Snerrer du ad medarbejderne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Snerrer du ad medarbejderne?"

Transkript

1 Offentlig Ledelse 02 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Snerrer du ad medarbejderne? Kend dine derailers negativ adfærd, du bør tage alvorligt som leder "Lær at udvikle strategier, der forhindrer at du skader dig selv og din organisation." Joan Jakobsen, psykolog og ekspert i derailment Tema om centerledelse: Større enheder, færre ledere Når lederne får større ansvar og flere medarbejdere, ændrer lederrollen sig

2 Lederen Offentlig Ledelse2/2011 ISSN Oplag eksemplarer Tryk og produktion Datagraf Hjemmeside Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne af Torben Hald, nyvalgt formand for HK/Kommunals Chefbestyrelse Foto: Hung Tien Vu Centerledelse nye roller for både ledere og medarbejdere Ansvarshavende redaktør Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Redaktionen Koordinator og redaktør: Tina Juul Rasmussen Telefon Mail: Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Mette Ellegaard, Dansk Socialrådgiverforening Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Bettina Chimera, HK/Kommunal Telefon Mail: Bjarne Hesselbæk, Socialpædagogerne Christian Jensen, Socialpædagogerne Telefon Mail: Foto: Genrebilleder: Hung Tien Vu Portrætter og forsidefoto: Torben Nielsen Adresseændring: Bettina Chimera: telefon Abonnement: Fire numre pr. år: 196,- inkl. moms og porto. Kontakt Bettina Chimera på eller Næste blad udkommer den 19. september Deadline 22. august 2011 Mange af os oplever for tiden at få ny lederrolle: Nu er det ikke nok på én gang at være innovativ og synlig og magte en endeløs strøm af organisationsændringer og en stadig tættere økonomisk styring. Vi får med udviklingen af centerledelse landet over også forøget antallet af medarbejdere betydeligt. Derfor opstår spørgsmålet: Hvordan kan jeg gøre det, jeg hele tiden har gjort for otte medarbejdere, for de 35 jeg har nu? Og samtidig overskue flere forskellige arbejdsområder, fordelt på forskellige adresser og med hver deres kultur? Centerledelse ændrer ikke bare lederens opgave, den ændrer også medarbejdernes. Den stiller krav til den enkelte om at kunne tilrettelægge og udvikle sit arbejde, tage større ansvar for både sig selv, opgaverne og samarbejdet. Kort sagt: Blive mere selvledende. Efter mine indrømmet: korte erfaringer med et udvidet ressortområde, ligger udfordringen som leder først og fremmest i at kommunikere; mundtligt som skriftligt, ofte og tydeligt samtidig med, at jeg prøver at skærpe medarbejdernes evner til at håndtere forandringer. Det har vi ledere måske ikke altid været så gode til, men det er jeg sikker på, at vi bliver. Og medarbejderne vil ændre deres syn på, hvad de behøver en leder til, specielt når de gennem inddragelse og råderum får større indflydelse på deres dagligdag. Personligt mener jeg ikke, at det at skulle lede langt flere medarbejdere nødvendigvis giver større udfordringer. Men det skaber nogle ændrede og nye udfordringer. Det bliver nu helt klart, at opgaverne skal løses af medarbejderne, og at medarbejderne er min vigtigste opgave som leder. Jeg bestræber mig på at inddrage dem så tidligt som muligt i udvikling og forandringer, i at udvikle nye arbejdsgange og øge deres ansvar samtidig med, at jeg coacher dem, så godt jeg kan. Det gør dem mere initiativtagende og selvledende, mens jeg både opnår en stor fortrolighed og en god viden om de enkelte områder. Måske vil vi en dag spørge, hvordan vi overhovedet kunne få en organisation til at fungere med alle de ledere, vi har haft tidligere? God fornøjelse med dette nummer af Offentlig Ledelse! Personligt mener jeg ikke, at det at skulle lede langt flere medarbejdere nødvendigvis giver større udfordringer. Men det skaber nogle ændrede og nye udfordringer. 2 OffentligLedelse

3 Niels Lunde Jens Christian Birch Lille spejl på væggen der... Hvem er de mest indflydelsesrige topchefer i landet her? I en ny bog om erhvervslivets spidser glimrer de offentlige topledere med et næsten totalt fravær. Men private og offentlige chefer kan et stykke ad vejen godt dele værktøjskasse. Af freelancejournalist Helle Jung // I BOGEN 100 topchefer lister erhvervskommentator ved Politiken Niels Lunde de 100 tungeste mænd og kvinder i business op i kort portrætform med udfordringer, værktøjer, visioner, missioner, cv og karrierens bedste beslutning. Fælles for dem er, at de er påfaldende praktisk orienterede, selv om de troner øverst i hierarkiet. Fokus er på de operative chefer, de såkaldte CEO s, der tager initiativerne og lægger strategierne. Men med ganske få undtagelser er de alle fra det private erhvervsliv. Bliver der da ikke udført topledelse i det offentlige? Jo, i den grad, men grænsen skulle jo trækkes et sted. Når topchefer fra ATP, DONG Energy, DSB, Finansiel Stabilitet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Post Danmark alligevel er med, er det, fordi de har stor indflydelse på det private erhvervsliv, som er det væsentligste kriterium for udvælgelsen, forklarer forfatteren Niels Lunde og uddyber forskellen på privat og offentlig topledelse: I det private er man hovedsageligt forpligtet på en målbar, meget synlig bundlinje. I det offentlige er der mange interessenter og mere komplekse kriterier for topledelse. Jeg tror ikke, at det dermed er mere krævende at være topchef i det offentlige, det er bare anderledes. Det er to meget forskellige verdener, blandt andet fordi man i det private lever et meget internationalt liv. Blandt de medvirkende ligger kun to-tre procent af forretningen i Danmark, mens de offentlige topchefer stort set kun opererer inden for landets grænser. Skal kunne tåle forsideomtale En offentligt ansat topchef er formand for Kommunaldirektørforeningen, Jens Christian Birch, til daglig kommunaldirektør i Næstved Kommune. Han nikker genkendende til mange af de ledelsesværktøjer, Niels Lundes bog oplister som topchefernes bedste. Vi er helt på linje, når det gælder om at sætte det rigtige hold. Vi vil gerne gøre det mere enkelt og kalder konstant på afbureaukratisering. Vi er kolossalt optaget af kunderne borgernes rettigheder. Når det gælder åbenhed, er vi gennemlyst af offentlighedens skarpe lys og skal kunne tåle, at alt, hvad vi foretager os, kan komme på forsiden af avisen, siger han og peger samtidig på de mest markante forskelle: Vores bestyrelser er politiske og har som fornemste opgave at være uenige. Vores bundlinjer er ofte i indbyrdes konflikt, f.eks. personaleudgifter kontra beskæftigelse. Vi opererer inden for en lovgivning, mens det private befinder sig på et marked. Den offentlige sektor er meget personaletung, og tre fjerdedele af udgifterne er løn vores produktionsapparat kan ikke umiddelbart effektiviseres med f.eks. bedre maskiner. Men jeg tror, vi kan lære af det private ved at blive bedre til at eksekvere, for det er ikke altid, at beslutningerne bliver ført tilstrækkeligt effektivt og hurtigt ud i livet. Jens Christian Birch kunne i øvrigt godt tænke sig en efterfølger til Niels Lundes bog om netop offentlige topchefer, selv om han har hørt forfatterens argument om, at de er for ens. Jeg tror, han vil blive overrasket, tilføjer kommunaldirektøren. Niels Lunde: Jens Christian Birch: Topchefernes bedste ledelsesværktøjer 1. Kundefokus, kundefokus, kundefokus 2. Forstå kerneforretningen 3. Tænk internationalt 4. Pas på troværdigheden 5. Husk at eksekvere 6. Sæt det rigtige hold 7. Gør det enkelt 8. Tiden kræver åbenhed 9. Vær tæt på driften 10. Differentiering sikrer fremtiden Fra Niels Lundes bog 100 topchefer en guide til dansk erhvervsliv, forlaget L&R Business, 2011 OffentligLedelse 3

4 kortnyt Redigeret af Tina Juul Rasmussen // Tag ledelsesteams alvorligt Mentors søger mentees Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejde med ledersektionens bestyrelse startet en mentorordning, som skal give ledere mulighed for praksisnær og behovsbestemt læring, afklaring og sparring i lederrollen. Ordningen skal være med til at gøre det attraktivt at være leder, skabe rum for at udveksle erfaringer på tværs af fagområder og styrke relationen mellem lederne i DS. Den henvender sig til både nye og erfarne ledere og er et pilotprojekt i Foreløbig har flest meldt sig som mentorer. Det ser vi som noget positivt at så mange ledere trods en travl hverdag har den fornødne tid og overskud til at stille sig til rådighed for mindre erfarne kolleger. Foreløbig er seks mentorpar startet, og der kommer hele tiden flere til, siger Charlotte Holmershøj, ledelseskonsulent i DS. Virksomheder og offentlige institutioner vokser, nogle spænder over store geografiske afstande og kulturer og har højtuddannede, selvstændige og dyre medarbejdere. At sikre samarbejde på tværs i sådanne organisationer kræver stærke ledelsesteams. Det har været fokus for et tre-årigt ph.d. forskningsprojekt, som organisationspsykolog Anders Trillingsgaard har gennemført i samarbejde med Aalborg Universitet, Udviklingskonsulenterne A/S og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Projektet har blandt andet ført til en teori om udviklingsepisoder i ledelsesteam med fokus på at skabe positive udvikling. Danske virksomheder lægger ofte for mange ledelsesopgaver og beslutninger i et nyt ledelsesteam og det er tit årsag til, at teamet ikke bliver en succes. De skal begynde med få, vigtige opgaver og føje nye til i takt med, at medlemmerne af teamet lærer hinanden at kende og får erfaring i at arbejde sammen, siger Anders Trillingsgaard. Læs mere om projektet på: Efteruddannelse kan bruges bedre Der er brug for, at videndelingen på arbejdspladsen bliver lagt i faste rammer." Pernille Maskell, faglig konsulent i Dansk Socialrådgiverforening Diplomuddannelser er populære, og både studerende og ledere beretter om et stort udbytte. Men der er også et potentiale i den transfer af viden fra de studerende til arbejdspladserne, som ikke udnyttes fuldt ud. Det viser en undersøgelse fra KL og Dansk Socialrådgiverforening (DS). Næsten alle med en fuld diplomuddannelse svarer, at de i høj eller nogen grad kan bruge det lærte, mens erfaringerne med den organisatoriske transfer altså er noget blandede. Derfor har projektet flere forslag til at øge udbyttet af medarbejderes efteruddannelse. Der er især brug for et større samspil mellem uddannelse og arbejdsplads, og for at videndelingen på arbejdspladsen bliver lagt i faste rammer, siger Pernille Maskell, faglig konsulent i DS. Læs mere på 4 OffentligLedelse

5 Nye bøger Lær at sove godt Jobsamtalens svære kunst Få succes i projektet Vi har alle brug for at sove godt. Både lederen, medarbejderen, teenageren og alle os andre. For søvnmangel er et udbredt problem: procent af alle danskere sover dårligt, og der er mange gode grunde til at gøre noget ved det: Søvnmangel nedsætter din indlæring, forringer hukommelsen, reducerer din effektivitet, forøger din vægt og dit blodtryk! Bogen tilbyder gode råd fra en lang række eksperter og lidelsesfæller, rummer viden om søvn og hjernens funktioner m.m. og ikke mindst strategier til netop din søvnkur. Lis Lyngbjerg Steffensen: Søvnkuren. Til dig, der er træt af at sove dårligt. Gads Forlag, 200 sider, 249 kr. Ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk har det ofte svært ved jobsamtaler, fordi de vurderes efter danske normer og idealer. For sproglige og kulturelle koder kan være en udfordring, som betyder, at kvalifikationer og kompetencer glider i baggrunden til fordel for kulturelle forskelle. Bogen bygger på observationsanalyser af jobsamtaler med ansøgere med både dansk og anden etnisk baggrund, og samtalerne forløber langt fra ens. Iben Jensen: Jobsamtaler med etniske minoriteter. Roskilde Universitetsforlag, 131 sider, 200 kr. Succesraten i projekter er ikke høj. Det viser erfaringer og undersøgelser, og det har ansporet forfatterne til bogen om, hvordan man skaber succesprojekter. Det er som at cykle på vandet svært, men ikke umuligt. I bogen gennemgår de rygraden i ethvert projekt, de tre m er: Menneskene, metoderne og maskinerne. De ser også på en velafprøvet, certificeret metode, PRINCE2, som de mener kan øge chancen for succes. Og de gennemgår projekter, der blev sat i søen med skiftende succes, blandt andet Storebæltsforbindelsen. Kristian Fischer & Bent Soling: Hvor skal du hen på den vandcykel. Vejen til projektsucces. Gyldendal Business, 250 sider, 300 kr. Nyhedsbrev i nye klæder Socialpædagogernes digitale 'Nyhedsbrev for ledere' er relanceret med nyt layout og ny fast sektion til ledernes beretninger. Ambitionen er at være et nyhedsmæssigt krakskort over tendenser, holdninger og problemstillinger i feltet af socialt arbejde altid udvalgt efter en relevant socialpædagogisk ledervinkel. Nyt er også en fast historie med en personlig vinkel på ledelse. Alle kan tilmelde sig det digitale nyhedsbrev for ledere via Gå ind på fanebladet "faggruppe" og derefter finde kategorien "Leder". OffentligLedelse 5

6 Tema Centerledelse strategiske mega-ledere Lederansvar med Søren Thorup Offentlige ledere får ansvar for flere medarbejdere, når større, centrale enheder vinder indpas. Tendensen gælder hele landet, hvor forandringer skyller ind over ledelsesstrukturen på flere kommunale områder. Af freelancejournalist Lotte Winkler // DE gør det i folkeskoler, daginstitutioner, handicapafdelinger og socialforvaltninger, på ældreområdet og i psykiatrien: Eksperimenterer med ledelsesstrukturer og organiserer sig i store centrale enheder med færre ledere. Og vi kommer til at se et mere mangfoldigt billede af, hvordan ledelse kan organiseres. Det mener Søren Thorup, der indtil for nylig var formand for Væksthus for Ledelse og afdelingschef i KL. I dag er han director af udvikling hos BDO Kommunernes Revision. Tendensen er blandt andet synlig på dagtilbudsområdet. Væksthus for Ledelse offentliggjorde i marts en undersøgelse, der viser, at hver tredje kommune har forladt den traditionelle ledelsesform og i stedet indført 6 OffentligLedelse

7 TEMA: Centerledelse strategiske mega-ledere Det offentlige slanker ledelsesstrukturerne og indfører center- eller klyngeledelse på stadig flere områder. Det stiller nye krav til lederne, som bliver færre, men får flere medarbejdere at lede og andre og mere strategiske ledelsesopgaver. vokseværk klyngeledelse, områdeledelse, distriktledelse og andre nye begreber, hvor medarbejdere og ledere samles i større enheder. Løsninger skal tilpasses lokalt Det er især en stram økonomi, der skubber til ændringerne i det offentlige ledelseslandskab. Alligevel ser Søren Thorup gode muligheder for at forny ledelsesstrukturen til det bedre. Blandt andet ved at skille administrativ ledelse fra den faglige. Udviklingen er positiv, hvis kommunerne benytter lejligheden til at udvikle skræddersyede løsninger, der passer til de lokale kræfter og vilkår, siger han og har stor tiltro til, at offentlige ledere og politikere tænker langsigtet og ikke kun jagter kortsigtede økonomiske gevinster ved omlægningerne. Gjort på den rigtige måde mener han, at forandringerne kan munde ud i mere slagkraftige ledelser. Men de faglige organisationer skal være vagthunde og kæmpe for faglige krav, så vi sikrer, at omorganiseringen bygger på så mange forskellige input som muligt, siger Søren Thorup. Desuden mener han, at de faglige organisationer også skal være opmærksomme på, at lederne får hældt tilstrækkeligt med kompetencer på, så de kan klare de nye udfordringer. Det er klart, at hvis man eksperimenterer med ledelsesstrukturer, skal man også sørge for, at kompetencerne matcher de nye udfordringer. Det er vigtigt. Bliver efterslæbet for stort, udsættes både ledere og medarbejdere for ekstrem belastning, siger han. At samle flere medarbejdere under færre ledere ser Søren Thorup også som en nødvendighed af andre årsager end de økonomiske. I de kommende år bliver det en kamp for det offentlige at rekruttere tilstrækkeligt med dygtige ledere fra de små ungdomsårgange. Rekrutteringsudfordringen er større end den økonomiske, men indtil videre har kommuner haft en tendens til at lukke det ene øje for realiteterne. Søren Thorup: OffentligLedelse 7

8 Tema Tema Centerledelse social kapital strategiske mega-ledere betaler sig Nye krav til mega-ledere Når antallet af medarbejdere stiger, bliver ledernes administrative og strategiske kompetencer udfordret, og lederopgaven ændrer karakter. Af freelancejournalist Lotte Winkler // faglige eller måske etiske problemstillinger spænder ben for de gode præstationer. Dertil kommer, at ledere på den store spillebane skal kunne give de mange medarbejdere et grundlag for selvledelse. Ledere bliver eksponenter for værdier. Og det tror jeg, bliver en stor udfordring for mange ledere, siger Chris Enrico Petersen. Chris Enrico Petersen Leon Lerborg glem det personlige lederskab for et øjeblik og koncentrer jer om jeres strategiske og administrative lederevner. Rådet kommer fra to af landets store uddannelsessteder for offentlige ledere, COK og Metropol. Med ændringerne til større administrative enheder følger nye krav til offentlige ledere. Evnen til at skabe fælles retning, administrere svensk regnestykke: højst 30 medarb. pr. leder Knap 30 medarbejdere pr. leder er det optimale. Det har det svenske Socialstyrelsen regnet sig frem til i 2003 med udgangspunkt i pleje- og omsorgssektoren. Får en leder flere medarbejdere, er der ikke nok tid til at etablere loyalitet og tillid mellem medarbejdere og leder. SKTF, det svenske fagforbund for offentligt ansatte, er enig i beregningen og tilføjer, at organisatoriske vilkår ofte bliver glemt som forudsætning for god ledelse. Lederuddannelse er vigtig, men også faktorer som netop antallet af medarbejdere, administrativ støtte og HR-support spiller en rolle for god ledelse. og styre på økonomiske mål og kunne synliggøre strategiske resultater bliver afgørende. Mange har været optaget af det personlige lederskab, hvilket er naturligt, når man er leder af mindre enheder. Men nu er det andre discipliner, der kommer i spil. Ledere skal kunne formulere klare resultatmål for kerneydelsen og styre effektivt efter dem, siger Chris Enrico Petersen, konsulentchef og tidligere konstitueret direktør i COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Kompetencer, som nogle ledere opfatter som kolde og mindre spændende, men sådan behøver det ikke at være. Det administrative og strategiske kan godt gå hånd i hånd med det personlige lederskab, mener Chris Enrico Petersen. Eksponent for værdier En god leder af en stor enhed kan definere og kommunikere afdelingens kerneydelse og mål. Klart, tydeligt og ofte. Ingen må være i tvivl om retningen, og alle skal se en mening i målene. Derfor skal en leder i højere grad være storyteller og ikke instruktør. Ifølge Chris Enrico Petersen kræver det netop personligt lederskab at kunne fornemme, om medarbejderne er positivt engagerede i afdelingens målsætning, eller om personlige, Mere på skrift Chefkonsulent og underviser på Center for Ledelse og Styring på Metropol, Leon Lerborg, er enig. Også han ser et skift i lederrollen, som nogle vil blive overraskede over. De får brug for kompetencer, som de måske ikke bryder sig om, fordi de forbinder dem med dem inde på forvaltningen, siger han og nævner for eksempel en øget skriftlighed. Før kunne en leder se alle sine medarbejdere i øjnene og tale sig frem til en forståelse. Før kunne en leder se alle sine medarbejdere i øjnene og tale sig frem til en forståelse. Nu skal han eller hun koordinere, lave systemer, standardisere og analysere. Helt nye arbejdsopgaver, som udsætter ledere for en større læsebyrde, ligesom nogle også kommer til at skrive mere selv, siger han. Mange skal også lære sig at arbejde med powerpoints og tale i større forsamlinger og i det hele taget indtage en mere formel lederrolle, som hviler mere på regler og systemer end gensidig, kollegial sympati. De skal kunne overskue og rumme en langt større kompleksitet end tidligere. Se det 8 OffentligLedelse

9 store billede og håndtere det. De skal kunne lede op og ned og til siden, siger Leon Lerborg. Han mener, at nogle ledere vil egne sig godt til de nye krav. For andre vil behovet for nye kompetencer blive mere belastende. Selvfølgelig er det noget, man kan lære. Men kan man ikke lide skiftet i lederopgaver, kan man ikke tage opgaven på sig. Man skal ville ledelse. Kompetencer skal matche krav Både Leon Lerborg og Chris Enrico Petersen håber, at kommunerne vil tænke sig godt om, inden de udnævner lederne for de nye, store afdelinger eller enheder. Kompetencerne skal stå mål med de nye udfordringer. Ledere bliver nødt til at have stærke kompetencer på økonomistyring eller det, jeg kalder strategisk ledelse. Og de skal evne at italesætte kerneopgaven for at skabe en fælles kultur fremover, siger Chris Enrico Petersen, der sammenligner udfordringen med fusionsledelse. Samtidig skal de være fagligt dygtige, for de skal kunne gennemskue, hvor det er det halter, når mål ikke nås, og de skal kunne udfordre medarbejderne, tilføjer Leon Lerborg. Chris Enrico Petersen: Leon Lerborg: OffentligLedelse 9

10 Tema Tema Centerledelse social kapital strategiske mega-ledere betaler sig Annette Solskov Jensen (th.) trives godt med at lede 100 medarbejdere mod tidligere 50. Vi kan bedre tænke stort og være innovative, siger hun. Hendes centerleder, Jonna Kastbjerg (tv.) er chef for hele autisme områdets 430 medarbejdere. Klar kommunikation er vigtig 10 OffentligLedelse

11 Større ansvar til færre ledere skaber nye udfordringer i Aalborg Kommunes Handicapafdeling, men også muligheder for at tænke stort, mener Annette Solskov Jensen, der nu leder dobbelt så mange medarbejdere som tidligere. Af freelancejournalist Lotte Winkler // den største udfordring er kommunikationen. Sådan tænker leder Annette Solskov Jensen, der er ansat i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. I foråret fik hun ansvar for 100 medarbejdere fordelt på ti døgnbemandede boenheder for mennesker med autisme. Vi taler for det meste via telefon eller elektronisk, og der kan gå grueligt meget galt i kommunikationen, når man ikke sidder over for hinanden, siger hun. Derfor er Annette Solskov Jensen meget omhyggelig med at melde klart ud. Hendes beskeder må ikke vække tvivl eller skabe forvirring. Jeg har formuleret mine retningslinjer skriftligt og sendt dem ud til alle, så de ved, hvordan jeg vil have opgaverne løst. Og så er min mobil sjældent slukket. Tidligere var Annette Solskov Jensen leder for 50 medarbejdere, men en nytrimmet ledelsesstruktur i forvaltningen betyder mere ansvar til færre lokale ledere. Nu har hun fordoblet sit ansvarsområde. Heldigvis er mine medarbejdere gode til at være selvledende. De er meget dygtige til deres arbejde, og jeg har fuld tillid til, at de gør deres bedste. Kan tænke stort i store enheder Alligevel er det en udfordring at være leder for 100 medarbejdere, men en udfordring, der passer Annette Solskov Jensen godt. Hun kan lide at have mange bolde i luften og have det store overblik. Hun nyder også, at der med organisationsændringen er lagt mere ansvar fra forvaltningen ud til de lokale ledere. Det giver større råderum. Det er fedt. Vi kan også bedre tænke stort og være innovative, når vi er samlet i store enheder. Det er svært at tænke ud af boksen med en lille medarbejderflok. Det bedste ved stillingen er dog, at ansvarsområdet er så stort, at kommunen har bevilget Annette Solskov Jensen en afdelingsleder. Det havde hun ikke før omlægningen. Det er helt fantastisk, siger hun og tilføjer, at hun ville have dårlig samvittighed over for medarbejderne, hvis ikke afdelingslederen kunne aflaste hende. Vi har funktionsopdelt opgaverne imellem os. Simpelthen skrevet alt op, og så har vi sat kryds ud for de opgaver, vi hver især har. Så kan medarbejderne altid se, hvem de skal gå til med hvad. Det praksisnære og personaleplejen tager afdelingslederen sig af. Til gengæld kan Annette Solskov Jensen koncentrere sig om de strategiske og administrative beslutninger. Sådan har vi valgt at gøre det, og jeg har sjældent oplevet at have så meget energi, som efter den opdeling af ledelsesopgaverne. Når mine medarbejdere sender mig en mail, skal de mærke, at der er en puls i den anden ende. Det er ekstremt vigtigt, at jeg ikke lader en mail hænge i flere uger. En stor del af Annette Solskov Jensens motivation hænger også sammen med processen bag organisationsændringen. En ny direktør og handicapchef i forvaltningen har involveret de faglige ledere i omlægningen og lyttet til behov og ønsker. Den nye topledelse satte skub i en rigtig god proces. Skal mærke puls Det er imidlertid ikke alle lokale ledere, der har fået en afdelingsleder som hjælp ligesom Annette Solskov Jensen. Nogle må klare alle ledelsesopgaverne selv, trods flere medarbejdere. Selvom jeg har fået en afdelingsleder, forsøger jeg stadig at være en nærværende leder. Det kan man godt være, selvom man ikke sidder i samme lokale. For eksempel ringer hun til medarbejdere, hvis hun ved, at de har stået i en svær situation i løbet af dagen. Hver fredag skriver Annette Solkov Jensen et nyhedsbrev om, hvad der er sket i ugens løb. Desuden er hun altid omhyggelig med at svare på mails fra medarbejdere. Når mine medarbejdere sender mig en mail, skal de mærke, at der er en puls i den anden ende. Det er ekstremt vigtigt, at jeg ikke lader en mail hænge i flere uger. I dag er Annette Solskov Jensen glad for, at hun gennem 12 år som leder har øvet sig i at turde give slip og stole på sine medarbejderes egen dømmekraft. Vi ledere vil så gerne have det rette svar, når folk ringer. Men hvis vi opdrager medarbejderne til, at vi kan fikse alt, så dør vi i alle de små beslutninger, siger hun. Leder for 430 medarbejdere En stor del af Annette Solskov Jensens nye lederansvar har hun overtaget fra sin overordnede, centerleder Jonna Kastbjerg. Tidligere delte Jonna Kastbjerg ansvaret for i alt 17 afdelingsledere med en kollega, men med den nye struktur er de to ansvarsområder slået sammen, og syv lederstillinger er skåret bort. Jonna Kastbjerg er rykket tættere på forvaltningen og er blevet chef for hele autismeområdets 430 medarbejdere. Alle mine ti ledere har fået mere ansvar. Blandt andet har de overtaget det økonomiske ansvar for tilbuddene, og nogle har endda fået ansvar for mere end et tilbud, fortæller Jonna Kastbjerg, som ikke er i tvivl om, at det er en stor opgave for lederne. Men hun er også sikker på, at det er opgaver, som de vil lære at klare. Lige nu er alle meget entusiastiske, og det er det vigtigste. Processen har været lang, men positiv. Vores direktør har formået at engagere alle i den, og nu føler vi, at vi er kommet i hus. Nu kender vi holdet, der skal arbejde sammen fremover, siger hun. Jonna Kastbjerg: Annette Solskov Jensen: OffentligLedelse 11

12 Tema Tema Centerledelse social kapital strategiske mega-ledere betaler sig Jeg leder gennem mine ledere Ledelsesnærvær trods stort ansvar lykkes i Århus Kommune, mener Jane Foged, områdechef for medarbejdere. Af freelancejournalist Lotte Winkler // jane foged er områdechef for rigtig mange medarbejdere i Århus Kommune i alt fuldtidsansatte. Det er lidt af en mundfuld, men hun trives i sit job som overordnet leder for et lokalområdes tilbud til børn i 0-18 års alderen. Min hovedopgave er at udøve nærværende ledelse, siger hun. Det lyder som en selvmodsigelse med så stort et ansvarsområde, men hun er ikke alene om at løfte opgaven. Trods store besparelser har Århus Byråd besluttet, at der ikke må være mere end medarbejdere pr. leder i magistratsafdelingen Børn og Unge. Pengene har kommunen i stedet sparet ved at sammenlægge 13 geografiske områder til kun otte og samtidig samle flere institutioner. Kommunen har ikke rørt ved frontmedarbejdernes nærmeste ledere. Det er højere oppe i ledelsessystemet, at besparelserne er fundet, siger Janne Foged, der sætter pris på byrådets beslutning. Selv har hun 13 ledere, der refererer direkte til hende seks skoleledere, seks daginstitutionsledere og en fritids- og ungdomsskoleleder. Under de 13 ledere forgrener resten af hendes organisation sig. Strukturen er indført i to omgange først ved en organisationsændring 1. januar 2006 og endnu en 1. januar i år. Jane Foged blev områdechef i december 2009 for cirka 800 medarbejdere og fik udvidet sit område til de nuværende marts i år og taler altså på baggrund af et par års erfaringer. Mit ansvar er blevet meget stort, men jeg synes, at organisationen er lykkedes. Vi Foto: kåre viemose har en struktur bygget op om ledelsesnærvær trods områdernes størrelse, siger hun. Neddyk kun som nålestik Som områdechef for både skoler og dagtilbud er en af de største udfordringer for Jane Foged at skabe det brede overblik. Hun skal sammen med de lokale ledere finde muligheder for at omsætte byrådets mål til praksis. Jeg er meget skarp på, at jeg skal lede gennem mine ledere. Det er min opgave at stille de rigtige, kritiske spørgsmål og sikre, at erfaringer fra andre steder i vores område bliver inddraget. Af gode grunde kender hun ikke alle institutioner i detaljer, men hun er samtidig meget bevidst om ikke at blande sig i konkrete opgaver i ledernes dagligdag. Mine ledere ved, at jeg står bag dem. Nogle gange står jeg ved siden af dem, og af og til står jeg foran dem, fortæller hun og forklarer, at i meget komplicerede eller ubehagelige klage- eller personalesager, kan hun overtage styringen. Men jeg lander altid sagen hos den lokale leder igen. Jeg skal ikke overtage nogens lederrolle. Er der brug for at dykke ned i enkeltsager, beder Jane Foged den lokale leder om en redegørelse og trækker i øvrigt på sagsbehandlere og andre fagpersoner i organisationen. Neddyk må kun være som nålestik. Hvis jeg som områdechef hele tiden er neddykket i konkrete sager, ville der enten være noget galt med mine ledere eller mig selv som chef, mener Jane Foged. Det er de store linjer og de strategiske beslutninger, hun helst vil bruge sin tid på. Og som hun finder mest spændende. Jeg føler mig meget tæt på virkeligheden. F.eks. giver det stor mening for mig at være med til at udarbejde en strategi for at fastholde unge i uddannelsessystemet. Så føler jeg, at jeg udretter et arbejde med værdi for rigtig mange forældre og unge. Jane Foged: 12 OffentligLedelse

13 dilemma Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. For få og for mange er lige skidt "Hvordan kan jeg være en nærværende leder, når min medarbejderstab vokser fra få til mange? Af Lotte Winkler, freelancejournalist // Nærvær er noget, du dyrker i den direkte kontakt med en enkelt medarbejder eller en mindre gruppe. Via jeres arbejdsfællesskab og din interesse for deres opgaver, udfordringer og resultater giver du dine medarbejdere den opmærksomhed, som de har brug for. Nærvær kan du ikke udvise overfor hele medarbejdergruppen på en gang. Derfor er antallet af medarbejdere ikke direkte afgørende for, hvor nærværende du er som leder. Men det er klart, at der er en øvre grænse for, hvor mange medarbejdere din mentale kapacitet kan rumme. Forskning viser, at får du flere end 30 medarbejdere, så hopper kæden af. Du kan ikke bevare intensiteten i den nødvendige kontakt til hver enkelt, når gruppen bliver så stor. Det går ud over din ledelseskvalitet. Medarbejderne oplever dig ikke som tilstrækkelig opmærksom, og det kan medføre dårligere resultater, mere sygefravær, lavere arbejdstempo, mindre effektivitet. Tab i det hele taget. Risiko for familiære relationer Men meget få medarbejdere er heller ikke ønskværdigt. Der er også en nedre grænse for, hvor få medarbejdere du kan have, hvis du vil præstere som leder. Har du færre end 12 medarbejdere, er risikoen for familiære relationer på arbejdspladsen for stor. Du kommer til at snakke mere end godt er om ægtefælle, børn, hund og kat med dine medarbejdere. I kommer for tæt på hinanden. Uden den nødvendige distance mellem dig som leder og din medarbejdere, bliver du til sjakbajs en af flokken. Hvis du også har arbejdsopgaver på linje med dine medarbejdere, hvilket er typisk for ledere af små enheder, så bliver det endnu sværere for dig. Det er en meget svær position at bedrive reel ledelse fra. Hvis du skal give dine lederevne fuld udblæsning, er medarbejdere det optimale. Så opstår der dynamik, kvalitet og effektivitet i arbejdet. Vel at mærke, hvis det er velfungerende medarbejdere med en god spredning i køn og alder. Derfor skal du være glad, hvis du går fra at have seks medarbejdere til f.eks. 18 eller 25. Meget glad. Det er en positiv udfordring, der giver dig langt bedre muligheder for at øge kvalitet, trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Ledelsesopgaven kommer til at fylde hele din arbejdstid, og du kan træde tilbage og præstere gennem andre. Du bliver leder for alvor. OffentligLedelse 13

14 derailers Når du pludselig snerrer ad medarbejderne Af Henrik Stanek, freelancejournalist // Du kan være nok så afholdt, men under pres kan din personlighed skifte karakter, og det bør du tage alvorligt. Ellers risikerer du både at spænde ben for organisationens udvikling og din egen karriere, siger psykolog Joan Jakobsen, der arbejder med derailment. En travl og presset hverdag øger risikoen for, at du som leder bliver irriteret og pludselig må tage dig selv i at snerre ad en medarbejder. Eller endnu værre: Du hidser dig op og uddeler et regulært møgfald. Begge dele kan få katastrofale følger for både organisation og dig selv som leder. Vi har tendens til at tro, at andre glemmer vores dårlige opførsel. Folk, der er temperamentsfulde, bagatelliserer det ofte med, at de hurtigt bliver gode igen. Men hvis man har fået et fur, husker man det i lang tid efter, siger psykolog Joan Jakobsen. Hun er direktør i A&D resources, der blandt andet coacher ledere i, hvordan de kan undgå at sende dårlige signaler til omgivelserne. Det handler ikke om ledere med psykopatiske træk, men undersøgelser viser, at hver anden leder på et eller andet tidspunkt opfører sig uhensigtsmæssigt. Alle har en personlighed med to sider, så man kan både være fantastisk empatisk og have derailers, fortæller Joan Jakobsen og forklarer, at derailers betegner en negativ adfærd, der skaber problemer for folk. Vi har ikke et godt dansk ord for derailment. Skyggesider lyder for okkult til, at folk har lyst til at beskæftige sig med den side af deres personlighed, og en oversættelse til afsporing sender forkerte associationer, fordi det lyder, som om man er rigtig galt på den. Tænk på en tidligere chef Det er man ikke. Men hvis ledere ikke arbejder med deres derailers, får det konsekvenser for organisationen og for deres egne muligheder for at skabe resultater sammen med andre. Man kan spørge sig selv, om man har lyst til at arbejde under en tidligere chef igen. Hvis svaret er nej, kan man tænke på hans derailers. De er sandsynligvis årsagen, siger Joan Jakobsen. Personligheden skifter typisk karakter, når vi er presset på tid, føler os usikre, keder os Alle har en personlighed med to sider, så man kan både være fantastisk empatisk og have derailers. eller har succes. Det sidste lyder måske overraskende, men ved succes kan vi komme til at overvurdere os selv og undervurdere andre. De største erhvervsskandaler skyldes ofte, at lederne har haft så meget succes, at de tror, de kan tillade sig mere end andre. Men det holder ikke i længden, siger Joan Jakobsen. 65 procent af de ledere, der derailer, gør det i forbindelse med et jobskifte eller en forfremmelse, så det sker altså også, når man har godt gang i karrieren. Det er farligt at være på ukendt grund, og det er man i en ny stilling, hvor man hverken kender job, organisation, medarbejdere eller chef. Og ved en forfremmelse skal man agere anderledes, end man plejer. Det, der bringer folk til en ny placering, er ikke det, de skal bruge videre. De skal udvikle en anden ledelsesstil, og det skaber usikkerhed, påpeger Joan Jakobsen. Hjernen forsvarer sig under pres Det er forskelligt, hvad der får negative sider frem hos folk en lav stresstærskel eller at tingene går for langsomt. Det kan også være en bestemt person. De fleste falder lettere igennem, når de har travlt og glemmer at være professionelle. Når man er presset, går der en besked til den primitive del af hjernen om at reagere forsvarspræget. Derfor når man ikke at beslutte sig for, hvordan man vil reagere i en given situation, forklarer Joan Jakobsen. I værste fald sætter derailers en leders karriere i stå. Enten bliver lederen sagt op, degraderet eller kommer bare ikke videre. Men problemet kan forebygges, så man behøver ikke være kørt i grøften for altid. Jo bedre man kender sine derailers, desto bedre strategier kan man udvikle til at forhindre, at de skader én, siger Joan Jakobsen, der arbejder ud fra en dansk tilpasset version af det amerikanske testsystem Hogan Assessment Systems. Derailers skal tages alvorligt Når ledere henvender sig til Joan Jakobsen, står problemet ikke altid krystalklart. Men de har som regel konstateret, at noget er galt, måske fordi de har fået dårlig feedback i trivselsmålinger blandt medarbejdere og kolleger. Professor Robert Hogan fra University of Tulsa i USA har netop udviklet sin test, fordi han så for mange negative konsekvenser af dårlig ledelse. Der skal en pæn portion selvtillid til for at sige til sin chef, at man ikke bryder sig om den måde, han taler til én på. Magtforholdet får mange medarbejdere til at frygte repressalier, siger Joan Jakobsen. 14 OffentligLedelse

15 Jo bedre man kender sine derailers, desto bedre strategier kan man udvikle til at forhindre, at de skader én, siger psykolog Joan Jakobsen. Hogan-analysen består af tre test: Hvad driver lederen? Hvor ligger ressourcerne? Og hvor trykker skoen? Testene afdækker de risici, som lederen ikke selv opdager, men som andre lægger mærke til. Jeg beder ham observere, hvilke situationer og personer der tricker hans derailers, og hjælper ham med at finde alternative strategier, så han undgår at skabe problemer for sig selv, fortæller Joan Jakobsen. Ledere skal ikke være bange for deres derailers, men de skal tage dem alvorligt, råder hun. Når ledere får indsigt i, hvordan andre oplever dem i forskellige situationer, lærer de deres reaktioner bedre at kende og kan tage de negative i opløbet. Er det nu nødvendigt? De fleste ledere kender sig selv ret godt og ved, hvor skoen trykker, så nogle vil måske spørge, hvorfor man har brug for en test til at afdække, hvordan man virker på andre. Det er imidlertid Joan Jakobsens erfaring, at mange bliver overraskede, når de ser deres testresultat. En typisk kommentar er: "Jeg troede ikke, det var så udtalt." De fleste ledere er vant til at se og tænke over sig selv indefra. Med Hogan-testen får man et billede udefra af, hvordan andre oplever én, og i hvor høj grad ens adfærd kan ramme karrieren. Det er ikke alene motiverende i forhold til at arbejde med sine derailers. Det giver også en sikkerhed for, at man i coachingen har fat i det, der ser ud til at være den reelle barriere for, at lederen kan udnytte sine potentialer og nå sine mål. Joan Jakobsen: OffentligLedelse 15

16 derailers flight, fight eller freeze Leder fik bredere klaviatur at spille på En tydeligvis udadvendt, social og engageret leder henvendte sig til psykolog Joan Jakobsen, fordi han oplevede, at han hurtigt holdt op med at interessere sig for det, der foregik på møder. Det viste sig, at han scorede højt på domænet reserveret i hendes Hogan-test. Det harmonerede med, at han i lang tid havde været udsat for et stort arbejdspres, og det havde gjort ham afvisende og ikke-kommunikerende. Hans medarbejdere og kolleger blev usikre på, hvor de havde ham. De følte sig afvist, og deres samarbejde blev besværligt. Hans større forståelse for sig selv og for, hvordan andre oplevede ham, gør, at han i dag er opmærksom på signalerne, når han er ved at miste tålmodigheden. Men lige så vigtigt: Han har fået et alternativ. Det er ikke nok, at han beslutter sig for at lade være med at blive irriteret. Det kan man ikke. Følelsen er der stadig, så hvis man ikke letter trykket, hober den sig op, og før eller siden bryder den frem. Og så skuffer man sig selv. Let trykket på en blok Som en af sine nye teknikker spørger lederen i stedet de andre deltagere i mødet om, hvad der sker lige nu: Jeg synes ikke, vi kommer nogen vegne. Taler vi om noget irrelevant, eller er det vores måde at kommunikere på, det er galt med? Han har lært sig selv så godt at kende, at han kan sige noget, der kan tage trykket uden at ødelægge samarbejdet. Han har fået et bredere klaviatur at spille på, siger Joan Jakobsen. Lederen kan også foreslå en lille pause, så han kan forberede sig på, hvad han vil sige. Han har lært sig selv så godt at kende, at han kan sige noget, der kan tage trykket uden at ødelægge samarbejdet. Han har fået et bredere klaviatur at spille på. Mange ledere går fra møde til møde, og det kan betale sig at reflektere i to minutter, hvis man ved, at man skal til et vanskeligt møde. Så man kan bestemme med sig selv, hvordan man vil reagere, når mødet begynder at irritere én. Man kan også tage en blok og skrive det ned, man har lyst til at sige, men som det ikke er klogt at sige højt. Det kan være med til at tage trykket. Noget skal ud, og hvis man har kontrol nok til bare at skrive det på blokken, har det en effekt. Man skal undgå at sige noget, man fortryder, siger Joan Jakobsen. Testsystemet Hogan Assessment Systems opererer med 11 derailere i tre kategorier, og hvis man observerer ledere over tid, får man et klart indtryk af, hvilken strategi de bruger: Flight omskiftelig, skeptisk, forsigtig, reserveret, modstræbende Du bliver reserveret og signalerer, at du vil være i fred. Du har svært ved at kalde en spade for en spade, men kravler uden om problemet og er bange for at træffe beslutninger af frygt for kritik. Du bliver en flaskehals i organisationen. Fight arrogant, uforpligtet, dramatisk, excentrisk Du kæmper og markerer dig kraftfuldt og dominerer andre. Du er overbevist om, at din egen mening er den eneste rigtige, og du charmerer og manipulerer, har en overdreven selvtillid og tiltrækker dig opmærksomhed. Det fører ofte til en hurtig karriere, men over tid begynder omgivelserne at reagere, fordi du ikke respekterer andre i tilstrækkelig grad. Freeze nøjeregnende, afhængig Du har så meget fokus på detaljer, at du mister det store overblik. Du prøver at skabe alliancer og løse vanskeligheder ved at tilpasse dig og kommer let til at fremstå som én, der pleaser sine overordnede. Medarbejderne oplever, at du er nem at få til at skifte mening, og føler, at du svigter dem i forhold til kritik ovenfra. Du giver ikke udtryk for din egen mening. Kilde: Psykolog Joan Jakobsen, der arbejder med en dansk tilpasset version af testsystemet Hogan Assessment Systems. 16 OffentligLedelse

17 Spænder du ben for dig selv som leder? Hvis du vil vide, om du spænder ben for dig selv og din udvikling som leder, kan du teste dig selv hos Væksthus for Ledelse. På lederweb.dk beskriver tre ledelseseksperter fem barrierer, som forhindrer mange i at blive virkelige gode ledere:» Du fokuserer for meget på dig selv 4 Sker 5 Er det kun sjældent for mig, at jeg føler mig defensiv, usikker og fordømmende? mit arbejdsmiljø generelt fri for mennesker, jeg ikke kan holde ud?» Du beskytter dit image frem for at udvikle dig» Du skaber ensidige fjendebilleder» Du kæmper alene» Du venter på tilladelse Eksperterne giver også gode råd til at bryde igennem de fem barrierer og serverer ti spørgsmål, som giver dig et hurtigt svar på, om du går i vejen for dig selv: 1 Bruger 23 Opfører jeg det meste af min tid som leder på at tænke på, hvordan jeg får mine medarbejdere til at blomstre op og yde deres allerbedste? Er jeg villig til at komme til at stå i et dårligt lys, hvis det hjælper mit team eller min organisation? jeg mig selv på den måde, som jeg ønsker mine medarbejdere og andre i organisationen skal opføre sig? 6 Har jeg folk omkring mig, som kan håndtere både mit vovemod og min usikkerhed? 7 Jeg deler med de vigtigste mennesker i mit liv min drøm om lederskab? 8 Er det muligt for mig at gøre en forskel i min nuværende stilling? 9 Har jeg kontrol over, hvornår jeg kan gøre en forskel? 10 Kan jeg blive leder, før andre mennesker ser mig som leder? Læs mere under rubrikken Dig selv på lederweb.dk. Klik på Førlederudvikling og videre på artiklen Spænder du ben for dig selv? OffentligLedelse 17

18 fremtidens velfærdsledelse Velfærdsledelse på tværs af sektorer Ledelse gør en forskel, når offentlige institutioner trods færre ressourcer fortsat skal levere kvalitet. Nyt videncenter støtter projekter med bud på at lede fremtidens velfærd. Af Henrik Stanek, freelancejournalist // Mikkel Haarder Det kræver ledelse at skabe de nødvendige forandringer, når det offentlige skal levere borgernær service med færre ressourcer. Med 20 millioner kroner fra finansloven er Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner gået sammen om Videncenter for Velfærdsledelse, der støtter projekter, som afprøver ny ledelsespraksis. Vi må stille andre forventninger til lederne end hidtil. De skal stadig have styr på økonomien, men vi skal have langt mere fokus på innovation og på, hvordan de skaber en kultur på arbejdspladsen, så medarbejderne også tænker i nye måder at løse opgaverne på, siger Mikkel Haarder, chef for KL s Center for Ledelsesudvikling og med i sekretariatet i Videncenter for Velfærdsledelse. Ansøgere skal tænke på tværs Velfærdsledelse er ikke en ny isme, men et begreb for en anden måde at tænke på, som bringer det offentlige videre. Vi vil udvikle den praksisnære ledelse gennem konkrete projekter i kommuner, regioner og stat. Velfærdsledelse har et særligt fokus på de institutionsledere, der står over for borgerne, siger Mikkel Haarder. Vi vil udvikle den praksisnære ledelse gennem konkrete projekter i kommuner, regioner og stat. Videncentret skaber rammerne for, at ansøgerne kan tænke nyt inden for fire temaer: Ledelse af mødet mellem borgeren og det offentlige. Ledelse af forandringer og kvalitetsudvikling i en krisetid. Ledelse af den professionsfaglige arbejdsplads. Og endelig Ledelsesrum i velfærdsinstitutionen. Centret lægger vægt på, at ansøgerne også tænker på tværs af sektorer, områder og fag. Et område som inklusion løses ikke af folkeskolen alene, men i et samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og socialforvaltning. Derfor skal vi bidrage til at skabe ledelse på tværs af sektorerne. Ellers risikerer vi, at kassetænkningen tager over, siger Mikkel Haarder, der mener, at det gælder om at tænke ud af boksen. Han peger på Fredericia Kommune, der i 2010 fik KL s innovationspris for projektet Længst muligt i eget Liv. Kommunen spurgte sig selv, om den havde det rigtige sigte, når den sagde: Du er ældre, du kan ikke bukke dig ned, så vi gør rent for dig. I dag genoptræner kommunen de ældre i stedet for. Det handler om at få stillet de spørgsmål, der får medarbejderne til at se på opgaven på en ny måde. Den slags kan du ikke styre dig ud af. Det er en ledelsesopgave. I begyndelsen af juni afgør styregruppen, hvilke projekter der får tildelt midler. Læs mere på velfaerdsledelse.dk Mikkel Haarder: 18 OffentligLedelse

19 Velfærdsledelse kræver vovemod og vildskab Lederne skal sættes fri til at involvere medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere i at udvikle velfærden, mener professor i spidsen for program om fremtidens offentlige lederskab. Ledig stilling til fremtidens leder Efter debat i Forum for fremtidens offentlige styring og ledelse søger psykolog Mia Rosa Hartmann fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS efter fremtidens leder. Stillingsopslaget er bragt i tidsskriftet Økonomistyring og Informatik, der har professor Preben Melander fra CBS som redaktør. Det er naturligvis urealistisk, at nogen mennesker kan opfylde alle krav, men stillingsopslaget skal skabe en værdifuld debat, siger Preben Melander. Fremtidens velfærd udvikles ikke af den enkelte medarbejder, men i et samspil med kolleger og borgere. Det kræver ledere, der er sat fri til at skabe nye måder at løse opgaverne på, forudser professor Preben Melander. Som direktør for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS står han i spidsen for forskningsprogrammet SLIP, der i 2014 skal komme med bud på fremtidens offentlige leder i en global mangfoldighed. Preben Melander Vi kan ikke blive ved med at pakke lederne ind i snæver kontrol og kortsigtede målinger. De skal tage ansvar for udviklingen og påtage sig risici. Det fører til usikkerhed, men den må lederne se i øjnene og debattere, siger Preben Melander. Jagter det autentiske lederskab Politikerne forsøger at begrænse usikkerheden med regler og love, men det har ofte den modsatte effekt, fordi reglerne skal fortolkes og forankres. Det får ledere til at lukke sig inde i et autistisk rum, hvor de skaber deres eget billede af virkeligheden. I SLIP søger vi efter det autentiske lederskab, hvor lederen er den skabende kraft, der involverer medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere og danner netværk mellem offentlige og private virksomheder. Det handler i høj grad om viden, vovemod, vildskab og magi, siger Preben Melander. Preben Melander: forskningsprogrammet SLIP Forskningsprogrammet om fremtidens lederskab i den offentlige sektor, SLIP (Strategic Leadership Reseach in the Public Sector), søger gennem forskningsprojekter at svare på disse udfordringer: Fremtidens medarbejdere og arbejdspladser hvilken type ledelse bliver efterspurgt? Fremtidens organisationer og organisationsformer hvilke nye krav stiller det til lederne? Effektiv kompetenceudvikling hvordan efteruddanner vi bedst vores ledere? Fremtidens styringsformer hvilken betydning har det for lederrollen? Fremtidens offentlige sektor søger leder til tværfaglige professionelle miljøer Som tværfaglig leder afhænger relevansen af din faglige baggrund af, hvorvidt du evner følgende: - at udvikle institutionen gennem medarbejdernes talenter, kompetencer og ambitioner - at opsøge og inddrage eksterne partneres indsigt, erfaringer og opbakning - at få medarbejderne til at forholde sig åbent og opsøgende over for borgernes behov, interesser, forventninger og inddragelse i værdiskabelsen - at bygge bro mellem egen grundfaglighed og organisationens øvrige specialiserede professions- og kompetencekapital i et fremtidsorienteret sigte - at skabe sociale rammer og ressourcer for dialog på tværs af professioner - at overskue, mestre og samtænke organisationens mange forståelser og sprog på tværs af professioner, funktioner og niveauer - at navigere inden for de dilemmaer og paradokser, som et tværfagligt ledelsesfelt implicerer; herunder at skabe handlekraft og mobilitet under komplekse styringsmæssige vilkår - at skabe engagement og medejerskab for såvel udviklings- som driftsopgaver på tværs af specialer og siloer - at kunne identificere kravene til den enkelte enheds opgaveløsning og udvikle denne i en afvejning mellem dels politisk skabte realiteter og handlerum, dels fagprofessioners praksisser og udviklingsrum. Dette forudsætter desuden følgende kompetenceprofil: - evnen til at lytte til de ansattes oversættelser af ledelsesbeslutninger samt åbenhed for realitetstestning af ledelsesrationaler - opstilling af klare, fælles målsætninger på tværs af professioner - kommunikation i form af oversættende, meningsdannende opgaver nedad i organisationen. Læs mere om projektet på slip.cbs.dk OffentligLedelse 19

20 Magasinpost MMP ID-nr det skarpe hjørne foto: torben nielsen af Søren Voxted, Lektor, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet Vinder de kølige hænder næste runde? Det var småt med kritiske røster, da regeringen i sin tid proklamerede strukturreformens stordriftsfordele og forventede økonomiske gevinster: Flere penge til borgerrettet velfærd, lavere administrative udgifter og deraf følgende skattelettelser. Kommunalreformen var en vindersag. Nu kommer så kritikken, hvor et af de markante udfald blev lanceret af magasinet Mandag Morgen, der i marts dokumenterede en vækst i den offentlige sektor fra med ca ansatte med en meromkostning på over 14 mia. kroner. En oplagt forklaring er, at reformen har været et gigantisk beskæftigelsesprojekt for DJØF ere. Med deres ekspertviden har de i kommuner og regioner udviklet nye forandringsprojekter og kontrolsystemer, hvis positive effekt primært ligger i at fastholde egen beskæftigelse. De kolde hænder har erstattet de varme. Et virkelighedstjek af de faktiske tal byder dog på en skuffelse, hvis man hælder til den forklaring. For væksten i akademikere i kommuner og regioner tegner sig kun for ca af de nyansatte, viser tal fra Vil de offentlige ledere forsøge at beholde de nye stabsansatte ved at sætte dem til at effektivisere blandt de varme hænder gennem kølig og kyndig planlægning og styring? Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Til sammenligning har væksten blandt SOSUansatte været på over ansatte. For hver af de kolde hænder, er der altså kommet to varme. Cheflaget er også vokset Men inden DJØF'erne helt frikendes, hører et par andre forhold imidlertid med til historien. Akademikere i kommuner og regioner tegner sig stadig for den procentvise største vækst i ansatte. Og også tankevækkende er, at antallet af kommunale chefer er vokset fra i 2006 til i Endelig har der været en vækst på over medarbejdere blandt kontoransatte og IT-personale. Digitaliseringen har altså bidraget pænt til den offentlige jobfest. Den væsentligste konklusion er imidlertid, at de store omlægninger, den offentlige sektor har gennemlevet, ikke kunne klares uden mange nye DJØF ere, IT- og kontormedarbejdere. Men nu, hvor processen nærmer sig sin ende, er det tid til at afvikle disse ansatte. Og her bliver det spændende at se, om de offentlige ledere har mod til at tage dette opgør. Eller om de i stedet forsøger at beholde de nye stabsansatte ved at sætte dem til at effektivisere blandt de varme hænder gennem kølig og kyndig planlægning og styring? Bliver det tilfældet, vil det gå galt. Det vil fjerne ansvar og engagement hos de ansatte, der står over for borgerne i hverdagen. Løsningen bør i stedet være at overdrage ansvar og opgaver til ansatte i yderste led. Men tør politikere og toplederne i den kommunale sektor det? Søren Voxted 20 OffentligLedelse

Snerrer du ad medarbejderne?

Snerrer du ad medarbejderne? Offentlig Ledelse 02 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Snerrer du ad medarbejderne? Kend dine derailers negativ adfærd, du bør tage alvorligt som

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17 Offentlig Ledelse03 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Hanne og Anita i grønt makkerskab: Netværk baner vejen Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det udspændte offentlige lederskab hvor svært kan det være?

Det udspændte offentlige lederskab hvor svært kan det være? MEMO korte indlæg til inspiration og overvejelse Indlæg nr. 5: Styring gennem lederskab i praksis Det udspændte offentlige lederskab hvor svært kan det være? Af Mia Rosa Hartmann * 1. Indledning Der synes

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012

Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012 Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012 Reaktionsmønstre Kender I det, at sidde i et projektmøde ifm. en implementering, og der er nogle ændringer,

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere