Definitioner på vigtige genetiske begreber
|
|
- Cecilie Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Definitioner på vigtige genetiske begreber Emne Acrocentrisk Allel heterogenitet Allel Allel-hyppighed Alternativ splejsning Aneuploidi Anticipation Definition/forklaring Kromosom, hvor centromeret er placeret på den yderste del af kromosomet. Den korte arm består af heterochromatin, stilk (gener for nucleoleorganisation) og satellit med telomer. Den korte arm udviser kromosom-polymorfi. Hos mennesket: kromosom 13, 14, 15, 21 og 22. Når forskellige mutationer i samme gen giver varierende grader af samme sygdom, eller forskellige sygdomme. Når der på et givent locus er beskrevet 2 eller flere forskellige DNAsekvenser, betegnes hver af disse for et allel. Allelet er altså en "udgave" eller "variant" af et locus, f.eks. et gen (sygdomsfremkaldende allel eller normale allel), en mikrosatellit markør (forskellige PCR-fragment længder), etc. Frekvensen, hvormed en allel af et gen eller en DNA markør findes i en population. Vil samtidig være sandsynligheden for at finde netop denne allel. Ved recessive sygdomme betegner man normalt hyppigheden af et sygdomsfremkaldende allel som q og hyppigheden af det raske allel som p. Et gen kan kode for flere proteiner vha. alternativ splejsning, hvor en eller flere exons bliver splejset ud uden at ødelægge læserammen. For få eller for mange af et enkelt kromosom. Se monosomi, trisomi, tetrasomi. Det fænomen, at en sygdom optræder med tidligere debutalder og/eller stadig sværere symptomer igennem generationer. Se trinukleotid repeat sygdomme. Association Den samtidige optræden af flere egenskaber hos samme individ med en sådan hyppighed i populationen at det ikke kan antages at bero på tilfældigheder. Autosomal Arvegang hvor genet (locus) sidder på et autosom (et kromosom, der arvegang ikke er et kønskromosom). Autosomer Et kromosom, der ikke er et kønskromosom (nr. 1-22). Balanceret Translokation, hvor der ikke er tabt betydningsfuldt DNA-materiale translokation eller indsat ekstra DNA-materiale i genomet. Se translokation, Centi Morgan Centromer Codominans Debutalder Deletion Diploid Diploidi reciprok translokation, Robertsonsk translokation. To koblede loci sidder i en afstand af 1 Centi Morgan (cm) hvis hyppigheden af overkrydsninger imellem dem er 1%. I fysisk afstand svarer 1 cm til ca. 1 x 10 6 baser. Struktur på kromosomet, hvor de to søsterkromatider holdes sammen, og hvortil tentrådene (microtubuli) hæfter sig under celledelingen. Når begge alleler hos en heterozygot udtrykkes i fænotypen (f.eks. A og B i ABO blodtypesystemet). Den alder, patienten har når de første symptomer på sygdommen optræder. Tab af DNA-materiale (lysmikroskopisk/på DNA plan). Deletioner, der kan erkendes i lysmikroskop, underopdeles i terminale, interstitielle og ring-kromosomer, se strukturelle kromosomfejl. En normal diploid human celle har 2 gange 23 kromosomer (sammenlign med haploid). Tilstedeværelse af 2 x 23 kromosomer. Det normale!
2 DNA-markør (eng.: marker) DNA-polymorfi DNA-variant Dominant Dominant negativ Duplikation Bruges oftest om en størrelses-markør (f.eks. ved elektroforese), men anvendes også som betegnelse for et locus, som indeholder en karakteristisk DNA-sekvens eller en DNA-polymorfi/DNA-variant, som kan anvendes til at skelne mellem homologe kromosomer. Regelmæssig forekomst i befolkningen af mindst 2 forskellige alleler på et givent locus, hvor hvert allel har en vis hyppighed (sædvanligvis > 1% af befolkningens kromosomer; er hyppigheden sjældnere (=ikke regelmæssig) bruges betegnelsen DNA-variant, se denne). DNA-polymorfier anvendes bl.a. ved genetisk kortlægning, genetisk rådgivning mm. F.eks. mikrosatellitter, minisatellitter, restriktionsfragment polymorfier (se også DNA markør). Begrebet bruges ved forekomst af sjældne alleler (<1%), f.eks. kan de fleste sygdomsgener (mutant allel) betragtes som DNA-varianter, idet de er meget sjældne i forhold til normalgenet (vild-type allel). Arvegang hvor sygdommen udtrykkes hos personer der er heterozygote for den sygdomsfremkaldende mutation (sammenlign med recessiv). Når det muterede genprodukt hæmmer funktionen af det normale gen produkt hos en heterozygot. Ekstra kopi af DNA-materiale (lysmikroskopisk/på DNA plan), således at samme kromosom-/dna-område er repræsenteret 3 gange i genomet. Dynamiske mutationer Mutationer, som er forlængelser af repeatområder i eller tæt ved gener, og hvor længden af repeatområdet hyppigt ændrer sig mellem generationer. Epigenetiske ændringer Founder effekt Frameshift mutation Fænotype (phenotype) Gain of function mutation Gen Genetisk heterogenitet Genotype Genotype-hyppighed Haploinsufficiens Arvelige ændringer der ikke skyldes ændringer i DNA sekvensen. Eks. DNA metylering, imprinting, ændringer i kromatin konfiguration pga. f.eks. kromosom translokationer. En relativt høj hyppighed af en bestemt genotype i en population kan skyldes at en (eller få) bærere af genotypen er ophav til en stor andel af mennesker i populationen, f.eks. fordi populationen i dag stammer fra ganske få mennesker, hvoraf bæreren (bærerne) var en væsentlig del. En forskydning af læserammen for det muterede genprodukt. F.eks. deletioner eller insertioner, hvor antallet af basepar involveret ikke er deleligt med 3, vil føre til frameshift. Patientens symptomer og træk (sammenlign med genotype). Mutationer, der giver genproduktet et forhøjet aktivitet eller en ny og for kroppen skadelig funktion. Ses ved nogle dominant arvelige sygdomme. Funktionel enhed på DNA, der koder for et protein eller et RNA molekyle. Når forskellige mutationer giver samme sygdom (se allel heterogenitet og locus heterogenitet). Summen af den genetiske information i en persons kromosomer; anvendes oftest om om den genetiske informationen på et givent locus (sammenlign med fænotype). Frekvensen, hvormed en kombination af to alleler findes i en population. Ved allel-hyppigheder på q og p vil hyppigheden af homozygote for sygdomsallelel være q 2, hyppigheden af homozygote for det raske allel p 2 og hyppigheden af heterozygote 2pq. Hvor 50% af normalt niveau af gen produktet ikke er nok til at opretholde en normal funktion, og derfor giver en abnorm fænotype. Ses ved mange dominant arvelige sygdomme.
3 Haploid Haplotype Hardy-Weinberg's lov Hemizygot Heritabilitet Heterozygot Homologe kromosomer Homozygot Ideogram Imprinting Incidens Insertion Inversion Karyotype Kerne DNA (nuclear DNA) Knudsons two hit model Kobling Koblings-analyse Koblingsuligevægt Kromatid - søsterkromatid Kromatin En haploid human celle indeholder 23 kromosomer, ét fra hvert af de homologe par. F.eks. en sædcelle eller en ægcelle. = haploid genotype, dvs. kombinationen af alleler på 2 eller flere loci på samme kromosom. Lov, der beskriver sammenhængen mellem allel-hyppigheder og genotype-hyppigheder i populationer. Loven holder kun, hvis en række forudsætninger er opfyldt, således at populationen er i Hardy- Weinberg ligevægt. En hemizygot person har kun én allel af det pågældende gen. Alle mænd er hemizygote for gener og DNA markører på X kromosomet. Den del af den fænotypiske varians der skyldes genetiske forskelle. En heterozygot person har to forskellige alleler i det pågældende locus, én på hver af de to homologe kromosomer. De to kromosomer i et kromosompar. En homozygot person har samme allel i det pågældende locus på de to homologe kromosomer. Idealiseret tegning af de enkelte (båndfarvede) kromosomer. Modifikation (prægning) af et gen eller en kromosomregion alt efter, hvilken forælder det er arvet fra, dvs. maternel eller paternel imprinting. Prægningen resulterer i inaktivering af genet hos afkommet. Hvor mange nye tilfælde af en sygdom der opstår i en population i et givet tidsrum. Angives f.eks. som antal sygdomstilfælde pr. år. Indsættelse af et stykke DNA i et kromosom (lysmikroskopisk/på DNA plan), hvor det ikke hører hjemme. Det indsatte stykke kan være inverteret/ikke inverteret i forhold til centromeret. Når en del af DNA-materialet (lysmikroskopisk/på DNA plan) er klippet ud og sat ind igen i den omvendte orientering. Alle kromosomer fra en celle. Angives som f.eks. 46,XX, eller vises som et billede af metafase kromosomer, hvor man kan se størrelse, form og antal. Lineære DNA molekyler, som findes i kernen og som indeholder i alt ca gener. Se kromosomer Teori om mekanismen bag arvelig cancer, hvor en mutation i det ene allel af genet arves (første hit), mens sygdommen først opstår hvis en somatisk mutation eller Loss of Heterozygosity rammer det andet, raske allel (andet hit). Involverer typisk tumor suppressor gener. Gener eller DNA markører, der sidder på loci tæt ved hinanden på samme kromosom, vil oftest nedarves sammen. Ved en koblingsanalyse bestemmes lokaliseringen af et gen eller et fænotypisk træk, f. eks. en sygdom, ved at undersøge og finde tæt koblede DNA markører. Rekombinationsfrekvensen fortæller, hvilke markører der sidder tættest på genet/fænotypen. Når en specifik haplotype (kombination af alleler på to eller flere loci) forekommer i en befolkning hyppigere end man ville forvente hvis allelerne på de involverede loci kombinerede frit. Loci, hvorimellem der er koblingsuligevægt, er tæt koblede. Den ene (eller den anden) af de tydeligt langstrakte dele af et kromosom (p-arm + centromer + q-arm), som ses fra tidlig profase til anafase. Efter DNA replikation består et kromosom af to DNAidentiske kromatider (søsterkromatider), der holdes sammen i et fælles centromer. Specifik, farvbar substans i interfasekærnen, som består af DNA og histoner; udgør hovedbestandelen af kromosomer.
4 Kromosom-analyse Kromosomer Kromosomfejl, Lysmikroskopiske Kromosomfejl, på DNA niveau < 0,5 Mb Kromosom-markør Kromosom-polymorfi Kromosom-variant Kønskromosomanormali Kønskromosomer Liabilitet Locus Locus heterogenitet Lod Score Loss of function mutation Loss of Heterozygosity (LOH) Markør Meiose Mendelsk arvegang Undersøgelse af kromosomstruktur med henblik på at finde kromosomfejl. Menneskets DNA er fordelt på 46 kromosomer. Hvert kromosom er en lang DNA dobbelthelix med proteiner bundet til DNA'et, dvs. ét trådformet molekyle (se kromatid). Mutationer, der omfatter hele kromosomer eller så store dele af et kromosom, at det kan påvises ved lysmikroskopi (> 5MB) eller ved FISH (> 0,5Mb = mikrodeletion). Inddeles i numeriske og strukturelle fejl. Mutationer, der er så små, at de sædvanligvis ikke kan påvises ved lysmikroskopi. Se mutationsanalyse. Er fag-slang og synonym med kromosom-variant/-polymorfi. Strukturel forskel på homologe kromosomer, som ikke har genetisk betydning, men som forekommer regelmæssigt i befolkningen (på >1% af befolkningens kromosomer). Eks. er størrelsen af satelliter på de acrocentriske kromosomer og y-kromosomets størrelse. Kan f.eks anvendes i retsgenetiske sammenhænge. Som kromosom-polymorfi, men det afvigende kromosom er meget sjældent (< 1%) og kan derfor sædvanligvis ikke anvendes i befolkningsmæssig sammenhæng. Unormalt antal af, eller strukturfejl på, kønskromosomer. X kromosomet og Y kromosomet bestemmer menneskets køn. XX er kvinder, XY er mænd. Det at man arver en disposition for en multifaktoriel sygdom. En specifik position på et kromosom, der repræsenterer en (mere eller mindre) kendt DNA-sekvens. Et locus repræsenterer ofte et gen, men anvendes også i andre forbindelser (se DNA-polymorfi, - markør). Når mutationer i forskellige gener giver samme sygdom (samme symptomer). Lod Score er et matematisk redskab til at vurdere sandsynligheden for at to loci er koblede med en bestemt indbyrdes afstand (rekombinationsfrekvens, θ). Lod Score udregnes ud fra et datasæt, som er en analyse af de to loci i personer fra en eller flere stamtavler. Formlen er: Lod Score = log(sandsynligheden for de observerede data hvis loci er koblede med afstand θ/sandsynligheden for de observerede data hvis loci ikke er koblede). Mutationer, hvor funktionen af gen produktet er ødelagt eller nedsat. Typisk ved recessive arvelige fænotyper. 50% af normalt niveau af gen produktet (kodet af kun den ene normale allel) er nok til at opretholde en normal funktion (giver normal fænotype) Hyppigt tab af den ene allel i loci nær tumor suppressor gener der er involveret i den pågældende cancer. Skyldes at det andet hit I Knudsons two hit model ofte er større kromosomdeletioner eller tab af hele kromosomer. se DNA-markør og kromosom-markør Kønscelledeling, reduktionsdeling: deling af en diploid celle under dannelse af 4 haploide datterceller (gameter eller kønsceller). Under meiosen sker der rekombination mellem homologe kromosomer. Dette sikrer at de homologe kromosomer adskilles (segregerer). Arvegang som følger Mendels love: dvs. at allele gener adskilles i meiosen og kombineres frit med alleler fra andre gener. Bruges bl.a. om enkelt-gens sygdomme.
5 Metacentrisk Miljøfaktorer Missense mutation Mitokondrie-DNA Mitokondriel arv Monogen Monosomi Mosaik Multifaktoriel arv Mutations-analyse Mutationsfrekvens Nedsat penetrans Non-disjunction Nonsens mutation Oncogen Overkrydsning Paracentrisk inversion Penetrans Pericentrisk inversion Polygen Polymorfi Polyploidi Prevalens Proteinsyntese Recessiv Kromosom, hvor centromeret sidder midt på kromsomet. Faktorer fra personens omgivelser, levevis etc., som kan påvirke et eventuelt sygdomsbilledet. Mutation, der erstatter én amino syre med en anden. Cirkulært DNA molekyle, som findes i mitokondrierne, og som indeholder 37 gener. Mitokondrier arves fra moderen via ægcellen. Ved mitokondriel arv af mutationer i mitokondriets DNA ses kun overførsel gennem mødre. Arvelig sygdom der skyldes mutation i et enkelt gen (sammenlign med polygen). Mangel på et enkelt kromosom. Forekomst af 2 eller flere genetisk eller kromosomalt forskellige celletyper hos samme person, hvor udgangspunktet har været én zygote (jvf. kimære). Arvegang, hvor sygdommen skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Analyse, der udføres for at for at finde sygdomsfremkaldende mutationer på DNA-plan. Hyppigheden af mutationer i et gen pr. dannet kønscelle (mutation rate). Det fænomen, at personer der bærer den sygdomsfremkaldende genotype ikke udvikler sygdommens fænotype. Et alt-eller-intet forhold (sammenlign med variabel ekspressivitet). Manglende adskillelse af to homologe kromosomer eller to søsterkromatider under celledeling, så begge kromsomer/kromatider går til samme dattercelle. Mutation, der ændrer et codon der koder for en amino syre til et stopcodon. I et gen, der stimulerer celledelingen (proto-oncogen), kan mutation i den ene allel omdanner denne allel af genet til et oncogen der kan forårsage cancer. se Rekombination. En inversion, hvor det inverterede område ikke indeholder centromeret. Udbrud af symptomer hos heterozygote (dominante) eller homozygote (recessive) for den sygdomsfremkaldende mutation (se nedsat penetrans). En inversion, hvor det inverterede område indeholder centromeret. Arvegang, hvor sygdommen skyldes en kombination af mutationer i flere forskellige gener. Begrebet polymorfi betyder flere udgaver af samme form, se DNApolymorfi (DNA-markør) og kromosom-polymorfi. Når cellerne indeholder mere end to sæt kromosomer, hos mennesker mere end to sæt af 23 kromosomer, f.eks. triploidi (69 kromosomer), tetraploidi (92 kromosomer). Andelen af mennesker i en population, som på et givet tidspunkt har en bestemt sygdom (fænotype eller genotype. Dannelse af proteiner i cellen ud fra koden i DNA, via et mrna molekyle. Arvegang hvor sygdommen udtrykkes hos personer der er homozygote (eller hemizygote) for den sygdomsfremkaldende mutation (sammenlign med dominant).
6 Reciprok translokation Rekombination Rekombinationsfrekve ns Robertsonsk translokation Sammensat (compound) heterozygot Segregation Sister chromatid exchange (SCE) Splice site mutations Submetacentrisk Synteni Telomer Tetraploidi Tetrasomi Translokation Udveksling af DNA-materiale mellem to ikke-homologe kromosomer, således at der flyttes materiale fra det første til det andet og fra det andet til det første. Udvekslingen er balanceret, hvis der hverken tabes eller indsættes ekstra DNA-materiale. Udveksling af DNA mellem homologe kromosomer. Ved homolog rekombination i meiosen sker udveksling mellem homologe kromosomer såleder at homologe loci "bytter plads". I mitosen kan rekombination forekomme i cancerceller. Se også sister chromatid exchange (SCE). Hyppigheden af rekombination mellem to loci. Benævnes ofte θ (theta). En translokation mellem de korte arme af to acrocentriske kromosomer. En patient, der bærer to forskellige sygdomsfremkaldende alleler af et gen, én på hver af de to homologe kromosomer (compound heterozygote). Adskillelse af de homologe kromosomer til forskellige gameter i meiosen. Udveksling af DNA materiale mellem søster kromatider (mellem nyt og gammelt DNA). Mutation i exon-intron grænser, der ændrer på splejsningsmønsteret af mrna. Kromosom, hvor centromeret er placeret mod den ene ende af kromosomet, således at det deler kromosomet i en kortere og en længere arm. Loci, der sidder på samme kromosom. Den yderste del af en kromosom arm. Tilstedeværelse af 4 hele sæt kromosomer. Tilstedeværelse af 4 kopier af et kromosom. Overførsel af DNA-materiale fra et kromosom til et andet. Se balanceret translokation, reciprok translokation og Robertsonsk translokation. Trinukleotid repeat Sygdomme, der skyldes forlængelse af et trinukleotid repeat område sygdomme i eller ved den kodende sekvens af genet. Triploidi Tilstedeværelse af 3 hele sæt kromosomer. Trisomi Tilstedeværelse af 3 kopier af et kromosom. Tumor suppressor gen Et gen, der regulerer (hæmmer) celledelingen, og hvor tab af begge alleler kan forårsage cancer. Two hit model Se Knudsons two hit model. Tærskelværdi Grænsen for den samlede genetiske og miljømæssige belastning, hvorover der udvikles en bestemt multifaktoriel sygdom. Variabel ekspressivitet Variant X kromosom inaktivering X-bundet Y-bundet Det fænomen, at patienter med samme sygdomsfremkaldende mutation udviser forskellige symptomer eller symptomer af varierende styrke. Et spørgsmål om grader af sygdom (sammenlign med nedsat penetrans). Se DNA-variant og kromosom-variant Hos alle personer med to eller flere X kromosomer er kun det ene X aktivt resten inaktiveres. Hos alle normale kvinder inaktiveres således et af de to X kromosomer tidligt i fosterlivet. I mikroskopet ses det som et Barr-legeme. Alle kvinder er derfor funktionelle mosaikker. Sygdomme der skyldes mutationer i gener på X kromosomet. Sygdomme der skyldes mutationer i gener på Y kromosomet.
Cellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereKROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...
Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...
Læs mereIndholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION...
Opdateret: 30. April 2003 Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION... 15 GENETISK KOBLING OG GENKORTLÆGNING...
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs merePatterns of Single-Gene Inheritance
Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes
Læs mereDAMOUN s GENETIK-Kompendium
DAMOUN s GENETIK-Kompendium DAMOUN S GENETIK-KOMPENDIUM 1 Indledning 5 Monogene egenskabers arvegange 5 Redegøre for Mendels 1. og 2. lov 5 Definere gen, locus, allel, multiple alleler, homozygoti, heterozygoti
Læs merePrinciples of Clinical Cytogenetics
Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II
Side 1 af 6 LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II Eksamen i Genetik I (4 timer) den 14. april 2004 Opgavesættet består af 1 forside og 5 sider (2-6) med i alt 5 opgaver. Det er forbudt at medbringe enhver
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK
Læs merePå opdagelse i gernerne
På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger
Læs mereStudieplan Molekylærbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereErik Brandt & Michael Brun Andersen Noter til Genetik - 2003 Indholdsfortegnelse 1. Monogene egenskabers arvegange 2 2. Mutationer
Indholdsfortegnelse 1. Monogene egenskabers arvegange 2 2. Mutationer 12 3. Molekylær genetik, normale gener, sygdomsgener 16 4. Geners funktion 21 5. Genetisk kobling og genkortlægning 23 6. Cytogenetik
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereKompendium i genetik
Kompendium i genetik Forord. Da jeg læste genetik på 7. sem, var der ikke så meget tid til at kunne stoffet rigtig godt til eksamen, da vi kun havde et 2-ugers kursus, og så var der eksamen lige efter
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den 19. oktober 2009 kl. 9.00-12.00 Indhold: Opgaverne 1-3 side 2-8 Vægtningsliste side 9 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereSjældne kromosomafvigelser
Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark og Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet 2. udgave, 2018 Hæftets faglige del er udarbejdet af Klinisk Genetisk
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mereSjældne kromosomafvigelser
Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark Lægerne på Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Center for Små Handicapgrupper Indholdsfortegnelse Om dette
Læs mereEt eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Læs mereForberedelse til erhvervspraktikophold i fluelaboratoriet
Forberedelse til erhvervspraktikophold i fluelaboratoriet Efteråret 2012 Ole Kjærulff 1 Om bananfluen Mød den sortmavede elsker! Bananfluen hedder på latin Drosophila melanogaster, med tryk på so og ga
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mere5. februar Kompetencekort Cytogenetik
Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,
Læs mereMEDICINSK EMBEDSEKSAMEN
MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den. juni 00 kl. 9.00.00 Indhold: Opgaverne - Side - 7 Vægtningsliste Side 8 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen på de udleverede
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereOPGAVESAMLING i Medicinsk Genetik Juni 2004
OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004. En pose indeholder hvide og sorte kugler. En anden pose indeholder hvide og 4 sorte. A. Hvis én kugle udtages af hver pose, hvad er da sandsynligheden for at
Læs mereAtaksi Forskningsstatus
Ataksi Forskningsstatus Jørgen E. Nielsen, Overlæge, Ph.d. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens Neurogenetisk Klinik og Forskningslaboratorium Rigshospitalet, Københavns Universitet
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereProjekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove
Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereOm nedarvede gener, der øger kræftrisikoen
11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta
G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereModul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) 1
Modul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) kako@viauc.dk 1 Karyotypering Foruden mutationer kan genetiske sygdomme skyldes kromosomabnormalite ter. Typisk fejl
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I
G E N E T I K Polygonum bistorta BIND I Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I
G E N E T I K Polygonum bistorta BIND I Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereDNA mutationer. Simone Johansen 3y
0 DNA mutationer Simone Johansen 3y Nukleinsyren DNA er bestanddelen for alt levende. Det er DNA et der bestemmer vores genetiske træk, og det er derfor også her den genetiske variation findes. Den genetiske
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx
Læs mereBesvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:
Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta
G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereVejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse
Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereEkstraordinær re-eksamen 2015
Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta
G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereFarver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereRestriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens
Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I
Læs mereSprogbaseret genetik
Sprogbaseret genetik Sprogbaseret genetik - hvad og hvordan? Af projektmedarbejder Anne Kærgaard, på baggrund af undervisning sammen med Inger Kaagaard i 1.d på Hasseris Gymnasium i skoleåret 2010/11 Genetik
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereSvarafgivelse af komplicerede genetiske analyser
SOP_24 Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser Initialer Navn Dato Udarbejdet af: TvOH Thomas v. O. Hansen 29. august 2013 Sidst revideret af: BB Birgitte Bertelsen 22. marts 2017 Gennemlæst af:
Læs mere