Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse
|
|
- Inger Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray analyse er en DNA-baseret laboratorieteknik, som kan påvise meget små kromosomforandringer, det vil sige betydeligt mindre forandringer end ved en almindelig kromosomanalyse i et mikroskop. Kun ubalancerede kromosomafvigelser (dvs. for meget eller for lidt kromosommateriale i forhold til normalt) kan påvises med mikroarray teknikken. Ved analysen hybridiseres patientens DNA til en chip med påtrykte DNA-prober fra hele genomet, det vil sige fra samtlige kromosomer. Opløsningen for analysen (dvs. hvor små forandringer der kan påvises) er afhængig af antallet af prober på arrayet. På markedet findes der mange forskellige typer af chips/arrays fra forskellige firmaer (arrayplatforme), med op til flere millioner prober. Princippet i kromosom mikroarray er at sammenligne patientens DNA med en reference, der består af DNA fra flere normale kontrolpersoner. Ved kromosom mikroarray analyse kan man således undersøge hele patientens genom for, om der er mere (duplikation) eller mindre (deletion) DNA materiale på specifikke kromosomområder i forhold til referencen. Verificering af resultater: Da array analyser resulterer i en relativ ratio af DNA mængden hos patienten i forhold til reference DNA, bekræftes array resultater før svar med en anden metode, fx MLPA (multiplex ligation-dependent probe amplification); qpcr (quantitativ PCR); eller FISH (Fluorescerende in situ hybridisering). Undersøgelse af forældre: For at kunne afklare afvigelsernes (deletioner eller duplikationer) eventuelle betydning for symptomerne, er det vigtigt at undersøge begge forældre, for at finde ud af om en ændring er nyopstået eller nedarvet fra en af forældrene. 2 På hvilke indikationer anbefales kromosom mikroarray? Jf. en international konsensus [1,2] anbefaler vi kromosom mikroarray analyse som førstevalg ved genetisk udredning og diagnostik af patienter med udviklingshæmning, autisme og/eller medfødte misdannelser. Anbefalingerne vedrører kun disse kliniske tilstande. 3 For hvilke indikationer er kromosom mikroarray uhensigtsmæssig som analyse, og hvad er analysens begrænsninger? Anbefalingerne vedrører ikke udredning af Down syndrom, andre klinisk genkendelige kromosomsyndromer (fx mistanke om trisomi 13 eller 18, Turner syndrom eller Klinefelter syndrom), kendt kromosomtranslokation i familien, abortus habitualis eller infertilitet. Her anbefales fortsat almindelig kromosomanalyse. Kromosom mikroarray kan ikke påvise balancerede translokationer og heller ikke alle mosaiktilstande. Desuden vil mutationer ved enkelt-gens sygdomme samt metyleringsfejl som hovedregel ikke påvises. Dvs. fx fragilt X syndrom, tuberøs sclerose, Prader-Willi, Angelman, Beckwith Wiedemann og Silver Russell syndrom. Ved begrundet mistanke om specifikt kendt mikrodeletionssyndrom, fx DiGeorge syndrom, Williams syndrom etc., er MLPA analyse oplagt som førstevalg, da den er billigst. Se også Postnatal Diagnostik valg af analyse, side 5.
2 4 Hvad er baggrunden for disse anbefalinger? Side 2 af 5 Ved udredning og diagnostik hos børn med udviklingshæmning, autisme og/eller medfødte misdannelser har array-analyse hidtil oftest været et supplement til den almindelige kromosomanalyse, idet sidstnævnte har været første valg i udredningen i hen ved 40 år. Ved begge analyser undersøges samtlige kromosomer, men ved almindelig kromosomanalyse kan der kun påvises ubalancer ned til 5-10 Mb (Megabaser). Til sammenligning kan kromosom mikroarray detektere submikroskopiske ubalancer, som er cirka 100 gange mindre - lidt varierende afhængig af den specifikke type af array (platform). En stor meta-analyse gennemført af et internationalt konsortium af førende genetikere [1,2] viste, at kromosomubalancer af betydning for diagnosen findes hos % af ovennævnte patienter, og disse ændringer kan påvises med kromosom mikroarrays. Til sammenligning kan en almindelig kromosomanalyse kun påvise kromosomforandringer hos omkring 3 % af disse patienter (når der ses bort fra Down syndrom og andre klinisk genkendelige kromosom-syndromer). Konsortiets konsensusanbefaling er derfor, at man fremover ved udredningen af børn med ovennævnte diagnoser starter med kromosom mikroarray som førstevalg til at påvise kromosomubalancer. Der tages dog forbehold for visse kliniske tilstande, se ovenfor. 5 Hvilke array-platforme anvender vi på Kennedy Centret, og hvad er deres opløsning? Vi anvender to forskellige platforme: Affymetrix CytoScan HD array eller Affymetrix Genome-Wide SNP Array 6.0, med henholdsvis > 2.6 og 1.8 millioner prober, der er fordelt over hele genomet. Man kan principielt finde meget små ændringer med disse to arrays, helt ned på et par kb niveau. En vurdering af den mulige patologiske betydning af en ubalance afhænger såvel af størrelsen som af det område, der er ubalanceret. Udover en meget detaljeret information om kopiantal i genomet kan array analysen også give information om uniparental disomi (UPD) og om loss of heterozygosity (LOH), som for eksempel kan være af værdi i nogle situationer ved recessive tilstande. 6 Hvorfor skal vi også bruge blodprøver fra forældrene? For at kunne afklare en eventuel fænotypisk betydning af en påvist kromosomubalance, følger vi fund af ubalancer op ved a) eftervisning med en anden metode, og b) undersøgelse af forældrene mhp. om samme kromosomubalance eventuelt findes hos en af forældrene. Eftervisning/opfølgning med anden/andre metoder udføres på barnets og forældrenes blodprøver sammen, af hensyn til både kvalitet, svartid og arbejdsgang. Da disse efterundersøgelser er nødvendige i mange tilfælde, for at afklare om primære fund har nogen betydning, beder vi om at få tilsendt forældrenes blodprøver samtidigt med barnets prøve. Efterundersøgelserne har naturligvis indflydelse på svartiden, men er et nødvendigt led i den samlede analyse. Hvis en påvist mikroduplikation eller -deletion hos et barn ikke findes hos nogen af forældrene, og hvis det ubalancerede kromosomområde indeholder vigtig genetisk information, kan den være forklaringen på barnets symptomer. I visse tilfælde kan en mikroduplikation eller -deletion have betydning for barnets symptomer, også selv om en af forældrene har samme kromosomubalance. Det har vist sig at den fænotypiske effekt af visse ubalancer kan være meget varierende, fx ses dette ved 22q11 mikroduplikations-syndrom.
3 7 Normale varianter, uventede fund og betydning for andre familiemedlemmer Side 3 af 5 Udover patogene ubalancer er det ved kromosom mikroarray analyse uundgåeligt også at detektere normale varianter samt ubalancer med usikker betydning. Nogle små kromosomubalancer har vist at sig at være hyppige i befolkningen og uden helbredsmæssig betydning, sandsynligvis fordi de ikke påvirker den genetiske information. Der er med andre ord tale om godartede normalvarianter. For andre af de varianter der findes, gælder det, at betydningen kan være vanskelig at afklare. Det skyldes, at vores viden om små ubalancer er ny, hvorfor betydningen af alle små varianter endnu ikke er kendt. Ny viden viser desuden, at visse kromosomubalancer kan disponere til visse genetisk komplekse tilstande som fx autisme, og viden herom øges hele tiden. Ved nogle analyser kan der findes ubalancer, som ikke kan forklare barnets sygdom, men som alligevel kan have betydning for andre familiemedlemmer. Kromosom mikroarray analyse kan således i nogle tilfælde afsløre forekomsten af en arvelig sygdom eller for eksempel vise, at en af forældrene er anlægsbærer for eller har anlægget til at udvikle en sådan. Hvis der gøres sådanne uventede, tilfældige fund ved undersøgelsen, vil familien blive informeret om det og få tilbudt genetisk rådgivning. 8 Hvad bør patienterne og forældrene informeres om før kromosom mikroarray analyse? Vi har udarbejdet folderen Information til patienter og familier om kromosom mikroarray analyse, som også findes på vores hjemmeside. Denne information vil vi bede Jer udlevere til patienten / forældrene, når I ordinerer en kromosom mikroarray analyse. Når I udleverer den, skal I sætte kryds i feltet array information til patient udleveret på vores henvisningsseddel. Det er vigtigt, at familien på forhånd er klar over, at kromosom mikroarray analyse hos nogle men ikke alle børn med udviklingsmæssige problemer kan bidrage til at give en forklaring på barnets symptomer. De bør også vide, at man somme tider ikke med sikkerhed kan afklare betydningen af en påvist kromosomubalance. Og at analysen nogle gange kan påvise forandringer, som har betydning for andre familiemedlemmer, fx forekomst af anlægsbærertilstand for en kendt arvelig sygdom (uden relation til barnets udviklingsmæssige problemer). Genetisk rådgivning vil altid blive tilbudt, når det er relevant. 9 Opsummering af de vigtigste punkter vedrørende kromosom mikroarray Analysen kan påvise små kromosomubalancer som er årsag hos ca % af børn med udviklingshæmning, autisme og/eller medfødte misdannelser. Analysen anbefales nu som første valg ved udredning af børn med disse problemer. Ved analysen påvises ofte normale varianter, nedarvet fra en af forældrene. Undertiden påvises varianter med usikker betydning, og undertiden påvises sygdomme eller anlæg, som man ikke primært leder efter. Balancerede kromosomafvigelser, som fx translokationer påvises ikke. Enkeltgens mutationer, fx fragilt X, påvises oftest ikke, men i enkelte tilfælde kan metoden påvise forandringer i enkeltgener, fx intrageniske deletioner. Ved mistanke om velkendte kromosomsygdomme som Down syndrom, trisomi 13 og 18 og kønskromosomafvigelser, er almindelig kromosomanalyse fortsat første valg. Ved klinisk mistanke om kendte mikrodeletionssyndromer, fx DiGeorge syndrom, er syndrom-mlpa fortsat det mest rationelle og billigste første valg. Ved uspecifik syndrommistanke vil kromosom mikroarray være det mest hensigtsmæssige valg. Genetisk rådgivning vil oftest være relevant efter påvisning af afvigelser ved kromosom mikroarray.
4 10 Praktiske oplysninger ved indsendelse af prøver til kromosom mikroarray Side 4 af 5 1. Henvisende læge bedes sætte kryds i rubrikken array information til patient udleveret på vores henvisningsseddel. 2. Rekvisition (generel) og oplysning om prøvemængde- og glas findes på vores hjemmeside laboratoriet. 3. Af hensyn til muligheden for eftervisning/opfølgende undersøgelser beder vi så vidt muligt om, at forældrenes blodprøver medsendes allerede fra starten sammen med barnets prøve. 4. Vejledende svartid er ca. 2 måneder, hasteprøver hurtigere. Afvigende fund fra kromosom mikroarray vil blive rapporteret til DECIPHER, den internationale database for kromosomubalancer ( i anonymiseret form (kun med internt prøvenummer), med mindre denne registrering ikke ønskes. Resultater af kromosommikroarray rapporteres i lighed med alm. kromosomanalyser til DCCR, Dansk Cytogenetisk CentralRegister. 11 Yderligere spørgsmål? I er meget velkomne til at ringe til lægerne på Kennedy Centret, hvis I har flere spørgsmål eller er i tvivl om noget angående dette. I kan desuden finde yderligere information på vores hjemmeside hvor der også findes en folder om kromosomforandringer med nærmere forklaring af de forskellige former for forandringer, herunder balancerede kromosomforandringer, som fx translokationer. 12 Referencer [1] Miller DT et al. Consensus statement: chromosomal microarray is a first-tier clinical diagnostic test for individuals with developmental disabilities or congenital anomalies. Am J Hum Genet May 14;86(5): [2] Regier DA et al. Value for money? Array genomic hybridization for diagnostic testing for genetic causes of intellectual disability. Am J Hum Genet May 14;86(5): Epub 2010 Apr 15.
5 Side 5 af 5 POSTNATAL DIAGNOSTIK Valg af analyse Udviklingshandikap Mental retardering Medfødte defekter Autisme Kendte syndromer Di George syndrom Williams syndrom m.m. Kendte kromosomsygdomme Trisomi 21 (Down syndrom) Trisomi 13 (Patau syndrom) Trisomi 18 (Edwards syndrom) Turner syndrom (inkl. mosaik) Klinefelter syndrom Balanceret kromosomforandring Translokation, inversion m.m. Infertilitet Abortus habitualis Imprintningssyndromer og monogene sygdomme Prader-Willi syndrom Angelman syndrom Beckwith Wiedemann syndrom Silver-Russell syndrom Fragilt-X syndrom Tuberøs sclerose m.m. Kromosom Mikroarray Syndrom MLPA Karyotypering Interfase FISH QF-PCR Specificerede undersøgelser Verificering af resultatet samt undersøgelse af forældre med MLPA, qpcr, FISH Afdelingslæge
5. februar Kompetencekort Cytogenetik
Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,
Læs mereSjældne kromosomafvigelser
Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark og Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet 2. udgave, 2018 Hæftets faglige del er udarbejdet af Klinisk Genetisk
Læs mereBrugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereSjældne kromosomafvigelser
Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark Lægerne på Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Center for Små Handicapgrupper Indholdsfortegnelse Om dette
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereTrisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg
Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)
Læs mereVejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret
Side 1 af 5 Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret Før og ved Jeres prøvetagning: 1. Hvem kan rekvirere vore analyser? Læger på danske hospitalsafdelinger,
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereGenetisk udredning af det syge foster
Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereOUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Almene forløb Præanalyse Vejledninger til diverse prøvetagninger
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Dokumentbrugere: OD/Genetik/OUH, OUH Læseadgang: Alle Klinisk
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs mereModul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) 1
Modul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) kako@viauc.dk 1 Karyotypering Foruden mutationer kan genetiske sygdomme skyldes kromosomabnormalite ter. Typisk fejl
Læs mereGenetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008
Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse
Læs mereGenetisk udredning af det syge foster
Genetisk udredning af det syge foster Kursus i Føtal Medicin 2014 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereOM TESTEN OM VIRKSOMHEDEN
OM VIRKSOMHEDEN Sequenom Laboratories er et datterselskab, som er 100 % ejet af Sequenom, Inc. Det er et CAPakkrediteret og CLIA-certificeret laboratorium (Clinical Laboratory Improvement Amendment) med
Læs mereFØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116
FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 Prænatal array-cgh(comparativ Genomisk Hybridisering) Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund, Christina Fagerberg, Susanne Kjærgaard, Maiken Lundstrøm, Lone
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereSpørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/
Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereNye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.
Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs merePrinciples of Clinical Cytogenetics
Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereFØTO-Sandbjerg guideline Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA)
FØTO-Sandbjerg guideline 2018 Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) Forfattere Ida Vogel, overlæge, Klinisk Genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Christina Fagerberg, overlæge, Klinisk
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereCF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)
CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereHøringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik
Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.
Læs mereSp 1:Fosterbevægelser
Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)
Læs mereUL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling
UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme A-kursus i føtal medicin Minikursus i klinisk genetik RH 4. oktober 2005 UL misdannelser og aneuploidisyndromerne Èn misdannelse: ca. 8-10 % vil have kromosomfejl
Læs mereGenomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen
Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Gregor Mendel, grundlægger af genetik som videnskab W. Johannsen, fader
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereLogbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik
Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mere8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne
Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereExternt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1
FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) Forfattere Ida Vogel, overlæge, Klinisk genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Christina Fagerberg, overlæge, Klinisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereNoget om SJÆLDNE DIAGNOSER
Noget om SJÆLDNE DIAGNOSER HVEM ER VI? Sjældne Diagnoser er en organisation for små foreninger, der har medlemmer som lever med sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet patienter og pårørende. Nogle
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereInformation til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom
Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereArvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på
Læs mereLille mand stor biobank big data
Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereSlægtskab mellem mor og far
Børn af indgiftede kan have svært ved at lære Enhedens navn Slægtskab mellem mor og far Anna Gundlund, stud. med Københavns Universitet Institut for Social medicin, SULIM Dias 3 Agenda 1. Autosomalt recessive
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereEsben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014. Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014
Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014 Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014 GenomeDenmark Platformen En national platform for stor-skala sekventering
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs merePrænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom
1152 Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom Originalartikel Afdelingslæge Susanne Kjærgaard, afdelingslæge Johanne M.D. Hahnemann, overlæge Lillian
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereRegion Syddanmark har følgende bemærkninger og opmærksomhedspunkter til høringsoplægget:
Sundheds- og ældreministeriet sum@sum.dk lepo@sum.dk Kvalitet og Forskning Kontakt: Rikke Blæsbjerg Lund rbl@rsyd.dk Direkte tlf. 2911 2953 Sagsnummer: 19/8969 Side 1/5 Høringssvar: Høring over udkast
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus
Beskrivelse af faget Uddannelsesprram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus Klinisk genetik er et tværgående klinisk diagnostisk speciale, der omfatter diagnostik rådgivning
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereBrugervejledning: postnatal genetisk analyse.
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereTest'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.
Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.
Læs mere