Når læger involveres i sygemelding V
|
|
- Oscar Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Margit Maltesen, Jens Hilden, Claus Vinther Nielsen, Niels E. Ebbehøj & Ulrik Steen Møller SOCIAL- MEDICIN 1203 Når læger involveres i sygemelding V Sygemelding hvornår? hvordan? Hvordan involveres lægen? Artiklen gennemgår de lovgivningsmæssige krav til kommunernes dagpengeopfølgning. Vi bør have et kendskab hertil mhp. udfyldelse af attesterne og for at kunne forberede patienten herpå. Lægen kan blive involveret i spørgsmålet om sygemelding på forskellig vis: 1) Som en selvfølgelig del af behandlingsforløbet i såvel almen praksis som på sygehus. Først og fremmest skal lægen naturligvis råde sin patient i spørgsmålet, om denne kan eller bør arbejde under sygdom, hvor længe en evt. uarbejdsdygtighed vil vare, og hvilket omfang den har. Disse spørgsmål afhænger selvfølgelig af såvel sygdom og patientens sociale situation som af arbejdets karakter. biografi: Claus Vinther Nielsen og Ulrik Steen Møller er overlæger på Socialmedicinsk Enhed, Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt, Niels E. Ebbehøj er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på H:S Bispebjerg Hospital, Margit Maltesen og Jens Hilden er praktiserende læger i hhv. Ry i Århus Amt og på Nørrebro i København. jens hildens adresse: Borups Allé 1, 2200 København N. 2) Lægen kan blive bedt om at attestere hel eller delvis uarbejdsdygtighed pga. sygdom over for arbejdsgiveren eller kommunen. Derfor bør lægen i alle sygdomstilfælde interessere sig for patientens vanlige arbejdsfunktioner og med patienten drøfte, om sygemelding er hensigtsmæssig i forhold til sygdommen og for patienten i det hele taget. Ved attestation skal lægen tage stilling til: hvad patienten ikke kan i den aktuelle situation, hvornår der er udsigt til genoptagelse af arbejdet, om patienten i løbet af en periode kan genoptage visse funktioner på arbejdet og dermed genoptage arbejdet delvist
2 1204 og på attester til kommunen, om der allerede nu er behov for at drøfte den fremtidige arbejdsevne og evt. grundlag for at pege på jobskifte. Medtænk patientens arbejde i forbindelse med sygdom og behandling Patientens tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdets karakter er af betydning i forbindelse med sygdom og behandling i almindelighed. Det er en god idé, at læger altid medtænker arbejdet i forbindelse med sygdom og behandling, og således gør det til en vane at notere sig patientens uddannelse og arbejde. Det er vigtigt at støtte patienten i at opnå og vedligeholde en stabil tilknytning til et arbejde, der er udviklende, giver patienten et stabilt forsørgelsesgrundlag og sikrer, at patienten er produktiv. Forholdet mellem arbejde og sygdom er langt mere vidtgående, end hvad specialerne arbejdsmedicin og socialmedicin omfatter. Undersøgelser viser, at det ikke kun er klinisk viden om patienterne, den praktiserende læge har, men i lige så høj grad kendskab til f.eks. deres beskæftigelse og endog til psykosociale forhold (f.eks. evne til at forstå og selv løse problemer). Dette kendskab til patienterne og evnen til at udnytte dette er en af forudsætningerne for det almenmedicinske arbejde og den praktiserende læges berettigelse i et ellers teknologisk højtudviklet sundhedsvæsen (1). hvad ligger der i begrebet»sygemelding«? Patienter sygemelder og raskmelder sig selv; kun undtagelsesvis bliver lægen involveret. Lægen bliver anmodet om attestation ved fortsat sygemelding og kun i helt specielle situationer ved raskmelding. Det hedder: Jeg har sygemeldt mig. Jeg har måttet sygemelde mig. Lægen har sygemeldt mig (lægen har vurderet mig uarbejdsdygtig). Lægen har sygemeldt mig i længere tid (lægen har vurderet mig langvarigt uarbejdsdygtig). Jeg er langtidssygemeldt. Her er der således 2 betydninger af ordet sygemelding: 1. En sygemelding er en evt. mundtlig meddelelse (en melding) fra en ansat til arbejdsgiveren om ikke at kunne møde på arbejde pga. sygdom. 2. En sygemelding bruges også om en lægeattest,»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«, til en patients arbejdsgiver med dokumentation for, at der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom. Det er typisk patienten selv, der sygemelder sig, og der er regler for, hvornår og hvordan man sygemelder sig. Der er generelle, skrevne og uskrevne regler på arbejdsmar-
3 1205 kedet. Man kan f.eks. ikke sygemelde sig med en SMS. Oftest er der i virksomhedernes sygefraværspolitik nedskrevne regler om, til hvem og hvornår man telefonisk sygemelder sig. Ellers foreligger der mundtlige aftaler om disse forhold. Det er også patienten selv, der raskmelder sig. Inddragelse af lægen sker kun, hvis arbejdsgiveren ønsker attestation af uarbejdsdygtigheden. Der kan foreligge en fast aftale mellem en ansat og arbejdsgiveren om, at der skal foreligge en lægeattest, men hyppigt er det op til arbejdsgiveren at bede om attesten. Det kan arbejdsgiveren først kræve fra 4. sygedag. Lægeattest fra 1. sygedag kan dog forlanges af en arbejdsgiver, når en medarbejder over en længere periode har haft et usædvanlig stort sygefravær uden attestation. Det kræver, at arbejdsgiveren skriftligt opregner de konkrete sygefraværsperioder og sender disse til medarbejderen mhp. fremvisning for lægen ved anmodningen om en lægeattest. Det er nemlig lægen, der afgør, hvorvidt krav om lægeerklæring fra 1. sygedag kan imødekommes. Lønmodtageren har kun pligt til at komme med skriftlig dokumentation, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har bedt om det (i personalecirkulære, ansættelsespapirer eller ved konkret anmodning i de enkelte sygdomstilfælde). Det kan altså fremgå af ansættelseskontrakten, at den ansatte skal fremsende en lægeattest ved sygefravær ud over et vist antal dage (altså mere end 4 dage), men hvis dette ikke er aftalt, anmoder arbejdsgiveren typisk om erklæringen ved patientens telefoniske sygemelding eller per brev. Arbejdsgiverens ønske om attesten kan være begrundet i, at en sygefraværsforsikring for ansatte rutinemæssigt forlanger lægeattest, men kan også skyldes et konkret ønske om, at den ansatte dokumenterer uarbejdsdygtigheden ved en lægeattest. Der kan ligge et rent kontrolmotiv bag eller et forestilling om en præventiv virkning på fraværet på arbejdspladsen generelt. Der kan endvidere ligge et ønske om at sikre, at den sygemeldte har lægekontakt, f.eks. ved formodning om misbrugsproblemer. Der er nok ingen tvivl om, at nogle arbejdsgivere og andre noget ureflekteret mener, at sygemeldinger er et kontrolinstrument, og lægens opgave er at højne en sygefraværsmoral. Men det er formentligt et dårligt instrument, som er holdninger og værdier på arbejdspladsen langt underlegent. Kollegiale holdninger og pres er formentlig langt mere effektive. Trækker sygdommen ud over tidligere attesteret uarbejdsdygtighed, kan arbejdsgiveren bede den sygemeldte om en ny lægeerklæring. Når en medarbejder har sygdomsfravær på mere end 14 dage, har arbejdsgiver efter funktionærloven ret til at forlange nærmere oplysninger om sygdommens varighed i form af en varighedserklæring:
4 gennem funktionærens egen læge 2. gennem en specialist, som funktionæren vælger. Arbejdsgiver har ret til at vælge, hvilken af de to attester der skal anvendes. Denne ret eksisterer, uanset om der tidligere er anmodet om en lægeerklæring. Lægeforeningens jurister har den opfattelse, at speciallægen ikke kan være speciallæge i almen medicin, da funktionærloven er lavet, før almen praksis blev et speciale. Hvad enten attesten laves af egen læge eller af en speciallæge, bør den udfærdiges på samme blanket (Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed). Speciallægen skriver ikke mere i sin attest, end egen læge gør, men speciallægen har en forudgående»specialespecifik«undersøgelse af patienten som grundlag for at skrive. En del arbejdsgivere har deres egen blanket, som er fuldt legal, når blot der ikke kræves andre oplysninger end sygdommenes forventede varighed, men Lægeforeningens Attestudvalg foreslår dog lægerne at gøre brug af Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed i stedet. Arbejdsindsatsen og dermed honoreringen for praktiserende læger svarer almindeligvis til Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed (speciallæger vil naturligvis kunne være dyrere, da de må antages at skulle bruge mere tid på at sætte sig ind i sagen). begrebet»raskmelding«læger skriver ikke raskmeldinger. A-kasser kan efter længere tids sygefravær bede om en Rådighedsattest, hvor evt. begrænsninger i patientens arbejdsevne skal angives. En rådighedsattest kan opfattes som en slags raskmelding. Det er en attest, hvor lægen erklærer, at patienten er til rådighed for arbejdsmarkedet. Lægen kan anføre eventuelle begrænsninger med hensyn til, hvilke arbejdsfunktioner patienten kan påtage sig. Attesten indeholder ikke lægelige diagnoser. Disse rådighedsattester har tidligere været brugt ud over det rimelige, som en form for raskmelding, men der er nu faste regler for, hvornår de kan anvendes, og de er trykt på attesten. om udfærdigelse og honorering af lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Lægen kommer som anført typisk ind i billedet, når patienten har sygemeldt sig selv, og det er i den nye version præciseret, at uarbejdsdygtighedens startdato og årsag er patientens egne oplysninger, og at lægen ikke skriver under på, at patienten har været uarbejdsdygtig siden den første fraværsdag. Attesten skal udleveres til patienten, som så selv videregiver eller sender den til arbejdsgiveren. Lægeforeningens Attestudvalg har anbefalet dette, så lægen ikke er ansvarlig for, at arbejdsgiveren modtager
5 1207 attesten. Efterfølgende er det ved Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendelse af blanketten blevet fastlagt, at attesten skal udleveres til sygemeldte. Hvis patienten er mobil, vil en personlig aflevering være med til at bevare kontakten til arbejdspladsen. Det er Lægeforeningens holdning, at Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed ikke bør rekvireres af arbejdsgiveren af kontrolårsager. Man burde i stor udstrækning kunne klare sig med en tro og love-erklæring fra den ansatte. Honoraret for attesten er frit efter forbrugt tid i forbindelse med bedømmelse af patienten mhp. sygdommens varighed og selve attestens udfærdigelse. Der kan således være forskellige honorarer hos samme læge alt efter situationen. Konkurrencerådet accepterer ikke længere vejledende priser eller minimumstakster, og den enkelte læge må fastsætte sin pris eller individualisere fra gang til gang. Det er arbejdsgiveren, som jf. bestemmelserne i dagpengeloven henholdsvis funktionærloven, kan stille krav om en lægelig dokumentation. Det fremgår også, at den betales af arbejdsgiveren. Lægeerklæringen skal skrives i forbindelse med en konsultation. Det ligger i attesten men er et princip, der fra flere sider er et pres imod. Erklæringen skal skrives i en dialog med patienten, som i den nye sygedagpengelov er pålagt at medvirke i denne dialog. Lægen skal angive et skøn over varigheden angivet som antal dage, uger eller måneder, og denne angivelse bør ikke være påvirket af et ønske om, hvornår man ønsker kontrol af patienten eller ønske om at beskytte sin patient mod en fyring. Lægen bør imidlertid angive en realistisk varighed og orientere patienten om denne og om, at der ved længere tids sygemelding indtræder et helt formelt og lovbestemt sagsbehandlingsforløb knyttet til udbetaling af sygedagpenge. Sagsgang i kommunen i sygedagpengesager sygedagpengeopfølgning Her vil vi kun beskrive dagpengeopfølgning i det omfang, det er vigtigt for lægen at være bekendt hermed. Hensigten med dagpengeopfølgning er at afdække et behov for socialmedicinsk intervention, men selvfølgelig også at kontrollere, om betingelserne for sygedagpengeudbetaling er til stede. Arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom, har ret til refusion svarende til en fast sygedagpengesats. Ved anmodning herom fremsender arbejdsgiveren en blanket (Anmodning om dagpengerefusion) (Fig. 1) til den sygemeldte, som videresender den til kommunen. Den sygemeldte skal udfylde bagsiden med angivelse af første sygedag, sygdommens art (skal angives), hvornår den sygemeldte selv forventer at blive raskmeldt, egen læges navn og sygehusafdelings navn med evt. indlæggelsesdato/periode.
6 1208 Fig. 1.
7 1209 Fig. 1.
8 1210 Afslutningsvis skal angives evt. sidste sygedag, om arbejdet er delvis genoptaget, eller om arbejdsforholdet er ophørt. Kommunen beslutter på denne baggrund, om der skal udbetales dagpenge/dagpengerefusion til arbejdsgiveren. Når kommunen får arbejdsgiverens anmodning om dagpengerefusion startes en sygedagpengesag. Sagsarbejdet kaldes dagpengeopfølgning. Herefter skal kommunen straks indhente oplysninger evt. ved at udsende et oplysningsskema til den sygemeldte, hvorpå den sygemeldte yderligere skal uddybe sin situation og sine forventninger om tilbagevenden til arbejde. Det er hensigtsmæssigt, at lægen gør patienten opmærksom på dette forløb, som gælder for enhver person, der får udbetalt sygedagpenge. Man kan orientere patienten om, at denne vil blive kontaktet enten telefonisk eller skriftligt og, afhængigt af problemstillingens kompleksitet, ofte vil blive indkaldt til et møde med en sagsbehandler ved socialforvaltningen. Der er ved dagpengeudbetaling krav til, hvor længe den ansatte har været beskæftiget. Såfremt man får fuld løn under sygdom, betaler arbejdsgiveren de første 14 dage. Efter de første 14 dage kan arbejdsgiveren få refusion fra kommunen. Hvis gravide er sygemeldte på grund af sygeligt forløbende graviditet, risiko for fosteret eller almindelige graviditetsgener, som medfører uarbejdsdygtighed i kvindens erhverv, så gives der refusion fra 1. sygefraværsdag (2). Selvstændige erhvervsdrivende er dagpengeberettigede efter 14 dage. Får man arbejdsløshedsunderstøttelse, udbetales sygedagpenge fra 1. sygedag. risikovurdering Ifølge den nye lov om sygedagpenge skal kommunen foretage en såkaldt risikovurdering, der indebærer en vurdering af risikoen for, at patienten ikke kommer i arbejde igen efter kortere tid. For at have et tilstrækkeligt grundlag til at foretage denne vurdering skal kommunen bede den sygemeldte udfylde et oplysningsskema, som enten kan være det af KL udarbejdede skema (Oplysningsskema) (Fig. 2) eller et skema, kommunen selv har udarbejdet. Kommunen sender skemaet til den sygemeldte, som skal svare senest efter 8 dage. På baggrund af oplysningsskemaet og eventuelle andre oplysninger (f.eks. lægeattester) i sagen skal kommunen foretage en visitation til en af følgende kategorier: 1. Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (f.eks. ukompliceret håndledsbrud hos ellers rask skolelærer). 2. Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (f.eks. 4. sygemelding på et år hos dagplejemor med leddegigt).
9 1211 Fig. 2.
10 1212 Fig. 2.
11 Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (f.eks. cancer med udbredt metastasering). I sager, der er omfattet af kategori 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning som minimum holdes telefonsamtale. I sager, der er omfattet af kategori 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale. I sager, der er omfattet af kategori 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum afholdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge. Det er fremhævet, at kommunen ikke kun bør interessere sig for sygdom, når der skal udbetales sygedagpenge, men også betragte sygefraværet som udtryk for en forskydning mellem klientens arbejdsmæssige ressourcer og arbejdets krav. Kommunen skal ikke bare»lægge sig i baghjulet«på patienten og patientens læger, men hurtigt tage kontakt med klienten. Ser sagen ud til at kunne blive længerevarende, skal kommunen ikke blot afvente forsinkende lægeerklæringer, men selv tage en samtale med den sygemeldte og udarbejde en ressourceprofil. attestation Kommunen vil som et vigtigt led i dagpengeopfølgningen have behov for oplysninger fra egen læge evt. anden behandlende læge. Hertil anvendes Attest om mulighed for at varetage et arbejde, LÆ 255»mulighedsattesten«(alternativt benyttes statusattest, specifik helbredsattest eller generel helbredsattest) (3). Hvis patienten og lægen sammen kan se, at den aktuelle situation truer arbejdsevnen, er der ingen grund til at afvente papirgangen og opfølgningsdatoer i kommunen. Lægen kan med patientens samtykke udfærdige Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling LÆ 165. Dette er en uhonoreret attest med et stort frit tekstfelt. Når attester til kommunen vedrørende sygemelding udfyldes, er det vigtigt, at lægen forsøger at gøre sig forestilling om, hvilken risikokategori patienten tilhører. Både i kategori 2 og 3 har sagsbehandleren brug for vægtige og letforståelige oplysninger fra lægen. Dette er til gavn for den videre sagsbehandling og det formål hurtigst muligt at få patienten tilbage til et arbejde, som også på længere sigt passer til vedkommendes funktionsniveau.
12 1214 Disse informationer og betragtninger har lægen opnået ved sin dialog med patienten og ved sit kendskab til sin patients hele liv og helbredsforhold. Nøglebegreber i attesterne, som er anvendelige for sagsbehandler og kommunens lægekonsulent, er: varighed, prognose, stationær/ikkestationær, skånehensyn, hvad kan patienten/hvad kan patienten ikke. Lægen må dog ikke udtale sig om (nedsat) arbejdsevne og dermed om berettigelse til en eventuel socialmedicinsk ydelses art og omfang. Ved de længerevarende sygdomsforløb er det vigtigt, at lægen har aftalt opfølgning med sin patient; også gerne i de tilfælde, hvor hovedbehandlingen foregår på sygehus. Har man anslået varigheden af en fortsat sygemelding til f.eks. 2 måneder, bør man følge op med aftalt ny konsultation i god tid inden udløbet af denne periode for at afdække, om det er gået som forventet, eller der er grundlag for revurdering. Det er vigtigt med opfølgning også med baggrund i, at kommunen har opfølgningspligt hver 8. uge og kan tænkes at indhente ny erklæring fra lægen. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de råd eller anvisninger, man giver patienten, og indholdet i attesterne. Det kan være en god idé at udlevere en kopi af attesten til patienten, som under alle omstændigheder vil få en sådan ved afgørelser i dagpengesagen. rådgivning Ofte kan lægen ved længerevarende sager pege på rådgivning andetsteds: Ved arbejdsgiveren (er der mulighed for omplacering?) Ved arbejdsmedicineren (er det tilrådeligt at fortsætte en given arbejdsfunktion med en given helbredsbegrænsning?) Ved fagforeningen eller dennes socialrådgiver (mulighed for omskoling?) Ved den kommunale sagsbehandler (mulighed for støtte til revalidering?). forlængelse af sygedagpenge ud over 52 uger Sygedagpenge gives i princippet kun i 52 uger, dog med mulighed for forlængelse op til maks. 2 år. Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de forudgående 18 måneder. I særlige tilfælde er der mulighed for at forlænge perioden med sygedagpenge. Dette gælder i følgende situationer: På det foreliggende grundlag anses det for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre af-
13 1215 klarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende skønnes efter en lægelig vurdering at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. Den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der er påbegyndt en sag om førtidspension. man ikke kan skrive en ubegrundet uarbejdsdygtighedserklæring. Her må igen erindres, at sygedagpengerefusion udløses, når både forudsætningerne sygdom og uarbejdsdygtighed er til stede. Ved den efterhånden udbredte problemstilling: længere tids sygemelding i forbindelse med afskedigelse eller opsigelse, kan det være svært at argumentere for både sygdom og uarbejdsdygtighed, især hvis man attesterer sygemelding ud over et par uger. Det samme gælder sygemelding på baggrund af psykisk arbejdsmiljø, mobning og samarbejdsproblemer. Der kan i disse sammenhænge blive brug for kortvarige sygemeldinger, hvor patienten får ro til at»sunde sig«. Lov om arbejdsskadesikring problemer Sygemelding hviler på en dialog mellem patient og læge, hvor man søger at opnå fælles forståelse. En sjælden gang kan man ikke opnå en sådan, f.eks. når lægen ikke føler sig overbevist om, at patientens fravær skyldes sygdom. Særlig vanskeligt kan det være, hvis patienten er blevet foreslået en sådan ofte længerevarende sygemelding af en anden aktør i sundhedsvæsenet: en fysioterapeut, en psykolog, en speciallæge eller af sagsbehandleren i fagforening eller a-kassen. Her gælder det om gennem dialog med de involverede parter at gøre dem begribeligt, at A-kasserne bliver involveret i sygefravær, hvis en patient opsiger sit arbejde med begrundelse i helbredet og søger fritagelse for den karantæne fra a-kassen, som normalt udløses, når den ansatte selv siger op. Til dette formål anvendes en med Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen aftalt attest (Attest om arbejdsophør, afvisning af arbejde samt afslag på aktiveringstilbud). Den udleveres fra a-kassen til patienten, og patienten skal selv betale for attesten, der er til aftalt takst. Fri attester på dette område bør ikke eksistere. Attesten skal selvfølgelig kun udfyldes, hvis lægen finder det rigtigt, at der er
14 1216 risiko for helbredet på den aktuelle arbejdsplads. Også disse attester dukker op i situationer, hvor patient og arbejdsgiver er kommet på tværs af hinanden, men det fremgår her klart af vejledningen og af selve attesten, at den ikke kan anvendes, når ophøret skyldes samarbejdsproblemer. Ifølge attestens vejledning og formulering kræver dens udfærdigelse, at patienten allerede har opsagt sit arbejde, men der er situationer, hvor attesten med rimelighed kan udfærdiges af lægen i forbindelse med den konsultation, hvor lægen råder patienten til at opsige arbejdet, men hvor det altså ikke er sket endnu. Lægen kan støtte og rådgive om håndtering af konflikter som i andre krisesituationer men i øvrigt lægge op til, at problemerne bedst løses af de direkte implicerede parter: den ansatte, arbejdsgiveren og fagforeningen. Både i fagbevægelsens top og i Beskæftigelsesministeriet giver man udtryk for samme holdning til lægers rolle i disse sager. samarbejde Der er forskellige muligheder for at fremme det lokale samarbejde mellem de forskellige aktører, både formelle og uformelle. De fleste kommuner har et såkaldt koordinationsudvalg (i forbindelse med kommunalreformen er kommunernes koordinationsudvalg nedlagt og erstattet med lokale beskæftigelsesråd). I disse udvalg sidder repræsentanter for socialudvalget, lønmodtagerorganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsformidlingen, De Samvirkende Invalideorganisationer og PLO. Herfra udgår initiativer med formålet arbejdsfastholdelse og integration, ikke blot af sygemeldte men også langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge/indvandrere. Mange kommuner har hel- eller halvårlige møder med de lokale praktiserende læger om emner af samarbejdsmæssig og principiel art. I de store bykommuner er der flere steder ansat praksiskonsulenter på socialcentrene til formidling af samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger (i lighed med praksiskonsulenter på sygehusene). I PLO-overenskomsten vedr. socialmedicinske ydelser er der mulighed for honorering af lægens deltagelse i såkaldte»rundbordssamtaler«, hvor deltagerne foruden patienten er sagsbehandleren, lægen, arbejdsgiveren og eventuelt en repræsentant fra fagforening eller andre behandlere. Mere uformelle lokale aftaler kan komme i stand både på initiativ fra læger, fra kommune, fra arbejdsgivere og fra koordinationsudvalgene:
15 1217 Virksomhedsbesøg for en gruppe læger med efterfølgende diskussion. Temadage, hvor der f.eks. tages hul på specielle samarbejdsrelationer. Lægedeltagelse i opfordring til at udfærdige graviditets- og sygefraværspolitikker på lokale arbejdspladser. Samarbejdsaftaler, som i nogle kommuner er udfærdiget mellem kommunens sagsbehandlere og fagforeninger enkelte steder indgår de praktiserende læger i sådan samarbejdsaftaler. delvis syge/raskmelding I attesterne er et gennemgående tema muligheden for delvis sygemelding. Ved delvis forstås såvel deltids som, at man kun kan påtage sig en del af arbejdsfunktionerne. Beskæftigelsesministeren har udtalt, at vi skal gøre op med enten-eller-holdningen: At man i dag enten er syg og helt væk fra sit arbejde eller rask og på arbejde. Fra lægeside har man stillet spørgsmålet, om der er en realistisk mulighed for at sygemeldte kan arbejde på nedsat kraft. Det er ikke altid nemt at bruge deltidssygemeldinger, for det er ikke alle arbejdspladser, der er gearet til det. Imidlertid skal lægen ikke i forbindelse med Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed inddrage spørgsmålet om, hvorvidt den delvist sygemeldte kan indpasses på den konkrete arbejdsplads. Lægen skal alene forholde sig til graden af uarbejdsdygtighed i relation til sygdommen. I en kvalitativ undersøgelse af de sygemeldtes oplevede barrierer for deltidssygemelding blev en lang række af barrierer angivet (4). Flere angav, at netop enten-ellerholdningen var udbredt og grundfæstet både hos arbejdsgiveren og kollegerne. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Hilden J. Det socialmedicinske arbejde i almen praksis i klinisk socialmedicin. København: FADL s Forlag, Nielsen K. Sygemelding og fraværsmelding af gravide. Månedsskr Prakt Lægegern 2002; 80: Hilden J, Maltesen M, Nielsen CV, Ebbehøj NE, Møller US. Når læger involveres i sygemelding IV. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; 84: Ehrenreich B, Hilden J, Tidlund MM. Patienternes oplevede barrierer for deltidssygemelding. Hindsgavl, 2005.
Sygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs merePersonnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereBeskæftigelse for sygemeldte - matchning
Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Ved 0-5 uger varighed Alle nye sygemeldte gennemgås ud fra oplysningsskema og/eller allerede kendte oplysninger på borgeren. Sagerne fordeles på de tre Match grupper
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereVigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.
Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereVejledning. - om sygdom
Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereVEJLEDNING OM SYGDOM
VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereAfdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan
Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereMeldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.
Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge
Læs mere6.6 Opfølgning på sygdom
HR Jura Forlaget Andersen 6.6 Opfølgning på sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående opfølgning på sygdom - har følgende indhold: 1.
Læs mereNotat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven
Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereNår læger involveres i sygemelding IV
Jens Hilden, Margit Maltesen, Claus Vinther Nielsen, Niels E. Ebbehøj & Ulrik Steen Møller Vi har fået en ny lov om sygedagpenge, som trådte i kraft den 1. juli 2005. I regeringens handlingsplan»det gør
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereNår en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar
Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereUnder opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:
NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - træning på egen hånd
KEN nr 10445 af 08/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. august 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-3312-31687 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereLÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune
LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter
Læs mereNy sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereSYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)
SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde
Læs mereSager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2
Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt
Læs mereInformation for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter
Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereGraviditet og arbejdsmiljø
Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereDirektion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering
Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol
Læs mereOrientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"
Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereRefusion af sygedagpenge
GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,
Læs mereOplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21
Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale
Læs mereDagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde
KEN nr 9700 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-03288 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereD.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion
Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereRetningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler
Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -
Læs mereFTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger:
08-1812 12.1.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk@ftf.dk Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereRAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...
RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR 1 5 14-28 Indhold: 1. Indledning...2 2. Den gode dialog...3 1 5 14 28...3 A. FAST TRACK...4 B. Rundbordssamtale...4 C. Flere fraværsperioder...5 D.
Læs mereNotat om uarbejdsdygtighed - 7
Notat om uarbejdsdygtighed - 7 Til brug for temamøde i uge 24 2019 Indhold 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Generelt 4. Praksis Ankestyrelsens principafgørelser 5. De konkrete mødesager 1. Indledning Temaet
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereSociale og psykosociale støttemuligheder
Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereNotat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge
Læs mereHÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER
HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER 1-5 - 14-28 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. DEN GODE DIALOG... 4 1-5 - 14-28... 4 A. FAST TRACK... 5 B. Rundbordssamtale... 5 C. Flere fraværsperioder...
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereDANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester
DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.
Læs mereBest Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding
Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,
Læs mereKommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:
Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereNår en medarbejder bliver syg
Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten
Læs mereBekendtgørelse af lov om sygedagpenge
LBK nr 938 af 12/08/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/05677
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereRegler om sygedagpenge
Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler
Læs mereNye sygedagpengeregler
Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance
Læs mereInformationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter
for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereIkrafttrædelse: Kompetenceplan Nummer: Udstedelse: Udsteder: Kommuneinformation. Udskrevet af: Denise Jensen Dato:
Status: Gældende Ikrafttrædelse: 03-07-2006 Type: plan Nummer: Udstedelse: 01-09-2006 Udsteder: Kommuneinformation Udskrevet af: Denise Jensen Dato: 04-02-2010 1 / 15 2 Arbejdsskader (stk. 1, nr. 4) Arbejdsskader
Læs mereUarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand
Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig
Læs mereREFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den
Læs mereGuide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version
Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mere