OPGAVESAMLING i Medicinsk Genetik Juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPGAVESAMLING i Medicinsk Genetik Juni 2004"

Transkript

1 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004. En pose indeholder hvide og sorte kugler. En anden pose indeholder hvide og 4 sorte. A. Hvis én kugle udtages af hver pose, hvad er da sandsynligheden for at de kugler vil være af samme farve? B. Hvis én af poserne udtages tilfældigt, og én kugle tages op af den, hvad er da sandsynligheden for at det bliver en hvid kugle?. Hvis vi antager at hyppigheden af drengefødsel = hyppigheden af pigefødsel = ½, hvad bliver da i en familie med 6 børn A. Sandsynligheden for at alle 6 børn bliver af samme køn? B. Sandsynligheden for at de 4 ældste bliver drenge og de to yngste piger? 3. Mængden af thymin i humant DNA udgør 3,5% af baserne. A. Med hvor mange % er henholdsvis adenin, cytosin og guanin repræsenteret? Et stykke af den transskriberede DNA-sekvens i midten af et strukturgen ser ud på følgende måde: 3. GGATCGCGGATCAG. 5 Denne sekvens kan kun læses på én måde hvis den skal kode for en del af et længere polypeptid. B. Hvilke 4 aminosyrer inkorporeres da svarende til denne sekvens? 4. en del af et DNA-molekyle ser den DNA-streng som transskriberes ud som følger: 5 TTTTAATCAATTGGGGG 3 A. Hvorledes er den tilsvarende del af det pågældende mrna? Angiv såvel basesekvens som orientering. B. Hvilken sekvens på 5 aminosyrer kodes der med sikkerhed for af denne del af mrna? 5. Et mrna-molekyle indeholder følgende basesammensætning: % A; 33% U; 8% G og 8% C. A. det der ses bort fra forekomsten af introns, hvad er da den procentvise basesammensætning i: a. den transskriberede DNA-streng? b. den ikke-transskriberede DNA-streng? B. Et trna-molekyle som binder aminosyren arginin har anti-codon 5 UCG 3. Et trna-molekyle som binder valin har anti-codon 5 GAC 3. Angiv med retningsangivelse basesekvensen som koder for dipeptidet arginin-valin i: a: mrna b: det dobbeltstrengede DNA-molekyle.

2 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 C. Kromosom indeholder det såkaldte $-globin gencluster som strækker sig over basepar. Dette cluster indeholder udelukkende de 5 gener som koder for polypeptid produkter,, A(, G(, *, $ og som er kæder i hæmoglobin-molekylerne. Hver af disse kæder er 46 aminosyrer lange. Hvor stor en del (i procent) af det basepar store $-globin gencluster koder for de aminosyrer der indgår i de 5 polypeptider? Direction of transcription Start of transcription Exons 5 3 Promoter ntrons D. Figuren viser en simplificeret struktur af $-globin genet. a. Flere steder i den viste transskriptionsenhed vil en enkelt ændring i DNAsekvensen (substitution/deletion/addition) kunne resultere i ophør af syntese af fuldlængde polypeptidprodukt. Nævn to sådanne steder og beskriv hvorfor mutationen vil få den nævnte effekt. b. Angiv i den viste transskriptionsenhed to typer ændringer i DNA-sekvensen som normalt ikke påvirker syntesen af det normale polypeptid. 6. Hr. og fru Petersen, der venter deres første barn, henvender sig til genetisk rådgivning da der i deres familie forekommer en meget sjælden, alvorlig, arvelig sygdom. Sygdommen vides at forekomme i 3 former. Disse nedarves henholdsvis: - autosomalt dominant. - autosomalt recessivt. - X-bundet recessivt. Alle med fuld penetrans. Fru Petersen har fire søskende: - en søster der selv har børn, heraf to syge drenge og en rask pige. - en bror der er syg. - en søster der har en rask datter og en rask søn. - en søster der har en rask og en syg søn. Sygdommen findes ikke i hr. Petersens familie. A. Tegn stamtavlen. B. Hvilken arvegang er den mest rimelig til forklaring af stamtavlen? Begrund svaret.

3 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 C. Fru Petersen spørger om risikoen for at hun er bærer af sygdomsgenet? Beregn denne risiko ud fra de givne oplysninger. D. Senere oplyses det at fru Petersen har født en rask dreng i et tidligere ægteskab. Beregn nu sandsynligheden for at fru Petersen er bærer under hensyntagen til denne oplysning. 7. Der foretages en krydsning mellem to individer af typen: Aa Bb Cc x Aa Bb Cc hvor A, B, C er dominante og a, b, c er de tilsvarende recessive alleler i tre ukoblede loci der sidder på hvert sit kromosom. A. Hvor mange forskellige gameter kan disse individer danne? B. Hvor mange forskellige genotyper vil der kunne optræde blandt afkommet? C. Hvad er sandsynligheden for at et afkomsindivid får genotypen Aa Bb Cc? D. Hvad er sandsynligheden for at et afkomsindivid får fænotypen AbC? E. Hvilken brøkdel af de afkomsindivider der har fænotypen AbC vil have genotypen AA bb CC? 8. Ved en Restriktions-Fragment-Længde-Polymorfi (RFLP) forstås en normal variation (ofte basesubstitution) i DNA-sekvensen der forekommer i befolkningen med en vis hyppighed. Hvilke(t) af følgende udsagn er rigtigt(e)? Begrund dine svar. A. RFLP er forekommer båden inden for og uden for gener (intra- og ekstragenisk), men det er kun de intra-geniske RFLP er der er relevante i genetisk rådgivning. B. Ved en RFLP-analyse er det vigtigt at undersøge det relevante væv. Fx foretages RFLP-undersøgelse i en biopsi fra tværstribet muskulatur ved udredning af familier med Duchennes muskeldystrofi. C. Ved analyse af RFLP er lokaliseret på X-kromosomet vil man hos kvinder kun opnå viden om det ene kromosom, idet det andet er inaktiveret (lyonisering). 9. et kb DNA-fragment forekommer følgende restriktion sites: 3 kb 6 kb 6 kb 7 kb E H E det E = EcoR site og H = Hind site, hvilke fragmentstørrelser vil da kunne separeres i en gel efter elektroforese hvis dette DNA er kløvet med (a) EcoR alene, (b) Hind alene eller (c) begge disse enzymer? 0. En forsker kløver en DNA-prøve med enten EcoR alene, BamH alene eller med begge restriktionsenzymer. Efter elektroforese af de tre DNA-prøver finder hun følgende fragmentstørrelser: EcoR: 3 fragmenter med længderne 3, 5 og 4 kb. BamH: fragmenter med længderne 7 og5 kb. EcoR+BamH: 4 fragmenter med længderne,, 5 og 4 kb.

4 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 Tegn restriktionskortet for DNA-prøven (dvs. indikér på et DNA-segment hvor restriktion sites forekommer). En kultur af humane fibroblaster der alle delte sig samtidigt, blev dyrket så længe i et næringssubstrat der indeholdt radioaktivt thymidin at alt DNA et var radioaktivt. Cellerne blev derefter overført til et dyrkningsmedium i hvilket det radioaktive thymidin nu var erstattet af ikke-radioaktivt thymidin. det nedenstående skematisk tegning viser et radioaktivt mærket metafasekromosom, angiv da ved lignende skitser (brug farvelægning) hvilke typer af mærkede/ikke-mærkede metafasekromosomer der forekommer under henholdsvis første, anden og tredje celledeling og skift til ikkeradioaktivt medium. (Det forudsættes at medieskiftet er sket før DNA-syntesen til første deling er påbegyndt, samt at der ikke forekommer somatisk overkrydsning).. Replikation af et gen studeres i celler som i laboratoriet kan dyrkes i tilstedeværelse af radioaktivt (T*). Under DNA-replikation indbygges det radioaktivmærkede thymidin i stedet for naturligt forekommende thymidin. Hvis begge strenge indeholder T*, er DNA et tungere end det normale DNA. DNA hvis ene streng indeholder T*, er af intermediær tyngde. 4 timer efter tilsætning af T* isoleres der DNA-fragmenter som indeholder det pågældende gen. 8% af de pågældende DNA-fragmenter er lette, og % er tunge. De resterende fragmenter er af intermediær tyngde. nden for 4 timer kan et DNA-fragment maksimalt have gennemgået replikationer. A. Hvor mange % af de analyserede fragmenter har gennemgået mindst en replikation? B. Hvor mange % af de analyserede fragmenter har gennemgået to replikationer? Ved en cytogenetisk undersøgelse er det muligt at påvise om et kromatid i metafasen er radioaktivt mærket. C. Hvor mange % af metafasekromosomerne (i de celler som er i deling efter de 4 timer) er radioaktive i det ene, men ikke i det andet kromatid? 3. En organisme indeholder 3 kromosompar per celle. Det totale DNA-indhold i G -fasen i en celle fra et individ af denne type kaldes x.

5 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 Hvad er DNA-indholdet da i: A. en celle i G -fasen? B. en celle umiddelbart efter meiosens telofase? C. en celle umiddelbart efter meiosens telofase? D. en cellekerne under kondenseringen af DNA i en mitose? E. en søsterkromatid-streng (under forudsætning af at alle kromosomer er lige store)? 4. Diskutér effekten på proteinniveau af følgende mutationer: A. Missense mutation. B. Nonsense mutation. C. bp deletion i exon. D. bp deletion i intron. E. Splice-site mutationer. F. Silent mutation. 5. Beskriv principperne for følgende teknikker: A. Southern blot. B. FSH. C. PCR (Polymerase Chain Reaction). D. DNA-sekventering vha. dideoxynukleotider. 6. Et barn med trisomi 3 havde meget karakteristiske markører på kromosom nr. 3. Samme markører fandtes hos forældrene. Hos hvem af forældrene har non-disjunktion fundet sted og i hvilken meiotisk deling? 7. På hvilke måder kan følgende numeriske kromosomabnormiteter opstå? a. 47,XYY b. 49,XXXXX c. 45,X d. 47,XX,+ e. 46,XY/47,XY,+ 8. Ved en familieundersøgelse fandt man en fader som var bærer af en reciprok translokation mellem to autosomer. Skematisk kan det fremstilles således:

6 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 AB CDE Er de normale kromosomer L MNOP Parringsfigur i meiosens profase A B A B og E D C C N O P A B CNOP L MDE E D M M N O P Er translokationskromosomerne L L A. Angiv de forskellige spermier han kan danne såfremt der ikke sker overkrydsning, og såfremt man antager at der ved delingen fås centromerer til hver gamet. B. Hvad bliver under disse forudsætninger hyppigheden af balancerede gameter når det yderligere forudsættes at de mulige segregationstyper optræder med samme hyppighed? 9. nedenstående stamtavle repræsenterer og henholdsvis mænd og kvinder med mental retardering og forskellige fysiske defekter. 3 3 V V V-6 bliver gravid og får foretaget en fostervandsundersøgelse. Denne viser at fosteret har en abnormitet vedrørende kromosomerne nr. 8 og. V-6 viser sig at have samme abnorme kromosomer. Kromosomerne ser således ud: 8 8/ /8 A. Tegn den parringsfigur som kromosomerne danner under meiosen hos V-6.

7 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 B. Forklar stamtavlen og motivér svaret. C. Angiv for hver af individerne -, -, - og - med skitsetegning de mulige kombinationer af kromosomparrene nr. 8 og. D. Nøje klinisk undersøgelse af V-, V-3 og V-8 viste at V-3 og V-8 havde helt identiske sygdomsbilleder, mens V- s billede afveg klart på flere punkter. Hvorledes ville du forklare dette forhold? 0. Stamtavlerne A, B, C, D og E illustrerer forekomsterne af fem forskellige egenskaber i fem familier. Der antages fuld penetrans, og der ses bort fra nymutation. For hver stamtavle kræves et svar (ja eller nej) på hvert af spørgsmålene: Kan egenskaben være: a. autosomal dominant? b. autosomal recessiv? c. X-bundet dominant? d. X-bundet recessiv? e. betinget af et kønsinflueret gen der er dominant hos mænd, men recessivt hos kvinder? f. mitokondriel arvegang? A B C D E. En bestemt sjælden monogent arvelig sygdom uden locus eller allelheterogenitet medfører dværgvækst. For nogle år siden fødtes en normal pige af forældre der begge havde sygdommen, og i ægteskabet var der tidligere født en dreng og en pige med denne sygdom. Angiv med ja eller nej hvilke af følgende udsagn der er korrekte og hvilke der er ukorrekte: A. Sygdommen kan i denne familie skyldes et recessivt gen. B. Sygdommen kan i denne familie skyldes et X-bundet gen. C. Risikoen for sygdommen hos det næste barn af forældrene er 50%. D. Risikoen for at et barn af den raske datter får sygdommen er 50%. Krabbes sygdom er en sjælden lidelse i nervesystemet der medfører døden i den tidlige barnealder. ndtil 970 var der kun beskrevet ca. 40 tilfælde i litteraturen, ca. lige mange drenge og piger. nogle af tilfældene havde søskende sygdommen, og i nogle familier med såvel syge som raske søskende var forældrene beslægtede. En -årig dreng døde af sygdommen. Tre ældre søskende var alle raske, og drengens forældre var ubeslægtede. Angiv med ja eller nej hvilke af følgende udsagn der er korrekte og hvilke der er ukorrekte: E. denne familie er sygdommen ikke arvelig da forældrene er ubeslægtede.

8 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004. F. Denne familie viser at sygdommen nedarves X-bunden recessivt, fordi såvel moderen som hendes 3 døtre er normale. G. Ved efterfølgende svangerskaber vil man tilbyde denne familie prænatal diagnostik og abortering af hanlige fostre. H. Risikoen for at et næste barn i denne familie får sygdommen er 5%. De næste to udsagn bedømmes ligeledes med ja eller nej.. Fætter-kusine ægteskaber har i almindelighed en større risiko for at få genetisk abnorme børn end ægteskaber mellem ubeslægtede. J. en tilfældig stikprøve af familier der er udvalgt fordi der er et eller flere børn med en bestemt sygdom der nedarves autosomalt recessivt, men hvor begge forældre er raske, er den forventede samlede hyppighed af børn med sygdommen større end 5%. 3 4 Død 3 år Død 4 år gammel gammel 5 3 ovenstående stamtavle repræsenterer de fyldte symboler individer med den meget sjældne kronisk granulomatøs sydom som enten kan nedarves autosomalt recessivt eller X-bundet recessivt. A. Hvad er risikoen for at -3 er bærer af sygdomsgenet hvis det drejer sig om den autosomalt recessive type? B. Hvad er risikoen for at -3 er bærer af sygdomsgenet hvis det drejer sig om den X- bundne recessive type? Den arvelige defekt kan i dag påvises i vævskulturer da celler der er homozygote eller hemizygote for respektive sygdomsgener, ikke kan danne superoxid som kan påvises ved farvning af enkeltceller. -3 var gravid, og ved en undersøgelse af celler fra hendes foster fandt man at 56% af cellerne manglede evnen til at danne superoxid, mens resten af cellerne var fuldstændigt normale i denne henseende. C. Hvilken af de to arvelige former af kronisk granulomatøs sygdom drejer det sig om i denne familie? D. Hvilken karyotype og hvilken genotype har fosteret? E. Bør man tilbyde - s ægtefælle prænatal diagnostik af ovennævnte type hvis hun bliver gravid? Motivér kort sv arene på spørgsmål C, D og E.

9 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni nedenstående familie segregerer et sygdomsgen. En RFLP-analyse blev foretaget med en intragenisk RFLP som har fragmentlængderne A og B. V AB AB BB 3? A. Var genotypen hos V- kendt, ville prænatal diagnose være mulig. B. Hvis genotypen hos - var BB og hos V- er BB, har fosteret med sikkerhed fået sygdomsgenet. 4. nedenstående stamtavle illustrerer personer der lider af ichthyosis og personer der lider af oculær albinisme. De to sygdomme er sjældne og monogent arvelige, og sygdomsloci er koblet med en indbyrdes afstand der i beregninger kan sættes til 5 cm. Der ses bort fra mutationer. 3 4 V 3 A. Diskutér hvilken monogen arvegang der mest rimeligt forklarer stamtavlen. B. Angiv på en skitsetegning af de relevante kromosomer de mulige genotyper, også med hensyn til koblingsfase (haplotyper), for samtlige personer i generation og V. C. Hvilke af personerne i generation og V er med sikkerhed rekombinanter, og hvilke er med sikkerhed non-rekombinanter? D. Angiv sandsynligheden for hver af de mulige genotyper V-3 kan have. Den pågældende form for ichthyosis har vist sig altid at være ledsaget af mangel på enzymet steroid-sulfatase. V-3 er gravid, og ved fostervandsundersøgelse er fundet et drengefoster der mangler steroid-sulfatase.

10 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 E. Hvad er sandsynligheden for at V-3 er bærer af genet for oculær albinisme? 5. Fænotypen a nedarves X-bundet recessivt. Det dominante allel benævntes A og det recessive a. Hyppigheden af a er 6% hos kvinder. A. Hvad er hyppigheden af a hos mænd når der forudsættes panmixi og samme frekvens hos mænd og kvinder? Fænotypen b nedarves også X-bundet recessivt. Det dominante allel benævnes B og det recessive b. Vi betragter nu afkom fra ægteskabet - x - i familier af nedenstående type:? B. Hvor stor en del af døtrene vil forventes at have følgende fænotyper hvis afstanden mellem A-locus og B-locus antages at være 5 cm: : A, B : A, b : a, B V: a, b 6. begyndelsen af 960 erne blev der opdaget et nyt blodtypesystem bestemt af et antigen a. En undersøgelse af 600 donorer gav følgende fordeling idet a+ betegner tilstedeværelsen af antigenet, og a- betegner mangel på antigenet.

11 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 a+ a- alt Mænd Kvinder alt Arvegangen kunne yderligere vurderes på basis af stamtavler af hvilke de to viste er karakteristiske eksempler. O M Personer med antigen a (fænotype a+) O Personer uden antigen a (fænotype a-) A. Opstil på basis af populationsundersøgelsen og stamtavlerne en motiveret hypotese om arvegangen for fænotypen a+. Spørgsmål B. besvares på basis af den i A. opstillede hypotese om arvegangen og under antagelse af Hardy-Weinberg ligevægt. B. Beregn genfrekvenserne (= hyppigheden af det gen der betinger dannelsen af antigen a) hos mænd og kvinder. 7. Evnen til at erkende den bitre smag af phenyl-thio-urinstof er betinget af det dominante allel T ( taster ). A. Blandt 00 studerende var der 6 personer med genotypen TT, 3 med genotypen Tt og 6 med genotypen tt. Beregn hyppigheden af allelerne T og t og angiv eventuelle forudsætninger for din beregning. B. Er denne population af studerende i Hardy-Weinberg ligevægt? 8. Brystcancer er en meget hyppig sygdom med 3500 nye tilfælde i Danmark hvert år. Hos 5-0% af tilfældene er årsagen tilsygdommen fejl i generne: BRCA og BRCA der ligger på henholdsvis 7q og 3q.3.

12 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 En kvinde med mutation i BRCA har ca. 40% risiko for at udvikle ovariecancer. Mutationer i BRCA forårsager brystcancer også hos mænd. For begge gener gælder at er man bærer af en mutation, vil man have en livstidsrisiko på over 80% for at udvikle brystcancer. Sygdomsdebut er ofte tidlige (<45 år). A. En 35-årig kvinde (V-) søger genetisk rådgivning da flere medlemmer af hendes familie har brystcancer. Vurdér på baggrund af stamtavlen nedenfor om dissse tilfælde kan være arveligt betingede, eller om de er opstået sporadisk. Tallene angiver personens alder på diagnosetidpunktet. BC = brystcancer OvC = ovariecancer. BC, 3 år BC, 39 år BC, 4 år 5 6 V? OvC, 36 år B. En 8-årig kvinde (-) henvender sig til sin læge af frygt for at hun er bærer af en mutation i BRCA eller BRCA-genet og dermed kan have givet det defekte gen videre til sin nu 8-årige datter (V-). Hun henvises til genetisk rådgivning hvor hendes familie udredes (se stamtavlen nedenfor). Drejer det sig om et defekt BRCA eller BRCA gen, eller er der tale om en tilfældig ophobning af sporadiske tilfælde? BC, 43 år BC, 37 år BC, 55 år BC, 35 år ? BC, 5 år BC, 33 år V

13 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 C. Den rådgivende læge beslutter at der skal foretages en genetisk analyse af familien. Det viser sig at der kan skaffes blod eller væv fra V- Der foretages initialt en koblingsanalyse af BRCA (se nedenfor). Man har 4 genetiske markører med følgende placering i og omkring BRCA (skraveret): Markør C ligger i exon 4. Proximal ntragenisk A B C 0,5 cm Distal cm D ? V C.a. Vurdér på baggrund af resultaterne fra koblingsanalysen hvilken haplotype der følger mutationen. C.b. Hvordan er prognosen for -, V- og -5?

14 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni En 37-årige rask kvinde er gravid i. måned og henvises af egen læge til genetisk rådgivning. Hendes 60-årige mor lider af en fremadskridende polycystisk nyresygdom hvor cysterne efterhånden ødelægger nyrefunktionen. Kvindens morfar døde af nyresvigt, og hendes morbror er i dialyse. Sygdommen nedarves autosomalt dominant og har aldesafhængig penetrans. Kurven angiver sandsynligheden (p) for at en bærer af sygdomsallelen (sygdomsgenet) har tegn på sygdommen ved en bestemt alder. A. Hvad reduceres den 37-åriges bærerrisiko til når kurven tages i betragtning? Nedenstående stamtavle viser den 37-åriges (-) nærmeste familie. Locus for familiens polycystiske nyresygdom er kendt, og efter familiens ønske gennemføres en DNAundersøgelse (Southern blot analyse) med en markør der udviste RFLP (Restriktion Fragment Længde Polymorfi). Markørlocus ligger i en afstand af 0 cm fra sygdomslocus. Resultatet kan aflæses af båndmønstret under de enkelte familiemedlemmer. V? B. Southern blot resultatet ændrer bærerrisikoen for -. Til hvad?

15 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni familien Blix nedarves sygdommen hypertrofisk kardiomyopati. Sygdommen er karakteriseret ved fortykkelse af hjertemuskulaturen, hvilket kan forårsage varierende grad af hjertesvigt samt forstyrrelser i hjerterytmen. Sygdommen er en af de hyppigste årsager til pludselig død hos yngre personer. Mutationer i flere forskellige gener forårsager sygdommen (locus heterogenitet), og den samlede hyppighed af sygdomsgenerne i befolkningen er /000. Penetransen er 80%. Nedenfor er skitseret familien Blix s stamtræ A. Hvilken arvegang er mest sandsynlig? Begrund dit svar. B. Hvad er sandsynligheden for, at et individ i befolkningen har et sygdomsgen for hypertrofisk kardiomyopati? C. -7 er bekymret for, om hun har arvet et sygdomsgen for hypertrofisk kardiomyopati idet hendes mor og bror har sygdommen. Hvad er sandsynligheden herfor? De 4 gener, MYH7, TNN3, MYBPC3 og ACTC, kan, hvis de muterer, hver især medføre hypertrofisk kardiomyopati. et forsøg på at identificere sygdomsgenet i familien Blix blev en intragenisk VNTR-markør fra hvert gen analyseret. De 4 gener ligger på hvert sit kromosom. De resulterende genotyper er nedenfor noteret i familien Blix s stamtræ: MYH7 TNN3 MYBPC3 ACTC,3, 3,3 3,4 3,4 3,4,,,4 3,4,3,4 3,3, 3,4 4,4 4,,4,, 5 MYH7 TNN3 MYBPC3 ACTC 3,4,3,3,3 3,4,3,3,3,3,4,3,4 3,3,3,3,4 4,3,4,3,4 5 6,,,4,4 7,3,4,3,4

16 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 D. Ud fra ovenstående VNTR-markør-analyse, hvilke(t) af de 4 gener (MYH7, TNN3, MYBPC3 og ACTC) kan da være sygdomsgenet i familien? Begrund dit svar. en fjern gren af familien er der tre andre personer med hypertrofisk kardiomyopati. En intragenisk VNTR-markør, som viste kobling til sygdommen i familien Blix blev også undersøgt i den fjerne familiegren. Her var markøren imidlertid ikke informativ, så en anden markør beliggende 0 cm fra genet blev analyseret. Genotyperne fremgår af stamtavlen nedenfor:,3,, 3,4,3,4 E. Under antagelse af at genet, som ligger 0 cm fra markøren er det ansvarlige sygdomsgen, angiv da: E.. - s haplotyper med hensyn til gen- og markørlocus (gerne i form af skitsetegning). E.. Sandsynligheden for, at - er bærer af sygdomsgenet under hensyntagen til både markøranalysen og penetransen (begrundelse/beregning skal anføres). 3. Huntingtons Chorea (HC) er en alvorlig neurodegenerativ sygdom, der nedarves autosomalt dominant og som har aldersafhængig penetrans. Sygdomsfænotypen (bl.a. tab af muskelkontrol, psykiatriske symptomer, demens) udvikles typisk i års-alderen, men sygdomsdebut i -års-alderen og så sent som i 80-års-alderen er observeret. Mutationen, som giver ophav til HC er en ekspansion af en naturligt forekommende CAG trinukleotidsekvens i den kodende del af genet. Det normale gen har mellem og 35 repeterede kopier (såkaldte repeats) af CAG sekvensen, mens sygdomsgenet hos individer med HC har fra 36 til over 00 repeterede kopier af CAG sekvensen. CAG sekvensen er in frame og koder for glutamin. A. Beskriv kort principperne i en DNA-metode til detektering af denne type mutation. Myoton dystrofi (MD) er et andet eksempel på en alvorlig autosomal dominant nedarvet sygdom, der skyldes en ekspansion af en trinukleotidsekvens. MD-fænotypen (bl.a. tab af muskelmasse, hjerterytmeforstyrrelser og grå stær) er observeret hos såvel voksne som børn. modsætning til HC er ekspansionen i MD (der er en CTG ekspansion) ikke lokaliseret i den kodende del af sygdomsgenet, men i 3 UTR (utranslateret region). B. Giv et begrundet forslag til hvordan hver af de to typer af trinukleotidekspansioner i hhv. HC og MD kan være sygdomsfremkaldende. Bemærk: Der ønskes ikke en forklaring på hvorledes trinukleotidekspansioner opstår.

17 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 Sygdomme som HC og MD benævnes også trinukleotidsygdomme; disse viser ofte anticipation. C. Definer begrebet anticipation og forklar kort den molekylærgenetiske baggrund. 3. En sjælden øjenlidelse nedarves autosomalt dominant og skyldes defekter i genet X. Dette gen har en størrelse på mere end 80 kb. Det indeholder 7 exons og giver anledning til dannelse af et funktionelt protein på 98 aminosyrer. A. familien Schrøder, hvor den nævnte øjenlidelse optræder, lavede man en PCRundersøgelse af DNA fra samtlige familiemedlemmer. Hele den kodende sekvens af X blev amplificeret på basis af cdna. Stamtræet for familien samt en skitse af resultatet af den efterfølgende gelelektroforese er vist nedenfor. På baggrund af det observerede båndmønster, angiv mulige mutationstyper som kunne være årsag til sygdomsudviklingen. Begrund dit svar Kb B. en anden familie (familien Sirak) med forekomst af øjenlidelsen fandt man hos nogle individer en mutation (G til A) 98 bp 5 (upstream) for startkodon. Ved brug af en RNA-analyse fandt man lavere X mrna-ekspression i mutationsbærerne end i raske kontrolindivider. Giv en forklaring på at mutationsbærerne har lavere ekspression af X end de raske kontrolindivider. C. familien Busk hvor øjenlidelsen også optræder, fandt man hos syge individer en punktmutation i exon 9 i genet X. Et udsnit af den normale og den muterede nukleotidsekvens af den transkriberede streng af X-genets exon 9 er vist nedenfor. Normal X-sekvens: Muteret X-sekvens: 5'-TTCCATTTGTAATAC-3' 5'-TTCCATTTATAATAC-3'

18 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 C.. Den normale X-sekvens koder for fem aminosyrer. Hvad er aminosyresekvensen? C.. Hvilken type mutation er der tale om, og hvilken betydning har den for X-proteinet? 33.A. Brystkræft som er forårsaget af mutationer i genet BRCA, nedarves autosomalt dominant med en penetrans på 70%. Livstidsrisikoen for brystkræft hos kvinder pga. mutationer i BRCA er 0,4%. Alice har fået konstateret brystkræft forårsaget af en mutation i BRCA. Hvad er risikoen for at hendes datter Birthe vil udvikle BRCA-forårsaget brystkræft? B. Brystkræft synes også at være associeret med en bestemt variant (risikoallel) af det autosomale gen RA. For at brystkræften skal udvikle sig skal en kvinde have arvet en risikoallel fra begge forældre, altså hun skal være homozygot. Det har vist sig at kun 5% af kvinder som er homozygote får sygdommen. Livstidsrisikoen for RA- associeret brystkræft hos kvinder er %. Ud fra disse oplysninger kan hyppigheden af risikoallelen beregnes til 0%. Camilla har fået konstateret RA-associeret brystkræft. Hvad er risikoen for at hendes datter Dorthe vil udvikle RA-associeret brystkræft? C. Livstidsrisikoen af brystkræft generelt blandt kvinder er 0%. Diskutér på denne baggrund mulighederne for at opdage de to former for brystkræft som en familiær ophobning. 34. Den genetiske årsag til mange former for leukæmi er specifikke kromosomale translokationer.ved kronisk myelogen leukæmi ses en reciprok translokation mellem kromosomerne 9q34 og q, og ved akut myeloid leukæmi er translokationen sket mellem 8q og q. Foreslå en laboratorietest der gør det muligt at skelne mellem de to former for leukæmi. 35. DNA fra både normalt og tumor væv er indsamlet fra to kræftpatienter som begge har arvet en mutation i tumorsuppressorgenet p53. Ved kløvning af p53 med restriktionsenzymet BAM H får man efter elektroforese af de kløvede fragmenter 3 bånd på sin gel. På gelbilledet nedenfor er DNA fra en rask person ligeledes kløvet med BAM H og fungerer som en rask referenceprøve. Sammenlign båndmønstret fra normalt og tumor væv i hver af de to patienter og beskriv hvilke sekundære ændringer i p53-genet der kan have dannet grundlag for kræftudviklingen i hver af de to patienter. Rask person Wild-type Patient Patient Normalt væv Tumor væv Normalt væv Tumor væv

19 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni nedenstående familie forekommer flere forskellige kræftformer. Tallene i stamtavlen angiver patientens alder på diagnosetidspunktet. Giv en mulig forklaring på hvorfor det er forskellige former for kræft og forklar mekanismen bag. 3 V V Breast cancer Sarcoma Other malignant neoplasms A. Nævn 4 egenskaber som kan karakterisere en kræftcelle. B. Beskriv den væsentligste forskel på et protoonkogen og et tumorsuppressorgens funktion i en normalt fungerende celle. C.. Hvilken klasse af gener involveret i cellecyklus giver tab af funktion i en tumorcelle? C.. Hvilken klasse af gener involveret i cellecyklus giver gain of function i en tumorcelle? D. Hvilke genetiske mekanismer kan ligge til grund for transformeringen af et protoonkogen til et onkogen? E.. Tegn cellecyklus med de forskellige faser cellen gennemgår inden næste mitose. E.. Markér de væsentligste cellecyklus-kontrolpunkter på tegningen og forklar kort hvad der kontrolleres. E.3. Hvilke muligheder har cellen hvis der er sket skader på DNA et? 37. Til et bestemt locus hører allelerne A og a. A. Bedøm ud fra genotypehyppighederne hvilke af følgende befolkninger som er i Hardy-Weinberg ligevægt. AA Aa aa Befolkning 0,70 0, 0,09 0,33 0,34 0,33 0,3 0,64 0,04 V 0,64 0,3 0,04

20 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 B. Hvis der er tilfældigt partnervalg, hvad bliver da de forventede genotypehyppigheder i næste generation i de fire befolkninger? C. Lad a være en autosomal recessiv sygdomsallel som medfører at personer der er homozygote for a, får sygdommen. Personer som er heterozygote eller homozygote for den normale alle A, er raske.. Hvis % af en befolkning lider af sygdommen, hvor mange procent af befolkningen vil så være bærer af sygdomsallelen, dvs. heterozygote personer? Angiv evt. forudsætning for beregning.. Hvis sygdommen medfører barnløshed, hvor stor en procentdel af befolkningen vil du forvente er syge i næste generation? Der forudsættes frit partnervalg. Fra eksamenssæt januar 004: 38. Langkædet hydroxy-acyl-coa dehydrogenase (LCHAD) mangel er en stofskiftesygdom, der skyldes en defekt i omsætningen af de fede syrer. Sygdommen nedarves recessivt. Genet ligger på kromosom og har 0 exons. Det har vist sig, at 90% af alle patienter med sygdommen er homozygote for en hyppig G>C mutation i exon 5 svarende til position 58 i cdna sekvensen (58G>C). Mutationen fører til, at kodon for glutaminsyre 50 i LCHAD proteinet ændres til kodon for glutamin. Bærerfrekvensen for mutationer i LCHAD genet i Danmark antages at være /90. A. Familien A s yngste datter, Maria, har fået diagnosticeret LCHAD mangel. Hendes to ældre brødre er begge raske. Marias mor har en rask tvillingesøster, der overvejer at få et barn med sin fætter, der også er rask. Fætterens forældre er begge raske, men han har en storebror med LCHAD mangel. Hvad er risikoen for at få et sygt barn: A.. Hvis tvillingesøstrene er enæggede? Begrund dit svar. A.. Hvis de er tveæggede? Begrund dit svar A.3. Hvis tvillingesøsteren er enægget og i stedet vælger at få et barn med en ikkebeslægtet rask mand? Begrund dit svar. A.4. Hvis tvillingesøsteren er tveægget og i stedet vælger at få et barn med en ikkebeslægtet rask mand? Begrund dit svar. B. DNA oprenset fra en blodprøve fra Maria blev undersøgt ved hjælp af DNA sekventering. exon 5 af genet blev den hyppige 58G>C mutation ikke fundet. stedet blev det fundet at Maria er homozygot for to andre mutationer (539G>C og 543G>T). Nedenfor er et lille udsnit af sekvensen for exon 5 opskrevet. Det første nukleotid i den opskrevne sekvens svarer til cdna position 57 og sekvensen slutter på position 545. De to muterede nukleotider er markerede i Marias sekvens. B.. Opskriv de tilsvarende aminosyresekvenser. B.. Hvilken af de to mutationer tror du er sygdoms-fremkaldende? Begrund dit svar. B.3. Kan de to mutationer påvirke mængden af LCHAD mrna? Begrund dit svar. Normal sekvens: 5 -GGAGATTATCACGACCGAG -3 Marias sekvens: 5 -GGAGATTATCACCACCTAG -3 C. Måling af LCHAD enzymaktiviteten i celler fra Maria viste, at der var meget lavere aktivitet end den der måles i celler fra patienter, der er homozygote for den hyppige 58G>C mutation. Giv en mulig forklaring på dette? D. Marias mors tvillingesøster blev gravid med en rask ubeslægtet mand og venter barn. Familien blev undersøgt ved hjælp af et PCR baseret assay, hvor man udnyttede at 543G>T mutationen fører til dannelse af et kløvningssted for restriktionsenzymet

21 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni 004 Avr. Nedenstående figur viser resultatet af en gelelektroforese af de kløvede PCR produkter fra nogle af familiemedlemmerne. Elektroforeseretningen er angivet med pilen. De kløvede PCR produkter er sat på i følgende rækkefølge:. Maria,. Marias mor, 3. Marias far, 4. Morens tvillingesøster, 5. Den raske, ubeslægtede mand, 6. Det ventede barn, 7. Tvillingesøstrenes far; 8. Tvillingesøstrenes mor; 9. Marias ældste bror, 0. Marias yngste bror. Tegn et stamtræ over familien med de 0 analyserede personer. Angiv rask, bærer og syg med relevante symboler. Det antages i dette spørgsmål at de to søstre er enæggede E. Båndmønsteret for Maria s far undrede genetikerne. Forklar hvorfor? F. DNA fra Marias far, Maria og Marias mor blev undersøgt for 4 fuldstændigt koblede DNA markører (A-D), der er beliggende på kromosom. Markør A og B ligger meget tæt ved LCHAD genet, medens markør C og D ligger henholdsvis i LCHAD genets intron 4 og i intron 5. Der blev også undersøgt for 0 DNA markører (E-N) beliggende på de øvrige kromosomer. Man fandt følgende genotyper: Far: Maria: Mor: Markør A: A/A A/A A/A Markør B: B/B B/B B/B Markør C: C/C C/C C/C Markør D: D/D D/D D/D Markør E: E/E E/E E/E Markør F: F/F F/F F/F Markør G: G/G G/G G/G Markør H: H/H H/H H/H Markør : / / / Markør J: J/J J/J J/J Markør K: K/K K/K K/K Markør L: L/L L/L L/L Markør M: M/M M/M M/M Markør N: N/N N/N N/N F.. Hvis kun markørerne E-N tages i betragtning Er dette i overensstemmelse med at Marias far faktisk er hendes biologiske far? F.. Hvis man antager at han er Marias biologiske far - Hvordan kan man så forklare Marias genotype (Der ses bort fra, at der er sket fejl i analysen)? G. Kan man på basis af båndmønsteret i gelen afgøre om det ventede barn (prøve 6 på gelen) vil få LCHAD mangel? Begrund dit svar 39. Besvar nedenstående spørgsmål. A. hvilken type celledeling skilles de homologe maternelle og paternelle kromosomer? B. hvilken meiotisk anafase deles centromeret?

22 OPGAVESAMLNG i Medicinsk Genetik Juni C. Hvor mange adskilte centromerer findes i en human celle i meiosens profase? D. Hvilke typer kromosomaberrationer kræver to eller flere kromosombrud i samme kromosom? E. Vil der være typiske træk i et stamtræ hvis der i en familie optræder familiær forekomst af en balanceret translokation? ovenstående stamtræ lider - af en sygdom der nedarves X-bunden recessivt med fuld penetrans. Sygdomshyppigheden blandt mænd i populationen er pr A. Beregn hyppigheden af sygdomsgenet i populationen. B. Beregn hyppigheden af heterozygote blandt kvinder. C. Hvis der ikke er tale om en nymutation hos -, hvad er da sandsynligheden for at - 's ventede barn bliver sygt? D. Første barn i ægteskabet - x -3 var en rask dreng. - er nu gravid igen. Hvad er risikoen for at det ventede barn får sygdommen?

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere

MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN

MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den. juni 00 kl. 9.00.00 Indhold: Opgaverne - Side - 7 Vægtningsliste Side 8 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen på de udleverede

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den 19. oktober 2009 kl. 9.00-12.00 Indhold: Opgaverne 1-3 side 2-8 Vægtningsliste side 9 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

DAMOUN s GENETIK-Kompendium

DAMOUN s GENETIK-Kompendium DAMOUN s GENETIK-Kompendium DAMOUN S GENETIK-KOMPENDIUM 1 Indledning 5 Monogene egenskabers arvegange 5 Redegøre for Mendels 1. og 2. lov 5 Definere gen, locus, allel, multiple alleler, homozygoti, heterozygoti

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Definitioner på vigtige genetiske begreber

Definitioner på vigtige genetiske begreber Definitioner på vigtige genetiske begreber Emne Acrocentrisk Allel heterogenitet Allel Allel-hyppighed Alternativ splejsning Aneuploidi Anticipation Definition/forklaring Kromosom, hvor centromeret er

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II Side 1 af 6 LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II Eksamen i Genetik I (4 timer) den 14. april 2004 Opgavesættet består af 1 forside og 5 sider (2-6) med i alt 5 opgaver. Det er forbudt at medbringe enhver

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION...

Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION... Opdateret: 30. April 2003 Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION... 15 GENETISK KOBLING OG GENKORTLÆGNING...

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen

Læs mere

Erik Brandt & Michael Brun Andersen Noter til Genetik - 2003 Indholdsfortegnelse 1. Monogene egenskabers arvegange 2 2. Mutationer

Erik Brandt & Michael Brun Andersen Noter til Genetik - 2003 Indholdsfortegnelse 1. Monogene egenskabers arvegange 2 2. Mutationer Indholdsfortegnelse 1. Monogene egenskabers arvegange 2 2. Mutationer 12 3. Molekylær genetik, normale gener, sygdomsgener 16 4. Geners funktion 21 5. Genetisk kobling og genkortlægning 23 6. Cytogenetik

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Slægtskab mellem mor og far

Slægtskab mellem mor og far Børn af indgiftede kan have svært ved at lære Enhedens navn Slægtskab mellem mor og far Anna Gundlund, stud. med Københavns Universitet Institut for Social medicin, SULIM Dias 3 Agenda 1. Autosomalt recessive

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering

Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1? Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Ataksi Forskningsstatus

Ataksi Forskningsstatus Ataksi Forskningsstatus Jørgen E. Nielsen, Overlæge, Ph.d. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens Neurogenetisk Klinik og Forskningslaboratorium Rigshospitalet, Københavns Universitet

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Principles of Clinical Cytogenetics

Principles of Clinical Cytogenetics Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Referat fra HCM/DNA foredragene

Referat fra HCM/DNA foredragene Referat fra HCM/DNA foredragene De 2 HCM/DNA foredrag på Life (tidligere KVL) i marts 2007 Vi anbefaler at du går ind på klubbens hjemmeside og inde under medlemslogin ligger det diasshow som der bliver

Læs mere

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:

Læs mere

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015 Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere