Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Transkript

1 Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på September 2013 Købmagergade København K. tlf

2 Regeringen, Danske Regioner, og Kommunernes Landsforening har bl.a. udvalgt telemedicinske sårvurdering for patienter med venøse bensår og diabetiske fodsår som en del af den nationale telemedicinske handlingsplan. I forbindelse med udrulning af den telemedicinske sårvurdering, skal der valideres en national businesscase men henblik på at fastslå de økonomiske effekter af en udrulning af den telemedicinske sårvurdering. KORA er i den forbindelse blevet kontaktet er Medcom, der er overordnet ansvarlig for udbredelsen af den telemedicinske sårvurdering. Effekten af den telemedicinske sårvurdering i forhold til aktiviteten på sygehusene ønskes belyst. Efter aftale med Medcom indeholder businesscasen for følgende parameter: - Antal indlæggelser - Antal ambulante besøg - Antal unikke CPR nummer - DRG værdi og stationære og ambulante patienter. For nærmere beskrivelse af udvælgelse af population, og overvejelser vedrørende brug af data fra Landspatientregisteret (LPR)henvises der til nedenstående metodeafsnit. Analysen vil opgøre aktiviteten for disse områder for året 2012, 2013 og Sygehusaktiviteten vil for de enkelte år blive sammenlignet med de tidligere år med henblik på, bl.a. at belyse de økonomiske effekter af den telemedicinske sårvurdering for patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår. Metode Med henblik på at opgøre aktiviteten for venøse bensår og diabetiske fodsår har KORA været i dialog med udvalgt sygehuspersonale i forhold til at identificere de diagnoser, som patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår typisk er registreret med i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling. Det kliniske forum billigede, at patienterne identificeres i Landspatientregisteret (LPR) på baggrund af disse diagnoser. I første omgang fandt man frem til nedenstående diagnoser: 1

3 Tabel 1: Første opgørelsesmetode Diagnoser diabetiske fodsår DE105B (Type 1 diabetes med fodsår) DE115B (Type 2 diabetes med fodsår) DE125B (Diabetes f. af underernæring med fodsår DE135B (Anden diabetes med fodsår ) DE145B (Diabetes UNS med fodsår) Diagnoser venøse bensår DI830 (Varicer i underekstremitet med ulcus) DI830A (Varicøst ulcus på underekstremitet ) DI830B (Ulcus cruris post-thromboticu) De ovenstående diagnoser blev præsenteret for det kliniske forum, som følger arbejdet med etablering af den telemedicinske sårvurdering indenfor venøse bensår diabetiske fodsår. I forlængelse af præsentationen og senere træk af data, blev der fra flere medlemmer af klinikforum sået tvivl om, hvorvidt de udvalgte diagnoser var fyldestgørende i forhold til at opgøre antallet af diabetiske fodsår og vensøe bensår. Der blev derfor besluttet, at deltagerne i klinikforum skulle skabe et overblik over hvordan de repræsenterede sygehusene i klinikforum registrerer patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår. Indmeldingerne fra klinikerne kan ses i bilag 1. På baggrund af indmeldingerne fra af kodepraksis for de enkelte hospitaler, viste det sig at antallet af inkluderede patienter vokser eksplosivt når kodepraksis for de enkelte hospitaler anvendes som udtrækskriterium for alle landets hospitaler. Der er derfor foretages en oprensning af data, hvor kun patienter der indgår i de 15 hyppigste DRG gruppe fra første opgørelsesmetode indgår i den endelige opgørelse. Det er data fra denne oprensning der præsenteres i dette notat. Udtræk af data Data er trukket den 22. marts 2013 for 2012 for både stationære og ambulante data. Da fristen for indberetning typisk ligger omkring 1. februar for tidligere års aktivitet, typisk ligger forventes det, at 2012 aktiviteten er på plads i Landspatient- 2

4 registeret på dette tidspunkt. Data er trukket for hele landet, men afgrænset til offentlige sygehuse. Efterfølgende er data afgrænset i forhold til de ovennævnte diagnoser, således at en patientrecord inkluderes i opgørelse, hvis patienten har en af de ovenstående diagnoser i sin aktionsdiagnose, eller i sin bidiagnose fra 1-20, eller i tillægsdiagnose fra Mulige problemer med opgørelsesmetode: I udgangspunktet må det forventes, at data fra LPR er valide. I forbindelse med denne analyse, er det dog værd at være opmærksom på mulige fejlkilder. For det første er der ikke nogen ensrettet national udrullet registreringsvejledning for kodning af sår - sådan som det fx kan findes indenfor det kardiologiske område. Dette problem aktualiseres yderligere af, at patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår er spredt ud over en række forskellige specialer. Der kan således finde patienter på; karkirurgiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, endokrinologiske afdelinger, plastik kirurgiske afdelinger og kardiologiske afdelinger. Fraværet af en national registreringsvejledning og spredningen af patienter over flere afdelinger vil givetvis føre til større variation mellem hospitaler og vil sandsynligvis også medføre, at der er patienter med i analysen, som ikke burde være det men også, at det er patienter, der ikke er med i analysen, selvom de burde være det. Hvorvidt dette påvirker mængden af patienter i datasættet i opad- eller nedadgående retning, kan man ikke umiddelbart afgøre. Disse datausikkerheder giver nogle betænkeligheder i forhold til at opgøre sygehusaktiviteten for diabetiske og venøse fodsår på baggrund af data fra landspatientregisteret. Disse betænkeligheder reduceres dog væsentligt, idet man sammenligner samme population over tid, og det må derfor forventes, at eventuelle skævheder vil reproduceres i data. Dermed bliver det afgørende for vurderingen/kvalificeringen af businesscasen heller ikke de abolutte niveauer af patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår, men den relative udvikling i aktiviteten for disse patienter mellem opgørelsesperioderne. Aktivitet på sygehusene Resultater fra businesscasen vil primært fokusere på det nationale og regionale niveau. For resultater på sygehusniveau henvises der til bilag. For udvalgte resultater på sygehus henvises der til bilag 1 3

5 Resultaterne vil være opdelt i resultater for diabetiske fodsår og venøse bensår. De nedenfor angivende aktivitetsdata er opgjort på baggrund af Sygehusregion. Aktiviteten for patienter med diabetiske fodsår På landsplan er der indlæggelser og ambulante besøg for patienter registreret med førnævnte aktionsdiagnose for diabetiske fodsår. Aktiviteten på lands- og regionsniveau er opgjort nedenfor. Tabel 2: Kønsfordeling for patienter med diabetiske fodsår. Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder I alt Som det fremgår af tabel 2, er der betydeligt flere mænd end kvinder med diabetiske fodsår. Faktisk udgør mændene lige over 75 % af denne patientgruppe. Tabel 3: Aldersfordeling for patienter med diabetiske fodsår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over I alt Tabel 2 viser, at der er flest patienter i gruppen mellem år, mens der næsten lige så mange i gruppen for patienter under 60 år. Der er færrest patienter i gruppen over 80 år. Tabel 4: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med diabetiske fodsår Region Antal indlæggelser Antal sengedage GNM sengedag pr. indlæggelse Nordjylland ,1 Midtjylland ,1 4

6 Syddanmark ,3 Hovedstaden ,8 Sjælland ,3 I alt ,9 Tabel 4 viser indlæggelsesfrekvensen og antallet af sengedage for de fem regioner og på landsplan. Tabellen viser, at der i forhold til indbyggertal er overraskende få indlæggelser i Syddanmark, mens der er relativt mange i Region Syddanmark. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er højst i Region Nordjylland, mens den er lavest i Midtjylland. Tabel 5: DRG værdi og antal unikke CPR numre for indlagte patienter med diabetiske fodsår Region DRG Værdi (mio. kr.) Antal unikke CPR numre DRG Værdi pr. CPR nummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 5 viser, at den samlede DRG værdi for indlagte patienter med diabetiske fodsår er på 65,5 mio kr. Den højeste DRG værdi findes i Region Hovedstaden, mens den klart højeste gennemsnitlige værdi pr. indlæggelse findes i Region Nordjylland. 5

7 Tabel 6: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med diabetiske fodsår Region Antal ambulante besøg Antal unikke CPR numre Antal ambulante besøg pr. CPR nummer DAGS værdi Mio. kr. Nordjylland , Midtjylland , Syddanmark , Hovedstaden , Sjælland , I Alt , Tabel 6 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret ambulante besøg, flest i Region Syddanmark, og lidt færre i Hovedstaden og i Midtjylland. Region Midtjylland har flest ambulante besøg per CPR nummer, men spredningen mellem regionerne er ikke stor på dette område. Region Syddanmark har flest unikke CPR numre tæt fulgt af Hovedstaden. De ambulante patienter i Region Sjælland har også den største DAGS værdi, mere end dobbelt så stor som DAGS værdien i Region Syddanmark. Den primære årsag hertil er, at Region Sjælland har et meget stort antal ambulante patienter grupperet som i den DRG tunge gruppe SP12B endokrinologisk sammedagsudredning. Aktiviteten for patienter med Venøse bensår På landsplan er der indlæggelser og ambulante besøg for patienter registreret med de i bilag angivne aktionsdiagnoser for venøse bensår. Aktiviteten på lands- og regionsniveau er opgjort nedenfor. Tabel 7: Kønsfordeling for patienter med venøse bensår Køn Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Mænd Kvinder

8 I alt Som det fremgår af tabel 7 er der betydeligt flere mænd end kvinder med venøse bensår. Mændenes andel udgør 59,1 % mens kvindernes andel udgør 40,9 % Tabel 8: Aldersfordeling for patienter med venøse bensår Alder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Under Over I alt Som det fremgår af tabel 8 er der flest patienter i gruppen af årige. Det skal dog bemærkes, at frekvenserne mellem de forskellige aldersgrupper ikke adskiller sig ret meget fra hinanden dog med undtagelse af gruppen over 80 år, hvor der er noget færre patienter. Tabel 9: Antal indlæggelser og antal sengedage patienter med venøse bensår Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt antal Indlæggelser antal Sengedage gnm sengedag pr. indlæggelse , , , , , ,3 7

9 Som det fremgår af tabel 9, har Region Hovedstaden klart de fleste indlæggelser af patienter med venøse bensår. I forhold til den gennemsnitlige liggetid har Region Sjælland den længste liggetid, men liggetiden er næsten af samme varighed i Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Tabel 10: DRG værdi og antal unikke CPR numre patienter med venøse bensår Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt DRG Værdi (i mio. kr) Antal unikke CPR numrer DRG værdi per CPR nummer På landsplan har patienter med venøse bensår en DRG værdi på mio. Størst DRG værdi i hovedstaden, og ca. lige stor DRG værdi i Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Den gennemsnitlige DRG værdi pr. indlæggelse svinger mellem og , hvor DRG værdien i Midtjylland, Syddanmark, og Sjælland ligger forholdsvist tæt på hinanden. Tabel 11: Antal ambulante besøg, unikke CPR numre og DAGS værdi patienter med venøse bensår Region Nordjylland Antal Ambulante besøg Antal unikke CPR Antal ambulant besøg pr. CPR nummer DAGS værdi (I mio. kr.) ,

10 Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I Alt , , , , , Tabel 11 viser antallet af ambulante besøg. På landsplan er der registeret ambulante besøg, flest i Region Hovedstaden og færrest i Region Nordjylland Sjælland. Region Hovedstaden har også flest ambulante besøg pr. CPR nummer, og Region Syddanmark har færrest besøg pr. CPR nummer. De ambulante patienter i Region Hovedstaden har også den klart største DAGS værdi, hvilket ligger i naturlig forlængelse af, at Region hovedstaden har flest ambulante besøg 9

11 Bilag 1: Diagnosekoder for de enkelte hospitaler Sygehuse Diagnoser diabetiske fodsår Diagnoser bensår venøse RH Silkeborg DE 144 (Diabetes UNS med neurologisk komplikation) DE 147 Diabetes UNS med multiple komplikationer DA 469 (Rosen UNS) DG 600 D (Atrophia Marie-Tooth ) Charcot- Ålborg DL024 (Absces, furunkel eller karbunkel i huden på ekstremitet) Som ovenfor Århus Sygehus DE 105 (Type 1-diabetes med komplikationer i perifere karsystem) DE 115 (Type 2-diabetes med DM 861 komplikationer i perifere karsystem) (Anden akut osteomyeli- 10 tis ) DE 135 DM 862 (Anden diabetes med komplikationer i perifere karsystem) DL 979 (Ulcus på ben IKA ) DS 911 (Åbent sår på tå uden beskadigelse af negl) (Subakut osteomyelitis ) DM 864

12 DE 145 (Diabetes UNS med komplikationer i perifere karsystem) (Kronisk osteomyelitis med fistel ) DM 866 (Anden kronisk osteomyelitis) DM 869 (Osteomyelitis UNS) OUH DE10X og DE11X (Diabetes type 1, Diabetes type 2) i kombination med DL979,DL979a, DL979b,DL979c,DL979d (Ulcus på ben IKA, Neurogent ulcus på ben, Ulcus cruris arterioscleroticum, Ulcus perforans pedis, Ulcus pedis arterioscleroticum ) Sønderjyl- Sygehus land DE 144 (Diabetes UNS med neurologisk komplikation) DE 147 Diabetes UNS med multiple komplikationer DS898 Anden læsion i knæregion eller på underben DI 702 Aterosklerose i arterie i underekstremitet Bispebjerg Hospital DL979C (Ulcus cruris arterioscleroticum) DL979B (Neurogent ulcus på ben) 11

13 DS899 (Læsion i knæregion eller på underben UNS) DI832 Varicer i underekstremitet med både ulcus og eksem di702 (Aterosklerose i arterie i underekstremitet) 12