Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser"

Transkript

1 Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

2

3 Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser

4 Kolofon Titel: Jo, vi kan! om unge med kommunikative funktionsnedsættelser Copyright 2013 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Udgivet af: Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfattere: Stine Weiersøe Villadsen, Hanne Langeland, Per Fabæch Knudsen, Birgit Dilling Jandorf, Kathrine Schmidt Jensen, Anne Tortzen (Center for Borgerdialog) Redaktion: Stine Weiersøe Villadsen, Hanne Langeland, Per Fabæch Knudsen, Birgit Dilling Jandorf, Signe Skovgaard Schmidt Layout: 4PLUS4 Foto: Private samt Colourbox Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Landemærket København K. Faghæftet kan bestilles via Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri 541 TRYKSAG 457 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er en enhed i Socialstyrelsen, Socialministeriet. Videnscentrets opgave er at udvikle, indsamle, bearbejde og formidle viden om handicap, hjælpemidler og socialpsykiatri med henblik på at bistå kommuner, regionale og private tilbud med udvikling og kvalificering af de lokalt forankrede rådgivnings- og vejledningstilbud. 2 VIDEN TIL GAVN

5 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Når handicap er mere end det, vi kan se... 6 Frisør med ridser i lakken Frømand som fremtidsdrøm Det sociale har været mit største handicap Man når at give op, inden man overhovedet gør et forsøg Afsøgning af potentiale om rådgivning og vejledning af unge med kommunikative funktionsnedsættelser Refleksionsguide Tekstreferencer Yderligere referencer

6 JO, VI KAN! Forord Dette faghæfte henvender sig til undervisere, UU-vejledere, erhvervsvejledere, jobkonsulenter, socialrådgivere og andre i lignende funktioner samt til unge med kommunikative funktionsnedsættelser. Formålet med faghæftet er at give undervisere, vejledere og sagsbehandlere indblik i livet som ung med en kommunikativ funktionsnedsættelse, at give indblik i drømme og håb for fremtiden i form af ønsker til uddannelse, job mv., men også i de barrierer i omgivelserne, som unge med disse funktionsnedsættelser oplever at måtte overskride for at kunne forfølge egne ønsker og ambitioner. De unge, vi møder i faghæftet, er seks unge mennesker mellem 16 og 20 år, som ud over at være unge mænd og kvinder, også er i gang med en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller befinder sig i rummet mellem de to. Derudover er det unge med høretab, stammen, ordblindhed og stemmevanskeligheder. Funktionsnedsættelserne er en hindring nogle gange, men ikke hele tiden. Til trods for at Danmark har tilsluttet sig FN s Handicapkonvention, og faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel, kontekstuel og helhedsorienteret tilgang til handicap, er det stadig en udfordring ikke at tænke i årsagsvirkningssammenhænge, når det drejer sig om funktionsnedsættelser. Det kan være svært at ændre sit blik, så man ser mennesket før funktionsnedsættelsen, men hvis man ikke arbejder på det, er risikoen, at det enkelte menneskes selvbestemmelse og identitet tilsidesættes. En af måderne at ændre sit blik på er at træne sig i at have mere fokus på, hvad den enkelte kan, frem for hvad den enkelte ikke kan: at øve sig i at tænke mere i resurser med fokus på muligheder og forandringer frem for kun i problemer, mangler, vanskeligheder og løsninger. Det er allerede en del af undervisere, vejledere og sagsbehandleres hverdag at skulle tænke i inklusion, den enkeltes resurser, inddragelse, deltagelse osv. Til at understøtte den igangværende proces tilbyder faghæftet en refleksionsguide. Målet med guiden er at hjælpe den professionelle igennem en række overvejelser, så vedkommende får planlagt og afviklet dialog og møder med unge med kommunikative funktionsnedsættelser på en måde, så den enkelte unges inddragelse og deltagelse bliver tilgodeset bedst muligt. De enkelte artikler i faghæftet tager udgangspunkt i et fokusgruppeinterview 4 VIDEN TIL GAVN

7 med en gruppe unge med forskellige former for kommunikative funktionsnedsættelser. Interviewet kredsede om de unges erfaringer med og ønsker til samarbejde og dialog med de forskellige undervisere og sagsbehandlere, de møder på deres vej, samt oplevede barrierer. Citaterne, som går igen gennem faghæftet, er de unges ucensurerede udtalelser. På baggrund af fokusgruppeinterviewet er der udvalgt tematikker til faghæftet samt foretaget dybdegående interview med tre af de unge. En stor tak til Asta, Astrid, Michelle, Nicolai, Sebastian og Tine for at stille op til interview og bidrage til faghæftets billedmæssige indhold. God fornøjelse med læsning, refleksion og dialog. 5

8 JO, VI KAN! Når handicap er mere end det, vi kan se Handicap er ikke nødvendigvis noget håndgribeligt eller åbenbart. Handicap kan også være på spil i vores interaktioner, fx interaktionen mellem vejleder og den unge. Af Hanne Langeland Ordblindhed, stammen, høretab og talesprogvanskeligheder er kommunikative funktionsnedsættelser, som ikke umiddelbart kan ses på folk. Det er først, når man kommer i snak, man opdager dem måske. at dechifrere snakken under gruppearbejdet og på caféen bagefter. Lærerne troede, at jeg var doven og bare ikke gad lave mine ting. Ingen af mine kolleger på skolen, hvor jeg er lærervikar, lægger mærke til, at jeg stammer. Det er kun min indre stemme, der stammer. En person med stammen kan have lært sig at tale som personer, der ikke stammer, hvorved funktionsnedsættelsen på det umiddelbare plan ikke er synlig for andre. Det er heller ikke synligt for andre, hvor krævende det måske er for vedkommende at skjule sin stammen. Ligesom det heller ikke er synligt for en lærer, hvor meget ekstra forberedelsestid den ordblinde elev måske har brugt aftenen før på en kompliceret tekst. Og ligesom de andre studerende heller ikke bemærker, hvor meget deres hørehæmmede medstuderende måske koncentrerer sig for Det usynlige dilemma Det, at kommunikative funktionsnedsættelser ikke altid er umiddelbart konstaterbare eller genkendelige for andre, udgør en særlig udfordring for den enkelte i mødet med mennesker, de ikke kender. Da jeg begyndte på studiet, skulle jeg forklare mine stemmevanskeligheder. Det begrænsede mig lidt. De unge, vi interviewede, kunne alle fortælle, at de foretager en afvejning af, hvor meget de skal bekende deres funktionsnedsættelser og hvornår, hver gang de møder nye mennesker. Det er noget, de oplever som et vist pres. Hver gang må de 6 VIDEN TIL GAVN

9 foretage et refleksivt valg mellem at være åben om deres funktionsnedsættelse og løbe risikoen for at blive sat i bås eller fortsat holde den skjult og løbe risikoen for, at deres sande tilstand bliver misfortolket eller alligevel afsløret. Hvad nu hvis de dømmer mig? Det er der rigtig mange, der gør. De unges dilemma viser, hvordan handicap også kan være på spil i den enkeltes selvforhold, og derigennem i måden vedkommende møder andre mennesker på. Se også Det relationelle perspektiv, side 22. blive ignoreret i en samtale eller et stirrende blik. Det er ok, når jeg er på café, at børn siger til mig, at jeg taler mærkeligt, men når teenagere og voksne griner af mig, bliver jeg ked af det. Der er altså tale om noget, som andre gør, som kan få én til at føle sig værdiløs, skamfuld, devalueret, altså bogstaveligt talt invalideret. Det er alt sammen dynamiske sider af handicap, som også influerer på, hvad unge med funktionsnedsættelser kan og kan blive. De følelsesmæssige sider af handicap De unges selvforhold og forhold til andre vil være påvirket af deres hidtidige socialiseringsproces og deres nuværende normer for samvær og måder at forstå sig selv og deres plads i fællesskabet på. Rigtig mange lærere gad ikke bruge tid på mig. Jeg blev sat bagerst i klassen, og så bliver man automatisk en ballademager. Den britiske handicapforsker Donna Reeve 1, der selv lever et liv med rygmarvsbrok, taler om, at der sker en internalisering af en bestemt kultur og handicapopfattelse i forståelsen af sig selv og det billede, man præsenterer udadtil. Det er en del af det, hun kalder de psyko-emotionelle sider af handicap. Det er sider af handicap, der kan underminere den følelsesmæssige trivsel. Det kan være en nedladende bemærkning, at Både anderledes og ligesom De psyko-emotionelle sider af handicap varierer med person, miljø og kontekst, men den norske handicapforsker Per Solvang 2 mener, at det er et fælles grundvilkår for mennesker med funktionsnedsættelser, at de møder et konstant pres for at skulle forklare sig i forhold til omgivelserne enten i forhold til deres anderledeshed og eller til deres ligesomhed. Jeg overvejer hele tiden, hvornår jeg skal sige, at jeg er ordblind. Et grundvilkår, der måske er særlig radikalt for unge med funktionsnedsættelser i overgange til uddannelse og arbejdsmarked. Fx i forhold til visitation og bevilling af serviceydelser kan det opleves som nødvendigt at skulle overbevise sagsbehandleren om sin anderledeshed altså, hvor alvorlig og omfattende 7

10 handicappet er. Omvendt kan det, for at fastholde den personlige autonomi til fx selv at bestemme og fastholde valg af uddannelse og job, opleves som nødvendigt at skulle overbevise den samme sagsbehandler om sin ligesomhed altså, at handicappet ikke er helt så invaliderende. Spørgsmålet er, hvilken betydning omgivelsernes modsætningsfyldte forventninger kan have for de unges selvforståelse og identitetsarbejde? Hvis et menneskes selvforståelse konstant udfordres og sættes under pres, slår den selvjusterende autopilot måske ikke til. En stabil selvforståelse kan blive undermineret og føre til mangel på selvværd. Mestring af modsætningsfyldte forventninger Den britiske socialpsykolog Glynis Breakwell 3 har beskrevet, hvordan vi bevidst eller ubevidst anvender forskellige krisestrategier til at stabilisere vores selvforståelse, når vi oplever os truet på vores identitet og værd. Breakwells teori er, at en enkelt strategi kan være hensigtsmæssig til at håndtere en aktuel trussel, men at det er evnen til at veksle mellem flere eller dem alle, der sikrer et afbalanceret selvforståelsesarbejde. På den måde kan Breakwells teori bidrage til en erkendelse af, at en stabil selvforståelse i et liv, hvor man ofte må forklare sig og forholde sig til andres forventninger til én, måske i særlig grad kræver, at man mestrer forskellige mestringsstrategier i interaktionen med andre: familie, venner, lærere, kolleger, arbejdsgivere, sagsbehandlere osv. Breakwell fremhæver følgende strategier: Passing-strategien: Med denne strategi forsøger vi at opnå værdi og accept for vores deltagelse, måske på bekostning af vores unikke selv, ved at rette os ind efter majoritetens normer. Hvorfor skulle jeg skrive i mine ansøgninger, at jeg har et handicap? Så får jeg jo aldrig en praktikplads, (citat fra fokusgruppeinterview). Ghetto-strategien: Ghetto-strategien er et forsøg på at sikre vores unikke selv og opnå værdi ved at søge ligesindede og selvbekræftende fællesskaber. Når man har et problem, er det dejligt at kunne ringe til sine stammevenner, for de dømmer dig ikke, (citat fra fokusgruppeinterview). Konfrontations-strategien: Når vi vælger denne strategi, forsøger vi at bevare vores unikke selv ved at insistere på egne træk, eventuelt gennem modstand og ved at opstille modbilleder over for majoriteten. Det med ordblindhed er jo en del af mig. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg har svært ved at læse og skrive, (citat fra fokusgruppeinterview). Resignation: Resignation er egentlig ikke en strategi, men snarere opgiven eller laden-stå-til. Folk tror, jeg er hæs, fordi jeg er storryger eller har festet for meget. Det er meget sjovt at se folks reaktion, når de møder mig, (citat fra fokusgruppeinterview). 8 VIDEN TIL GAVN

11 Den professionelles dilemma Hver gang man som menneske stilles over for nye, udfordrende situationer, foregår der altså en socialisering, hvor man må tilegne sig nye handlings- og tankemønstre. Sådanne situationer kan også opstå i relationen mellem professionel og den unge. Der vil være situationer, hvor en sagsbehandler, vejleder, lærer eller lignende synes, at det er relevant og væsentligt eksplicit at tale om og tage hensyn til den unges specifikke vanskeligheder, og hvor det vil matche den unges egen mestringsstrategi. Men der vil også være situationer eller træk ved den samme situation, hvor den eksplicitte tilgang og hensynstagen til særlige vanskeligheder ikke matcher den unges strategi, og hvor de samme særlige hensyn, som i eksemplet fra før, vil kunne opleves nedladende eller direkte krænkende. Pointen er, set fra den unges perspektiv, at belastningen af at have særlige vanskeligheder og behov for hensyn i højere grad er situations- og stemningsbestemt end bestandigt og evident. Derfor er det noget, der bedst eller kun kan afvejes indefra. Det vil i praksis sige i dialog med og måske endda afgjort af den unge selv. Det har at gøre med retten til at kunne påvirke, hvordan man bliver set og omtalt af andre 4, og retten til at være involveret i beslutninger vedrørende eget liv. Se også Refleksionsguide, side Min talepædagog synes ikke, at jeg skal være folkeskolelærer. Jeg lytter til hendes råd. Hun er en god hjælp. Jeg ønsker for andre unge, at de ikke kommer til at møde de latterlige mennesker, der kun kan se deres egen næsetip og dømmer på forhånd om hvilket arbejde, man kan klare og ikke klare. 9

12 JO, VI KAN! Frisør med ridser i lakken Hun har stammet, siden hun var en lille pige. I folkeskolen blev hun mobbet på grund af sit talehandicap. Og på frisøruddannelsen mødte hun også modstand. For hvem kan bruge en frisør, der ikke kan tale med kunderne? Af Kathrine Schmidt Jensen Hvad skal du lave i weekenden? Hvor er det godt vejr i dag. Vil du have en kop kaffe? Det er sjældent de korte sætninger, der giver problemer, fortæller Michelle på 21 og opremser i en lind strøm, og uden problemer, de spørgsmål og små kommentarer, der forekommer mellem kunde og frisør på en almindelig dag i frisørsalonen i Horsens. Michelle har stammet, siden hun begyndte at tale som 2-årig, og som 12-årig fik hun også diagnosen ordblind. Frisørsalonen ligger midt i et klassisk parcelhuskvarter, og det er derfor primært forældre og børn fra nærområdet, der kommer og får ordnet hår. Nogle lægger mærke til det, andre gør ikke, siger Michelle. De små børn kommenterer det, men det gør børn jo. Så siger jeg bare: Ja, jeg taler lidt mærkeligt en gang imellem. De voksne kunder har også taget det pænt. De ved, at når jeg tager telefonen, så kan jeg godt trække lidt på salonens navn, forklarer Michelle og fortsætter: Jeg er mere fokuseret på min tale i min relation til kunderne. Her siger jeg de mere sikre ord og lader ellers dem føre det meste af ordet. Når Michelle træder indenfor barndomshjemmets trygge vægge i Horsens, hvor hun er opvokset med sin mor og far og to yngre brødre, så stammer hun meget mere: Når jeg kommer hjem, så kobler jeg bare af, fortæller hun. Mobbet gennem hele folkeskolen De kunne finde på at kalde mig talespasser og grine af mig, erindrer Michelle, der har minder om mange verbale prygl i folkeskolen. Derfor havde hun heller ikke lyst til at gå i skole. Jeg havde tit hovedpine, ondt i maven og var træt, når jeg kom hjem fra skole. Om eftermiddagen lå hun ofte og græd ned i dynen. Forståelsen fra klassekammeraterne blev lidt bedre den dag, at talepædagogen, sammen med Michelle, mødte op i klassen og fortalte om stammen. Men parallelklassen fik ikke samme oplysning, og drillerierne fortsatte. 10 VIDEN TIL GAVN

13 I folkeskolen sagde jeg helst ikke noget, for jeg kunne ikke sige en hel sætning uden at stamme. Man kunne ikke forstå, hvad jeg sagde, fortæller Michelle. Højtlæsning i klassen var svært for hende. Moren holdt på, at hun skulle læse op i timen på lige fod med de andre, men det mente læreren ikke var nødvendigt. De mente, det var synd for mig, når jeg hverken kunne læse eller udtale ordene, fortæller hun. Ifølge læreren skulle Michelle selv melde ud, når hun var klar til at læse op, hvilket bevirkede, at hun i halvandet år ikke læste op: Det gør man jo ikke, hvis man ved, at lige så snart man åbner munden, så griner de af en. Jeg sad altid bagerst i klassen og gloede ind i en bog og sagde ingenting, husker hun tilbage. Et frirum i taleklassen og Stammeforeningen Et vigtigt lyspunkt i den hårde folkeskoletid var den taleklasse, som Michelle gik i én gang om ugen. Det var fantastisk at være sammen med andre, der også stammede, mindes hun. Så føler du dig ikke så vanskabt eller alene. I taleklassen var der ikke så meget fokus på træning af talen, men mere fokus på leg og socialt samvær, og når hun kom hjem fra taleklassen, var det en helt anden pige, der mødte forældrene: en fri og glad pige. Man tænker ikke så meget over sin stammen, når man er sammen med andre med samme problemer, fortæller Michelle og understreger, at tankerne om stammen ellers fylder meget i hverdagen. Også Stammeforeningen har spillet en særlig rolle i Michelles liv, der har været med på foreningens sommertræf, siden hun var 10 år og stadig er med den dag i dag. Her er blevet knyttet helt særlige venskaber. Selvom du måske ikke har set dem i tre år, så føler du, at der kun er gået 14 dage, når du møder dem. De vil altid være der for mig, fortæller Michelle. Det skjulte handicap Michelles tale er blevet meget bedre end for 10 år siden, men det fylder alligevel meget i hendes bevidsthed. Op til den nyligt overståede frisørsvendeprøve var hendes stammen særlig slem, for i dårlige og stressede perioder stammer hun meget. I de 11

14 perioder er det også ekstra svært at tackle en omverden, der ikke altid har forståelse for hendes handicap. Nogle gange gad jeg godt, at det kunne stå med stor, fed skrift i panden eller på ryggen af mig, at jeg stammer, siger Michelle. Så kunne folk være forberedt, før de kommer hen til mig. På en nylig tur til byen med sin mor sad to damer på en café og pegede og grinede af hende. I de situationer bliver Michelle stadig meget ked af det. Hvorfor spørger de mig ikke direkte i stedet for at pege og tale om mig bag min ryg? undrer Michelle sig og mener, at der skal mere fokus på stammen allerede i de små klasser. De voksne kan man ikke lære noget. Uddannelsen til frisør Jeg dur ikke til at sidde med næsen i en bog, siger Michelle, der altid gerne har villet gå frisørvejen. Ud af de 160, der søgte ind på Teknisk Skole, blev hun en af de 30 elever uden læreplads, som skolen optog i Din stammen skal du ikke tænke på, var meldingen fra skolens lærere og bestyrelse. Det var en rigtig tudedag. Jeg græd af glæde, beskriver Michelle, men problemerne viste sig dog hurtigt. Det var rigtig svært for Michelle at få en læreplads, og kort før sommerferien i 2010 blev hun stillet et ultimatum af skolen: Find en læreplads, ellers må vi finde på et andet fag til dig. Lærerpladsen blev ikke fundet, og Michelle og forældrene blev indkaldt til et møde med skolen. På papiret stod det sort på hvidt, at jeg ikke kunne fortsætte i faget på grund af min stammen, for jeg kunne jo ikke tale med kunderne, fortæller Michelle. Familien inddrog Stammeforeningens jurist i skolens beslutning, og det blev hurtigt klart, at den Tekniske Skole havde en meget dårlig sag. Med udsigten til en stor erstatning og høje sagsomkostninger blev sagen derfor droppet. Efter to en halv måned kom Michelle tilbage til skolen og til samme erhvervsvejleder, der dengang havde været med til at smide hende ud. Det var hårdt at komme tilbage, men de skulle ikke få mig ned med nakken, siger Michelle. Fra praktik i helvede til længe ventet læreplads Da Michelle kom tilbage til skolen, skulle hun i endnu en praktik. Denne gang hos en frisør, der sad i skolens bestyrelse og som også havde været med til at smide hende ud. Hun kørte psykisk terror på mig, bagtalte mig foran kunderne og sagde, at jeg med mit handicap ikke passede ind i et servicefag, fortæller Michelle, der i den periode græd fra morgen til aften. Hun spurgte mig også, om hun ikke skulle skaffe en psykolog til mig, for jeg var jo nok ikke normal oppe i hovedet. Michelles forældre kontaktede fagforeningen, der var rystede over den behandling, Michelle fik, men Michelle ønskede ikke, at fagforeningen skulle blande sig, da hun var bange for at ryge ud af skolen igen. Men noget må de alligevel have gjort, siger Michelle og fortsætter: Min praktikudtalelse var overvældende. Her var jeg både dygtig og sød, og hvis hun kunne have taget mig som elev, så havde hun gjort det med det samme. Det var helt skørt. 12 VIDEN TIL GAVN

15 En dag kom så endelig den længe ventede læreplads. Jeg fandt den selv og uden skolens hjælp, siger Michelle. Det var en kæmpe sejr for mig. Lærepladsen er i dag blevet til arbejdsplads og forholdet til mesteren, og nu arbejdsgiveren Rikke, er helt særligt. Rikke lægger ikke mærke til, om jeg stammer eller ej. Det er jo bare sådan, jeg er. Så længe jeg kan mit arbejde, er alt andet lige meget, siger hun og fortsætter: Det kræver vilje, men også tålmodighed at nå sine drømme. For andre unge i samme situation har hun et ønske: De skal ikke gå gennem det samme som mig. De skal accepteres, som dem de er, i skole og uddannelsesforløb, siger hun og understreger: Det er vigtigt, at man fortæller de unge, at de kan, hvad de vil. 13

16 JO, VI KAN! Frømand som fremtidsdrøm 17-årige Nicolai er ordblind og drømmer om at blive frømand. Efter mange nederlag i folkeskolen og utallige konflikter med både lærere og forældre går han i dag på efterskole. Her får han den hjælp, som han har brug for og en ny tro på fremtiden. Af Kathrine Schmidt Jensen Jeg havde ellers håbet på at komme i gang med den her, siger 17-årige Nicolai og fremviser entusiastisk bogen The Hunger Games, en science fiction roman af den tykke af slagsen. Bogen må dog vente lidt endnu, for lige nu læser han, som en del af skolens pensum, Pelle Erobreren. Romanlæsning er ellers ikke noget, Nicolai før har praktiseret. For fire år siden blev han diagnosticeret som ordblind, men allerede ved folkeskolens start havde han problemer med at lære at læse og skrive. Nicolai arbejder målrettet for at opnå sin drøm, der kræver både fysisk og psykisk styrke. Han har klaret næsten alle de fysiske optagelsesprøver, og en stor del af fritiden bliver brugt i efterskolens spartanske træningslokale. Jeg mangler knap 300 meter i løbeprøven, men jeg tror godt, jeg kan presse mig selv til de sidste meter, fortæller han. Nicolai er meget bevidst om, hvad det kræver af ham at nå sit mål, og hvilke faldgruber der kan være. En klarhed han bestemt ikke mener, han kan takke sin erhvervsvejleder i folkeskolen for. Hun hjalp os ikke på nogen På væggen i efterskoleværelset hænger et stort Dannebrogsflag i stof. Flaget er den vigtigste ting, Nicolai har taget med sig på efterskolen. Faren havde det med hjem fra Irak, hvor han var udstationeret, dengang Nicolai var 10 år. Og selvom udstationeringen har sat sine spor i Nicolai, er det militærvejen, han gerne selv vil gå en dag. Den største drøm er at komme i frømandskorpset. 14 VIDEN TIL GAVN

17 måde. Hun har aldrig spurgt til, hvad jeg drømmer om at opnå, og når jeg fortalte hende det, så jordede hun det straks, siger han og fremhæver sin vejleder på efterskolen som det gode eksempel: Her snakker vi om det, og så finder jeg ud af noget, og hun finder ud af noget. Vi hjælpes ad. Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at omverdenen ser unge med ordblindheds mange talenter. Det kan godt være, vi har svært ved at læse og skrive, men så er der til gengæld mange af os, der er kreative, gode til teater og gode til det fysiske. På efterskolen bliver jeg set, som den jeg er Efter folkeskolen var Nicolai fast besluttet på, at han ville på efterskole. Nærmere bestemt Holtehus Efterskole en efterskole for unge, der er ordblinde eller læsesvage. En kammerat fra folkeskolen, der også er ordblind, havde allerede taget turen dertil, og fortællingerne om skolen gjorde indtryk på Nicolai. På efterskolen får hver enkelt elev opgaver på deres niveau. Ud over en halv times læsning om dagen er der ingen lektier, og på Nicolais danskhold er de kun fire elever. De små hold gør, ifølge Nicolai, at lærerne kender eleverne på en helt anden måde. Lærerne her ved, hvilke problemer vi har, og vi kan altid komme til dem og få hjælp, siger han. Det er ikke kun den rette hjælp og støtte fra lærerne, der betyder noget for Nicolai. Kammeraterne på efterskolen har en helt særlig stjerne. Vi har et stærkt fællesskab. Vi hjælper hinanden. Her sidder alle jo med de samme problemer, og der er ikke forskel på folk, fortæller han. I de små klasser i folkeskolen havde Nicolai vanskeligheder med sproget, der blandt 15

18 andet kom til udtryk ved problemer med at udtale ord. Vanskelighederne med ordene på skrift voksede, det samme gjorde problemer med både lektier, lærere og forældrene derhjemme. Det hele var svært, rigtig svært. Jeg kunne ikke holde styr på mine ting, følge med i timerne eller læse de ting, jeg skulle, fortæller Nicolai. Alligevel blev han presset igennem skoleopgaver og gruppearbejde, fordi lærerne mente, at han jo sagtens kunne. Ifølge dem var det hans indstilling, den var gal med. De mente, at jeg var doven, og hvis jeg ikke selv ville gøre noget ved det, så kunne de heller ikke gøre noget, beretter han. Man begynder at tro på det, lærerne siger om én Nicolais folkeskoleklasse var en eliteklasse fyldt med topkarakterer og mange elever, hvilket gjorde det endnu sværere at leve op til kravene. Med det ene nederlag efter det andet, så vil man til sidst ikke mere, og så begynder man at tro på, hvad lærerne siger om en. At man er doven, fortæller Nicolai. For Nicolai blev udvejen at lyve, både i skolen og derhjemme. Jeg kan huske, jeg altid stod ude på gangen og ventede på min lærer, og så kom den ene løgn efter den anden: Jeg har glemt mine ting, eller jeg har glemt at lave lektier, fortæller han. I timerne sad han stille og roligt nede i hjørnet og passede sig selv. Hjemme fortalte han, at han ikke havde lektier for. Jeg kom hjem hver dag og vidste, jeg ikke kunne klare lektierne, og så endte det tit i hat og briller, sukker Nicolai og fortsætter: Hvis mine forældre fandt ud af, at jeg havde lektier for, så blev de jo alligevel sure, og det kunne jo ikke blive værre. Så hellere prøve at lyve og droppe lektierne end at forsøge at lave dem. Vi har været oppe og skændes rigtig meget over lektier, fortæller han. Trods konflikter har støtten fra familien altid været stor, og er, ifølge Nicolai, også den støtte, der har haft størst betydning for ham. De hjælper mig altid, fortæller han. Allerede i 5. klasse havde forældrene mistanke om, at han var ordblind. En mistanke og bekymring, de delte med skolens lærere, men forgæves. Først i 7. klasse fik Nicolai diagnosen ordblindhed. Det var en kæmpe lettelse. Sådan beskriver Nicolai det, da diagnosen ordblindhed endelig var en realitet. Samtidig med diagnosen blev de andre elever også informeret. Det var fx rart ved gruppearbejde. Så vidste de, at jeg havde det svært og accepterede det, siger Nicolai, der aldrig har manglet forståelse fra sine klassekammerater. Skiftende hjælpelærere kan være utrygt Allerede inden Nicolai blev diagnosticeret, havde han støttelærer et par timer om ugen. En hjælp, der, ifølge Nicolai, var stærkt tiltrængt, men som desværre ikke kun blev en positiv oplevelse. Lærerne blev ofte skiftet ud. Jeg nåede lige at lære den ene at kende, føle mig tryg og var begyndt at lave noget, men så skete der et eller andet de droppede ud af skolen eller fik børn, og så fik man en ny lærer og skulle så starte forfra, fortæller han. De mange skift var sårbare. Det er utrygt at skulle lære nye mennesker at kende hele tiden. Så snart jeg var blevet tryg ved 16 VIDEN TIL GAVN

19 en, så forsvandt hun, mindes Nicolai. Man ved jo ikke selv, at man er ordblind. Men ved kun, at man har problemer med lektierne. Det kan være sårbart og svært at vise til andre, fortæller han og fremhæver, at han på Holtehus Efterskole får den hjælp, som han har brug for hjælp, der kan være med til at bane vejen for fremtidsdrømmen: Efterskolen er det største vendepunkt i mit liv. Her får jeg den hjælp, jeg behøver, og som jeg så længe har håbet på. 17

20 JO, VI KAN! Det sociale har været mit største handicap Lad børn med handicap blive undervist sammen med de normale til glæde for begge parter. Sådan lyder opfordringen fra 18-årige Asta, der har kæmpet sig ud af den sociale isolation som hørehæmmet. Af Anne Tortzen ordene forståeligt. Og oven i det hele er hun blevet hørehæmmet og har brugt høreapparater, indtil hun fik en såkaldt CI-operation, der har givet hende kunstig hørelse ved hjælp af af indopererede elektroder. Der er ikke tid til så meget andet end lektier, familie og venner i Astas liv. Selvom hun både er kvik og velformuleret, må hun slide mere end de fleste for at hænge på i 2.g på Frederiksberg Gymnasium. Asta lider nemlig af en mild form for NF1, som er en medfødt arvelig sygdom. Udover NF1 har Asta kronisk tarmbetændelse (Crohn) og desuden et nedsat immunforsvar, så hun nemt bliver syg. NF1 har betydet, at Asta er født med en talefejl, så hun kæmper med at udtale Talefejlen påvirker hende en hel del, fortæller Asta, for en persons stemme og udtale betyder jo meget for førstehåndsindtrykket. Men det er hverken hørenedsættelsen, taleproblemerne eller det skrøbelige helbred, der er det værste men derimod den sociale isolation, hun har oplevet i sin skoletid. Mellem to verdner Da Asta var år, viste det sig, at hun var døv på det ene øre og havde stærkt nedsat hørelse på det andet nok som følge af den kroniske sygdom. Det var meget svært at være i skole i den periode, da jeg blev hørehæmmet. Jeg var lige begyndt i 4. klasse der var meget larm, og lærerne havde ikke kendskab til, hvad det ville sige at have en hørehæmmet elev i klassen, fortæller hun. 18 VIDEN TIL GAVN

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere