Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser"

Transkript

1 Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

2

3 Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

4 Kolofon Titel: Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser Copyright 2013 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Udgivet af: Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfattere: Stine Weiersøe Villadsen, Hanne Langeland, Per Fabæch Knudsen, Birgit Dilling Jandorf, Kathrine Schmidt Jensen, Anne Tortzen (Center for Borgerdialog) Redaktion: Stine Weiersøe Villadsen, Hanne Langeland, Per Fabæch Knudsen, Birgit Dilling Jandorf, Signe Skovgaard Schmidt Layout: 4PLUS4 Foto: Private samt Colourbox Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Landemærket København K. Faghæftet kan bestilles via Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri 541 TRYKSAG 457 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er en enhed i Socialstyrelsen, Socialministeriet. Videnscentrets opgave er at udvikle, indsamle, bearbejde og formidle viden om handicap, hjælpemidler og socialpsykiatri med henblik på at bistå kommuner, regionale og private tilbud med udvikling og kvalificering af de lokalt forankrede rådgivnings- og vejledningstilbud. 2 VIDEN TIL GAVN

5 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Når handicap er mere end det, vi kan se... 6 Frisør med ridser i lakken Frømand som fremtidsdrøm Det sociale har været mit største handicap Man når at give op, inden man overhovedet gør et forsøg Afsøgning af potentiale om rådgivning og vejledning af unge med kommunikative funktionsnedsættelser Refleksionsguide Tekstreferencer Yderligere referencer

6 JO, VI KAN! Forord Dette faghæfte henvender sig til undervisere, UU-vejledere, erhvervsvejledere, jobkonsulenter, socialrådgivere og andre i lignende funktioner samt til unge med kommunikative funktionsnedsættelser. Formålet med faghæftet er at give undervisere, vejledere og sagsbehandlere indblik i livet som ung med en kommunikativ funktionsnedsættelse, at give indblik i drømme og håb for fremtiden i form af ønsker til uddannelse, job mv., men også i de barrierer i omgivelserne, som unge med disse funktionsnedsættelser oplever at måtte overskride for at kunne forfølge egne ønsker og ambitioner. De unge, vi møder i faghæftet, er seks unge mennesker mellem 16 og 20 år, som ud over at være unge mænd og kvinder, også er i gang med en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller befinder sig i rummet mellem de to. Derudover er det unge med høretab, stammen, ordblindhed og stemmevanskeligheder. Funktionsnedsættelserne er en hindring nogle gange, men ikke hele tiden. Til trods for at Danmark har tilsluttet sig FN s Handicapkonvention, og faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel, kontekstuel og helhedsorienteret tilgang til handicap, er det stadig en udfordring ikke at tænke i årsagsvirkningssammenhænge, når det drejer sig om funktionsnedsættelser. Det kan være svært at ændre sit blik, så man ser mennesket før funktionsnedsættelsen, men hvis man ikke arbejder på det, er risikoen, at det enkelte menneskes selvbestemmelse og identitet tilsidesættes. En af måderne at ændre sit blik på er at træne sig i at have mere fokus på, hvad den enkelte kan, frem for hvad den enkelte ikke kan: at øve sig i at tænke mere i resurser med fokus på muligheder og forandringer frem for kun i problemer, mangler, vanskeligheder og løsninger. Det er allerede en del af undervisere, vejledere og sagsbehandleres hverdag at skulle tænke i inklusion, den enkeltes resurser, inddragelse, deltagelse osv. Til at understøtte den igangværende proces tilbyder faghæftet en refleksionsguide. Målet med guiden er at hjælpe den professionelle igennem en række overvejelser, så vedkommende får planlagt og afviklet dialog og møder med unge med kommunikative funktionsnedsættelser på en måde, så den enkelte unges inddragelse og deltagelse bliver tilgodeset bedst muligt. De enkelte artikler i faghæftet tager udgangspunkt i et fokusgruppeinterview 4 VIDEN TIL GAVN

7 med en gruppe unge med forskellige former for kommunikative funktionsnedsættelser. Interviewet kredsede om de unges erfaringer med og ønsker til samarbejde og dialog med de forskellige undervisere og sagsbehandlere, de møder på deres vej, samt oplevede barrierer. Citaterne, som går igen gennem faghæftet, er de unges ucensurerede udtalelser. På baggrund af fokusgruppeinterviewet er der udvalgt tematikker til faghæftet samt foretaget dybdegående interview med tre af de unge. En stor tak til Asta, Astrid, Michelle, Nicolai, Sebastian og Tine for at stille op til interview og bidrage til faghæftets billedmæssige indhold. God fornøjelse med læsning, refleksion og dialog. 5

8 JO, VI KAN! Når handicap er mere end det, vi kan se Handicap er ikke nødvendigvis noget håndgribeligt eller åbenbart. Handicap kan også være på spil i vores interaktioner, fx interaktionen mellem vejleder og den unge. Af Hanne Langeland Ordblindhed, stammen, høretab og talesprogvanskeligheder er kommunikative funktionsnedsættelser, som ikke umiddelbart kan ses på folk. Det er først, når man kommer i snak, man opdager dem måske. at dechifrere snakken under gruppearbejdet og på caféen bagefter. Lærerne troede, at jeg var doven og bare ikke gad lave mine ting. Ingen af mine kolleger på skolen, hvor jeg er lærervikar, lægger mærke til, at jeg stammer. Det er kun min indre stemme, der stammer. En person med stammen kan have lært sig at tale som personer, der ikke stammer, hvorved funktionsnedsættelsen på det umiddelbare plan ikke er synlig for andre. Det er heller ikke synligt for andre, hvor krævende det måske er for vedkommende at skjule sin stammen. Ligesom det heller ikke er synligt for en lærer, hvor meget ekstra forberedelsestid den ordblinde elev måske har brugt aftenen før på en kompliceret tekst. Og ligesom de andre studerende heller ikke bemærker, hvor meget deres hørehæmmede medstuderende måske koncentrerer sig for Det usynlige dilemma Det, at kommunikative funktionsnedsættelser ikke altid er umiddelbart konstaterbare eller genkendelige for andre, udgør en særlig udfordring for den enkelte i mødet med mennesker, de ikke kender. Da jeg begyndte på studiet, skulle jeg forklare mine stemmevanskeligheder. Det begrænsede mig lidt. De unge, vi interviewede, kunne alle fortælle, at de foretager en afvejning af, hvor meget de skal bekende deres funktionsnedsættelser og hvornår, hver gang de møder nye mennesker. Det er noget, de oplever som et vist pres. Hver gang må de 6 VIDEN TIL GAVN

9 foretage et refleksivt valg mellem at være åben om deres funktionsnedsættelse og løbe risikoen for at blive sat i bås eller fortsat holde den skjult og løbe risikoen for, at deres sande tilstand bliver misfortolket eller alligevel afsløret. Hvad nu hvis de dømmer mig? Det er der rigtig mange, der gør. De unges dilemma viser, hvordan handicap også kan være på spil i den enkeltes selvforhold, og derigennem i måden vedkommende møder andre mennesker på. Se også Det relationelle perspektiv, side 22. blive ignoreret i en samtale eller et stirrende blik. Det er ok, når jeg er på café, at børn siger til mig, at jeg taler mærkeligt, men når teenagere og voksne griner af mig, bliver jeg ked af det. Der er altså tale om noget, som andre gør, som kan få én til at føle sig værdiløs, skamfuld, devalueret, altså bogstaveligt talt invalideret. Det er alt sammen dynamiske sider af handicap, som også influerer på, hvad unge med funktionsnedsættelser kan og kan blive. De følelsesmæssige sider af handicap De unges selvforhold og forhold til andre vil være påvirket af deres hidtidige socialiseringsproces og deres nuværende normer for samvær og måder at forstå sig selv og deres plads i fællesskabet på. Rigtig mange lærere gad ikke bruge tid på mig. Jeg blev sat bagerst i klassen, og så bliver man automatisk en ballademager. Den britiske handicapforsker Donna Reeve 1, der selv lever et liv med rygmarvsbrok, taler om, at der sker en internalisering af en bestemt kultur og handicapopfattelse i forståelsen af sig selv og det billede, man præsenterer udadtil. Det er en del af det, hun kalder de psyko-emotionelle sider af handicap. Det er sider af handicap, der kan underminere den følelsesmæssige trivsel. Det kan være en nedladende bemærkning, at Både anderledes og ligesom De psyko-emotionelle sider af handicap varierer med person, miljø og kontekst, men den norske handicapforsker Per Solvang 2 mener, at det er et fælles grundvilkår for mennesker med funktionsnedsættelser, at de møder et konstant pres for at skulle forklare sig i forhold til omgivelserne enten i forhold til deres anderledeshed og eller til deres ligesomhed. Jeg overvejer hele tiden, hvornår jeg skal sige, at jeg er ordblind. Et grundvilkår, der måske er særlig radikalt for unge med funktionsnedsættelser i overgange til uddannelse og arbejdsmarked. Fx i forhold til visitation og bevilling af serviceydelser kan det opleves som nødvendigt at skulle overbevise sagsbehandleren om sin anderledeshed altså, hvor alvorlig og omfattende 7

10 handicappet er. Omvendt kan det, for at fastholde den personlige autonomi til fx selv at bestemme og fastholde valg af uddannelse og job, opleves som nødvendigt at skulle overbevise den samme sagsbehandler om sin ligesomhed altså, at handicappet ikke er helt så invaliderende. Spørgsmålet er, hvilken betydning omgivelsernes modsætningsfyldte forventninger kan have for de unges selvforståelse og identitetsarbejde? Hvis et menneskes selvforståelse konstant udfordres og sættes under pres, slår den selvjusterende autopilot måske ikke til. En stabil selvforståelse kan blive undermineret og føre til mangel på selvværd. Mestring af modsætningsfyldte forventninger Den britiske socialpsykolog Glynis Breakwell 3 har beskrevet, hvordan vi bevidst eller ubevidst anvender forskellige krisestrategier til at stabilisere vores selvforståelse, når vi oplever os truet på vores identitet og værd. Breakwells teori er, at en enkelt strategi kan være hensigtsmæssig til at håndtere en aktuel trussel, men at det er evnen til at veksle mellem flere eller dem alle, der sikrer et afbalanceret selvforståelsesarbejde. På den måde kan Breakwells teori bidrage til en erkendelse af, at en stabil selvforståelse i et liv, hvor man ofte må forklare sig og forholde sig til andres forventninger til én, måske i særlig grad kræver, at man mestrer forskellige mestringsstrategier i interaktionen med andre: familie, venner, lærere, kolleger, arbejdsgivere, sagsbehandlere osv. Breakwell fremhæver følgende strategier: Passing-strategien: Med denne strategi forsøger vi at opnå værdi og accept for vores deltagelse, måske på bekostning af vores unikke selv, ved at rette os ind efter majoritetens normer. Hvorfor skulle jeg skrive i mine ansøgninger, at jeg har et handicap? Så får jeg jo aldrig en praktikplads, (citat fra fokusgruppeinterview). Ghetto-strategien: Ghetto-strategien er et forsøg på at sikre vores unikke selv og opnå værdi ved at søge ligesindede og selvbekræftende fællesskaber. Når man har et problem, er det dejligt at kunne ringe til sine stammevenner, for de dømmer dig ikke, (citat fra fokusgruppeinterview). Konfrontations-strategien: Når vi vælger denne strategi, forsøger vi at bevare vores unikke selv ved at insistere på egne træk, eventuelt gennem modstand og ved at opstille modbilleder over for majoriteten. Det med ordblindhed er jo en del af mig. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg har svært ved at læse og skrive, (citat fra fokusgruppeinterview). Resignation: Resignation er egentlig ikke en strategi, men snarere opgiven eller laden-stå-til. Folk tror, jeg er hæs, fordi jeg er storryger eller har festet for meget. Det er meget sjovt at se folks reaktion, når de møder mig, (citat fra fokusgruppeinterview). 8 VIDEN TIL GAVN

11 Den professionelles dilemma Hver gang man som menneske stilles over for nye, udfordrende situationer, foregår der altså en socialisering, hvor man må tilegne sig nye handlings- og tankemønstre. Sådanne situationer kan også opstå i relationen mellem professionel og den unge. Der vil være situationer, hvor en sagsbehandler, vejleder, lærer eller lignende synes, at det er relevant og væsentligt eksplicit at tale om og tage hensyn til den unges specifikke vanskeligheder, og hvor det vil matche den unges egen mestringsstrategi. Men der vil også være situationer eller træk ved den samme situation, hvor den eksplicitte tilgang og hensynstagen til særlige vanskeligheder ikke matcher den unges strategi, og hvor de samme særlige hensyn, som i eksemplet fra før, vil kunne opleves nedladende eller direkte krænkende. Pointen er, set fra den unges perspektiv, at belastningen af at have særlige vanskeligheder og behov for hensyn i højere grad er situations- og stemningsbestemt end bestandigt og evident. Derfor er det noget, der bedst eller kun kan afvejes indefra. Det vil i praksis sige i dialog med og måske endda afgjort af den unge selv. Det har at gøre med retten til at kunne påvirke, hvordan man bliver set og omtalt af andre 4, og retten til at være involveret i beslutninger vedrørende eget liv. Se også Refleksionsguide, side Min talepædagog synes ikke, at jeg skal være folkeskolelærer. Jeg lytter til hendes råd. Hun er en god hjælp. Jeg ønsker for andre unge, at de ikke kommer til at møde de latterlige mennesker, der kun kan se deres egen næsetip og dømmer på forhånd om hvilket arbejde, man kan klare og ikke klare. 9

12 JO, VI KAN! Frisør med ridser i lakken Hun har stammet, siden hun var en lille pige. I folkeskolen blev hun mobbet på grund af sit talehandicap. Og på frisøruddannelsen mødte hun også modstand. For hvem kan bruge en frisør, der ikke kan tale med kunderne? Af Kathrine Schmidt Jensen Hvad skal du lave i weekenden? Hvor er det godt vejr i dag. Vil du have en kop kaffe? Det er sjældent de korte sætninger, der giver problemer, fortæller Michelle på 21 og opremser i en lind strøm, og uden problemer, de spørgsmål og små kommentarer, der forekommer mellem kunde og frisør på en almindelig dag i frisørsalonen i Horsens. Michelle har stammet, siden hun begyndte at tale som 2-årig, og som 12-årig fik hun også diagnosen ordblind. Frisørsalonen ligger midt i et klassisk parcelhuskvarter, og det er derfor primært forældre og børn fra nærområdet, der kommer og får ordnet hår. Nogle lægger mærke til det, andre gør ikke, siger Michelle. De små børn kommenterer det, men det gør børn jo. Så siger jeg bare: Ja, jeg taler lidt mærkeligt en gang imellem. De voksne kunder har også taget det pænt. De ved, at når jeg tager telefonen, så kan jeg godt trække lidt på salonens navn, forklarer Michelle og fortsætter: Jeg er mere fokuseret på min tale i min relation til kunderne. Her siger jeg de mere sikre ord og lader ellers dem føre det meste af ordet. Når Michelle træder indenfor barndomshjemmets trygge vægge i Horsens, hvor hun er opvokset med sin mor og far og to yngre brødre, så stammer hun meget mere: Når jeg kommer hjem, så kobler jeg bare af, fortæller hun. Mobbet gennem hele folkeskolen De kunne finde på at kalde mig talespasser og grine af mig, erindrer Michelle, der har minder om mange verbale prygl i folkeskolen. Derfor havde hun heller ikke lyst til at gå i skole. Jeg havde tit hovedpine, ondt i maven og var træt, når jeg kom hjem fra skole. Om eftermiddagen lå hun ofte og græd ned i dynen. Forståelsen fra klassekammeraterne blev lidt bedre den dag, at talepædagogen, sammen med Michelle, mødte op i klassen og fortalte om stammen. Men parallelklassen fik ikke samme oplysning, og drillerierne fortsatte. 10 VIDEN TIL GAVN

13 I folkeskolen sagde jeg helst ikke noget, for jeg kunne ikke sige en hel sætning uden at stamme. Man kunne ikke forstå, hvad jeg sagde, fortæller Michelle. Højtlæsning i klassen var svært for hende. Moren holdt på, at hun skulle læse op i timen på lige fod med de andre, men det mente læreren ikke var nødvendigt. De mente, det var synd for mig, når jeg hverken kunne læse eller udtale ordene, fortæller hun. Ifølge læreren skulle Michelle selv melde ud, når hun var klar til at læse op, hvilket bevirkede, at hun i halvandet år ikke læste op: Det gør man jo ikke, hvis man ved, at lige så snart man åbner munden, så griner de af en. Jeg sad altid bagerst i klassen og gloede ind i en bog og sagde ingenting, husker hun tilbage. Et frirum i taleklassen og Stammeforeningen Et vigtigt lyspunkt i den hårde folkeskoletid var den taleklasse, som Michelle gik i én gang om ugen. Det var fantastisk at være sammen med andre, der også stammede, mindes hun. Så føler du dig ikke så vanskabt eller alene. I taleklassen var der ikke så meget fokus på træning af talen, men mere fokus på leg og socialt samvær, og når hun kom hjem fra taleklassen, var det en helt anden pige, der mødte forældrene: en fri og glad pige. Man tænker ikke så meget over sin stammen, når man er sammen med andre med samme problemer, fortæller Michelle og understreger, at tankerne om stammen ellers fylder meget i hverdagen. Også Stammeforeningen har spillet en særlig rolle i Michelles liv, der har været med på foreningens sommertræf, siden hun var 10 år og stadig er med den dag i dag. Her er blevet knyttet helt særlige venskaber. Selvom du måske ikke har set dem i tre år, så føler du, at der kun er gået 14 dage, når du møder dem. De vil altid være der for mig, fortæller Michelle. Det skjulte handicap Michelles tale er blevet meget bedre end for 10 år siden, men det fylder alligevel meget i hendes bevidsthed. Op til den nyligt overståede frisørsvendeprøve var hendes stammen særlig slem, for i dårlige og stressede perioder stammer hun meget. I de 11

14 perioder er det også ekstra svært at tackle en omverden, der ikke altid har forståelse for hendes handicap. Nogle gange gad jeg godt, at det kunne stå med stor, fed skrift i panden eller på ryggen af mig, at jeg stammer, siger Michelle. Så kunne folk være forberedt, før de kommer hen til mig. På en nylig tur til byen med sin mor sad to damer på en café og pegede og grinede af hende. I de situationer bliver Michelle stadig meget ked af det. Hvorfor spørger de mig ikke direkte i stedet for at pege og tale om mig bag min ryg? undrer Michelle sig og mener, at der skal mere fokus på stammen allerede i de små klasser. De voksne kan man ikke lære noget. Uddannelsen til frisør Jeg dur ikke til at sidde med næsen i en bog, siger Michelle, der altid gerne har villet gå frisørvejen. Ud af de 160, der søgte ind på Teknisk Skole, blev hun en af de 30 elever uden læreplads, som skolen optog i Din stammen skal du ikke tænke på, var meldingen fra skolens lærere og bestyrelse. Det var en rigtig tudedag. Jeg græd af glæde, beskriver Michelle, men problemerne viste sig dog hurtigt. Det var rigtig svært for Michelle at få en læreplads, og kort før sommerferien i 2010 blev hun stillet et ultimatum af skolen: Find en læreplads, ellers må vi finde på et andet fag til dig. Lærerpladsen blev ikke fundet, og Michelle og forældrene blev indkaldt til et møde med skolen. På papiret stod det sort på hvidt, at jeg ikke kunne fortsætte i faget på grund af min stammen, for jeg kunne jo ikke tale med kunderne, fortæller Michelle. Familien inddrog Stammeforeningens jurist i skolens beslutning, og det blev hurtigt klart, at den Tekniske Skole havde en meget dårlig sag. Med udsigten til en stor erstatning og høje sagsomkostninger blev sagen derfor droppet. Efter to en halv måned kom Michelle tilbage til skolen og til samme erhvervsvejleder, der dengang havde været med til at smide hende ud. Det var hårdt at komme tilbage, men de skulle ikke få mig ned med nakken, siger Michelle. Fra praktik i helvede til længe ventet læreplads Da Michelle kom tilbage til skolen, skulle hun i endnu en praktik. Denne gang hos en frisør, der sad i skolens bestyrelse og som også havde været med til at smide hende ud. Hun kørte psykisk terror på mig, bagtalte mig foran kunderne og sagde, at jeg med mit handicap ikke passede ind i et servicefag, fortæller Michelle, der i den periode græd fra morgen til aften. Hun spurgte mig også, om hun ikke skulle skaffe en psykolog til mig, for jeg var jo nok ikke normal oppe i hovedet. Michelles forældre kontaktede fagforeningen, der var rystede over den behandling, Michelle fik, men Michelle ønskede ikke, at fagforeningen skulle blande sig, da hun var bange for at ryge ud af skolen igen. Men noget må de alligevel have gjort, siger Michelle og fortsætter: Min praktikudtalelse var overvældende. Her var jeg både dygtig og sød, og hvis hun kunne have taget mig som elev, så havde hun gjort det med det samme. Det var helt skørt. 12 VIDEN TIL GAVN

15 En dag kom så endelig den længe ventede læreplads. Jeg fandt den selv og uden skolens hjælp, siger Michelle. Det var en kæmpe sejr for mig. Lærepladsen er i dag blevet til arbejdsplads og forholdet til mesteren, og nu arbejdsgiveren Rikke, er helt særligt. Rikke lægger ikke mærke til, om jeg stammer eller ej. Det er jo bare sådan, jeg er. Så længe jeg kan mit arbejde, er alt andet lige meget, siger hun og fortsætter: Det kræver vilje, men også tålmodighed at nå sine drømme. For andre unge i samme situation har hun et ønske: De skal ikke gå gennem det samme som mig. De skal accepteres, som dem de er, i skole og uddannelsesforløb, siger hun og understreger: Det er vigtigt, at man fortæller de unge, at de kan, hvad de vil. 13

16 JO, VI KAN! Frømand som fremtidsdrøm 17-årige Nicolai er ordblind og drømmer om at blive frømand. Efter mange nederlag i folkeskolen og utallige konflikter med både lærere og forældre går han i dag på efterskole. Her får han den hjælp, som han har brug for og en ny tro på fremtiden. Af Kathrine Schmidt Jensen Jeg havde ellers håbet på at komme i gang med den her, siger 17-årige Nicolai og fremviser entusiastisk bogen The Hunger Games, en science fiction roman af den tykke af slagsen. Bogen må dog vente lidt endnu, for lige nu læser han, som en del af skolens pensum, Pelle Erobreren. Romanlæsning er ellers ikke noget, Nicolai før har praktiseret. For fire år siden blev han diagnosticeret som ordblind, men allerede ved folkeskolens start havde han problemer med at lære at læse og skrive. Nicolai arbejder målrettet for at opnå sin drøm, der kræver både fysisk og psykisk styrke. Han har klaret næsten alle de fysiske optagelsesprøver, og en stor del af fritiden bliver brugt i efterskolens spartanske træningslokale. Jeg mangler knap 300 meter i løbeprøven, men jeg tror godt, jeg kan presse mig selv til de sidste meter, fortæller han. Nicolai er meget bevidst om, hvad det kræver af ham at nå sit mål, og hvilke faldgruber der kan være. En klarhed han bestemt ikke mener, han kan takke sin erhvervsvejleder i folkeskolen for. Hun hjalp os ikke på nogen På væggen i efterskoleværelset hænger et stort Dannebrogsflag i stof. Flaget er den vigtigste ting, Nicolai har taget med sig på efterskolen. Faren havde det med hjem fra Irak, hvor han var udstationeret, dengang Nicolai var 10 år. Og selvom udstationeringen har sat sine spor i Nicolai, er det militærvejen, han gerne selv vil gå en dag. Den største drøm er at komme i frømandskorpset. 14 VIDEN TIL GAVN

17 måde. Hun har aldrig spurgt til, hvad jeg drømmer om at opnå, og når jeg fortalte hende det, så jordede hun det straks, siger han og fremhæver sin vejleder på efterskolen som det gode eksempel: Her snakker vi om det, og så finder jeg ud af noget, og hun finder ud af noget. Vi hjælpes ad. Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at omverdenen ser unge med ordblindheds mange talenter. Det kan godt være, vi har svært ved at læse og skrive, men så er der til gengæld mange af os, der er kreative, gode til teater og gode til det fysiske. På efterskolen bliver jeg set, som den jeg er Efter folkeskolen var Nicolai fast besluttet på, at han ville på efterskole. Nærmere bestemt Holtehus Efterskole en efterskole for unge, der er ordblinde eller læsesvage. En kammerat fra folkeskolen, der også er ordblind, havde allerede taget turen dertil, og fortællingerne om skolen gjorde indtryk på Nicolai. På efterskolen får hver enkelt elev opgaver på deres niveau. Ud over en halv times læsning om dagen er der ingen lektier, og på Nicolais danskhold er de kun fire elever. De små hold gør, ifølge Nicolai, at lærerne kender eleverne på en helt anden måde. Lærerne her ved, hvilke problemer vi har, og vi kan altid komme til dem og få hjælp, siger han. Det er ikke kun den rette hjælp og støtte fra lærerne, der betyder noget for Nicolai. Kammeraterne på efterskolen har en helt særlig stjerne. Vi har et stærkt fællesskab. Vi hjælper hinanden. Her sidder alle jo med de samme problemer, og der er ikke forskel på folk, fortæller han. I de små klasser i folkeskolen havde Nicolai vanskeligheder med sproget, der blandt 15

18 andet kom til udtryk ved problemer med at udtale ord. Vanskelighederne med ordene på skrift voksede, det samme gjorde problemer med både lektier, lærere og forældrene derhjemme. Det hele var svært, rigtig svært. Jeg kunne ikke holde styr på mine ting, følge med i timerne eller læse de ting, jeg skulle, fortæller Nicolai. Alligevel blev han presset igennem skoleopgaver og gruppearbejde, fordi lærerne mente, at han jo sagtens kunne. Ifølge dem var det hans indstilling, den var gal med. De mente, at jeg var doven, og hvis jeg ikke selv ville gøre noget ved det, så kunne de heller ikke gøre noget, beretter han. Man begynder at tro på det, lærerne siger om én Nicolais folkeskoleklasse var en eliteklasse fyldt med topkarakterer og mange elever, hvilket gjorde det endnu sværere at leve op til kravene. Med det ene nederlag efter det andet, så vil man til sidst ikke mere, og så begynder man at tro på, hvad lærerne siger om en. At man er doven, fortæller Nicolai. For Nicolai blev udvejen at lyve, både i skolen og derhjemme. Jeg kan huske, jeg altid stod ude på gangen og ventede på min lærer, og så kom den ene løgn efter den anden: Jeg har glemt mine ting, eller jeg har glemt at lave lektier, fortæller han. I timerne sad han stille og roligt nede i hjørnet og passede sig selv. Hjemme fortalte han, at han ikke havde lektier for. Jeg kom hjem hver dag og vidste, jeg ikke kunne klare lektierne, og så endte det tit i hat og briller, sukker Nicolai og fortsætter: Hvis mine forældre fandt ud af, at jeg havde lektier for, så blev de jo alligevel sure, og det kunne jo ikke blive værre. Så hellere prøve at lyve og droppe lektierne end at forsøge at lave dem. Vi har været oppe og skændes rigtig meget over lektier, fortæller han. Trods konflikter har støtten fra familien altid været stor, og er, ifølge Nicolai, også den støtte, der har haft størst betydning for ham. De hjælper mig altid, fortæller han. Allerede i 5. klasse havde forældrene mistanke om, at han var ordblind. En mistanke og bekymring, de delte med skolens lærere, men forgæves. Først i 7. klasse fik Nicolai diagnosen ordblindhed. Det var en kæmpe lettelse. Sådan beskriver Nicolai det, da diagnosen ordblindhed endelig var en realitet. Samtidig med diagnosen blev de andre elever også informeret. Det var fx rart ved gruppearbejde. Så vidste de, at jeg havde det svært og accepterede det, siger Nicolai, der aldrig har manglet forståelse fra sine klassekammerater. Skiftende hjælpelærere kan være utrygt Allerede inden Nicolai blev diagnosticeret, havde han støttelærer et par timer om ugen. En hjælp, der, ifølge Nicolai, var stærkt tiltrængt, men som desværre ikke kun blev en positiv oplevelse. Lærerne blev ofte skiftet ud. Jeg nåede lige at lære den ene at kende, føle mig tryg og var begyndt at lave noget, men så skete der et eller andet de droppede ud af skolen eller fik børn, og så fik man en ny lærer og skulle så starte forfra, fortæller han. De mange skift var sårbare. Det er utrygt at skulle lære nye mennesker at kende hele tiden. Så snart jeg var blevet tryg ved 16 VIDEN TIL GAVN

19 en, så forsvandt hun, mindes Nicolai. Man ved jo ikke selv, at man er ordblind. Men ved kun, at man har problemer med lektierne. Det kan være sårbart og svært at vise til andre, fortæller han og fremhæver, at han på Holtehus Efterskole får den hjælp, som han har brug for hjælp, der kan være med til at bane vejen for fremtidsdrømmen: Efterskolen er det største vendepunkt i mit liv. Her får jeg den hjælp, jeg behøver, og som jeg så længe har håbet på. 17

20 JO, VI KAN! Det sociale har været mit største handicap Lad børn med handicap blive undervist sammen med de normale til glæde for begge parter. Sådan lyder opfordringen fra 18-årige Asta, der har kæmpet sig ud af den sociale isolation som hørehæmmet. Af Anne Tortzen ordene forståeligt. Og oven i det hele er hun blevet hørehæmmet og har brugt høreapparater, indtil hun fik en såkaldt CI-operation, der har givet hende kunstig hørelse ved hjælp af af indopererede elektroder. Der er ikke tid til så meget andet end lektier, familie og venner i Astas liv. Selvom hun både er kvik og velformuleret, må hun slide mere end de fleste for at hænge på i 2.g på Frederiksberg Gymnasium. Asta lider nemlig af en mild form for NF1, som er en medfødt arvelig sygdom. Udover NF1 har Asta kronisk tarmbetændelse (Crohn) og desuden et nedsat immunforsvar, så hun nemt bliver syg. NF1 har betydet, at Asta er født med en talefejl, så hun kæmper med at udtale Talefejlen påvirker hende en hel del, fortæller Asta, for en persons stemme og udtale betyder jo meget for førstehåndsindtrykket. Men det er hverken hørenedsættelsen, taleproblemerne eller det skrøbelige helbred, der er det værste men derimod den sociale isolation, hun har oplevet i sin skoletid. Mellem to verdner Da Asta var år, viste det sig, at hun var døv på det ene øre og havde stærkt nedsat hørelse på det andet nok som følge af den kroniske sygdom. Det var meget svært at være i skole i den periode, da jeg blev hørehæmmet. Jeg var lige begyndt i 4. klasse der var meget larm, og lærerne havde ikke kendskab til, hvad det ville sige at have en hørehæmmet elev i klassen, fortæller hun. 18 VIDEN TIL GAVN

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse 1 26 Ansvar for egen læring Nina og Issa Issa: Det var meget sådan noget med, at man havde, øhm ansvar for sin egen øh læring, og... at man skulle møde op og så øh,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

At komme over muren. Af freelancejournalist Jette Lyhne (DJ)

At komme over muren. Af freelancejournalist Jette Lyhne (DJ) At komme over muren Jeg er ikke anderledes end andre. Jeg har bare nogle andre erfaringer, siger Lotte, 18, der har det sjældne Marfan Syndrom. Jeg er nok mere sej, fordi der hele tiden er en mur, jeg

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere