rationalitet. I denne sammenhæng, hvor jeg overordnet beskæftiger mig med rationalitet i moderne ledelse, vil jeg tillade mig at se bort fra rationalitet forstået som et metafysisk eller kosmologisk begreb. Det er ikke fordi, at det ikke er relevant at beskæftige sig med rationalitet som et metafysisk eller kosmologisk begreb, fx i relation til en organisations kultur eller etos. Men jeg ser bort fra begrebet, idet jeg her i artiklen ønsker at fokusere på funktionen og fænomenet ledelse. Rationalitet i den anden og tredje ovennævnte betydning (rationalitet som en teoretisk og praktisk erkendeevne) ligger direkte i forlængelse af de etymologiske definitioner, hvorfor jeg heller ikke vil dvæle så meget ved dem i denne artikel. Årsagen er, at jeg mener det er indiskutabelt, at mennesker anvender en teoretisk og praktisk fornuft som rettesnor og grundlag for en lang række dagligdags handlinger. Derimod er det relevant at jeg folder den fjerde og den femte betydning mere ud ved at se nærmere på begreberne instrumentel rationalitet og kommunikativ rationalitet. Begrebet instrumentel rationalitet eller formålsrationalitet er primært præget af Horkheimer, Adorno og Habermas (Lübke 1995, p. 136). Begrebet fremkommer på baggrund af den senog nutidsmoderne ide om, at mennesket kan, og ifølge nogle derfor også bør, udføre teknisk manipulation med verden. Verden kan betragtes instrumentelt, dvs. som en genstand for bevidst forandring i overensstemmelse med en pragmatisk mål-middel tænkning (Sørensen 2003, p. 4). Til forståelse af, hvad det medfører at betragte verden ved hjælp af en instrumentel rationalitet kan vi huske på, hvad vi læste under de etymologiske betragtninger (p.4). Her så vi, at rationalitet og rationalisering handler om planer, systemer, logik, beregninger og effektivisering. Det er netop disse betydninger, der ligger til grund for og anvendes af den instrumentelle rationalitet. Og det er netop det at lave planer, systemer, beregninger og effektiviseringer, (hvilket mange forbinder med det at lede) som kan føre til etableringen af den målstyrede performancekultur, som jeg beskrev indledningsvist. I indledningen så vi jo netop, at den moderne performancekultur handler om at opstille og styre efter målbare indikatorer. Ved hjælp af disse lægges der planer og der formuleres strategier, hvorudfra der træffes beslutninger. Ud fra denne tænkning er det rationelle det, som kan kvantificeres, systematiseres, måles og beregnes. Det har den konsekvens, at det rationelle er det som lader sig beregne og da regnskaber jo helst skal passe, bliver beregningen styrende for funktionen ledelse. Selvom Habermas primært har beskæftiget sig med samfundsvidenskab, etik, sprogfilosofi og erkendelsesteori og altså ikke har beskæftiget sig specifikt med ledelse, kan hans kritik af den instrumentelle rationalitet sagtens overføres på ledelsesområdet. Habermas fremfører en omfattende kritik af den instrumentelle rationalitet, idet den ensidigt stræber mod at genstandsgøre og beherske verden (Lübke 1995, p. 137). Af den årsag er den instrumentelle rationalitet uacceptabel som grundlag for samfundsvidenskaberne, der jo handler om det sociale, om mennesker og relationer. Samfundsvidenskaberne må i stedet for den instrumentelle rationalitet bygge på et ideal om gensidig respekt og anerkendelse (Lübke 1996, p. 276) 6

7 Habermas ideal om gensidig respekt og anerkendelse får ham til at formulere et ideal om en kommunikativ rationalitet, hvilket fører mig til denne artikels femte og sidste rationalitetsbegreb. Den kommunikative rationalitet betragter, som navnet antyder, kommunikation som fundament for det menneskelige liv og samfund. Begrebet er primært blevet fremført af Jürgen Habermas i bøgerne Theorie des Kommunikative Handels, Erkenntnis und Interesse samt Zur Logik der Socialwissenschaften. At Habermas taler om kommunikativ rationalitet, skyldes, at han mener, at formålet med samfundsvidenskab og humaniora er at hjælpe mennesker til at opretholde gensidig forståelse og at skabe anerkendelse. Gensidig forståelse og erkendelse skabes i og med sproget (dvs. ved at kommunikere). Og en forudsætning for gensidig forståelse er anerkendelse af den anden. Med hjælp fra Axel Honneth kan vi om anerkendelse konkludere, at der ikke er tale om anerkendelse på baggrund af præstationer (performances), men om affirmation af et individs eller en gruppes positive kvaliteter (Jørgensen 2014, p. 260). Det betyder, at anerkendelsen udtrykker en distinkt intension fremfor at den er en bivirkning af en handling rettet mod et andet mål (Ibid, p. 260). Kommunikation, gensidig respekt og anerkendelse er derfor uløseligt knyttet sammen i Habermas rationalitetsbegreb et rationalitetsbegreb, som kalder på en anden tilgang til ledelse end hvad der er muligt med den instrumentelle rationalitet. Efter nu at have fremført de etymologiske definitioner af begrebet ratio, de afledte begrebsformer og betydninger og efter at have skitseret de to gængse rationalitetsbegreber er det nu tiden at vende mig mod en diskussion af, hvilken betydning det har for moderne offentlig ledelse. Formålet er stadig at få svar på spørgsmålet fra p. 1 om, hvorvidt vi kan genindsætte værdirationaliteten, gøre op med amerikansk ledelseskultur og dermed genskabe tillid, frihed og mening. D. Ledelsesvilkåret i den moderne offentlige sektor Carsten Greve (Greve 2009, p.14) opsummerer de krav og vilkår, som moderne offentlig ledelse er underlagt ved hjælp af en række overskrifter, som alle er blevet introduceret med New Public Management (herefter blot NPM). Den offentlige sektor er præget af permanente reformer Markedsbaseret styring og samarbejde med den private sektor Den frit vælgende borger som kunde Digitalisering Global påvirkning Innovative ledere, der på samme tid, som de skal innovere er underlagt hensynet til institutionelle rammer På trods af at kravene og vilkårene er introduceret med og udviklet gennem NPM, der flere gange er blevet erklæret død, lever krav og vilkår stadig i bedste velgående. Det har fået Baumann til at skrive at, 7

8 De seneste års store fokus på resultatmål, kpi er [Key Performance Indicators; PS] og performance er gået over gevind. Mange ledere er blevet så fikserede på medarbejdernes målbare performance, at de glemmer den egentlige ledelse af processen. I stedet for at hæve medarbejdernes præstationer, ender den form for resultatledelse med det stik modsatte: Det giver mistilid, stress og dalende produktivitet (Baumann 2014, p. 1). De oprindeligt gode intentioner om at højne produktionsniveau, kvalitet og at producere mere for mindre, har resulteret i det stik modsatte. Tager vi udgangspunkt i en enkelt af de mange reformer, der gennem de sidste år har præget den offentlige sektor, nemlig strukturreformen, så kan vi se hvad der er på spil i reformerne og hvordan det påvirker det moderne ledelsesvilkår. Hvor strukturreformen påpegede en nødvendighed af at rationalisere (læs effektivisere) den offentlige sektor ved at opstille en række krav om effektivitet og kvalitet, påpegede den samtidig behovet for brugerinddragelse og fastholdelse af en demokratisk styret offentlig sektor (Pedersen 2008, p. 23). Dermed opstår der en række betydelige krydspres krydspres som forårsages den samtidige tilstedeværelse af krav om at effektivisere og højne kvalitet i den offentlige service samtidig med øgede krav om fastholdelse af demokrati og en større grad af brugerinddragelse. Der er således krav om bedre ressourceudnyttelse, mere monitorering, flere evalueringer og afrapporteringer (centralisering). På samme tid søger man at decentralisere, at udlægge selvstyre og at genetablere den lokale ledelsesret (som det også netop er sket med Folkeskolereformen). Dette krydspres afspejles også i Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark (2005) og en række danske forskere har beskæftiget sig med det (se fx Pedersen 2008, Klausen 2006, Greve 2009 eller Rennison 2014). I en international kontekst finder vi det bl.a. beskrevet hos Michael Lipsky (Jørgensen 2014). At de nævnte krav resulterer i et krydspres skyldes, for mig at se, at der er tale om divergerende rationalitetsbegreber. Kravene om højere effektivitet og bedre kvalitet er baseret på en forestilling om instrumentel rationalitet. Vi så tidligere i denne artikel, at det jo netop kendetegner instrumentel rationalitet, at man kan lave planer, systemer og beregninger baseret på logik og effektivisering. Overfor eksempelvis strukturreformens (og andre reformer) instrumentelt rationelle krav står kravene om brugerinddragelse og fastholdelse af demokrati. De henter deres legitimitet i en kommunikativ rationalitet. Demokrati og brugerinddragelse forudsætter jo netop hensyntagen til og anerkendelse af det enkelte menneskes ønsker, følelser og holdninger, hvilke meget ofte ikke er rationelle (i den logiske/instrumentelle form) eller ligefrem kan være urationelle. Når Baumann skriver, at den moderne resultatledelse ender i mistillid, stress og dalende produktivitet, så skyldes det netop tilstedeværelsen af divergerende og modsatrettede rationalitetsbegreber. Det skriver Baumann ikke noget om i sin diagnose af det moderne ledelsesvilkår. Men Baumann citerer en række ledelseseksperter for at sige, at der er behov for et opgør med den amerikanske ledelseskultur (læs: managementkultur), som i stedet for motivation og ledelse af medarbejdere (samt brugere og borgere; PS) fokuserer på resultatmåling med alle dens krav om effektivisering, udarbejdelse af logiske planer, strukturer og systemer (Baumann, p. 1). Men hvilke karakteristika kendetegner egentlig amerikansk managementkultur og hvilket alternativ kan træde i stedet, hvis vi gør op med den? Som svar på de to spørgsmål kan vi vende os mod Fogh Kirkeby og hans karakteristik af henholdsvis management og ledelse som idealtyper. 8

9 E. Ledelse og/eller management - Fænomenet management Fogh Kirkeby bestemmer management som en asymmetrisk relation, hvor et subjekt (manageren) er modstillet et objekt (medarbejderen) (Kirkeby 1998, p. 30). Objektet kan aldrig blive subjekt i den givne relation ligeså vel som subjektet heller aldrig kan blive objekt. Manager og medarbejder er væsensforskellige og dermed hinandens diametrale modsætninger. Den asymmetriske relation holdes sammen af et immanent og ekspliciterbart mål-middel-forhold (Ibid, p. 30). At forholdet er asymmetrisk har betydning for den indbyrdes relation mellem manager og medarbejder en relation, som Kirkeby udtrykker med en række grundmetaforer. Grundmetaforerne for management er: Opdrage, beherske, styre, føre Adlyde, autoritetstro, underkastelse, ulighed Der er ringe mulighed for at betvivle legitimitet. Det er vigtigt at bemærke, at idet relationen netop er asymmetrisk, er det kun manageren, som opdrager, styrer og fører. Påvirkningen går kun én vej, fra manager til medarbejder. På samme måde er det principielt kun medarbejderen, som skal adlyde, underkaste sig og være autoritetstro. Det ses således, at der er et meget klart magtforhold mellem manager og medarbejder: Manageren har ret til at betragte medarbejderen som et middel til opnåelse af organisationens mål (instrumentel rationalitet). Sagt med andre ord; Manageren har ret til at udøve magt over medarbejderen på samme måde, som dyretæmmeren i et cirkus bør have magt til at dirigere dyr rundt i managen 1. - Fænomenet ledelse Som en modsætning til fænomenet management, står fænomenet ledelse. Ledelse bestemmes som en symmetrisk relation: Et subjekt (lederen) står overfor et andet subjekt (medarbejderen) og de to subjekters mål-middel-relation er transcendent og ikkeekspliciterbar (Ibid, p. 30). At deres relation er transcendent og ikke-ekspliciterbar betyder, at relationen er gennemsigtig og er baseret på en anerkendelse af den anden som en uendeligt værdifuld anden, som også Løgstrup og Buber har advokeret for. Derudover ligger der i det ikke-ekspliciterbare, at relationen konstitueres af en stemthed, hvilket betyder en følelsesmæssig holdning til den anden, som ikke kan begribes rationelt (Kirkeby 1998, p. 39). Grundmetaforerne for ledelse er: Samtale, undervisning, anmodning, appel, tilsagn Indlevelse, forståelse, ensidighed, fællesskab Der er her absolutte krav til legitimitet (Ibid., p. 30). På samme måde som relationen mellem subjekt og objekt blev fremhævet for management, er det vigtigt at fremhæve, at relationen mellem subjekt og subjekt (leder og medarbejder) netop er symmetrisk - m.a.o. leder og medarbejder er lige værdige. På samme måde som vi så, at management kan karakteriseres som en envejs-magtproces, forstået på den måde, at magten altid går fra den magtudøvende manager til den magtesløse medarbejder, således kan relationen mellem leder og medarbejder, forstået som ledelse, karakteriseres ved en to- 1 Deraf betydningen af det engelske ord management, som kommer fra italiensk maneggiare, at 'føre ved hånden', oprindeligt fra latin manus 'hånd'. 9

10 vejs-magtproces. Både leder og medarbejder udøver magt over hinanden. Dette skal ikke forstås således, at ledelse bliver ligegyldig, men det skal forstås på den måde som vi finder det beskrevet som K.E. Løgstrup, der siger at, Vor afhængighed af hinanden betyder ( ), at vi er genstand for magtudøvelse, og at vi selv udøver magt. Vi befinder os aldrig nogensinde i et magttomt rum. Den enkeltes livsudfoldelse er også altid en udfoldelse af hans magt over andre (Løgstrup 1969, p. 14). Endvidere siger Løgstrup, at Magt er et lige så omfattende som elementært, ja allestedsnærværende fænomen, givet med vor indbyrdes afhængighed (Løgstrup 1969, p. 13). Med hjælp fra Løgstrup kan vi derfor konkludere, at magt i relation til ledelse, i hvert fald hos Kirkeby, medfører, at leder og medarbejder er afhængige af og påvirker hinanden. M.a.o. Fænomenet ledelse forudsætter begrebsparret leder og med-leder (Kirkeby 1998, p. 37) som indbyrdes afhængige subjekter. Selvom vi med Kirkeby nu har fået karakteriseret både fænomenerne management og ledelse, og vi dermed måske kan ane en mulighed for at erstatte (amerikansk) management med ledelse, mener jeg det er et værdifuldt spørgsmål, hvorvidt der faktisk findes et reelt alternativ til managementkulturen? Er der et alternativ som både rummer elementer af managementtænkning og ledelsestænkning og som evt. kan kombinere den offentlige sektors behov for mål- og resultatstyring med bløde begreber som mening, tillid, frihed, respekt og anerkendelse? Det er jo egentlig det, som Bent Flyvbjerg efterspørger, når han siger, at vi blevet dårligere til at stille de værdirationelle spørgsmål. F. Konklusion Jeg har indledningsvist refereret til Baumann, som citerer en række ledelseseksperter for at hævde, at der er behov for et opgør med den amerikanske managementkultur. Nu vender jeg igen tilbage til Baumann. For måske er opgøret allerede i gang. En af dem, som Baumann refererer til i sin artikel er direktør Allan Levann fra konsulentfirmaet High Performance Institute. Han mener, at vi er i fuld gang med at gøre op med performance management-tænkningen, hvor vi måler på tal og indikatorer som eksempelvis arbejdstid, sygedage og kundemøder. Han mener, at ledere fremover vil være mere optagede af at forme mennesker, skabe respekt, tillid og at udstikke rammerne for store præstationer (Baumann 2014, p. 5). Hvordan han ser at opgøret er i gang fremhæver han ikke. Men Dahler-Larsen er lodret uenig i at vi allerede er i gang med opgøret. Han skriver, at en arbejdsplads kan planlægge strategier, tale om bedre performance og øget konkurrenceevne den ene dag og holde møde om problemer i det psykiske arbejdsmiljø dagen efter (Dahler- Larsen & Pihl-Thingvad 2014, p. 13). Den hårde tænkning, som ligger i performancekulturen forbindes ganske enkelt ikke med den bløde tænkning i arbejdsmiljøet. Men ingen vil formegentlig benægte at det hænger sammen. Vi kan kun realisere planerne om at producere og præstere, hvis også vi trives. Det hårde og det bløde skal forenes. Det er egentlig Dahler-Larsen & Pihl-Thingvads såvel som Kirkebys konklusion. Det hårde og det bløde skal forenes; Management og ledelse skal forenes; Den instrumentelle og den kommunikative rationalitet skal forenes. Men er det så blot konklusionen? Kan vi uden videre blot forene disse divergerende og modsatrettede begreber og i givet fald hvordan? At offentlig ledelse er et konfliktuelt og komplekst fænomen synes indlysende. Det synes også at være den erkendelse, som er gjort ved udarbejdelsen af Kodeks for god topledelse (Forum for Offentlig Topledelse 2005). Heri står der, at bundlinjen må være kompleks og rumme såvel hensyn til ressourceforbrug, effektivitet og innovation som hensyn til 10

11 demokratiske og velfærdsmæssige grundværdier. Det kan de have ret i, og jeg mener i denne artikel at have vist, at når offentlig ledelse i dag kan diagnosticeres med symptomerne stress, mistillid og dalende produktivitet, så skyldes det, at vi primært har fokuseret på to af de nævnte hensyn. Med implementeringen af NPM og performance management har vi kun fokuseret på ressourceforbrug (forstået som de økonomiske ressourcer) og effektivitet (forstået som performance). Det er dette halve fokus, som har resulteret i stress, mistillid og dalende produktivitet - et fokus, som jeg mener at have vist skyldes en ensidig dyrkelse af den instrumentelle rationalitet. Skal vi gøre op med dette og genetablere tillid, mening og frihed, hvilket er medvirkende til at øge produktiviteten, så skal vi rette fokus mod de andre hensyn også. Vi skal altså rette fokus mod de demokratiske og velfærdsmæssige grundværdier. Det kræver, at vi tager den kommunikative rationalitet alvorligt. Vi er nødt til at drøfte og afklare med hinanden, hvilke demokratiske og velfærdsmæssige værdier vi egentlig vil bygge vores fremtidige samfund på. En udmærket måde at gribe den udfordring an på er, at omformulere Bent Flyvbjergs værdirationelle spørgsmål, således at vi spørger: Hvor ønsker vi at bevæge os hen? Hvem vil blive vindere og tabere, hvis vi gør det? Er dette ønskeligt? Hvad bør der gøres for at komme derhen, hvor vi gerne vil? Referencer Baumann, Andreas: Ledelsesguruer - Resultatmål giver stress og dårlig ledelse, Mandag Morgen, Dahler-Larsen, Peter & Pihl-Thingvad, Signe: Resultatmålinger og stress, Syddansk Universitetsforlag 2014 Den Danske Ordbog: Den Store Danske, Gyldendals åbne Encyklopædi: edord/r-rg/rationel Forum for Offentlig Topledelse: Public Governance Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark, 2005 Flyvbjerg, Bent: Moralfilosofiske overvejelser over en bæredygtig udvikling det fronetiske imperativ, Philosophia, årg. 23, 3-4, 1993 Flyvbjerg, Bent: Magt og rationalitet, Samfundsøkonomen nr. 2, 1992 Greve, Carsten: Offentlig ledelse. Teorier og temaer i et politologisk perspektiv, 2. udg, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Habermas, Jürgen: Theorie des kommunikativen Handelns, Suhrkamp Taschenbuch (1981) 4.auflage,

12 Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit, Suhrkamp Taschenbuch Erste auflage. Jørgensen, Simon Laumann: Anerkendende offentlig ledelse under budgetpres, fra Økonomistyring og informatik- 29. årgang 2013/2014 nr. 3 Kirkeby, Ole Fogh: Ledelsesfilosofi et radikalt normativt perspektiv, Samfundslitteratur, 1. udg., 1. oplag 1998 Klausen, Kurt Klaudi: Institutionsledelse Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 1. udg., 1. oplag 2006 Klausen, Kurt Klaudi: Offentlig organisation, Strategi og Ledelse, Syddansk Universitetsforlag, 6. oplag 2003 Lübke, Poul (red.): Politikens Filosofi leksikon, 1. udg., 1. oplag 1995 (opr.1983) Lübke, Poul (red.): Vor Tids Filosofi, 1. udg., 6. oplag 1996 (opr.1982) Løgstrup, K.E.: Politik og etik, Politica, Bind 2 (1969) 1 Ordbog over det danske sprog: Pedersen, Dorthe: Strukturreformens styringspolitik en overskridende dynamik, fra Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag, 1. udg., 1. oplag 2008 Pedersen, Dorthe (red.): Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur, 1. udg. 2004, 5. oplag 2009 Pedersen, Jan: Hvad er rationalitet? Samfundslitteratur, 1. udg Rennison, Bettina Wolfgang: Ledelsens Genealogi Offentlig ledelse fra tabu til trend, Samfundslitteratur 1. udgave, 2. oplag 2014 Sørensen, Peter: En redegørelse for nogle forskellige rationalitetsbegreber med særligt henblik på deres relevans for ledelsesfilosofien (artikel udgivet på baggrund af magisterforelæsning), Filosofi.net, 2003 Sørhaug, Tian: Om Ledelse Magt og tillid i moderne organisationer, Hans Reitzels Forlag, (Norsk) 1996/ (Dansk)

Danish University Colleges. Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse. Sørensen, Peter

Danish University Colleges. Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse. Sørensen, Peter Danish University Colleges Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse Sørensen, Peter Published in: Rationalitetsbegreber i moderne offentlig ledelse Publication date: 2014 Document Version Pre-print

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Frisættende Ledelse og Fair Proces

Frisættende Ledelse og Fair Proces Frisættende Ledelse og Fair Proces Temadag for arbejdsmiljøgrupperne i Område Øst for Grenåvej v/timo Klindt Bohni og Lykke mose Perspektivgruppen ApS Udvikling af samarbejde, fx kollegial sparring og

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

P0ULA HELTH (RED.) LEDERSKABELSE DET PERSONLIGE LEDERSKAB 3. UDG.

P0ULA HELTH (RED.) LEDERSKABELSE DET PERSONLIGE LEDERSKAB 3. UDG. P0ULA HELTH (RED.) LEDERSKABELSE DET PERSONLIGE LEDERSKAB 3. UDG. ORGANISATIONER I TEORIHISTORISK PERSPEKTIV 3 POULA HELTH (RED.) LEDERSKABELSE DET PERSONLIGE LEDERSKAB 3. UDGAVE 4 KAPITEL 1 Poula Helth

Læs mere

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Innovation. Ny minister må lære af fortiden

Innovation. Ny minister må lære af fortiden Innovation. Ny minister må lære af fortiden 11. december 2016 Politiken Sektion 2 (Debat) Side 6 KJELD MØLLER PEDERSEN... 877 ord Id: e605b2db ANALYSE Lige siden Poul Schlüters tid har nye regeringer altid

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Tal ledersprog og tilbyd løsninger!

Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Socialt lederforum Landsmøde marts 2013 Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Kurt Klaudi Klausen, professor og tidligere leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hvor er vejen til kvalitetsstyring?

Hvor er vejen til kvalitetsstyring? Michael Sørensen Rambøll DOL: Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (KREBB) Forår 2016 Undervisere: Lene Juel Jensen & Jeppe Ostersen Aflevering d. 24.5.16 kl. 16 9.780 tegn inkl. mellemrum

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere